Et køkken i skudlinjen

3. OKTOBER 2 0 0 8 U G E 40 Et køkken i skudlinjen 220.000 måltider pr. år Maden er for fed, betjeningen er dårlig - og hvorfor var der ingen creme fraiche? Kantinen må tage i mod mange hug, og det kan være svært for personalet at forstå. DRåben har talt med ISS Egentlig ville vi helst have talt med kokkene - hvordan har de det med at blive kritiseret så meget? Men en tur i køkkenet sendte os videre til Kem Wilquen - hvis nogen fra ISS skal udtale sig, så er det chefen. I må gerne tale med dem, men vi har et princip i ISS om, at jeg skal ind over - deres svar skal ikke kunne misforstås, og det er mig, som leder, der har ansvaret, når tingene ikke fungerer. Derfor vil jeg meget gerne have, at vores signal ikke kan misforstås, siger Kem Wilquin, der er Contract Manager med det overordnede ansvar for alle ISS aktiviteter i DR Byen. ISS-chefen fortæller, at det selvfølgelig påvirker personalet meget at blive kritiseret - og at han også selv kan blive lidt frustreret. Jeg ved, hvor meget godt de gør, og jeg synes da, det er svært, at de skal stå til ansvar for så meget. Derfor er vi også i tæt kontakt med hinanden, og hver gang der dukker sager eller klager op, så går jeg direkte ned til køkkenchefen Jens og får en snak, siger han og forklarer, at for eksempel episoden med hobbykniven i salaten nu er opklaret I køkkenet bruger de hobbyknivene til at åbne emballage med - og vedkommende, der tabte den i salaten, havde den i lommen. Han er dybt ulykkelig, og nu har vi strammet op på reglerne, så de knive ikke må være i områder, hvor der bliver lavet mad, forklarer Kem Wilquen. Han er selvfølgelig irriteret over episoden, men mener også, at man skal mane til besindighed. I løbet af det seneste år har der været fire episoder med fremmedlegemer i maden. To sten, en lille plastikdims og 1

nu en kniv. De tre første ting er kommet fra mel- og brødblandinger, som vi får leveret, og det er næsten umuligt at opdage. Men set i lyset af, at vi laver 220.000 måltider hvert år, så synes jeg, at det er en meget lille fejlmargin, siger Kem Wilquin. Netop forholdet mellem antallet af klager og mængden af mad, der bliver produceret, er noget af det, han hver fredag forsøger at ridse op for sine medarbejdere, når de har fælles morgenmad. De bliver meget påvirket af debatten, der kører på DRåben - det kan jeg mærke, for de spørger altid, hvorfor der ikke er nogen, der nævner de gode ting, vi gør, fortæller han og nævner, at det ikke er fordi, der aldrig er nogen, der roser personalet. I den her uge med blomstertemaet, var der mange, der kom hen og sagde tak for mad - og vi har også fået mails. Problemet er, at det aldrig er dé ting, der når frem i debatten. Når jeg kigger henover året, så har jeg i snit fem mails med ros og fem med kritik på en måned. Og rosen er lige fra tak for mad - til at bestemte medarbejdere gør et godt arbejde, lyder det fra chefen. Men selvom der også kommer ros, så bliver medarbejderne påvirkede af alle debatindlæggene. Debatten påvirker De skal selvfølgelig kunne klare kritik af maden - men de er også meget forfængelige med den faglige stolthed. Det er selvfølgelig ikke sjovt at arbejde med et produkt en hel dag, og så få at vide, at det er elendigt. Kem Wilquin kunne godt tænke sig, at der var flere, der henvendte sig direkte til personalet, for det giver dem noget at arbejde med. Vi lytter gerne til forslag, og det er nemmere at svare direkte. Når der kommer indlæg på DRåben kan det være svært at gennemskue, om det er en klage eller bare et oplæg til debat. Og hvis der for eksempel er nogen, der skriver, at maden er for fed - så undersøger vi de sidste tre måneder, og tjekker hvad vi har serveret. Sidst vi gjorde det, kunne vi se, at 19 ud af 273 retter var fede - det vil sige, at vi havde brugt for eksempel butterdej eller friture. Det svarer til 7 % af den varme mad, og det synes jeg er rimeligt, forklarer han. Kem Wilquin mener ikke, at det er kantinens opgave at pådutte brugerne en bestemt livsstil, men der skal altid være en mulighed for at vælge noget sundt. Og det er der - der er 12 varianter af salaten, og vi har altid tre forskellige slags varme retter, siger han og påpeger, 2

at hvis der er ønske om, at kantinen skal være sundere, så kan man sagtens klare det Det er jo DR, der bestemmer. Hvis DR kommer med en kostpolitik, der siger, at vi for eksempel kun må servere mad med en fedtprocent på under 10, så retter vi ind efter det. Men vi har kun aftalt, at maden skal være varieret, og at der skal være mulighed for at vælge et ernæringsrigtigt måltid, siger Kem Wilquin, der mener, at det vil være en god ide at udarbejde en kostpolitik for området. Journalistik kontra drift Klager vi mere over kantinen her i huset, end du er vant til fra andre arbejdspladser? I er ikke mere brokkende end andre - men mere hårdtslående. Der er et journalistisk præg over det - der kommer hårde overskrifter på for at sælge budskabet. Og det kan være hårdt for en køkkenmand, der ikke er vant til den kultur at forstå. Man kan godt mærke, at det er dem med ordet i sin magt, der bliver hørt, siger Kem Wilquin og fortæller med et smil, at han faktisk har overvejet, om han burde ansætte en kommunikationsmedarbejder. Vi er jo driftsfolk - vi er vant til at handle, hvis der er noget galt, men vi tænker ikke så politisk og sørger for at få formidlet videre, hvad det er, vi gør. Desuden har vi lavet en aftale med TES om, at det er dem, der klarer kommunikationen, siger Kem Wilquin, der også tror, at noget af kritikken simpelthen bunder i, at nogen er sure over, at ISS skal levere maden Der var en, der skrev, at nu må DDR Byen standse det kommunistiske ISS-regime - og det er da meget sjovt, men mange forbinder måske ISS med noget helt andet end mad, selvom vi har en stor catering-afdeling, mener Contract Manageren, der også påpeger, at hvis der er andre ting galt i huset, så synes folk ofte, at maden er dårlig Jeg læste en uvidenskabelig undersøgelse i bladet Kantinelederen, der forklarede, at de steder hvor arbejdsmiljøet var dårligt, kom der flere klager over maden, smiler han. Hvad gør du for at ruste dine medarbejdere til at tage imod kritikken? Jeg taler med dem om alle episoderne, og vi spiser morgenmad sammen hver fredag, hvor vi ridser ugens forløb op - og lige nu er vi ved at planlægge en fest, fordi vi mener, at det er vigtigt, at alle de cirka 80 medarbejdere i huset kender hinanden - og så bruger vi meget tid på at uddanne 3

