Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om liberaliseringen af el-sektoren i 1998, og blev senest justeret i 2005. PSO-afgiften går primært til at støtte miljøvenlig elproduktion herunder især vindenergi og biomasse til elproduktionen. I dette notat vurderes, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for en typisk husholdning og for en større fremstillingsvirksomhed ved den øgede PSO frem mod 2020, der er en konsekvens af de ambitiøse VE-planer i både regeringens og oppositionens klimaudspil (Klimastrategi 2050 og Klima Danmark). Det er også vurderet, hvad en bred PSO-betaling på alle energiarter alternativt vil betyde. Regeringens Energistrategi 2050 Oppositionens energiudspil "KlimaDanmark 2050" Regeringens og oppositionens energiudspil Regeringen spillede i februar ud med et energipolitisk udspil Energistrategi 2050, hvor Danmark skal være fri af fossile brændsler. Andelen af vedvarende energi i udspillet er på 33,4 % i 2020, og heraf er der 62 % i elsektoren. Endvidere ønsker regeringen at øge energispareindsatsen. Oppositionen (S+SF+R) har udsendt et lignende udspil KlimaDanmark 2050. Allerede i 2035 skal el- og varmeforsyningen være fossilfri, og i 2020 skal mere en halvdelen af elproduktionen komme fra vindkraft. Samtidig skal bruttoenergiforbruget reduceres med 1 pct. pr. år frem mod 2020 og derefter med 1,5 pct. pr. år. VE-procent på hhv. 33,4 pct. og 36,4 pct. i 2020 Finansieringsbehov og finansiering Dansk Energi har sammenstillet de samlede konsekvenser på installeret VE samt finansieringsbehov i de to energiplaner i 2020. Udgangspunktet for beregningerne er Energistyrelsens basisfremskrivning for 2020, der viser en VE-procent på knap 28 pct. i 2020 uden yderligere tiltag. Tilsvarende har regeringen opgjort VE-procenten i deres udspil til 33,4%, og VE-mængden i KlimaDanmark vurderes at udgøre 36,4% i 2020. Såvel regeringen som oppositionen har i deres forslag en finansiering, der i hovedsagen består af PSO, nettariffer samt brændselsafgifter (forsyningssikkerhedsafgift).
Yderligere finansieringsbehov på 3,4 mia. kr. i 2020 i oppositionens energiudspil Sammenligning af finansieringen af de to udspil Dansk Energi har analyseret, at der i 2020 er et øget finansieringsbehov i KlimaDanmark 2050 ift. Energistrategi 2050 på 3,4 mia. kr. Tilsvarende opnås en højere VE-andel i energiforsyningen på knap 3 pct-point. I tabellen nedenfor ses Dansk Energis analyse af forskellen mellem finansieringsbehovet i 2020 i Energistrategi 2050 og KlimaDanmark 2050. Forudsætningerne for beregninger er uddybet i bilaget til dette notat. Finansieringen af halvdelen af det ekstra finansieringsbehov på 3,4 mia. kr. i KlimaDanmark 2050 opnås gennem øget opkrævning af PSO og nettarif, der finansieres direkte via Energinet.dk og derfor ikke belaster statskassen. De øvrige 1,7 mia. kr. i tabt afgiftsprovenu mangler direkte udpegning af finansieringsmetode. Dertil har oppositionen i medierne nævnt muligheden for et klimafradrag på omkring 1 mia. kr. samt indikeret, at det tabte afgiftsprovenu kan opkræves via en forsyningssikkerhedsafgift, svarende til regeringens forslag.
PSO-udgift med eksisterende PSO-model (fremstillingsvirksomhed) 6.000.000 5.000.000 4.000.000 Kr. 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 Fremskrivning Energistrategi KlimaDK Figur 1: Udgift for en fremstillingsvirksomhed med et elforbrug på 100 TJ/år og ca. 150 TJ i øvrige energiforbrug dels i Energistyrelsens fremskrivning til 2020 (28%VE) dels Energistrategi 2050 og oppositionens klimaplan. Oppositionens forslag vil koste virksomheden ca. 1 mio. kr. mere årligt. Ser man på udgiften for en husholdning med et årligt elforbrug på 4000 kwh og et fjernvarmeforbrug på 65 GJ kan den øgede PSO på elforbruget vurderes se figur 2.
PSO-udgift med eksisterende PSO-model (husholdning) 1200 1000 800 Kr. 600 400 200 0 Fremskrivning Energistrategi KlimaDK Figur 2 Udgiften for en husholdning med et elforbrug på 4.000 kwh og ca. 65 GJ i fjernvarme/opvarmning giver ovenstående udgifter. Tal inkl. moms. Oppositionens forslag vil koste husholdningen ca. 200 kr mere årligt. Udfordringen ved smal PSO Et grundlæggende problem ved ønsket om mere VE er, at omkostningerne lægges på PSO en, som elforbrugerne betaler. Såfremt PSO-afgiften alene pålægges elforbruget, vil afgiftsforskellen mellem el som er kvotereguleret - og andre ikke-kvoteregulerede energianvendelser øges. Dette vil blokere for, at den VE-intensive el kan erstatte fossile brændsler i de ikke-co2-kvote-regulerede energianvendelser f.eks. i form af elbiler og varmepumper. Derfor risikerer en stigende (el)pso-afgift at modarbejde udfasningen af de fossile brændsler og dermed opfyldelsen af Danmarks nationale CO2-mål for ikkekvotesektorerne. Erhvervslivets konkurrenceevne belastes endvidere negativt af stigende PSOomkostninger. Samlet betaler erhvervslivet 2/3 af PSO-afgiften svarende til ca. 2 mia. kr. årligt. Heraf betaler industrien ca. halvdelen.
