Pierre Dornonville de la Cours slægt. Slægtsbladet. Oktober 2001 Slægtsblad nr. 88. Indholdsfortegnelse

Pierre Dornonville de la Cours slægt Slægtsbladet Oktober 2001 Slægtsblad nr. 88 Indholdsfortegnelse Referat af ordinær generalforsamling s. 1 Familieweekend i Ebeltoft s. 5 Sammenlægning af legater s. 9 Personlige begivenheder s. 10 Om den nye slægstbog s. 11 Gruppebillede s. 12 Det skrev aviserne s. 14 Beretning fra Kosovo s. 18 Myusteriet om navnet s. 20 Sammenkomst af efterkommere af Johannes F. la Cour s. 22 Meddelelser fra bestyrelsen s. 23 Bestyrelsen s. 24 REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FORENINGEN PIERRE DORNONVILLE DE LA COURS SLÆGT AFHOLDT PÅ HOTEL HVIDE HUS I EBELT LØRDAG DEN 19. MAJ 2001. Formanden bød velkommen til de mange medlemmer, der var mødt op i anledning af den weekend fest, der i år blev afholdt i forbindelse med den årlige generalforsamling. 1. Første punkt på dagsordenen var valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog vor tidligere formand Finn (77-61). Han blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var rettidig indkaldt og at de øvrige formalia var i orden og han gav derefter ordet til formanden for 2. aflæggelse af følgende beretning: Som det er tradition i foreningen, vil jeg indlede min beretning med at mindes de slægtninge, der, ifølge de oplysninger vi har, siden sidste års generalforsamling, er afgået ved døden. Det drejer sig om følgende: Peter la Cour Freisleben (77-42) død 30. maj 2000 Ruth Fogtdal (77-31) død 31. maj 2000 Helen Dahl (69-123) død 29. juni 2000 Inga D de la Cour (71-34) død 17.juli 2000 Mette D de la Cour (80-113) død 12. september 2000 Else Steen Møller (77-33) død 11. oktober 2000 Flemming la Cour Møller (74-53) død 26. oktober 2000 John Christian la Cour (72-91) død 9. april 2001 Jeg vil bede forsamlingen rejse sig og sammen med mig udtrykke et Æret være deres minde 1

MEDLEMSSTATUS. Det forløbne år har været et aktivt og travlt år i slægtsforeningen. Vi er nu flere medlemmer, end vi nogensinde har været nemlig 298. Det er 11 flere end sidste år, og mon ikke vi runder de 300 inden længe. Det er stadig den store indsats, Mariane gør for at hverve nye medlemmer, der er skyld i, at vi har nået det store medlemstal. Men, som jeg nævnte i min beretning sidste år, er der i disse år en stigende interesse for slægtsforskning. Man er mere og mere interesseret i sine rødder. For et par måneder siden blev jeg kontaktet af en, der hedder Sten Krarup. Han fortalte mig at han er efterkommer af Niels Poulsen (1767-1830) der er far til Ellen Kirstine Poulsen (1809-1875). Hun blev i 1833 gift med Lauritz Ulrik la Cour( -). Det vil sige at hun er et eller andet gange tip oldemor til hele Skærsølinien. Hun er f.eks. Sten Krarup s og min tip tip oldemor. Sten Krarup sendte mig et eksemplar af en slægtsbog, han har lavet om familien Poulsen, og som hedder Bogen om en jysk prangerfamilie. Jeg håber, at vi i det næste nummer af slægtsbladet kan bringe uddrag af de, for vor familie, relevante sider. SLÆGTSBOGEN Det forgangne års hovedaktivitet i slægtsforeningen har været udarbejdelse af vor nye slægtsbog. Ansvarlig for bogen er Jacob, som selv vil præsentere det færdige arbejde under sidste punkt på dagsordenen. Jacob (72-5112) har i sin fritid på et halvt år bearbejdet alle de oplysninger, der er indkommet fra hele familien og indskrevet det hele på computer. En stor hjælp til arbejdet har Jacob fået af Therese (38-0221) og hendes bror Jonathan (38-0222). Og hele bestyrelsen har deltaget i korrekturlæsningen. Så den færdige bog er resultatet af et stort arbejde fra mange sider med Jacob som ansvarlig styrmand i det omfattende projekt. For at få projektet til at hænge sammen økonomisk har slægtsforeningen fået en stor støtte fra Margrethe og Johs. F. la Cours fond, og jeg vil rette en stor tak til fonden repræsenteret ved dens formand, Hans Henrik (72-512) for den store hjælp. Denne støtte betyder, at den nye slægtsbog kan sælges for kr. 350,-. Salg af 300 bøger til denne pris vil sammen med ovennævnte støtte betale hele regningen fra trykkeriet, således at slægtsforeningens likviditet ikke vil blive belastet af finansiering af en lagerbeholdning. Det efterfølgende salg vil så give foreningen en indtægt, efterhånden som bøgerne bliver solgt Hverken Jacob eller hans hjælpere har modtaget nogen betaling for deres store arbejde. I bestyrelsen har det været foreslået, at de skal have et symbolsk beløb som tak. Dette spørgsmål tages op på bestyrelsens næste møde til november, når vi ved hvordan salget er gået. SLÆGTSBLADET. Slægtsbladet, også redigeret af Jacob, udkom planmæssigt i oktober 2000. Desværre var mange af billederne for mørke, men ellers skulle bladet nu have den ønskede form hvad angår papir og tryk. Men, som jeg sagde på sidste års generalforsamling, vi mangler input fra foreningens medlemmer. Jeg vil derfor endnu engang opfordre jer alle til at sende til Jacob eller mig informationer om, hvad der sker i familien. Gerne nogle morsomme eller interessante udklip fra aviser og blade. Alt, hvad der på en eller anden måde har relation til familien, har interesse. Herunder især informationer om fødsler, bryllupper og dødsfald Vi har opsagt det abonnement, vi hidtil har haft på avisudklip af artikler, hvori navnet la Cour er nævnt. Det har kostet os 3-4.000 kr. om året og de fleste af de udklip, vi har fået, har vi ikke kunnet bruge. I TV serien Rejseholdet er der som bekendt en, der hedder la Cour. Ham har vi fået mange udklip om. En anden ulempe ved udklippene er, at vi kun får informationer om navnet la Cour. Det betyder at vi ikke får nogen informationer om det store antal slægtninge, der har et andet navn. Men opsigelsen af vort udklipsabonnement er det så meget vigtigere, at vi får informationer fra slægtens medlemmer, og jeg vil gentage min opfordring om indsendelse af relevant stof. Det kan sendes til: Jacob la Cour Finsensvej 36 B 2000 Frederiksberg eller mailes til: jacob.la.cour@mail.dk Næste nummer af Slægtsbladet udkommer i oktober 2001. HJEMMESIDEN. Foreningens hjemmeside har som bekendt følgende adresse: www.pierrelacour.dk Det er Jonathan (38-0222) der holder siden ved lige. Siden vil blive holdt a jour således at den altid vil være aktuel med informationer om foreningen. Efter bestyrelsesmødet i begyndelsen af november vil det på hjemmesiden kunne ses, hvornår næste sammenkomst finder sted. Så kig på hjemmesiden engang imellem. Hjemmesiden er således en nyttig informationskilde, men vi har stadig behov for at kende alle medlemmers rigtige adresse til brug ved udsendelse af f.eks. slægtsbladet og generalforsamlingsindkaldelser. Det er derfor meget vigtigt, at medlemmerne informerer os om adresseændringer. Dette sker bedst til: Mariane la Cour Engvej 31 2.sal tv 2300 København S Telefon 82 32 10 09 2

