Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Susanne Aamann Mail: saa@kfst.dk cc. cmd@evm.dk intsekr@evm.dk 2. april 2013 Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet Generelle bemærkninger For virksomheder, der opererer over grænserne i EU, er det vigtigt med klare fælles regler og en ensartet og effektiv håndhævelse. Dansk Erhverv er derfor fortaler for fælles regler på et højt forbrugerbeskyttelsesniveau på de områder, der har betydning for grænseoverskridende handel. Dansk Erhverv er i det lys tilfreds med, at direktivet om urimelig handelspraksis har som formål at tilvejebringe fælles regler for hvilke former for markedsføring, der betragtes som urimelig handelspraksis. Vi mener dog ikke dette er lykkedes helt på alle områder og genkender ikke Kommissionens begejstrede beskrivelse af direktivets klarhed og succesfulde anvendelse i praksis. Vi mener også, at der er behov for en revision af direktivet, særligt i forhold til salgsfremmende foranstaltninger. Direktivet om urimelig handelspraksis har et meget bredt anvendelsesområde og er på en række områder uklart. Det gælder ikke mindst området for salgsfremmende foranstaltninger, som ingen lande var klar over skulle være omfattet, da direktivets ordlyd blev forhandlet, fordi salgsfremmende foranstaltninger blev drøftet i forbindelse med et forslag til en forordning om salgsfremmende foranstaltninger, som blev trukket tilbage et år efter vedtagelsen af UCP-direktivet. Uklarheden har medført en lang række retssager, som er gengivet i rapportens side 6-8, hvor hele 13 domme omtales. Den store uklarhed betyder, at det i dag er domstolen, der fastlægger regler for brugen af salgsfremmende foranstaltninger som f.eks. rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer ud fra formuleringer i et direktiv, der slet ikke var tiltænkt disse salgsformer. Det er også Domstolen, der har afgjort, at direktivets sortliste er udtømmende selvom dette ikke fremgår af direktivet og selvom medlemslande og interessenter under forhandlingerne alene betragtede listen som eksempler på forhold, der under alle omstændigheder var i strid med direktivet. /LRA lra@danskerhverv.dk Side 1/6 - Vores ref.: SAG-2011-02682 - 346567
Det er hverken hensigtsmæssigt eller demokratisk, at der er så store uklarheder i direktivet og at disse afgøres af domstolen i stedet for af demokratisk valgte beslutningstagerne. Kommissionens forslag om at denne uklarhed fremadrettet skal løses ved at Kommissionen laver interne vejledninger og fortolkninger er problematisk og forekommer udemokratisk. Sortlisten Kommissionen roser i sin meddelelse direktivets opbygning i form af et sæt principbaserede regler og den tilhørende sortliste for at være en klar og effektiv måde til at tilpasse sig et område i hastig udvikling. Dette billede er misvisende efter domstolen har afgjort, at sortlisten skal forstås udtømmende. På et område, der forandrer sig så hurtigt som markedsførings- og reklameområdet gør det, er udtømmende lister ikke hensigtsmæssige. Dansk Erhverv opfordrer den danske regering til at arbejde for en ændring af direktivet, hvor sortlisten ikke skal opfattes som udtømmende men alene som eksempler, således som alle troede under forhandlingerne. Samtidig er der brug for en fornyet diskussion af sortlisten, der gør det muligt at få alle former for urimelig handelspraksis med, herunder også eksempler på salgsfremmende foranstaltninger. Hvis der er et flertal for at listen fastholdes som udtømmende skal Dansk Erhverv opfordre den danske regering til at arbejde for at listen revideres hyppigt henset til områdets hastige udvikling. Denne løsning er dog ikke den bedste. Salgsfremmende foranstaltninger skal ud af anvendelsesområdet Dansk Erhverv opfordrer den danske regering til at arbejde for en ændring af UCP-direktivet, der sikrer, at salgsfremmende foranstaltninger undtages dets anvendelsesområde. Kommissionens rapport om anvendelsen af UCP-direktivet er blevet til på baggrund af et spørgeskema, Kommissionen selv har udarbejdet. I dette spørgeskema blev interessenter og medlemslande kun spurgt om de ønskede en yderligere liberalisering af området for salgsfremmende foranstaltninger. De blev ikke spurgt om de ønskede stramninger eller ønskede at salgsfremmende foranstaltninger blev fjernet fra direktivets anvendelsesområde. Dette er kritisabelt og på kanten af det manipulerende. Når der alligevel er flere medlemslande og organisationer, der har peget på behovet for en indsats på dette område, på trods af de ikke er blevet spurgt om det, viser det, at de mener der er behov for regulering af området. Dansk Erhverv opfordrer den danske regering til at arbejde for, at alle medlemslande spørges direkte, om de ønsker salgsfremmende foranstaltninger fjernet fra direktivets anvendelsesområde. Muligheden for at fastholde danske regler Rapportens ordlyd tyder kraftigt på, at EU-Kommissionen mener, at den eneste rigtige måde at implementere UCP-direktivet på i national ret er, at skrive teksten ordret ind. Side 2/6
