Italiens smukkeste landsbyer

21 21 UDVALGTE UDVALGTE BYER BYER UDDRAG AF 2009 GUIDEN Italiens smukkeste landsbyer I Borghi più belli d Italia DET SKJULTE ITALIENS CHARME

Italiens smukkeste landsbyer I Borghi più belli d Italia DET SKJULTE ITALIENS CHARME UDDRAG AF 2009 GUIDEN

Italiens smukkeste landsbyer I Borghi più belli d Italia DET SKJULTE ITALIENS CHARME EN SPECIALUDGAVE AF 2009 GUIDEN Copyright: Club de I Borghi più belli d Italia og Den Italienske Stats Turistbureau (ENIT) i Stockholm Club de I Borghi più belli d Italia Piazza Cola di Rienzo 69, IT-001 92 Roma Tlf +39-06 32111789 Fax +39-06 32503969 info@borghitalia.it www.borghitalia.it Den Italienske Stats Turistbureau (ENIT) Box 14040, SE-104 40 Stockholm Tlf +46-8-545 683 30 Fax +46-8-545 683 49 italiantouristoffice.se@telia.com www.italiantouristoffice.se

Matteo Marzotto Bestyrelseformand, Den Italienske Stats Turistråd ENIT Italien er et land med fantastiske muligheder og ressourcer. Hver region og hver en by, hvad enten den er stor eller lille, har sin helt egen historie og sine særlige, lokale traditioner. Det kommer til udtryk både i kunst og arkitektur, i gastronomien og i folks måde at leve på. Mange vælger at tage til Italien i deres ferie og sætter pris på de værdier, som de klassiske rundture og rejsemål byder på. Men hvis man vælger at køre væk fra alfarvej og gå på opdagelse i det mindre kendte Italien, kan man få ægte oplevelser af en helt anden karakter. På den måde skaber man sig sine helt personlige ferieoplevelser. Denne guide er blevet til i samarbejde mellem den italienske stats turistråd (ENIT) og organisationen I Borghi più belli d Italia, og den har netop til formål at give danske turister inspiration til at tage på opdagelsesrejse. På de følgende sider vil vi præsentere et enkelt sted i hver region, som hver især har sin helt særlige karakter. Alle de øvrige 162 steder, som I Borghi più belli d Italia har udvalgt, bliver præsenteret på organisationens hjemmeside, www.borghitalia.it, som også har en engelsk version. Med denne miniguide inviterer vi dig altså til at gå i gang med at planlægge en anderledes ferie en rejse, som vil få dig til at forstå, hvad konceptet slow tourism står for. Når du kommer hjem, vil du være sprængfyldt med vidunderlige minder, og du vil være glad for, at du valgte af tage på denne rejse. Velkommen!

Fiorello Primi Bestyrelsesformand I Borghi più belli d Italia Klubben I Borghi più Belli d Italia ( Italiens smukkeste landsbyer ) blev stiftet indenfor ANCI s regi, på initiativ af 51 borgmestre fra små italienske kommuner, som følte et behov for at forøge værdien af den store arv af historie, kunst, kultur, miljø og traditioner, som findes i deres små bykerner, og som mere eller mindre har været udelukkede fra strømmen af besøgende og turister. I de syv år, hvor klubben har været aktiv, er den vokset bemærkel - ses værdigt, og har givet de tilknyttede kommuner, i dag 183, mulig - hed for i høj grad at udvikle de aktiviteter, der er tilknyttet turismen. Denne klub, som indsamler de rigtige behov og udnytter arbejdet fra disse administratorer, som er mere skarpsindige overfor og bevidste om beskyttelsen og værdiforøgelsen af landsbyen, er blevet en af hovedaktørerne på markedet for denne type nære turisme, som er bundet til værdierne af de italienske traditioner, og til kulturen og miljøet. Kvaliteten er en essentiel betingelse, da en landsby i kraft af denne kan smykke sig med titlen En af de smukkeste landsbyer i Italien. For at blive optaget skal landsbyen opfylde en række krav af strukturel karakter, såsom betingelser der vedrører den arkitek - toniske harmoni i byens sammensætning, og kvaliteten af de offent lige og private ejendomme, samt betingelser af generel karakter vedrørende levestandarden i byen, hvad angår aktiviteter og services til de personer som bruger den, permanente (ind - byggere) såvel som midlertidige (besøgende). Det er herudover nødvendigt, at administratorerne og de mennesker som lever og/eller arbejder inden i landsbyen beskæftiger sig med hele tiden at forbedre disse betingelser, da optagelsen i klubben ikke garanterer permanent medlemskab, hvis ikke den stemmer overens med en vilje til konkret handling og til fortsat udvikling af kvaliteten. Et af de fundamentale karaktertræk af vores klub er, at den ikke er dannet med det formål at iværksætte en ren, integreret turist - promotion. Det er faktisk det som garanterer beskyttelsen, restitu - tionen og værdiforøgelsen, og opretholdelsen af en arv af monu - menter og minder, som ellers ville gå uigenkaldeligt tabt. Det lille Italien, som oftest er det mest ukendte og skjulte, lykkes med på bedste vis at repræsentere udredningen af den tusindårige historie, som har efterladt sine uudslettelige tegn især på disse steder, som på alle måder er forblevet udelukkede fra udviklingen og det moderne liv. Vi foreslår ikke et Paradis på Jord. Vi ønsker dog at de mennesker, som i stadigt større antal vender tilbage for at leve i de små historiske centre, og at de besøgende, som er interesserede i at lære dem at kende, kan finde atmosfæren, duftene, smagen, lands ka - berne og farverne, som gør en livsstil, der gider smage med alle sanserne, til et liv af typisk karakter. Denne håndbog vil helt sikkert være et nyttigt værktøj, som kan hjælpe dig med at opdage en unik og uigengivelig arv, også lige i nærheden: De smukkeste landsbyers Italien.

