1VÆLG DET RIGTIGE ORD

Relaterede dokumenter
Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

detektiven udsagnsord Med Benny på jagt efter Dansk 3. klassetrin

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver

Simon og Viktoria på skovtur

KOMMAKURSUS. At kunne sætte kommaet rigtigt er livsvigtigt!

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

At tænke med øjnene 1. del

Datid. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Sebastian og Skytsånden

Substantiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Enøje, Toøje og Treøje

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Opgaver til:»tak for turen!«

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

LUCIA LÆSERAKETTEN 2019

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Kæreste nej tak- opgaver

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

og det store JULEMYSTERIE

HVIS ER DET? * 4 kegler * Lærertyggegummi

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns)

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

20. DECEMBER. Far søger arbejde

Test din viden om Verber

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

AKTIVE VERBER. - 2 ens sæt ordkort med infinitiv (I) - 2 ens sæt vendekort med præsens, imperfektum og perfektum (II) - 3 arbejdsark (kopi/www)

3. december Jeg skal i skole

Journal i Den var kun i avisen om søndagen. Knold og Tot var

Light Island! Skovtur!

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

/

Regelmæssige udsagnsord

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ Tidspunkt / Piffissaq: Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20.

5. december Det sner og vi bliver fotograferet

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Pludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der

Test din viden om Pronominer

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Rikke. - på tur i skoven

Hjælp dit barn med at lære

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Indbruddet af Charlotte Krainert

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA?

Transkript:

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 5 1VÆLG DET RIGTIGE ORD Ad eller af? At eller og? Nogle eller nogen? Ad eller af? Denne lektion handler om at vælge ord. Vi har valgt at fortælle om tre områder hvor mange ofte er i tvivl. Det drejer sig om hvornår du skal skrive ad eller af, og eller at og nogle eller nogen. Det er ikke nemt at høre hvornår du skal skrive ad eller af i din tekst. Prøv at udtale disse sætninger: Ole løb hen ad vejen Lise faldt ned af stolen Her udtales ad som a Her udtales af som a Men heldigvis er der nogle klare regler for hvornår du skal vælge det ene eller det andet. A Ad ved retningen langs med eller gennem Skriv ad hvis du mener en retning eller bevægelse langs med eller gennem noget. Jens gik ned ad bakken. Stine gik ud ad døren. Retningen er her langs med. Retningen er her gennem. ØVELSE 1 Planten snoede sig op ad træet. Bolden rullede hen ad vejen. Skriv nogle sætninger hvor du bruger ad til at betegne en bevægelse eller en retning langs med eller gennem noget. S K R I V K O R R E K T 5

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 6 LEKTION 1 B Ad ved retningen hen imod eller i retning af Skriv ad når bevægelsen er rettet hen imod eller i retning af noget. De klappede ad taleren. Hunden gør ad manden. Ole pifter ad hunden. Tina truer ad manden. Han trak på skuldrene ad ham. Hun rækker tunge ad læreren. Tom rystede på hovedet ad chefen. Ad kan her erstattes med hen imod eller i retning af. ØVELSE 2 Skriv nogle sætninger hvor du bruger ad til at betegne en bevægelse i retning af eller hen imod et mål. C Ad ved faste udtryk I nogle faste udtryk bruges ad. Også selvom der hverken er tale om en bevægelse eller en retning imod noget, langs med eller gennem noget. ad gangen ad helvede til ad omveje ad åre op ad dage op ad dagen Gaverne blev uddelt én ad gangen. Det går ad helvede til. Jeg fik det at vide ad omveje. Hans sind blev mildere ad åre. Han er sin far op ad dage. Hun er først vågen op ad dagen. Enten ad eller af D I nogle udtryk kan du frit vælge mellem at bruge ad eller af. Det er fx forbindelser med le, grine, fnise, smile og gøre nar. smile ad/af grine ad/af gøre nar ad/af le ad/af fnise ad/af Hun smiler ad/af vitsen. Jens griner ad/af optrinnet. Vi gør nar ad/af kollegaen. Jeg kan kun le ad/af hele affæren. De fniser ad/af den lille dreng. 6 S K R I V K O R R E K T

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 7 VÆLG DET RIGTIGE ORD E Af ved bevægelser væk fra og bort fra Skriv af når du omtaler en bevægelse bort fra eller væk fra noget. For eksempel en bevægelse ned fra, op fra eller ud fra noget. Han tog pengene op af lommen. Ulla hoppede ned af stolen. Hun gik ud af haven. Jens stod ud af bussen. Bemærk ordet af kan her erstattes af fra. F Af ved sindsbevægelser Skriv af foran ord der betegner en sindsstemning, fx glæde. Hun græd af glæde. Hun sydede af raseri. Hun jublede af fryd. Hun hulkede af skuffelse. Ole rystede af vrede. ØVELSE 3 Find selv på nogle sætninger hvor du bruger af når du omtaler udtrykket for en sindsstemning. Ordet af bliver brugt meget mere end ordet ad i det danske sprog. Kender du reglerne for brugen af ad, kan du i alle andre tilfælde bruge af. Så er du helgarderet. S K R I V K O R R E K T 7

