DANSK SKAK UNION SKAKNÆVNET SAG NR. 182 31. marts 2008 KENDELSE: Påstande: Sagens omstændigheder: Under denne sag har Øbro ved holdleder Carsten Lodahl nedlagt påstand om, at partiet Søren Bech Hansen, Skakforeningen Øbro Jesper A. Nielsen, Odysseus fra 1. runde i Divisionsturneringens 2. division, gruppe 1 den 4. november 2007 dømmes vundet for Søren Bech-Hansen, Skakforeningen Øbro. Odysseus har ved holdleder Klaus E. Poulsen nedlagt påstand om. at turneringslederens (TL) og turneringskomiteens (TK) afgørelser stadfæstes, således at partiet dømmes remis. Sagens omstændigheder: I ovennævnte parti opstod en situation, hvor Søren Bech-Hansen, Skakforeningen Øbro havde 2 springere og konge mod Jesper A. Nielsen, Odysseus` konge og bonde. Partiet skulle på dette tidspunkt spilles færdig efter hurtigskakreglerne, og begge havde ganske kort tid igen. Da Søren Bech Hansen slog Jesper A. Nielsens sidste bonde, og der opstod en situation med 2 springere og konge mod konge, krævede Jesper A. Nielsen remis. Kamplederen afviste kravet og spillet gik videre. Jesper A. Nielsens vinge faldt, partiet blev noteret vundet for Søren Bech Hansen. Odysseus, appellerede kamplederens afvisning af Jesper A. Nielsens remiskrav til TL, der den 6. november 2007 traf følgende afgørelse: Kort fortalt omhandler sagen et slutspil hvor Søren Bech Hansen fra Øbro har Konge + 2 springere mod Jesper A. Nielsen s Konge. Her kræver Jesper A. Nielsen remis men Søren Bech Hansen mener at han kan vinde, og kamplederen lader spillet fortsætte, hvorefter Jesper A. Nielsen taber på tid. I 10.2 a fremgår det at hvis det ikke er muligt at vinde partiet på normal vis, skal han dømme partiet remis. Her adskiller det sig klart fra 9.6, således at normal vis, er alt andet end dårligste spil. Afgørelse: Da Jesper A. Nielsen krævede remis, hvor han netop havde mistet sin sidste bonde, og han kun havde konge mod konge og 2 springere, skal partiet dømmes remis. Hvordan stillingen ved vingefald så end måtte have set ud, er i den her forbindelse sagen uvedkommende.
Resultatet på bræt 2: Søren Bech Hansen Jesper A. Nielsen ændres til ½-½ Skakforeningen Øbro appellerede afgørelsen til TK, der traf følgende afgørelse, der efter det oplyste er modtaget den 17. februar 2008 kl. 23.55: Jeg vil i første omgang tillade mig at citere direkte fra turneringslederens kendelse. Kort fortalt omhandler sagen et slutspil hvor Søren Bech Hansen fra Øbro har Konge + 2 springere mod Jesper A. Nielsen s Konge. Her kræver Jesper A. Nielsen remis men Søren Bech Hansen mener at han kan vinde, og kamplederen lader spillet fortsætte, hvorefter Jesper A. Nielsen taber på tid. Ved almindelig afslutning når man ikke er nået til afslutning ved hurtigskak, siger 9.6 at hvis et parti ikke kan vindes selvom modstanderen spiller de dårligste træk, så skal partiet erklæres remis. Men i dette tilfælde er det afslutning ved hurtigskak, så derfor anvendes afsnit 3.3.5 10.2 Sakset fra reglementet I 10.2 a fremgår det at hvis det ikke er muligt at vinde partiet på normal vis, skal han dømme partiet remis. Her adskiller det sig klart fra 9.6, således at normal vis, er alt andet end dårligste spil. Turneringskomiteen har været gennem følgende betragtninger: 1) Det er teoretisk bevist at det ikke er muligt at fremtvinge en mat med det foreliggende materiel. 2) For at gå mat i denne stilling skal Jesper A. Nielsen vælge at gå mat i en stilling hvor der kan vælges mellem at flytte kongen i hjørnet eller ind mod midten af brædtet. 