Projektgrundlag Statiske beregninger - konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus, 2. semester Projektnavn: Enfamilies hus m. 1. sal og kælder. Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: 3 Dato: 23-05-2014 Udarbejdet af: ND & FR Underskrift Kontrolleret af: AS & MS Underskrift Godkendt af: KNH Underskrift
1.0 A1. Projektgrundlag 2.0 Bygværket... 5 3.0 Grundlag... 5 4.0 Forundersøgelser... 5 5.0 Konstruktioner... 6 5.1 Det bærende hovedsystem... 6 5.1.1 Kælder etagen... 7 5.1.2 Stueplan... 7 5.1.3 1. sal... 8 6.0 Det afstivende system... 9 6.1 Vandrette kræfter på gavl... 9 6.1.1 Kælder etagen... 10 6.1.2 Stueplan... 10 6.1.3 1. Sal... 11 6.2 Vandrette kræfter på facade... 12 6.2.1 Kælder etagen... 13 6.2.2 Stuen... 13 6.2.3 1. sal... 14 7.0 Laster... 15 7.1 Egenlast... 15 7.1.1 Egenvægt af tagkonstruktion, bjælkespær (g bjælkespær )... 15 7.1.3 Egenvægt af etageadskillelse mellem stuen og kælder (g etage, tung )... 17 7.1.4 Egenvægt af ydermur g tung-ydermur... 18 7.1.5 Egenvægt af ydermur g let ydermur... 19 7.1.6 Egenvægt af kældervæg, (g kældervæg)... 20 7.1.7 Egenvægt af skillevæg, let 1sal (g let 1sal )... 21 7.1.8 Egenvægt af skillevæg, let stueetage (g let stue )... 22 7.1.9 Egenvægt af skillevæg, tung kælder (g tung kælder)... 23 7.1.10 Egenvægt af skillevæg, tung (g tung )... 24 7.1.11 Egenvægt af fundamenter 450x500mm (bxh) til kælderydervæg (g fund. 1 )... 25 7.1.12Egenvægt af fundamenter 200x400mm (bxh) til skillevæg i kælder (g fund., 2 )... 26 7.2 Nyttelast... 27 8.0 Naturlast... 27 2
8.1 Snelast... 27 8.2 Vindlast... 27 9.0 A2. Statiske beregninger... 28 9.1 Tagkonstruktion... 28 9.1.1 Forankring:... 29 9.2 Dæk... 30 9.3 Bjælker... 31 9.3.1 Lastkombination for B1... 31 9.3.1.1 Bjælken bæreevne (styrke):... 31 9.3.1.2 Bjælken nedbøjning:... 32 9.3.2 Lastkombination for B2... 32 9.3.2.1 Bjælken bæreevne (styrke):... 32 9.3.2.2 Bjælken nedbøjning:... 32 9.3.3 Lastkombination for B3... 34 Forudsætninger ved stålbjælke... 34 9.3.3.1 Bjælken bæreevne (styrke):... 34 9.3.3.2 Bjælken nedbøjning:... 34 9.3.4 Bjælker til udveksling (BS)... 35 9.3.4.1 Bjælkens bæreevne (styrke):... 35 9.3.4.2 Bjælken nedbøjning... 35 9.3.4.3 Udbøjning Uinst, q1... 35 9.4 Dimensionering af tegloverliggere... 36 9.5 Fundamenter... 37 10.0 Bilag... 40 Bilag 1, Nord-Syd facade... 40 Bilag 2... 41 Bilag 4,... 43 Bilag 5,... 44 Bilag 6... 45 Bilag 7... 46 Bilag 8... 47 Bilag 9... 48 Bilag 10... 49 Bilag 11... 50 Bilag 12... 51 3
Bilag 13... 53 Bilag 14... 57 Bilag 15... 57 Bilag 16... 58 Bilag 17... 59 4
1.0 A1. Projektgrundlag 2.0 Bygværket Dette er et nybygget enfamiliehus på 200 m 2 fordelt på stue og første sal. Dertil er der også en kælder på 109 m 2. Huset ligger i Kolt på Kildeagervænget matr. nr. 178. På stueplan er der 3 værelser, et køkkenalrum og et badeværelse. På 1. sal er der et soveværelse med walk-in-closet, et badeværelse, en stue og en tagterrasse. I kælderen er der et teknik-, vaske-, hobby- og disponibelrum. Huset er opbygget med et fundament af beton, kælder-ydervægge af RC-blokke, som bærer etageadskillelsen bygget op af et SL-betondæk. Så har vi en ydervæg af mursten indvendig hele vejen rundt. Udvendig er der træ eller mursten forskellige steder på huset, alle indervæggene er dog bærende og af mursten. Der er 2 forskelige taghældninger på huset; 2 og 4. Etageadskillelsen til 1. sal er bygget af I-bjælker af træ, som bliver båret af ydervæggen. Taget er bygget op som et koldt paptag, af I-bjælker af træ. Taget er båret af ydervæggen i gavlen og en skillevæg lavet af 168mm mursten. 3.0 Grundlag Normer EN 1990; EN 1991-1-1; EN1991-1-3, HFB en, Eurocode 0, DS410 og 2 Geo-standard signatur og forkortelse Litteratur - Teknisk Ståbi se bilag 11 Andet Jordbund undersøgelse Geo Kildeagervænget, datablade fra producenter (se bilag) 4.0 Forundersøgelser Grunden og lokale forhold Geotekniske forhold (Boreprofil) se bilag 12 Klima- og miljøforhold 5
