All inclusive. 32. årgang JUNI - JULI - AUGUST 2015 Nr. 3. For Gud er god mod de utaknemmelige og onde. (Luk. 6,35)



Relaterede dokumenter
Indgangen til kirken. Hinge-Vinderslev

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Ny sognepræst. 32. årgang marts - april - maj 2015 Nr. 2. Større kærlighed har ingen end den, der sætter sit liv til for sine venner. (John. 15,13).

Fælles påskefejring. Hinge-Vinderslev

KIRKESTOFFET. All inclusive... Ryde-Handbjerg. Kontakt Overlade Larsen. Ryde kirke Graver Karsten Hansen

KIRKEBLAD. Om at prædike HINGE-VINDERSLEV

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Sædder Sogns Kirkeblad

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

På kant med tiden! Hinge-Vinderslev

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Når Gud puster liv i ordene

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

Langfredag for Jesus og mig

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Nr 4. juli/august årg.

Tro og ritualer i Folkekirken

En sommerfuglekristen

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Konfirmand i Mølholm kirke

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

PROGRAM FOR 1. halvår 2013 VELKOMMEN PÅ

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl

udfordrer kristne fællesskaber

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Henrik. September 2008 Side 3

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kirkeblad for Hjerm Sogn

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/ PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008

Konfirmand i Nexø Kirke

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Alssund Y s Men s Club

Udover det gik de også i genbrug for at finde mere skoletøj til Claudias børn, heldigvis var der meget som var i god stand.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

»Har du tænkt Jesus med?«haderup Bibelcamping juli - 2. august.

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre... (1. Kor. 13,13) 29. årgang SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2012 Nr. 4

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2015

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Program for Indre Mission i Ikast Efterår 2018

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nyhedsbrev. uge

Gudstjeneste Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

PROGRAM VELKOMMEN PÅ

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Kirken har fødselsdag!

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng Mel: Flemming H. Meng 2004

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Asserballe sogns kirkeblad

Program for foråret 2017

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Efterår 2015

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

april maj juni Indhold:

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Transkript:

H i n g e - V i n d e r s l e v For Gud er god mod de utaknemmelige og onde. (Luk. 6,35) KIRKEBLAD 32. årgang JUNI - JULI - AUGUST 2015 Nr. 3 All inclusive Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. Og vinden kysser klit og næs Og reder urtesende. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer. DDS 724, v. 1. Johannes Johansen De vælter ind alle steder. I min postkasse ligger de. De spammer mig i min mailbox, på nettet og på tv. Og det er sådan set blot de mest synlige. Det er selvfølgelig reklamer, jeg taler om. Feriereklamer til os solhungrende vinterblege mennesker, der hér, mens forårssolen får mere magt, alle lokker med deres smukke billeder af kridhvide sandstrande, solskin og blåt vand i lækre swimmingpools. Glade børn og forældrenes lykkelige ansigtsudtryk stråler om kap på billederne med ord som: ægte græsk feriestemning på Kreta eller Rhodos med all inclusive. Eller Kom til Mallorca, all inclusive indgår, så spis og drik alt, hvad du kan i 14 dage. Vi har tænkt på det hele, du skal bare komme. Og ja, man får lyst til at tage det store dyk i lommen og hoppe på det næste fly sydpå. Tænk sig bare at ligge dér i solen ved poolen, hvor andre allerede har tænkt på det hele, og jeg derfor ikke behøver at tænke på noget som helst. Hér i huset kunne vi i hvert fald godt lade os friste. Sådan et tilbud er der jo, kan det virke som om, ikke meget, der kan måle sig med. Og så alligevel. For når vi går i kirke om søndagen, får vi også et måltid, hvor all inclusive indgår. Vi kalder det for nadver. Måske vil nogen mene, at der ikke er meget all inclusive over det. Og det er der måske heller ikke, hvis man bare ser på den noget spartanske servering sådan udefra.