Der er således gode grunde til at sprede PSO-afgiften ud på alle energiformer og lade den finansiere hele VE-udbygningen, dvs. også tilskud til biomasse i fjernvarmeproduktionen og tilskud til husstandsmøller og solceller, som i dag har deres helt særlige støttesystemer. Bred PSO-model I tabel 1 er vist et forslag til en bredere PSO-model, som kan finansiere den samlede VEstøtte i kraftvarmeproduktionen. En støttesats på 12 kr./gj vil nogenlunde finansiere det nuværende støtteniveau på ca. 4 mia. kr. årligt, såfremt industrien fremover friholdes for PSO-afgiften. Tabel 2. Bred PSO-model Energikilde PSO-afgift Forbrug Provenu (mill. kr.) Husholdninger: - El 12 kr./gj 35 PJ 420 - Olie 12 kr./gj 20 PJ 240 - Naturgas 12 kr./gj 25 PJ 200 Personbiler 12 kr./gj 85 PJ 1.000 (ejerafgift) Brændeovne 12 kr/gj 30 PJ 360 Fjernvarme 12 kr./gj 100 PJ 1.200 - fradrag CO2afgift -650 Handel og service 12 kr/gj 85 PJ 1.000 I alt 380 PJ 3.870 Kilde: Egne beregninger. Skal en bred PSO dække Energistrategi 2050 s VE-omkostninger, skal fællessatsen være ca. 16 kr/gj. Skal en bred PSO dække Klima DK s VEomkostninger, skal fællessatsen være ca. 19 kr/gj. Mekanismen bliver den samme som i den nuværende PSO-model, nemlig at der årligt fastsættes en a conto PSO-sats f.eks. 12 (16, eller 19) kr./gj, som så efterfølgende modregnes i kommende års sats afhængig af, hvor stort støtteniveauet reelt har været. El-PSO en kan i en bred PSO-afgift reduceres til ca. 1/3 af det nuværende niveau. Samtidig friholdes industrien af konkurrencemæssige årsager. På fjernvarme indføres en PSO-afgift. Til gengæld fjernes CO2-afgiften på fjernvarmeproduktion, fordi fjernvarmen fra og med 2013 skal begynde at købe CO2- kvoter. Derfor bør den nationale CO2-afgift på fjernvarme afskaffes ligesom det er sket på elsiden - da der ellers vil være tale om dobbeltregulering uden nogen miljøeffekt.
CO2-afgiften på fjernvarmen indbringer i dag statskassen 650 mill. kr. Netto belastes fjernvarmesektoren derfor kun med ca. halvdelen af PSO-afgiftssatsen. Med modellen, hvor fjernvarmekunderne betaler CO2-kvotepris og PSO-tilskud, men ikke CO2-afgift, sidestilles fjernvarmekunderne- og el-forbrugerne. Dermed får fjernvarmen samme incitamenter som elsiden i forhold til omlægning til CO2-venlige brændsler og energieffektivisering. En PSO-afgift på olie og naturgas, samtidig med at PSO-afgiften på el reduceres, vil reducere afgiftsforskellen mellem el og olie og naturgas og dermed styrke incitamentet til at anvende mere el til boligopvarmning (varmepumper). Samtidig er disse to udgiftsposter mindre fordelingsskæv end el og fjernvarme. PSO-udgifter for fremstillingsvirksomhed 6.000.000 5.000.000 4.000.000 Kr. 3.000.000 Alene PSO-el Bred PSO 2.000.000 1.000.000 - Energistrategi 2050 Klima DK Figur 3: Sammenligning af PSO-omkostninger for en fremstillingsvirksomhed med et elforbrug på 100 TJ/år og ca. 150 TJ i øvrige energiforbrug, dels Energistrategi 2050 og oppositionens klimaplan ved alene at dække omkostninger ved PSO-el sammenlignet med en bred PSO. Virksomheden sparer ca. 5 pct. årligt ved den brede PSO.
1.200 1.000 800 600 Alene PSO-el Bred PSO 400 200 - Energistrategi 2050 Klima DK Figur 4 Udgiften for en husholdning med et elforbrug på 4.000 kwh og ca. 65 GJ i fjernvarme/opvarmning giver ovenstående udgifter. (Tal inkl. Moms). En bred PSO vil koste en husholdning 15 25 pct. mere (svarende til 150-200 kr årligt).