5.0 Konstruktioner 5.1 Det bærende hovedsystem Lodret last: Gavl SØF Skillevæg SØF I-Jern BJF Tag PLF Tung etageadskillelse PLF I-Jern BJF Let etageadskillelse PLF Facade SØF Tagterrasse PLF Træ Gavl SØF Gavl SØF Kældergavl SØF Kælderfacade SØF Kældergavl SØF Kældergavl SØF Fundament SØF Skillevægsfunda. SØF Fundament SØF Fundament SØF Fundament SØF På de følgende 3 tegninger er der vist, hvordan de lodrette kræfter går ned igennem vores hus. Lasten starter oppe på vores tag (PLF) som er fladt, men delt i 2 sektioner. Så som man kan se på tegningen over 1. sal, ligger taget af på gavlene (SØF), men også på skillevæggen (SØF), som er bærende hele vejen ned igennem vores hus og derfor har sit eget fundament. Vores etageadskillelse (PLF) imellem 1. sal og stuen er en let konstruktion, der er fast monteret til gavlene samt den samme skillevæg, som bærer taget og I-jernet (BJF), der hviler af på skillevæggen. Etageadskillelsen (PLF) mellem stuen og kælderen er en tung konstruktion, som ligger på modsat led af taget og den lette etageadskillelse. Den ligger af på facaderne (SØF). Det er med til at dele trykket fra hele bygningen ud til både gavle og facader, så nogle vægge ikke skal tage alt trykket. Derudover går trykket fra facaderne og gavlene også ned igennem ydremuren og fortsætter ned i kælderydrevæggene (SØF) og videre ned i fundamentet. Derudover har vi også en tagterrasse, der også sender nogle lodrette laster ned igennem vores hus. Kræfterne føres samme vej ned som i vores lette etageadskillelse (gavlene). Signaturforklaring:. Bærende vægge I - Bjælke 6
5.1.1 Kælder etagen 5.1.2 Stueplan 7
5.1.3 1. sal 8
6.0 Det afstivende system 6.1 Vandrette kræfter på gavl Vandret last gavl: Tag SKF Facade SKF Skillevæg SKF Gavl PLF Let etageadskillelse PLF Facade SKF Facade SKF Skillevg SKF Gavl PLF Tung etageadskillelse SKF Facade SKF Kælder Facade SKF Skillevæg Kælder SKF Kælder Gavl PLF Kælder Facade SKF Fundament Skillevægsfunda. Fundament Fundament De næste 3 tegninger viser, hvordan de vandrette kræfter trykker ind på husets gavle (PLF), og hvordan kræfterne bliver ført igennem huset. Når trykket rammer ind på gavlene, virker facaderne (SKF) afstivende. Gavlene leder også noget af trykket op og ud i taget (SKF), som så leder noget af trykket ned i den bærende skillevæg (SKF). Ud over taget bliver noget af trykket også ledt videre ned i den lette etageadskillelse (PLF), som også vil afstive. Nede i stueplanen fungerer facaderne og gavlene på samme måde som på 1. sal. Derudover vil den tunge etageadskillelse (SKF) også virke afstivende. Det gør den, da den er opbygget af SL plader, som kan være afstivende for alle vægge, den leder trykket ned i facaderne samt skillevæggene i kælderen. Nede i kælderen virker skillevæggene samt facaderne afstivende. Signaturforklaring: Vindpåvirkede/jordtrykspåvirkede vægge Afstivende vægge Spændvidde Loft/etageadskillelse 9
6.1.1 Kælder etagen 6.1.2 Stueplan 10
6.1.3 1. Sal 11