vores personale. Jeg synes, at de tager det meste med oprejst pande, siger han og afslutter: Vi er glade for at arbejde for og med DR på de aftalte områder, og jeg vurderer, at langt de fleste brugere i DR er godt tilfreds med vores leverancer. Kem Wilquin Egenkontrolkontrol! Som Contract Manager for ISS i DR Byen har han det overordnede ansvar for alle ISS aktiviteter i huset, med baggrund i en uddannelse som procesteknolog indenfor fødevarer (det er det, som i gamle dage hed levnedsmiddeltekniker). Han har været ansat i Fødevaredirektoratet og arbejdet med kvalitet af mad i storkøkkener, og blandt andet være med til at lave analyser af fed mad i kantiner. Kem Wilquin har også arbejdet i Fødevareregionen i to år, hvor han beskæftigede sig med egenkontrol og var med til at tjekke virksomheder. Desuden har han arbejdet i forskellige cateringvirksomheder og har været oppe på at administrere 20-25 kantiner ad gangen. Forretningsudviklingschef Bettina Jensen fra TES er den, der altid forsvarer ISS i DRåbens debat, og det er også hende, der nu fortæller, at hun i fællesskab med ISS vil arbejde på forbedringer. Kniven i salaten gjorde, at vi var nødt til at snakke om, hvilke kontroller ISS foretager - og i fællesskab blive enige om, hvordan vi minimerer fejlene, fortæller Bettina Jensen, der samtidig slår fast, at hun stadig har 100% tillid til ISS, og at de øgede kontroller bliver lavet i partnerskabets ånd. Men der er tre punkter, hvor samarbejdet fremover bliver mere kontrolleret. ISS udfører jo selv den lovpligtige egenkontrol til Fødevarestyrelsen - og der er helt faste procedurer. Vi vil nu sætte os ind i, hvordan det foregår, og så vil vi fra TES udføre stikprøver af ISS egenkontrol. Vi vil have et bevis for, hvad der er gået godt og mindre godt. Vi har brug for åbenhed og gennemsigtighed - og vi vil frygteligt gerne kunne vise, hvor vi strammer op, forklarer hun. Kem Wilquin fra ISS skyder ind, at han synes det er rart, at TES kommer indover, for så har de større forståelse for, hvordan systemet fungerer, og derfor kan ISS og TES i fællesskab hurtigere sørge for at forbedre tingene. Kodeordet i samarbejdet er fællesskab - og det gælder også på de områder, hvor ISS indtil nu selv har tjekket - for eksempel rengøring og kantine - og hvor TES kun har udført stikprøver. 4

Mere systematik DR web er på hælene Vi vil være mere systematiske - vi vil lave et system, hvor vi nøjagtigt ved, hvornår automaterne for eksempel skal fyldes op. Så kan vi sammen med ISS gå ned og kontrollere, at det også sker, forklarer Bettina Jensen. Hun ønsker også, at høre brugerne meget mere. Det er det tredje og måske vigtigste tiltag- vi kommer nemt til at hænge os i, hvilken aftale vi har indgået med ISS, og om den er blevet opfyldt. Vi glemmer nogen gange, hvad der skal til, for at brugerne er tilfredse. Vi har godt nok et kantineudvalg, hvor vi er meget åbne - men vi vil gerne endnu tættere på brugerne, forklarer Bettina Jensen. Derfor vil alle i DR Byen kunne opleve, at blive stoppet i kantinen, på gangen eller på deres kontor og få stillet spørgsmål om, hvad man synes om for eksempel maden eller rengøringen. Men det er selvfølgelig ikke alle input, vi kan gøre noget ved - for eksempel er der forskel på, hvor stort et udvalg brugerne synes, der skal være i automaterne, og så på hvad vi kan se er rentabelt i forhold til, hvor meget vi må smide ud, siger Bettina Jensen. De nye systemer er ved at blive udarbejdet, og Bettina Jensen og hendes mandskab håber, at det hele kan træde i kræft den 1/11 - og både hun og Kem Wilquin fra ISS opfordrer alle til at kontakte 2000 eller kantineudvalget, hvis der er ting, der ikke er i orden. Vi kommer til at lave en fælles-postkasse, hvor man kan skrive kommentarer om alt det, vi har ansvaret for - det skulle gerne gøre det nemmere at komme i kontakt med os. Der kan man jo for eksempel også varsle os, hvis der er en stor produktion i huset om natten, så vi ved, at nu skal der fyldes ekstra på automaterne, lyder det - helt i den nye ånd - samstemmende fra ISS og TES. jdx I DR Ung kan man se, hvordan websitet SKUM kommer til at se ud i fremtiden - for at alle skal være klar over, hvad de arbejder hen imod, er der lavet skærmprints af alle sider af det store projekt, og de hænger nu klistret op på et vindue. Der bliver brugt masser af kræfter på at udvikle siden og finde det redaktionelle indhold, men web-udvikler Frederik Dam Sunne frygter, at det er skønne spildte kræfter. Hvis ikke snart den tekniske afdeling reagerer, risikerer vi, at vi bliver færdige med SKUM, men fordi vi ikke har fået vores servere, må vi bare lægge projektet i skuffen, siger web-udvikleren, der er datalog og har nørklet med compu- 5

