VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK

Energinet.dk April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fiskeri

PROJEKT Vesterhav Nord Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215207814 Version 1 Projekt nr.p024 Dokument nr. P024_02 Version 1 Udarbejdet af CK og MK Kontrolleret af ISA Godkendt af RHO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 8732 3232 F: +45 8732 3200 E: niras@niras.dk

INDHOLD 1 Sammenfatning... 1 Projektområdet... 1 Beskrivelse af fiskeriet... 1 Vurdering af effekt på fiskeriet... 2 Kumulative effekter... 3 Sammenfattende vurdering... 3 2 Indledning... 4 3 Projektbeskrivelse... 5 3.1 Forundersøgelsesområdet... 5 3.1.1 Topografi og sediment... 6 3.1.2 Hydrografi... 8 3.2 Anlæg på havet... 9 3.2.1 Havmølleparkens layout... 9 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse...10 3.2.3 Kabler...13 3.2.4 Afvikling af havmølleparken...13 4 Baggrund... 14 4.1 Metode...14 4.1.1 Landingsdata...14 4.1.2 VMS- og logbogsdata...15 4.1.3 Feltundersøgelse interviews af fiskere...16 4.2 Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet...16 4.2.1 Fiskeressourcen...17 4.2.2 Fiskeriets udøvelse...20 4.3 Restriktioner over for fiskeri og sejlads...24 4.4 Worst-case scenario...25 4.5 0-alternativet...25 4.6 Vurderingsmetode...25 5 Eksisterende forhold... 28 5.1 Fiskeriet i Vesterhavet (Nordsøen ICES IVb, rektangel 42F8)...28 5.1.1 Fiskefartøjer og havne...28 5.1.2 Landinger...32 5.1.3 Fiskesæsoner...37 5.1.4 Geografisk fordeling af fiskeriindsatsen...38 5.2 Fiskeriet i projektområdet...46 5.2.1 Forundersøgelsesområdets betydning for større fiskefartøjer..46 5.2.2 Forundersøgelsesområdets betydning for mindre fiskefartøjer.48 5.2.3 Fiskeriet i forundersøgelsesområdet baseret på plotter-data...49 6 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 51 6.1 Effekt på fiskeressourcen...51 www.niras.dk Energinet.dk: Vesterhav Nord Havmøllepark

INDHOLD 6.2 Effekt på fiskeriets udøvelse...51 7 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 53 7.1 Effekt på fiskeressourcen...53 7.2 Effekt på fiskeriets udøvelse...53 8 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 55 8.1 Effekt på fiskeressourcen...55 8.2 Effekt på fiskeriets udøvelse...55 9 Kumulative effekter... 56 10 Afværgeforanstaltninger... 59 11 Eventuelle manglende oplysninger... 60 12 Sammenfattende vurdering... 61 13 Referencer... 62 14 Bilag... 64 www.niras.dk Energinet.dk: Vesterhav Nord Havmøllepark

1 SAMMENFATNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget etableringen af 6 nye kystnære havmølleparker med en samlet produktion på 450 MW. En af disse mølleparker skal etableres i Vesterhavet syd for Thyborøn ( Vesterhav Nord ). Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af fiskeriet i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord havmølleparken, inklusiv kabelkorridorerne til land, samt en vurdering af projektets effekt på fiskeriets udøvelse. Fiskeriet vil naturligvis også blive påvirket af en eventuel effekt på fiskebestandene denne effekt er medtaget i den endelige vurdering. For en nærmere gennemgang heraf henvises til fiske-rapporten (Krog & Klaustrup, 2015a). Projektområdet Forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmølleparken ligger i en afstand af 4-8 km fra kysten mellem Bovbjerg og Thyborøn. Forundersøgelsesområdet har et areal på ca. 58,5 km2. Vanddybden i forundersøgelsesområdet er relativt ensartet varierende fra 20 til 25 meter, dog med vanddybder ned til knap 18 meter i områdets nordøstlige del. Projektet omfatter desuden to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går fra forundersøgelsesområdets østlige afgrænsning, henholdsvis fra den centrale og sydlige del til en transformatorstation på land nord for Bovbjerg. Beskrivelse af fiskeriet Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker, og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger samt VMS-data er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. Forundersøgelsesområdet ligger i det fiskeristatistiske område benævnt ICES 42F8. Efter som forundersøgelsesområdet kun udgør ca. 6,9% af dette rektangels vandareal i Vesterhavet, og ca. 3,7% af ICES 42F8 samlede vandareal, kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i forundersøgelsesområdet. Ved at kombinere VMS- og logbogsdata, suppleret med interviews og indhentning af data fra fiskerne, er det forsøgt at gøre fiskeribeskrivelsen mere præcis. Forundersøgelsesområdets relative betydning for de forskellige fiskerityper, kan beskrives ved at opgøre antallet af VMS-registreringspunkter henholdsvis i, og uden for forundersøgelsesområdet. VMS data dokumenterer, at der kun foregår meget lidt fiskeri med større fiskefartøjer ( 12 m fra 2012 og 15 m fra 2005) i forundersøgelsesområdet, og at områdets betydning for fiskeriet under et må betegnes som under middel - dog er betydningen for garnfiskeriet noget større end for de øvrige fiskerier, men dog fortsat en smule 1

