Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B (C+B) Anne Grimsbjerg Pedersen (AGP) vdh7kecb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Introduktion til kemien og laboratoriearbejdet Reaktionsskemaet Mængdeberegninger Stoffers opbygning: Grundstoffernes periodesystem og kemiske bindinger Kemiske reaktioner redoxreaktioner Kemiske reaktioner reaktionshastighed Kemiske reaktioner ligevægte Kemiske reaktioner syre-basereaktioner Stofkendskab organisk kemi Titel 10 Medicinalprojekt smertestillende medicin Titel 11 Kosten kemisk set: Carbohydrater, fedtstoffer og proteiner Titel 12 Stofkendskab uorganisk kemi Side 1 af 14

Beskrivelse af det første undervisningsforløb Titel 1 Indhold Kernestof Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Introduktion til kemien og laboratoriearbejdet Basiskemi C (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen, 1. udgave, 1. oplag, 2010, Haase & Søns Forlag). Side 7. Journal Forkulning af sukker Journal Jern og svovl (demo) 3 lektioner á 50 min. Med kursisteksperimentet "Forkulning af sukker" blev kursisterne introduceret til det eksperimentelle arbejde med en simpel øvelse og simpelt laboratorieudstyr, samtidig med at begreberne "kemisk forbindelse" og "grundstof" blev gennemarbejdet; i den forbindelse arbejdede kursisterne med arbejdsarket Hvilket grundstof?.. Eksperimentelt arbejde udført af kursister. Demonstrationseksperiment. Skriftligt arbejde: Journalskrivning. Side 2 af 14

Beskrivelse af det andet undervisningsforløb Titel 2 Indhold Kernestof Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Reaktionsskemaet Basiskemi C (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen, 1. udgave, 1. oplag, 2010, Haase & Søns Forlag). Opgaver. Side 8-10 - 5 lektioner Opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer, herunder brug af det kemiske formelsprog og anvendelse af tilstandsformer.. Demonstrationsforsøg. Selvstændigt arbejde med opgaver. Side 3 af 14

Beskrivelse af det tredje undervisningsforløb Titel 3 Indhold Kernestof Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Mængdeberegninger Basiskemi C (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen, 1. udgave, 2010, Haase & Søns Forlag). Vejledning i rapportskrivning, øvelsesvejledninger, opgaver, opgavesæt. Side 82-93. Journal Et kemisk hævemiddel (rapport) - 18 lektioner For at kursisterne kunne blive i stand til at udføre mængdeberegninger ved hjælp af formlen n= m/m, blev der arbejdet indgående med stofmængde (n) og molare masse (M), samt Avogadros konstant (N A ). Kursisterne er blevet trænet i opstilling af beregningsskemaer. I denne forbindelse er begreberne ækvivalente mængder og i overskud blevet anvendt. I eksperimentet Et kemisk hævemiddel fik kursisterne mulighed for at demonstrere deres kundskaber inden for mængdeberegning og afstemning af reaktionsskemaer.. Eksperimentelt arbejde udført af kursister. Selvstændigt arbejde med opgaver. Skriftligt arbejde: Rapportskrivning + opgavesæt. Side 4 af 14