tere siden han var syv år - de seneste to år har han været teknisk projektkoordinator hos DR, og han er ved at miste tålmodigheden. DR er slet ikke klar over, hvor meget på hælene vi er i forhold til nettet. It-strategien i huset dikterer, at vi skal afvikle web-indhold fra servere placeret i huset - problemet er bare, at du ikke kan få servere, og ihvertfald ikke hjælp til at få dem supporteret, siger han. Jeg sidder og udvikler på Pirat-TV, som er en ren netbaseret ungdomskanal, og jeg er i tvivl, om den kan udkomme. Til det skal jeg bruge en stabil distibutionsplatform - men hvis Bonanza lægger Matador ud, vil det betyde, at Pirat-TV ikke længere kan afvikles tilfredsstillende, fordi Bonanza afvikles fra samme servere. At jeg skal forholde mig til noget så banalt, svarer til, at de på X Factor skal bekymre sig om, hvorvidt der er sne på skærmen hos seerne i Århus, siger Frederik Dam Sunne. Han nævner flere eksempler på at DR har problemer med nettet, og ikke prioriterer det medie I tusinder af hjem sidder forældre og tror, at det er deres maskiner, der ikke er gode nok, fordi ungerne ikke kan få Oline til at fungere - de har slet ikke fantasi til at forestille sig, at det er fordi DR ikke prioriterer nettet og ikke sørger for serverkapacitet, at ungerne ikke kan se for eksempel Skæg med Tal, siger Frederik Dam Sunne, der fortæller om en dagligdag med hjemmestrikkede løsninger og om hvordan de i hans afdeling laver grønspættebøger med gode råd om, hvordan man snyder systemet til at udkomme - på trods af alle manglerne. Alt hvad der har med web at gøre i det her hus er gammeldags og visionsløst. Vi producerende i DR Ung er gode til at lave net - og vi hjælper en masse andre her i huset. Vi laver hjemmelavede løsninger og bruger mange kræfter på det - jeg savner, en dialog mellem Produktion og Teknik, og jeg savner, at man interesserer sig for det, vi laver. Frederik Dam Sunne savner også en massiv investering i fremtidens medie fra DRs side og siger, at de få millioner der kommer i ny og næ slet ikke er nok, og hvis ikke DR snart tager sig sammen, så bliver de overhalet. Lige nu bløder web-siderne og både SKUM og DR sitet mister rigtigt mange brugere. De vil ikke finde sig i, at det ikke fungerer - tænk på, at det er en Youtube-generation, der på vej - de har ikke tålmodighed med at vi er så gammeldags, og ikke kan levere lækkert tv og video på nettet, siger han og mener det er absurd, at et firma som DR, der vel nok er 6

dem i Danmark, der bruger flest penge på det redaktionelle indhold, kan leve med, at slutproduktet bliver så dårligt. Web-udvikleren mener desuden, at nogle år ud i fremtiden kommer TV og radio til at blive distribueret via nettet, og derfor er DR nødt til at være pro-aktiv - man kan ikke blive ved at nøjes med de gamle virtuelle sendemaster. Problemet er, set fra Frederik Dam Sunnes stol, at der for stort et gab mellem de programproducerende enheder og den tekniske afdeling - det er som to massive søjler, der ikke kan tale sammen. Jeg har i halvandet år bedt om en server, og så sent som i april sad den øverste chef Kim Brostrøm med røde ører og lovede mig, at han personligt ville løse det her problem. Det var i april, og der er endnu ikke sket noget, siger webudvikleren, der forklarer, at han har lavet et netværk med andre web-udviklere, som også er lidt desperate. Og de har inviteret TES med, så de kan få indblik i, hvilke problemer de slås med. Men de gider ikke være med - jeg tror, at de kigger på os udviklere som nogen, der er alt for kreative, og som lægger systemet ned. DR har endnu ikke erkendt, at vi er en IT virksomhed, og at der skal nogle grundlæggende procedurer til, fastslår han og nævner en sidste ting, han synes er meget problematisk. Vi må kun bruge servere her i huset - og der er én tekniker, der kan sætte servere op - det har været et velkendt problem i mange år. Hvis han får en tagsten i hovedet, så er der ballade. Jeg vil sige, at vores problemer blev udstillet, da DR.dk knækkede sammen under en OL-håndboldkamp - serverne hostede blod op, og man måtte gå til nødsiden - og den fungerede kun delvist. Det udstiller kapacitetsproblemerne. Frederik Dam Sunne siger, at det slider at skulle kæmpe så meget med at få helt basale ting til at fungere. Jeg overvejer da løbende, hvor længe jeg gider være med. Jeg ville kunne tjene mange flere penge andre steder. Men jeg har en mission, for det kan ikke passe, at DR ikke kan følge med - og jeg elsker kollegerne og arbejdet. Jeg tror på det - men en eller anden dag, gider jeg ikke mere. Man er nødt til at blive motiveret - og det er demotiverende, ikke at kunne bruge hammeren, siger han. jdx 7

Web følger godt med Der bliver skudt med skarpt mod den tekniske afdeling fra web-udvikler Frederik Dam Sunne fra DR Ung, men kritikken rammer skævt, mener Kim Brostrøm Vi har jo i DR det største indholds-site i Danmark overhovedet - og vi har også de fleste besøgende i DK. For nogle år siden var der ikke så meget struktur på den tekniske opbygning, men det har vi arbejdet meget med, og jeg synes, at vi har angrebet det på en fornuftig måde. Vi har - tror jeg - et af de mest proffe sites i Danmark, siger han. Kim Brostrøm forklarer, at der i år 2008 ikke har været nogen penge til udvikling af de interaktive medier, og derfor er der nogle værktøjskasser, der ikke fungerer, men det arbejder afdelingen på Der er jo hele tiden nye ønsker om at lave for eksempel debatforaer, blogs og andre interaktive ting, og for at kunne gøre det, skal udviklerne have nogle værktøjer. Det er rigtigt, at værktøjskassen ikke er fleksibel nok lige nu, men i 2009 får vi tilført flere penge, og de skal blandt andet bruges til at skabe et effektivt produktionsmiljø til det store site, forklarer han. I alt er der afsat 7,5 millioner kroner, og de skal bruges til at lave bedre tv på nettet og til udvikling af DR sitet. Teknologichefen afviser, at der skulle være problemer med serverkapaciteten i DR Jeg tror ikke, at det er derfor, at Oline hakker hjemme i stuerne - der er rigtigt mange enheder på vejen til stuerne, hvor det kan gå galt. Hvis du ser TV på nettet fra DR, så virker det for det meste. Jeg vil ikke påstå, at der ikke er situationer, hvor der er problemer - for vi kan kun have et vist antal samtidige brugere - men vi kan justere på båndbredden i spidsbelastninger, og så udvider vi kapaciteten efterhånden, som vi kan se, at der opstår problemer, forklarer Kim Brostrøm, der medgiver, at det ikke skal være sådan, at systemet bryder ned, fordi Danmark spiller en håndboldkamp. Det er rigtigt, at vi havde problemer under OL-håndbold, men det var en teknisk fejl, som vi endnu ikke har fundet - det var ikke serverkapacitet, der manglede. Kim Brostrøm forklarer, at DR tidligere har haft placeret servere ude i byen, men at det giver mere kontrol at samle i huset - netop Oline er et af de sites, der endnu ikke er kommet hjem. Frederik Dam Sunne efterlyser en større vilje hos den tekniske afdeling til at løse problemer, men Kim Brostrøm mener også, at det handler om at kunne kommunikere hvilke kon- 8