Men det er en fejl at se sådan på det. For nadveren er aldrig bare det, man kan se. Nadveren rækker ud over det konkrete og har en dybere betydning. Den viser os væk fra os selv og hen imod selve livets kilde. I nadveren møder vi nemlig Vorherre, der selv kommer os i møde. Den gamle professor i teologi, Regin Prenter, sagde det uendeligt præcist: I nadveren får vi rejsekost til livets vej. Og det er da ikke så lidt. For til trods for nadverens beskedne størrelse, så giver den ikke desto mindre næring til livet. Ved nadverens bord har vi altid et sted at gå hen med alt, hvad vi har gjort forkert, eller slet ikke har fået gjort. Med alt det, der tynger, og vi fortryder. Hér tager Jesus selv imod os. Hver enkelt af os kan henvende os til ham med vores angst, frustrationer og med vores glæde og taknemmelighed. Når vi i nadveren modtager hans legeme og blod, indgår vi i et fællesskab med ham, der har brudt dødens magt og er opstået fra de døde ikke for sin, men for vores skyld. Og når vi rejser os fra nadverbordet og sætter os tilbage på kirkebænken, går vi som frie mennesker opfyldte af Guds kærlighed, nåde, tilgivelse og fred uanset hvordan vores liv så end har formet sig. Det kan man da kalde ægte all inclusive. Konfirmation I skrivende stund står konfirmationen for døren og billedet af årets konfirmander når derfor lige akkurat ikke med i dette nummer af kirkebladet. I næste nummer indhenter vi det tabte, for også i sensommeren er det værd at glæde sig over, at unge mennesker vil give sig tid til at høre om kristendommen, tale om tro og tvivl og gå i kirke. Til den tid nærmer vi os samtidig opstarten for næste års konfirmandundervisning. De relevante familier med børn i aldersgruppen modtager nærmere information om indskrivning, praktiske forhold mv. i god tid inden opstart. Konfirmationsdatoen ligger derimod fast og bliver som allerede udmeldt søndag d. 24/4 2016 kl. 10.00 i Vinderslev Kirke. - 2 -

Fra menighedsrådene Hinge Hinge Sogn har så mange skønne steder! Det gælder bare om at nyde dem! Lige i øjeblikket sidder jeg og kigger ud på de grønne kornmarker og skoven, hvor rådyrene titter frem. Hinge Kirke er også et dejligt sted. Prøv at gå ind af den nye egetræsdør gå helt inden for og oplev atmosfæren! Menighedsrådet har på sine sidste møder blandt andet haft besøg af HR-konsulent Kirsten Lund. Hun er inde i regler og overenskomster på medarbejderområdet, og det kan vi drage nytte af. Informationstavlen uden for kirkegården er blæst itu. Vi få snart en ny sat op, så turister kan se, hvornår der er gudstjeneste. Gudstjenestetidspunkterne findes dog også altid på vores hjemmeside www.hingesogn.dk To medlemmer fra menighedsrådet har været på endags kursus i stiftet omkring kommunikation. Måske vil der snart ske noget nyt på den front. Præsten og menighedsrådet vil gerne gøre noget for, at børnefamilierne også kan føle sig hjemme i kirken. Idéer er velkomne. Hanne Bitsch været utrolig glade for hendes arbejde og indsats. Stor tak for det! Samtidig er det nok på sin plads at nævne, at vi søger en ny kirkesangerafløser snarest. Stillingen er på 25% af tjenesterne. Endvidere skal det nævnes, at vi arbejder på at få bekæmpet skimmelsvamp i våbenhuset, hvorefter det er hensigten, at det skal kalkes. Vi har videre indkøbt cykelstativer, så det bliver nemmere for de cyklende kirkegængere og besøgende på kirkegården at stille cyklen. Præstegården Processen omkring vores præstegård har vist sig at trække i langdrag. Vi har i de to menighedsråd overvejet forskellige muligheder og er frem for at gå i gang med en bekostelig renovering endt med at sende en ansøgning til kommunen om at få lov til at rive den gamle bygning ned. Vinderslev Vores kirkesangerafløser, Dorthea Nedergård, er stoppet. Vi vil fra menighedsrådets side gerne sige hende en stor tak for den tid, hvor Dorthea har været vores afløser. Vi har altid - 3 - Det er så tanken, at vi vil opføre en ny bolig, der både hvad angår indretning, størrelse og energiforbrug er mere tidssvarende. Samtidig har vi naturligvis blik for, at den bygges med respekt for omgivelserne og den smukke beliggenhed. Når vi får svar fra kommunen, vil vi nærmere overveje mulighederne.