3) Der findes mange beviste teoretiske remisstillinger, hvor komleksiteten af forsvaret svinger en del. 4) Det skal ikke være krævet af spillere og kampleder at de kender de teoretiske remisstillinger. 5) Jesper A. Nielsen viser med sit remis krav i stillingen hvor han er bagud med 2 springere at han kender teorien i stillingen, nemlig at det ikke er muligt at fremtvinge mat i stillingen. 6) På det tidspunkt hvor Søren Bech Hansen vælger at slå den sidste af modstanderens brikker, finder turneringskomiteen at spillet går fra at være "aktivt spil på gevinst" til "spil på gevinst med sikkerhedssele, da partiet ikke længere kan tabes på tid". Hvilket leder til følgende betragtninger: Det er klart at det skal være tilladt at spille på gevinst selv i stillinger der teoretisk er beregnet som remis. Det vil derfor være den enkelte stilling som skal behandles, da der ikke kan sættes nogle regler op som vil være dækkende for alle stillinger.
I denne sag finder turneringskomiteen at det specielt bliver begrebet normal vis som er afgørende. Her finder vi at det ikke vil være normalt spil at spilleren der kun har en konge vil vælge at gå mat i 1 træk, men normalt vil undgå matten ved at gå mod midten af brættet. Derfor stadsfæstes hermed TL s afgørelse. Parternes synspunkter: Skakforeningen Øbro har anført: Baggrund Søndag den 17. februar 2008 har Øbro modtaget afgørelse fra turneringskomiteen vedrørende ovennævnte parti. Vi finder ikke, at turneringskomiteen har taget vores anke over turneringsledernes afgørelse op til overvejelse, da vores hovedargument ikke kommenteres i komiteens afgørelse, og vil derfor anke afgørelsen. Vi mener i øvrigt at sagen er af principiel karakter, og vil også af den grund gerne have agen ordentligt belyst via skaknævnet. Partiets forløb Som det fremgår mere eller mindre direkte af tidligere ankeskrifter og afgørelser (som vi går ud fra at ankenævnet er i besiddelse af) er der tale om en slutspilssituation, hvor der på et tidspunkt, hvor begge spilleres tid er yderst begrænset, opstår en stilling med 2 hvide springere og konge mod sorts konge og 1 bonde. Der er ikke noteringspligt, på dette tidspunkt i partiet og der findes ikke nogen rekonstruktion. Da tiden bliver yderligere fremskredet slår hvid sorts bonde, og sort kræver remis. Dette bevilges ikke af kamplederen der spilles videre og sorts vinge falder. Det væsentlige er her hvad der sker efter remis kravet! Da sort kræver remis, er brikkerne ikke fastlåst i et hjørne men mere eller mindre fri af hjørner og baglinie. Da partiet genoptages spiller hvid på gevinst spiller altså på at sætte sort mat. Dette kan i parantes bemærket godt lade sig gøre ved ukorrekt spil af sort. I de efterfølgende træk jager hvid sorts konge ned mod et hjørne, men inden der kommer nogen form for trækgentagelse eller fastlåst stilling falder sorts vinge. Hvid har altså spillet på reel gevinst og lavet forbedringer i stillingen lige frem til sorts vinge falder. Vi bemærker her, at det selvfølgelig er noget andet hvis hvid blot havde manøvreret planløst rundt med f.eks. den en springer for decideret at vinde på tid. I slutstillingen har sort ikke demonstreret at han ved hvilken side han skal gå til for ikke at gå mat når den situation opstår. Vi forstår hvids spil som helt normal spil på gevinst ved matsætning. Alene af denne årsag bør partiet jf reglerne (afsnit 3.3.5 10.2) dømmes som vundet for hvid. Afgørelse i tidligere sag af samme karakter Fra Øbros anke over turneringslederens afgørelse: I meddelse nr. 6 