krete ønsker og behov, man har. Han afviser, at der kun er en enkelt mand, der kan supportere serverne. Der er flere, men det er rigtigt, at antallet af personer, der arbejder med det her i forhold til efterspørgslen fra afdelingerne, ikke harmonerer. Det er et spørgsmål om prioritering af penge - men også et spørgsmål om, at vi har problemer med at få ansat folk. Der bliver ansat fem mand ekstra nu, men de er svære at finde og meget, meget dyre. Så vi arbejder på sagen, fortæller han og forklarer, at de folk han er på jagt efter, er nogen, der kan sætte servere op og få dem til at køre - det er såkaldte infrastrukturfolk, og det er også dem, der kan lave datalinks og de miljøer, som programmørerne arbejder i. Når det angår kommunikationen mellem den tekniske afdeling og web-udviklerne, så vil Kim Brostrøm gerne lytte, men han fastholder, at der er nødt til at være en central styring på, hvordan man løser problemerne - og ikke alt for mange anarkistiske veje ind i systemet. Når man vil meget - og det vil vi i DR - så kan miljøerne blive ustabile. Men jeg kan fortælle, at jeg har sat en projektleder på samarbejdet med DR Ung - han har netop meldt tilbage, at de efterlyste servere bliver stillet op den 2. oktober, lyder det fra Kim Brostrøm På et spørgsmål om, hvorfor nettet ikke bliver prioriteret højere, siger Kim Brostrøm, at man ligesom alle andre afdelinger er ramt af en dyr DR BY. Der er blevet brugt rigtigt mange penge på at bygge produktionsapparatet, og vi har brugt over 700 millioner kroner på at etablere teknologien. Det er rigtigt, at vi har haft en presset investeringsplan og ingen penge til nye medier - men det bliver bedre i 2009. Og der er ingen tvivl om, at man fra ledelsen i DR ser hele Internettet og nye medier, som et vækstområde. jdx Debat om web Artiklerne om forholdene for DRs webproduktion udløste flere debatindlæg fra webudviklere, der søttede Frederik Sunnes kritik. En af dem efterlyste: Lidt mindre champagne og meget mere it-strategi, fordi han føler at mange af de nye initiativer er bygget op med klippe-klister-metoder, der ikke holder for en nærmere granskning. Den nytiltrådte ressource manager på området, Jens Wibe, svarede, at han gerne modtager input fra brugerne, så de tekniske løsninger bedst muligt kommer til at spille sammen med virkeligheden i produktionen. 9

Hallo - DR har et big band! Snart er alle DRs ensembler flyttet ind i DR Byen, og derfor kan du i de kommende uger læse i DRåben om DR Symfoniorkestret, DR Underholdningsorkestret og korene. For DR Big Bandet startede sæsonen 1. oktober, da musikerne samles i deres nye hjem - Studie 3. Hidtil har de været hjemløse, for i perioden mellem april og oktober er musikerne ikke tilknyttet DR. De er kun ansat på halvårs-kontrakter, og derfor byder trommeslager Søren Frost på kaffe og historier hjemme i sit køkken på Nørrebro. I baggrunden toner stille jazz frem fra radioen, og i gangen står sønnens trommesæt. Musikken er en del af familiens hverdag, og når Søren Frost ikke spiller i big bandet bruger han det meste af sin tid på bandet Skipper, Just og Frost For mig er det jo den perfekte kombination, men det er ikke alle i bandet, der er lige så heldige. Og det betyder, at de samtidig med arbejdet i DR Big Bandet i vinterhalvåret skal forsøge at finde jobs til de ledige måneder om sommeren, forklarer trommeslageren, der er formand for bandet. Selv om det egentlig passer Søren Frost fint at veksle mellem DR Big Bandet og hans andre projekter, vil han meget gerne veksle halvtidskontrakten til en fuldtidskontrakt. Det er jo latterligt, at vi ikke eksisterer på samme vilkår som DR s andre ensembler. I sommerhalvåret er der så mange fede festivaler, som DR Big Bandet ikke kan være med på, og det ser jeg som en stor fejl, fastslår han og nævner, at big bandet tidligere har været en del af Copenhagen Jazz Festival med forskellige projekter. Det er en stor fejl, at vi ikke er med hvert år, for det vil være et naturligt sted at præsentere orkestret. Og jeg mener også, at vi burde komme ud i Europa hver sommer og vise flaget. Men DR Big Bandet eksisterer bare ikke i sommerhalvåret, konstaterer Søren Frost, inden han går ud fra det hyggelige køkken for at åbne døren for sin kollega Peter Fuglsang, der er saxofonist. Modsat Søren Frost har han ikke et fast band, han kan falde tilbage på hver sommer, men han klager ikke, for han spiller både for store navne som Caroline Henderson, på diverse teatre og er afløser i Tivolis Big Band. Alligevel vil han også gerne have musikerne i DR Big Bandet på helårskontrakter. Jeg mener, at det vil sende et vigtigt signal fra DR om, at jazz ikke bare er noget, der skal gemmes væk i kælderen, siger han og Søren Frost supplerer: 10