HVOR SKAL NAVNET STÅ. Det spørgsmål stillede jeg på sidste generalforsamling. Skal la Cour stå under L eller C i telefonbøger og registre. Flere og flere steder står vi under L. Det gælder f.eks. i hoteller og flyselskabers bookinglister. Og i stadig flere tilfælde vil en computer søge på det første bogstav i efternavnet. I telefonbøger kan man finde la Cour både under C og L. Jeg har været i kontakt med Tele Danmarks telefonbogs afdeling. Der siger man, at la Cour kan stå begge steder efter abonnentens valg. Det vil sige, at man ikke centralt kan aftale, at navnet skal stå under det ene eller det andet. Det er op til hver enkelt. Så vi må leve med forvirringen. KASSERERENS ARBEJDE. Som medlemmerne vil have bemærket, har vi fra og med dette års kontingent indbetalinger outsourcet en del af foreningens kasserer funktion. Det er firmaet Prospecialiseret sig i at udføre bogføring for foreninger og mindre firmaer. De har et moderne computer anlæg som sætter dem i stand til på meget kort tid at behandle alle vore kontingent indbetalinger, renteindtægter og udgiftsbilag. Det er stadig foreningens kasserer, der har det overordnede ansvar for hele kasserer funktionen. Det er også ham, der foretager alle udbetalinger. Pro-Flex har ikke fuldmagt til at disponere. Det vil sige at de kun modtager og bogfører. Som det fremgår af dagsordenens punkt 4 skal vi tage afsked med 2 bestyrelsesmedlemmer, der ikke ønsker genvalg. Det er Oluf (89-132) og Henning (69-131). Oluf har i mange år taget sig af medlemskartoteket, som danner grundlag for udsendelse af alle breve og øvrige meddelelser til medlemmerne. Henning overtog i 1996 posten som kasserer efter Elisabeth og har siden udført et stort arbejde med styring af vor økonomi. Jeg vil gerne takke dem begge for deres store arbejde. Med disse ord vil jeg overgive beretningen til generalforsamlingen. Hørsholm 19. maj 2001. Leif la Cour Beretningen gav ikke anledning til nogen kommentarer og blev godkendt. 3. Kassererens beretning. På grund af sygdom havde kassereren desværre meldt afbud. I hans fravær gennemgik formanden foreningens regnskab, der var færdiggjort af vor bestyrelsessuppleant Claus (72-5122). Regnskabet ser således ud: INDTÆGTER 2000 1999 1. Ordinære driftsindtægter Kontingent fra medlemmerne 38.490 37.362 Overskud ved salg af slægtsbøger 0 534 I alt 38.490 37.896 2. Legatindtægter Henri & Anita la Cours legat 16.082 15.875 Margrethe & Johs. F la Cours legat 7.269 3.493 I alt 23.351 19.368 AFSLUTNING. Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for godt samarbejde i det forløbne år. Alle har på hver sit område udført et stort arbejde for slægtsforeningen. Som nævnt i indledningen, har det forløbne år været et travlt år for bestyrelsen. Udgivelse af en ny slægtsbog, outsourcing af en del af kasserer funktionen og endelig denne weekend fest har krævet en stor indsats fra mange sider. Det nye år vil blive mere roligt. Der er ingen store aktiviteter planlagt. Vi har i bestyrelsen planlagt at holde 2 bestyrelsesmøder. På det første af disse vil et forslag om, at foreningen ikke for fremtiden vil give tilskud til deltagelse i foreningens arrangementer til deltagere, der er over 18 år gamle, og som er berettiget til at være medlemmer. Vi håber på den måde at motivere ægtefæller og voksne børn til at melde sig ind i Slægtsforeningen. 3. Kapitalindtægter Renteindtægter 19.070 15.308 Kursreguleringer 2.699-9.989 I alt 21.769 5.319 Indtægter i alt 83.610 62.583 UDGIFTER 4. Udgifter Trykning af slægtsblad 10.252 8.253 Administrationsomkostninger 5.745 12.985 Gaver og blomster 4.323 5.297 Porto 7.085 0 Bankgebyrer 185 0 Avisudklip 3.742 0 Generalforsamling mv. 9.814 12.166 Tilsyn med mindestenen v. Strandet 500 500 I alt 41.646 39.201 Årets resultat 41.964 23.382 3

Balance pr. 31. december 2000 AKTIVER 2000 1999 Tilgodehavender Tilgodehavender, Dråby kirkegård 8.592 0 Tilgodehavender i alt 8.592 0 Likvide beholdninger BG-Bank 2.225 241 Alm. Brand Bank 56.297 30.491 Ringsted Sparekasse 2.885 248 Depot, Realkredit Danmark 202.800 187.935 Depot, Nykredit 13.748 17.168 Depot, Dansk Landbrgs. Realkr. 0 8.500 Likvide beholdninger i alt 277.955 244.583 Aktiver i alt 286.547 244.583 PASSIVER Foreningskapital Overført overskud eller underskud 1. Overført fra tidligere år 244.583 221.201 2. Overført af årets resultat 41.964 23.382 Foreningskapital i alt 286.547 286.547 Passiver i alt 286.547 244.583 Ringsted, den 10 marts 2001 Henning Krog-Meyer Som generalforsamlingsvalgt revisor har jeg revideret det af bestyrelsen aflagte regnskab for Foreningen Pierre Dornonville de la Cour s Slægt for regnskabsåret afsluttet 31. december 2000. Det er min opfattelse at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen. Kirstinehøj, den 24. april 2001 Hans Henrik la Cour 5. Valg af bestyrelsessuppleanter. Da begge bestyrelsessuppleanter som ovenfor nævnt er indtrådt i bestyrelsen var der behov for at nyvælge 2 nye suppleanter. Jesper (69-2112) og Jonathan (38-0222) blev foreslået og begge valgt 6. Valg af revisor og revisorsuppleant. Hans Henrik (72-512) og Poul Antonsen (72-11) blev begge genvalgt. 7. Indkomne forslag. Under dette punkt havde bestyrelsen foreslået at nedlægge følgende 3 legater: Inger Helena Dornonville de la Cour s legat, der skal anvendes til hjælp for unge studerende - seminarister dog undtagne. Legatet for Hvornum Kirkegård Legatet for Dråby Kirkegård og overføre deres formue til slægtsforeningens formue, mod at slægtsforeningen samtidig påtager sig de forpligtelser, der hidtil har ligget i de pågældende legater. De tre forslag blev enstemmigt vedtaget. 8. Eventuelt. Under dette punkt præsenterede Jacob (72-5112) den nye slægtsbog, som under hans ledelse efter et stort og omfattende arbejde netop var blevet færdig. Medlemmerne udtrykte en tak for det store arbejde til Jacob og alle, der havde hjulpet ham. Herefter kunne dirigenten konstatere dagsordenen for udtømt og generalforsamlingen for afsluttet. Til sidst takkede formanden dirigenten for veludført arbejde. Derefter blev regnskaber for de af foreningen administrerede fonde gennemgået Alle regnskaber blev godkendt enstemmigt. 4. Valg af bestyrelse. På valg var: Finn (80-113), Oluf (89-132), Henning (69-131) og Therese (38-0221). Oluf og Henning ønskede ikke genvalg, medens Finn og Therese blev genvalgt. I de 2 afgåede bestyrelsesmedlemmers sted blev nyvalgt de to suppleanter Claus (72-5122) og Jacob (72-5112). 4