Det er så yndigt at følges ad Som præst møder jeg mennesker i mange forskellige situationer og alle faser i livet. En af de, om jeg så må sige, klassiske sammenhænge, er samtalen med dåbsforældre. Det er altid en stor glæde, at forældre ønsker, at deres barn skal døbes ind i det kristne fællesskab. Det må vi som kirke være meget taknemmelige for. Når jeg sådan er ude at tale med nybagte forældre, kommer vi tit til at tale om andre ting end lige dåben. Hvis forældrene ikke er gift, skal jeg da også gerne indrømme, at jeg ikke er bleg for at nævne, at man jo også kan blive gift i kirken. Og at det kunne være værd at overveje at blive det i forbindelse med barnedåben, hvor familien jo allerede er samlet, og det, altså et bryllup, jo derfor vil være noget ekstra at glæde sig over. Det kan der blive mange spændende samtaler ud af. Det mest pudsige, jeg er stødt på, var nok i mit forrige embede, hvor et forældrepar, der skulle have deres tredje barn døbt, meddelte, at de sådan set gerne ville giftes. Men det kunne ikke blive lige nu og hér, fordi de ikke havde råd til at rejse tre uger på bryllupsrejse til Sydafrika. Punktum! - 4 - Nu går jeg ikke og blander mig i andre menneskers privatliv. Ikke desto mindre synes jeg, at en sådan bemærkning peger på en grundlæggende misforståelse af, hvad ægteskabet i virkeligheden er. Ægteskabet handler ikke i første omgang om selviscenesættelse, store kjoler, dyre fester eller eksotiske bryllupsrejser. Ægteskabet handler om at tage det liv og det forhold til det menneske, man nu en gang har valgt, og som har valgt én, alvorligt. Og tage det på sig som det, der er det egentlige og væsentlige i ens liv. Når man så også vælger at blive gift i kirken, får man i tilgift Guds velsignelse med sig, og i den visheden om, at Vorherre er med i vores liv og samliv både på gode og på svære dage. Og det er bestemt værd at overveje, for ægteskabet er godt at bygge sit liv på. Det gælder da ikke mindst, når man har valgt at få børn sammen og dermed har påtaget sig de forpligtigelser, der følger med. Og så er ægteskabet, og det skal man jo ikke glemme i al den praktiske logistik og de daglige gøremål, et fantastisk afsæt for at give kærligheden og alt det vidunderlige, der hænger sammen med den, plads til at blomstre.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at jeg med et indlæg i kirkebladet kan ændre ret meget ved opfattelsen af et kirkebryllup, som noget stort, dyrt og meget højtideligt, men måske er det alligevel muligt at sætte et par tanker i gang. Helt afgørende er det at slå fast, at det ikke kun er på rådhuset, at man kan få det, næsten, som man gerne vil. Alt det er også muligt i kirken og mere til. Et kirkebryllup er altid festligt, men det kan være formelt eller uformelt. Man kan blive gift onsdag formiddag, hvis man vil det. Man kan blive gift uden andre vidner end kirkebetjeningen, eller man kan vælge at invitere venner og familie til fødselsdag fredag eftermiddag og så lægge vejen forbi kirken. Det er mere end godt nok at møde op i det tøj, man går og står i. Ja, faktisk behøver det ikke at koste en krone at blive gift i kirken. Men man kan naturligvis også holde det store kirkebryllup lørdag kl. 15 med flere hundrede gæster, hvis man ønsker det. Eller man kan blive velsignet, hvornår det nu passer én, hvis man allerede har været på rådhuset. Der er kort sagt meget, der kan lade sig gøre, når man vil giftes eller velsignes i kirken så længe der også er plads til, at i kirken er det Guds ord der lyder. I ægteskabets sammenhæng er det forunderlige ord at høre. Det er evangeliets befriende fortælling om, at Gud elskede os først, og at vi derfor også er sat fri til at elske hinanden. Samtidig er kristendommen også budskabet om, at Gud fortsat kan rumme os, selv om vores liv kan gå galt og udvikle sig i en anden retning, end vi havde ønsket os det. Alle mennesker har en fortid. Evangeliet er derfor også forkyndelsen af tilgivelsen og af muligheden for igen at opleve mening, glæde og kærlighed i vores liv. Derfor interesserer jeg mig heller ikke for, hvilken historie man har med sig, eller hvilke relationer man tidligere har indgået i. Hvis to mennesker vil fejre deres kærlighed og samtidig have Guds velsignelse af deres forhold, er det for mig mere end god grund nok til at blive viet eller velsignet i Hinge Kirke eller Vinderslev Kirke. - 5 -

