Kvalitet på børneområdet Oplæg af Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør i Næstved (formand for BKF ), for embedsmandsgruppe om kvalitetsreformen i Statsministeriet d. 3. oktober 2006
Hvad er kvalitet? Kvalitet er de mål og standarder, man sætter for ydelsen. Mål og standarder, der sættes i et samspil mellem politikere, ledere, medarbejdere og brugere.
Hvorfor arbejde med kvalitetsledelse: Leve op til brugernes forventninger om god service og ydelser af høj kvalitet ( faktisk og oplevet kvalitet) Prioritering af opgaverne Udnytte ressourcerne effektivt Dokumentation af opgaveløsningen Være en attraktiv arbejdsplads Øge medarbejdernes sans for kvalitet og deres stolthed over arbejdet Bruge medarbejdernes kreativitet og kompetencer Men : Kommunerne er godt i gang og centrale og lokale brugerundersøgelser viser stor tilfredshed med børneområdet.
Kvalitetsprincipper Borgeren først: Den eksterne dimension Konsekvent målstyring: Ledelsesdimension Fokus på engagement: Medarbejderdimension Handling på grundlag af fakta: Vidensdimension (evidens) Vægt på processer: Systemdimension Kontinuerlig forbedring: Læringsdimension - kompetenceudvikling
De fem største udfordringer i udviklingen af børneområdet 1. Indholdsstyring og dokumentation 2. Udvikling af kompetencer hos ledere og medarbejdere 3. Positive relationer med mulighed for fleksibilitet og kreativitet 4. Tværfaglig indsats 5. Fokus på helhed og sammenhæng (både i tilbuddet og i overgange mellem tilbud)
1. Indholdsstyring og dokumentation Kvalitetsrapporter, pædagogiske læreplaner ( de 6 temaer) og virksomhedsplaner det pædagogiske tilsyn Systematik i indsatsen styrker indsatsen for de sårbare børn/familier ( kræver: mål, visioner, ledelse, systematik og ressourcefordeling) Vægte forholdet mellem samvær med børnene og skriftlighed Udfordringer: Sammenhæng mellem ord og handling / mellem mål og midler Ledere/medarbejdere der forstår opgaven, magter den, og synes den er vigtig (dialog/ejerskab) Dokumentation som en måde at tydeliggøre og dermed udvikle eget arbejde. Skabe refleksion (ikke som kontrol). Gå fra fokus på åbningstider og normering til fokus på indhold
2. Udvikling af kompetencer hos ledere og medarbejdere Sikre den politiske opbakning gennem klare og sammenhængende strategier og mål på området. Herunder styrke både politikernes og ledernes evne til at tackle krydspres-situationer Styrke lederens evne til at skabe læring og udvikling hos medarbejderne (f.eks. gennem refleksion over eget arbejde) i overensstemmelse med de fastsatte strategier og mål Styrke ledernes og medarbejdernes evne til at arbejde procesorienteret Fokus på pædagogisk ledelse Fokus på ledelse på tværs af børneområdet Udviklingssamtaler mellem forvaltning og ledelse af institutionerne Udfordringer: Sammenhæng mellem ord og handling / mellem mål og midler Ledere/medarbejdere der forstår opgaven, magter den, og synes den er vigtig (dialog/ejerskab) Dokumentation som en måde at tydeliggøre og dermed udvikle eget arbejde. Skabe refleksion (ikke som kontrol).
3. Positive relationer med mulighed for fleksibilitet og kreativitet Tydeliggøre at forudsætningen for gode resultater i arbejdet med børn/mennesker er positive relationer. Det er den professionelles ansvar at opbygge den gode relation. Medarbejdernes engagement og indflydelse på eget arbejde er vigtigt. Mulighed for fleksible og kreative løsningsmodeller, der tilpasses de individuelle behov. Udfordringer: Fleksible arbejdstidsregler Dilemma mellem lokale/fleksible løsningsmodeller og ens serviceniveau både i forhold til råderummet mellem stat/kommuner og mellem kommuner/institutioner
4. Tværfaglig indsats Tværfagligt samarbejde fremmer nytænkning, refleksion og skæve vinkler på opgaven. Tværfaglighed giver en større forståelse for forskellighed Tværfaglighed og dyrkelse af mangfoldigheden som værktøj for social mobilitet. Udfordringer: Overenskomster og arbejdstidsregler som fremmer tværfagligheden. Øget differentiering og internationalisering af indsatsen Fokus på overgange og brobygning
5. Fokus på helhed og sammenhæng Styrke helheden og sammenhængen mellem forskellige ydelser og institutioner f.eks. ved at arbejde med brobygning mellem daginstitutioner og skoler. Øget tværfaglighed og dialog fremmer helheden og sammenhængen Helhedstænkning mellem ministerier behov for et børneministerium? Sammenhæng mellem forskning efter - og videreuddannelse og udvikling af kommunal praksis Behov for råderum mellem stat og kommuner og mellem kommune og institution ( mål og rammestyring ) Udfordringer: Styrke helhed og sammenhæng ved konstant opmærksomhed på muligheden for at vende fokus. F.eks. gøre skolen børneegnet i stedet for at gøre børn skoleklar. Etablere dialogfora på både kommunalt og ministerielt niveau, så der er mulighed for at opfange brugersynspunkter, faglige synsvinkler og kendskabet til forskningsresultater, så de løbende indgår i praksis. En latent fare for, at hvert ministerium opfinder sit kvalitetssystem
Arbejde med kvalitetsudvikling forudsætter et opgør med plejer Afprøve nye metoder og se nye perspektiver. Åbenhed om fejl, som et naturligt led i metodeudvikling.