Familieweekend i Ebeltoft 19-20. maj 2001 Som nævnt i referatet af generalforsamlingen, blev der i forbindelse med denne afholdt en fest med middag og overnatning på Hotel Hvide Hus i Ebeltoft og dagen efter udflugt til slægtsrelaterede steder i omegnen. Sådanne familieweekender er som bekendt en tilbagevendende tradition, der afholdes hvert 4. år. Efter generalforsamlingen om lørdagen stillede alle op til det store familiebillede (se side yyy). Desværre var det lidt koldt i skyggen på hotellets trappe, men det lykkedes dog fotografen at få samlet de fleste deltagere. Efter fotograferingen var der middag i hotellets dejlige selskabslokaler med den skønne udsigt over Ebeltoft Vig. Var stamfars skæbne hård? Han fik da dansk komfort. Han blev vor fader vor La Cour, la Cour, la Cour, la Cour, la Cour, la Cour, la Cour, la Cour, la Cour, de la Cour, bon jour, bon jour. La Cour, la Cour, la Cour, mind hinanden om l amour, thi uden lidt amour er det slut med de la Cour. Tænd op i dit komfur, hold slægtens liv a jour og lav en ny la Cour! Senere holdt Jan en morsom tale, det er han også god til. Det var, som det har været de sidste mange år, Mariane (74-121) der stod for arrangementet. Og hun havde, ligesom ved mange tidligere sammenkomster, også tænkt på de yngste deltagere. Derfor kom der mellem retterne en tryllekunstner, der til alles store fornøjelse underholdt os en lille halv time. ( nr. 8758585985) Jan (38-022) indledte middagen med alene at synge en velkomstsang for os alle sammen: Goddag, goddag, goddag til fest og velbehag. Et venligt sindelag er vel slægtens mærkesag. Byd blot på hjemmebag til de nye folkeslag. Selv fik vi også smag for det kære danske flag. Stol blot i ro og mag på fællesskabets sag. Goddag, goddag, goddag! Vor stamfars far og mor så aldrig Pierre som stor. Hvor svært for den, der tror at retfærdigheden gror. Thi Pavekirkens mord sker, hvor huguenotten bor. Og Pierre, det lille nor, genså aldrig far og mor. Han rejste højt mod nord til Jyllands blomsterflor med sine franske ord. Tryllekunstnerens numre inkluderede endda en levende høne, og en rigtig elefant - men den blev dog tryllet væk. Showet vakte lige stor begejstring hos de voksne som hos børnene. Han fik en bondegård og hæderlige kår, blev ældre år for år, og paryk blev mandens hår. Han fik to danske skår under sengens dynevår. Og det er, hvad man får, når man ved, hvordan man står. 5

Efter showet lavede tryllekunstneren ballondyr til alle børnene - også de store! (Ussa - 75-999 og Jacob 72-51) Senere var der fællessang - også kreeret af Jan og hans kone Birgit - på melodien I Danmark er jeg født : I Danmark er der rod. Dér har vi hjemme. Dér vrimler det med folk, der vandrer ind. Men vi la Cour er, vi er ikke slemme, for vi har tolerante danske sind. Og vi har været her, så længe vi kan mindes. En bedre indfødt slægt kan ikke findes. Vi elsker os! Fred! Om vi så skal slås! Da Pierre la Cour var lille, var han franskmand. En mor og far på flugt blev drengens lod. Og senere i livet drak han danskvand. Blandt jyske kvinder trak han tappert vod. Hans farmersjæl blev vakt af frø og hø og køer og ornebassers liv med smækre søer. Hans top-produkt er dog hans slægt! Hvor smukt! I dag, da tæller slægten mange tusind spredt ud i stort set hver en jordisk krog. Et~album gjort på EDB med musen er up-to-date på elektronisk sprog. Slå op og find din far og oldemor og tante. Vand frø, så blomstrer slægtens kønne plante. Familiens blod findes nu fri for rod. (Jørgen og Gewn 74-9898) (Finn 77-696 og Tut 72-213) Men rødder er der trods alt i familien og linie-gårde folder grene ud. Spring på! Grib fat om roden! Udnyt viljen! Sig til dig selv: Lidt rod er dagens bud. En rodløs dag er spildt. En stamme er en gave: Et medlemskab til slægts-zoologisk have! En rod, der duer! Sig navnet! Sig la Cour! Med til middagen var hele 4 forhenværende formænd for slægtsforeningen, udover den nuværende formand. Det var Jacob (72-51) - formand 1944-1955, P.D. (22-004) formand 1970-1980, Jørgen (74-23) formand 1980-1990, Finn (74-567) formand 1990-2000, og Leif (72-51 formand fra 2000. (Carina 72-44 og Leif 72-511) 6