til 43. divisionsturnering 2004-2005 er der truffet en afgørelse i en lignende situation. Hvid havde konge, springer og 2 bønder imod sorts konge og springer. Hvids vinge faldt. Kamplederen dømte partiet remis, men turneringsleder Finn Larsen påviste, at sort kunne sætte hvid mat med den ene springer og dømte partiet vundet for sort ( pga tidsoverskridelse). Regelsættet ved den pågældende divisionsturnering er så vidt vi kan se ikke ændret på punkterne omkring hurtigafslutning og afslutning af partiet generelt - på daværende tidspunkt lød reglerne præcis som de gør nu. Der har jf ovenstående været en afgørelse i en lignende situation med det modsatte udfald, end vi nu er vidne til fra både turneringsleder og turneringskomite. Vi vil med nærværende anke gerne have fastslået hvilke regler der gælder, og sikre os at de fortolkes ens. Sammenholdes ovenstående redegørelse for partiets forløb med den refererede afgørelse fra 2004-2005 underbygges vores argument for at partiet er vundet af hvid. Og således mener vi, at afgørelserne fra turneringskomite og ledelse er forkerte. Kommentar til turneringskomitens afgørelse Turneringskomiteen skriver i deres afgørelse:
... leder til følgende betragtninger: Det er klart at det skal være tilladt at spille på gevinst selv i stillinger der teoretisk er beregnet som remis. Det vil derfor være den enkelte stilling som skal behandles, da der ikke kan sættes nogle regler op som vil være dækkende for alle stillinger. I denne sag finder turneringskomiteen at det specielt bliver begrebet normal vis som er afgørende. Her finder vi at det ikke vil være normalt spil at spilleren der kun har en konge vil vælge at gå mat i 1 træk, men normalt vil undgå matten ved at gå mod midten af brættet. Vi er naturligvis enige i det første afsnit, men konklusionen er efter vores opfattelse forkert. Situationen ved brættet er at der er sekunder tilbage på uret ingen af de to spillere kan tænke særlig grundigt over normalt spil. Der bliver dog spillet på normal vis på matsætning. Men sorts vinge falder inden en stilling hvor mat er en mulighed opstår og det vel at mærke uden at hvid har manøvreret planløst rundt, men spillet direkte mod at opnå netop en sådan matmulighed. Det kan ikke være ulovligt at spille på gevinst ved matsætning. I øvrigt lægger hele turneringskomiteens afgørelse op til, at sort kan vælge at spille træk, der ikke taber ja, men det må være lovligt at teste om han kan finde ud af dette. Og her er tiden en afgørende faktor netop i afslutning med hurtigskak, for har sort først bragt sig i en situation, hvor han nærmest ingen tid har tilbage, så er det naturligvis sværere at finde korrekte træk. Ankesagens forløb Vi modtog turneringsleder Per Rasmussens afgørelse hurtigt og har intet at udsætte på det forløb, som vi mener har været konstruktivt omend vi ikke er enige. Den 16. november 2007 sender vi vores anke over afgørelsen til turneringskomiteen. Den 4. februar 2008 tillader vi os at spørge turneringskomiteen for svar på anken. Den 17. februar kl. 23.55 modtager vi afgørelsen fra turneringskomiteen. Vi mener ikke det er hensigtsmæssigt med så lang en behandlingstid, da resultatet kan være afgørende for stillingen i gruppen. Afsluttende bemærkning Skulle det ikke fremgå tydeligt nok ovenfor, vil vi for god ordens skyld afslutte med tydeligt at tilkendegive, at ØBRO hermed har fremført argumenter for at sort bør dømmes som taber af det omtalte parti. Odysseus har anført: Vedr. Øbro`s anke, har jeg egentlig ikke nogen