Vi er et professionelt big band ansat på halv tid - vi er ikke et halvprofessionelt band. 30 koncerter på halvt år Ikke bare en flok mænd i læderveste Er I bange for, at I helt forsvinder? Det har været en konstant tilstand i orkestrets 40-årige historie. Vi er bange for at forsvinde. Vi er et radio-orkester, men vi bliver ikke spillet i radioen. Og nu vil de føre os over på DAB-kanalen som en del af den store sparerunde, hvor man har skåret i jazz-udsendelserne, fortæller Peter Fuglsang, og Søren Frost skyder ind. Da jeg selv var knægt, sad jeg hver mandag og hørte Radioens Big Band live fra Montmartre - tænk hvis man kunne genskabe noget af det. Vores drøm er jo, at man kunne bruge os til at vise frem. Hvis vi var med hele året, kunne vi jo lave noget i stil med torsdagskoncerten, siger han. Søren Frost håber, at flytningen til DR Byen kan være med til at opfylde det ønske. De skal vel have noget at fylde i det store hus, smiler han. Selv om de to musikere sagtens kan pege på områder, der kunne blive bedre, er de begge superglade for at spille i DR Big Bandet, og de mener, at kontrakten de har i det halve år, de eksisterer, er i orden. Lønnen er vel ok for en fastansat musiker. Sagde jeg virkelig fastansat musiker? Det ord findes jo ellers næsten ikke. Og vi har det virkelig godt sammen, og vi er gode, smiler Søren Frost, der fortæller, at selv om DR Big Bandet ikke spiller sammen fra april til oktober, så lyder de lynhurtigt godt igen, når de mødes efter den lange sommer-pause. Det tager faktisk ikke ret lang tid, og det er fantastisk! Og det viser også, hvor gode musikere, der er i bandet, siger han. I denne sæson skal musikerne allerede 9. oktober give den første koncert. I løbet af vinter halvåret når bandet at give omkring 30 koncerter og lave indspilninger. Begge musikere glæder sig meget til at flytte ud i DR Byen, for det vil give et samspil med de andre kolleger - og måske flere af de job, som de synes er sjove. Det var fantastisk at være med i X-faktor og få det udstillingsvindue. Vi fik vist, at vi kan spille alt muligt, og at vi ikke bare er en flok mænd i læderveste. Drømmen ville være en hverdag, hvor vi for eksempel var med i sådan et show den ene uge og så fredagen efter spillede et eller andet fuldstændig elitært på JazzHouse, siger Søren Frost, og Peter Fuglsang fortsætter: 11

Vi er ikke for fine til noget - vi er klar til det hele! Og vi vil virkelig gerne bruges. Et godt eksempel er De Sorte Spejdere, hvor vi har lavet jingler og en masse andet musik til programmet. Vi har også lavet en masse godt med Sigurds Bjørnetime - og vi vil gerne prøves af. Så det er bare med at ringe til os, opfordrer han. DR Big Bandet rykkede ud af Radiohuset ved årsskiftet, og har siden da brugt det røde Studie 4 til at øve i. Et rigtigt fedt og inspirerende studie, mener både saxofonisten og trommeslageren. Når det bliver oktober flytter de ind i det, de kalder det sorte hul - Studie 3. Der er ingen vinduer, og luft, gulv og vægge er sorte. Det er ikke befordrende for hverken moralen eller kreativiteten. Efter nogle timer føles det som om, at væggene falder ned over én, fortæller Søren Frost, men Peter Fuglsang mener, at det nok skal gå. De er i gang med at justere lyden, og det gælder vel om, at vi selv skal skabe stemningen. Der sker jo det, at når vi indtager det for alvor, og der kommer lidt plakater og et køleskab, så hjælper det. Og det giver Søren Frost ham ret i. Vi skal skabe vores egen stemning - og have nogle gode oplevelser i studiet. Vi glæder os i hvert fald til at komme ud i DR Byen, siger han. jdx Strømsvigt (næsten) efter planen Tirsdag var DR Byen mørkelagt i små 30 sekunder - men det var helt efter planen. Enkelte brugere blev dog generet. SLAM! Branddøre smækkede i. Telefoner gik døde. Lys gik ud. Elevatorer stoppede. Ventilationsanlægget strejkede. Kopimaskiner slukkede og måtte genstartes. Med andre ord: Alt gik stort set efter planen, da DR Byens nødstrømsanlæg på slaget 9.30 blev testet. Hovedafbryderen blev slukket, men nøddieselgeneratorerne vågnede som de skulle og genoprettede strømmen på under et halvt minut. Men for nogen var det lange 30 sekunder: Jeg sad i studiet og sendte P2 Formiddag, da alt lys i studiet pludselig gik ud. Det eneste, der lyste op, var de to pcskærme herinde, fortæller studievært Anne Serlev. Hun mener, at strømafbrydelsen varede adskillige minutter. Heldigvis var vi midt i et stykke musik, så jeg kunne gå ud af studiet og spørge på redaktionen, hvad der var los. Jeg 12

havde ikke læst om strømtesten på Inline - normalt er der nogen, der sender os en mail i den slags tilfælde, men det skete ikke i dag, fortæller Anne Serlev, der gik tilbage i sit mørke studie og annoncerede Ravels Bolero. Lyset nåede heldigvis at komme igen i god tid inden de 16 minutter og 44 sekunder, værket varede, var gået. Computeren slukkede Ugens debat Hendes kollega Anne Dorthe Christiansen var i færd med at opdatere DR Musiks hjemmeside på dr.dk, da strømmen gik. På forhånd var det varslet, at strømforsøget ikke ville påvirke pc-udstyr, men hendes computer slukkede og måtte genstartes, fortæller hun: Jeg mistede det arbejde, jeg sad med, men jeg fik det genskabt i løbet af 10 minutter. Projektchef Jakob Marstrand fra DR Live Klassisk fortæller, at flere andre computere i afdelingen stod af. Og at der var også computerskærme, der gik i sort, uden at selve computeren gik ned. Og det fik så nogen til at tro, at computeren var gået død, så de genstartede den, fortæller Jakob Marstrand. På P4 København kom det ikke bag på morgenvært Ole Jacobsen, da lyset i studiet, hvor han sad og sendte, gik ud. Det var jo varslet, og der var ingen problemer med pulten. Men de her strømtests er altid irriterende, fordi der er eftervirkninger: Studiecomputeren sætter ud og må genstartes, autorec en (den funktion, der sørger for, at radioens udsendelser automatisk bliver optaget, red.) står af. Men jeg ved ikke, hvor meget der skyldes strømtesten og hvor meget, der skyldes generelle netproblemer i huset, siger han. Når der er teknisk panik i DR, er det som regel hos helpdesken i Service 5000, de mærker det først. Men strømtesten i dag gav ingen telefonstorm, fortæller Morten Dideriksen fra TES IT Service: Vi har fået nogle få meldinger om computere, der gik ned, og flere af de telefonsamtaler, vi selv var midt i, blev afbrudt. Men ellers ser det stille og roligt ud, siger han. Set fra drift- og vedligeholdschef Henrik Johannessons stol gik skiftet til nødstrøm pænt. Og når DR går tilbage på almindelig strøm i eftermiddag klokken 13.30, skulle det ikke give nye oplevelser af smækkende branddøre, sorte pcskærme og mørkelagte studier, siger han. bnc Ugens emner spændte fra kritik af bestyrelsesmedlemmet Ole Hyltofts indlæg i Jyllands-Posten om DRs kulturformid- 13