6.2 Vandrette kræfter på facade De næste 3 tegninger viser de kraftpåvirkede vægge med et tryk ind mod facaderne. Derudover viser de, de afstivende vægge, spændvidde på taget og etageadskillelserne. Den første tegning er en plan over 1. sal, hvor det vandrette tryk er ind på facaderne (PLF), der leder noget af trykket op i taget (SKF), hvor gavlene (SKF) er afstivende, ligesom den bærende indervæg (SKF) også er. Facaderne og gavlene har samme funktion hele vejen ned igennem bygningen. Den lette etageadskillelse (SKF) er fastmonteret på gavlene, og da gavlene er afstivende, er etageadskillelsen også med til at lede noget tryk fra den ene gavl til den anden gavl. Den tunge etageadskillelse (SKF) ligger af på facaderne, og derfor kommer den til at virke afstivende. Til sidst kommer der også et vandret jordtryk ind på kælder facaderne. Her virker facaderne samt de bærende skillevægge og den tunge etageadskillelse afstivende. Vandret last facade: Tag SKF Gavl SKF Skillevæg SKF Facade PLF Let etageadskillelse SKF Gavl SKF Gavl SKF Skillevæg SKF Facade PLF Tung etageadskillelse SKF Gavl SKF Kældergavl SKF Skillevæg Kælder SKF Kælderfacade PLF Kældergavl SKF Signaturforklaring: Fundament Skillevægsfunda. Fundament Fundament Vindpåvirkede/jordtrykspåvirkede vægge Afstivende vægge Spændvidde Loft/etageadskillelse 12
6.2.1 Kælder etagen 6.2.2 Stuen 13
6.2.3 1. sal 14
7.0 Laster Den lastkombination, som skal udregnes, er brudgrænsetilstanden STR/GEO, hvor Danmark har besluttet at bruge formel 6.10.b. fra tabel A1.2b (se lastkombinationereurocode_0) 7.1 Egenlast 7.1.1 Egenvægt af tagkonstruktion, bjælkespær (gbjælkespær) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] Tagpap 0,032kN/m 2 *(2lag) 0,064 Krydsfiner 7,0kN/m 3 *0,021 0,147 I-bjælker 360x58 c/c600, 4,19 kg pr meter Højde: 360mm 0,0419/0,6 0,070 Isolering H: 360mm 0,5kN/m 3 *0,36 0,18 forskalling 2x2 c/c 6kN/m 3 *0,045*0,045/0,6 0,03 600mm Krydsforskalling 20*100mm c/c 450 6kN/m 3 *0,02*0,1/0,45 0,0267 Gips 26mm 9kN/m 3 *0,026 0,234 I alt g bjælkespær 0,752 Omregning til kn/m 2 vandret flade: g bjælkespær ; da vi har en hældning på 2 og 4 grader medregnes dette ikke, da det stort set ikke vil give nogen ændringer. 15
7.1.2 Egenvægt af etageadskillelse mellem 1. sal og stuen (g etage, let gips ) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] 22mm trægulv 8,0kN/m 3 *0,022 0,176 22mm spånplade 6,0 kn/m 3 *0,022 0,132 Kertobjælker 45x300 c/c 400mm 7,0 kn/m 3 *0,045*0,3/0,4 0,236 200mm Isolering 0,5 kn/m 3 *0,2 0,1 Forskalling 22x100 6,0 kn/m 3 *0,022*0,1/1 0,013 c/c 1000mm Nedhængt loft Se bilag 10 0,22 22kg/m 2 Letteskillevægge 0,8 I alt g etage, let 1,677 16
7.1.3 Egenvægt af etageadskillelse mellem stuen og kælder (getage, tung) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] Gulv 22mm 8kN/m 3 *0,022mm 0,176 Spånplade 22mm 6kN/m 3 *0,022mm 0,132 Sundulit s80, 50mm 13kg/m 3 0,13kN/m 3 *0,05mm 0,0065 SLdæk 220mm 335 kg/m 2 3,35 Nedsænket loft m.troldtekt 25mm24kg/m 2 Se bilag 10 0,24 Skillevæg 0,8 I alt g etage, tung 4,687 17
7.1.4 Egenvægt af ydermur gtung-ydermur Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] Ydermursten 20,50 kn/m 3 20,5*0,108 Se bilag 8 2,214 Isolering 0,5 kn/m 3 0,5*0,24 Se bilag 7 0,12 Indermursten Densitet:14,60 kn/m 14,6*0,108 1,5768 3 I alt G Tung ydervæg 3,611 18
7.1.5 Egenvægt af ydermur glet ydermur Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] Træbeklædning 8,0*0,021 0,168 Afstandslister 6,0*0,020*0,1/0,6 0,002 c/c600mm 2x2 regler c/c600mm 6,0*0,045*0,045/0,6 0,002 Isolering 0,5*0,276 0,138 Inder mursten Densitet:14,60 kn/m 14,6*0,108 se bilag 7 1,5768 3 I alt G let ydervæg 1,887 19
