Emne: Forslag til Helhedsplan for Gyrstinge - og Haraldsted Sø Ringsted kommune teknik og miljøafd. Hermed fremsendes et bud på fremtidig helhedsplan for søerne. Ringsted 8.3. 2015. Forslaget er lokalt udarbejdet med syn på muligheder. Men af hensyn til fuglelivet taler det primært for beskyttelse. Med Venlig hilsen Inger Nielsen Lokal kontaktperson samt kommune repræsentant Dof Vestsjællands forslag til beskyttelse samt en ide til et naturformidlingscenter udkastet er udarbejdet af lokal kommune- kontaktperson som yderligere er kontaktperson i Friluftsrådet. Forslaget er udformet i forbindelse med kommunens lancering af debat til Helhedsplan for Gyrstinge- og Haraldsted Sø. I ornitologisk sammenhæng har Gyrstinge Sø sammen med Gørlev mose forbundet i østlig forlængelse med Haraldsted Sø igennem mange år haft ry for at være tiltrækkende rasteplads især for vandfugle og yngleområder gældende for flere arter vadefugle. Det er en kendsgerning, at flere områder i og omkring søerne har betydet, at endda sjældne fuglearter har haft tilholdssted og stadig har det periodisk. Det bør samtidig bemærkes, at hele området i natursammenhæng udgør en del af en grøn korridor med skovområder mod Roskilde, Kværkeby mose, St. Regnemark, og Humleore. Mod syd, støder Torpet mose med Ringsted Å til. Herefter ses i forløbet efter Ringsted, Høm Mølle med engdrag, videre gennem Englerup og stadig Ringsted Å som ved Vrangstrup og Hagbartshøj flyder sammen med Suså. Mod vest ses de mægtige skov,- og søområder i Sorø. Mod Nordvest ligger hele Åmose-området med tilhørende naturværdier. Al denne natur ser fuglene som helhed og som leder for deres trækrute, hvert forår, når de drager mod nord til deres yngleområder, og hvert efterår, når de igen drager mod syd til overvintringsstederne. Her er godt at gå til rast og overnatning. Overvågning og registreringer rundt i ovennævnte og tilstødende forskellige lokaliteter fortæller sine egne gode fuglehistorier. Al denne sammenhæng bør medinddrages i helhedsplanlægning for søområderne! Gener/ Trusler: Der har i en årrække været erkendte gener for fuglelivet i forbindelse med at søerne gennem årtier har været anvendt som drikkevandsreservoir for Københavns Vandforsyning, det har betydet opdæmning og skiftende vandspejls- niveau jævnfør afvandings systemet, der har været ude af normal takt med årets normale vandstands flow. Dette har uden tvivl været medvirkende til vigende antal rastende og ynglende fuglearter, dette især for vadefugle som viber og rødben, for hvilke områderne har været trængte og til stadighed er det. Rekreativt:
Gyrstinge Sø betragtes allerede som et forholdsvist roligt søområde. Lodsejere ved Gyrstinge har ret til egen båd incl. sejlads. Sideordnet er der lidt sports/ lystfiskeri. I de tilstødende skove er der stier samt trampestier i henholdsvis St. Bøgeskov og Allindemagle skov desuden mulighed for stille fugleovervågning fra eksisterende slusedæmning. Ved Haraldsted sø har lystfiskere sammen med kajakroere og roere adgang til vandfladen. Begge søer friholdes for jagt over vandfladen. Angivelig foregår der alligevel nogen jagtudfoldelse i den østlige del af Haraldsted sø. På nordsiden af Haraldsted Sø med Vrangeskov er der stier samt trampesti i forlængelse med bredere sti mod slusedæmningen. Fuglelivet ved Søerne: Gyrstinge Sø er givet hidtil fortrinsvist kendt af de lokale omkringboende folk, og fugleobservationerne er for størstepartens vedkommende optalt fra dæmningen med udsigt over søen, og er at betragte som den store vandflade incl. Luftrummet derover, de mindre skjulte vige og rørområder må betragtes som ukendte for andre end de helt lokale kendere. Alt i alt er det et stort område at holde styr på. Ved Haraldsted Sø er optælling nemmere og mere overkommelig fordi søen er opdelt i dellokaliteter som gør opgaven nemmere at håndtere. Den mest brugte udkigspost er på slusen med udsigt til såvel Tivolisøen og den synlige del af Haraldsted Lange Sø, ca. midt på ligger Humlebjerget som en ø med højt udkigspunkt, det giver god oversigt. Der er dog generelt manglende kendskab til fuglelivet især den østlige ende af søen. Som fuglekigger lægger