Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
|
|
- Marcus Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med mig - at drøfte dine ledelsesmæssige udfordringer i den sammenhæng. Tak for det. Det var for mig at se en givtig proces. Lignende processer og drøftelser må foregå kontinuerligt og forhåbentligt giver drøftelserne mening for begge parter. For mig er det vigtigt at få en medviden om de lokale udfordringer. De giver mig et realistisk billede af situationen og de udfordringer jeg og forvaltningen står med i den sammenhæng. For jer er muligheden for at undersøge, vurdere og i samtalen med mig at få sat ord på den aktuelle situation forhåbentlig et godt grundlag for ledelsesmæssig opfølgning. Samtalerne i efteråret skal forsætte i det spor. Jeg tror imidlertid, at der er behov for at vi får udviklet mere fælles sprog, som grundlag for at komme et lag dybere i drøftelse af de ledelsesmæssige udfordringer i forhold til den lokale kontekst for teamsamarbejdets udvikling. Beskrivelse og vurdering af teamets funktionalitet må naturligvis tage afsæt i de mål vi har for teamarbejdet i Jammerbugt Kommune, hvor vi forsøger at revitalisere 1 teamarbejdet i lyset af de behov vi har for udvikling af skolen som organisation og den pædagogiske opgave i forhold til alle børns læring og udvikling. Som grundlag for samtalerne i september vil jeg derfor sætte nogle ord på de fælles mål for teamarbejdet som grundlag for at komme videre med udfordringen med at gøre teamene funktionelle 2 i forhold til de mål. Jeg vil samtidig give nogle bud på en proces og en arbejdsmetodik, der kunne være kvalificerende for jeres undersøgelse af status og inddragelse af afdelingslederne i den proces. Temaets funktionalitet I de respektive oplæg har vi refereret til Michael A. West, der siger, at der er evidens for at temaet potentielt rummer følgende muligheder: - Teambaserede organisationer kan, med deres flade struktur, reagere hurtigt og effektivt i de stærkt foranderlige omgivelser, de fleste organisationer står overfor i dag. - Team gør det muligt at lære af hinanden og for organisationer at lære- kreativitet og innovation styrkes i teambaserede organisationer gennem krydsbefrugtning af ideer. 1 Revitalisering af teamarbejdet bruges som udtryk for bestræbelsen på at få skabt teamarbejdet i lyset af aktuelle udfordringer og opgaver 2 Spørgsmålet om funktionalitet funktionelle team bruges i dette skrift som udtryk for om teamet er funktionelt i forhold til organisationens behov og den samlede pædagogiske opgave i tiden. 1
2 - Medarbejdere, der arbejder i team, melder om højere niveauer af involvering og engagement, og studier viser også, at de har lavere stressniveauer end medarbejdere der ikke arbejder i team. I forhold til organisationen har vi talt om at det handler om at få distribueret ledelse ud i organisationen. Ole skriver det således i et af de oplæg vi har fået: Ledelses-og organisationsperspektivet bør i stigende grad inddrages i begrundelserne for teamudvikling og revurdering af funktionaliteten. En af de grundlæggende årsager til, at der i tiden tales meget om delegeret ledelse, distribueret ledelse og uddelegering af opgaver til selvstyrende team og enheder er, at der opstår et stigende behov for, at toplederen aflastes og at alle bidrager til udvikling af kvalificerede løsninger. De større enheder og kompleksiteten i opgaverne styrker behovet for at alle tager personligt ansvar i forhold til nogle differentierede og fleksible opgaveløsninger. Spørgsmålet er, hvor langt vi er i den proces og hvad vi som ledelse kan gøre for at styrke selvstyre og selvledelse i skolens team? Distribueret ledelse selvstyre og selvledelse kan og bør imidlertid ikke ses som et mål i sig selv. Spørgsmålet er hvad teamet mødes om? hvad foregår der på teammøderne?