Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav til minkfarme. Miljøstyrelsen fortæller her, hvordan man sætter regler for at minimere nabogener. I øjeblikket udføres nye målinger af lugt fra minkfarme og undersøgelser af flueproblemer. Resultaterne foreligger i løbet af 2015, og herefter vil Miljøstyrelsen bruge dem til at forberede en opdatering af reglerne for minkfarme. I mellemtiden gælder midlertidige regler. Både tidligere og nuværende regler og undersøgelser kritiseres i DR Kontants udsendelse den 26. marts 2015, og Miljøstyrelsen svarer nedenfor på den kritik, som fremføres i udsendelsen. Minkfarme har fået særbehandling i lovgivningen Historisk set har afstandskrav til naboer til minkfarme været fastlagt i pelsdyrbekendtgørelsen, og her har naboer til minkfarme været betydeligt bedre beskyttet af afstandskrav i forhold til naboer til fjerkræ-, kvæg-, og svinebrug. I 2007 kom husdyrgodkendelsesloven, og her blev der fastsat supplerende og skærpede krav om, hvor meget det må lugte hos naboen og i nærliggende byer, hvis et husdyrbrug skal miljøgodkendes. Siden 2007 har disse krav betydet skærpede afstandskrav til fjerkræ-, kvæg-, og svinebrug i takt med at disse udvider og dermed skal have en godkendelse. Fordi man ikke havde den nødvendige viden om lugt fra mink og dermed ikke kunne beregne lugten hos naboerne, blev praksis ved miljøgodkendelsen af minkfarme, at det var tilstrækkeligt, at de eksisterende afstandskrav i pelsdyrbekendtgørelsen blev overholdt. Nye afstandskrav: Særbehandlingen skal ophøre
Side 2 af 7 I 2013 gjorde en gruppe naboer til minkfarme daværende miljøminister Ida Auken opmærksom på, at de oplevede gener i form af lugt og fluer fra minkfarme. Ida Auken bad Miljøstyrelsen om at undersøge faglige løsninger i dialog med parterne: De generamte naboer samt pelsdyrbranchen, flueeksperter, kommuner og ministerier. Der har efterfølgende været dialog om, hvordan man kunne afhjælpe naboernes problemer, samtidigt med at det var muligt at drive minkfarme i Danmark. Herefter satte Miljøstyrelsen efter ønske fra ministeren gang i en proces, der skulle skaffe de nødvendige lugtmålinger og dermed et vidensgrundlag, så afstandskravene til mink kunne opdateres, så minkfarme i forhold til lugtgener kunne og skulle leve op til de samme krav som andre husdyrbrug. Lugtmålinger fra pilotprojekt bruges midlertidigt Da der var et stærkt ønske fra naboerne om at få strammet afstandskravene øjeblikkeligt, selvom der ikke forelå det nødvendige faglige grundlag, blev det besluttet at bruge resultaterne fra et pilotprojekt om lugtmålinger på minkfarme. Minimumskravene for afstand til minkfarme i pelsdyrebekendtgørelsen gælder fortsat, men med målingerne fra pilotprojektet kan man i nogle tilfælde stille større afstandskrav. Dette blev indført som praksis i februar 2014, mens der arbejdes på at indhente et solidt grundlag for at opdatere afstandskravene mere permanent. Antal årstæver Nuværende faste afstandskrav i meter (bemærk fra hjørne ) Beregninger ud fra foreløbige testresultater i meter (gennemsnitsafstand til haller) Nabo Byzone Nabo Byzone o.lign.