Rapporten nævner flere eksempler og refererer, at Kommissionen har gennemgået alle landes implementering af direktivet og indledt en notifikationsprocedure overfor de lande, der har afvigelser. Dette skulle efter Dansk Erhvervs oplysninger omfatte 26 medlemslande - det vil sige alle på nær ét! EU-Kommissionens procedure er i strid med hele tanken bag direktiver, som netop tillader medlemslandene selv at vælge hvordan teksten implementeres. Rapporten nævner bl.a. nationale bestemmelser om beskyttelse af børn og unge og gode skikregler som eksempler på ordlyd i national lovgivning, som kan være i strid med direktivet. Det fremføres således i rapporten at god skik bestemmelser måske indebærer en mere restriktiv fortolkning end nødvendigt. Selvom det ikke nævnes i rapporten, har Dansk Erhverv fra EU- Kommissionen erfaret, at der også sættes spørgsmålstegn ved de danske informationskrav til salgsfremmende foranstaltninger, herunder rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. De informationskrav, den danske lovgivning stiller til salgsfremmende foranstaltninger er helt afgørende for at beskytte både forbrugere og virksomheder mod urimelige handelsvilkår. I forhold til rabatkuponer har det danske krav om at indløsningssted skal fremgå af kuponen f.eks. været ganske effektivt til at forhindre, at producenter kan presse detailhandlen til at tage imod kuponer mod deres vilje. Dansk Erhverv skal kraftigt opfordre regeringen til at sikre, at de informationskrav, der stilles om salgsfremmende foranstaltninger i den danske lovgivning kan fastholdes i Danmark, eksempelvis at de bliver fælles regler i EU. Dansk Erhverv skal også opfordre til, at Danmark arbejder for, at markedsføringslovens god-skik bestemmelse kan fastholdes. Interne vejledninger udarbejdet af EU-Kommissionen er problematiske Kommissionen lægger i både meddelelse og rapport op til, at Kommissionen via interne vejledninger (guidelines) skal fastlægge retstilstanden, hvor der er uklarheder. Det gælder f.eks. beskyttelse af børn og unge og salgsfremmende foranstaltninger. Det er problematisk og også udemokratisk at Kommissionen vil fortolke på noget, der ikke er beskrevet i direktivet, fordi det ikke indgik i forhandlingerne. Dansk Erhverv kan ikke støtte, at Kommissionen via ensidige vejledninger får til rolle at fortolke direktivet, som nævnt ovenfor. Såfremt der skal laves sådanne vejledninger om eksempelvis salgsfremmende foranstaltninger, beskyttelse af børn og unge, god skik m.v. opfordrer vi den danske regering til at sikre en proces, hvor sådanne vejledninger om fortolkning af direktivet forfattes efter en åben proces med inddragelse af interessenter og myndigheder og efter godkendelse af medlemslandene og Europa- Parlamentet. Side 3/6
Det skal i øvrigt bemærkes, at Kommissionen i afsnit 3.1.3. i rapporten fremhæver, at Kommissionens interne vejledning om UCP-direktivet i vid udtrækning er blevet anvendt af EU-domstolen i de 13 retssager. I Danmark er der ikke tradition for at tage Kommissionens ensidige vejledninger særligt alvorligt. Men dette viser, at selvom Kommissionens vejledninger ikke har formel juridisk status, har de indirekte meget stor betydning og skal betragtes med alvor. CPC-netværket I forhold til fortolkning af centrale begreber og definitioner i markedsføringen som f.eks. gratis m.v. opfordrer vi til, at det overlades til de nationale håndhævelsesmyndigheder i CPC-netværket at fastlægge fælles definitionerne og udarbejde fælles retningslinjer, da CPC-netværket har den praktiske indsigt og erfaring. Det vil også være positivt, hvis Kommissionen faciliterer, at CPCnetværket mødes løbende og får et forum, hvor de kan drøfte ensartet fortolkning af direktivet. Prisoplysninger Både rapporten og meddelelsen roser UCP-direktivet for at have medvirket til mere præcise og klare prisoplysninger. Dette undrer lidt, da direktivet her ikke tilstrækkelig klart, hvilket flere af de omtalte retssager illustrerer. Rabatkuponer er med til at sløre priserne og gøre markedet uigennemsigtigt, og der har Danmark og andre lande ironisk nok været tvunget til at ophæve nationale forbud efter nogle domme afsat netop i forbindelse med UCP-direktivet. Det er svært at se, hvad rapporten og meddelelsen præcis lægger op til i forhold til prisoplysninger, men den kan