- er vi er på vej til at få distribueret et større ansvar for kvalificering og udvikling af opgaveløsning ud i organisationen? Fungerer de respektive team som udviklende, lærende og reflekterende enheder i forhold til det enkelte barns læring, planlægning af nye opgaver, andre måder at gøre tingene på, aktuel problem- og opgaveløsning? Giver teamets medlemmer hinanden kollegial sparring og støtte til løsning af svære opgaver? er temaet kentegnet ved en professionel arbejdsform med et samspil mellem undersøgelser, vurdering, valg og fælles ansvar for beslutninger? - eller er de i højere grad alene kendetegnet ved administrativ virksomhed, koordinering og praktisk planlægning af arbejdsopgaver? Undersøgelser peger bl.a. på, at teamets møder generelt handler meget lidt om drøftelse af undervisning og kvalificering af kerneydelsen. Vi har talt om EVA`s undersøgelser, der siger, at at samarbejdet om eleven ikke bliver til samarbejde om undervisningen, og samarbejdet om eleven og en styrket intern evaluering ikke i sig selv har styrket undervisningsdifferentiering. At elevplaner er blevet et bagudrettet meddelelses- redskab i forhold til forældrene, men generelt endnu ingen særlig betydning for undervisningens tilrettelæggelse og bidrager derfor endnu ikke til styrket samarbejde om undervisningsdifferentiering. Sammenfattende kan man sige, at der vil være perspektiv i, at temaet i stigende grad bliver forum for refleksioner i forhold til det enkelte barns læring, didaktiske drøftelser i forhold til planlægning og forum for mere dybtgående drøftelser i forhold til udvikling af de traditionelt anvendte aktivitets-, undervisnings-og arbejdsformer m.v. Spørgsmålet om de forskelige niveauer kommer meget godt til udtryk i følgende opstilling: 2
3 Drifts- og koordineringsniveauet udarbejdelse af årsplan, løbende planlægnings- drifts-og koordineringsopgaver i forhold til årsplanen, planlægning og konkret opgaveløsning i forhold til udvalgte fælles undervisningsforløb, elevplaner, forældre-arrangementer m.v. Udviklings- og refleksionsniveauet - teamet reflekterer over praksis med henblik på at udvikle fremtidig praksis i undervisningen- fx i form af mere dybtgående didaktiske drøftelser i forhold til planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter, undervisnings- og arbejdsformer afstemt efter de enkelte børn. Fx i forhold til arbejdet med elevplaner - hvordan samarbejder teamet om udarbejdelse og anvendelse af elevplaner? hvordan kunne værdien af planerne styrkes i forhold til det enkelte barns læring og fælles planer for differentiering i undervisningen? hvad kunne vi gøre anderledes? De mål vi har for et revitaliseret teamarbejde i Jammerbugt Kommune danner baggrund for vores undersøgelse, analyse og vurdering af teamets funktionalitet- er vi er på vej til at få skabt funktionelle team i forhold til de mål? Et revitaliseret teamarbejde i Jammerbugt kommune er kendetegnet ved: Teamet er den grundlæggende enhed for planlægning, gennemførelse og vurdering af det enkelte barns læring og klassens/gruppens samlede undervisning Temaet er forum for udviklende, lærende og reflekterende samtaler om alternative, differentierede og fleksible opgaveløsninger i enheden Teamet ses som forum for medarbejdernes egen læring i den forståelse at læringen er forbundet med gennemførelse af reflekterende samtaler i forhold til arbejdets udførelse og i form af didaktiske drøftelser i forhold til over den pædagogiske planlægning Teamet giver hinanden kollegial sparring og støtte til løsning af svære opgaver Teamet er kendetegnet ved en meget høj grad af selvstyre inden for den fælles retning og de aftalte rammer forstået som et kollegialt samarbejde der bygger drøftelse af værdier, undersøgelser, vurdering, valg og fælles ansvar for beslutninger - Teamet er kendetegnet ved selvledelse. Det vil sige at teamet har aftalt mødelederfunktion og har udviklet en samarbejdskultur i forhold til fælles ansvar for at træffe relevante og nødvendig beslutninger - Teamets mødekultur er kendetegnet ved effektive og strukturerede samtale med fokus på opgaven og skabelse af fælles ejerskab til beslutninger Teamet evaluerer løbende kvaliteten og effektiviteten af sin opgaveløsning, interne processer og relationer i mødevirksomheden 3