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 8 LEKTION 1 ØVELSE 4 Her er en lille uhyggelig historie. Indsæt ordene ad eller af i teksten. En kold novembernat brød tyven ind i huset. Han sneg sig op trappen. Her tog han en pistol op lommen og listede ind døren til soveværelset. Husets ejer vågnede med et sæt og faldt ud sengen. Han så en skygge og skreg raseri. Skrub helvede til, råbte ejeren til skyggen. Tyven rystede angst og krøb hen til vinduet. Her kravlede han ned stigen, to trin gangen. Han løb hen havegangen og mødte sin kammerat Tom, som gjorde nar ham fordi han var bange. Pludselig stod der en bidsk dobermann og gøede dem. Nu var der ikke mere at grine. De løb alt hvad de kunne, og slap med nød og næppe ud haven. 8 S K R I V K O R R E K T

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 9 VÆLG DET RIGTIGE ORD At eller og? Det kan være svært at høre om du skal skrive at eller og. Ordene lyder nemlig ofte helt ens når man udtaler dem. Prøv at udtale sætningerne: Jeg skyndte mig at betale. Jeg kommer og betaler. Her udtales at som å. Her udtales og som å. G Regler for at eller og Hovedreglen for brug af at eller og ser du her: Skriv at lige før et udsagnsord i navnemåde, fx vi prøvede at spise frugten. Men hvad er nu et udsagnsord, og hvad er navnemåde? Et udsagnsord kan du kende ved at det beskriver at man gør noget, eller at der sker noget. Her er eksempler på udsagnsord: spise, cykle, løbe, hente, ligge, sprænge og stå. Udsagnsord bøjes i forskellige tider. De mest almindelige er: navnemåde nutid datid at spise jeg spiser jeg spiste at cykle jeg cykler jeg cyklede ØVELSE 5 Her er eksempler på at foran navnemåde. Streg navnemåden under i hver sætning. 1. Han prøver at nå toget. 2. Vi lovede at lave mad. 3. Det begynder at regne. 4. Han glemte at lukke døren. 5. Ole huskede at cykle til posthuset. 6. De skulle ud at køre. 7. Han skal ind at arbejde. H Hvis at har betydningen for at, kan du både skrive at eller og. Vi skal ud og/at spille fodbold. Lise vil ind og/at dase på sofaen. At skrive at i disse sætninger lyder måske lidt akavet, men ikke desto mindre er det korrekt. S K R I V K O R R E K T 9

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 10 LEKTION 1 I Skriv og når du knytter udsagnsord sammen i samme tid. Du skal ikke ligge og dase på sofaen. Her ser du et og før navnemåden: dase. Det er fordi sætningen har to udsagnsord, ligge og dase, som både er knyttet sammen og bøjet i samme tid, nemlig navnemåde. ØVELSE 6 I denne øvelse skal du sætte streg under udsagnsordene i samme tid. ØVELSE 7 1. Ole, du kan rende og hoppe. 2. Du kan bare gå ud og købe en gave. 3. Hun ligger og snorker i sengen. 4. Kører du og dytter ad andre bilister? Og så den store svendeprøve: Sæt at eller og ind i sætningerne her. I nogle af opgaverne kan du bruge både og og at. 1. Jeg elsker købe julegaver. 2. Forsøg komme til tiden. 3. Vi vil gerne komme kigge på huset. 4. Kan du lide svømme? 5. Vi kan snakke diskutere hele natten. 6. Han sidder rører i sin kaffekop. 7. Han prøver lære hele historien. 8. Husk komme til festen. 9. Vi skal ud spise i aften. 10. Prøv spille badminton med din nabo. 11. Du bør vinde tabe med samme sind. 12. Vil du prøve på løbe i skoven. Nogen eller nogle? Det er heller ikke til at høre hvornår du skal skrive nogen eller nogle. Prøv at udtale sætningerne: Har du læst nogen nye bøger? Det er nogle fine blomster. Her udtales nogen som noen. Her udtales nogle som noen. J Skriv nogen når du mener nogen overhovedet eller nogen som helst. Man kan også sige: Nogen betyder flere end nul mindst én. 10 S K R I V K O R R E K T