7.1.6 Egenvægt af kældervæg, (gkældervæg) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] RC-blokke 161kg/m 2 Se bilag 6 1,610 Lim 5,4kg/m 2 0,054 Armering 18m 78,5 kn/m 3 *(3.14*0,005 2 *18) 0,111 Ø10mm Beton 88L 24 kn/m 3 *0,088 2,112 Puds 10mm 21 kn/m 3 *0,010 0,21 I alt g kældervæg 4,097 20
7.1.7 Egenvægt af skillevæg, let 1sal (glet 1sal) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] Gips 13mm 2lag 9,0 kn/m 3 *0,026 0,234 Stålskelt 45mm c/c 78,5 kn/m 3 *0,0005/0,45 0,087 450mm Isolering 45mm 0,5 kn/m 3 *0,045 0,023 Gips 13mm 2lag 9,0 kn/m 3 *0,026 0,234 I alt g let 0,578 21
7.1.8 Egenvægt af skillevæg, let stueetage (glet stue) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] Porebeton 100mm 69 kg m 2 0,69 I alt g let 0,69 22
7.1.9 Egenvægt af skillevæg, tung kælder (gtung kælder) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] Mursten 108mm 1460kg m 3 14,6kN/m 3 *0,108 se bilag 7 1,577 I alt g let 1,577 23
7.1.10 Egenvægt af skillevæg, tung (gtung) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m 2 ] Mursten 168mm 16kN/m 3 *0,168 se bilag 9 2,688 Puds 20mm 21 kn/m 3 *0,02 0,42 I alt g tung 3,108 24
7.1.11 Egenvægt af fundamenter 450x500mm (bxh) til kælderydervæg (gfund. 1) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m] Beton 24 kn/m 3 *0,4*0,54 5,184 I alt g fund. 1 25
7.1.12Egenvægt af fundamenter 200x400mm (bxh) til skillevæg i kælder (gfund., 2) Materiale Beregning Specifik tyngde [kn/m] Leca 190*400 6 kn/m 3 *0,190*0,4 0,456 Beton 24 kn/m 3 *0,2*0,4 1,92 I alt g fund. 2 2,376 26
7.2 Nyttelast Nyttelast på etageadskillelserne Bolig: q = 1,5 kn/m² Nyttelast på altan Bolig: q = 2,5 kn/m² Nyttelast på loft Loft: q = 1,0 kn/m² 8.0 Naturlast 8.1 Snelast s = µ i xc e xc t xs k c e =1 c t =1 s k = 0,9 µ i = 0,8 s = 0,8*1*1*0,9 = 0,72 kn/m 2 8.2 Vindlast =0,2 =1,6 =1,8 [ ] [ ] Regningsmæssig vindlast: 1,35*1,5 = 2,025 27
9.0 A2. Statiske beregninger 9.1 Tagkonstruktion 6,5 m højt hus i Hasselager med en taghældning på 2 og 4. Terrænkategori 2 q p = 0,75kN/m 2 Tagets egenvægt: 0,752 kn/m 2 Arealet af taget: (7,7 * 7,7) + (3,4*1,8) + (6,6*7,7) = 116,23m 2 Vind last: = 0,2 = 1,6 = 1,8 [ ] [ ] Check om taget skal forankres: Fladelast kn/m 2 Bygningsdel Karakteristisk last Ψ γ Bemærkninger Bredde/højde m Linielast kn/m Bredde m Punktlast kn Komb. faktor (Eurocode 0) Sikkerheds faktor (Eurocode 0) g egenvægt -total 0,752 0,9 Egenvægt til gunst q Vind 1,35 1,5 Sug/overtryk Regningsmæssig vindlast: 1,35 kn/m 2 * 1,5 = 2,025 kn/m 2 Regningsmæssig egenvægt for taget: 0,752 kn/m 2 *0,9 = 0,6768 kn/m 2 28
9.1.1 Forankring: Se bilag 15 Find forskellen mellem tagets egenvægt og suget på taget. Når taget er lettere end suget, skal taget forankres. Samlede sug på hele taget: 2,025*116,23 = 235,37 Samlede vægt af taget: 0,6768*116,23 = 78,66 Der skal forankres for differensen: 235,37-78,66 = 156,71 Vi har været inde ved en producent (http://www.strongtie.dk) og kigge på, hvilket vindtræksbånd vi kan bruge. Da vi har placeret 12 bånd til at holde vores tag, og der skal forankres for en last på 156,71, og de bånd som vi har valgt, BAN1540, kan klare en last på 17.0 kn, er dette muligt. 29