Beskrivelse af fjerde undervisningsforløb Titel 4 Indhold: Kernestof Stoffers opbygning: Grundstoffernes periodesystem og kemiske bindinger Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): Side 11 nederst -28 + s. 31-50 midt + s. 53-64 øverst + side 67 midt-75 + s. 101-107 midt + side 112-114. Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 121-126 + 149 midt-151 midt. Kopier: Helge Mygind: Kemi 2000 B, Helge Mygind og P. Haase & Søns Forlag as (1995): Tabel 14, s. 118 øverst (udleveret i kopien Grundlæggende bindingstyper ) Kopi: Jens Pilegaard Hansen, Hans Christian Jensen, Anni Kjeldgård.: Kemi O, FAG (1. udgave, 4. oplag, 1991): s. 107 nederst-108 (kopi: 6.7 Elektrolyse ) Øvelsesvejledninger, arbejdsark, hand-outs, opgaver. Journal Syntese af jern(ii)sulfat-vand(1/7) (rapport) Journal Fremstilling af vandig opløsning af kobber(ii)sulfat vand (1/5) (demo). Journal "Bestemmelse af chlorid-indholdet i saltvand" (rapport) Journal Heptan, diiod og vand Journal Polære og upolære molekyler" (demo) Journal: Reaktion mellem zink og iod (rapport) Supplerende stof Nyhedsavisen, 20.11.2007: Fuglerede skyld i tre dødsfald (avisartikel, kopi) 31 lektioner á 50 min Vi har arbejdet med atomets opbygning, isotoper og skalmodellen. Endvidere har vi arbejdet med grundstoffernes periodesystem, herunder især hovedgrupper, ædelgasreglen (=oktetreglen), samt opdelingen i metaller og ikke-metaller. Vi har arbejdet indgående med ionforbindelser (salte): Med udgangspunkt i natriumchlorid har vi arbejdet med ionforbindelser (salte), herunder: Ioner, ionbinding, formelenhed, sammensatte ioner, og krystalvand, samt navngivning af ionforbindelser. Hertil kommer fremstilling af saltet jernvitriol (eksperimentet Syntese af jern(ii)sulfat-vand(1/7). Vi har også arbejdet med ionforbindelsers egenskaber, herunder ionforbindelsers opløselighed i vand. Kursisterne er blevet fortrolige med anvendelsen af formlerne n=m/m og n=c V således, at de kan løse mængdeberegningsproblemer med opløsninger, herunder at bestemme en opløsnings stofmængdekoncentration. Hermed bliver kursisterne bl.a. i stand til at regne på data fra kvantitative eksperimenter (eksperimentet Bestemmelse af chlorid-indholdet i saltvand (fældningstitrering)). Side 5 af 14

Vi har arbejdet med molekyler, herunder: Kovalent binding (elektronparbinding), elektronprikformel, ledigt elektronpar, enkelt-, dobbelt- og tripelbinding, strukturformel, og molekylers rummelige opbygning (molekylmodeller), samt navngivning af molekyler. Arbejdet med de polære og upolære molekyler fortsatte i forbindelse med blandbarhed (eksperimentet "Heptan, diiod og vand") og elektronegativitet (demonstrationseksperimentet "Polære og upolære molekyler" (afbøjning af vand mod statisk elektrisk plastrør)). I forlængelse af de polære og upolære molekyler har vi også arbejdet med intermolekylære bindinger (londonbindinger, dipol-dipolbindinger og hydrogenbindinger samt hydrofile og hydrofobe grupper). I det kvalitative B-niveau-eksperiment Reaktion mellem zink og diiod fik kursisterne mulighed for at anvende deres viden om stoffers opbygning (herunder bindingstyper) og blandbarhed samt tilstandsformer i analysen af forsøgsresultaterne; hertil kommer arbejdet med elektrolyse. Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt arbejde Rapportskrivning Side 6 af 14

Beskrivelse af femte undervisningsforløb Titel 5 Kemiske reaktioner redoxreaktioner Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 173-186. Øvelsesvejledninger. Demo: Afbrænding af magnesium Journal: Spændingsrækken. Journal: Bestemmelse af jern(ii)-indholdet ved en redoxtitrering. Væsentligste arbejdsformer - 10 lektioner á 50 min Opnå forståelse for og afstemning af redoxreaktioner. Eksperimentelt arbejde Opgaver Side 7 af 14

Beskrivelse af sjette undervisningsforløb Titel 6 Kemiske reaktioner reaktionshastighed Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s 7-26. Øvelsesvejledninger, opgave. Demo: Landolt s forsøg Rapport: Reaktionshastighed Væsentligste arbejdsformer Demo: Leverskum 12 lektioner á 50 min Opnå forståelse for at kemiske reaktioners hastighed afhænger af flere faktorer; herunder katalyse. Eksperimenter Rapportskrivning Side 8 af 14