ling over ros af indsatsen ved Radio Days til kritik af at DR ikke vedligeholder det Bamse-hus, der er placeret i nærheden af Metalskolen i Jørlunde. Andre indlæg handlede om at DR er længe om at tilbagbetale penge, som DR-medarbejdere har lagt ud på tjenesterejser - og om DR-medarbejderes muligheder for at købe DRs merchandise og produkter i en personaleshop. Det viste sig dog, at den langsommelige rejseafregning havde en helt særlig grund. En debattør mente, at det er unødvendig støjforurening at der sendes P4 gennem udvendige højttalere placeret ved Københavns Radios redaktion. En anden svarede, at man gennem vinduerne kan se, at der produceres radio. Derfor er det kun naturligt,a t man også kan høre det, der sendes. Ejendomschefen understregede, at DR TES ikke ønsker at være politi i forhold til indretningen af DR Byen, men gerne vil inddrages i afdelingernes beslutninger på området. En medarbejder fandt, at det er et dårligt signal, når en styregruppe for indretning kun består at chefer. Lang ventetid på kunst snart slut "Først blev jeg lidt skuffet, for vi havde oprindeligt håbet, at vi fik et område i Indre Gade eller noget lignende. Men på den anden side kan det godt være, at Indre Gade ville have været en lidt for stor mundfuld for os." DRs Kunstforenings formand Bodil Laugesen drejer skarpt til højre lige inden rulletrapperne, væk fra Indre Gade. Vi går tværs gennem "Legehaven" i Segment 1 og havner i det område, hvor de store sorte studievægge tårner sig op. Det er her, DRs medarbejdere i fremtiden skal lægge vejen forbi, hvis de vil se Kunstforeningens skiftende udstillinger. "Lyset er fint, og måske kan vi have nogle montrer med skulpturer, glas eller keramik stående herovre," siger Bodil Laugesen og fortsætter nogle meter længere frem. Så standser hun midt på den brede Produktionsgang. På hendes højre side, midt imellem to sorte studievægge, er en hvid væg. På hendes venstre er en grå. Lidt længere nede af gangen er der endnu en grå betonvæg. Vi er fremme. Det er over to år siden, DRs Kunstforening sidst har budt velkommen til en udstilling. Det var i TV-Byen i august 2006. Så kom flytningen til DR Byen, og lige siden har det været sløje tider for foreningen: Det eneste sted, man har kunnet se den kunst, foreningen ejer, er på foreningens hjemmeside, og udstillinger med skiftende kunstnere som i TV-Byen har der som nævnt slet ikke været. 14

Svært at holde gejsten "Det er helt klart gået ud over medlemstallet. Vi er omkring 400 medlemmer nu, hvor vi tidligere har været oppe på 700-800. Det har også været svært at holde gejsten oppe i bestyrelsen, og på et tidspunkt var vi ved at give op. Men nu glæder vi os til at komme i gang med udstillingerne igen," siger Bodil Laugesen, der lover, at der allerede vil komme billeder op - nogle store nogen, endda - i november. Hvem kunstneren bliver, må vi vente lidt med at få at vide. Spørgsmålet er så, hvor mange par øjne, der kommer til at hvile på den længe ventede kunst. I TV-Byen udstillede DRs Kunstforening på væggene i den lange gang ved kantinen, som en meget stor del af medarbejderne passerede igennem hver dag. I øjeblikket skal rygerne turen gennem Produktionsgangen for at komme ud i Rygergården, men ellers er området ikke et sted, mange DR-medarbejdere har et naturligt ærinde til. "Det er vi godt klar over, men så må vi jo lave noget reklame for vores udstillinger, så der kommer nogen og ser dem," siger Bodil Laugesen. Udsmykningen af DR Byen styres af styregruppen "Visuelt udtryk". Projektchef Charlotte Broman Friis fra TES Information og Målstyring har siddet med i en arbejdsgruppe, der blandt andet har haft til opgave at finde udstillingsområde til kunstforeningen, og DRåben spurgte hende, hvorfor man har valgt netop Produktionsgangen. "Alle vægge i DR Byen er blevet gennemgået af styregruppen for at vurdere, hvor der kunne hænge kunst og hvor meget. Kunstforeningen skulle bruge temmelig meget plads, og den skulle kunne bestemme frit over det - og så var Produktionsgangen det, vi kom op med," siger Charlotte Broman Friis. Det er jo ikke et sted, hvor der til daglig kommer mange mennesker? "Det er rigtigt, at der ikke kommer så mange forbi som i TV- Byen. Men DR Byen er et anderledes hus, hvor der slet ikke er så mange muligheder for at hænge kunst op på grund af de mange glasflader. Det er en del af planen, at man på Inline skal kunne læse, når der er nye udstillinger - og på den måde blive gjort interesseret i at gå derover." Hvorfor skulle det tage op mod to år at finde tre vægge, som kunstforeningen godt måtte udstille på? "Al fokus har været på at få byggeriet færdigt. Først her i foråret begyndte der at være overskud til at placere kunsten. Og vi er gået meget omhyggeligt til værks, fordi vi ønsker 15

