BEK nr 865 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper 1) I medfør af 5, 6, 7, 67, stk. 2, og 87, stk. 9, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen: Kapitel 1 Beskyttelsesordningen Naturtyper m.v. 1. For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. 2. Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3, stk.1-3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen gælder indtil et år efter aftaleperiodens udløb. Stk. 2. Hvor aftalen indgås med kommunalbestyrelsen, skal aftalen indeholde en nærmere angivelse af, i hvilken udstrækning der på det omhandlede areal findes områder, som er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1-3. Stk. 3. Indgås der aftale med en offentlig myndighed om pleje af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1-3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb. 3. 2) Administration af dispensationsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (habitatdirektivet) som beskrevet i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Særlige anlæg 4. Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven 3, stk. 1-3, gælder ikke for 1) diger, høfder, bølgebrydere og andre foranstaltninger, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil de på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse, og 2) sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af 2 i Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om bade- og bådebroer. Stk. 2. Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og af mindre bade- og bådebroer må ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens 22, stk. 3. 1
Udsætning af fisk, krebs og bløddyr 5. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr i søer og vandløb, der er omfattet af fiskeriloven, er undtaget fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, der således kun finder anvendelse ved udsætning i 1) kunstige vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for et naturligt vandløbssystem, 2) lukkede vande i enkeltmandseje. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, anvendelse, såfremt udsætning forudsætter eller indebærer fysiske indgreb i vandområdet. Stk. 3. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr, der ikke er optaget på den som bilag 2 til bekendtgørelsen offentliggjorte fortegnelse, kræver tilladelse fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, jf. naturbeskyttelseslovens 31. Udpegning af vandløb 6. Ved en revision af den tidligere foretagne udpegning af de vandløb, der er omfattet af beskyttelsesordningen, jf. naturbeskyttelsesloven 3, stk. 1, fremlægges kommunalbestyrelsens kort med forslag til revideret udpegning af vandløb til offentligt gennemsyn i 8 uger. Stk. 2. Offentliggørelse af kommunalbestyrelsens kort med forslag til revideret udpegning af vandløb sker efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen sender tillige forslaget til interesserede erhvervs- og interesseorganisationer Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist indsendes forslaget til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning til miljø- og fødevareministerens godkendelse ledsaget af de bemærkninger, som er fremkommet under den offentlige fremlæggelse og kommunalbestyrelsens kommentarer hertil. 7. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan godkende frikommuneforsøg, jf. lov om frikommuner, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan foretage en løbende revidering af de vandløb, der er udpegede efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. Ved en løbende revidering fremlægges kommunalbestyrelsens kort med kommunens samlede eksisterende udpegning af vandløb og forslag til revidering til offentligt gennemsyn i 8 uger, jf. stk. 2. Stk. 2. Offentliggørelse af kommunalbestyrelsens kort med forslag til revideret udpegning af vandløb sker efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen sender tillige forslaget til interesserede erhvervs- og interesseorganisationer. Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist indsendes forslaget til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning til miljø- og fødevareministerens godkendelse ledsaget af de bemærkninger, som er fremkommet under den offentlige fremlæggelse og kommunalbestyrelsens kommentarer hertil. 8. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre miljø- og fødevareministerens godkendelse af de i 6 nævnte kort og det tidspunkt, hvorfra kortene efter miljø- og fødevareministerens bestemmelse skal være gældende. Stk. 2. Offentliggørelse sker efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. 9. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre miljø- og fødevareministerens godkendelse af de i 7 nævnte kort og det tidspunkt, hvorfra kortene efter miljø- og fødevareministerens bestemmelse skal være gældende. Stk. 2. Offentliggørelse sker efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de i 7 nævnte kort med ny eller ændret udpegning på Danmarks Miljøportal. Kortene skal være tilgængelige på Danmarks Miljøportal senest fra det tidpunkt, hvorfra kortene efter Miljø- og Fødevareministerens bestemmelse skal være gældende, jf. stk. 1. 2
Oplysning om beskyttelsesordningen 10. Kommunalbestyrelsen giver efter anmodning fra offentlige myndigheder, berørte ejere, brugere m.v. oplysning om, hvorvidt en bestemt foranstaltning, areal, sø eller vandløb er omfattet af beskyttelsesordningen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal besvare en modtagen forespørgsel inden for 4 uger. Har vedkommende ejer m.v. ikke modtaget svar inden udløbet af den i 1.pkt. nævnte frist, kan ændringen gennemføres uden dispensation. Stk. 3. Den regel, der er nævnt i stk. 2, 2. pkt., gælder ikke for foranstaltninger og arealer samt søer, der klart falder ind under beskyttelsesordningen. Reglen gælder heller ikke for vandløb, som er udpeget som beskyttede i offentliggjorte registreringer, jf. bekendtgørelsens 6. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist har anmodet vedkommende ejer m.v. om yderligere oplysninger, regnes den i stk. 2 nævnte frist først fra modtagelsen af de ønskede oplysninger. Kapitel 2 Underretning og offentliggørelse m.v. 11. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt meddele afgørelser om naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1-3, til: 1) adressaten for afgørelsen, 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3) Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og 4) offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i sagen. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet kommunalbestyrelsen herom: 1) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og 3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens underretning om dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven 3, stk. 1-3, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens 87, stk. 7. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen giver den, som har fået en dispensation, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning. 12. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1-3, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesser. Kommunalbestyrelsen skal endvidere offentliggøre andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i 11, stk. 1 og 2. Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. Stk. 3. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om 1) hovedindholdet af afgørelsen, 2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen, 3) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og 4) klageadgangen. 3
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse. Kapitel 3 Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1786 af 16. december 2015 om beskyttede naturtyper ophæves. Naturstyrelsen, den 27. juni 2016 HANNE KRISTENSEN / Anne-Marie Vægter Rasmussen 4
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side. 193 5
2) Artiklerne 12, 13, og 16 samt de for Danmark relevante dyre- og plantearter er optrykt i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 6
Bilag 1 EU-habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16 samt lister over danske dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a) og b) Artikel 12 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod: a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. 2. For disse dyrearter forbyder medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden iværksættelsen af dette direktiv. 3. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel. 4. Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter. Artikel 13 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning for de plantearter, der er nævnt i bilag IV, litra b), med forbud mod: a) forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen b) opbevaring, transport, salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder af disse arter, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden dette direktivs iværksættelse. 2. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), gælder for alle livsstadier for de planter, der er omfattet af denne artikel. Artikel 16 1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b): a) for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne 7