MARCHE MARCHE vin Vin Guide til Guiden! 2009 guiden For at sikre den mest enkle brug af guiden har vi valgt at udarbejde en geografisk opdeling i tre sektioner: Norditalien, Midtitalien og Syditalien. Forskellige farver til de forskellige sektioner gør det lettere at orientere sig i guiden. Hver sektion indeholder et indledende regionsregister, og landsbyerne listes i alfabetisk række - følge indenfor hver region. Den guide, som du nu sidder med, er en specialudgave, som i detaljer præsenterer en landsby for hver region. Den udvalgte landsby er markeret med fed skrift i listerne. 1. Den første sektion, i det røde felt til venstre, præsenterer lidt praktiske og korte fakta om lands byen. Her finder du oplysninger om indbygger - antal, om hvor du kan finde mere information, om hvordan man finder vej, etc. Her findes også et lille geografisk kort over området. 2. Den anden del har fået titlen Stedets ånd. Her portrætteres landsbyen udfra de mest kende - tegnende træk. Du kan læse om hvordan stedet fik sit navn, om hvad der ligger bag motivet på landsbyens våbenskjold, og du får milepælene i landsbyens historie, som næsten altid går mindst tusind år tilbage. Du får viden om byens særpræg, den fremherskende atmosfære, og kuriositeter omkring specifikke hændelser og ikke mindst personligheder, som har efterladt sig tydelige spor. Kort sagt får du at vide, hvad der gør stedet unikt. 3. Den tredje og sidste del, Fornøjelser og Smagsoplevelser, forsøger at udskille det som er typisk Italiens smukkeste landsbyer Corinaldo som, takket være beskyttelse fra Pavestaten, beriger sig med nye og elegante boliger og vigtige religiøse bygninger. I 1786 bekræfter Pave Pio 6. Corinaldo med titel af by. I 1860 bliver le Marche indlemmet i Italiens kongerige. Særpræg Den cykliske tidsalder for civilisa - tionen af bønder synes tydeligt repræsenteret i strukturen af koncentriske ringe i muren omkring Corinaldo, hvor den store ring af mure (bygget i 1480) udvider og indlemmer murene fra 1367, som så til gengæld, i centrum af ringen, indeholder Pozzo della Polenta ringen. Og mens de tre murede ringe er i teglsten i kolde farver, er den fjerde ring som indlemmer alt Capitello tardoantico et bælte af grønt, præciseret af velduftende lindetræer, som i tre rækker omkranser den befæstede perimeter. Livet som vender mod et dødt punkt ved hvert skift af årstid, i den hårde virkelighed for fortidens bønder; og livet som modstår døden, ved at søge tilflugt bag høje murstensmure: Corinaldo er helt inde i denne symbolik, som samler minder om belejringer, og uindtagede mures berømmelse. Byen af kunsten og af troen, i hvilken som det er sagt af Mario Carafoli, lokal skribent ånder "den gamle farve af tiden". Erindringer "Brændt og ødelagt af den grusomme Alarico, den smukke og berømte by Suasa, i det velsignede år 409, som det blev skrevet, og de som kom ud af flammerne for at redde sig, flygtede mod Cecias-vinden ind i de nærliggende klipper (...). I året 411 for Jomfruens afsked blev der givet tilladelse til at opbygge en by grundlagt med regler og arktitektegninger (...), vi kalder den Corinaldo, næsten curre in altum" (Vincenzo Maria Cimarelli, begyndelsen af sec. XVII). Personligheder Santa Maria Goretti var en bondekone fra Corinaldo, tro mod Madonnaen, symbol på den Pinacoteca kristne føjelighed, og på offervilje indtil martyriet, som gik hen for at bede i Incancellata kapellet. Elendigheden i Le Marche i slutningen af 1800-tallet tvang familien til at flytte til stanken af malaria i Pontine-moserne, hvor masser af desperate mennesker håbede på at finde et nyt forjættet land. En drøm, som kun var holdt oppe af troen, og som slukkedes for altid den 6. juli 1902, da den tolvårige Marietta blev dræbt under forsøget på at forsvare sig mod en ung mand, som ville misbruge hende. Drabsmanden, en anden stakkel i infernoet af de malariaramte områder, blev tilgivet af den døende Marietta. Folkets medlidenhed dekreterede ære af helgenstatus til pigen, som blev saliggjort i Skt. Peterskirken i 1947, og helliggjort af Pave Pio 12. i 1950. Kuriositeter Hver landsby præsenteres i tre trin Corinaldo er også kendt for at være de tossedes by. Dens historie er fuld af mærkværdig - heder, som den om polentaen (majsgrød), som blev lavet i brønden under belejringen i 1517, eller kanonkuglen, som blev skudt ud af en kanon og ind i stammen på et figentræ, for at skræmme fjenden. Men den mest bizarre historie er skomageren Gaetanos værk. Under øgenavnet Scuretto bortødslede han på kroen de penge han fik sendt fra sin søn, der var emigreret til Amerika, under det påskud at han ville bygge et hus på landet. Uden at fatte mistanke, skønt arbejdet trak i langdrag, bad sønnen Scuretto om at sende ham et foto af det nye hus. Skomageren mistede ikke modet: Han byggede facaden, endda med husnummer, og fik taget sit billede ved siden af et vindue. Historien er sand: Huset uden etager, vægge og tag kan stadig ses fra den gamle bymidte. En perfekt location til en eventyrfilm Sikkert anbragt i en strategisk position mellem Anconas grænseegn og Urbino-staten, har Corinaldo manifesteret sig bag de imponerende mure fra det 15. århundrede, som praktisk talt er forblevet intakte. Man kan gå hele vejen rundt om ringmuren på 912 meter, på en betagende guidet tur. Portene, bastionerne, tårnfæst - ningerne, de ghibellinske svale - haleformede murtakker, og vagternes løbegrave kendetegner alle omgivelserne for dette sjældne eksempel på en fæstningsby, hvor alle tegn på moderne tider, såsom biler og elledninger, synes selv - modsigende. Med de perfekte rammer til optagelsen af en eventyrfilm har Corinaldo sit COMUNE DI CORINALDO (PROVINCIA DI ANCONA) HØJDE INDBYGGERE SKYTSHELGEN TURISTINFORMATION 203 m. 5156 (440 i landsbyen). Skt. Anna, 26. juli. Ufficio Informazioni Turistiche, via del Corso 10, tlf. 071 679047. Pro Loco via del Velluto 20, tlf. 071 679047. Ass. Pozzo della Polenta Largo, XVII Settembre 1860, tlf. 071 679043. VEJEN DERTIL I bil: A14 eller SS 16 (Adriatica) frakørsel Senigallia, herefter Corinaldo landevejen, 18 km. Med tog: Milano-Lecce linjen, Senigallia station; Rom-Falconara M.ma linjen, skift til Senigallia. AFSTAND I KM Perugia 120, Assisi 104, Rimini 83, Loreto 75, Ancona 52, Senigallia 18. INTERNET www.comune.corinaldo.an.it En kilometer intakt mur Stedets ånd Navn Da Corinaldo lå i nærheden af den ødelagte romanske by Suasa Senonum, aflæser traditionen i dens navn invokationen curre in altum (løb, flugt opad), som det blev udtalt blandt de overlevende efter barbarernes vold. Det er mere sandsynligt at stednavnet indikerer en colle in alto" (klippe højt oppe) eller en "curia di Aldo" (kurie fra Aldo): I sidst - nævnte tilfælde tydeliggøres en longobardisk oprindelse. Våbenskjold På en rød baggrund figurerer seks bjerge over hvilke Skt. Peters nøgler er krydset, til minde om byens titel, som blev tildelt byen Corinaldo af Pave Leone 10. i 1517. Øverst på våbenskjoldet er monteret en krone af tårne og forneden skriften Cineribus Orta Combusta Revixi. Historie Corinaldos oprindelse stammer muligvis fra det historiske fænomen incastellamento (feudal udvikling) i ca. år 1000, samt fra den legendariske rekonstruktion, med placering på højdedragene af den romanske Suasa, som blev brændt ned af barbarer fra Alarico i år 409. I 1360, som strategisk kæmpende forpost mod fraktionerne af guelfer og ghibelliner i kampen om magten, blev Corinaldo, som var overgået til ghibellinerne efter Corinaldo Borgo dell Anno en lang værnepligt i Kirkens tegn, ødelagt af pavens hær under ledelse af Galeotto Malatesta. I 1367 blev Corinaldo genopbygget ex novo med den aktuelle befæstede ringmur. Efter Malatesta fulgte Sforza'erne og derefter Della Rovere. I 1416 modstod de stærke mure et angreb fra den berømte lejesoldat og kaptajn, Braccio da Montone. Også belejringen under Sante Garelli i 1432 blev trængt tilbage af den utrættelige modstand fra indbyggerne. I 1480 blev en ny ringmur med alle tidens befæstninger konstrue - ret, for at gøre bebyggelsen uindtagelig, muligvis med bidrag fra den berømte miltærarkitekt Francesco di Giorgio Martini. I 1503 skriver Niccolò Machiavelli, under en mission for det florentinske herredømme, den 1. januar et berømt brev fra Corinaldo til hertug Valentino (Cesare Borgia), som forudser temaerne som i myten om hærføreren senere behandles i Principe. I 1517 omringer Francesco Maria, den detroniserede hertug af Urbino, muren for at belejre den, men efter 23 dage er han nødt til at trække sig tilbage. Pave Leone 10. belønner corinaldesernes troskab ved at forhøje landsbyens rang til by. I 1640 slutter arbejdet på Suffragio kirken. Dette og det efterfølgende århundrede er gyldne år for for landsbyen, udover de antikke sten. Her får du viden om de produkter, som kun (eller næsten kun) findes lige her, om hvilke madretter, der er typiske for netop dette sted, og du får tips om andre lokaltypiske ting, som man ikke bør gå glip af. Her listes årets vigtigste event, og hvilke museer, etc., du skal prioritere, inden du overgiver dig til shopping og til bordets glæder. Du får specifikke tips til butikker med lokale produkter, til centrum i Piaggia, en monumental trappe på hundrede trin, hvor de røde murstenshuse møder hinanden på fiskebensmanér. Bykernen er et vævet tæppe af adskillige adelspaladser og bemærkelsesværdige offentlige og religiøse strukturer. Den kunstne - riske udvikling i det 17. og 18. århundrede skyldes hovedsageligt tilstedeværelsen af store personlig - heder, som maleren Claudio Ridolfi, som levede længe i Corinaldo, og døde der, og organisten Gaetano Antonio Callido, som efterlod byen to exceptionelle pibeorgler, det ene til datteren, nonne i klausur i de omgivelser som i dag huser den lokale malerisamling. Blandt de offentlige bygninger er Palazzo Comunale værd at se; et godt eksempel på neoklassicistisk arkitektur med den lange søjlegang som munder ud i via del Corso, det forhenværende Convento degli Agistiniani, bygget i den anden halvdel af syttenhundredetallet, og i dag anvendes som hotel, Teatro Comunale (1861 69), tilegnet Carlo Goldini, og Casa del Trecento, som huser Pro Loco og er det ældste i byen. Kirkerne afslører hele stedets åndelighed, som bestyrkes af det lange tilhørsforhold til Pavestaten. Collegiata di s. Francesco har antik oprindelse (1265), men viser sig for os i rekonstrueret form fra sekstenhundredetallet, og især syttenhundredetallet, da klostret blev grundlagt (1749), og den nye kirke blev opført (1752 59). Santuario di S. Maria Goretti, med det forhenværende kloster, som i dag anvendes som egnsmuseum og kommunalt bibliotek, indlemmer med karaktertræk fra det 18. århundrede den gamle middelalderkirke S. Nicolo. Chiesa del Suffragio, fuldendt i 1640, blev efterfølgende revet ned og rekonstrueret for at blive genåbnet i 1779. Den indeholder et maleri af Claudio Ridolfi, som blev anbragt på det store alter på dagen for den første indvielse, den 6. januar 1641. Et andet af Callidos orgler findes i kantoriet af træ over indgangsdøren i Chiesa dell'addolorata, indviet i 1755. På Piazza S. Pietro er klokketårnet alt, hvad der er tilbage af kirken af samme navn, som blev revet ned i 1870, da den var ved at styrte sammen. På dens plads troner et stort cedertræ fra Himalaya, sandsynligvis plantet af en modstander af kirken, for at man ikke skulle genopbygge en ny religiøs bygning. Og nu vender vi tilbage til murene omkring byen. Det første den besøgende støder på er Sperone tårnet fra det 15. århundrede, 18 m. højt og femkantet, tilskrevet arkitekten Francesco di Giorgio Martini fra Corinaldo En kilometer intakt mur Siena, og restaureret flere gange. Blandt tårnene fremtræder også Scorticatore tårnet (hvor murene når 15 meters højde), Mangano tårnet, og Calcinaro (mørtel) tårnet, som har fået navn efter professionen af de, som boede der. Rotonda'en, derimod, som er en del af renæssance-tilføjelsen som afsluttedes i 1490, strækker sig mod vagternes løbegrav, og når helt til Landroni, en søjlegang som udspringer fra overbygningen af strukturerne fra sekstenhundredetallet langs via del Corso. Derfra kommer man tilbage til murene, som indeholder nogle imponerende befæstede porte. Den mest interessante del af ringmuren er måske Porta S. Giovanni, da der her er bevaret mange uændrede forsvarselementer. Denne epokes militær-arkitektur præsenterer på dette stykke hele sit apparat til pilebuer, geværer, kroge, forsegling og murkroner. Drejer man mod Bargello brønden når man til terrassen over portens bue, hvorfra man - som Prins Charles af England i 1987 - kan beundre den historiske bymidte og det omgivende landskab indtil man med øjnene, og på klare dage, ser helt til Monte Conero. 007 51 49 kunsthåndværkere, og til vinavlere og fødevareproducenter, ind imellem også uden for centrum. Du får indikationer til hoteller, bondegårde, campingpladser, og andre overnat - ningsalternativer, og ligeledes til restauranter. I samråd med kommunerne har I Borghi più belli d Italia yderligere kvalitetsmærket nogle af disse tips med et lille rødt symbol. Corinaldo Fornøjelser og smagsoplevelser LANDSBYENS PRODUKTER typiske lokal gastronomi. Byen er også en del af Parco Archeologico De berømte Verdicchio vinranker di Suasa (Suasas arkæologiske fra højdedragene omkring park). Denne romerske by opstod Corinaldo giver en delikat vin, i det 3. århundrede e. Kr. i dalen med en sart halmgul farve, og ved floden Cesano på en antik vej med en tør og harmonisk smag. mellem Adriaterhavskysten og de Den er perfekt til fiskeretter. Det appeninske dale, i et område som er endnu ikke Doc, men Rosso di tidligere var besat af gallere fra Corinaldo lover godt. Området Siena. Arkæologer har fundet et byder også på ekstra jomfru - domus fra midten af det første olivenolie, pølser og honning. århundrede e. Kr., hvorfra der er udgravet ca. 20 gulvmosaikker. Parken ligger ca. 4 km fra Corinaldo, på Pian Volpello egnen. Landsbyen er også et Passatelli (små brødstænger) udmærket udgangspunkt for i kapunsuppe er en egnsret, pilgrimsrejser (på 40 minutter når som egentlig stammer fra det man Eremo di Fonte Avellana, traditionelle køkken i Romagna. grundlagt omkring år tusind af Vincisgrassi, en slags ovnlasagne Skt. Romualdo i et landskab af med lag af tomatsovs, parmesan, sammenkædede skove; og pasta og bechamel, er typisk i en indenfor en time er man i Assisi stor del af Le Marche. Stegt and, og i Loreto), eller turistrejser. fyldt med salvie, rosmarin og Urbino er 30 km væk, de hvidløg, og med tilbehør af spektakulære Frassasi grotter ligger kartofler i store stykker, er en en time derfra i bil, Senigallia oplevelse værd på Corinaldos med sin finkornede sandstrand restauranter. kun 15 minutter væk, og slottene i Gradara og San Leo - for nu at blive i det middelalderlige hjørne - finder man efter 45 minutters Corinaldo opnåede i 2002 " la kørsel. Bandiera Arancione" (Det Orange Flag) for byens serviceniveau, men også "Bandiera Verde Årstider i prosa, sommer og agricoltura" (Det Grønne vinter. Baseret mest på børne - Landbrugsflag), for hensynet til teater. Iscenesætter optil 14 naturen, og den er en del af det forestillinger om året. Contesa såkaldte "Consorzio di Frattula", del Pozzo della Polenta, tredje til promovering og fremmelse af LANDSBYENS SPECIALITETER ANDRE SEVÆRDIGHEDER KUNSTHÅNDVÆRK Go.Ti via del Corso 42, tlf. 071 67863, guldsmedeværksted. Ceramiche Jakab via del Corso 37, tlf. 071 7975341, Fratelli Maori via Nevola 44, tlf. 071 679017, restaurering af antikke møbler. Lenci Mobili via Corinaldese 19, tlf. 071 67069, møbler og restaurering. DIVERSE Shopping Azienda Agricola biologica San Lorenzetto via S. Lorenzetto 18/A, cell. 333 4315453. Azienda Vinicola Baldarelli Valerio via Strada delle Coste 4, tlf. 071 679086, cell. 339 1477515. EVENTS Azienda Vinicola Mencaroni Maurizio via Madonna del Piano 58, tlf. 071 67842, cell. 335 8339964. Alimentari Bruciati Pietro via Borgo di Sotto 41, tlf. 071 67012, udmærket Verdicchio. Landhandel Azienda Agricola Libenzi Laila strada di S. Liberata 62, tlf. 071 67817, Brescini via S. Lorenzetto, tlf. 071 679264, økologisk landhandel. Baldarelli strada delle Coste 4, tlf. 071 679017, udmærket Verdicchio. Barattini Pascucci Romualdo via S. Maria 81, tlf. 071 679184 Cantina sociale Val di Nevola via Nevola, tlf. 071 7975558, Vinkooperativ: Rosso Conero og Verdicchio dei Castelli di Jesi. Enoteca Perbacco, via del Corso 50/52, tlf. 071 7976367, Vinkælder søndag i juli. Den historiske malede relikvier med træbuster, mindedag for belejringen i 1517, raffineret udført af sicilianske på hvilken der, hvert år siden billedhuggere i den første del af 1979, deltager ca. 300 statister i sekstenhundredetallet. datidens kostumer; tromme - slagere, fanebærere, bueskytter og Sala del Costume e delle trompetister. Kvarteret, som Tradizioni popolari, tildeles banneret i palio en, skal (egnsmuseum for klædedragter og forberede kostumerne til næste års folketraditioner), Largo XVII parade. Dragterne, som bruges en Settembre 1860, tlf. 0716 79043. gang, udstilles herefter på Her opbevares de bedste egnsmuseet. kostumer fra la festa del Pozzo della Polenta, skabt af lokale Jazz musik event. Her deltager skræddere over renæssance - de største italienske navne. modeller, og ikke mindst antikke værktøjer til tekstilarbejde. Corinaldo Estate, fra 15. juli til 15. september: Arrangementer og Chiesa di Madonna del Piano, forestillinger promoveret af historisk udstilling. Stedet, som er kommunen i samarbejde med placeret ved foden af højdedraget tilknyttede foreninger. hvor middelaldercentret blev grundlagt, vedrører arkæologisk Halloween, sidste uge i oktober. forskning, og består i dag af en Frygten bliver "tematiseret" og strækning udvendigt og stillet til skue i arrangementer og indvendigt i kirken, illustreret ved sammenkomster med scene- eller tavler og ved udstillede materialer kulturpersonligheder, og med en i salen, som er dedikeret til en lille en på byens beværtninger. rekonstruktion af det antikke landskab, af arbejdslivet, og af livet i klosteret, fra hvilket resterne er udgravet. Info: tlf. 080 Civica raccolta d arte Claudio 6793207 679047. Ridolfi, piazza del Cassero, tlf. 0716 79047. Beliggende ved det forhenværende kloster Convento Tennis, svømmebassin, udflugter i delle Suore Benedettine, de nærliggende kunstbyer. aftenåbent om sommeren; overvågede kunstmalerier, skulpturer og udgravningsfund, heriblandt 18 udhuggede og MUSEER OG KUNSTGALLERIER BONDEGÅRDSFERIE/ La bottega del fornaio, BONDEGÅRDS - RESTAURANTER Villino Campagnolo Frantoio Brignoni, via del Velluto 7, tlf. 071 67640 via G. Branca, tlf. 071 7976184, olivenpresse, salg af ekstra jomfruolivenolie. Lenci Mobili, via Corinaldese 19, tlf. 071 67069, møbler og restaurering. RESTAURANTER Il Pesce Spada strada di S. Liberata 2, tlf. 339 2396889. Fiskeretter. Ai 9 tarocchi, viale Dietro Le Monache, 8, tlf. 071 7976277, Spisesteder via Gasparini 4, tlf. 071 7975159, egnsretter. Col Verde via per Montalboddo 52, tlf. 071 7976023, Hjemmelavet landmands - pasta. Logi. HOTELLER OG RESTAURANTER Al Casolare via Corinaldese 6, tlf. 071 7976006. Il Giglio via del Corso 8, tlf. 071 7976324/5. De anbefalede seværdigheder, såvel som de konkrete tips om restauranter, hoteller, etc., som præsenteres her, er udelukkende et udvalg udarbejdet af I Borghi più belli d Italia, uden medvirken fra ENIT. I Tigli via del Teatro 3, tlf. 071 7975849, Indenfor murene, har værelser med murede vægge med udsigt. Overnatning Spisesteder Overnatning Shopping UNDERHOLDNING BED & BREAKFAST Coccioni Adriana, via del Quattrocento 2, tlf. 339 6927295, Camera con vista Strada dei Venturosi, tlf. 071 7976265. Casa del Fonte, Strada di Fonte Vincareto, 10, tlf. 071 7975635. Camera con Vista Strada dei Venturoli, 6 tlf. 071 7976265, cell. 328 6796807, www.camera-con-vista.it CAMPER PARKERING Col Verde Område med udstyr på via per Montalboddo 52, tlf. 071 7976023, åben fra april til september, kun ved forudbestilling. Yderligere et område på Piazzale della Liberazione, tlf. 071 679047.