Efter desserten spillede vor disk jockey op til dans, der varede til ud på de små timer og blev afsluttet med et stykke natmad. * * * Søndag morgen var der afgang med 2 busser på en 3 timers rundtur på Mols. Første stop var Dråby kirkegård, hvor en stor del af Skærsø liniens afdøde slægtninge ligger begravet. Dette gravsted er at af de gravsteder slægtsforeningen har ansvaret for at vedligeholde. Derefter besøgte vi Skærsø, hvor en meget stor del af familien har sine rødder. Ca. halvdelen af deltagerne i udflugten har en forfader, der er født på Skærsø. Det er nemlig ikke kun Skærsålinien (nr. 72-73) der stammer fra Skærsø. Gården kom i familiens eje i 1825, da Lauritz Ulrik la Cour (nr. 52) købte den sammen med sin ven Jacob Ludvig Vauvert Hansen. Det er således også Hjørring-linien (67), Lyngby-linien (69), USA-linien (70), Trinderup-linien (71), Askov-linien (74) og Holmegårdlinien (77), der har rødder på Skærsø. Om gården kan man i den nye slægtsbog læse følgende: Skærsø var, hvad der allerede er nævnt, da Lauritz Ulrik overtog den, i allerhøjeste grad både vanrygtet og vanrøgtet, markerne var forsømte, skoven misbrugt, bygningerne dels nedbrudte og solgte, dels faldefærdige. Der var ingen besætning, ingen redskaber, intet ind- eller udbo, knap et bindsel til en kalv. Men han tog fat med frisk mod. Først måtte han sørge for de nødvendigste avlsredskaber, og han lavede dem for en stor del selv. Det første år kunne han kun nå at tilså en lille part af jorden og udførte også selv det meste arbejde derved. Indtægterne var i begyndelsen meget små, og af udgiftskrav meldte der sig flere, end han formåede at fyldestgøre. Til gården hørte betydelige strækninger kærjord. Han fik kæret udgrøftet, fik tuer jævnet, huller opfyldt, fik den seje grønsvær brudt op og bearbejdet, såede dels korn, dels raps heri, lagde en del ud med godt græsfrø og avlede på denne hidtil oversete jord afgrøder af en størrelse og værdi, som overraskede ikke alene naboerne, men som endog oversteg Lauritz Ulriks dristigste forventninger. På sandjorden lagde han sig efter en vidt dreven kartoffeldyrkning, og det var i en årrække en såre indbringende forretning for ham. I de første år sejlede han selv til København med kartoflerne, senere, da priserne faldt, brugte han dem mest til fedning af stude, og i årenes løb vandt han stort ry på egnen som studefeder. Som kartoffeldyrker var han i det hele noget nær sin tids største. Når der om foråret skulle tages kartofler op på Skærsø, blev dette kundgjort ved kirkestævne, og folk fra en vid omegn strømmede da til for at tjene noget derved. Han indførte et fast ordnet sædskifte og var vel en af de første i egnen, der indførte ren brak. Han hentede godt sædekorn fra fjerne egne, prøvede jævnlig handelsplanter: Tobak, kommen, sennep, humle m.m. I 1857 forskrev han lupiner fra udlandet, både blå og gule, og de var dengang så at sige ukendte her i landet. Også skoven, der hørte til Skærsø, blev skøttet og vogtet af Lauritz Ulrik. Han indhegnede den og tilplantede de åbne steder og fik således lidt efter lidt de 80 tønder land fredskov i god orden. Dele af sandjorden plantede han til, og blandt hans plantnings-foretagender kan særlig nævnes en gran- og fyrre-plantning i skovens vestre side, som han udførte 1838, og hvoraf han havde den glæde at se hjembragt det nødvendige tømmer til spændetræer og stolper i en ny stald, der opførtes 1873. Thi også bygningerne forvandledes under hans hænder. Straks bødede han dem, der fandtes, efter evne, men allerede 1833-34 opførte han den store lade, 1846 den såkaldte forpagterbygning, der skulle tjene ham som midlertidig bolig. I 1853 lagdes grundstenen til den nye hovedbygning, og staldlængerne blev dels nyopførte, dels udbedrede af ham til forskellige tider. Hans ældste søn har udtalt sig således om hans landmandsgerning: Ikke blot havde han et naturligt anlæg for landbruget - et menneskes virkelige kald er givet det af Vorherre, givet det med fødslen og grundet i vedkommendes hele ejendommelige bygning (tålmodighed, sagtmodighed, udholdenhed, nøjsomhed, en fast, ikke flyvende eller vovespillende tankegang, et åbent øje for naturen både i det små og det store, samt lyst til legemligt arbejde, kunne måske nævnes som nødvendige særpræg hos dem, der virkelig har et indre kald til landbruget), - ej alene, siger jeg, havde han et virkeligt kald og bestemt anlæg til landvæsenet, og ej alene støttedes dette, både i hans oprindelige hjem og i hans plejehjem, men han blev også i sit øvrige liv bevaret i overensstemmelse med sit kald. Hans lyst og kærlighed til agerbruget anfægtedes aldrig og svigtede aldrig. Og Morten Pontoppidan, der som l4-årig dreng gæstede Skærsø, skriver: Skærsø var en dejlig stor gård i skønne, ægte jyske omgivelser. Man befandt sig mellem hjertelige, livlige, stovte og smukke mennesker. Man deltog i et dagligt liv, der var præget af velstand og en vis herskabelighed, men dog tillige af noget hyggelig-jævnt og noget vist poetisk - noget i god præstegårdsstil. Man havde det godt på Skærsø og blev forsynet både på sjæl og legeme. Hun døde 6 dage efter sin mand, 5. marts 1875, efter få dages sygeleje, men om hendes sidste vandring fra dagligstuen på Skærsø den dag, hendes husbond havde lukket sine øjne, skal her gengives den skønne skildring, der skyldes hendes ældste søn, Jørgen, og om hvilken, der er blevet sagt, at den er af en så betagende højhed, at den kun har få sidestykker i vor litteratur. Om eftermiddagen følte hun smerter i sin højre side og om aftenen kl. 8 blev hun overfaldet af heftige kuldegys- 7

ninger, hvorfor hun snart blev enig med børnene i, at hun måtte gå til sengs. Og så hedder det: Hun rejste sig da, men til det gamle sovekammer kunne hun ikke gå. Fader var der nok, og han var der dog ikke. Kaminilden brændte ikke længere derinde, der var mørkt og koldt, - hun var blevet husvild, den kære, gamle moder. Og hvor kunne hun nu bedre søge hvile end oppe blandt sine døtre i jomfruburet. Aldrig glemmer jeg dette syn: Omringet og fulgt af sine fire døtre og hyllet tæt ind i sit sjal skred hun stille igennem stuen. Hendes gang var let og ligesom svævende, men hendes skikkelse var bøjet som om hun var blevet flere år ældre. Og dog hvilte der en forunderlig højhed over hende, og en mærkværdig klarhed ligesom lyste om hende. Da hun stille og mildt, alt som hun nærmede sig døren, hilste sit godnat til os sønner, der stod i den anden side af stuen, blev vi således tagne af højheden og fredlysningen, at vi uvilkårlig følte os som bundne til pletten. Ingen af os vovede at bryde stilheden eller standse hendes gang ved at gå frem og række hende hånden til godnat, men vi bøjede os dybt. Et stort syn drog forbi vore øjne: Vor moder gik sin sidste vandring hernede. Hun begyndte den samme gang, som fader nys havde tilbagelagt, for at de samlede kunne stedes for Guds åsyn. Dybt og alvorsfuld lød røsten til os, hjertet bævede, øjet fyldtes, døren lukkedes, og - vi stod ene i stuen: I morges drog fader hjem. Nu forlod også moder os. Gud fader skænke os alle af sin nåde en salig møde-stund for aldrig mere at skilles. Sammen med sin husbond blev hun begravet fra Dråby kirke 11. marts 1875. Efter at have nydt en forfriskning på terrassen skrev alle deres navn i et eksemplar af den nye slægtsbog, som derefter blev givet til værtsparret. Så har de også et minde om besøget, og de kan se hvem, der har været med. Efter Skærsø kørte vi gennem det smukke forårs landskab ud til Helgenæs Kirke, hvor vi så gravstedet for Helgenæs-liniens grundlægger Johannes Georg la Cour (nr. 22). Derefter gik turen igennem Mols Bjerge og Trehøje til bage til Ebeltoft, hvor vi spiste frokost med en skøn udsigt over Ebeltoft Vig. Vi blev hjerteligt modtaget af de nuværende ejere Jørn og Lene Thorbjørn Christensen og fik lejlighed til at se, hvor smukt de nye ejere har renoveret gården og den omliggende have.. Ved 15 tiden kunne formanden sige tak for denne gang, samtidig med at han rettede en stor tak til Mariane for et meget vellykket arrangement. 8 (Leif 72-51, Jan 22-038, Mariane 74-00 og Charlotte 72-511)