under middel betydning. Området umiddelbart vest for forundersøgelsesområdet, samt området imellem forundersøgelsesområdets nordlige del og kysten, er derimod vigtige fiskeområder for både trawl- og garnfiskeriet. Der forventes kun ubetydelige påvirkninger af fiskebestandene, dog kan mindre, tidsbegrænsede påvirkninger forekomme, i forbindelse med etablering og afvikling af selve havmølleparken. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til rapporten: Vesterhav Nord Havmøllepark, VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fisk og fiskesamfund (Krog & Klaustrup, 2015a). Torsk, sild, rødspætte og tunge er særligt vigtige arter for fiskeriet i området. Den primære fiskesæson er november-december for torsk, men ellers er det i perioden marts-juli, at fiskeriet efter de fleste andre arter har højsæson. Vurdering af effekt på fiskeriet Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden, er der valgt et worst-case-scenarie, hvor hele forundersøgelsesområdet anvendes til opsætning af møller, og hvor også de to kabelkorridorer i worst case vil være lukket for fiskeriet i hele anlægsperioden (1½-2 år). Som udgangspunkt antages det, at forbuddet mod anvendelse af bundslæbende redskaber henover kabler, uanset om de er spulet ned i havbunden eller ej, vil blive opretholdt i driftsperioden. I selve havmølleparken forventes det, at fiskeri med garn vil være tilladt i driftsperioden, hvorimod fiskeri med trawl og bomtrawl ikke vil blive tilladt. Der fiskes stort set ikke med bomtrawl i forundersøgelsesområdet, og effekten herpå vurderes derfor som ubetydelig. Omfanget af trawlfiskeriet i området er begrænset, og effekten vurderes derfor som mindre negativ. Derimod vurderes effekten på trawl- og bomtrawlfiskeriet, som følge af etableringen af de 2 kabelkorridorer, som en moderat negativ effekt, hvilket i henhold til den valgte metodik indebærer, at afhjælpende foranstaltninger må overvejes. Problemerne kan reduceres, og eventuelt elimineres, ved at tillade fiskeri med bundslæbende redskaber igennem kabelkorridorerne, og/eller ved at flytte det nordligste af ilandføringskablerne 2-3 km længere mod syd. Ved denne foranstaltning/ændring reduceres effekten fra kablerne på bomtrawl- og trawlfiskeriet til at være mindre negativ. Afviklingsfasen vil have en betydelig kortere varighed end anlægsfasen, og forventes desuden ikke at ville kræve tilsvarende, omfattende adgangsrestriktioner som anlægsfasen. De fiskerimæssige konsekvenser vurderes derfor som ubetydelig negative for garn og bomtrawlfiskeriet, men som mindre negativ for trawlfiskeriet, idet det antages, at de efterladte erosionsbeskyttelser, og eventuelt også ændringer i bundforholdene i øvrigt, vil kunne være til gene for anvendelsen af bundslæbende redskaber. 2

Kumulative effekter Gennemførelsen af sandvinding i store områder vest for forundersøgelsesområdet, kystfordring langs med kysten øst for mølleparken, samt tilstedeværelsen af 2 nærtliggende Natura 2000-områder, kan sammen med fiskerirestriktionerne i havmølleparken og kabelkorridorerne betyde, at de fiskerimæssige operationer, primært med trawl og garn, besværliggøres og fiskeriet eventuelt gøres urentabelt i det samlede relativt store område. Det skal bemærkes, at vurderingen blandt andet afhænger af, om der i givet fald, og i hvilket omfang, der vil blive indført restriktioner overfor fiskeriet i Natura 2000-områderne. Sammenfattende vurdering Den samlede effekt af Vesterhav Nord havmølleparken på de forskellige fiskeriformer kan mest hensigtsmæssigt deles op i A. Effekter som følge af kabelkorridorerne og B. Effekter som følge af selve mølleparken, Tabel 1-1 Tabel 1-1. Sammenfattende tabel over vurderingerne på effekten på fiskeriet ved etablering af Vesterhav Nord Havmølleparken. A. Kabelkorridorerne: Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Anlæg Lav Moderat Trawl Drift Lav Moderat Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Moderat Bomtrawl Drift Lav Moderat Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Garn Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Snurrvod Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig B. Havmølleparken: Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Anlæg Lav Mindre Trawl Drift Lav Mindre Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Bomtrawl Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Mindre Garn Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Snurrvod Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig 3

2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 indgik et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012-2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning, skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28.november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres forundersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. De nævnte opgaver blev sendt i udbud opdelt i 2 pakker: Pakke 1: Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Bornholm. Pakke 2: Sæby, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. NIRAS A/S er tildelt opgaven med pakke 1. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører for så vidt angår fisk og fiskeri. Nærværende rapport omhandler fiskeriet i Vesterhav Nord Havmøllepark. 4

3 PROJEKTBESKRIVELSE Projektet er beskrevet med baggrund i den overordnede projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015), samt i layouts for møllernes placering i Vesterhav Nord Havmøllepark (Bingöl, et al, 2014). Der er udpeget et forundersøgelsesområde for en produktion på op til 200MW. I nærværende projektbeskrivelse fokuseres primært på forhold, der har betydning for fiskeri og fiskesamfund. 3.1 Forundersøgelsesområdet Forundersøgelsesområdet for havmølleparken Vesterhav Nord er placeret i Nordsøen 4-8 km fra kysten mellem Bovbjerg og Thyborøn, Figur 3-1, og afgrænses mod vest af områder udlagt til råstofindvinding. Undersøgelsesområdet udgør ca. 58,5 km². I forundersøgelsesområdet indgår to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går fra områdets henholdsvis centrale og sydlige del, til en transformatorstation på land nord for Bovbjerg. Forundersøgelsesområdet ligger i det fiskeristatistiske område ICES 42F8, der ud over den kystnære del af Vesterhavet, også omfatter en stor del af den vestlige del af Limfjorden Figur 3-1. Figur 3-1. Placeringen af forundersøgelsesområdet for havmølleprojektet Vesterhav Nord samt 2 alternative kabelkorridorer. Den fiskeristatistisk inddeling af området er markeret med stiplede linjer (angiver grænserne for de såkaldte ICES-rektangler). 5

3.1.1 Topografi og sediment Vanddybden i forundersøgelsesområdet er relativt ensartet varierende fra 20 til 25 meter, dog med vanddybder ned til knap 18 meter i områdets nordøstlige del. Havbunden i området er karakteriseret ved overvejende at bestå af sand og grus, stedvis især i den nordlige og østlige del - med stor forekomst af sten. Der er kun mindre områder, hvor sedimentet indeholder mere finkornet materiale (silt). Særlig bemærkelsesværdig er forsænkningen i områdets nordvestlige del som er omkring 1 km bred og 4-5 meter dybere end det omkringliggende område Figur 3-2. Strømmen i forsænkningen/ kanalen er tilsyneladende så stærk, at der kun sker en begrænset sedimentering af fint materiale heri (COWI, 2014). 6

Figur 3-2. Havbundens struktur i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmøllepark, (COWI, 2014). 7

