INSTITUT FOR MEKANIK, ENERGI OG KONSTRUKTION Sektionen for Konstruktion og Produktudvikling DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET MEK Udvidet brug af assembly teknikken. Assembly teknikken kan udvides til brug i særlige situationer, hvor man skal kunne holde styr på modeller og dertil hørende tegninger af komponenter, der gennemgår flere efter hinanden og af hinanden adskilte processer. Den metode, som man umiddelbart kunne blive fristet til at anvende, ville være at skabe to (eller flere) af hinanden uafhængige modeller; enten ved modellering helt fra bunden eller ved at tage en kopi som grundlag for den næste proces. Metoden kan normalt ikke anbefales, da f.eks. ændringer lavet i den ene models dimensioner ikke automatisk vil blive overført til den anden model, hvorfor denne ikke ville blive opdateret. I stedet vil der her blive beskrevet 3 forskellige metoder, der i forskellige situationer kan løse problemer af denne karakter. 1. Maleproces med ønske om nyt partnummer. I de tilfælde, hvor der ønskes forskellige partnumre før og efter en overfladebehandling som f.eks. maling, kan anvendes følgende metodik: Der oprettes en assembly indeholdende den berørte komponent og med assembly navn = det til dette procestrin hørende procesnummer. Der oprettes dernæst en anden assembly indeholdende den første assembly som eneste komponent, men med et assembly navn svarende til den malede komponents procesnummer. Da malingen ikke modelleres, er den færdigt malede model den samme som den umalede model. Der kan nu fremstilles tegninger med de nødvendige malingsinformationer og eventuelle andre informationer, som firmaet ønsker påført. Metoden giver automatisk opdatering i den færdigt malede model ved ændringer, og den færdigt malede model kan indgå i den overordnede assemblystruktur og afspejle den korrekte styklisteinformation. 2. Samme komponent fremstillet i forskelligt farvet plastmateriale. Selv om denne situation kan minde lidt om den netop beskrevne er der dog den forskel, at det næppe vil være nødvendigt fremstille tegninger svarende til antallet af forskellige farver. I stedet kunne man ønske at fremstille en tegning med en tabel indeholdende informationer om farver og dertil hørende partnumre. Til dette formål kan anvendes en family table opbygning. På tilsvarende vis vil der næppe blive brug for en assembly svarende til hver enkelt farve. Hvis man i assemblien anvender den generiske model af plastkomponenten vil det være nemt ved indlæsningen af assemblien at få indlagt en komponent med den farve, der ønskes i det aktuelle tilfælde. 3. Støbte og derefter bearbejdede emner. Merge-teknikken er velegnet, hvor model nummer to skal indeholde ekstra features, som det er tilfældet ved bearbejdninger på en støbt maskindel (Model nr.1). Merge-teknikken gør det muligt kun at modellere én part og efterfølgende at anvende denne som base feature i part nummer to. Bearbejdningsmodellen vil herved typisk kun indeholde bearbejdningsrelaterede mål. Merge-teknikken skal her vises i et eksempel, hvor en støbt arm efterfølgende skal bearbejdes: 1) Begynd med at definere væsentlige dele af den støbte part, der gives navnet cast_arm.prt. Begynd med at indlægge firmaets startpart (her: std_mode.prt). Den støbte part behøver ikke i første omgang at være færdigmodelleret, men skal indeholde egentlig geometri. Luk cast_arm.prt. Side 1 of 6