TRE LEGATER SAMMENLAGT MED SLÆGTSFORENINGENS FORMUE Som det fremgår af referatet fra den ordinære generalforsamling ( se side x ), er det blevet besluttet fra og med 1. januar 2001 at sammenlægge formuerne i 3 legater med slægtsforeningens formue. Som det fremgår af referatet, drejer det sig om 2 legater, hvis formål er at vedligeholde gravsteder for afdøde slægtninge på kirkegårdene i Hvornum og Dråby og et legat til støtte af unge studerende- dog seminarister undtagne. Begrundelsen for sammenlægningen er, at tiden er løbet fra disse små legater, der har et årligt renteafkast på mellem 5 og 10 tusinde kroner hver. Da hvert legat kræver selvstændigt regnskab med administration af selvstændige depoter, mente bestyrelsen, at det administrative arbejde ikke stod i et rimeligt forhold til afkastet. Bestyrelsen fremlagde derfor forslaget på generalforsamlingen, som enstemmigt godkendte sammenlægningen. I forbindelse med sammenlægningen har slægtsforeningen overtaget forpligtelsen til at vedligeholde de 2 familiegravsteder og uddele legater til unge studerende. Da sammenlægningen er sket pr 1. januar 2001 vil slægtsforeningens kapital pr. denne dato være Kr. 577.050,- Åbningsbalancen pr 1. januar ser således ud 2. Balance pr. 1. januar 2001 AKTIVER Likvide beholdninger Indestående i pengeinstitutter 86.308 Obligationer, Realkredit Danmark 457.857 Oblgationer, Nykredit dep. 32.885 Likvide beholdninger i alt 577.050 Aktiver i alt 577.050 PASSIVER Liste over afholdte generalforsamlinger og weekends i slægtsforeningen Pierre Dornonville de la Cour 55 år 1969 W Marienlyst, Helsingør 1970 Dragør Færgegård, Amager 1971 W Hvide Hus, Maribo 1972 Sheraton, Kbh 1973 Krogsnæb, Roskilde 60 år 1974 Wiwex, 60 års jubi. 2. feb. 1974 Regatta Pavillonen, Bagsværd 1975 Kolle Kolle, Værløse 1976 W Du Nord, Grenå 1977 Sønderby Kro, Sjælsø 1978 Hotel Codan, Kbh 65 år 1979 W Marienlyst, Helsingør 1980 Hotel Codan, Kbh 1981 Furesøbad, Værløse 1982 W Hvide Hus, Ebeltoft 1983 Hotel Codan, Kbh 70 år 1984 Søllerød Kro, Holte 1985 Holmegård, Lolland 1986 Regatta Pavillonen, Bagsværd 1987 Studenterkilden, Klampenborg 1988 Aldershvile, Bagsværd 75 år 1989 W Munkebjerg, Vejle 1990 Søpavillonen, Kbh 1991 Aldershvile, Bagsværd 1992 Lindenborg Kro, Roskilde 1993 W Sørup Herregård, Ringsted 80 år 1994 Kolle Kolle, Værløse 1995 M/S Sagafjord, Roskilde Fjord 1996 Rest. Bellahøj, Kbh. 1997 W Hotel Legoland 1998 Peter Lieps Hus, Klampenb. 85 år 1999 Hotel Frederiksdal, Sorgenfri 2000 Restaurant Zoo, Valby 2001 W Hvide Hus, Ebeltoft (W = weekend-arrangement) FONDSKAPITAL Overført overskud eller underskud 1. Overført fra tidligere år 577.050 Fondskapital i alt 577.050 Passiver i alt 577.050 9

PERSONLIGE BEGIVENHEDER Som bestyrelsen er bekendt med Dødsfald. Siden sidste slægtsblad udkom i oktober 2000, er følgende slægtninge afgået ved døden: Else Steen Møller (77-33) født 11. marts 1912, død 11. oktober 2000 Flemming la Cour Møller (74-53) født 8. oktober 1918, død 26.oktober 2000 John Christian la Cour (72-91) født 18. december 1919, død 9. april 2001(se nekrolog side 14) Anna Marie Thysen (20-481) født 17. april 1931, død 15. juni 2001 Runde fødselsdage. Bestyrelsen ønsker tillykke til følgende medlemmer, der fejrer rund fødselsdag inden næste slægtsblad udkommer: 50 år. Christian F. la Cour (72-534) 25. november 2001 Monique D. de la Cour (72-243) 27. december 2001 Werner Roland D. de la Cour (72-251) 30. januar 2002 Karen Marie F. la Cour (72-534) 16. marts 2002 Linda D de la Cour (77-381) 17. juli 2002 Nancy la Cour (72-932) 14 november 2002 60 år. Inga Dammose (89-333) 2. maj 2002 Niels D. de la Cour (77-132) 3. juni 2002 Helga la Cour Moos (80-636) 2. august 2002 Anni Hougs (74-141) 4. september 2002 Skjold la Cour Møller (74-512) 12. september 2002 Jan Ulric D. de la Cour (72-213) 10. oktober 2002 70 år. Palle Fogtdal (77-311) 1. november 2001 Sven la Cour Andersen (80-421) 18. februar 2002 Elisabeth D. de la Cour (72-23) 26. februar 2002 Jørgen la Cour (73-41) 31. maj 2002 80 år. Åse la Cour Birkiær (72-92) 7. oktober 2001 90 år. Helga Vera Gottlieb 72-41) 6. oktober 2001 Fra Berlingske Tidende 7. februar 2001: Den politiske brygger Poul Antonsen (72-11) - 70 år Bryggeriforeningens tidligere direktør og fhv. medlem af Folketinget, cand.polit. Poul Antonsen, Kgs. Lyngby, fy1der 70 år i dag. Poul Antonsen blev student fra Stenhus, tog statsvidenskabelig embedseksamen i 1958 og kom straks til Finansministeriets_Tolddepartement og nogle år senere til Industrirådet I begyndelsen af 70 erne tog han imod et tilbud om direktørstillingen i Provinsbankforeningen men skiftede efter et par år til jobbet som direktør for Bryggeriforeningen. Han stod i spidsen for denne eksklusive forening, der består af et dusin bryggerier, indtil pensioneringen i 1996, og det medførte sæde i en række kommissioner og udvalg. I mange år var han også lærer på Handelshøjskolen i København og ansvarshavende redaktør af Bryggeren. Han har tillige nået at blive premierløjtnant ved Jyske luftværnsregiment. Poul Antonsens store interesse ved siden af økonomi har siden de unge år været politik og han var i to perioder medlem af Folketinget for Venstre. Han var i 60 erne med til at stifte et nyt parti, Liberalt Centrum, som gjorde oprør mod det gamle Venstre efter finansminister Thorkil Kristensens opsigtsvækkende sortie. Hans politiske tyngde førte med sig, at Jens Otto Krag i 1965 tilbød ham handelsministerposten, som han dog afviste at tage imod. Efter Liberalt Centrums valgnederlag i 1968 viste Poul Antonsen dog realitetssans og han blev en hovedkraft bag partiets opløsning. Af de betydelige poster, han igennem årene har haft, kan nævnes formandskab for Økonom- Klubben, medlemskab af Toldkommissionen, af Monopolrådet og af Toldankenævnet og Dansk Arbejdgiverforenings hovedbestyrelse og Venstes hovedbestyrelse samt af EFs Økonomiske og Sociale Udvalg. Nu har han kvittet alle sine poster og bruger tiden sammen med familien med børn og børnebørn. Og så prøver han at få kondien bragt på plads med svømning og gymnastik flere gange om ugen og lange gåture helst i Dyrehaven eller i det smukke landskab omkring fritidshuset på Mols. * * * Som det ses er foreningens bestyrelse ikke bekendt med nogen fødsler og bryllupper. Bestyrelsen skal derfor endnu engang anmode slægtens medlemmer om at indsnde (gerne pr mail til leif.la.cour@privat.dk) oplysninger om nyfødte og bryllupper. Send også meget gerne billeder fra de lykkelige begivenheder. 10