I kabelkorridorerne mellem forundersøgelsesområdet og land består sedimentet overvejende af sand, men der forekommer også partier med siltblandet sand. Flere områder har indslag af sten, især centralt i den sydlige kabelkorridor. 3.1.2 Hydrografi Der er en halv meters forskel på middelvandstanden ved Thyborøn nær mølleområdet Vesterhav Nord ved henholdsvis lav- og højvande. Ved storme fra sydvest og nordvest kan vandstanden nå et niveau på 1,5 meter over middelvandstanden, mens storme fra nordøst og sydøst kan resultere i vandstande på 1,2 meter under dansk middelvandstand, (COWI, 2014). Vandstrømmen i Vesterhavet domineres af stærke bølge- og tidevands inducerede vandstrømme parallelt med den jyske vestkyst. Den resulterende strømretning bestemmes dels af den bølgegenererede, overvejende sydgående strøm og dels af den nordgående jyske kyststrøm. I projektområdet er der skiftvis nord- og sydgående vandstrømme med hastigheder på strømhastigheder på 0,3-0,6 m/s, mens hastighederne nærmere land (mindre end 3-4 meters vanddybde) er en faktor 10 større som følge af bølgepåvirkningen. Kystzonen langs den jyske vestkyst er et meget dynamisk miljø, hvor sedimenttransporten styres af kraftige tidevands- og bølgeinducerede vandstrømme. I litoralzonen ud til 6-7 meters vanddybde, dannes der som følge af bølgepåvirkningen sandbanker (revler) parallelt med kystlinjen. Netto-sedimenttransporten er sydgående syd for Bovbjerg, men nordgående nord herfor. På større vanddybder 15-28 meter er miljøet langt mindre dynamisk, og sedimenttransporten her følger overvejende den nordgående kyststrøm. Koncentrationen af suspenderet sediment afhænger af årstid og af bølgepåvirkning. I perioder med rolige vindforhold primært om sommeren - er det målt/beregnet, at den gennemsnitlige koncentration af suspenderet sediment i forundersøgelsesområdet er på 2,9 mg/l (2,1-4,6 mg/l). Beregningerne af den gennemsnitlige overfladesedimentkoncentration i vinterhalvåret, er beregnet til at ligge på omkring 5 mg/l. Lagdelingen af vandmasserne i projektområdet er langt svagere, end i de indre danske farvande og generelt af ringe miljømæssig betydning. Saliniteten i Vesterhavet variere kun meget lidt, og er målt til at ligge mellem 31-34 promille ved bunden. Iltforholdene er gode året igennem og der er ingen tegn til lagdeling det laveste iltindhold ses i august, men når ikke et så lavt niveau, at en effekt på fisk er at forvente (under 4 mg 02/l). 8

3.2 Anlæg på havet 3.2.1 Havmølleparkens layout Der er udarbejdet et opstillingsmønster for 2 scenarier med henholdsvis 3MW og 10 MW (Bingöl, et al, 2014), Figur 3-3. Figur 3-3. Opstillingsmønstre for to forskellige møllestørrelser - henholdsvis 3 MW (t.v.) og 10 MW (t.h.). (Bingöl, et al, 2014). 9

3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse Havmøllerne installeres på fundamenter, som står fast på havbunden og som omgives af erosionsbeskyttelse bestående af sten, beton eller andet. Fire fundamenttyper er relevante, (COWI, 2014). Monopælfundament af stål Gravitationsfundament af beton Jacketfundament Bøttefundament Stål monopil Gravitations fundament Jacket fundament Bøttefundament Figur 3-4. De forskellige fundamenttyper som er under overvejelse (E.ON Energy in (COWI, 2014). For fiskeriet og fiskebestandene er forhold som størrelsen af det areal som beslaglægges samt anlægsarbejdernes omfang og karaktér af betydning for vurderingen af projektets effekt. Som det fremgår af Tabel 3-1, vil jacket-fundamenter optage mindre areal (direkte beslaglæggelse af havbunden), end de øvrige fundamenttyper, men da det ved jacketfundamenter ikke er muligt at fiske imellem funderingspælene, vil arealbeslaglæggelsen i forhold til fiskeriet være mindst ved monopæle. Ved anvendelse af 10 MW møller, vil den samlede arealbeslaglæggelse kun være ca. halv så stor som ved anvendelse af 3 MW møller. Det samlede areal af møllefundamenterne, afhængigt af mølletype, udgør 0,1-0,2% af det disponible areal på ca. 58,5 km². 10

Tabel 3-1. Fundamenttyper og arealet af den havbund de vil lægge beslag på, dels som enkeltmøller og dels ved installering af i alt 200 MW (66 stk. 3 MW møller, 20 stk. 10 MW møller), (Energinet.dk, 2015). Fundament Areal af fundament (m²) 3 MW 10 MW (type og anta) Monopæl - Enkelt mølle 1.600 2.100 - Total (200 MW) 105.600 42.000 Gravitation - Enkelt mølle 1.300 2.600 - Total (200 MW) 85.800 52.000 Jacket* - Enkelt mølle 800 1.700 - Total (200 MW) 52.800 34.000 Bøtte ** - Enkelt mølle 1.300 2.600 - Total (200 MW) 85.800 52.000 *Det for fiskeriet beslaglagte areal forventes at være noget større end fundamentets areal, da det ikke vil være muligt at fiske mellem de enkelte pæle i konstruktionen. **Design af bøttefundamenter er fortsat under udvikling - her antages fundamenterne at have samme omfang som gravitationsfundamenter. Havmøllerne vil sandsynligvis blive installeret ved brug af kraner. Et antal støttefartøjer med teknisk udstyr og mandskab vil også være nødvendige. Det forventes, at der vil blive installeret en mølle hver - eller hver anden dag. Det vil blive planlagt at arbejde 24 timer pr. dag med belysning af arbejdsfartøjerne om natten og besætningen indkvarteret ombord. Installationen er afhængig af vejret, så installationstiden kan forlænges i tilfælde af ustabile vejrforhold. Anlægsarbejde - monopælfundamenter Det forventes ikke, at installation af monopæle kræver meget forarbejde, men fjernelse af forhindringer, som f.eks. større sten på havbunden kan være nødvendig. Der kan udlægges et filterlag før pæleramningen, og efter installation af monopælen kan et andet lag erosionsbeskyttelse lægges oven på filterlaget. Erosionsbeskyttelse af nærliggende kabler kan også være nødvendig. Anlæg af monopæle vil foregå fra enten et jack-up-fartøj eller fra et flydende fartøj, der er udstyret med en-to kraner og rammeudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr, kan blive anvendt, hvis nedramningen viser sig at være vanskelig. Derudover vil det være nødvendigt med flere hjælpe-fartøjer, bl.a. jack-up-fartøj, støttefartøj, slæbebåd, sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel. Nedramning af hver enkelt monopæl vil typisk tage 4 til 6 timer. Et skøn er, at installation af en monopæl og fastgørelse af overgangsstykket med injektionsmørtel under gunstige forhold kan gøres på ca. et døgn. Nedramning af en monopæl, vil kræve omkring 200 slag pr. meter monopæl. Da en monopæl kan være omkring 35 meter lang, vil det kræve 11