Italiens smukkeste landsbyer VAL D AOSTA 9 Bard (AO) PIEMONTE Chianale(CN) Garessio (CN) Macugnaga (VB) Mombaldone (AT) 13 Neive (CN) Orta San Giulio (NO) Ostana (CN) Ricetto di Candelo (BI) Vogogna (VB) Volpedo (AL) LIGURIA 17 Apricale (IM) Brugnato (SP) Campo Ligure (GE) Castelvecchio di R. B. (SV) Cervo (IM) Colletta di Castelbianco (SV) Finalborgo (SV) Lingueglietta (IM) Manarola (SP) Millesimo (SV) Montemarcello (SP) Noli (SV) Tellaro (SP) Triora (IM) Varese Ligure (SP) Verezzi (SV) Vernazza (SP) Zuccarello (SV) LOMBARDIA Bienno (BS) Castellaro Lagusello (MN) Cornello dei Tasso (BG) Fortunago (PV) Gradella (CR) Gromo (BG) Lovere (BG) Mazzo di Valtellina (SO) 21 Monte Isola (BS) Oramala (PV) Porana (PV) Soncino (CR) Tremezzo (CO) Zavattarello (PV) TRENTINO Canale (TN) 25 Rango (TN) San Lorenzo in Banale (TN) ALTO ADIGE 29 Chiusa/Klausen (BZ) Glorenza/Glurns (BZ) Vipiteno/Sterzing (BZ) VENETO Arquà Petrarca (PD) Asolo (TV) Borghetto (VR) 33 Portobuffolè (TV) FRIULI VENEZIA GIULIA Clauiano (UD) Cordovado (PN) Fagagna (UD) Gradisca d isonzo (GO) 37 Poffabro (PN) Valvasone (PN) EMILIA ROMAGNA Bobbio (PC) Brisighella (RA) Castell Arquato (PC) Compiano (PR) 41 Dozza (BO) Montefiore Conca (RN) Montegridolfo (RN) Vigoleno (PC)