Den nye slægtsbog er udkommet. Som det fremgår af referatet fra generalforsamlingen, er den nye slægtsbog årgang 2001 nu udkommet. Bogen, der er næsten dobbelt så tyk som 1989 udgaven, indeholder omtale med biografier af 3.300 slægtninge og ca. 1.400 portrætter. I bogen kan alle, der nedstammer fra Pierre la Cour følge deres forfædre tilbage til 1730 og i øvrigt se, hvorledes de er i familie med hinanden. Bogen er et godt opslagsværk når man vil finde ud af hvordan ens relation er til en anden slægtning. Desuden er bogen fyldt med interessante biografier, der giver et godt indtryk af de seneste 250 års danmarkshistorie. Konkurrence: Vind gratis deltagelse til næste slægtsmøde! Nedenfor står der 5 spørgsmål om vores slægtninge. Du kan finde alle svarene i den nye slægtsbog, men de kan være svære at finde... Find de rigtige personer, og skriv deres slægtsnumre på blanketten. Løsningerne indsendes til: Jacob la Cour Finsensvej 36B, 2.tv 2000 Frederiksberg Blandt de rigtige svar trækkes der lod om gratis adgang for 2 til det næste slægtsmøde, der afholdes lørdag den 25. maj 2002. Den nye slægtsbog koster kr. 350,- plus porto for levering i Danmark kr. 50,-,.Denne porto gælder for op til 4 bøger til samme adresse. Bogen kan bestilles ved at udfylde og indsende den i dette blad indlagte bestillingsseddel vedlagt en check på beløbet og sende den til: Leif la Cour Tjørnevej 38 2970 Hørsholm Slægtsbogen kan også bestilles pr. E mail til leif.la.cour@privat.dk og betalingen kan overføres direkte til slægtsbogens bankkonto, der er: Sydbank, Kgs. Nytorv 30, 1050 København K Reg. nr. 8075 Konto nr. 107 1640 I de ca. 5 måneder, der gået siden bogen udkom, er der allerede solgt lidt over halvdelen af oplaget. Det varer mindst 10 år før en ny bog kommer. Det er derfor en god ide at købe den eller de bøger, du har behov for, så hurtigt som muligt. Tænk også på at bogen kan anvendes som en god julegave til børn og unge i slægten, så også de kan se, hvor de har deres rødder. Bestil derfor din(e) bog/bøger nu. Bestilte bøger vil blive tilsendt pr. post inden for en uge efter betaling er modtaget. Formanden Løsningerne skal være os i hænde senest 1. januar 2002. Vinderen får brev om at han/hun har vundet. -----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip---- Hvilken slægtning har danset menuet med kong Kristian VIII? Slægtsnummer: Hvilken slægtning blev minister i 1977? Slægtsnummer: Hvilken slægtning har malet billedet Strandparti ved Helgenæs? Slægtsnummer: Hvilken slægtning sprang i 1909 i en flod for at redde en ung selvmorderske? Slægtsnummer: Hvilken slægtning fik salmen Et barn er født i Bethlehem af Grundtvig selv? Slægtsnummer Indsendt af: Navn: Adresse: Postnummer/by 11

1 Anne-Dorthe la Cour 2 Amalie Blegvad Andersen 3 Gerda la Cour 4 Mariane la Cour 5 Clara Dybdal 6 Helene Damkjær 7 Johannes la Cour 8 Mark de la Cour Küttner 9 Anders Hegner 10 Therese D. de la Cour 11 Adam Bertelsen 12 12 Leif la Cour 13 Jens Dybdal 14 Birgit D. de la Cour 15 Jan D. de la Cour 16 Benedicte D. de la Cour 17 Barbro Krasilinikoff 18 Jonathan D. de la Cour 19 Finn D. de la Cour 20 Titi Brink 21 Sebastian D. de la Cour 22 Aase la Cour Birkiær 23 Helga Vera Gottlieb 24 Flemming D. de la Cour 25 Lisbeth D. de la Cour 26 Leif Jensen 27 Boye Bertelsen 28 Carina Ryan 29 Andreas de la Cour 30 Barbara Bertelsen 31 Marianne (Janchen) la Cour 32 Finn D. de la Cour 33 Hans Henrik la Cour

34 Peter de la Cour 35 Charlotte Boysen 36 Jacob V. la Cour 37 Jacob la Cour 38 Svend Birkiær 39 Vivian Bertelsen 40 Birgit D. de la Cour 41 Charlotte la Cour Lundqvist 42 Dorthe la Cour 43 Christian la Cour Häggblom 44 Emmelie la Cour Theisler 45 Ulrich D. de la Cour 46 Sofus Christiansen 47 Anne Charlotte de la Cour 48 Peder D la Cour (junior) 49 Lotte (Tut) Antonsen 50 Julie Boysen 51 Claus la Cour 52 Susanne de la Cour 53 Michelle la Cour 54 Caroline la Cour Häggblom 55 Lis Christiansen 56 Lise la Cour 57 Andreas de la Cour Küttner 58 Carsten Lundqvist 59 Elisabeth la Cour Christiansen 60 Nicolai la Cour 61 Kirstine Boysen 62 Gwen Thomas 63 Jørgen la Cour 64 Minna Charlotte Antonsen 65 Mette K. Boysen 66 Laust Boysen 67 Cecilie Boysen 68 Inger Margrethe D. de la Cour 69 Hans Küttner 70 Elke Froberg Severinsen 71 Nis P. Boysen 72 Frederikke la Cour Nygård 73 Marie Louise de la Cour Küttner 74 Poul Hroar D. de la Cour 75 Martin de la Cour Küttner 76 Elisabeth D. de la Cour 77 Olivia D. de la Cour 78 Nicoline D. de la Cour 79 Thomas de la Cour Kuttner 80 Michael Christiansen 81 Daniel D. de la Cour 82 Lene la Cour 83 Cathrine la Cour Theisler 84 Marie Louise la Cour Koch 85 Christian la Cour Hvalkof 86 Henrik Theisler 87 Michael de la Cour Küttner 88 Ulrik la Cour Christiansen 89 Adam la Cour Koch 90 Kirsten (Line) la Cour Koch 13

DET SKREV AVISERNE om vores slægtninge Billedbladet juli 2001: Amerikansk avis - april 2001: Nekrolog: John Christian la Cour (72-91) Tidligere TV-vært i DR Gry la Cour (65-4331), 33, har som mange før hende fået nok af at bo på Christiania, som fylder 30 år om to måneder. Hun trænger til luftforandring og har bl.a. videreuddannet sig som web-journalist. Efter en ferie i Venedig med kæresten Jacob Rishi, 43, er hun klar til nye job udenfor plankeværket. * * * Berlingske tidende 24. april 2001: fra Novatop afgik ved døden den 9. april 2001 i en alder af 81. Hen efterlader sig sin livsledsager og hustru gennem 54 år, Frances la Cour, sin elskede søster Aase Birkiær og broder Kjeld la Cour fra Danmark, sine hengivne børn Nanette Londeree og hendes mand Bill fra Novato, Jon la Cour og hans hustru Kathy fra Rozette, Wyoming samt Peter la Cour og hans hustru Muri fra Petaluma. Hans ældste datter Susan døde før ham, sidste år. Han var en stolt bedstefar til Colleen Ryan fra Fairfield, Jessica, Karissa, Christian, Hannah, Jacob og Jonny la Cour fra Rozette, Wyoming og Kelli la Cour fra Petaluma, og oldefar til Max og Sam Ryan fra Fairfield. Han blev født Johan Christian la Cour på Skærsø, Danmark, forlod København i 1938 for at sejle på verdenshavene i næsten et årti som radiooperatør, og mødte sin kommende hustru på en tur til San Francisco i 1940. Han skiftede navn til Hohn da han blev amerikansk statsborger i 1947 og fortsatte med en karriere i Pacific Telephone Company. Han havde mange interesser, bl.a. var han en aktiv gartner og elskede naturen, han var berømt for sin brede viden og fantastiske individualisme. Han var en rar og gavmild mand for hvem familien kom først. Han vil for altid blive savnet af hans højt værdsatte familie og venner. * * * Time magazine 31. januar 2001: Charlotte Antonsen (72-111) MF for Venstre, takkede for Ridderkorset. Politiken 12. maj 2001: * * * Susanne Grinder og Ask la Cour (42-2612) 19-årige korpsdansere i Den Kongelige Ballet har hver fået 10.000 kr. fra Bertholinfondens Legat. Nu afdøde balletmester Birger Bartholin og hans bror Holger Bartholin testamenterede i sin tid deres formue til et fond med det formål at støtte unge, danske balletdansere under uddannelse. Ifølge Time Magazine den 31. januar 2000 har vi slægtninge indenfor abeverdenen i Vietnam. Der findes nemlig 2000 eksemplarer af racen Delacour s Langur. 14