omkring 7.000 slag, at få pælen ned i havbunden. Fordelt over de 6 timers ramningsaktivitet, giver dette cirka 20 slag pr. minut. Anlægsarbejde gravitationsfundamenter Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af tyngdekraften. Inden et gravitationsfundamentet placeres på havbunden, fjernes det øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre en stabil understøttelse af betonfundamentet, en såkaldt skærvepude. Dybden af udgravningen og størrelsen af skærvepuden afhænger af fundamentets design. Til slut beskyttes gravitationsfundamenterne (og måske nærliggende kabler) mod erosion med et filter lag og armeringssten. En afgravning med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring tre dage pr. fundament. Det vil tage yderligere ca. tre dage at genfylde med sten. Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine installeret ombord på en pram. Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravning til ét gravitations-fundament forventes at producere mellem 5 og 10 pramlastninger der forventes klappet på klapplads. Anlægsarbejde Jacket-fundamenter Jacket-fundamenter er tre- eller firbenede gitter-stålkonstruktioner med en form som et firkantet tårn. Jacketstrukturen støttes af pæle i hvert hjørne af konstruktionen. Ved installation monteres jackets med såkaldte mudmats ved bunden af hvert ben. Mudmats er store konstruktioner, som normalt er lavet af stål. De anvendes midlertidigt for at forebygge, at jacket-fundamentet synker ned i blødt sediment. Den funktionelle levetid af disse mudmats er begrænset, da de i det væsentlige er overflødige efter installation af funderingspælene. Størrelsen af mudmats afhænger af vægten af jackets, havbundens bæreevne samt lokale bølge- og strømforhold samt miljøforhold. Pæleramning og placering af mudmats foregår normalt vha. et jack-up-fartøj. Erosionsbeskyttelse af funderingspæle og kabler afhænger af bundforholdene. På sandbund er erosionsbeskyttelse nødvendig for at forebygge, at konstruktionen undermineres. Erosionsbeskyttelse består af naturlige sorterede sten eller sprængt klippe. Anlægsarbejde - bøttefundament Et bøttefundament er i princippet en kombination af et gravitations- og monopælfundament, hvor en omvendt bøtte/ spand trykkes eller spules ned i havbunden. I den tekniske projektbeskrivelse antages det, at diameteren af bøttefundamentet vil være den samme som for gravitationsfundamenter. 12

Bøttefundamenterne kan bugseres direkte til anlægsområdet af to slæbebåde, og placeres af en kran på en jack-up. Fundamenterne kan også installeres på jack-up direkte på havnen og transporteres af slæbebåde til anlægsområdet. Installation af bøttefundamenter kræver ikke forudgående klargøring af stedet. Derudover er der kun et begrænset eller ikke noget behov for at anvende erosionsbeskyttelse på bøttefundamenter. 3.2.3 Kabler Den kystnære placering af havmølleparken betyder, at produktionen vil blive ført direkte til land mellem Bovbjerg og Harboøre. Hvis det besluttes at etablere en møllepark med maksimal kapacitet (200MW), vil det betyde, at der skal udlægges i alt 6 kabler. Kablerne vil blive placeret i en eller begge de 2 udpegede kabelkorridorer, og vil blive udlagt med en indbyrdes afstand på 50-100 meter. Kablerne imellem møllerne, og til land, vil have en kapacitet på 33 kv anvendelse af 60 kv kabler er under overvejelse (Bingöl et al., 2014). Alle kabler vil blive placeret 1-1½ meter nede i havbunden, den eksakte dybde vil afhænge af udlægningsmetode og havbundens beskaffenhed. Tre udlægningsmetoder er aktuelle: Jetting (spuling med højt vandtryk) - Anvendes hvor havbunden består af sand/finkornet materiale. Bredden af det påvirkede havbundsområde er 0,7-2 meter. Nedpløjning - Kablet pløjes ned - eventuelt i kombination med jetting. Anvendes på homogen blød bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Trenching - Kablet placeres i en forud udgravet grøft. Anvendes hvor der er hård bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Havbunden retableres over kablerne enten ved selvfyldning eller ved at kabelgrøften efterfyldes og eventuelt tildækkes med sten. 3.2.4 Afvikling af havmølleparken Havmølleparken forventes at ville have en levetid på 25-30 år. Som udgangspunkt forventes alle kabler samt alle strukturer over havbunden at blive fjernet, mens erosionsbeskyttelsen (sten) vil blive efterladt på havbunden. 13

4 BAGGRUND 4.1 Metode Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger, er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. Havmølleprojektet ligger i det fiskeristatistiske underområde benævnt ICES IVb (centrale Nordsø), som igen er opdelt i ICES-rektangler med en omtrentlig størrelse på 30x30 sømil. Forundersøgelsesområdet ligger udelukkende i ICES-rektangel 42F8, Figur 3-1, som mod syd grænser op til 41F7/41F8, hvori den anden planlagte kystnære havmøllepark i Vesterhavet ( Vesterhav Syd ) er beliggende. 4.1.1 Landingsdata I Nordsøen har fartøjer med en længde på eller over 10 meter pligt til at føre logbog, hvori alle fangster skal opføres med angivelse af fangstposition, evt. blot som ICES-rektangel. Fartøjer under 10 meter kan nøjes med at udfylde såkaldte farvandserklæringer, hvor af alene skal fremgå, i hvilket farvandsområde fiskene er fanget, i dette tilfælde Nordsøen - ICES IVb. I særlige tilfælde kan dog også fartøjer med en længde under 10 meter være omfattet af logbogspligten, eksempelvis hvis fartøjsejeren også ejer større logbogspligtige fartøjer og i tilfælde, hvor de mindre fartøjer driver fiskeri i flere farvandsområder. Efter som de anvendte fiskeristatistiske områder er relativt store (ICES-rektangel: ca. 30x30 sømil eller ca. 3.500 km²), sammenlignet med mølleparkens udstrækning (forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmølleparken er 58,5 km²), kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i et farvandsområde, som er langt større end forundersøgelsesområdet for havmølleparken. Landingshavne og værdien af landingerne fremgår af NaturErhvervstyrelsens afregningsregister, som omfatter alle landinger uanset fartøjernes størrelse, og altså også landinger gjort af ikke-logbogspligtige fartøjer. Oplysninger om præcise fangststeder, og om eventuelle fangster af ikke-kommercielle arter, fremgår som nævnt alene af logbøgerne. NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister indeholder oplysninger om alle danske fiskefartøjers hjemhavn, tonnage, længde og fiskeriform (redskaber). Desværre er redskabsangivelsen, især for de mindre fartøjers vedkommende, noget upræcis og ikke altid opdateret, hvilket gør, at landingernes fordeling på redskabstyper også vil være behæftet med fejl. Efter som de større fartøjer ( 10 m) udfylder logbog, hvori redskaberne antages at være korrekt angivet, er den nævnte fejlkilde primært relevant for de mindre fartøjer, som imidlertid kun står for få procent af de samlede landinger. 14