b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet d) med henblik på forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter e) for under omhyggeligt kontrollerede betingelser selektivt og i begrænset omfang at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag IV, i et antal, der er begrænset og specificeret af de kompetente nationale myndigheder. 2. Medlemsstaterne sender hvert år en rapport til Kommissionen efter den model, som udvalget fastlægger, om fravigelserne efter stk. 1. Kommissionen udtaler sig om fravigelserne inden for højst tolv måneder efter modtagelsen af rapporten og underretter udvalget. 3. Rapporterne skal indeholde oplysninger om: a) de arter, der er omfattet af fravigelserne, og begrundelsen herfor, bl.a. risikoens art, med angivelse i givet fald af afviste alternative løsninger og anvendte videnskabelige oplysninger, b) de midler, ordninger eller metoder, der er tilladt i forbindelse med indfangning eller drab af dyrearter, og begrundelsen for anvendelsen heraf, c) de omstændigheder med hensyn til tid og sted, hvorunder disse fravigelser tillades, d) den myndighed, der er bemyndiget til at erklære og kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, og til at træffe beslutning om, hvilke midler, ordninger eller metoder der må anvendes, inden for hvilke grænser og af hvilke tjenester samt hvilke personer der har ansvaret for gennemførelsen, og e) de kontrolforanstaltninger, der iværksættes, og resultaterne heraf. Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. art. 12 Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk PATTEDYR Småflagermus enhed MAMMALIA Microchiroptera Alle arter GNAVERE Syvsovere Hasselmus Sicista betulina RODENTIA Gliridae Hoppemus Sicista betulina Zapodidae 8
Birkemus ROVDYR Mårfamilien Odder HVALER Alle arter KRYBDYR Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde Firben Markfirben Snoge Glatsnog Æskulapsnog PADDER Salamandre Stor vandsalamander Skivetungede frøer Klokkefrø Løgfrøer Løgfrø Løvfrøer Løvfrø Ægte frøer Spidssnudet frø Springfrø Lutra lutra Emys orbicularis Lacerta agilis Coronella austriaca Elaphe longissima Triturus cristatus Bombina bombina Pelobates fuscus Hyla arborea Rana arvalis Rana dalmatina CARNIVORA Mustelidae CETACEA REPTILIA Emydidae Lacertidae Colubridae AMPHIBIA Salamandridae Discoglossidae Pelobatidae Hylidae Ranidae Tudser Bufo calamita Bufonidae 9
Strandtudse Bufo viridis Grønbroget tudse FISK Laksefisk Snæbel INSEKTER Biller Bred vandkalv Coregonus Oxyrhynchus Dytiscus latissimus Graphoderus PISCES Salmoniformes INSECTA Coleoptera Lys skivevandkalv Bilineatus Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk Torbister Eremit Sommerfugle Sortplettet blåfugl Guldsmede Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed BLØDDYR Muslinger Tykskallet malermusling Osmoderma eremita Maculinea arion Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia Unio crassus enhed Scarabaeidae Lepidoptera Odonata MOLLUSCA Bivalvia Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b), jf. art. 13 Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk 10
BREGNER Slangetungefamilien Enkelt månerude ENKIMBLADEDE Skebladfamilien Vandranke Najadefamilien Liden Najade Gøgeurtfamilien Fruesko Mygblomst TOKIMBLADEDE Stenbrækfamilien Gul Stenbræk Botrychium simplex Luronium natans Najas flexilis Cypripedium calceolus Liparis loeselii Saxifraga hirculus enhed FILICOPSIDA Ophioglossaceae MONOCOTYLEDONES Alismataceae Najadaceae Orchidaceae DICOTYLEDONES Saxifragaceae 11