Godly Play Godly Play er en nyskabende, kreativ og opfindsom måde at arbejde med børn, tro og kristendom på. I Børnehjørnet har lederne været af sted på kursus, og arbejdsformen er allerede afprøvet, med stor succes. Og det er tanken, at metoden herfra skal sprede sig til det øvrige børnearbejde i og omkring Vinderslev Kirke. I Godly Play er børn og voksne sammen om Guds ord. De bibelske fortællinger såvel som centrale kristne begreber som dåb og nadver levendegøres. Børnene inddrages aktivt og opmuntres til at komme med deres tanker om Gud og det hellige i mødet med fortællingerne. De voksne har tid til at undre sig sammen med børnene, i stedet for at tolke teksten for dem. Godly Play giver trygge rammer, som hjælper børn til at bevæge sig ind i nye dimensioner af troen gennem undrende spørgsmål og god tid til at tænke over dem. Der er fire hovedelementer i en Godly Play-samling: 1. At mødes og gøre sig klar ved velkomst i døren, én for én. 2. At høre dagens fortælling og svare i undringsfasen. 3. Fejring og tak. 4. Udsendelse - tak for i dag. I Børnehjørnet har vi som nævnt allerede gjort os de første gode erfaringer med metoden. Vi glæder os til også fremover at inddrage den som et af de elementer, som vi inddrager i vores arbejde med formidlingen af troen til børnene. - 6 -

- 27 -

Arrangementer i Vinderslev Sogn Juni: Mandag d. 1. juni kl. 19.30 Ethioper-kreds hos Elsebeth og Per Hauge, Liljevej 13 Tirsdag d. 2. juni kl. 19.00 Kirkevandring i Vinderslev Kirke, hvor pastor Karen Marie Ravn fortæller Torsdag d. 4. juni kl. 19.30 Samtalemøde i Mausing-kredsen hos Bodil og Jakob Lundgaard, Lundgårde 11 - Johs. Åb. kap. 22 Torsdag d. 4. juni kl. 19.30 Samtalemøde i Brokhus-kredsen hos Agnethe Jensen, Tulipanvej 9 - Johs. Ev. kap. 15 Tirsdag d. 9. juni kl. 19.30 Møde i Mausing Missionshus v/radioleder Ole Sørensen, Norea Radio Onsdag d. 17. juni kl. 19.30 Midsommerfest på Mausing Sportsplads v/ fritidsforkynder Anders Jørgen Jensen, Vildbjerg Juniorsjov -kirkens juniorarbejde Hver onsdag fra 15.00 til 16.30 i Vinderslev Sognehus. For alle børn fra 3. til 6.klasse. Juniorerne skal have nogle sjove og hyglige timer sammen, hvor de får fortalt bibelske fortællinger på en nutidig og nærværende måde. Det, der også kaldes dåbsoplæring. Vi skal synge sammen. Vi skal lege og have konkurrencer. Vi skal lytte. Vi skal se. Vi skal røre og vi skal gøre. Vi skal være inde og ude. På løb, bruge hammer og søm, bage, klippe og klistre og meget mere. Der vil hver gang blive bedt Fadervor og sunget en velsignelsessang til afslutning. Alle børn, som går i 3., 4., 5. og 6. klasse er meget velkomne. Det er gratis at komme i Juniorsjov. Leder: Helle Braüner Frølund, 51 89 05 74 Klub Juniorsjov er tilsluttet Undervisningsmaterialet er fra - 8 -