at finde de helt rigtige løsninger fra starten," siger Charlotte Broman Friis. bnc Lawaetz frem i lyset Og hvem var han så? DR er som bekendt en institution med et efterhånden ganske pænt antal år på bagen. Men tiden flyver, og i disse dage er det 30 år siden, at TV-Avisen fik farver. Det har fået tidligere udsendelsesleder Johs B. Aakard til at skrive til DRåben og spørge, hvor monstro en buste, som blev omtalt i den første farve-tv-avis, han redigerede, er blevet af? Busten var af tv-pioneren Jens Frederik Lawaetz, og den blev indviet i går, torsdag for 30 år siden - hvilket var årsagen til omtalen i TV-A. Sidst, jeg hørte om den buste, der i sin tid stod for enden af den lange midtergang i TV-Byen, stod den i en kælder i DR-Byen. Ved TVs jubilæum for nogle år siden blev busten med sokkel brugt som støtte for en projektør ved indgangen, hvor man "filmede" de festklædte jubilæumsgæster!, skriver Aakard, der ud over at vide, hvor busten er, godt kunne tænke sig, at yngre DR-medarbejdere vidste lidt om, hvem Lawaetz var. DRåben kan berolige Aakard: Busten er stadig i DRs varetægt og indgår i kunstsamlingen. Man kan dog ikke se den, for den ligger på lager. I mailen til DRåben reflekterer Johs. B. Aakard lidt over tidernes skiften, eller måske rettere: Mangel på samme. Han har gemt manuskripterne fra sin første farve-tv-avis og konstaterer: AK, ja. Yngre læger strejkede, og patienterne måtte indstille sig på længere ventetider. De studerende protesterede mod prisforhøjelser i kantinerne, og vold var et stigende problem på fodboldbanerne. Set "på den lange bane", som Kenneth og hans årgang siger, så er der sgu ikke meget nyt. Jens Frederik Lawaetz startede i foråret 1926 drengetimerne i Statsradiofonien. I 1935 blev han leder af statsradiofoniens ungdomsafdeling, i 1937 programsekretær og i 1939 udnævnt til programassistent. I 1938 startede han bladet "Hallo Hallo", som blev udgivet af Statsradiofonien i forbindelse med ungdomsudsendelserne og som efterhånden blev et uundværligt bindeled mellem de ungdommelige lyttere og radioen. Lawaetz lavede også en del såkaldt komponerede udsendelser. I 1947 blev han leder af skoleradioen. I 1959 blev han programdirektør for fjernsynet og var i årene 16

1967-1974 programdirektør for radioen. Han døde 24. oktober 1981. bnc Lytter inddragelse anno 1927 Nu om stunder taler man meget om samspillet mellem forskellige medier, om sammensmeltning af teknologierne og om at inddrage og engagere mediebrugerne. Det fyldte næppe så meget i bevidstheden i radioens første leveår, da Danmarks Radio blev født i 1925. Og så alligevel. For når man i sit krystalapparat kunne lytte til transmissioner af musik og sang i radioen, der dengang sendte fra Købmagergade i Københavns centrum (øverst i den bygning der senere blev til hovedpostkontor) så kunne man følge med i teksterne ved hjælp af et sanghæfte. Det gjorde Carl Olsen, der var en ung og ivrig radiolytter. Musikglad må han også have været, for uge efter uge har han ofret de 15 øre, det kostede at købe publikationen Radiosangtekster, som blev udgivet af Radiolytternes Forlag. Nu har hans søn, Per Olsen, overdraget stablen af hæfter til DR, hvor divisionschef Leif Lønsmann, DR Musik, har lovet at tage vare på skatten, der består af 43-44 gulnede og godt brugte småblade fra årene 1927-29. I nummer 29 fra 1927 finder man teksterne til de sange, der 26. november blev fremført af koncertsanger Poul Knudsen i anledning af den danskfødte russiske kejserinde Dagmars 80-års dag. Og et par dage senere er temaet for sangene Vendsyssel - inklusive FiskernesSang til Løkkens Pris. Men også de sangspil og vaudeviller, der indgik i programfladen, fik trykte ord med på vejen - både sangtekster, men også korte forklaringer af handlingen fulgte opførelsen af Kusine Lotte og andre længere musikstykker. I løbet af 1928 blev teksterne suppleret med programoversigter, ligesom der sneg sig fotos af diverse kunstnere ind på siderne. Leif Lønsmann vil nu undersøge, hvordan de gamle hæfter bedst bevares for eftertiden, mens Per Olsen drog et lettelsens suk, for: Jeg har passet godt på dem, siden mine forældre døde, og været bange for at de blev smidt ud ved et uheld. Hvis ikke DR skulle have dem, så ved jeg ikke hvem. kit 17

Jubilæum Ledige stillinger 15. oktober har tv-tekniker Jens Lauesen, DR TES Produktion, 25 års jubilæum i DR. Teamleder Mikael Stokvis skriver: Jens startede som servicemand, med opgaver i BF. Sin tekniske indsigt, tilegnede han sig blandt andet i flyvevåbenet, hvor han fik sin uddannelse. Under uddannelsen, blev han udstationeret på Bornholm. Hvilket medførte, at han skulle have et sted at bo. Normalt ville man leje sig til det, men ikke Jens. Han købte Bornholms måske mindste hus, der er så opsigtsvækkende, at turister valfarter dertil, for at tage billeder af det. Hans kunstneriske evner, blev ansættelsesudvalget præsenteret for, da Jens viste sin egen producerede spillefilm, optaget på smalfilm. I service udvidede han sin viden inden for tv-produktion, ligesom han på den private front havde et godt øje, til en af pigerne i BF, som han flyttede sammen med. I 1998 blev Jens tilknyttet nys. service gruppen, hvor de også der, fik gavn af hans faglige dygtighed. Han var med, da Mediearkivet for første gang så dagens lys, i forbindelse med digitaliseringen af nyhederne. Jens er meget økonomisk bevidst, hvilket vi har gavn af i hans nuværende arbejdsområde i TUP. Ligesom han hjemme har investeret i et pillefyr, længe inden oliepriserne tog på himmelflugt. I forbindelse med OL i år, var Jens en vigtig brik, i den tekniske side af Ol set oppet. Jens, du ønskes et stort tillykke med dagen. Webmedarbejder til dr.dk/koncerthuset DR Musik søger en initiativrig og kreativ webmedarbejder til at varetage det daglige redaktionelle ansvar for Det Virtuelle Koncerthus på dr.dk/koncerthuset. Sitet vil have fokus på at give brugerne oplevelser og indhold med afsæt i Koncerthusets aktiviteter. Din primære opgave vil være koordinering af opgaver og produktion af artikler, interviews og temaer om kunstnere og begivenheder i Koncerthuset samt redaktionel vinkling. Det sker i tæt samarbejde med de ansvarlige for arrangementer i Koncerthuset, DR Markedsføring samt med relevante radio-, tv-og webredaktioner i hele DR. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder Lars Henrik Møller, 28 54 83 28, lahm@dr.dk eller redaktionschef Jan Laursen, 20 23 65 08, jnl@dr.dk. Skriv 216/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den 10. oktober kl. 12. Se op- 18