Norditalien VAL D AOSTA LOMBARDIA TRENTINO ALTO ADIGE FRIULI VENEZIA GIULIA VENETO PIEMONTE LIGURIA EMILIA ROMAGNA TOSCANA MARCHE UMBRIA ABRUZZO LAZIO MOLISE CAMPANIA SARDEGNA BASILICATA PUGLIA CALABRIA SICILIA

Chiusa/Klausen, sid 29

Bard BARD KOMMUNE (AOSTA-PROVINSEN) HØJDE 381 meter INDBYGGERE 140 SKYTSHELGEN Madonna dell Assunta, 15. august TURISTINFORMATION Forte di Bard, Polo Museale e Culturale, tlf. 0125 833811 info@fortedibard.it www.fortedibard.it Reservering af besøg og laboratorier tlf. 0125 833817 A.I.A.T. La Porta della Vallée Azienda Informazione Accoglienza Turistica Syndacat d Initiative tlf. 0125 80 48 43. www.laportadellavallee.com Kommunen, Piazza Cavour, 4 tlf. 0125 80 31 34 info@comune.bard.ao.it www.comune.bard.ao.it VEJEN DERTIL I bil: Motorvej A5 Torino- Aosta, frakørsel Pont St. Martin eller Verres. Fortsæt derefter i retning af Aosta med SS 26. Med tog: stationen Pont St. Martin, derefter rutebil. AFSTAND I KM Aosta 47 km, Ivrea 22 km. INTERNET www.valledichamporcher.it Under et skifertag Stedets ånd Navn Stednavnet stammer fra det keltiske ord bar, der betyder klippe eller et befæstet sted og ikke fra det franske ord bar, der betyder barbe, en ferskvandsfisk, som også findes i våbenskjoldet hos stedets adelsfolk. Dette har nemlig forvirret historikerne. Våbenskjold Det er et typisk beskrivende våbenskjold, der forestiller stedets navn. I vores tilfælde drejer det sig om to barber (bars på fransk) i et blåt felt, overstrøget med små guldkors. Den første, der anvendte det heraldiske våbenskjold med fiskene, som allerede tilhørte Barfamilien af Lorraine, skulle være Ottone 1. i 1100-tallet, der sandsynligvis var fæstningens bygherre. Historie 31 25 f.kr. Langs den brolagte sti, der går fra Bard til Donnas kan man stadig se de glatte sten og de understøttende mure fra gallernes gamle vej. 1100-tallet. Ottone af Bard bygger en borg på forbjerget, der udnytter den fortræffelige position til at opkræve en vejafgift af de vandrende og på handelsvarer. Det første dokument, der viser tilstedeværelsen af en borg på dette klippefremspring, der tilhørte adelsfolkene af Bard, er fra 1034. Ca. 1150. Langs vejen, der forbinder Bard med Donnas, blev hospitset Saint Jean de la Pierre dai Cavalieri di San Giovanni di Gerusalemme grundlagt, der havde pligt til at give hjælp til de pilgrimme og handlende, der rejste på konsulærvejen. 1242. Klippen erobres af Amadeo 4. af Savoyen, der laver den oprindelige borg om til en fæstning. 1661. Hertugen Carlo Emanuele 2. får sløjfet fæstningerne Verrès og Montjovet og overflyttet sit artilleri til Bard, der fra det øjeblik bliver Savoyens forsvarsbastion i Valle d Aosta. 1800. Ved morgengry den 14. maj går Napoleons hær med 40.000 mand over Alperne gennem Gran San Bernardo for at overraske den østrigsk-piemontiske hær, der havde indtaget Po-sletten. Napoleons tropper ankommer hurtigt til Bard, hvor de bliver blokeret af den østrigske garnison, der forsvarer fortet. Landsbyen falder i fransk - mændenes hænder den 21. maj ved et natligt overraskelsesangreb. Fortets kommandant, kaptajn von Bernkoph overgiver sig dog ikke, VAL D AOSTA 9

Italiens smukkeste landsbyer før han efter en hel dags bombarde - menter bliver tvunget til det. Napoleon, der er irriteret over den uventede modstand, jævner fæstningen med jorden. 1830 38. Carlo Felice genop bygger fortet, der stadig skal fungere som forsvar mod fransk mæn dene. Projektet, der bliver udtænkt af militæringeniøren Francesco Antonio Olivero, går ud på, at fortet kan modstå tre måneders belejring med opbeva rings magasiner til proviant, 50 skydeskår og en garnison på 416 medlemmer (dobbelt så mange, hvis de indkvarteres i halm på jorden). 1975. Fortet, der ikke længere anvendes til militære formål, overgår til Valle d Aosta-regionen. Særpræg Blandt de mange berømte personer, der er kommet forbi på denne egn, er det en anonym redaktør af Messager Valdôtain, der bedst har beskrevet stedets ånd. Han skrev i 1959: "Bard sidder fast som en kile, mellem to bjerge. På den ene side ligger det bjerg, der bærer fortet ( ), på den anden side er der et endnu højere bjerg ( ). Bard ligger der midt imellem. Der er omkring fyrre huse. Alle så tæt beliggende, at alle skifertagene nærmest bliver til et stort tag. Hvis man kigger på landsbyen fra oven, tror man at man ser en dynge sten, en clapey. Lands byen gennemløbes af en smal gade med gamle brosten, der stadig har mærker af de romerske legioners vognhjul. Længere oppe ligger en smuk kirke med et lille klokketårn. Husene er alle gamle med døre og vinduer og balkoner i forarbejdet sten og er utroligt smukke. Erindringer Blandt deltagerne i belejringen af Bard var der også en ung funktio - nær i Napoleons administration ved navn Henri Beyle, som senere skulle blive kendt som Stendhal, forfatteren til Rødt og sort og Klostret i Parma. Den fremtidige, store forfatter var dengang kun 17 år. I hans erindringer var ilddåben under fortet i Bard så levende, at han havde brug for at nedskrive den 36 år senere i sin autobiografiske roman Le vie de Henry Brulard. Her fortælles det, at "kanon - skyderiet over Bard lavede en skrækkelig spektakel", og vejen fra Bard til Ivrea var fyldt med døde heste. Han kan også huske, at han tilbragte natten i en præstebolig, og præsten var bange for alle de forbipasserende tropper. For at trøste ham talte den unge mand til ham på fransk, og præsten takkede så igen ved at forklare, at Donna betyder kvinde, cattiva ond... Det var der fortæller Standhal at mit italiensk begyndte. Personligheder Napoleon, Cavour og Stendhal har alle haft noget med Bard at gøre, og på en eller anden måde har de været medvirkende til stedets historie. Især de to første, da den sidste blot var observatør til en begivenhed, som han har efterladt en skitse af (en tegning, der illustrerer hærens fremmarch gennem slugten ved Bard). Hvis Napoleon ødelagde fortet, så del tog Cavour i dets genop bygning, men uden videre begejstring. Han opholdt sig her i nogle måneder i 1831 på ordre fra savoyerne som stedfortræder i ingeniørkorpset for at føre tilsyn med arbejdet. Tiden i Bard blev af den fremtidige statsmand oplevet som en straf, et eksil. Han skrev faktisk: Jeg befinder mig alene på et ensomt sted uden nogen som helst ressourcer, omgivet af arbejdere (...) tvunget til at slå tiden ihjel ved at spille tarok med forretningsførerne. Kuriositeter Der er to kuriositeter. Den ene har med fæstningen at gøre. Da fortet klarede sig over alles forventning, endda så godt, at Napoleon blev rasende på denne frygtelige borg i Bard, måtte den franske general Marmont bruge krigslist for at få sin hær over den vej, som fortets forsvarere beskød med kanoner. Han spredte gødning og hø på vejen og lod vogne og kanoners