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 11 VÆLG DET RIGTIGE ORD Her er eksempler på brug af nogen i betydningen nogen overhovedet eller nogen som helst: Jeg har ikke nogen varer til salg. Mon der er nogen hjemme? Hvis du har nogen ønsker, kan du godt fortælle mig dem nu. K Skriv nogle når du mener flere end en, nogle stykker eller en del. Man kan også sige: Nogle er mindst to. Her er eksempler på brug af nogle i betydningen et par stykker, enkelte eller en del: Ja, vi har nogle gode forslag til nytårsfesten. Jeg tager nogle blokke og blyanter med til kurset. Hun købte nogle bananer i butikken. Både nogle og nogen I nogle sætninger kan du både bruge nogen og nogle. Det er nemlig betydningen der bestemmer hvilket af ordene du vælger. Har du nogen æg jeg kan låne? Har du nogle æg jeg kan låne? (betydningen: nogen overhovedet) (betydningen: enkelte eller en del) Her er nogle sætninger hvor kun den ene af formerne giver mening: Der lå nogle bøger på bordet. Han har ikke nogen bror. (betydningen: enkelte eller en del) (betydningen: nogen overhovedet) Kan du tale engelsk, så får du her et godt tip til hvordan du kan høre om du skal vælge nogen eller nogle på dansk. TIP Skriv nogen på dansk hvis du bruger any på engelsk. Skriv nogle på dansk hvis du bruger some på engelsk. Have you got any books? Har du nogen bøger? Altså: Har du nogen overhovedet? Yes, I have got some books! Ja, jeg har nogle bøger. Altså: Jeg har en del bøger. S K R I V K O R R E K T 11

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 12 LEKTION 1 ØVELSE 8 Nu er det din tur til at afprøve reglerne i denne øvelse. I nogle tilfælde kan du både skrive nogen og nogle alt efter hvilken betydning du tillægger ordet. 1. Er der kommet breve i dag? 2. Ja, der er kommet breve til Tina. 3. Hvis jeg får julekort i år, bliver jeg meget glad. 4. Har du cigarer? 5. Nej, jeg har ikke. 6. Men i morgen køber jeg. 7. Der lå aviser på bordet. 8. Hvis du køber kartofler i dag, så laver jeg middagen. 9. Han har aldrig gode undskyldninger for at komme for sent. 10. Vi vil have flere fridage. 11. I kan ikke få fridage, vi har for travlt. 12. Kommer der og besøger dig? ØVELSE 9 Hvilket ord? og/at nogen/nogle ad/af Kan du huske alle reglerne? Det er ikke forbudt at kigge i dem igen mens du løser opgaven. Og/at 1. Han skal ud se sig om. 2. Husk besøge din søde tante. 3. Du ligger bare dér dovner. 4. Lad os gå ud spise en bid mad. 5. Jeg sidder her venter på dig. 6. Nu begynder det vist sne. 7. Kan vi gå hjem tale sammen? 8. Jette går savner sine veninder. 9. Else er ovre på Fyn for se på et hus. Nogen/nogle 1. Er der hjemme? 2. Olesens er gode naboer. 3. Jeg kender stykker som godt kunne tænke sig at være med. 4. tyve havde været inde i haven. 5. Har han smerter, så bør han tale med sin læge. 6. Har du stole jeg må låne? Jeg har nemlig ingen. 7. Der var slet ikke som gjorde noget. 8. Hvis du har idéer, så kom endelig med dem. 12 S K R I V K O R R E K T

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 13 VÆLG DET RIGTIGE ORD Ad/af 1. Hvornår faldt han ned stigen? 2. Jeg tror han løb ud huset. 3. De kom ind porten, én gangen. 4. Hun er sin mor op dage. 5. Jens sprudlede henrykkelse. 6. jord er du kommet, til jord skal du blive. 7. Hun gjorde nar de andre. 8. Vi lo manden, men det skulle vi aldrig have gjort. 9. Hun fløjtede glæde. S K R I V K O R R E K T 13

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 14 LEKTION 1 DET LÆRTE DU Skriv ad hvis du mener en retning eller bevægelse langs med eller gennem noget. Skriv ad når bevægelsen er rettet hen imod eller i retning af noget. I nogle udtryk kan du frit vælge mellem ad eller af. Det er fx forbindelser med le, grine, fnise, smile og gøre nar. Skriv af når du omtaler en bevægelse væk fra noget. For eksempel en bevægelse ned fra, op fra eller ud fra noget. I nogle faste udtryk bruges ad. Også selvom der hverken er tale om en bevægelse eller en retning imod noget, langs med eller gennem noget. Skriv af foran ord der betegner en sindsstemning, fx raseri, fryd eller glæde. Skriv at lige før et udsagnsord i navnemåde, fx vi prøvede at spise frugten. Hvis at har betydningen for at, kan du både skrive at eller og. Skriv og når du knytter udsagnsord sammen i samme tid. Skriv nogen når du mener nogen overhovedet eller nogen som helst. Man kan også sige: Nogen betyder flere end nul mindst én. Skriv nogle når du mener flere end en, nogle stykker eller en del. Man kan også sige: Nogle er mindst to. 14 S K R I V K O R R E K T