Danske Bettina forelskede sig i en australsk farmer og hans land Artikel af Karen Glahn, Femina nr. 31-2001 Om Bettina la Cour (73-412) Bettina La Cour Lynn hæger om sin selvstændighed, der - næsten - kom til at koste hende hendes australske kærlighed. Jeg ville emigrere ved egen kraft - ikke fordi jeg blev gift med en australier. Forholdet var så ungt, at jeg ikke turde, og da jeg ikke kunne anerkendes som selvstændig indvandrer, aflyste jeg det hele. Jeg er ikke naturligt eventyrlysten, og jeg tager ingen chancer, og hvis jeg blev gift - så var det for livet, erklærer Bettina, 39, der havde forelsket sig i en mand, hans land og hans liv, men havde svært ved at mobilisere modet til at dele det med ham. Jeg analyserer sommetider alt for meget, og der var mange overvejelser, før jeg flyttede herud permanent. Selv mine ufødte børns skolegang var med i debatten, fortæller Bettina. Bettina La Cour kom til Australien på ferie. Hun var 26, sygeplejerske, arbejdede på Rigshospitalet og boede i det indre København. Hun havde sparet sammen til turen i flere år og en af kontakterne i Australien var en Philip Lynn - farmer og en flink fyr - som der stod på den lille seddel, en fælles dansk bekendt havde givet hende. Da jeg ringede Philip op, spurgte han, om jeg kunne ride en hest, for de skulle til at drive kvæg sammen og havde brug for så mange hænder som muligt. Og så sagde han, at vi skal nok finde en plads til dig i huset. Vi lød i Bettinas øren, som om han var gift, men Philip var ungkarl og ved første øjekast - ikke et emne. Han var slet ikke, som jeg havde forestillet mig min kommende mand. Han lignede ikke den læge-agtige type, jeg havde haft i tankerne. Han var ligeglad med sin påklædning, billard-bordet dominerede stuen, og køleskabet var fyldt op med øller. Men han havde godt nok denne flotte australske hat, der gjorde ham rå, og hans øjne var dejlige. Man følte sig i gode hænder, og han var en ven lige fra starten, husker Bettina. Hun flyttede ind, og hun arbejdede hårdt. Hun drev kvæg og får sammen, var med til at brændemærke og klippe uld, afluse, kastrere, slagte høns og gæs og tilså marker: Og hun elskede det hele - atmosfæren på farmen, naturen og det australske landskab. Jeg sendte et billede hjem til mor og far, hvor jeg var i gang med at klippe et får, og da far så mine øjne, sagde han: Hun er forelsket, hun kommer aldrig hjem. Jeg havde det dejligt. Jeg passede ind i det hele. Men selv om hun passede ind, så lagde man alligevel mærke til hende i byen. KONSERVATIVT SAMFUND Det er mere end 10 år siden, jeg først kom hertil. Glen Innes er stadig et lille, konservativt samfund, men dengang var det endnu mere udtalt. Jeg har bare aldrig følt det. Jeg er blevet modtaget med åbne arme og accepteret helt og fuldt, og det er jeg meget taknemmelig for, for når jeg ser tilbage, så udfordrede jeg godt nok konventionerne. Jeg flyttede ind til Philip - og efter nogle uger også ind i hans soveværelse. Jeg tog solbad - topløs - gik på pub, drak øl, arbejdede med mændende i marken - gjorde en masse, som piger ikke almindeligvis gjorde på det tidspunkt. Men jeg tror, at de accepterede mig og min danske opførsel og indstilling, fordi hun er derovre fra det frie Skandinavien. Det forklarede alle mine mærkværdig heder. Efter fire måneder i Glen Innes vendte hun tilbage til Danmark. Hendes turist-visum var udløbet, og hun var forelsket til op over begge ører. Men det er jo anderledes, når det er en ferieforelskelse. Der er ikke tid til stille og roligt at lære hinanden at kende, at have en dagligdag sammen igennem flere år - og jeg er grundig. Jeg iler ikke til noget, så jeg var besluttet på at komme til Australien ved egen kraft - ikke som et vedhæng. Min uafhængighed er vigtig for mig, ellers kunne jeg ikke give forholdet et fair go. Hun søgte om permanent opholdstilladelse og blev afvist. Det slog helt benene væk under mig, og faktisk aflyste jeg det hele - selv om mormors servante og alle mine andre ting lå i en container på et eller andet skib undervejs til Australien. Jeg griner ad det nu, men det var fak- 15