tilføjelser til selve sagsfremstillingen, der er korrekt beskrevet. Det undertegnede mener der åbenlyst bør vægte, er det faktum, at Jesper (sort m. kun konge) umiddelbart før situationen opstår, jo ofrer sine to springere på hvids sidste bønder, netop for at få fremprovokeret denne døde remisstilling. Da han så "slipper" af med sin sidste bonde (som han godt ved er en hindring) kræver han sin velfortjente remis. Hvid vil i øvrigt altid kunne trække tiden så langt (men stadig hævde at gøre fremskridt), at de aldrig når til den situation (som de mener, man åbenbart skal nå frem til), hvor sort beviser, at han kan finde ud af at gå til den rigtige side. Konge og to springere mod konge må være, og er til enhver tid remis! Det må være sådan, at man må kunne ofre/ slå en anden sidste brik, og så kunne kræve, at denne stilling er remis! Til sidstnævnte indlæg har Øbro fremsat følgende kommentarer: Øbro har ikke yderligere at tilføje end følgende: - I nedenstående forklaring fra Klaus Poulsen, Odysseus, undrer vi os over argumentet med at Jesper (sort) skulle have byttet sine springere af for Sørens (hvids) bønder for derved at opnå den såkaldte "døde remis-stilling". På det tidspunkt har sort stadig bønder tilbage på brættet og sort har altså snarere byttet af til et tabt slutspil (hvid 2 springere og konge mod sorts konge og 1 eller 2 bønder).
- I forhold til Klaus Poulsens punkt omkring det at bytte af til remis slustspil (når det altså er et remisslutspil og ikke afbytning til en tabt stilling..) og dermed straks kræve sin remis - det er det helt principielle punkt i det her spørgsmål - men altså Søren spillede på gevinst/matsætning (hvilket er muligt i stillingen) og det må være lovligt i enhver form for ellers teoretisk remisslutspil. Det er vel også derfor der i reglerne står at der skal gøres fremskridt i stillingen - og det blev der! Vi kan blot nævne Kramniks nylige slutspil i Corus eller for den sags skyld Magnus Carlsens slutspil mod Radjabov - her spillede man adskillige træk videre i kendte teoretiske remisslutspil. Ingen sammenligning med Søren i øvrigt... - Uanset om udfaldet af denne ankesag går os imod eller ej håber vi på en offentliggørele af kendelsen og om nødvendigt en præcisering af reglerne. På forhånd tak. Odysseus har ikke haft yderligere kommentarer. Skaknævnets bemærkninger: Skaknævnet finder, at sagen er belyst tilstrækkelig ud fra de foreliggende oplysninger og indlæg fra parterne. Skaknævnet finder, at sagen skal afgøres ud fra bestemmelserne i FIDEs regler for skakspillet, 10, der omhandler remiskrav ved hurtigafslutning. Skaknævnet mener ikke, at kamplederens afgørelse er korrekt, idet stillingen med K+S+S mod K ikke vil kunne vindes ved normalt spil, når der tages hensyn til spillestyrken i divisionsturneringen. Skaknævnet må imidlertid under hensyntagen til 10d, der siger: Turneringslederens beslutning er endelig, for så vidt angår 10.2 a.b og c stadfæste kamplederens afgørelse; kamplederen er her at betragte som turneringsleder (engelsk: arbiter). Skaknævnet er kommet til den konklusion at udtrykket endelig, skal opfattes således at kamplederens afgørelse er inappellabel. Skaknævnets afgørelse: Resultatet af partiet Søren Bech Hansen, Skakforeningen Øbro Jesper A. Nielsen, Odysseus fra 1. runde i Divisionsturneringens 2. division, gruppe 1 den 4. november 2007 dømmes vundet for Søren Bech Hansen. Depositum tilbagebetales Skakforeningen Øbro. Skaknævnets afgørelse offentliggøres. Lars Lindhard Finn Haargaard Vagn Lauritzen