Bard Under et skifertag hjul polstre med hø for at dæmpe al lyd. Det lykkedes for en del af artilleriet at komme forbi fortet, men de fleste af tropperne befandt sig hurtigt under en regn af kugler, granater og haubitzer, der blev afskudt fra fæstningen, hvor man selvfølgelig ikke sov om natten. Den anden kuriositet er den såkaldte kvinderutschebane, der i oldtiden blev anvendt i forbindelse med frugtbarhedsritualer som en rutschebane ned ad klippeskråningen. Frugtbarhedselementet er sand - synligvis afbilledet ved de slange - formede spor på klippen. Den frygtelige borg i Bard, der irriterede Napoleon Det gør et stort indtryk i et tryk fra 1829 at se Bards nøgne klippe efter fæstnings ødelæggelse på ordre af Napoleon. Fordi dette sted med sin strategiske beliggenhed på toppen af et klippefremspring, som dominerer en slugt, der gennemløbes af en flod og af den eneste fremkommelige vej er et Skiftertage helt oplagt sted for et fæstnings - værk. Så tredive år efter Bonapartes gennemmarch blev fortets genop - bygning befordret af Carlo Felice af Savoyen, der frygtede en ny fransk aggression. Det imponerende fort, der dominerer dalen, stod færdigt i 1838 efter 8 års arbejde, og vi kan nu se de tre bygningsdele, der ligger på forskellige niveauer: Opera Ferdinando forneden, Opera Vittorio i i midten og Opera Carlo Alberto foroven. Den nye fæstning betragtes som et mesterværk inden for militær - arkitektur. Den kompakte og store fæstning bestående af kaserne, overdækkede løbegrave, imponerende mure og skydeskår følger fuldstændigt klippefrem - springets sider. Den har 283 rum og kan huse op til tusind mand. Sidst i 1800-tallet startede fæst - ningens nedgangperiode, hvor det først blev anvendt som tugthus og derefter som ammunitionslager. Den stemningsfulde middelalder - borg, med sine tage belagt med lose, de lokale skifterplader, befinder sig ved foden af fortet langs den gamle romerske vej. Man kan se adskillige fragmenter: Et stykke af vejen, hvælvinger, mure, broen over floden. I landsbyen er der bevaret 25 huse, der er erklæret historiske monumenter så som Casa Nicole (nr. 41-45) fra 1500- tallet. Bygningen, der delvist er bygget på en af landsbyens byporte, tilhørte adelsfamilien De Jordanis, og i 1744 blev den bopæl for adelsfamilien Nicole, de sidste grever af Bard. På den udvendige pudsede mur kan man stadig se mærker af de projektiler, som forsvarerne af fortet i maj 1800 skød mod Napoleons hær. Casa Challant (nr. 46), der blev bygget i 1500-tallet og var bopæl for grev Filiberto di Challant, ligger ved siden af en karakteristisk arkade, og på facaden kan man se nogle smukke vinduer i forarbejdet sten og rester af gamle fresko - malerier. Også Casa Valperga (nr. 22) er interessant og kan genkendes på døren med de to buer midt på facaden og de to vinduer med kryds. Inde i de mange boliger kan man stadig se stentrapper, presser, arkitraver og formede døre efter middelalder - model. Sognekirken er udvendig ikke særlig interessant, hvorimod klokketårnet stammer fra 1400-tallet og har en firkantet tårnform med tre rækker vinduer. Det gamle springvand midt i landsbyen, der blev opført i 1598, står ved siden af en 170 m høj stensøjle med et menneskehoved på toppen, hvis oprindelige betydning ikke kendes. Denne lille kommune, der kun har et areal på 3 km 2, er så heldig at have to naturlige kuriositeter så som de gigantiske kødgryder (runde fordybninger i flodlejets klippe) og de erratiske blokke (på grund af gletschernes bevægelse i kvartær - tiden), begge kan ses på den nuværende kirkegård. Andre beviser på menneskers gøren i tidernes løb er billederne udhugget i klipper fra den yngre stenalder på de glatte klipper ved foden af fortet og ruinerne af hospitset Saint Jean de la Piere (1200 1300-tallet) langs vejen til Donnas. VAL D AOSTA 11

Bard Fornøjelser og smagsoplevelser LANDSBYENS PRODUKTER Det er svært at forstå, at et lille smalt stykke opdyrket jord langs Dora og nogle terrasser ved kanten af den romerske vej er nok til, at man takket være nogle få opdyrkeres stædige indsats kan lave en dyr vin med det charmerende navn: Vino dei rocchi di Bard. Det er en rødvin med en fornem farve tenderende mod granatæble, med en mandellignende bouquet, fra vinstokken Nebbiolo, der kan blive op til 12 grader. Vinen var med rette allerede berømt i oldtiden. LANDSBYENS SPECIALITETER Her er to traditionelle egnsretter til fester og årsfester: Le fiuor di cousse, der er fyldte græskarblomster tilberedt i ovnen og le paste ad melia, pasta lavet af majsmel, hvis dyrkning ifølge overleveringen blev indført i dalen af grev Nicole omkring midten af 1800-tallet. Til jul efter midnatsmessen styrker man sig med en kop varm suppe, le bæuf de Noël. ANDRE UDFLUGTSMÅL Besøget på Forte di Bard giver mulighed for en dejlig vandretur langs vejen, der slynger sig op til fæstningen. En anden nem udflugt er til lokaliteten Mabec, hvor de gigantiske kødgryder ligger. Længere oppe over landsbyen er der to små interessante landsbyer, som man kan nå til fods fra den lille landsby Jacquemet eller i bil fra Albard di Donnas. Det drejer sig om Albard, der har nogle huse af middelalderlig oprindelse og et kapel fra 1800-tallet og Crous, der er nogle få stenhuse under nogle kastanjetræer. Fra Bard kommer man nemt hen til den romerske vej fra Donnas, som de fleste steder er udhugget direkte i klippen. Hvorimod fra den lille landsby Albard kommer man via kastanje- og bøgeskovene til Tête de Cou, en panoramisk forhøjning ud over dalens bund. Hvis man ønsker at komme højere op, så er der hele området mellem Gressoney-La-Trinité og Champorcher, som ejendommeligt nok har en meget forskelligartet alpenatur, der strækker sig fra bjergmassivet Monte Rosa til Rosa dei Banchi, og omringer en dal, der er rig på historie og berømte vingårde. Kort fortalt så kommer man gennem svalende kastanjeskove og nåleskove fyldt med bække, højsletter, gletscher og imponerende klippevægge. BEGIVENHEDER Festa della Madonna del Caravaggio, i lokaliteten Albard, den anden søndag i juli. Festa dell Assunta, 15. august. Festen for stedets skytshelgen arrangeres af den lokale turistforening, Amici del Forte di Bard, der organiserer mange begivenheder i årets løb, heriblandt levendegørelser af historiske begivenheder: Fortets overgivelse i 1800, hvor det blev belejret af Napoleons hær eller Cavours ophold i 1831. Hyrdespil, den 24. december i landsbyens gader. MUSEER OG KUNSTGALLERIER Efter en restaurering er Forte di Bar blevet til et museum om sig selv, et fremragende eksempel på militærarkitektur, der har bevaret sin oprindelige karakter i nogle af sine strukturer, såsom Opera Vittorio. På første sal i Opera Carlo Alberto blev Museo dalle Alpi indrettet i 2006. Udstillingen løber over tredive sale på i alt 1600 km2. Museet er et innovativt sted, der ved hjælp af lyd, video og tredimensionelle gengivelser fortæller om bjergene, der er blevet brugt og forvandlet af mennesket. Udstillingerne er inddelt i fire sektioner: Den første er tilegnet Alpernes natur, den anden Alpernes skabelse, den tredje har som tema alpin kultur fra bronze - alderen til 1800-tallet. Den fjerde sektion begynder med romantikkens opdagelse af Alperne frem til masseturismen. For information: Associazione Forte di Bard, tlf. 0125 833811, www.fortedibard.it Fra 2010 vil også Museo del Forte, der vil komme til at ligge i det øverste Opera Ferdinando, kunne besøges. Også fra 2010 vil Museo della Frontiere åbne i det nederste af Opera Ferdinando. Udstillinger og begivenheder er derimod allerede i gang. SPORTS- OG FRITIDSAKTIVITETER Klippeklatring, vandreture, udflugter. KUNSTHÅNDVÆRK Magica...Bula Elver, feer, nisser og ikke blot kunsthåndværk Via Vittorio Emanuele II tlf. 0125 809875 328 8588166. DIVERSE Shopping Adret Kultursted egnsprodukter fra Valle d Aosta. Via Vittorio Emanuele II, tlf. 347 7670220 www.adret.ao.it Sapori del Forte Egnsprodukter fra Valle d Aosta, oste, pølser, likør, vin, kager, kaffe På Forte di Bard Passage au Fort tlf. 0125 804032 commerciale@nicolettasrl.com Artigianato del Forte Salgssted for I.V.A.T karakteristiske håndværksprodukter fra Valle d Aosta Butiksindretningen forsøger at ligne boder på det tusindårige marked i Sant Orso, mens der fremover er planlagt multimediesupport, der illustrerer de karakteristiske træk og formålet med traditionerne på MAV - Museo dell Artigianato Valdostano På Forte di Bard Passage au Fort tlf. 0125 809825 bard@ivat.org www.ivat.org Cioccolateria del Forte Chokolade, bolcher, kager på Forte di Bard Passage au Fort Libreria del Forte Bøger om Alperne, bøger fra Valle d Aosta, postkort På Forte di Bard Passage au Fort Artigiano di tradizione Bottan Cesare Skulpturer i træ og fedtsten Via Vittorio Emanuele II, tlf. 0125 803986. Artemisia Galleri for samtidskunst Via Vittorio Emanuele II tlf. 0125 1969228 info@laurafrancescato.it www.galleriartemisiadi bard.it Spisesteder RESTAURANTER Ponte Antico Trattoria Via Umberto I n.19 tlf. 0125 809851, 3471623055 Ad Galias **** Hotel Restaurant Via Vittorio Emanuele II tlf. 0125 809878, info@hoteladgallias.com www.hoteladgallias.com Overnatning BED & BREAKFAST Le Bon Réveil via V. Emanuele II, tlf. 0125 803986, bonreveil@libero.it www.bonreveil.valleaosta.it Vecchio Torchio Via Vittorio Emanuele II, tlf. 0125 809860, 347 8743254.

