december 2012 c cad tegningsstandarder del 1 generelt

december 2012 c 213-1 cad tegningsstandarder del 1 generelt

Kolofon 2012-12-19 Del 1 Generelt 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 7023 2237 Fax 7023 4237 bips@bips.dk bips.dk Del 1 Generelt Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgave som i digital form. Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Sparringsgruppe Jan Bundgaard, C.F. Møller Marie Louise Ejlev, White arkitekter Faglige redaktører Jens Kristian Lund Birkmose, COWI Jette Bakgaard Stolberg, ALECTIA Michael Porskær, Søren Jensen Lars Christensen, Ingeniørhøjskolen i Århus Thomas Graabæk, Juul Frost Arkitekter Jacob Krogh-Jensen, Arkitektfirmaet Rudolf Lolk Anders With Kaas, Aarstiderne Arkitekter Lene Hansen, Rambøll Troels Hoff, Rambøll Jørgen Korsgaard, Ingeniørhøjskolen i Århus Udgivelse og distribution i digital udgave bips Udgivelsesdato december 2012 ISBN 978-87-7293-625-3

Indhold 2012-12-19 < Forrige side Indhold >> Næste side > Del 1 Generelt 3 Indhold Indhold... 3 Forord... 5 Indledning... 6 1. Det Grafiske Udtryk... 7 1.1 Linjetyper... 7 1.1.1 Continues linjer med påskrifter... 8 1.2 Linjetykkelser... 8 1.3 Præsentationsform... 9 1.4 Tekst... 10 1.4.1 Teksthøjder... 10 1.4.2 Placering... 10 1.4.3 Påskrifter... 10 1.4.4 Henvisningslinjer... 11 1.4.5 Henvisningstekst... 11 1.5 Målsætning... 12 1.5.1 Koter... 13 1.5.2 Vinkler... 13 1.5.3 Hældning... 14 1.5.4 Radier... 14 1.5.5 Diameter... 14 1.6 Signaturer... 14 1.6.1 Modulnet... 14 1.6.2 Målafsætningslinjer (systemlinjer)... 15 1.7 Symboler... 16 2. Bygningsdele... 19 3. Tegningslayout... 20 3.1 Målestoksforhold... 20 3.2 Tegningsformater... 20 3.2.1 A-Formater... 20 3.2.2 F-formater kontraktfoldning... 21 3.2.3 Tegningshæfter A4/A3... 21 3.3 Tegningsskilt... 22 3.3.1 Revisionsskilt... 22 3.4 Tegningsdisponering... 23

Indhold 2012-12-19 Del 1 Generelt 4 3.4.1 Tegningsfelt... 23 3.4.2 Tekstfelt... 23 3.4.3 Revisionsfelt... 23 3.4.4 Titelfelt... 23 3.5 Tegningsmaterialet... 24 3.5.1 Tegningsliste... 24 3.6 Tegningsudformning... 24 3.6.1 Snitbillede... 24 3.6.2 Detaljer... 25 3.6.3 Note... 25 3.6.4 Henvisninger... 25 3.6.5 Signaturer... 25 3.6.6 Projektionsformer... 26 4. Illustrative eksempler... 29 5. Referencer... 30