Onsdag d. 24. juni kl. 19.30 Møde i Mausing Missionshus v/missionær Finn Najbjerg, Vinderslev (sidste møde i Mausing Missionshus) Juli: Torsdag d. 2. juli kl. 19.30 Samtalemøde i Mausing-kredsen hos Anna Grethe og Jens Larsen, Komosevej 15 - Markus Ev. kap. 1 Tirsdag d. 7. juli kl. 18.35 Tur til Lystruphave Bibelcamping med møde v/missionær Henrik Dideriksen, Skive afg. i egne biler fra Vinderslev Missionshus August: Tirsdag d. 11. august kl. 18.00 Årsfest og fællesspisning i Vinderslev Missionshus kl. 18.00 Fællesspisning kl. 19.30 Årsfest med møde v/missionær Finn Najbjerg, Vinderslev Tirsdag d. 18. august kl. 19.30 Samtalmøde i Mausing-kredsen hos Edith Nielsen, Lundgårde 15 - Markus Ev. kap. 2 Tirsdag d. 25. august kl. 19.00 Menighedsrådsmøde hos Jens Stenholt, Mausingvej 39 Torsdag d. 27. august Sensommerstævne i Kjellerup Menighedshus kl. 14.00 Bibeltime v/jens Vindum kl. 15.30 Møde v/birgitte Vindum - Kronisk sygdom kl. 19.30 Møde v/lasse Iversen, Bibellæser-Ringen - Gud taler i dag Mandag d. 31. august kl. 19.30 Ethioper-kreds hos Anne Marie og Finn Najbjerg, Krokusvej 15 Velkommen i BØRNEHJØRNET Hver tirsdag kl. 16.15-17.30 i Vinderslev Sognehus For alle børn fra 3 år og opefter. Forældre er altid velkommen til at være med. Vi starter med lidt frugt og saft. Derefter synger og leger vi. Vi hører små fortællinger fra Bibelen, maler, klipper og klistrer. Sidste tirsdag i hver måned slutter vi af med fællesspisning. Det er gratis for børnene, men koster 25 kr. for voksne. Vi bliver senere færdige, når der er fællesspisning. Det koster kun 75 kr. pr. barn i kontingent om året. Børnehjørnet er tilsluttet Ledere er: Anne Marie Vejen Najbjerg, tlf.nr. 86 88 97 77 og Helle Braüner Frølund, tlf.nr. 51 89 05 74-9 -

Arrangementer i Hinge Sogn Husk ældreudflugten Det er i sidste øjeblik, men som tidligere annonceret er der mandag d. 1. juni 2015 ældreudflugt for Hinge Sogn. Turen går til Strandingsmuseet i Thorsminde og Vedersø Præstgård. Vi spiser middagsmad og drikker eftermiddagskaffe på turen. Tilmelding til Godtfred Appel. Tlf.: 86 88 63 43 eller mail: godtfred.appel@mail.dk Koncert i Hinge kirke Søndag d. 20/9 kl. 19.00 er der koncert i Hinge Kirke ved Per Rasmus Møller, organist og klokkenist ved kirkerne i Grenaa og Vivild/Vejlby på Djursland. Mere information følger i næste kirkeblad, men reservér allerede nu aftenen. Det bliver godt! KFUM og KFUK i Hinge 28. maj: "Om at bo og leve i Sydafrika og arbejde som journalist samme sted. Et potpourri med små hverdagssituationer krydret med billeder fra det spændende land med den fantastiske historie" v. Rasmus Bitsch, Cape Town. Aftenen er arrangeret sammen med Kristelig Lytter og fjernseer forening. K-huset kl. 19.30 Pris 30 kr. 19. juni: Grill aften - nærmere info senere. 13. august: Fælles opstart for Bibelstudiegrupperne efter sommerferien v. Karin Vestergaard, præst i Ikast. 5. juni: Gå-gætte-løb i forbindelse med Sports- og lokalfesten 13. juni: Arbejdslørdag i MOKKEN og uden for. Vi mødes kl. 9.00 til morgenbord, og derefter laves der forskelligt frem til kl. ca. 13, hvor vi slutter med fælles frokost. Tilmelding til Bjarne på 30276331 eller til Dorte på 60214408-10 -