Neive NEIVE KOMMUNE KUN DEN GAMLE BYDEL (CUNEO-PROVINSEN) HØJDE 308 m. INDBYGGERE 2930 (300 i landsbyen). SKYTSHELGEN San Michele, 29. september. TURISTINFORMATION Comune tlf. 0173 67004/67110. Duften af vin VEJEN DERTIL I bil: fra Torino hovedvej 29 til Vezza, herefter landevej til Castagnito e Neive. Fra Cuneo SS 231 mod Asti indtil krydset Baraccone di Castagnito, herefter til højre i 6 km. Fra Milano eller Genova Motorvej A 7 til Tortona, herefter A 21 frakørsel Asti øst og SS 231 mod Alba, indtil skillevejen til Castagnole Lanze. Med tog: linjerne Torino Bra Alba Neive / Asti Alba, Neive station. AFSTAND I KM Cuneo 73, Torino 70, Asti 25, Alba 12. INTERNET www.comunedineive.it neive@reteunitaria.piemonte.it Stedets ånd Navn Stedet skylder sit navn til en adelig romersk familie, la gens Naevia, som den var under besiddelse af. Våbenskjold Afbilder et rødt klæde med tre - bladet sølvkors, med lignende kors af mindre dimensioner i siderne. Over klædet er anbragt en gul ringmur med tårne, og omgivet af grene af eg og laurbær, symboler på styrke og ære. Ud fra karakter - trækkene er det muligt at det stammer fra tiden for de første korstog. Historie I år 100 f. Kr. blev Neive en vigtig romersk bosættelse, krydset af via Aemilia Scauri, som blev bygget i år 100 f. Kr. af konsul Emilio di Scauro. I år 100 300 e. Kr. Romaniseringen af landet fandt sted fra det første århundrede før Kristi fødsel, og til det tredje århundrede efter Kristi fødsel. Efterfølgende blev Neive, som de andre romerske provinser, udsat for invasioner fra barbarerne. I Middelalderen omkring år tusind blev der på den højeste bakke bygget en borg, befæstet til forsvar mod saracenerne; i dokumenterne taler man om Oppidum Nevearum. På den højre side af bjergbækken Tinella, på Santa Maria del Piano egnen, ovenpå resterne af et tempel dedikeret til Diana, bosatte sig den første kerne af benediktinermunke, som kom fra Abbazia di S. Benigno Canadese. Det begyndte med en celle, og herefter en grancia eller landbrugsvirksomhed, og endelig et kloster, som husede 100 munke. Fra dette kloster bevares stadig det smukke romerske tårn og det tilstødende sakristi. Omkring år 1190 blev Neive en del af Comune Consortile (kommune konsortium) med Barbaresco, Trezzo, S. Sisto, Neviglie og S. Maria del Piano. Mellem 1200 1700. Fra år 1200 og fremefter blev Comune di Neive et stridsmål mellem byerne Alba og Asti. Efterfølgende kom Neive og Asti til at høre under Visconti erne (1387 1512), herefter den franske konge, Karl 5, og til sidst Savoyerne. Det ældste referat dateret 16. maj 1564, er bevaret på Archivio Comunale, (det kommunale arkiv). I 1800-tallet, ved begyndelsen af den franske revolution, blev Neive annekteret til Napoleons kejserrige, og i referatet dateret den 8. juli, 1800 kaldes rådet for kommune, og PIEMONTE 13

Italiens smukkeste landsbyer borgmesteren og det kommunale palads for Maire og Mairie på fransk. Denne domsmagt ender den 30. juni, 1848, og Neive tilhører igen Savoia. I 1843 overstiger indbyggertallet i Neive 3000 personer. I 1865. Den 5. maj, 1865 indvies Neives jernbanestation, med turen af det første tog til Alba. Hermed begynder den urbane udvikling af Neive Borgonuovo. I 1879 overtager den kommunale administration "spinderi"- bygningen, for at omdanne den til kommunale kontorer og underskoler, og de ligger der stadig. Særpræg Neive ligger på overgangen mellem den sidste af Langa del Moscatos bakker og Monferratos højdedrag. I den lille gamle landsby er husene terracottafarvede, og nogle af dem har stadig syttenhundredetallets yndefuldhed, med røde tag, og genkalder farverne på efterårets vinranker, når Langhes bløde bakker forbereder sig på at afsondre deres dyrebareste frugt. Erindringer "Derfra kunne man med øjnene springe over Mangos bjergkam, og udover sletterne ved Neive og Castagnole kunne man skelne de gråblå dampe som svævede over strømmen". Beppe Fenoglio fra Partisanen Johnny (1968) beskriver bakkerne som danner bagtæppe for partisankrigen i Alba, den lige strækning mellem Neive og Castagnole, hvor hovedpersonen holder vagt. Personligheder Romano Levi er brændevinens poet. Det var den store vinkender Luigi Veronelli, som opdagede ham, og i en artikel fra 1971 i ugebladet Epoca med titlen "Brændevinens aristokrati", beskrev dagligdagen hos kunstneren fra Neive, mellem kunst og destillation. Siden dengang er hans huslabora - torium blevet midtpunktet for besøgende som, udover de destillerede varer, søger forfatteren til de vidunderlige etiketter. Levis etiketter er en kunstform, som fødes med ilden, asken, druekvaset, ligesom brændevinen. Og "brændevinsenglen" defini - tion af Veronelli har dedikeret al sin kreativitet til brændevinene: udover at lave dem, tegner han etiketterne, endda mere end 400, alle håndmalede og grupperet efter præcise tids- eller temareferencer, som en serie af utugtige kvinder. Kuriositeter Neive er kendt som landet med de fire vine: Det bliver markeret på et hotel og i en vinhandel i byen. Men hvilke er de fire vidunderlige nektarer af Doc? Først og fremmest Barbaresco: Vinen, som stammer fra vinmarkerne sydvest for

