Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til fredag den 29. april 2011 5. Struktur og krav til synopsis. 6. Efter projektdagene 7. Bilag 3 fra HF-bekendtgørelsen 2010 - Link til tilmelding her: 1
1. Fagene: HF-e: Du skal skrive det tværfaglige eksamensprojekt i mindst 2 af fagene fra den naturfaglige faggruppe: biologi, geografi og kemi eller den kulturfaglige faggruppe: historie, samfundsfag og religion. NB: Du skal færdiggøre alle seks fag senest maj/juni 2011. Kort tid efter din elektroniske tilmelding via HF-e Kursistsiden tildeles du faglærere som vejledere. Som regel vil du få tildelt de vejledere, som du selv har ønsket og som du i forvejen har kontaktet. Du modtager en bekræftende mail fra HF-kontoret. Vejledning i TEP: Fredag den 8. april fra kl. 14.00 er der vejledning i Studieværkstedet for enkelte kursister og grupper efter aftale med lærerne. Men du skal allerede nu kontakte de lærere, som du ønsker som vejledere, så du kan få en kort introducerende vejledning til TEP. HF2 i 2. HF-klasserne: Du skal skrive det tværfaglige eksamensprojekt i mindst to af dine fag, som du selv vælger. Kort tid efter din elektroniske tilmelding via HF2 kursistsiden tildeles du faglærere som vejledere. Som regel vil du få tildelt de vejledere, som du selv har ønsket og som du i forvejen har kontaktet. Vejledning i TEP: Aftales løbende mellem kursister og lærere i forbindelse med undervisningen 2. Tilmelding og afleveringsfrist: Tilmeldingsblanketten mailes via Kursistsidens link: HF-e eller HF2, senest fredag d. 10. december 2010. Efter projektugen skal du aflevere din synopsis fredag d. 29. april 2010, kl. 14.00 i fem underskrevne eksemplarer til VUC sekretariatet. 3. Før projektugen, hvordan præciserer du et emne? Start allerede i efteråret med at overveje mulige emner, tal med dine lærere og medkursister. Find litteratur og gå på internettet, alle fag har inspirationssider på: www.emu.dk Når du vælger emne, så tag udgangspunkt i noget du finder interessant, noget du undrer dig over og som du gerne vil vide mere om. Du kan teste din interesse for emnet ved at tegne en sol med mindst 6 stråler. Skriv emnet inde i solen/mindmap og sæt så en stråle ud for hvert ord du kommer i tanke om ved at se på emnet. 1 Hvis du kan finde 6 ideer/associationer, kan du gå videre med emnet, ellers find et nyt emne. Emnet skal godkendes af dine faglige vejledere. 1 Henning Sørensen: Almen studieforberedelse s. 68 2
Når du har fundet et emne, skal du gøre det mere præcist. Du kan igen bruge internettet og teste hvor mange opslag du får. Men for at konkretisere, kan du problematisere ved at anvende hv - ord: Hvem, hvad, hvordan o.s.v. Frem for alt: du skal finde et godt overordnet spørgsmål, som du kan besvare gennem dit arbejde! 4. Projektdagene Projektdagene starter tirsdag den 26. april og slutter fredag den 29. april 2011. Synopsis afleveres senest kl. 14.00 til VUC-skranken. I løbet af projektdagene skal dine faglige vejledere også give dig vejledning, da du har krav på 2 vejledningsmøder af ca. 45 minutters varighed; ét før projektugen og ét i selve projektugen. Det kan være svært at disponere over projektdagene, men betragt det som et forløb, hvor du på forhånd har planlagt, hvad du skal nå. Lav deadlines som du skal overholde. MEN husk også at holde pauser, gå/cykleture kan give dig ny inspiration og klare tankerne. 5. Struktur og krav til synopsis. Hvad er det nu lige en synopsis er?? Ordet synopsis er græsk og betyder sammenfattende oversigt. Og du kender det fra Historie, KS eller fra mange af valgfagene på B-niveau. En synopsis til tværfagligt eksamensprojekt skal indeholde følgende: Titel på emne og angivelse af fag. f.eks. Det moderne Egypten. Fag: Religion og historie. 1. En overordnet problemstilling, der kan være udtryk for en undren eller et paradoks. F.eks: Hvilken rolle spiller religionen i udviklingen af det moderne Egypten? Hvad betyder konflikten mellem modernitet og religiøsitet for Egyptens udvikling? Indledning med de valgte fokuspunkter/den valgte problemformulering, begrundelse for metode, emne og litteraturvalg. (NB med metode menes, hvilken fremgangsmåde du har anvendt. Det kan eksempelvis være en kildekritisk analyse af en religiøs tekst, interviews mm.) 2. Kort beskrivelse af baggrund og forløb i hovedpunkter 3. Kritisk analyse af materialet på grundlag af hypoteser og spørgsmål: a) Staten og islamiske bevægelser fungerer i en fælles vekselvirkning i opbygningen af det moderne Egypten. Eller: b) Det moderne Egypten er et resultat af vestlige staters interesser og påvirkning. Underspørgsmål: Hvad er den politiske udvikling i Egypten i det 20. århundrede? Hvilket politisk system har Egypten i dag? Hvilke religiøse grupperinger præger det egyptiske samfund? 