vi størst vægt på at beskytte oplagte afsnit i søerne hvor fuglene har klare grundlag for ro og hvor yngel er en oplagt mulighed. Der leveres gode lokale beretninger om fuglelivet. I skovene er der Ifølge samtale med lokale folk Rød glente, Duehøg og Hvepsevåge, alle tre arter har krav på beskyttelse. Havørn er angivelig endnu ikke være ynglende her, men er en meget hyppig observeret gæst i området. Der er et kendt yngleområde i nær afstand, hvorfor søerne bliver brugt til fødesøgning. Arternes forekomst er i mange henseender stort ses ens for begge søer. Rørhøg har i mange år haft faste tilholdssteder, formentlig ynglende, dog ikke med sikkerhed hævdet ynglende jævnfør Dofbasen, som er vores indrapporteringsportal til officiel registrering. Fjordterne og Isfugl observeres over begge søer også i yngletiden, disse er beskyttelseskrævende, om de yngler. Knopsvaner yngler med flere par i begge søer. Lappedykkerarter findes med Toppet Lappedykker som den mest talrige, de yngler i stort antal på begge søer. Den Gråstrubede forekommer. Lille Lappedykker ses primært i efterår og vinterperioden. Den Sorthalsede Lappedykker har nogle gange gæstet Gyrstinge Sø. Der figurerer rigtig mange rastende vandfugle i efterårs og vinterperioderne: Sangsvaner der tæller langt over 100 individer på rast sammen med rigtig mange gæs, i en blanding af Sædgæs, Blisgæs, Canadagæs, Bramgæs samt ikke mindst Grågæs, sidstnævnte tæller flere tusinde fugle. Andefuglearterne er ligeledes rigt repræsenteret med Gravænder, Pibeænder, Knarænder, Krikænder, Spidsænder, Skeænder, Taffelænder, Hvinænder sammen med Troldænder og Gråænder, hvor de senest nævnte udgør det største antal mellem 500-1000stk Troldænder og over 1000 Gråænder. Dertil forekommer alle tre Skalleslugerarter: Lille Skallesluger med en pæn bestand i forhold til søernes størrelse, omkring 30, enkelte toppede, og igen op til flere 100 Stor skallesluger. Blandt Rovfugle, som observeres er registreret: Hvepsevåge, Rød Glente, Havørn, Rørhøg, Blå Kærhøg, Spurvehøg, Musvåge, Fiskeørn, Tårnfalk, og Lærkefalk. Blandt ynglende vadefugle figurerer ikke mindre end 10 par Strandskader, dertil Lille Præstekrave, Stor Præstekrave Vibe, Rødben. Deuden observeres talrige rastende vadefugle om foråret og igen på sensommeren, på deres trækrute. Mågerne benytter for nogle arters vedkommende søerne i stort antal til overnatning, især Stormmåge og Hættemåge med mange tusinder. Fjordterne observeres årligt med et antal på mellem 5 og 20 individer, det overvejes om de kan være ynglende.
Hver sommer ses utallige Land- og Bysvaler der fouragerer livligt, når stæreungerne går på vingerne sidst på sommeren ses her også store flokke. Hvide Vipstjerter og Gule Vipstjerter raster og furagerer i store antal. Græshoppesanger, Sivsanger forekommer og er formentlig ynglende begge steder. De har for begge artes vedkommende svært ved at finde egnede fouragerings- og ynglesteder. Fremtidige planer: Begge søområder forbliver jagtfrie. Minimum af færdsel sker under hensyntagen til naturens optimale vilkår og hensyntagen til især ynglende fugle, det tilrådes ikke at etablere større stiforløb rundt om søerne, end det der allerede forekommer i dag, der hovedsagelig figurerer som trampesti. Det er ok at fortsætte naturforholdene, som det er i dag, men dog allerhelst med forbedring. Der frygtes at øget færdsel vil medføre for stort tryk i et klart sårbart område især i en periode med forandring jævnfør vandstandsændring. Der frygtes for unødig færdsel og beskadigelse af naturen som følge heraf, at gæster efterlader affald, desuden at hunde får lov til at løbe uden snor, men selv hunde i snor udgør en trussel for dyrelivet. Der frygtes større tryk på stierne som følge af cykling samt unødig færdsel af Mountainbikes. Tilrådes delvis naturpleje, med behørig afgrænsning, hvor det trænges, forhindre tilgroning med pil, holde øje med rørskov (det kan vokse sig for stort). Begge søer bør fortsat beskyttes og håndhæves efter gældende regulativer. Med årene efter ændring er det oplagt at vandstanden vil forløbe udjævnende. Der vil forekomme sjapvand længere ind i foråret, det er dermed oplagt at