4.1.2 VMS- og logbogsdata Fiskefartøjer med en længde på eller over 24 meter har siden 2002 været underlagt et krav om elektronisk satellitbaseret registrering af deres færden på havet såkaldt VMS registrering (Vessel Monitoring System). Siden 2005 har kravet været gældende for fartøjer på eller over 15 meter og siden 2012 også for fartøjer ned til og med 12 meter. På grund af indkøringsproblemer med systemet, er der i denne kortlægning af fiskeriet alene anvendt VMS data fra perioden 2005-2013. VMS data kan anvendes dels til at lokalisere fartøjernes placering, og dels til at bestemme den hastighed, hvormed de bevæger sig. Ud fra antagelser/viden om, hvilken hastighed fartøjerne normalt bevæger sig med under fiskeri, Tabel 4-1 og bilag 2, kan der gennemføres en kortlægning af, hvor fartøjerne rent faktisk fisker. Tabel 4-1. Fiskefartøjers formodede hastighed i forbindelse med aktivt fiskeri, Bilag 2. Fiskeritype Trawl Bomtrawl Vod Nedgarn Øvrige redskaber Hastighed 1,6 4,4 knob 1,6 4,2 knob 0,5 3,8 knob 0,3 4,0 knob 0,4 3,0 knob Den relative betydning af forundersøgelsesområdet kan beskrives ved at opgøre antallet af fiskeriaktive VMS-registreringspunkter for hver fiskeritype henholdsvis indenfor og udenfor forundersøgelsesområdet, og i hvert af de berørte ICES-rektangler. Ved anvendelse af dette forholdstal kan den mistede fangst af en given art beregnes i tilfælde af udelukkelse fra forundersøgelsesområdet. Metoden har de svagheder, at den bygger på en antagelse om, at fangsterne pr. indsats (CPUE) er den samme overalt inden for de pågældende fiskeristatistiske områder hvilket naturligvis kun undtagelsesvis vil være tilfældet, og at den kun inkluderer større fartøjer. Ved anvendelse af en stor mængde data, og ud fra en gennemsnitsbetragtning, vurderes beregningen dog at give et tilnærmet korrekt billede af fiskeriindsatsen og udbyttet. Under antagelse af, at de mindre, ikke VMS-pligtige fartøjers aktionsradius er relativ beskeden, kan der foretages et skøn over fangsternes sammensætning og mængde inden for en vis begrænset radius fra landingshavnen. Det skal bemærkes, at efter som langt størstedelen af fangsterne gøres af de større fartøjer ( 10 meter), er betydningen af en præcis viden om de mindre fartøjers fangster relativt begrænset. For de mindre, lokale havne og landingspladser, kan disse fartøjers aktivitet dog godt have en væsentlig betydning. Ved at kombinere VMS-data med logbogsdata - efter en yderligere sortering/udvælgelse - kan fangsten af de enkelte kommercielle fiskearter lokaliseres med en vis præcision. 15

Resultaterne heraf fremgår af rapporten om fisk og fiskesamfund i Vesterhav Nord Havmøllepark, (Krog & Klaustrup, 2015a). 4.1.3 Feltundersøgelse interviews af fiskere Fiskerne har naturligvis en stor viden og erfaring om især de kommercielle fiskearters forekomst og om fiskeriets udøvelse i specifikke farvandsområder. Denne viden er normalt ikke nedskrevet og kan således kun fremskaffes ved interviews. I nærværende projekt er der derfor gennemført interviews af en række fiskere fra de lokale fiskerihavne (Thorsminde og Thyborøn). I alt er der gennemført interviews af 7 fiskere, bilag 3, der repræsenterer de for området mest relevante fiskeriformer: Trawl, bomtrawl og garn. Fiskerne er udvalgt ud fra oplysninger fra centrale fiskere på vestkysten. Alle kommercielle fiskefartøjer er forsynet med elektroniske kortplottere baseret på GPS. Herpå registreres fangstlokaliteter, slæbespor, ankerpladser, garnsætninger samt forekomst af sten, vrag m.v. Registreringerne gemmes i et vist omfang af fiskerne, men eftersom data ofte udveksles mellem fiskerne, siger kortplotterdata fra det enkelte fartøj ikke nødvendigvis noget om, hvor det pågældende fartøj har fisket. Med mindre der gennemføres et omfattende udredningsarbejde, kan disse kort/registreringer derfor ikke umiddelbart anvendes til at sige noget om fiskeriintensiteten i et givet område eller år, men kortene giver imidlertid præcise informationer om, hvor der fiskes. Sammenstilles plotterinformationen med viden indhentet fra interviews, opnås et værdifuldt kendskab til, hvor, hvornår og hvad der fiskes. I forbindelse med nærværende projekt er der fremskaffet elektroniske kort fra flere fiskere. Registreringerne på disse kort viser en høj grad af overensstemmelse, og det er derfor tilstrækkeligt at præsentere kort fra enkelte fiskere. 4.2 Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet Anlæg, drift og afvikling af havmølleparker med tilhørende søkabler vil uundgåeligt påvirke fiskeriet i det pågældende område. Påvirkningen består dels i de ændringer i ressourcegrundlaget (fiskebestandene) som projektet eventuelt afstedkommer, og dels i indskrænkninger af fiskeriets muligheder for at operere i området. Nærværende kapitel indeholder en kort beskrivelse af de bestands- og fiskerimæssige forhold for de vigtigste kommercielle fiskebestande i projektområdet. Projektets potentielle effekt på fisk er nærmere beskrevet i rapporten om fisk og fiskesamfund i Vesterhav Nord Havmøllepark (Krog & Klaustrup, 2015a), men et kort sammendrag for de vigtigste arter i projektområdet er givet i afsnit 6.1. Som grundlag for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser af eventuelle adgangsrestriktioner er det beskrevet, hvorledes de mest relevante fiskeriformer udøves. 16