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 15 LØSNINGER TIL LEKTION 1 Øvelse 4 Øvelse 5 Øvelse 6 Øvelse 7 En kold novembernat brød tyven ind i huset. Han sneg sig op ad trappen. Her tog han en pistol op af lommen og listede ind ad døren til soveværelset. Husets ejer vågnede med et sæt og faldt ud af sengen. Han så en skygge og skreg af raseri. Skrub ad helvede til, råbte ejeren til skyggen. Tyven rystede af angst og krøb hen til vinduet. Her kravlede han ned ad stigen, to trin ad gangen. Han løb hen ad havegangen og mødte sin kammerat Tom, som gjorde nar ad/af ham fordi han var bange. Pludselig stod der en bidsk dobermann og gøede ad dem. Nu var der ikke mere at grine af/ad. De løb alt hvad de kunne, og slap med nød og næppe ud af haven. 1. Han prøver at nå toget. 2. Vi lovede at lave mad. 3. Det begynder at regne. 4. Han glemte at lukke døren. 5. Ole huskede at cykle til posthuset. 6. De skulle ud at køre. 7. Han skal ind at arbejde. 1. Ole, du kan rende og hoppe. 2. Du kan bare gå ud og købe en gave. 3. Hun ligger og snorker i sengen. 4. Kører du og dytter ad andre bilister? 1. Jeg elsker at købe julegaver. 2. Forsøg at komme til tiden. 3. Vi vil gerne komme og/at kigge på huset. 4. Kan du lide at svømme? 5. Vi kan snakke og diskutere hele natten. 6. Han sidder og rører i sin kaffekop. 7. Han prøver at lære hele historien. 8. Husk at komme til festen. 9. Vi går ud og/at spise i aften. 10. Prøv at spille badminton med din nabo. 11. Du skal vinde og tabe med oprejst pande. 12. Vil du prøve på at løbe i skoven? S K R I V K O R R E K T 15

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 16 LEKTION 1 Øvelse 8 Øvelse 9 1. Er der kommet nogen/nogle breve i dag? 2. Ja, der er kommet nogle breve til Tina. 3. Hvis jeg får nogen/nogle julekort i år, bliver jeg meget glad. 4. Har du nogen/nogle cigarer? 5. Nej, jeg har ikke nogen. 6. Men i morgen køber jeg nogle. 7. Der lå nogle aviser på bordet. 8. Hvis du køber nogle kartofler i dag, så laver jeg middagen. 9. Han har aldrig nogen gode undskyldninger for at komme for sent. 10. Vi vil have nogle flere fridage. 11. I kan ikke få nogen fridage, vi har for travlt. 12. Kommer der nogen og besøger dig? Og/at 1. Han skal ud og/at se sig om. 2. Husk at besøge din søde tante. 3. Du ligger bare dér og dovner. 4. Lad os gå ud og/at spise en bid mad. 5. Jeg sidder her og venter på dig. 6. Nu begynder det vist at sne. 7. Kan vi gå hjem og/at tale sammen. 8. Jette går og savner sine veninder. 9. Else er ovre på Fyn for at se på et hus. Nogen/nogle 1. Er der nogen hjemme? 2. Olesens er nogle gode naboer. 3. Jeg kender nogle stykker som godt kunne tænke sig at være med. 4. Nogle tyve havde været inde i haven. 5. Har han nogen/nogle smerter, så han bør tale med sin læge. 6. Har du nogen/nogle stole jeg må låne? Jeg har nemlig ingen. 7. Der var slet ikke nogen som gjorde noget. 8. Hvis du har nogen/nogle idéer, så kom endelig med dem. 16 S K R I V K O R R E K T 16

36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 17 VÆLG DET RIGTIGE ORD Ad/af 1. Hvornår faldt han ned af stigen? 2. Jeg tror han løb ud af huset. 3. De kom ind ad porten, én ad gangen. 4. Hun er sin mor op ad dage. 5. Jens sprudlede af henrykkelse. 6. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. 7. Hun gjorde nar ad/af de andre. 8. Vi lo ad/af manden, men det skulle vi aldrig have gjort. 9. Hun fløjtede af glæde. S K R I V K O R R E K T 17