bestanden samt variation af raste og mulige ynglefugle vil tiltage, såfremt gunstige betingelser er tilstede. Opmærksomheden må rettes, på den natur- og faunaforandring, der vil opstå, må få bedst mulige vilkår, som primært har til opgave at beskytte naturen. Optimalt er at fremelske og arbejde i mod fortidens naturperle som området fortjener. De nye naturforhold kan allerede aflæses på optællingerne af eksisterende fugleliv for de seneste år. Det bør tages op til fornyet overvejelse med allerede igangværende etablering af Oplevelsesstien ved Haraldsted Sø, østlig ende. Stien har forløb gennem mangeårig benyttet Rørhøgens yndlingsområde. Sejladsregulativer må sikre minimal forstyrrelse for fuglene. Det er tid for at benytte lejligheden til at fremtrylle og fastholde et storslået og stort naturområde. Det er muligt af fremskaffe beskrivelse af gunstige levevilkår for potentielle nye ynglefugle. Det er muligt at forme forholdsvis korte trampesti-forløb til fixpunkter i form af Fugletårn, fugleskjul hvorfra stille overvågning kan foregå. Meget taler for at skabe en forbedret Natur for dyre- og plantelivet, at det som minimum bliver som nu, men allerhelst bliver optimeret til endnu større naturperleværdi. Absolut lige så vigtig er det at værne, skåne enge samt omkringliggende overdrevsarealer med det store naturindhold. Det er vigtigt at bevare og fremme naturplejen, således at alle naturværdier fremstår på flotteste vis. Her tales for at fremhæve natur og herlighedsværdier. Det må desuden fremhæves, at den allerbedste cykeloplevelse fra Ringsted er en tur via Torpet Mose til Haraldsted Sø og tilbringe en afslappende stund der. Det er for langt for den jævne familie, at indregne Gyrstinge Sø til en cykeldagsrute. Da må turen gå direkte mod Gyrstinge Sø, hvor turen i dette tilfælde må foregå over Ørslev Underskov for at være en rimelig strækning.
Ideudkast til Formidlingscenter: Det vil være en oplagt ide at placere et naturformidlingscenter i det gamle traktørsted i Vrangeskoven. Desuden aktuel mulighed for placering af samme evt. i form af en satellit funktion i nærhed af Kilden i St. Bøgeskov. Ønskeligt er om Naturformidlingscenteret bliver bemandet med en naturvejleder med udad farende aktiviteter ved begge søer. Det er tanken at naturvejlederen evt. i samarbejde med frivillige / naturkandidater i praktik står for formidling, fortællingen om naturen før og nu, læren om beskyttelse/ benyttelse. Indlæring om skov, Sø, vandhuller med livet i disse biotoper, fugle, insekter fisk, planter mv. Tanken om undervisning forestiller sig som mål at være skole, spejdere, daginstitutioner, ældre, som synes det kunne ha interesse. Familier andre naturinteresserede på nærmere aftalte guidede naturture. Huset må indeholde undervisningsfaciliteter, bænke med borde, overnatningsmulighed på gulvet -gerne indeholde grejbank, til diverse undersøgelse af lokaliteten omkring afhængig af hvad undersøgelsen aktuelt går ud på. Mulighed for simpelt tekøkken, evt udendørs. Byggeri for huset i St Bøgeskov er tænkt i naturvenlige byggematerialer i form af træ. Stedet må ikke blive for voldsomt Udendørs: må der gerne være Adgang til bålhytte/ overdækket grillplads, madpakkeplads indeholdende borde med bænke evt. shelter. Fugleskjul og Fugletårn. Plancher med info om natur, dyr og nærværende kultur. Toilet/ Muldtoilet Det ønskes rigelig skiltning med symboler, som indikerer forventet adfærd, evt. begrænsning i adgang f.eks. i fuglenes yngletid. Desuden skiltning der henviser til egnede ridestier/ cykleruter mv. Det vil være optimalt om det er muligt at etablere en brugergruppe i forbindelse med vedligehold og drift.
Billederne henviser udelukkende til ideforslag om hvordan byggeriet evt. kan fremstå visuelt fra ydersiden. Tanken går primært på mulig formidlings center i ST. Bøgeskov. Billederne er taget, hvor det var aktuelt med flise belægning omkring, men det vil ikke være aktuelt i indeværende sammenhæng. NB. I vedhæftede dokument er de blanke felter til stede for at blokere unødig tidligere tekst, men det iagttages før afsendelse, at de blanke felter rykker udenfor billederne og en uaktuel tekst fremkommer.