Side 3 af 7 100 200 45 (100 fra 94 (200 fra 2.000 100 200 81 (100 fra 168 (200 fra 4.000 100 200 123 325 (100 fra hjørne er ofte mere 8.000 100 200 192 564 Tabel 1: Minimumskravene er de nuværende afstandskrav til venstre, mens kravene efter lugtmålingerne i pilotprojektet står til højre. Hvis kravene til højre er højest, bruges de. Tabellen viser, at stramningerne baseret på lugtmålingerne fra pilotprojektet især vil ramme store minkfarme, mens minimumskravene typisk vil gælde for mindre farme. Kritik af pilotlugtmålinger Naboer til minkfarme har kritiseret, de ovennævnte pilotmålinger på en række punkter:
Side 4 af 7 Det er meget få målinger at basere regulering på Det er rigtigt, at målingerne ikke udgør et komplet vidensgrundlag. Miljøstyrelsen har imidlertid vurderet, at målingerne er den bedste viden om lugt fra minkfarme, der er tilgængelig, og den kan i nogle tilfælde bruges til at stille strengere krav til minkfarme til glæde for naboerne. Derfor har Miljøstyrelsen valgt at bruge den viden, målingerne giver, mens der indhentes et bedre datagrundlag. Minimumskravene i pelsdyrbekendtgørelsen gælder stadig, og de nye lugtmålinger fra pilotprojektet får kun betydning, hvor de kan føre til strammere afstandskrav. Målingerne er foretaget i oktober og ikke om sommeren, hvor lugten er værst Lugtgener er generelt set værst om sommeren, men om sommeren er minkene små og producerer også mindre gylle. Der er størst dyretæthed om efteråret. Men man ved ikke med sikkerhed, hvornår på året en minkfarm lugter mest. Det er man i færd med at undersøge, og Miljøstyrelsen forventer, at man i løbet af 2015 vil have data, der dækker et helt år inkl. sommerperioden. Målingerne er betalt af pelsbranchen Det er normal praksis i Danmark, at erhvervsorganisationer finansierer undersøgelser af erhvervets påvirkning af miljøet. Erhvervslivet må derimod ikke påvirke undersøgelserne, der skal udføres af en uafhængig tredjepart. I dette tilfælde er lugtmålingerne foretaget af virksomheden Agrotech. Den er et af ni Teknologiske Serviceinstitutter, som er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og det betyder blandt andet, at de skal have et højt fagligt niveau og være uafhængige af politiske og økonomiske interesser. Miljøstyrelsen ser derfor ingen grund til at tro, at der skulle være problemer i dette tilfælde. Målingerne er udført på en mønsterfarm, der ikke repræsenterer gennemsnittet Pilotprojektet blev iværksat for at finde ud af, om det overhovedet er muligt at måle på lugt fra minkfarme. Det var ikke intentionen at bruge målingerne til at regulere efter, og derfor var der intet behov for at gå efter en repræsentativ minkfarm. Man har valgt at bruge målingerne alligevel, fordi de er den bedste tilgængelige viden og kan bruges til i nogle tilfælde at stramme afstandskravene, indtil man har et bedre vidensgrundlag.
Side 5 af 7 Nye målinger skal give det nødvendige grundlag Da pilotprojektet viste, at det er muligt at måle på lugt fra minkfarme, er Agrotech blevet sat til at udføre lugtmålinger over et helt år efter en internationalt anerkendt metode. På den måde får man et solidt grundlag for at opdatere afstandskravene til minkfarme. Undersøgelserne blev sat i gang i juli 2014 og løber til og med juli 2015. Der måles på fire forskellige minkfarme syv gange i løbet af året, med tre målinger per farm per gang. Lugtmålingerne tager udgangspunkt i den såkaldte VERA-protokol. Det står for verifikation af miljøteknologier målrettet landbruget, og metoden bruges også i Holland og Tyskland. Trods brug af VERA-protokollen har naboer til minkfarme kritiseret også de nye målinger: De fire målefarme er ikke repræsentative Man kan ikke vide, om de fire farme er helt repræsentative uden at have målt på samtlige minkfarme i Danmark. For at få nøjagtige og brugbare resultater er det nødvendigt at måle på minkfarme, der har en stabil drift og overholder de nuværende miljøregler. Derfor kan man for eksempel ikke i undersøgelsen bruge farme, der gentagne gange har fået indskærpelser i forhold til miljøreglerne. Der måles fra midten af farmen, selvom afstandskravet er fra det nærmeste hjørne på stalden Hvis man målte fra det nærmeste hjørne, ville man få et helt usandsynligt worst case scenarie, hvor samtlige mink i en stald befinder sig i netop det punkt, der er tættest på naboen. Ved at måle i midten måler man på de mest sandsynlige betingelser, og metoden er standard for alle typer husdyrbrug. Hvad så med fluegener? En del naboer til minkfarme oplever også gener fra fluer. Skrappere afstandskrav til minkfarme vil alt andet lige også give færre fluegener. Men det kan ikke nødvendigvis gøre det alene. Der mangler viden om, hvor fluerne udklækkes, som er nødvendig for at kunne bekæmpe dem effektivt. Derfor har Miljøstyrelsen i forlængelse af, at problemet blev bragt på bane i 2013, taget initiativ til en undersøgelse, hvor flueeksperter fra bl.a. Aarhus Universitet over et år besøger konkrete minkfarme for at undersøge flueproblemer.