9.2 Dæk Egenvægten fra etagedækket g etage, tung : 4,687 kn/m 2 SL-lyddæk: 3,35 kn/m 2 Se bilag 16 Lastkombination Bygningsdel g Last etageadskillelse Excl. SL-dæk 1,337 kn/m 2 egenvægten af etageadskillelsen uden SL-dæk Last på SL-lyddæk Karakteristisk last (uden sikkerhed) kn/m² lastbredde m Last pr. meter kn/m Reduktionsfaktor Sikkerhedsfaktor 1,337 1,0 q Nyttelast bolig 1,50 1,5 Lyddækkene undersøges for 2 tilfælde: Regningsmæssig lastkombination på SL-dæk: g. 1 + q γ = (1,337*1)+(1,5*1,5) = 3,587 kn/m 2 Karakteristisk last for langtidsnedbøjning < 1/300 af lysvidden. g + q 0,5 = 1,337 + 1,5 * 0,5 = 2,087 kn/m². Denne lastkombination er tilnærmet og oplyst af SL. For at finde SL-dækket i denne opgave, anvendes tabel fra SL-dæk, rumvægt 2000 kg/m³. Lysningsvidden er 8,168 meter. Valg type SL22 12 stk. armering halv tomme med egenvægt på 3,35 kn/m 2 Maks. Regn.mæss. bæreevne = 9,8 kn/m² > 3,587 kn/m². Bæreevne ved langtidsnedbøjning = 2,2 kn/m² > 2,087 kn/m². (Egenvægten under kap. laster skal nu rettes til med egenvægten af det valgte dækelementet.) 30
9.3 Bjælker Dimensionering af bjælker Se bilag 13 og 17 9.3.1 Lastkombination for B1 Karakteristisk last (uden sikkerhed) Bygningsdel kn/m² lastbredde Last pr. Kombinations- Sikkerhedsm meter faktor faktor kn/m g tag 0,752 5,84 6,592 g etage,let 1,677 5,84 9,794 g tung (skillevæg) 3,108 2,6 8,081 g bjælke B1 HE200 A 42,3 kg/m 0,423 g TOTAL 24,89 qk (nyttelast) 1,5 5,84 8,760 0,5 1,5 q (sne) 0,72 5,84 4,205 0,3 1,5 Nyttelastdominerende: g+ q 1 * + q (sne) * * = 24,89 + 8,760 * 1,5 + 4,205 * 0,3*1,5 = 39,92 kn/m Snelast dominerende: g+ q 1 * * + q (sne) * = 24,89 + 8,760 * 0,5*1,5 + 4,205 * 1,5 = 37,77 kn/m Forudsætninger ved stålbjælke Normal sikkerhedsklasse Normal kontrolklasse Stålkvalitet DS/EN 10025-2 S235 } Styrke- og stivhedstal f y, = 235 N/mm 2 ( t 16) E= 0,21*10 6 N/mm 2 M0 = 1,10 3 ( 3 = 1,0) q 9.3.1.1 Bjælken bæreevne (styrke): 1 2 6 1 2 *q*l *10 *39,92*2,54 *10 W 8 el,y W 8 y 235/1,1 f L y /γ M0 Vi kan bruge en He140A med en 6 el, = 150692,9038 mm 3 = 150,692 * 10 3 mm 3 W el, y på 155 * 10 3 mm 3 31
9.3.1.2 Bjælken nedbøjning: U max = 2540/400 = 6,35 mm 4 4 5*q*L (5*(4,205 8,76)*2540 ) I y = 5269302,697 ~ 5,26*10 6 mm 4 6 384*E*u max (384*0,21*10 *6,35) Her skal vi bruge en He120A med en I y på 6,06 * 10 6 mm 4 Vi har valgt at bruge en He160A med værdier på Wel, y 220 * 10 3 mm 3 og I y 30,4 * 10 6 mm 4, pga. bredden på stenen der ligger af på den. Derudover udfylder den alle krav vi har til den, og er den bedste kvalitet til prisen. 9.3.2 Lastkombination for B2 Karakteristisk last (uden sikkerhed) Bygningsdel kn/m² lastbredde Last pr. Kombinations- Sikkerhedsm meter faktor faktor kn/m g Ydervæg(halvdelen) 1,577 3,00 4,731 G bjælke B2 INP 280 47,9 kg/m 0,479 g TOTAL 5,210 Punktlast kn g bjælke B1 39,92 1,27 50,698 Forudsætninger ved stålbjælke Normal sikkerhedsklasse Normal kontrolklasse Stålkvalitet DS/EN 10025-2 S235 } Styrke- og stivhedstal f y, = 235 N/mm 2 ( t 16) E= 0,21*10 6 N/mm 2 M0 = 1,10 3 ( 3 = 1,0) 9.3.2.1 Bjælken bæreevne (styrke): 1 2 6 1 2 *q*l *10 *5,21*5,9 *10 W 8 el,y W 8 y 235/1,1 f y /γ M0 Vi kan bruge en INP160 med en 9.3.2.2 Bjælken nedbøjning: 6 el, = 106114,9521 mm 3 = 106,115 * 10 3 mm 3 W el, y på 117 * 10 3 mm 3 U max = 5900/400 = 14,75 mm 4 4 5*q*L (5*5900 ) I y = 5093725,198 ~ 5,093*10 6 mm 4 6 384*E*u max (384*0,21*10 *14,75) Her skal vi bruge en INP160 med en I y på 5,73 * 10 6 mm 4 32
Punktlast fra B1 Q L Styrke: 1 6 *Q*L*10 M Max Wel,y 4 f f yd y γ M0 Styrke sammenlagt: 106,115 + 350,031 = 456,146 Vi kan bruge en INP280 med en Nedbøjning: 1 6 *50,698*5,9*10 W 4 el, y = 350031,9362 ~ 350,031 10 3 mm 3 235/1,1 W el, y på 542 * 10 3 mm 3 L u max = 14,75 mm 400 3 3 3 Q*L 19,96*10 *5900 I y I 48*E*u y 48*0,21*10^6*14,75 = 27571730,16 ~ 27,571730 106 mm 6 max Nedbøjning sammenlagt: 27,571730 + 5,093 = 32,665 Vi kan bruge en INP240 med en I y på 42,5 10 6 mm 4 33