4. Diskussion og vurdering af det som analysen viser (analysens resultater) 5. Konklusion, det koncentrerede svar på problemstillingerne/forundringspunkterne og fokuspunkterne, så vidt det er muligt. F.eks. islam både med- og modvirker modernitetens udvikling i Egypten. Mange forskellige parters brug af islam som argumentationsgrundlag gør religionens rolle dobbeltsidig. Både staten og Det Muslimske broderskab bruger argumenter fra islam. 6. Perspektivering til andre emner eller fag, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde, f.eks. Vestens dæmonisering, terror, Islam i vesten, Muhammed-sagen, den fejlslagne statsdannelse, Irak 7. Dokumentation, tekstgrundlag, billeder, internet. Litteraturliste: Alfabetisk ordnet efter forfatterens efternavn med angivelse af alle biografiske data. HUSK: Web-adresseliste: med præcis angivelse af adresse, hjemmesidens ejerforhold, personer, organisationer m.v. Naturfag har særlige krav: spørg faglærerne! 3
Husk at din synopsis er dit arbejdsredskab til at holde den røde tråd, når du fremlægger ved den mundtlige eksamen. Derfor skal den være overskuelig og i punktform og helst ikke over to A-4- sider! 6. Efter projektdagene: Det tværfaglige eksamensprojekt hverken kan eller skal stå alene. Du skal først til mundtlig eksamen i projektet i maj måned, så du har tid til at tænke over hvordan du vil servere din synopsis til eksamen. Det kan være, at du vil ændre noget og det kan du godt! Husk så at meddele ændringen ved selve den mundtlige eksamen! Brug tid på at gennemgå dine fokuspunkter, resultater og perspektiveringer. Vær opmærksom på, at hvert fag har en checkliste over dét der bedømmes ved eksamen. Spørg dine lærere. Venlig hilsen og held & lykke med TEP! Mette Rønje, Jesper Andkær Larsen og Hans Henrik Pedersen HF-inspektorer ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bilag 3 (fra HF-bekendtgørelsen) Eksamensprojektet - hf-enkeltfag, juni 2010, gælder også for HF2 i 2011 1.1. Eksamensprojektet, der udarbejdes af en eller flere kursister i fællesskab, omfatter to til tre fag og afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Kursisten skal udarbejde eksamensprojektet på det højeste faglige niveau, kursisten har eller har fulgt fagene. 1.2. Eksamensprojektet udarbejdes inden for de sidste seks uger af undervisningen. 2. Eksamensprojektets område 2.1. Den enkelte kursist, henholdsvis kursisterne vælger de fag, som eksamensprojektet udarbejdes i. 2.2. Kursets leder udpeger blandt kursets lærere vejleder(e) for den enkelte kursist, henholdsvis kursisterne i de fag, der indgår. Vejleder(ne) medvirker i alle projektforløbets faser. 2.3. Kursisten, henholdsvis kursisterne vælger i samråd med vejleder(ne) et emne, hvor de valgte fag indgår. Emnet skal inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er afleveret og rettet. 2.4. Kurset fastlægger en procedure for valg af fag og emne. 3. Problemformulering 3.1. Kursisten, henholdsvis kursisterne formulerer en problemformulering, der godkendes af vejleder(ne). Den skal rumme flerfaglige krav i de indgående fag, og den kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i kursistens, henholdsvis kursisternes undervisning. Der er dog intet til hinder for, at projektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de indgående fag eller har forbindelse hermed. 3.2. Kursisten, henholdsvis kursisterne udarbejder en synopsis, som indeholder: titel på emne og angivelse af de indgående fag problemformulering oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med en præcisering af projektets konklusioner oversigt over, hvilke metoder der er anvendt i arbejdet en konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde en oversigt over anvendte kilder. 3.3. Ved eksamensprojektets afslutning afleverer kursisten synopsen til kurset i det nødvendige antal eksemplarer. Synopsen sendes til censor inden prøven. Kurset fastlægger en procedure herfor. 4. Projektforløbet 4.1. Under projektforløbet skal kursisten sikres hensigtsmæssig adgang til faciliteter, der er relevante for udarbejdelsen af projektet. 4
5. Prøve 5.1. Der afholdes en individuel mundtlig prøve på baggrund af synopsen. Eksaminanden medbringer synopsen og eventuelle supplerende noter til prøven. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Prøven består af eksaminandens præsentation af og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Censor kan inddrages i eksaminationen. 6. Bedømmelse 6.1. Bedømmelsen af eksamensprojektet sker på grundlag af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektet. Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på: behandling af emnet ud fra problemformuleringen strukturering og formidling af det faglige stof inddragelse af relevant baggrundsstof. 6.2. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 7. Selvstuderende. 7.1. Selvstuderende kan udarbejde et eksamensprojekt i henhold til pkt. 1.1. - 6.2., bortset fra pkt. 2.3. Den selvstuderende skal, hvis der ikke er aflagt prøve i fagene, have tilmeldt sig prøve i de pågældende fag ved den førstkommende eksamenstermin. 5