Side 6 af 7 Resultaterne af undersøgelsen forventes klar i efteråret 2015. De skal bruges sammen med de nye lugtmålinger til at opdatere reglerne for mink. Miljøstyrelsen vil vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. Det kunne for eksempel være nye krav i forhold til renholdelse og gyllehåndtering på minkfarme samt nye muligheder for kommunerne i forhold til at stille krav til minkfarme om at håndtere fluer i forbindelse med tilsyn. Det skal dog understreges, at det i mange år har fremgået af pelsdyrbekendtgørelsen, at der overalt på pelsdyrfarme skal foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Statens Skadedyrslaboratorium fastsatte retningslinjer. Kritik af faldende huspriser Naboer til minkfarme er bekymrede for, at prisen på deres ejendom kan falde, for eksempel i forbindelse med udvidelsen af en minkfarm. Dette er et privatretligt anliggende, som Miljøstyrelsen ikke har nogen aktier i. Naboer kan sagsøge minkfarme, hvis de mener, at de er berettiget til erstatning. Praksis fra svinefarme viser dog, at det kun er muligt at få erstatning i ekstreme tilfælde, da man som bosat på landet må forvente, at der kan forekomme lugt fra husdyrbrug. Kommuner skal give tilladelse, hvis minkfarme overholder loven I forbindelse med DR Kontants udsendelse kritiseres det, at kommuner ikke har mulighed for at sige nej til for eksempel udvidelser af minkfarme. Her gælder de grundlæggende betingelser i et retssamfund: Loven skal være lige for alle og beskytter naboerne med de afstandskrav mv., der er fastsat, men beskytter også virksomheder ved at sikre, at det er muligt at drive virksomhed, hvis man ellers overholder loven. Kommuner kan som udgangspunkt derfor ikke bare sige nej til minkfarme, hvis de er inden for lovens rammer. Dog kan der være særlige omstændigheder i nogle minksager, hvor kommunerne kan udøve konkrete skøn. I de enkelte sager vil det afhænge af, hvilke forhold der inden for husdyrlovens rammer kan begrunde en evt. yderligere skærpelse i miljøbeskyttelsesniveauet. Kommunerne skal desuden føre tilsyn og stille krav til minkfarme om fluebekæmpelse, affaldshåndtering mv. Kommunerne kan give påbud og om nødvendigt politianmelde minkfarme eller i sidste ende varsle forbud mod fortsat drift, hvis der er grelle forhold, der ikke er i orden. Miljøkrav skal så vidt muligt baseres på et klart fagligt grundlag
Side 7 af 7 Foreningen for Generamte Naboer til minkfarme har foreslået deres egne krav til farmene med markante skærpelser, bl.a. at der skal være min. 500 meter til nærmeste nabo til minkfarme op til 5.000 dyr. Miljøstyrelsen har siden 2007 arbejdet på at sikre, at landbruget forbedrer deres dokumentation i forhold til deres miljøpåvirkninger. Erhvervet har derfor gennemført en lang række tests efter nye klare retningslinjer, så det bedre kan sikres, at miljøkrav efterleves. Efter principperne i husdyrlovgivningen kan naboers skøn ikke godtages som fagligt grundlag i forhold afstandskrav. I stedet er det sigtet, at erhvervet skal efterleve nye og skærpede principper for dokumentation i forhold til de fastsatte miljøkrav. Miljøstyrelsen arbejder for at skaffe det nødvendige faglige vidensgrundlag, så afstandskravene til mink kan opdateres, og minkfarme kan og skal leve op til de samme krav i forhold til lugtgener som andre husdyrbrug. Del med Kontakt Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf.: 72 54 40 00 E-mail: mst@mst.dk CVR: 25798376 EAN: 5798000863002