4.2.1 Fiskeressourcen I det følgende er beskrevet bestandsforholdene for de vigtigste kommercielle fiskearter i Nordsøen (ICES område IV). Torsk Torsken er den kommercielt set vigtigste fiskeart i den her omhandlede del af Nordsøen (ICES 42F8). Landingerne af torsk fra Nordsøen har igennem 2000 tallet ligget på et relativt stabilt, lavt niveau svarende til en femtedel af niveauet i perioden 1970-1990. Selv om fiskeritrykket igennem de sidste 10 år har været lavt, befinder bestanden sig fortsat på et kritisk niveau, karakteriseret ved en lille gydebiomasse og en ringe rekruttering. En svag bedring i bestanden og alderssammensætningen (flere ældre torsk) har dog kunnet spores siden 2006, (ICES, 2014a). Der er igennem de seneste mange år set en tendens til at torskefiskeriet flytter mod nord i Nordsøen og også fra farvandet ud for Holmsland/Ringkøbing Fjord. Årsagen tilskrives ofte klimaændringer, men fænomenet har ikke nødvendigvis alene en sammenhæng hermed, men skyldes sandsynligvis nærmere forskelle i rekruttering hos de forskellige sub-bestande af torsk, (Rijnsdorp, 2011). Den ringe rekruttering og tilbagegangen i bestanden antages desuden at have en sammenhæng med reduceret fødetilgængelighed for torskelarver, og i en øget prædation, bl.a. fra den stærkt forøgede bestand af sæler, (ICES, 2014a) Rødspætte Rødspætten er efter torsken den vigtigste fiskeart for fiskeriet i Vesterhavet (ICES 42F8). Bestanden vurderes som værende inden for sikre biologiske grænser med en rekordstor gydebiomasse, stabil rekruttering, et lavt fiskeritryk og et relativt højt fangstniveau, (ICES, 2014b). De vigtigste gydeområder findes i de kystnære dele af den sydlige Nordsø mens de primære fødeområder findes længere mod nord. Der er i de senere år observeret en relativt større forekomst af juvenile rødspætter længere fra kysten på dybere vand end det har været tilfældet tidligere. Dette fænomen kædes sammen med de stedfundne klimaændringer (Engelhard et al., 2011). Tunge Tungen er en vigtig fiskeart for især det kystnære garnfiskeri. 17

Bestanden vurderes som værende inden for sikre biologiske grænser. Gydebiomassen har været stigende siden 2007 og fiskeritrykket har været faldende siden 1995. De årlige landinger har igennem de sidste 10 år ligget relativt konstant, men på et noget lavere niveau end i perioden forud. Nordsøen udgør det nordlige grænseområde for tungens udbredelse, i kolde vintre trækker tungen længere mod syd i Nordsøen til dybere og varmere vand. En forøget dødelighed er observeret i kolde vintre. Rekrutteringen af tunge er karakteriseret ved forekomsten af eksponentielt store årgange, der som oftest forekommer efter særligt hårde vintre, hvilket er en ikke fuldt forstået miljømæssig effekt, (ICES, 2014c) Ising Isingen er en af de mest almindelige fiskearter i Nordsøen og bestanden har siden midt i 1980 erne holdt sig på et stabilt, relativt højt niveau. I øvrigt er de biologiske data om denne bestand mangelfulde og reguleringen af fiskeriet på arten er derfor også baseret på en forsigtighedskvote, som desuden også omfatter skrubbe, (ICES, 2014e). Isingen indgår som en talrig bifangst i andet fiskeri, primært i fiskeriet efter andre, mere værdifulde fladfisk som tunge og rødspætte. En stor del af fangsten smides ud pga. ringe størrelse og lav kilopris. Pighvarre Pighvarre er genstand for et målrettet fiskeri med stormaskede garn, og indgår desuden som en fåtallig, men økonomisk set vigtigt bifangst i andet fiskeri. Pighvarren er til dels en top-prædator der lever af andre - både bundlevende og pelagiske fisk. Den anses for at være relativ stationær, men der er dog undersøgelser der indikerer, at der sker vandringer fra gyde- og opvækstområder i den sydøstlige Nordsø og til fødeområder længere nordpå. Arten har sin nordlige udbredelsesgrænse i Nordsøen og kun voksne individer, der er mindre sårbare overfor lave temperaturer end juvenile fisk, ses i den nordlige Nordsø. Den biologisk viden om bestandsforholdene er mangelfuld, men det nuværende fiskeritryk vurderes som for højt, men på vej ned, mens gydebestanden er på vej op fra et lavt niveau i perioden 2000-2010, (ICES, 2014f). Slethvarre Slethvarre er som pighvarre en art med en høj kilopris, men den fanges i væsentlig mindre mængder. Den er i visse områder en vigtig bifangst i det målrettede pighvarrefiskeri og i andet fiskeri. 18

Slethvarren lever på overvejende sandet bund på relativt lave vanddybder, større fisk registreres dog sjældent tæt på kysten. Slethvarren er som pighvarren til dels en topprædator, der blandet andet spiser yngel af torskefisk. Bestandsforholdene er dårligt kendt, men landingerne har været relativt stabile, og på et højt niveau siden sidst i 1990 erne. Samtidig er der indikationer af, at bestanden har været stigende i samme periode, (ICES, 2014d). Sild Bestanden af sild i Nordsøen består af en række stammer, der kan deles op i 2 grupper efter gydetidspunkt: Efterårsgydere og forårsgydere. Den dominerende sildestamme er den store efterårsgydende sildestamme, der gyder langs den engelske og skotske østkyst, og som vokser op i den østlige del af Nordsøen. Særlig relevant for projektområdet er de forårsgydende sildestammer i de vestjyske fjorde og Limfjorden. Det specifikke kendskab hertil er begrænset. De forskellige sildestammer forvaltes under et, og ud fra rådgivning fra ICES, som således overvejende baseres på den nævnte efterårsgydende sildestamme. Bestanden er relativ stor og har inden for de sidste 10 år befundet sig inden for sikre biologiske rammer. Siden 2002 er der imidlertid konstateret en dårlig rekruttering, primært pga. en rekordlav larve-overlevelse. Årsagen hertil er ikke klarlagt, men klimabetingede ændringer i fødegrundlaget (plankton) kan være en del af forklaringen, en anden kan være menneskabte påvirkninger, herunder råstofindvinding og øvrige forstyrrelser af gydeområderne. ICES anbefaler derfor ud fra en forsigtighedsbetragtning, at der ved planlægning af råstofindvinding, havmølleparker m.v. tages hensyn hertil, (ICES, 2014g). Tobis Tobis er den vigtigste fiskeart for industrifiskeriet. Tobisbestanden i Nordsøen er opdelt i en række subbestande som forvaltes særskilt. Bestanden i farvandet ud for den jyske vestkyst vurderes, ikke at ligge inden for sikre biologiske grænser, og fiskeriet her har i de senere år været holdt på et minimum primært for at sikre en tilstrækkelig dataindsamling til brug for den biologiske rådgivning. Tobis er en kortlivet fiskeart, og den aktuelle bestandsstørrelse afhænger derfor i udpræget grad, af størrelsen af de indkomne årgange af fisk, (ICES, 2014h). Stenbider (kulso) Stenbideren vandrer pelagisk over store afstande fra dens fødeområder i Nordatlanten til dens lavvandede gydeområder, blandt andet langs de danske kyster, hvortil den ankommer midt på vinteren. Primært hunfisken - af fiskerne ofte kaldt kvabsoen - er genstand for et målrettet fiskeri med garn, primært med mindre fartøjer tæt på kysten, Rognen udgør et erstatningsprodukt for kaviarrogn fra stør. Fangsterne varierer overordentligt meget 19