9.3.3 Lastkombination for B3 Karakteristisk last (uden sikkerhed) Bygningsdel kn/m² lastbredde Last pr. Kombinations- Sikkerhedsm meter faktor faktor kn/m g tung ydervæg 2,214 3,00 6,642 g bjælke B3 IPE 200 22,4kg/m 0,224 g TOTAL 6,866 Forudsætninger ved stålbjælke Normal sikkerhedsklasse Normal kontrolklasse Stålkvalitet DS/EN 10025-2 S235 } Styrke- og stivhedstal f y, = 235 N/mm 2 ( t 16) E= 0,21*10 6 N/mm 2 M0 = 1,10 3 ( 3 = 1,0) q 9.3.3.1 Bjælken bæreevne (styrke): 1 2 6 1 2 *q*l *10 *6,866*5,9 *10 W 8 el,y W 8 y 235/1,1 f L y /γ M0 Vi kan bruge en IPE180 med en 9.3.3.2 Bjælken nedbøjning: 6 el, = 139843,6202 mm 3 = 139,843 * 10 3 mm 3 W el, y på 146 * 10 3 mm 3 U max = 5900/400 = 14,75 mm 4 4 5*q*L (5*5900 ) I y = 5093725,198 ~ 5,094*10 6 mm 4 6 384*E*u max (384*0,21*10 *14,75) Her skal vi bruge en IPE140 med en I y på 5,41 * 10 6 mm 4 Vi har valgt at bruge en IPE200 med værdier på Wel, y 194 * 10 3 mm 3 og I y 19,4 * 10 6 mm 4, pga. bredden på stenen der ligger af på den. Derudover udfylder den alle krav vi har til den, og er den bedste kvalitet til prisen. 34
9.3.4 Bjælker til udveksling (BS) Se bilag 14 Limtræsbjælken BS1 Lastkombinationerne på bjælke BS1(160X233): Karakteristisk last (uden sikkerhed) Bygningsdel kn/m² lastbredde Last pr. Reduktionsm meter faktor kn/m g etage, let 1,677 1,163 1,950 g bjælke BS1 16,2kg/m 0,162 g TOTAL 2,112 1 q 1 Nyttelast 1,5 1,163 1,745 0,5 1,5 Sikkerhedsfaktor Last kombination: g+ q 1 * = 2,112 + 1,745*1,5 = 4,7295 kn/m Forudsætningerne ved træbjælken: Normal sikkerhedsklasse Anvendelsesklasse 1 Lastgruppe: M-last (variable last) Konstruktionstræ: GL28C } Styrke- og stivhedstal f m,k = 28 N/mm 2 k d = 0,615 E 0 = 12.600 N/mm 2 9.3.4.1 Bjælkens bæreevne (styrke): 1 2 6 *q*l *10 Wy 8 = f * kd m,k 1 6 2 *4,73*5,232 *10 8 28*0,615 Bredde: 90 mm Højde: 300mm W y = 1350*10 3 mm 3 9.3.4.2 Bjælken nedbøjning Umax = 5232/600 = 8,72 mm. 4 5*q*L Iy 384*E *u 0 max = 939882,3136 mm 3 = 939,882 * 10 3 mm 3 4 5*1,745*5232 = 154959470,1 = 154,959*10 6 mm 4 384*12600*8,72 Der vælges en 90x300 mm med I y = 203*10 6 mm 4 9.3.4.3 Udbøjning Uinst, q1 4 4 5*q*L 5*1,745*5232 Uinst, q1 = 7,345 mm < Umax = 8,72 mm. O.k. 6 384*E *I 384*12600*203*10 0 y Vi have valgt en Limtræsbjælke på 90x300 mm, med en W y på 1350 og en I y på 203. Vi startede med at vælge en bjælke af konstruktionstræ, men efter vi have lavt vores udregninger fandt vi ud af, at det ikke var stærkt nok. Derfor er vi endt med en limtræsbjælke. 35
9.4 Dimensionering af tegloverliggere Se bilag 5 Vindue/Dør Plan kn/m 2 Lysningsvidde Ydermur Lasthøjde kn/m Etagedæk/tag kn/m Tegloverligger V1FN Stueplan 2,228 3,611 2,088 7,54 8 skifter m V2FN Stueplan 0,612 3,611 1,768 6,384 4 skifter V3FN Stueplan 2,712 3,611 0,721 2,604 6 skifter V5FN 1.sal 2,712 3,611 1,020 3,683 8 skifter V6FN 1.sal 0,612 3,611 0,530 1,914 3 skifter V7FN 1.sal 0,912 3,611 0,065 0,235 1 skift V11FS 1.sal 3,372 3,611 0,131 0,473 4 skifter V12FS 1.sal 0,912 3,611 0,431 1,556 3 skifter V13FS 1.sal 1,332 3,611 0,246 0,888 3 skifter V14FØ Stueplan 2,052 3,611 3,488 13,363 25,958 Special fremstilles V15FØ Stueplan 0,912 3,611 1,688 8,492 14,587 6 skifter V16FØ 1.sal 1,332 3,611 0,168 4,871 5,478 6 skifter V17FV Stueplan 3,372 3,611 1,553 10,00 15,608 Special fremstilles V18FV 1.sal 3,372 3,611 0,160 6,713 7,291 Special fremstilles V26FS Stueplan 3,372 3,611 0,721 2,603 8 skifter I det overstående skema har vi regnet ud, hvor mange skifter overliggerne over vores døre og vinduer skal være på. Vi har forskellige kolonner, hvor vi først har målt bredden på vinduet/døren, som vi har kaldt lysningsvidden. Derefter har vi gået ind i vores lastberegninger og fundet kn/m 3 på ydremuren, som vi har ganget med lasthøjden, som er højden på det stykke mur, den skal bære. På facaderne mod øst og vest ligger vores lette etageadskillelse og tag af på, og derfor har vi lagt 36