Positivliste Bilag 2 POSITIVLISTE Fortegnelse over nutidigt forekommende arter af ferskvandsfisk og krebs i Danmark, der i udsætningsmæssig sammenhæng betragtes som naturligt hjemmehørende Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed rundmunde petromyzon-tidae Flodlampret Lampetra Geografisk udbredelse Distrikt 1) fluviatilis Bæklampret Lampetra Hele landet planeri Havlampret Petromyzom marinus Gyder i vore store vandløb 1-31 laksefisk salmonidae Laks Salmo salar Vandsystemer med udløb til Vesterhavet 15, syd for Limfjor- 24-30 den samt Gudenåen Ørred Salmo trutta Regnbueørred 2) Helt Snæbel Oncorhynchus mykiss Coregonus lavaretus Coregonus oxyrinchus Meget udbredt. Kun 1-31 få selvproducerende bestande. Undslipper fra dambrug. Udsættes i put-andtake søer Vandsystemer med 15, 16, 18-28 udløb til Vesterhavet og Limfjorden. Mariager Fjord samt Gudenåen Vandsystemer med 28-30 udløb til Vadehavet 12
Heltling Smelt Stalling Coregonus albula Osmerus eperlanus Thymallus thymallus Susåens, Gudenåens6, 15, 22 og Skals Å vandsystemer, evt. udsat i Susåen Flere bestande i søer og vandløb lan- 21-23, 25-26 1, 4, 11, 15, 18-19, det over. Stor udbredelse i Gudenåen Vandsystemer med 24-28, udsat i dist. udløb til Vesterhavet syd for Limfjor- 15 den, udsat i Gudenåen Esocidae Geddefamilien Gedde Esox lucius KARPE- CYPRINIDAE FAMILIEN Skalle Rutilus rutilus Rudskalle Scardinius erythroph- Hele landet, muligvis undtagen Bornholm 2-31 talmus Strømskalle Leuciscus leuciscus Vandsystemer med 24-30 udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden Rimte Leuciscus idus Sjælland og Fyn samt Grenåens, Vidåens og Brede Ås vandsystemer 2-9, 14, 29-30 Flire Blicca Hele landet. Udbredelse dårligt kendt. 1-31 13
bjoerkna Brasen Abramis brama Hele landet, muligvis undtagen Bornholm 2-31 Regnløje Elritse Leucaspius delineatus Phoxinus phoxinus Bornholm, Sjælland, Kogsbølle Bæk på Fyn, udsat (? ) i Sandbjerg- Mølledam v. Sønderborg, Skærsø, Ejstrup Søerne v. Skjern og Rovst Fiskesø v. Grindsted Bornholm, Fyn, hele Jylland. På Sjæl- 1, 5, 6, land kun Køge Å og 9-30 Susåen 1-8, enkl. obs. 9, 11, 12, 27 Suder Tinca tinca Kendes fra hele landet undtagen Lol- 1-6, land. I Nordjylland 8-16, 18-30 kun fra Thy og Raunstrup Sø. Sjælden i Vestjylland Grundling Gobio gobio Almindelig i Østog Midtjylland, sjældnere i Vestjylland. I Nordjylland kun Rye Å og Mors. På øerne kun Arresø, Frederiksborg Slotssø og Susåen 2, 3, 6, 11-16, 18-30 Løje Karuds Alburnus alburnus Carassius carassius 14
Karpe 1) Cyprinus carpio Indført i 1500-tallet, 1-31 udsat i hele landet SMERLINGER Smerling Barbatula barbatula COBITIDAE 2 vandsystemer på Fyn og 2 i Jylland 9, 12, 15 Pigsmerling Cobitis taenia 5 vandsystemer på Sjælland og 3 på Fyn 4, 5, 6, 8, 9 Dyndsmerling Misgurnus fossilis Vidåen, Sølsted 30 Mose (1980), Magisterkogen (1983) PIGFINNEFISK Aborre Perca PERCIDAE fluviatilis Sandart 2) Stizostedion lucioperca Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Hork Gymnocephalus cernuus Udsat mange steder landet over, muligvis naturlig forekomst i Sønderjylland Geografisk udbredelse Hele landet, undtagen Bornholm og Vendsyssel 1-6, 8-15, 19, 21-25, 28-30 Distrikt 2) 2-16, 17-31 FERSKVANDSUL- KE COTTIDAE Finnestribet ferskvandsulk Hvidfinnet ferskvands- Cottus poecilopus Cottus gobio Skjern å 27 Uddød, talrig i Susåen indtil ca. 1960 6 15
ulk ÅLEFAMILIEN Ål Anguilla ANGUILLIDAE anguilla TORSKEFISK Ferskvandskvabbe eller Knude Lota lota GADIDAE Hele landet, undtagen Bornholm, Lol- 2-6, land-falster og nord 9-16, 18-19, 21,31 for Limfjorden HUNDE- GASTERO- STEJLER STEIDAE Trepigget Gasterosteus hundestejle aculeatus Nipigget Pungitius hundestejle pungitius STAMSILD CLUPEIDAE Stavsild Alosa fallax Gyder sandsynligvis i flere af vore større vandløb. Fanges jævnligt ved kyster og fjorde. Registreres hvert år i Ribe Å 1-31 Majsild Alosa alosa Som stavsild, men 1-31 muligvis mindre udbredt MULTE- MUGILIDAE FAMILIEN Tyklæbet multe Chelon labrosus Er i de senere år registreret i stigende 24-30, evt. andre steder 16
omfang langs kyster og vandløb. Gyder sandsynligvis flere steder FLADFISK Skrubbe Platichthys flesus PLEURONEC-TI- DAE Nedre del af vandsystemer i hele landet 1-31 KREBS Flodkrebs Astacus ASTACIDAE astacus 1) Danmark er inddelt i ialt 31 distrikter, jf. oversigtskort over distriktsinddeling af ferske vande i Danmark. Distrikterne relaterer sig til eksisterende vandløbssystemer. 2) Arterne karpe, sandart og regnbueørred er, i modsætning til de øvrige arter på»positivlisten«, ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. De forekommer dog så udbredt, som følge af udsætning og udslip, at de i udsætningsmæssig sammenhæng behandles som hjemmehørende arter. 17