godt udlægges som om der lægges op til at svække kravene, hvilket angrebet på de danske regler om klare oplysninger i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger er et eksempel på. Dansk Erhverv kan ikke støtte at kravene til prisoplysninger svækkes, såfremt teksten skal forstås sådan. Vi er tilhænger af, at priser gengives på en gennemsigtig og klar måde, da det er med til at give en fair konkurrence. Håndhævelse Både meddelelsen og rapporten påpeger behovet for en mere effektiv håndhævelse. Dette kan Dansk Erhverv støtte fuldt ud, ikke mindst i grænseoverskridende sager. Det er i praksis meget svært at komme efter en virksomhed, der overtræder reglerne, hvis denne er bosat i et andet EUland. Det rammer både forbrugere og virksomheder i form af unfair konkurrence. Kommissionens rapport nævner eksempler på, at nationale håndhævelsesmyndigheder har henvendt sig til deres kollega i et andet EU-land med en håndhævelsesanmodning, hvor denne ikke har fulgt op på anmodningen. Her er der brug for, at EU-Kommissionen påtager sig sit ansvar som traktatens vogter. Kommissionen bør hvert år bede medlemslandene om en redegørelse for, hvor mange håndhævelsesanmodninger, de forskellige nationale håndhævelsesmyndigheder har modtaget og hvad der er sket med dem. Hvis en myndighed ikke har gjort noget, skal dette påtales og sker det flere gange, skal der indledes en traktatkrænkelsessag. Side 4/6
Det vil ikke kunne lade sig gøre at løfte den grænseoverskridende håndhævelse, hvis EU- Kommissionen ikke påtager sig sit ansvar i den type sager og Dansk Erhverv skal opfordre den danske regering til at presse på for dette. Der er også brug for fælles regler om offentliggørelse i forbindelse med sager om manglende overholdelse af reglerne. Både Kommissionen og Europa-Parlamentet er tilhænger af at offentliggøre navne på virksomheder, der har overtrådt reglerne (name and shame), f.eks. i forbindelse med EU-Kommissionens sweeps. Konsekvensen af de manglende fælles regler er, at virksomheder i lande, hvor der er hjemmel til offentliggørelse, hænges ud, det gælder f.eks. Danmark. Mens virksomheder i lande uden en sådan hjemmel ikke bliver omtalt heller ikke selvom overtrædelsen er langt mere alvorlig. Det er ikke fair. Hvis der skal ske offentliggørelse af navne i forbindelse med EU-Kommissionens sweeps skal vilkårene være lige - enten skal alle virksomheder omtales eller også skal ingen. Opsummering Kommissionens meddelelse omtaler prioriteterne for den fremtidige indsats, som Dansk Erhverv opsummerende har følgende bemærkninger til: Dansk Erhverv deler ikke Kommissionens opfattelse af, at der ikke er behov for at ændre direktivet, idet vi mener, der er brug for at fjerne salgsfremmende foranstaltninger fra dets anvendelsesområde. Ligeledes er der brug for at revidere sortlisten, som heller ikke skal være udtømmende. På et område, der forandrer sig så hurtigt som markedsførings- og reklameområdet gør det, er udtømmende lister ikke hensigtsmæssige. Såfremt det ikke er muligt at fjerne salgsfremmende foranstaltninger fra direktivet anvendelsesområde er det er afgørende for Dansk Erhverv, at de danske bestemmelser om salgsfremmende foranstaltninger, herunder rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, kan fastholdes. Dansk Erhverv kan støtte, at der sættes fokus på at styrke håndhævelsen. Men jf. bemærkningerne ovenfor, er det ikke tilstrækkeligt, at indsatsen kun styrkes hos de nationale håndhævelsesmyndigheder. Der er brug for at Kommissionen griber ind, hvis nationale håndhævelsesmyndigheder ikke reagerer på anmodninger fra deres kolleger. Dansk Erhverv kan ikke støtte at Kommissionen via ensidige vejledninger får til rolle at fortolke direktivet på områder, hvor det er uklart, som eksempelvis salgsfremmende foranstaltninger, som slet ikke er beskrevet i direktivet, fordi alle medlemslande forventede det blev reguleret et helt andet sted. Som nævnt flere steder anser vi det som problematisk hvis Kommissionen får til opgave at udfærdige vejledning til direktivet uden om interessenter og beslutningstagere. Dansk Erhverv kan støtte at Kommissionen faciliterer at CPC-netværket mødes løbende og får et forum, hvor de kan drøfte ensartet fortolkning af direktivet. Side 5/6
I forhold til afsnit 3.1. om at sikre de nationale loves fulde overensstemmelse med direktivet kan vi ikke støtte Kommissionens tilgang om, at der skal ske en direkte kopi af direktivteksten i dansk lov. Medlemslandene har lov til selv at vælge hvordan direktivet skal gennemføres og direktivteksten er på mange måder langt tungere og mere uklar end den danske lov. Med venlig hilsen Lone Rasmussen markedschef Side 6/6