slag: Projektleder/økonomikonsulent til DR I DRs centrale økonomi- og finansfunktion DR Økonomicenter leder vi efter en ny kollega som vil deltage i arbejdet med at udvikle DRs økonomistyring og deltage i økonomiske analyser mv. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Økonomistyring & Applikationer, Peter Hellman, 35 20 35 90. Skriv 217/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest tirsdag den 14. oktober kl. 12. Se opslag: Bimedial nyhedsjæger til DR Sjælland Brænder du igennem på tv, elsker du at lave radio - og kan du støve nyheder op overalt på Sjælland og øerne - så har DR Sjælland det helt rigtige job til dig. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionschef Helle Rasmussen, 28 54 85 70 eller bimedial journalist Marlene Boel, 28 54 34 46. Skriv 218/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag den 20. oktober kl. 12. Se opslag: Ansættelser & fratrædelser Fastansatte Kristian Harbo Jeppesen, økonom, ØC PD Jylland, 1. sept. Rikke Luna Ø. H. Sommer, multim.red., DR Medier, 1. sept. Lotte Gunvad, planlægger, Nyheder Ledelse, 1. sept. Søren Leth Larsen, fagprojektleder, DR TES, 1. sept. Ole Bækhøj, orkesterchef, Musik Basis, 1. sept. Carsten Lassen, salgschef, Musik Live, 1. sept. Christina Keinicke, juridisk konsulent, DR JPS, 1. sept. Lars Skovgaard, arrangementschef, Musik Basis, 1. sept. Maria Hollænder, journalist, DR Sjælland, 1. sept. Dorte Aaen, kantineassistent, DR TES Kantine Vest, 1. sept. Egon Bartens, controller, DR TES Ejendomme, 15. sept. Mark Steffensen, journalist, Indland, 15. sept. Trine Steenslev, økonomimedarbejder, ØC, 15. sept. Mette C. Buchman, arkivleder, Arkiv. & Reg., 15. sept. Susanne Ryding, økonomikonsulent, ØD MD, 15. sept. Tidsbegrænset ansatte Svend Erik Lykke Mose, enhedsleder, DR TES, 1. sept. Morten Schultz, prog.tekn., ND Teknik afvikling, 1. sept. Christina Lund Sørensen, journ., Radioavisen, 1. sept. Søren Dahl Nielsen, locationmanager, Fiktion M1, 1. sept. 19

Jan Daae, Registrator, arkivservice, 1. sept. Oliver Routhe Skov, journalist, Indland, 1. sept. Louise G. Rosendal, prog.medarb., DR Jylland Red1, 1. sept. Jesper Nylander, prog.tekn., ND Teknik afvikling, 1. sept. Rasmus Damkjær Christensen, prog.med., Nyheder, 1. sept. Bo Johnsen, sikkerhedskoordinator, DR TES, 1. sept. Jørgen Søby, programtekniker, ND Teknik afvikling, 1. sept. Lene Lang, grafisk tegner, ND Teknik afvikling, 1. sept. Morten H. Bindslev Rasmussen, udv., DR Interaktiv, 1. sept. Birgitte Kragh, assistent, DR Jylland Red.4, 1. sept. Jørgen Skadhede, journalist, Penge, 1. sept. Anne Jun Kristensen, indkøbskons., DR TES, 1. sept. Jonas Førstø, assistent, DR Perspektiv Dokumentar, 1. sept. Henrik Nyerup, producer, ND Teknik afvikling, 1. sept. Julie Le Sage de Fontenay, violinist, RSO, 1. sept. Jette Signe Kristiansen, indkøbskonsulent, DR TES, 1. sept. Betina Johnbeck, programtekniker, ND Teknik, 1. sept. Christina Agger, journalist, Indland, 4. sept. Helle-Vibeke Riisgaard, tilrettel., DR Folkeoplysning, 8. sept. Sidse Duusgaard, planlægger, Nyheder Ledelse, 8. sept. Søren Hartmann, journalist, DR Jylland Red.2, 15. sept. Anne Kirstine Skovbje Jakobsen, journalist, DR P3, 16. sept. Mette Meinicke, kostumier, DR Visuelt Udtryk, 22. sept. Claus Nielsen Schrøder, journ., DR Folkeoplysning, 23. sept. Lasse Olofsson, journalist, DR Event, 24. sept. Christian Martens, regissør, DR Event, 25. sept. Kenneth Lemvig Sørensen, journ., DR Jyll. Red.3, 26. sept. Fratrådte Lena Caspersen, overass, DR Perspektiv, 30. sept. Per Andreasen, journalist, ND Online og Tekst-TV, 30. sept. Bent Mørch, tv-tekniker, DR Jylland Teknik, 30. sept. Erik Brøndum Kjær, tv-inspektør, DR Prod, 30. sept. Jørn Damgaard Jacobsen, radiof.insp., Radio Opt., 30. sept. Ina R. Larsen, overasa., DR Licens & Programs., 30. sept. Keld Finn Pedersen, tekn. koord., DR Midt & Vest, 30. sept. Bo Lindquist, prod.leder, TV Drama - Adm/Prod, 30. sept. Poul Munkholm, tv-tekniker, DR Jylland, 30. sept. Svend Kramp, journalist, ND Online og Tekst-TV, 30. sept. Per Mccammon-Larsen, tv-tekniker, DR Prod, 30. sept. Kirsten B Raff, tv-producer, ND Teknik TV, 30. sept. Christina Leth Riis, konsulent, DR HR Personale, 30. sept. Dorte Køster, kontorfuldmægtig, DR TES, 30. sept. Kamilla H. Gandrup, kost.ass., DR Visuelt Udtryk, 30. sept. Aase Marianna Brushave, overass, DR Nordjylland, 30. sept. 20