Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør hele tiden nye opdagelser. Vi fulgte sporene efter Ribes Vikinger og bemærkede den helt nye udgravning i forbindelse med renoveringen af Von Støckens Plads. Her har man gjort mange nye arkæologiske fund. I en dybde af 4½ meter har man fundet resterne af den oprindelige Stenbogade, der stammer fra omkring år 1100. Stenbogade var på den tid belagt med dyre-knogler. Netop i de dage, da vi besøgte Ribe, offentliggjorde museumsinspektør Morten Søvsø et nyt fund: et sjældent smykke fra 1100-tallet, en såkaldt smykkebrakteaten. Smykket blev fundet 3½ meter under gadeniveau og lige foran Det Gamle Rådhus. Museumsinspektøren kunne fortælle, at der på smykket er præget en by med en bymur. Smykket viser således, at man havde et begreb om byer. Måske har ejeren båret smykket som tegn på, at han eller hun stammede fra en by. Middelalderbyen fulgte vi på byvandringen, og vi nåede - via en kortvarig deltagelse i Skolernes Idrætsdag - også ud til Slotsbanken med resterne af Riberhus, den kongelige borg, anlagt i middelalderen og udvidet i 1500-tallet, men nedrevet efter svenskekrigene i midten af 1600-tallet Turen til Slotsbanken blev anledning til at tale om forskellige fortolkninger af historisk, fortidigt materiale: Fra 1100-tallets bevaring af resterne af de gamle bispers grave i en særlig gravniche i Ribe Domkirke og Hans Svannings arbejde i 1500-tallet at fortsætte Saxos krønike fra 1200-tallet til nutidens Kulturnat med historiske optog og opførelsen af dronning Dagmars ankomst til Ribe. Hvordan har man brugt og fortolket det historiske materiale? I 1100-tallet tænkte man sig forbundet med de døde i mellemtidens venten på Kristi genkomst og Dommedag, begrebet om mellemtid overskyggede begrebet om fortid, derfor skulle de døde bisper med ind i den nye kirke de hørte med til mellemtiden; i nutidens bliver det historiske materiale til festlige og farverige fragmenter en konstruktion af et øjebliks anekdotiske nærvær, set i gennem en oplevelse. Tankevækkende nok har Kulturnattens oplevelsesunivers med overflod af mad, drikke og skuespil også lighedspunkter med den middelalderlige karnevalskultur. Skulpturen af Dronning Dagmar på Slotsbanken er udført af Anne Marie Carl Nielsen i 1913 i den såkaldte skønvirkestil, der som modvægt til den fremvoksende industrialisme søgte at fremme kunstnerisk og håndværksmæssige kvalitet i design og kunst. Skønvirkekunstnerne var optaget af middelalderlige udtryksformer, af folkevisetematik og ornamentikkens fortællende muligheder. Anne Marie Carl Nielsens fremtræder som en moderne national metafor, der udtrykker det historiske stofs rigdom og det fortællende potentiale.
Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i 1940-41 af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i besættelsens første år. Komponisten Rued Langgaard var netop tiltrådt som organist i byen, og i forbindelse med den store fest, der blev afholdt ved restaureringsarbejdets slutning i 1942, komponerede sin Fantasi over "Dronning Dagmar ligger i Ribe syg" til opførelse i Ribe Domkirke. Også hans 9. symfoni fra 1942, Fra Dronning Dagmars By, refererer til folkevisen om Dronning Dagmar og Dansen på Riberhus. I Anders Sørensen Vedels Hundredevisebog 1591 findes flere viser om Dronning Dagmar. I forbindelse med vores besøg på Ribe Katedralskole fik vi lejlighed til at se et eksemplar af Hundredevisebogen, ja mere end se, faktisk også røre og selv læse lidt i den gamle bog. Vedel Sørensens samling giver os indtryk af i renæssancens interesse for de menneskelige set i en historisk og national kontekst og føjer et ny dimension til studiet af fortolkninger af tid og historisk materiale.
Bibliotekar Simon Laursen viser klenodierne frem. Her er vi nået til den franske encyklopædi. Ribe-turen gav et godt indtryk af, hvorledes kunst, formidling og videnskab har sat og stadig sætter det historiske materiale ind i forskellige kontekster. Vores besøg på Tårnborg, hvor Brorson boede frem til sin død i 1764, gav indtryk af et levende kulturmiljø, hvor man er optaget formidling af fortidens kulturelle værdier og af at føre dem videre i nutiden gennem nye studier og ny kunst. Et dugfrisk eksempel på ny kirkekunst fandt vi i Sct. Cathrinae Kirke, hvor billedkunstneren Maja Lise Engelhardt netop har afsluttet arbejdet med et stort nyt altertæppe over motivet Den brændende Tornebusk :
Dette spændende arbejde gav muligheder for nye overvejelser over den nutidens kirkekunst. Vi havde allerede stiftet bekendtskab med Carl Henning Petersens mosaikker i Ribe Domkirke og Per Kirkebys gravmæle over Ambrosius Stub. Om aftenen lyttede vi til eksempler på Rued Langgaards kirkemusik. Efterårsstemning og lys i lange baner fik vi med hele vejen gennem Ribe. Jeg slutter min spadseregang ikke i sang, men i billeder:
Ved Domkirken På Ribe Kunstmuseum
Lyset i lyset eller Henriette og Jonna ved Sct. Catrinae Kirke
Ved Ribe Å, oktober 2005 Anne-Marie Mai