Neive Duften af vin landsbyen, anses for en af de bedste cru-vine i Langhe distriktet. Herefter Dolcetto (Neive falder under Albas Doc), Moscato d'asti, for dens uforlignelige aroma af blåregn og lindetræ, og til sidst Barbera (også den fra Alba), for dens parfumerede duft af morbær og blomme. Husene med de røde tage i en lille gammel landsby Som i Italo Calvinos usynlige byer, kan den tabte ynde fra mange steder i de italienske provinser kun findes på gamle postkort, hvor alt synes smukkere, end det der findes nu. Også Neive har sin cement, som belejrer den, men den historiske del, viklet som ringe inden i det gamle tilholdssted, er heldigvis stadig til at se overalt. Borgen findes ikke mere, men middelalderkomplekset for bydelen er blevet tilbage, med husene med de røde tage anbragt et efter et. Fra toppen af den gamle bymidte nyder man en strålende udsigt udover de omgivende vinmarker. Da dette er et anerkendt vinområde, bør man ikke undgå et besøg hos vinproducenterne, ofte huset i herskabsboliger, som i palæet fra syttenhundredetallet på Conti di Castelborgo, hvis vinkælder udsen - der balsam mellem dekorationer og møbler fra perioden. Indgangen til den prægtige have på det lille slot, lukket inde bag landsbyens sydlige mure, er hovedværket fra arkitekten Giovanni Antonio Borgeses hånd (1751). Herfra er bevaret tre buer med dobbelte kolonner og en værdifuld smedejernslåge, monteret med Castelborgos våbenskjold. Fra samme arkitekt stammer Arciconfraternita di San Michele, opført i 1759 i savoy barokstil, med enkelt skib med høj central kuppel. På porten til kirken er der på mærk - værdig vis indhugget de revolutio - nære symboler for menneske rettig - heder. Den ældste bolig i landsbyen er Casa Cotto, som stammer fra begyndelsen af det 13. århundrede. Det var et fæstningshus, som tilhørte en rig bankfamilie. Huset havde også et lille tårn, som i dag er revet ned. Her ses værdifulde lofter og pejse fra denne epoke; under restaureringen fandt man i indgangsdørens bueindramning mursten fra romertiden. Det nær - liggende Torre dell'orologio (1224) stammer fra den samme periode, og er bygget under kommunen Astis herredømme. På muren findes en romersk gravsten tilegnet Valeria Terza af hendes mand, Caio Aelio. Endnu senere er klostrets tårn (det 10. århundrede), i romersk stil, med firkantet grundplan, og med to grupper af monofore, (buevinduer) på hver side og fem overflader om - kranset af dekorationer i små buer. Det er alt, hvad man møder i ruinerne af det gamle benediktiner - kloster, nævnt som Santa Maria del Piano, på vejen til Mango. En gang var det underlagt Abbazia di Fruttuaria di San Benigno Canadese. Op af de de hellige strukturer i Neive springer to kapeller fra det 15. århundrede, tilegnet San Rocco og San Sebastiano. Særligt Cappella di San Rocco viser sig med firkantet grundplan, og med port og klokketårn. Det ligger lige uden for de sydvendte mure, foran buen som udgjorde en af de to indgangsporte til landsbyen, og som i dag forbinder Casa Demaria (fra det 16. århundrede) med Castello dei Castelborgo. Kapellet blev rekonstrueret i 1783 af Borgese, men den originale centrale del er bevaret. Et lille kunstsmykke reddet fra forfald af de nuværende ejere er Casa Bongioanni, også udført af Borgese (1750), rig på freskoer, dekorationer og stuk fra epoken. Skulle man være interesseret i et godt eksempel på kunst fra nittenhundredetallet, skal man begive sig hen til til den nye kirkegård, ikke langt fra den historiske bymidte, for at se Cappella Riccardi Candiani, bygget i 1920'erne i en neogotisk stil; et værk af den torinesiske skulptør Carlo Biscarra. Facaden, som er inspireret af Duomo di Chivasso, bærer elegant sammen - satte terrakotta-dekorationer i gotisk og art nouveau-inspiration. Ind - vendigt, med enkelt skib, er kapellet dekoreret med freskoer af C. Ferro Milone, og indeholder gravene af familien familien Conti di Castelborgo. PIEMONTE 15

Neive Fornøjelser og smagsoplevelser LANDSBYENS PRODUKTER Barbaresco'en som fylder alterkarret med sin røde granatfarve som nærmer sig orange, er ikke den eneste velsignede frugt af disse jorde. Neive lever ikke kun af vin - også selvom der findes så meget, set ud fra kvaliteten og udbuddet - men producerer også en berømt spegepølse, med en sød smag og duft af Barbaresco, opnået fra det sparsomme opdræt af svin i området, og ikke mindst en lysebrun Piemonte IGP med fin smag og aroma - en anden spændende afgrøde fra Langa. I dette begrænsede bakkede område, på overgangen mellem Langhe og Monferrato, vokser derudover også den værdifulde Alba trøffel. LANDSBYENS SPECIALITETER Enhver gastronomisk oplevelse strejfer, i Neive, absolut muligheden for at kunne vælge, i den ideelle menu, mellem bagna caôda (varm grøntsagssauce), tajarin (meget tynde pastastrimler) med trøffel, carne cruda all'albese, (råt, hakket kød), coniglio all'civèt, (kanin marineret i vin og urter), nøddetærte, eller muskat sabaione. Ved store selskaber tilføjes fritto misto alla piemontese (mixed grill) - en meget fyldig hovedret, som fungerer som eneste ret - mens fondue med et tyndt lag af hvid trøffel er passende, hvis man vil ophidse smagsløgene. ANDRE SEVÆRDIGHEDER Den største fornøjelse her er at tage på vin-tur: Har du set filmen Sideways? Vi er i Langhe, et af de mest berømte vindistrikter i verden, og helt præcist i Barbarescoområdet, som berører fire centre: Udover Neive og Barbaresco, også Treiso og Alba, begge hyldet for den hvide trøffel. Alba med middelaldertårnene kan være udgangspunkt for en berusende on the road mellem smukke bakker, små landsbyer og vinkældre. Vejen går opad indtil La Morra (513 m højde), et af de smukkeste udsigtspunkter i Bassa Langa, med en smuk gammel bymidte fra middelalderen. Fra La Morra fortsætter man op og ned gennem strålende vinmarker og når Barolo (415 m højde), domineret af omridset af Falletti borgen (det 10. århundrede), som huser en velforsynet regional vinhandel. Vi er i hjertet af nebbiolo-druen, druesorten som Barolo og Barbaresco stammer fra, og som bærer navnet af en sen-efterårs atmosfære, som væder bakkerne med en spæd tåge under høsten. Efter at have forladt Barolo fortsætter man langs amtsvejene, som altid inviterer på bemærkelsesværdige afledninger i de omgivende bakker, indtil Monforte (480 m højde). Herfra kører man ned til Dogliani (295 m højde), kendt for sin Dolcetto. Og stadig mellem bakkeskråninger med vinranker, når man Serralunga (414 m højde), en uafbrudt række af cru, som får Barolo-elskere til at drømme. Efter få kilometer er vi i Castiglione Falletto (350 m højde), en gammel landsby forskanset på toppen af et højdedrag. Herfra var den vide udsigt over landsbyerne i Bassa Langa meget elsket af Cesare Pavese: "En vinmark rejser sig på ryggen af en bakke indtil den skærer sig ind i himlen, det er et velkendt syn...". Vi når til Grinzane Cavour med den berømte regionale vinkælder, indrettet i en kirke, og vi dedikerer den sidste etape til vinens hellighed. Det som fører os til Barbaresco (271 m højde). Så er vi igen tilbage i Neive, på bakkerne beskrevet af Fenoglio, og i dag hyldet for Moscato'en, som kan smages i den regionale vinhandel, som findes i sekstenhundredetallets borg i Mango (521 m højde). BEGIVENHEDER Teater og musik begivenheder i Auditorium San Giuseppe, januarjuni. For information: tlf. 0173 67004. La Primavera dei quattro Vini, i Borgonuovo, april. For information: tlf. 0173 67004. Festa Vendemmiale, første uge i september. Det er en stor begivenhed, som det sømmer sig for en vinby. Convegno Prima della Vendemmia, første lørdag og søndag i september. Convegno Salute in Langa, tredje lørdag i november. SPORTS- OG FRITIDSAKTIVITETER Mellem bakkerne, som er dækket af vinranker rundt om Neive, slynger de berømte og tiltrækkende stier i Dolcetto og Barbaresco sig. De kan krydses til fods, på cykel eller til hest. KUNSTHÅNDVÆRK Romano Levi Distilleria Via XX Settembre. Cantina d Arte di Cardino Via De Revello, 15. Amianto Fratelli Fabbri Via Boglietto. DIVERSE La Bottega dei Quattro Vini Piazza Italia, tlf. 0173 677014. I områderne fra sekstenhundredetallet, beboet af Conti (Greverne) di Castelborgo, stedet hvorfra man tager ud for at lære områdets prægtige vine at kende. Enoteca del Borgo Via XX Settembre. Aromatario Piazza Negro. Shopping La Cinciallegra Piazza Cocito. Spisesteder RESTAURANTER La Contea Piazza Cocito 8, tlf. 0173 67126, At lave mad og tage til Langa, at samle vilde urter og at tilberede bedstemors supper, årstidens produkter: det er Conteas filosofi, som i denne gamle herskabsvilla tilbereder menuer fra Piemonte. Om sommeren spiser man i den rolige gårdhave af sten. La Luna nel Pozzo Piazza Italia 23, tlf. 0173 67098. Cantina del Rondò Loc. Fausoni 7, tlf. 0173 679808, Il Camino Via De Revello 33, tlf. 0173 677272. Covo di Vino Piazza Italia, 23. La Bottega dei Quattro Vini Piazza Italia, tlf. 0173 677014. Trattoria dei Ferrovieri Piazza Garibaldi tlf. 0173 67092. Ristorante del Borgo C.so R. Scagliola tlf. 0173 677524. HOTELLER Locanda La Contea piazza Cocito, tlf. 0173 67126, www.la-contea.it, Man opholder sig i værelser med en atmosfære af det "Gamle Piemonte" med mulighed for, ved halvpension, at benytte den tilknyttede restaurant. Hotel dei Quattro Vini Via Fausoni 7, tlf. 0173 679874, info@hoteldeiquattrovini. com VÆRELSER TIL LEJE Antichi Poderi dei Gallina Via Tanaro 45, tlf. 0173 67068. Overnatning Erika Corso Giolitti 73, tlf. 0173 677171. Aromatario Piazza Negro, tlf. 0173 677206. Al Gavel Loc. Gavello, tlf. 0173 677306. I Sorì Loc. Pastura 2, tlf. 0173 679840. BONDEGÅRDSFERIE Fior di Pesco Via Moniprandi 2 tlf. 0173 67360. Azienda Agricola Fratelli Toso Via Longoria, 1 tlf. 0173 677377. Carlin Carlota Via Borio 6, Frazione Gavello, tlf. 0173 369051. Azienda agricola Fattoria San Giuliano Via Circonvallazione, 14 tlf. 0173 67364. BED & BREAKFAST Palazzo Demaria Via Demaria 19-21, tlf. 0173 677224, 338 3894110, www.palazzodemaria.com I Curtin Via Tanaro 20, tlf. 0173 67351. Pian della Fornace Via del Molino 60, tlf. 0173 67593. La Masseria Loc. Cottà 20, tlf. 0173 677184. Il Nido Via Gallina 16, tlf. 0173 67564. Casa Margot Via Roma 9, tlf. 0172 67612. CAMPER PARKING Ved sportscentret.