Forord 2012-12-19 Del 1 Generelt 5 Forord Byggebranchen har de seneste år bevæget sig mod 3D bygningsmodellering. Dette har medført, at den traditionelle projekteringsform, hvor tegningerne var omdrejningspunktet, har eller vil ændre sig til, at bygningsmodellerne kommer i centrum. Dette vil medføre, at tegningerne bliver et udtræk af bygningsmodellerne. Det er tilstræbt, at udtræksfiler fra cadsystemerne kan anvendes direkte og entydigt med et minimum at efterbehandling for at opfylde kravene til 2D præsentation i form af tegninger. Et andet klart formål med denne publikation er at skabe bedre kommunikation mellem projekterende og udførende, ved at få 3D ud på byggepladserne. Når der projekteres i 3D, tilføjes der en lang række informationer til bygningsmodellen. Det er publikationens formål, at flere af disse informationer kan overføres til de udførende på byggepladsen. Dette kan blandt andet ske ved at anvende 3D visninger på tegninger eller udarbejde helt selvstændige tegninger herfor. Der er angivet retningslinjer for, hvorledes disse 3D visninger bør fremstå, således at der kan sikres et ensartet udtryk. De valgte signaturer er valgt ud fra, at de gængse cad-systemer kan håndtere dette. Såfremt der ønskes at anvende andre signaturer og skraveringer ind de foreskrevne, kan dette gøres uden at konflikte med denne publikation, såfremt signaturerne fremgår af en signaturforklaring. Fravigelser fra publikationen skal fremgå af IKT-teknisk CADspecifikation. Disse tegningsstandarder er udviklet med henblik på at standardisere og ensarte tegningsproduktionen i byggebranchen. Publikationerne er uafhængige af anvendt cad-system. Der er lagt vægt på, at standarden kan benyttes i de mest gængse cadsystemer på det danske marked Forslag til ændringer og udvidelser samt kommentarer i øvrigt til denne tegningsstandard bedes rettet til bips sekretariat, bips@bips.dk. Det har været vigtigt at kunne favne alle byggebranchens parter, hvorfor denne publikation også åbner mulighed for at benytte sig af den tidligere projekteringsform, hvor tegningerne er det centrale element. Denne tegningsstandard erstatter tegningsstandarden bips publikation C203, Tegningsstandarder, del 1, Generelt, august 2002 fra bips. Disse tegningsstandarder definerer ikke ydelser for, hvad et projekt skal indeholde. Dette træffes der bestemmelser om i IKT-ydelsesspecifikation.

Indledning 2012-12-19 Del 1 Generelt 6 Indledning bips tegningsstandarder består af en generel tegningsstandard samt en række fagspecifikke tegningsstandarder. Tegningsstandarderne indeholder anvisninger for udarbejdelse af bygningstegninger, der dækker fagområderne inden for anlæg og byggeri. Ved bygningstegninger forstås tegninger i projekterings- og udførelsesfase samt drift og vedligehold. Tegningsstandarderne er i videst muligt omfang baseret på danske og internationale branchestandarder for udarbejdelse af tegninger. Ligeledes er tegningsstandardernes indhold koordineret med indholdet af bips CADmanual og bips lagstruktur. Tegningsstandarderne er ikke udarbejdet som undervisnings materiale, men udelukkende med henblik på at specificere en firmastandard for indhold, udarbejdelse og disposition af bygnings- og anlægstegninger. Tegningsstandardernes indhold er struktureret ens, således at alle afsnit har samme benævnelse. Dette bevirker, at brugeren lettere kan navigere rundt i alle tegningsstandarderne uden at have specifik viden om de pågældende standarders fagområde. Afsnittet Det grafiske udtryk omfatter de tegnetekniske anvisninger for det faglige indhold på tegninger. Herunder linjetyper, skravering, tekst, målsætning, signaturer og symboler. Afsnittet Bygningsdele omfatter anvisninger for en bygningsdels repræsentation 2D/3D. Afsnittet Tegningslayout omfatter anvisninger for en tegningsmaterialets sammenhæng, opbygning samt for disponering af indholdet. Endvidere omfatter afsnittet målestoksforhold, tegningsformater, tegningsskilt, tegningsdisponering, tegningsmaterialet og tegningsudformning. Referenceafsnittet angiver de referencer, der er anvendt ved udarbejdelsen af tegningsstandarden. Illustrative eksempler angiver eksempler på tegningsudformningen for den pågældende standards fagområde. Der er ingen illustrative eksempler i den generelle tegningsstandard. Endvidere er der henvisninger til, hvorledes en specifik anvisning kan udføres i udvalgte programpakker. Hovedafsnittene i alle tegningsstandarderne er: Indledning Det grafiske udtryk Bygningsdele Tegningslayout Referencer Illustrative eksempler.