tisk en svær tid. Jeg havde brug for både venner og familie til at støtte mig. Men hun savnede Philip, gik lidt på kompromis og gjorde endnu en gang turen til den sydlige halvkugle på et turist-visum. Men efter et halvt år gjorde de det forbi, og Bettina rejste hjem. Jeg var ulykkelig, Philip og hans familie var ulykkelige, men jeg savnede Danmark og min familie, og så stod vi også alt for langt fra hinanden i vores indstilling, syntes jeg. Et af de største problemer var, at Philip ville sende vore eventuelle børn på kostskole. Philip har selv gået på kostskole og elskede det, og det er en ret almindelig praksis herude, fordi det især tidligere var svært at få en ordentlig skoleuddannelse ude på landet. Men som dansker er det for mig utænkeligt at sende mine børn hjemmefra når de er 11-12 år. Hvorfor få børn og så ikke være sammen med dem? Det kunne jeg ikke acceptere. Bettina havde imidlertid fået mange allierede i Glen Innes, bl.a. Philips mor, Joan: - Joan er et dejligt menneske, og hun har været en fantastisk støtte, siden jeg mistede min egen mor. SÅ KOM HAN OG HENTEDE MIG Hun bevarede kontakten, og jeg husker, hun skrev: Hvis du ikke gifter dig med Phil, hvem vil så? Men det er nu ikke helt rigtigt. Han havde mange kærester, men som jeg siger til ham, når han synes, at NU er jeg for mærkelig: Du kunne have fået en pige, der gjorde, som man plejer herude, men det ville du jo ikke have. Og det ville Philip ikke. Han er som sin familie, meget traditionel, men også med et stort udsyn og meget tolerant og åben. Jeg blev i Danmark i to år og havde faktisk et fantastisk job i Ebeltoft, men der var noget, der manglede. Jeg savnede Philip voldsomt - og jeg savnede også Australien, så med Philips mors mellemkomst fik vi atter forbindelse med hinanden, og så kom han og hentede mig i Danmark. Og de år skulle til. Vi var begge blevet lidt ældre og lidt mere tolerante, og vi var begge klar over, at vi havde det bedst, når vi var sammen. Og vi fandt ud af, at vi begge måtte slække på principper og ider, og det betød, at nu turde jeg gifte mig med Philip og gå ind til en australsk tilværelse. Jeg kunne ikke stå ved altret og sige ja - og have i baghovedet, at hvis det ikke går, så kan jeg bare tage hjem. For mig er en vielse for livet. Så de blev gift og fik i hurtig rækkefølge to børn, Peter og Katrina, i dag ni og syv år, som Bettina altid taler dansk til. - Jeg ville gerne have haft mange børn, men i 1994 døde min mor, Karen. Hun blev kun 60 år, og det slog mig noget ud af kurs, og så løb vi ud af tid, og jeg har såmænd travlt nok med to. Bettina er stærkt involveret i driften af gården, der ikke mere har får, men geder, kvæg og økologiske sojabønner. - Vi eksporterer gedekødet til Taiwan og sælger i øvrigt også en del lokalt. Jeg vidste det ikke, men gedekød er faktisk verdens mest spiste kød - ikke i kvantitet, men af antal mennesker, og sojabønnerne har også vist sig at være en god forretning. Hun overtalte Philip til at tilså en mark, da hun opdagede, at Katrina - der altid var blegnæbbet og snottet - blev helt rask på økologisk mad. - Jeg begyndte at dyrke vores egne grøntsager, bruge egne æg, malke geden og give Katrine mælken, slagte eget kød og fjærkræ og i det hele taget lave mere mad selv og købe færre forarbejdede varer fra supermarkedet. Vi har alle fået det bedre, og så slog det mig, at det problem nok er universelt, så vi vil gå mere og mere ind i økologisk landbrug, og vi har netop fået fuld registrering. Det tog fire år. Men for få siden drev hun også en af Glen Innes lokale pubber. Philip havde købt en pub, mens jeg stadig var i Danmark, så jeg syntes, at det kunne være sjovt at køre den. Det var det også, men et enormt arbejde - lange arbejdsdage og nætter, så til sidst solgte vi den. Men Bettina har ingen problemer med at udfylde sin dag. Hun passer gårdens regnskab, er dybt involveret i børnenes skole, hvor hun - som det er meget almindeligt - giver et par timer frivilligt hver uge. Desuden driver hun en Bed & Breakfast til turister i et lille hus, der faktisk blev bygget til hendes far. Efter at mor døde, kom far herud halvdelen af året, så vi byggede et lille hus, der er indrettet med skandinaviske møbler og dansk kunst, ved siden af vores eget. Her boede han, når han var her. 16

I mellemtiden var hendes søster, Marianne, og niece, Jennifer, også kommet til landet, og nu er både Marianne og deres far, Jørgen La Cour, blevet australsk gift, og alle bor i Glen Innes. Oldemors leverpostej brev fra Merete Adamsen Kære Slægtninge Det var morsomt at læse gammelt brev fra Vilhelm la Cour (min mors farbror) i Slægtsbladet 2000. Og huset er et lille stykke Danmark i et australsk landskab. Skandinaviske møbler og dansk kunst på væggene - selv et par signerede Per Kirkebylitografier! - Det har været meget interessant at blive involveret i turisme heroppe. Det har åbnet helt nye perspektiver, for der er mange muligheder i et moderne landbrug, og hvis det som vores ligger ret nær en by, så har vi det bedste af begge verdener. Og så elsker jeg i øvrigt det lille samfund. Nogle mennesker kan ikke lide, at alle ved, hvad man laver. Det gør ikke mig noget, og jeg opfatter ikke altid sladder som noget dårligt. Sladder er også udtryk for interesse fra ens medmennesker, og for mig personlig har det netop været den interesse og accept af mig, der har betydet så meget. Desuden har jeg et liv her med Philip og børnene, som jeg er meget glad for. Vi har travlt, men tilbringer megen tid sammen og arbejder på lige fod, men jeg har valgt at passe hjemmefronten, mens Philip er den udearbejdende. Og når jeg ser tilbage på de 10 år, vi har været gift, så syntes jeg, at vi har et helt specielt godt liv sammen. Jeg er meget heldig. Jeg har lyst til at give en nutidig opskrift på samme leverpostej videre. Min mor kalder den altid Bedstemors leverpostej, men nu kan jeg forstå at det faktisk er oldemors opskrift d.v.s. min tipoldemor. Det er ret morsomt, at det er lykkedes at holde liv i sådan noget i så mange år, og jeg ved at den stadig bliver flittigt brugt til jul. 1½kg svinelever 3/4 kg svinesmåkød 6 små løg hakkes sammen. heri blandes 625 g. fersk spæk i små terninger 4 tsk. salt 2 tsk. st. nelliker 2 tsk.allehånde 1 tsk. peber 20 tvebakker (mast med kagerullen) 1 l. sødmælk Bages i rugbrødsbageforme ved 170 grader i 1-1½ time. Formene stilles koldt natten over og postejen kan derefter skæres i ca. 1 cm tykke skiver. Tåler dybfrysning. God fornøjelse kære slægtninge Venlig hilsen Merete Adamsen (69-135) * * * * * * 17

18

19

Mysteriet om navnet af Jacob la Cour Under udarbejdelsen af den nye slægtsbog stødte jeg ofte på spørgsmålet: Hvorfor hedder nogen Dornonville de la Cour og andre blot la Cour? Et sport til løsningen findes på side 51 i slægtsbogen fra 1917, hvor der i en fodnote står: Ved kongelig bevilling af 16. april 1907 tillodes det en del af slægten la Cour s medlemmer, der havde ansøgt derom, fremtidig at føre familienavnet Dornonville de la Cour. Jeg forsøgte at finde en kopi af denne kongelige bevilling på Rigsarkivet, men det var ikke helt så let, og inden det lykkedes, fik jeg af Oluf Dornonville de la Cour (89-132) at vide, at han havde den liggende. Hovedet af bevillingen ser således ud: Resten af dokumentet er en gennemgang af de personer, der er omfattet af ansøgningen, og som dermed er stamfædre til de dele af familien, der i dag bærer navnet Dornonville de la Cour. Men hvor kommer dette navn fra? For i de gamle skrifter og Pierre, skrives hans navn kun Lacour - endda i et ord! Bagerst i slægtsbogen fra 1917 kan man imidlertid læse følgende, skrevet af bogens forfatter L.F. la Cour (69-1): I det,,testimonium, der efter al sandsynlighed oplæstes ved Pierre LaCours jordefærd i Ørum kirke 24 marts 1775, og som nu er i mit eje, kaldes hans fader Sr Dornumville 20 de LaCour og hans moder Marie Foziehac, og man må gå ud fra, at det er denne oplysning, hvorpå Fr. Barfod har bygget sin meddelelse om navnene på vor stamfaders forældre. Hvorvidt dette første navn er det rigtige eller ikke (Dornumville bør dog vel skrives Dornonville), lader sig foreløbig ikke med sikkerhed afgøre, men mulig vil nøjere undersøgelser, hvis sådanne bliver iværksat, kunne bringe lys i dette forhold, der hidtil har ligget i mørke. Imidlertid anser jeg det naturligt, at jeg her hidsætter de resultater, som den nu afdøde norske slægtshistoriker C. A. Delgobe er nået til, idet de mulig kan tjene kommende forskere til vejledning. Selv tør jeg ikke i øjeblikket udtale mig om de meddelte oplysningers betydning for at klare vor slægts oprindelse. C. A. Delgobe skriver til mig (5/1 1896):