fra år til år, men den eksisterende viden om bestandsforholdene er ringe, og arten er i øvrigt ikke kvoteret. Hestereje Hesterejen udgør den helt dominerende del af ressourcegrundlaget for fiskeriet med bomtrawl langs den jyske vestkyst. Det primære fiskeområde strækker sig fra den dansktyske grænse og til omkring Søndervig nord for Ringkøbing Fjord. I vinterperioden er der også et væsentligt fiskeri omkring Thyborøn Kanals udløb i Vesterhavet. Rejerne fra fjorden vandrer ud fra det relativt lave og kolde vand i fjorden til dybere og varmere vand i Vesterhavet. De danske landinger af hestereje har inden for de senere år ligget relativt konstant på 4-5.000 tons. Hesterejen er et vigtigt fødeemne for eksempelvis hvilling og torsk, og er i sig selv en vigtig prædator på nyligt metamorfoserede fiskelarver/yngel- og muslingelarver, og antages at have en kontrollerende effekt på rekrutteringen af bl.a. rødspætte, (ICES, 2013). 4.2.2 Fiskeriets udøvelse De vigtigste fiskeriformer De vigtigste fiskeriformer i og omkring projektområdet er fiskeri med trawl, bomtrawl, garn og tidligere også snurrevod. Trawlfiskeri Karakteristisk for fiskeri med trawl er at fangstposen spiles ud, enten ved brug af såkaldte trawlskovle (skovltrawlfiskeri), af en metalramme (bomtrawlfiskeri se nedenfor) eller ved brug af 2 fartøjer (partrawling/ dobbeltslæb/tvillingslæb). Skovltrawlfiskeri kan eventuelt foregå med 2 eller flere trawl, der er koblet sammen og forsynet med en vægt (oftest en kædeklump) på sammenkoblingspunktet (dobbelttrawl-/flertrawl-fiskeri). Også ved partrawling er trawlens vingespidser/wirer forsynet med vægte. Trawlene kan enten fiskes, så de har bundkontakt (bundtrawl) eller oppe i vandet (pelagisk trawl/flydetrawl). Ved fiskeri på meget ujævn eventuelt stenet bund anvendes rup (undertælle) med kugler. De forskellige trawltyper og undertæller er illustreret i Figur 4-1 og Figur 4-2. 20

Figur 4-1. Forskellige former for fiskeri med trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Trawl bundkontakt Kæderup Gummirup Bobbinsgrej Figur 4-2. Forskellige typer rup på trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Ved fiskeri efter stimefisk som sild og brisling anvendes flydetrawl eller eventuelt semipelagiske trawl som kan berøre havbunden, men i så fald kun ganske let dette fiskeri kan således også være afhængigt af, at der ikke er større sten eller andre genstande på havbunden, som trawlet kan få hold i. Endvidere er fiskeriet karakteriseret ved relativt lange 21

slæbetider på 3½-7 timer - med en fart på omkring 3 knob betyder det, at et slæb kan strække sig over 20-40 km. Uanset om der fiskes med flydetrawl eller bundtrawl, anvendes der såkaldte trawlskovle til at spile trawlet. Trawlskovle er stålplader med forskellig form og vægt, vægten afhænger af fartøjets størrelse (typisk vægt 300-500 kg). Fiskerne tilstræber at få en så lille slæbemodstand som overhovedet muligt, og det er derfor vigtigt, at trawlskovlene ikke går hårdt i bunden. Under normale forhold er det således kun de øverste få centimeter af havbunden som bliver berørt. På de relativt beskedne vanddybder, som der er tale om i forundersøgelsesområdet og i kabelkorridorerne, vil også trawlskovlene ved flydetrawlsfiskeri kunne berøre havbunden. Ved dobbeltslæbs-fiskeri anvendes ikke trawlskovle, men fiskedybden og den vertikale åbning af trawlen reguleres ved brug af kædeklumper (typisk vægt 300-500 kg) på trawlets underspids/wirer. Afhængigt af vanddybden kan disse vægte slæbes hen over havbunden, men igen er det optimale, at reducere slæbemodstanden mest muligt og samtidig bevare den nødvendige fiskedybde og vertikale åbning af trawlet. Afstanden mellem 2 fartøjer, som slæber på samme trawl, afhænger af vanddybe og trawlets størrelse, men vil typisk være omkring 200 meter. Til sammenligning vil afstanden mellem trawlskovlene, når trawlet slæbes af ét fartøj, typisk være omkring 100 meter. Afstanden mellem fartøjet/-erne og trawlet vil typisk være omkring 500 meter. I henhold til Trawlbekendtgørelsen (Fødevareministeriet, 1993), er fiskeri med trawl i princippet forbudt inden for 3 sømil fra den jyske vestkyst der er dog en lang række undtagelser, hvoraf de vigtigste tilladte trawlfiskerier for så vidt angår projektområdet er følgende: Trawlfiskeri (enkeltslæbsfiskeri) med max. motorkraft på 175 HK (130,5 kw). Fiskeriet skal foregå om dagen (fra 2 timer før solopgang til 1 time efter solnedgang). Der skal fiskes med maskestørrelser på min. 100 mm. Brisling-skovltrawlfiskeri med maskestørrelser på min. 18 mm (helmaske) og kun i perioden 1. oktober-15. april. Fiskeri med flydetrawl og partrawling (max. fartøjsstørrelse 25 BRT) er kun tilladt uden for 9 meter dybdekurven. Bomtrawlfiskeri Enkelte større fartøjer fra Thyborøn fisker med bomtrawl efter konsumfisk (primært rødspætte), men i det her omhandlede farvandsområde er det primært de lidt mindre fartøjer, der anvender bomtrawl med hesterejer som målart. Dette fiskeri udgør en vigtig del af fiskeriet langs den jyske vestkyst fra den dansk-tyske grænse i syd til Thyborøn i nord. Størst fiskerintensitet ses i den centrale del af farvandet fra Rømø og til Søndervig. En 22