Beskrivelse af syvende undervisningsforløb Titel 7 Kemiske reaktioner ligevægte Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 29-45 + 51-52. Øvelsesvejledninger. Journal: Indgreb i et ligevægtssystem kvalitativ ligevægtsforskydning Demo: Reaktion mellem jern(iii)ioner og thiocyanationer Væsentligste arbejdsformer - 14 lektioner á 50 min. At kunne behandle kemisk ligevægt på kvalitativt og kvantitativt grundlag, herunder ligevægtskonstanten samt ændringer i koncentration og temperatur (indgreb i et ligevægtssystem). Eksperimentelt arbejde Opgaver Demoforsøg Side 9 af 14

Beskrivelse af ottende undervisningsforløb Titel 8 Kemiske reaktioner syre-basereaktioner Basiskemi C (Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen, 1. udgave, 2010, Haase & Søns Forlag): Side 153-170 øverst. Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 73-92 øverst. Øvelsesvejledning, opgaver. Journal: Gasfasereaktion mellem ammoniak og hydrogenchlorid (demo) Rapport: "Eddikesyreprocent i eddike" Rapport: Bestemmelse af ethansyreindhold i husholdningseddike (med tilhørende Vejledning til potentiometrisk titrering med LabPro ) Demo: Pufferopløsning Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 92 midt 96 + 107 midt-109. Kopi: Henrik Parbo, Annette Nyvad, Kim Kusk Mortensen: Kend Kemien 2, 1. udgave, Gyldendal (2007): Uddrag fra side 94 + Figur 4-3, side 95 (samlet i én kopi). Væsentligste arbejdsformer 22 lektioner á 50 min Syrer og basers navne. Opnå forståelse af syre-baseligevægte. Udføre phberegninger i vandige opløsninger af syrer og baser, herunder i pufferopløsninger. Forstå syrer og basers betydning i hverdagen. Eksperimentelt arbejde, herunder dataopsamling med softwaren LabPro Rapportskrivning, herunder databehandling i regneark (Excel). Demoforsøg Opgaver Tjekspørgsmål Side 10 af 14

Beskrivelse af niende undervisningsforløb Titel 9 Stofkendskab organisk kemi Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C, Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 117-134 øverst + 135 nederst- 138 øverst. Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 117-120 + 127-127 midt + 130 midt-134 + 143-149 midt + 151 nederst-155 midt + 158-170 midt + 175 nederst-177 midt + 193-208 midt. Øvelsesvejledninger, opgaver. Demo: Substitution i alkan Demo: Er addition med dibrom mulig? Journal: Brom i heptan (substitution) Rapport: Oxidation af en alkohol Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 135-140 øverst + 155 nederst- 157 + 170 nederst-172 midt + 209-211. Kim Bruun og Hans Birger Jensen: Isis kemi B. Systime (1. udgave fra 2002 samlæses med 2. udgave fra 2005): Opslag 49. Videofilmen Kemiens Verden: Organisk kemi. 43 lektioner á 50 min Carbonhydrider (især alkaner og alkener) Alkoholer Aldehyder og ketoner Carboxylsyrer og estre Opnå forståelse for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for forskellige organiske stoffer samt navngivning. Forstå nogle organiske stoffers anvendelse i hverdagen. Hertil kommer træning i brugen af opslagsværket DATABOG fysik kemi i forbindelse med eksperimentet Oxidation af en alkohol. Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt arbejde Rapportskrivning Opgaver Side 11 af 14