Apricale APRICALE KOMMUNE (IMPERIA-PROVINSEN) HØJDE 290 meter. INDBYGGERE 580. SKYTSHELGEN Jomfru Marias fødsel, 8. september TURISTINFORMATION IAT via Roma 1, tlf. 0184 208641. Comune via Cavour 2, tlf. 0184 208126 fax 0184 208508. VEJEN DERTIL I bil: Autostrada dei Fiori, frakørsel Bordighera eller Ventimiglia. Med tog: Ventimiglia station. AFSTAND I KM Nizza (lufthavn) 56 km, Imperia 55 km, Montecarlo 38 km, Sanremo 30 km, Mentone 25 km, Bordighera 14 km, Ventimiglia 14 km. INTERNET www.apricale.org apricale@apricale.org Hvor stenene kysser solen Stedets ånd Navn Navnet stammer fra apricus (lat.) solrig, udsat for sol. Godt i ly af de Maritime Alper ligger landsbyen meget dejligt mellem olivenlunde i den yderste del af Ligurien ved Frankrigs grænse. Et område, der nyder godt af et glimrende klima. Våbenskjold Skjoldet er en sejlbåd omgivet af løv fra eg og oliven. Dets oprindelse stammer fra Søfarts - republikkernes tid. Det var faktisk de tætte skove omkring Apricale, der forsynede Genova-republikken med tømmer til bygning af dens flåde. Historie 1400-1300 f.kr. I den sene bronzealder var der allerede en keltisk-ligurisk boplads her. 180 f.kr. De første romerske lejre i området omkring Ventimiglia stammer fra denne periode. 1000-1100 e.kr. Borgen på den store klippe kaldes Apricus. Landsbyen blev grundlagt omkring år 1000 af greverne af Ventimiglia. Den får et århundrede år senere sin nuværende form med den første gruppe af huse og hytter liggende langs klippens sider. 1092. Den første henvisning til Arpricale dukker op i en notarial - akt. Landsbyen bliver en kommune omkring 1200. 1267. Landvedtægterne på pergament, som for nyligt blev Årets landsby 2008 restaureret, er et vigtigt bevis på Apricales tusind år lange historie. De forskrifter, der findes deri en blanding af romersk og germansk ret giver et billede af livet i lands - byen i 1300-tallet. Alle indbyggere skulle gå i kirke på helligdage, mordere skulle begraves levende med deres ofre og ægteskabs - brydersker skulle halshugges. Ca. 1270. Apricale underlægges Doria-familien i Dolceacqua og forbliver der de næste fem hundrede år med undtagelse af en kort periode under Grimaldi af Monaco i 1500-tallet. 1491. I et dokument henvises der til piazza nuova, der bliver landsbyens sande midtpunkt. 1700-tallet. Svære økonomiske vanskeligheder rammer kommunen på grund af udgifter til krig, frost (1709), tørke (1718), pest (1720) og hungersnød (1735). 1795. Under Napoleonsperioden beslaglægger en kommissær klokkerne i hele dalen og forbyder processioner, begravelsesfølger og dødssakramenter til syge. LIGURIA 17

Italiens smukkeste landsbyer 1815. Anneksion i Kongedømmet Sardinien. Særpræg Nogle rammende vers om Apricale af Rita De Santis: Mens du klamrer dig til bjergets tråd / bælger du din rosenkrans af huse / mens du venter på, at aftenen / farver din livslyst azurblå (Il Vento e la Primavera). Stedet skønhed springer straks én i øjnene. Forskanset ved det stejle bjerg, med sine mørke huse, ligner det en landsby fra 1200-tallet. Man kommer ind landsbyen, og de karakteristiske stenhuse, de tre gamle, stadigt intakte porte, bekræfter den middel - alderlige atmosfære. Over det hele dominerer Castello della Lucertola. Traditionen vil, at firbenet var et symbol på de keltere-ligurer, der bosatte sig her. De blev anført af kong Avrigallus og kaldt handelsfolkene fra Chiardiluna (de handlede med salt, rav og metaller og begravede deres døde under gravhøje af sten). Det er altså firbenet, der er Apricales særpræg. Den symboliserer oprindelsen og den solrige position. Erindringer Panoramaet med Apricale, der pludselig dukker op efter et sving, er utrolig smukt og udgør et uforglemmeligt syn. Landsbyen har slået sig ned på en skråning midt mellem marker fyldt med olivenlunde (Edward og Margaret Berry: Ved Italiens vestlige porte, London, 1931). Personlighed Stedets vigtigste personlighed er Anna Bellomo della Torre, også kaldet Grevinden af Apricale. En historisk person, gådefuld og intrigant, der levede i overgangen til Belle Époque. Hun var international spion under den russisk-japanske krig i begyndelsen af forrige århundrede. Hun var meget smuk og intelligent og kendt i de bedre kredse rundt om i Europa, især i Paris og Skt. Petersborg. Hun er blevet husket i forfattere og kunstneres værker. (I Castello della Lucertola har hun fået et rum tildelt, med epokens møbler og klenodier). Kuriositet Den eneste overlevende af general Custers mænd (det legendariske 7. rytterregiment) i slaget om Little Big Horn, var John Martin, alias Giovanni Battista Martini, født i Apricale. Det var ham, trompeteren der var emigreret til Amerika med håb om et bedre liv, som blev sendt til selveste Custer for at bede om forstærkninger. Det, at han fjernede sig fra slagmarken, reddede hans liv. Siddende Tyrs indianere fik ikke hans skalp. Slyngende gyder og et slot fuld af kunst Apricale er enestående. Lands - byen, der ligger scenografisk rundt om det lille torv, har en bymidte af trapper og gamle stenhuse, der vokser opad på flere etager. Nogle gange er indgangen placeret på øverste etage, og man må gå ned af trapperne for at komme rundt i huset. Apricale står for gadepoesi, kunstatelierer, tilflugtssteder for de rejsende, der mener, at naturen er et ideelt sted, hvor man kan lytte til nisser eller skovens ugle. Claudio Nobbio, digteren fra Avrigue fortæller på vers om Apricales myter. Om det mystiske

Apricale Hvor stenene kysser solen Tegning af Lele Luzzati firben, der har givet navn til borgen og er kommet tilbage i form af gammelt rustent metal i sten cirklen på Pian del Re, hvor kelternes konge havde opholdt sig. Om trompeteren fra Apricale, John Martin, general Custers soldat og den eneste overlevende fra massakren ved Little Big Horn. Om ankomsten af nogle tempelriddere, der var flygtet fra Provence og havde gemt sig i tårnet. Om natten er der måske stjerner / over piazza di Avrigue / så du kan finde vej / i dine tanker. Det smykke torv med det gotiske springvand og siddepladser af sten er landsbyens midtpunkt, omgivet af en forbavsende bebyggelse af huse, gyder, trapper, forstærkninger, tunneller og køkkenhaver. Smukt er især netværket af de gamle stenhuse (vie Mazzini, Castello, Cavour) og de smalle bugtende, Anna Bellomo della Torre brolagte gader, der er forbundet af stejle trapper. Bag torvet rejser Oratorio di San Bertotomeo sig, hvor man kan se en smuk flerfløjet altertavle fra renæssancen, der forestiller Madonna delle Neve (1544). Overfor ligger sognekirken fra middelalderen, der næsten blev helt genopbygget i 1900-tallet. Øverst oppe finder man Castello della Lucertola, der er fuldstændigt restaureret og bliver benyttet til kulturelle formål. Den har en hængende have og er omringet ligesom den højeste del af landsbyen af en betydelig ringmur med tre smukke buede porte, mens et af borgens firkantede tårne er blevet lavet om til sognekirkens klokketårn. Endelig skal man ved foden af landsbyen se kirken Santa Maria degli Angeli, hvor der er nogle smukke freskomalerier fra renæssancen og barokken, og lidt længere væk landsbykirken Sant Antonio Abate fra 1300-tallet med barok facade, og ruinerne af San Pietro i Ento, en romansk landsbykirke bygget af benedik - tiner munke og det ældste kultsted i området. Apricale foragter dog ikke nutidens kunst. Cyklen på klokke - tårnet, murmalerierne på husenes mure, bogsider af jern på monu - mentet af Enzo Pazzagli og Claudio Nobbio. Den sidstnævnte skriver: Du, verdslige gud, der bor her / du, der kontrollerer klokkernes ringen / du, der får græsset til at gro på terrasse - markerne / i den fjerneste del af Ligurien / du, der kan læse i rævens øjne om natten / Hvilken ridder er jeg / hvad har jeg dog fået tiden til at gå med / inden jeg trængte ind hjertets dyb af / Nervia-dalen. LIGURIA 19