Døbte: 1/3 Emma Damgaard Lehd Frederik Damgaard Lehd 22/3 Nor Riis-Larsen Arthur Lindgaard Hansen Bisatte/begravede: Vinderslev Kirke: 6/2 Lilly Andersen, Kjellerup, født 1937 19/2 Helmer Nielsen, Vinderslev, født 1936 Hinge Kirke: 31/1 Roland Michael Dittus, Hinge, født 1959 Silkeborg Vestre Kapel: 4/2 Marie Kirstine Pausgaard, Vinderslev, født 1921 Kommende kirkeblad: Næste kirkeblad udkommer primo september. Der er deadline tirsdag den 4. august. Materiale må meget gerne sendes elektronisk på spv@km.dk Kirkelig vejviser Sognepræst, Østergårdsvej 30, 8410 Rønde Tlf.: 30 24 15 58 Mail: spv@km.dk Træffes efter aftale. Mandag er fridag Hinge Sogn Hjemmeside: www.hingesogn.dk Kirkesanger Knud Erik Nebel, Nørskovlundvej 68, 8643 Ans By. Tlf. 86 88 61 98 Organist Organist Anne-Mette Villadsen, Kjellerup Graver Niels Blichfeldt, Gl. Kongevej 47, 8643 Ans By. Tlf. 86 88 60 76. Menighedsrådsformand Svend Erik Laursen, Illervej 21, Astrup, 8620 Kjellerup. Tlf. 27 29 24 59. Kasserer Gerda Hjorth, Taskebjergvej 35, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 66 33. Kirkeværge Godtfred Appel, Gl. Dalsgårdsvej 6, Hingeballe, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 63 43. Vinderslev Sogn Sognehuset, tlf. 86 88 81 91 E-mail: vinderslevkirke@mail.dk Hjemmeside: www.vinderslevsogn.dk Kirkesanger Finn Najbjerg, Krokusvej 15, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 97 77 Afløsere: Uffe Hansen, Dorthea Nedergaard. Organist Anne Mette Villadsen, Kjellerup. Graver Morten Bitsch, Oustrupvej 19, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 81 91 Mobil: 29 40 81 91 Menighedsrådsformand Johannes Lauritsen, Haugevej 38, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 84 45 Kasserer Martin Poulsen, Charlottenlundvej 26, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 86 71 17. Kirkeværge Søren Vindum Holm, Mausing Skolevej 12 8620 Kjellerup, Tlf. 86 88 82 24. - 11 2 --

G U D S T J E N E S T E R Dag Hinge Kirke Vinderslev Kirke Præst Bemærk 31/5 9:00 10:30 (nadver) Frede Møller 7/6 11:00 9:00 Kirkekaffe 14/6 Ingen gudstjeneste 9:00 Majbritt Roulund, Frederiks 21/6 9:00 Kirkekaffe Ingen gudstjeneste. Der henvises til Grathe Kirke kl. 10.30. 28/6 10.30 (nadver). Offergang 9:00 Offergang. Kirkekaffe 5/7 Ingen gudstjeneste 10:30 (nadver) Skriftemål kl. 10.15 12/7 10:30 (nadver) 9:00 19/7 9:00 Ingen gudstjeneste Ny præst, Thorning-Grathe-Vium 26/7 Ingen gudstjeneste 10:30 (nadver) Ingrid Svarre Elgaard, Karup 2/8 9:00 Kirkekaffe 10:30 Degnegudstjeneste Ny præst, Thorning-Grathe-Vium 9/8 10:30 (nadver) 9:00 16/8 9:00 10:30 (nadver) Skriftemål kl. 10.15 23/8 10:30 (nadver) 9:00 Kirkekaffe 30/8 9:00 10.30 (nadver) Frede Møller 6/9 10:30 (nadver) 9:00 Gudstjenester på Malmhøj Gudstjenesterne på Malmhøj er også for andre ældre, der kunne have lyst til at være med. Kørsel for beboere i Vinderslev kan arrangeres ved henv. til Lissi og Børge Stenholt, tlf.: 86 88 82 58. Teltgudstjeneste i Hinge kl. 11.00 i forbindelse med byfesten. har gudstjeneste kl. 10.30 (nadver) i Grathe. Offergang til: Agape Torsdag d. 4/6 kl. 15: Torsdag d. 6/8 kl. 15: Karen Marie Ravn Torsdag d. 3/9 kl. 15: Sats & tryk: GD Gruppen, Kjellerup, 8662 3321