Beskrivelse af tiende undervisningsforløb Titel 10 Medicinalprojekt smertestillende medicin Henrik Parbo m.fl.: Kend Kemien 2, Gyldendal (1. udgave, 2. oplag 2007) (KK2): s. 241-244 + 258-261 øverst (kompendium). Øvelsesvejledning, kompendium, hand-out om artikelskrivning i kemi, virksomhedsbesøg på Løveapoteket i Viborg. Journal: Syntese af aspirin Artikel (aflevering): Smertestillende medicin (projektarbejde) Supplerende stof Søren Munthe: Kemi HF tilvalg, Systime (1994): s. 203-218 (kompendium). Hans B. Jensen m.fl.: Lægemiddelkemi, Systime (1992): s. 56-86 (kompendium). dansk kemi, 85, nr. 10, 2004, side 36-37: Aspirin, 100 år med overraskelser (kompendium). 15 lektioner á 50 min Acetylsalisylsyre Paracetamol Ibuprofen I dette undervisningsforløb kombineres projektarbejde og ny skriftlighed i kemifaget: Kursisterne har udarbejdet en introducerende artikel om smertestillende medicin, herunder aspirin. De har haft mulighed for, at inddrage deres notater fra besøget på Viborg Løveapotek, hvor holdet blev undervist i smertemedicin og blev forelagt konkrete eksempler på både centralt- og perifert- samt lokaltvirkende smertemedicin; velvilligheden fra Løveapoteket er med til at løfte det anvendelsesorienterede aspekt yderigere. Væsentligste arbejdsformer Projektarbejde i grupper omkring artikelskrivning (ny skriftlighed) Eksperimentelt arbejde Søgning på Internettet Virksomhedsbesøg på Løveapotektet i Viborg. Side 12 af 14

Beskrivelse af ellevte undervisningsforløb Titel 11 Kosten kemisk set: Carbohydrater, fedtstoffer og proteiner Haase & Søns Forlag as, 1. udgave (2010): s. 215-243 midt. AGP (Anne Grimsbjerg Pedersen): Proteiner (sammenskrivning, kopi). Øvelsesvejledninger, hand-outs. Journal: Kemiøvelse om fedtstoffer Journal: Syretal for et fedtstof Henrik Parbo, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen: Kend Kemien 1, 1. udgave, Gyldendal (2006): s. 205(uddrag, kopi) + s. 211 (kopi) + s. 214 (kopi) Kim Bruun og Hans Birger Jensen: Isis kemi B. Systime (1. udgave fra 2002 samlæses med 2. udgave fra 2005): Opslag 63 + 65. Aktuel Naturvidenskab nr. 3, s. 4-7, 2008: På enzymjagt i Ikka-søjlerne. Bionyt nr. 143, s. 10-11, 2008: Nu kan vi lave rent vand på cellernes måde. Væsentligste arbejdsformer 17 lektioner á 50 min Opnå en kemisk forståelse af de vigtige biologiske aktive stoffer: Carbohydrater (kulhydrater), fedtstoffer og proteiner. Forstå disses stoffers betydning for individet, vores hverdag og miljøet. Progression er bl.a. opnået ved at arbejdsformene har vekslet mellem lærerstyret undervisning, eksperimentelt arbejde og kursistoplæg. Eksperimentelt arbejde Kursistfremlæggelser af artikler Side 13 af 14

Beskrivelse af tolvte undervisningsforløb Titel 12 Stofkendskab uorganisk kemi 1. udgave, Haase & Søns Forlag as (2010): s. 255-257 + 264-268 + 286-292 øverst. Øvelsesvejledning. Rapport: Et kobberkredsløb Kim Bruun og Hans Birger Jensen: Isis kemi B. Systime (1. udgave fra 2002 samlæses med 2. udgave fra 2005): Opslag 76 + 86 + 91 + 92 + 93. 1. udgave, Haase & Søns Forlag as (2010): s. 247-248 midt. 12 lektioner + 19 lektioner til repetition af forsøg/teori = 31 lektioner Opnå forståelse for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for forskellige uorganiske stoffer, samt at kunne visse trivialnavne. Kendskab til forskellige reaktionstyper som uorganiske stoffer kan indgå i (jf. kursisteksperimentet Et kobberkredsløb ). Forstå hvorledes nogle uorganiske stoffers anvendes i hverdagen samt deres betydning for produktion/industri og miljø. Fortsat indøvelse af almene studiekompetencer, samt personlige kompetencer især ved kursistfremlæggelser af ovenstående opslag og sider. Endvidere repetition af ioners formler og navne. Repetition: Kursister fremlægger forsøg med tilhørende teori. Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt arbejde Rapportskrivning Kursistfremlæggelser/eksamenstræning Side 14 af 14