stor del af fiskeriet foregå kystnært helt ind til lavvandslinjen om sommeren, om vinteren foregår fiskeriet på større vanddybder længere til havs (op til 20 sømil fra kysten). Ved fiskeri med bomtrawl slæber kutterne 2 trawl - en i hver side. Trawlet er monteret på en bom som er forsynet med kraftige meder, som dels sikrer at redskabet kan gå relativt let hen over bunden, og dels holder trawlet åbent, Figur 4-3. Rejetrawlets vertikale åbning er kun omkring ½ meter, mens den horisontale åbningsbredde afhænger af bommens længde i Danmark normalt 9 meter. Bomtrawlfiskeriet er underlagt en lang række regler med hensyn til fangstsammensætning og redskabsudformning, lige som antallet af licenser til denne type fiskeri i Danmark er begrænset til 27. Længden af bommene er begrænset til max. 10 meter, og maskestørrelsen skal mindst være 16 mm - i det danske fiskeri anvendes ikke maskestørrelser under 20 mm. Der skal desuden anvendes sorteringstrawl eller sorteringsrist, som stort set eliminere fangst af fisk over 15-20 cm. Ombord passerer fangsten en sorteringstrommel, hvor fiskene sorteres fra rejefangsten. Hovedparten af fiskene ledes levende tilbage til havet. Normalt landes der således udelukkende hesterejer fra dette fiskeri. Hesterejefiskeriet er undtaget fra det generelle trawlforbud inden for 3 sømil fra den jyske vestkyst. Alle bomtrawlere er hjemmehørende i de vestjyske havne. Figur 4-3. Bomtrawlfiskeri efter hesterejer. T.h. med bommene oppe. (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Garnfiskeri Fiskeriet med garn udgør næst efter trawlfiskeriet den vigtigste fiskeriform ud for den jyske vestkyst (ICES 42F7/F8). Der sættes som regel et antal garn sammen, typisk 10-20, som udgør en garnlænke, der forankres, Figur 4-4. Hvert garn har typisk en længde på 50-60 meter. Fra hver ende af garnlænken føres en line op til en bøje. Garnene er nederst monteret med en undertælle med stor vægtfylde, som holder garnene helt nede ved bunden, og for oven med en overtælle/flydeline med opdriftsmiddel. Målarterne er primært arter, som opholder sig på eller nær bunden, såsom fladfisk, torsk og stenbider. 23

Figur 4-4. Grafisk fremstilling af garnfiskeri, (www.fiskerforum.dk). Snurrevodsfiskeri Fiskeri med snurrevod har tidligere været en vigtig fiskeriform i Vesterhavet (østlige del af ICES IVb), men er i de senere år gået voldsomt tilbage. Snurrevodsfiskeriet er en aktiv fiskeriform, hvor fiskene jages hen mod voddet ved brug af lange tove som slæbes over havbunden. En forudsætning for at dette fiskeri kan praktiseres er derfor, at der er adgang til relativt store arealer uden større sten/genstande på havbunden. Primære målarter for snurrevodsfiskeriet er torsk og fladfisk. 4.3 Restriktioner over for fiskeri og sejlads Med henblik på at beskytte fartøjer og besætninger samt tredjepart, forventes det, at der i anlægsfasen vil blive etableret midlertidige sikkerhedszoner med en radius på 500 meter omkring arbejdsfartøjerne, Omfanget af den midlertidige sikkerhedszone vil på alle tidspunkter afhænge af omfanget af aktiviteterne, og kan om nødvendigt omfatte hele anlægsområdet. Søfartsstyrelsen vil blive ansøgt om tilladelse til at indføre midlertidige restriktioner overfor sejlads og fiskeri i området. I henhold til kabelbekendtgørelsen (Søfartsstyrelsen, 1992), vil det ikke være tilladt at opankre eller fiske med bundslæbende redskaber inden for en 200 meter bred beskyttelseszone omkring alle søkabler. Alle kabler vil som tidligere nævnt blive placeret 1-1½ meter under havbunden og vil således kun ved blotlæggelse, som følge af ustabile bundforhold, være i risiko for at blive fanget af fiskeriaktiviteter. Søfartsstyrelsen kan dispensere fra de generelle regler om fiskeriforbud. I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt. 24

4.4 Worst-case scenario I et Worst-case scenario forudsættes det, at der anvendes materialer og/eller benyttes metoder og arealer, som har størst mulig påvirkning af fiskeri, enten direkte eller indirekte gennem påvirkning af fiskebestandene. Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er valgt et worst-case-scenario, hvor hele forundersøgelsesområdet og begge kabelkorridorer i hele anlægsperioden (1½-2 år) antages at ville være lukket for fiskeriet. I driftsfasen vil der, i udgangspunktet, blive etableret sikkerhedszoner på 200 meter, på hver side af alle kabler - både interne kabler og eksportkabler - samt på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt. Som et worst-case-scenario antages det, at hele mølleområdet vil forblive lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber (trawl og snurrevod), og at der ikke vil blive søgt om dispensation fra kabelbekendtgørelsens forbud mod fiskeri i kabelbeskyttelseszonerne. Set i lyset af, at der ikke i andre havmølleparker er udlagt forbud mod fiskeri med garn og kroge, og efter som der ikke i det her omhandlede projekt indgår særlige hensyn som skulle tilsige et behov for at etablere et sådant forbud, indgår forbud mod garn- og krogfiskeri ikke som et worst-case scenario i vurderingsgrundlaget. 4.5 0-alternativet 0-alternativet defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. Dette vil have økonomiske og klimamæssige effekter, hvis omfang og betydning der ikke skal tages stilling til her. Fiskeriet i Vesterhavet vil, selv om havmølleparken ikke realiseres, undergå forandringer som følge af bestandsfluktuationer, fiskerireguleringer m.v. Fiskeriet og havmiljøet vil i tilfælde af, at mølleparken ikke etableres kunne fortsætte som hidtil, selvom en effekt som følge af klimaændringer (øget havtemperatur) teoretisk set vil kunne forekomme. En anden mulig effekt kan bestå i at en forventet favorisering af det kystnære garnfiskeri, på bekostning af trawlfiskeriet i givet fald ikke vil effektueres. Dette beror på den antagelse, at der vil blive indført et forbud mod brug af bundslæbende redskaber inden for mølleparken, mens garnfiskeri vil blive tilladt. 4.6 Vurderingsmetode Alle vurderinger af projektets påvirkninger af fiskeriet understøttes af fagligt funderede begrundelser, og der anvendes den samme terminologi i alle vurderinger. 25