2) Begynd nu at definere den bearbejdede part (bearb_arm.prt), men indlæg kun default datum planes og koordinatsystem. Brug gerne std_mode.prt. Luk bearb_arm.prt. 3) Åbn en ny assembly og accepter gerne default-navnet, idet assemblien ikke senere skal gemmes! Bemærk: Der må ikke anvendes en start_ass eller tilføjes noget til assemblien under denne første definition. 4) Indlæg nu den bearbejdede part i assemblien med Component > Assemble. Den bearbejdede part vil automatisk blive placeret i assemblien, som om den blev placeret ved hjælp af default koordinatsystemerne for part og assembly. 5) Indlæg nu den støbte part i assemblien med Component > Assemble. Parten placeres omhyggeligt ved hjælp af koordinatsystemerne for bearbejdet part og for støbt part. 6) Merge-operationen udføres nu ved at vælge Component > Adv. Utils > Merge. Pro/E vil spørge: Select part to perform MERGE process to. Dette skal være den part, hvortil vi ønsker at addere geometri. I dette tilfælde bearb_arm.prt, fordi vi vil indlægge cast_arm.prt som basis for den bearbejdede part. Det næste spørgsmål lyder: Select reference part for MERGE process. Her vælges cast_part.prt. Den støbte part vil nu være en refereret part i forhold til den bearbejdede part, og skal derfor være in session (i søgestien) når som helst den bearbejdede part åbnes. Brug modeltræet ved disse valg for at være sikker på valgene til de to spørgsmål. Merge options Under Merge-operationen er der to muligheder: Reference eller Copy. Hvis Copy var valgt ville geometrien være blevet genskabt, og der ville ikke være behov for den støbte part. Der ville ingen forbindelse være mellem de to parter og den ønskede associativitet ville ikke være opnået. En anden option, der spørges efter, er Datums eller No Datums. No Datums overfører geometrien fra den originale model (den støbte), men medtager ikke Datums. Dette hjælper med til at holde den nye part ren for unødvendige datum planer. Side 2 of 6
7) Her skal naturligvis vælges Reference optionen fordi vi ønsker at den bearbejdede part altid skal afspejle den øjeblikkelige støbte part. Vælg endvidere fortrinsvis No Datums Det næste Pro/E spørger om er: Detatch reference part cast_arm from the assembly? Svares Yes, der er default svar, adskilles den nye part fra assemblien. Assemblien vil således ikke blive en reference for den nye part. 8) Svar derfor Yes til spørgsmålet og udfør omhyggeligt de næste trin i instruktionen. Forlad assembly-vinduet uden at save. (Hvis der saves vil dette gøre assemblien til reference for den bearbejdede part, og dette ønske vi ikke). Vælg derfor Close Window fra icon eller filmenuen. Åbn i stedet bearb_arm.prt og se at den støbte model er en del af denne. 9) Vælg nu Save og begynd at skabe de features, der skal til for at danne den bearbejdede part. Metoden kan også ses beskrevet i Townsend & Schmidt: Pro/Engineer Solutions. Advanced Techniques and Workarounds. OnWord Press 1999 Side 3 of 6
Side 4 of 6
Side 5 of 6
Alternativt metode Som alternativ metode kan den støbte og den bearbejdede arm dokumenteres ved hjælp af Family Tables. Ved denne metode skabes også god sammenhæng mellem de forskellige procestekniske stadier, som armen vil gennemløbe. Der er altså heller ikke her tale om uintelligente kopier, der ikke automatisk opdateres ved ændringer. Metoden kan kort beskrives som følger: 1. Den støbte arm modelleres nøjagtigt som vist i det foregående. (Her kalden den Arm ). 2. Der foretages et cut, der svarer til fræsning af endefladerne. Dette cuts navn (i Model tree) kan under SetUp > Name ændres til f.eks. Milling. 3. Der bores (eller fræses) 2 huller, der navngives Lille_hul og Store_hul. 4. Hullerne rejfes. Nangives Rejfninger_i_huller 5. Der stikkes en not i det lille hul. Udføres med cut og navngives Lille_not. 6. Der stikkes en not i det store hul. Udføres med cut og navngives Store_not. 7. Vælg Family Tables, og udfyld tabellen i henhold til vejledningen. Man skal nu angiv hvilke features, der skal indgå i tabellen. Det drejer sig her om de features, der skal kunne slukkes for at komme fra den bearbejdede model til den støbte model. Bemærk at den øverste linie indeholder den Generiske model. Ved udfyldelse af de næste 2 linier skal tages stilling til hvilke features, der skal medtages (Y) og hvilke der skal slukkes (N). Når modellen senere skal anvendes, spørges om det skal være Arm_casted eller Arm_mashined. Side 6 of 6