4 Teamet ser sig selv som en del af skolens samlede virksomhed og forholder sig løbende til at tage del i den samlede opgave og skolens særlige indsatser og udviklingsområder Et led i revitaliseringen af teamarbejdet er den særlige indsats med uddannelse af teamfacilitatorer. Forventningerne til deres funktion spejler sig i de mål vi har for teamarbejdet Teamfacilitatorfunktionen handler om: - at tage et særligt ansvar for forberedelse, gennemførelse og evaluering af møder i samspil med teamet - at lede samtalen i gruppen og få skabt fælles opmærksomhed om betydningen af at styrke dialogen - at bidrage til udvikling af en mødekultur kendetegnet ved en anerkendende tilgang med plads til forskellighed i synspunkter og opfattelser - at sikre at synspunkter bliver hørt og den enkeltes synspunkter undersøgt - at forberede og anvende forskellige samtalestrukturer og arbejdsmetodikker på møderne - at tage initiativ til opprioritering af møder i et lærings- og refleksionsperspektiv - at se sig selv som læringsleder at arbejde med processer for gruppens egen læring - at gøre planlægning og evaluering af mødevirksomheden til en kontinuerlig proces Spørgsmålet er hvordan ord på papir bliver til handling Spørgsmålet er hvordan jeg og hvordan I kan gøre andet og mere for at støtte den udvikling? hvordan kommer vi fra ord til handling? hvordan får vi alle implicerede koblet mere systematisk og struktureret på den dagsorden? Hvordan kommer afdelingslederne mere på banen? hvordan støtter vi teamfacilitatorerne og fastholder og deres engagement? hvordan bliver vi mere klar på egen funktion? spørgsmålene er mange. Processen på skolen skulle gerne gøre en forskel for flest mulige ikke mindst for agenterne for udviklingen. Nedstående forslag skal ses i det perspektiv. Måden hvorpå I gør det på de respektive skoler skal overvejes grundigt. 4
5 Et forslag til proces og arbejdsmetodik i forhold til undersøgelse af status for teamarbejdet drøftelse af ledelsesmæssige udfordringer m.v. Målet med processen er helt overordnet at få skabt nogle reflekterende samtaler i ledelsen og mellem ledere, teamfacilitatorer og de respektive team. Perspektivet for de samtaler er at få skabt større fælles opmærksomhed om, hvad vi forstår ved et funktionelt teamarbejde i Jammerbugt kommune og få drøftet de udfordringer alle implicerede parter står med i den sammenhæng. For den øverste leder handler det om at få stillet skarpt på egne udfordringer, men også at få bredt ansvaret for teamudviklingen ud til alle implicerede parter i organisationen. En struktureret proces på baggrund af et struktureret skema kan være et godt grundlag for at kvalificere de reflekterende samtaler. Anvendelse af skemaet: a. Informanterne udfylder skemaet b. Der gennemføres en undersøgende samtale c. Der skrives referat af centrale synspunkter og forslag til løsninger Cirkelsamtalen kan med fordel anvendes (afledt af domæneteorien vigtigt med samtale i alle domæner- undersøgelse af alles synspunkter- refleksion- handling). Skema til beskrivelse af status for teamarbejdet Sæt x 1. Ledelsen er offensiv i sin funktion i forhold til styring, etablering, støtte og kvalificering af teamarbejdet 2. Teamet er den grundlæggende enhed for planlægning, gennemførelse og vurdering af det enkelte barns læring og klassens/gruppens samlede undervisning 3. Temaet er forum for udviklende, lærende og reflekterende samtaler om alternative, differentierede og fleksible opgaveløsninger i enheden 4. Teamet ses som forum for medarbejdernes egen læring i den forståelse at læringen er forbundet med gennemførelse af reflekterende samtaler i forhold til arbejdets udførelse og i form af didaktiske drøftelser i forhold til over den I høj grad 2 3 Slet ikke 5
6 pædagogiske planlægning 5. Teamet giver hinanden kollegial sparring og støtte til løsning af svære opgaver 6. Teamet er kendetegnet ved en meget høj grad af selvstyre inden for den fælles retning og de aftalte rammer forstået som et kollegialt samarbejde der bygger drøftelse af værdier, undersøgelser, vurdering, valg og fælles ansvar for beslutninger 7. Teamet er kendetegnet ved selvledelse. Det vil sige at teamet har aftalt mødelederfunktion og har udviklet en samarbejdskultur i forhold til fælles ansvar for at træffe relevante og nødvendig beslutninger. 