den tyngde oven i ydrevæggen, her er der også en nyttelast og snelast oven i. Når kn/m 3 er blevet ganget med lasthøjden, finder vi kn/m. Til sidst er vi gået ind i vores skema, hvor vi med vores lysningsvidde og kn/m har kunne aflæse, hvor mange skifter vi skal bruge i vores overliggere. Ud fra tre af vores overliggere står der special fremstilles. Det betyder, at overliggeren skal bære mere vægt end standart, derfor skal den special fremstilles. 9.5 Fundamenter Lastkombination på udvendig fundament gavl vest Bygningsdel Karakteristisk last Ψ γ α n Bemærk mærkninger Fladelast kn/m 2 Bredde/højd e m gtag 0,752 4,56 3,430 Linielast kn/m getage let 1,677 3,15 5,283 gips gydervæg 3,611 5,99 21,630 gkældervæg 4,097 2,7 14,134 Bredde m Punktlast kn Komb. faktor (Eurocode 0) gfund 1 5,184 ialt 49,661 1,0 qsne 0,72 4,56 3,283 0,3 1,5 Sikkerheds faktor (Eurocode 0) Reduktion faktor (Eurocode 0) qk 1,5 3,15 4,725 0,5 1,5 0,75 E d = γ. G g k + γ. α. q k + γ. Ψ. q s Nyttelast bolig dominerende 1*49,661+1,5*0,75*4,725+1,5*0,3*3,283 = 56,454 E d = γ. G g k + γ. Ψ. Q q k + γ. q s Snelast dominerende 1*49,661+1,5*0,5*4,725+1,5*3,283 = 58,129 37
Lastkombination på udvendig fundament facade syd Bygningsdel Karakteristisk last Ψ γ α n Bemærk mærkninger Fladelast kn/m 2 Bredde/højd e m Linielast kn/m getage tung 4,687 2,86 13,405 gydervæg 3,611 5,99 21,630 gkældervæg 4,097 3,45 14,134 Bredde m Punktlast kn Komb. faktor (Eurocode 0) gfund 1 5,184 ialt 54,353 1,0 Sikkerheds faktor (Eurocode 0) Reduktion faktor (Eurocode 0) q k 1,5 2,86 4,26 0,5 1,5 0,75 E d = γ. G g k +γ. α. q k Nyttelast bolig dominerende 1*54,353+1,5*0,75*4,26 = 59,146 Lastkombination på indvendig fundament Bygningsdel Karakteristisk last Ψ γ α n Bemærk mærkninger Fladelast kn/m 2 Bredde/højd e m Linielast kn/m gtag 0,752 5,84 6,592 getage let gips 1,677 5,84 9,794 gtung 3,108 8,55 26,573 gfund 2 2,376 ialt 45,335 Bredde m Punktlast kn Komb. faktor (Eurocode 0) Sikkerheds faktor (Eurocode 0) Reduktion faktor (Eurocode 0) q sne 0,72 5,84 4,205 0,3 1,5 q k 1,5 5,84 8,760 0,5 1,5 0,75 38
Last kombination E d = γ. G g k +γ. α. q k +γ. Ψ. q s 1*45,335+1,5*0,75*8,760+1,5*0,3*4,205 = 57,082 E d = γ. G g k + γ. Ψ. Q q k + γ. q s 1*45,335+1,5*0,5*8,760+1,5*4,205 = 58,213 Nyttelast bolig dominerende Snelast dominerende Dimensionering af fundament: Facade og Gavl: ((60/1,8)*5,14*1*1+0)*0,54 = 92,52 kn/m Bærende skillevæg: ((60/1,8)*5,14*1*1+0)*0,4 = 68,533 kn/m Jorden kan godt bære vores hus med de fundamenter vi har lavet. 39
10.0 Bilag Bilag 1, Nord-Syd facade 40
Bilag 2 Øst-vest facade 41
Bilag 3 Længdesnit 42
Bilag 4, Tværsnit 43
Bilag 5, Facader med vindue/dør nummere 44
Bilag 6 RC-blokke 45
Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) 13bk2d - Gr 3 23-05-14 27234df Bilag 7 Mursten Indervægge Gandrup Teglværk Teglværksvej 41, 9362 Gandrup Certificatnummer 1073-CPD-M183 EN 771-1:2003 + A1:2005 Datablad med CE-deklaration RT 201 Gule glatte maskinsten celle Anførte værdier er vejledende* Revideret: 01-11-2012 Stentype / Kategori HD 1 Dimensioner Dansk Normalformat 228x108x54 mm Tolerance T2 Længde ± 4 mm, bredde ± 3 mm, højde ± 2 mm Bruttodensitet 1.400-1.460 kg/m 3 Tolerance D1 Minimumsværdi ± 10% Trykstyrke, liggeflade middel, min. 35 N/mm 2 Trykstyrke, liggeflade normaliseret, min. 15 N/mm 2 Frostbestandighed F2 Geometri Gruppe 2 i henhold til EN 1996-1-1 (celle) Range NPD Planhed og parallelitet NPD Fugtbevægelser NPD Vedhæftning 0,15 N/mm 2 (tabelværdi, EN 998-2, annex C) Aktive opløsningssalte S0 Brandmodstand A1 (indeholder < 1,0% organisk materiale) Direkte luftbåren lydisolation NPD Varmeisolation NPD Vandoptagelse middelværdi 12-14 vægt % Minutsugning middelværdi 2,5-4,0 kg/m 2 Eksponeringsklasse (miljøklasse) MX3.1 (Moderat miljø) Om eksponeringsklasser *De præcise værdier for en bestemt leverance kan fås ved henvendelse til A/S Randers Tegl Forbrug 63 stk/m 2 Palletering:Dansk Normalformat 112 eller 80 stk med plasthætte Formsten Nej Afsyring Normal Se vejledning Mørtelvalg Opmuringsmørtel skal være i overensstemmelse med teglstenens værdier for minutsugning og vandoptagelse og med styrkeegenskaber og holdbarhed i overensstemmelse med statiske påvirkninger og eksponeringsklasse. Se Mørtelvalg i Murerhåndbogen eller spørg mørtelleverandøren. Anvendelsesområde Bemærk Udvendigt murværk Tegl er et naturmateriale og der kan forekomme variationer i farve og struktur. Se derfor prøver eller referencebyggerier med de aktuelle teglprodukter. A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postboks 649 9100 Aalborg Tlf 98 12 28 44 Fax 98 11 66 86 tegl@randerstegl.dk 46
Bilag 8 Ydervægge 47
Bilag 9 168 mm indervægge År for mærkning 12 Certifikatudsteders id. nr. 1073 Certifikatnr. 1073-CPD-M202-04 Europæisk standard - referencenr. EN 771-1:2003 + A1:2005 Producent Fabrik Wienerberger A/S DK-3200 Helsinge, Rørmosevej 85 Danmark WB A/S Petersminde Teglværk DK-5771 Stenstrup, Assensvej 154 154 Danmark Produkt 153 Savsmuldssten bredsten Type HD - Byggesten Dimensioner og tolerancer Færdigt mål Middelværdi mm Tilladt afvig. Længde mm 228 Klasse ± 4 Klasse Bredde mm 168 ± 3 8 T2 R1 Højde mm 54 ± 2 4 Densitet Middelværdi Klasse Form Bruttodensitet kg/m³ 1600 Nettodensitet kg/m³ Produktgruppe - 1 Gruppering i henhold til EN 1996-1-1 og EN 1996-1-2 Hulandel Tykkelse af blokskal (ydervægge) Tykkelse af blokskillevægge Største enkelthul Gribehuller Cellevægstykkelse - fjeder til fjeder Cellevægstykkelse - yderside til yderside Trykstyrke % mm mm % % % % % % N/mm² N/mm² Vedhæftningsstyrke N/mm² 0,15 Tabelværdi i henhold til EN 998-2 annex C, når der anvendes normal mørtel Varmeledningsevne Hulareal af liggefladen Areal af gribehul vertikal horisontal W/m K l equ= Diffusionskoefficient - m = 5/10 Tabel min.- og maks.-værdi i henhold til EN 1745 % Initial vandoptagelse kg/(m² min) 3,3 Den deklarerede værdi er en maksimumsværdi mm/m mm mm - NPD Hulsten NPD NPD NPD NPD NPD NPD NPD NPD NPD Middelværdi 18 NPD Frostsikkerhed Klasse F0 Vandoptagelse Indhold af aktive opløselige salte Klasse S2 Fugtudvidelse 16 NPD Brandklassifikation Klasse A1 Jævnhed af overflade Planparallelitet Farlige substanser NPD NPD NPD NPD Produktnr. 22125343 Produktkode 22125343A3-2212 % D1 10 Norm 14 NPD I henhold til EN 771-1, annex C Kategori I mm 9 Faktisk hulstruktur kan variere ubetydeligt Supplerende nationale tillægsnormer 48
Bilag 10 Gips-lofter 49
13bk2d - Gr 3 23-05-14 27234df Bilag 11 HFB en 50
Bilag 12 Jordbundsundersøgelse Geo 51
52
Bilag 13 Teknisk Ståbi - stål 53
54
55
56
Bilag 14 Teknisk ståbi træ Bilag 15 Vindtræk/vindgitter bånd 57
Bilag 16 SL - dæk 58
Bilag 17 Bjælker (stål og træ) 59