8. Teamets mødekultur er kendetegnet ved effektive og strukturerede samtale med fokus på opgaven og skabelse af fælles ejerskab til beslutninger 9. Teamet evaluerer løbende kvaliteten og effektiviteten af sin opgaveløsning, interne processer og relationer i mødevirksomheden 10. Teamet ser sig selv som en del af skolens samlede virksomhed og forholder sig løbende til at tage del i den samlede opgave og skolens særlige indsatser og udviklingsområder 11. Teamet ser sig selv som en del af skolens samlede virksomhed og forholder sig løbende til at tage del i den samlede opgave og skolens særlige indsatser og udviklingsområder 12. Teamfacilitatorfunktionen kan få en afgørende indflydelse på teamudviklingen på skolen Et forslag til proces Processen med anvendelse af skemaet kan som nævnt foregå på forskellige måder på de respektive skoler, men vigtigt at sikre alles forberedelse gennem arbejdet med skemaet og at leder eller afdelingsleder styrer processen og tager positionen som leder af samtalen om informanternes vurderinger og forslag til fremadrettede handlinger. 6
7 a. Skolens ledelsesteam beslutter hvordan processen skal forløbe og hvem der skal forestå de undersøgende samtaler. b. Det kunne være rigtig fint hvis afdelingslederen styrer en proces i sin afdeling med fx med teamfacilitatorerne som informanter og/eller et par udvalgte team i overensstemmelse med den beskrevne arbejdsmetodik. c. At skolens leder styrer en reflekterende samtale i ledelsesteamet på baggrund af afdelingsledernes undersøgelse, beskrivelse af status og ledelsesmæssige udfordringer- forslag til handlinger- hvad skal vi som ledelse blive bedre til? d. At skolelederen på det grundlag laver sit udspil til samtale med undertegnede. At give afdelingslederne en særlig opgave og position i processen har flere perspektiver en samtidig opkvalificering og forberedelse til uddannelsesforløb for afdelingslederne. Processen kunne være anderledes på din skole, men husk at processen skal måles på at få skabt nogle reflekterende samtaler i ledelsen og mellem ledere, teamfacilitatorer og de respektive team i det perspektiv at få skabt større fælles opmærksomhed om, hvad vi forstår ved et funktionelt teamarbejde i Jammerbugt kommune og få drøftet de udfordringer alle implicerede parter står med i den sammenhæng. 7
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereOversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet
Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Chefteamet i Fagsekretariatet Børn
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereTrin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereMUS. Vejledning til medarbejderen om
Vejledning til medarbejderen om MUS Dette er en vejledning til Medarbejder Udviklings Samtalen. Her kan du læse om processen omkring MUS. Om din forberedelse, selve samtalen og hvordan der følges op på
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs merePraktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Læs merePraktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereTeamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereKejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011
Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mere%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Læs mereSelvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del
Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereLærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mereHj rth lm Trivsel 17/18
Årshjulet Trivselsmøde Feedbackmøde konference Hj rth lm Trivsel 17/18 Feedbacktimen Elev- Fokus i fagene Projektkoordinatorer Periodeansvarlige 1 Årshjulet Påskeferien- Sommerferien Sommerferien- Efterårsferien
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTeamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING
Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereMål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere
Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereVelkommen. Hvad er din kommunikative styrke?
Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereAfdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Sletten
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereArbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015
Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015 Hvad skal vi igennem i dag Rammerne for SU/MED-arbejdet Relationer og tillid Indflydelse SIDE 2 Rammerne for SU/MED-arbejdet Indflydelse
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mere