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 7 1. Det Grafiske 1.1 Linjetyper Udtryk NAVN Definition (positive tal angiver stregens længde, negative tal angiver længde af mellemrum) NAVN Definition (positive tal angiver stregens længde, negative tal angiver længde af mellemrum) CONT Continuous BIPS_DOT07 0.1,-0.7 BIPS_DOTDASH1 1.7,-0.5,.2,-0.5 BIPS_DOT10 0.1,-1.0 BIPS_DOTDASH2 2.2,-0.7,0.2,-0.7 BIPS_DOT15 0.1,-1.5 BIPS_DOTDASH3 3,-0.9,0.2,-0.9 BIPS_DOT20 0.1,-2.0 BIPS_DOTDASH4 4,-0.9,0.2,-0.9 BIPS_DASH_DOUBLE-DOT 13,-2,0.2,-2,0.2,-2 BIPS_DASH04 0.4,-0.4 BIPS_LONG-DASH_DASH 13,-2,1,-2 BIPS_DASH10 1,-1 BIPS_CENTER 20.0,-1.5,.0,-1.5 BIPS_DASH20 2,-1 BIPS_DASH80 8,-1 BIPS_DASH30 3,-2 BIPS_LONG-DASH_DOUBLE-DASH 10,-2,2,-2,2,-2 BIPS_DASH40 4,-3 BIPS_DASH100 10.0,-10.0

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 8 NAVN Definition (positive tal angiver stregens længde, negative tal angiver længde af mellemrum) Hvis cad-systemet ikke understøtter linjetyper indeholdende tekst, kan der alternativt anvendes tekst påskrifter eller tags, hvis systemet tillader dette. BIPS_DASH80 8,-1.6 BIPS_LONG-DASH_DOT 12.8,-1.6,.0,-1.6 BIPS_LONG-DASH_DOUBLE-DOT 12.8,-1.6,0,-1.6,0,-1.6 BIPS_LONG-DASH_TRIPPLE-DOT 12.8,-1.6,0,-1.6,0,-1.6,0,- 1.6 BIPS_DASH_DASH_DOT 5.2,-1.6,5.2,-1.6,.0,-1.6 BIPS_DASH_DASH_DOUBLE-DOT 5.2,-1.6,5.2,-1.6,0,-1.6,0,- 1.6 BIPS_DASH_DASH_TRIPPLE-DOT 5.2,-1.6,5.2,-1.6,0,-1.6,0,- 1.6,0,-1.6 1.1.1 Continues linjer med påskrifter Ved linjetyper med indbygget tekst, bør hver anden tekststreng skrives på hovedet. Derved løses problemet med, at en tekstbaseret linjetype skal tegnes fra en bestemt retning. 1.2 Linjetykkelser Linjetykkelsen skal variere i forhold til målestoksforhold, hvor dette er muligt. Dog tillades det at anvende samme linjetype og -tykkelse for synlige og skjulte konturer som eksempelvis vederlagsdybde for betonelementer på betonvægge. Nedenstående skema angiver linjetykkelsen i mm i forhold til målestoksforholdet. I visse cad-systemer har annotative objekter (tekst, målsætning, symboler), deres egen skala som er uafhængig af målestoksforhold. Værdier for denne type objekter er angivet i kolonnen - Ann. Nr. <1:50 1:100 >1:200 Ann 1 0,06 0,06 0,06 0,06 2 0,12 0,12 0,06 0,12 3 0,18 0,18 0,12 0,18 4 0,25 0,18 0,12 0,25 5 0,35 0,25 0,18 0,35 6 0,50 0,35 0,25 0,50 7 0,70 0,50 0,35 0,70 8 1,00 0,70 0,50 1,00

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 9 1.3 Præsentationsform I de fagspecifikke tegningsstandarder er skraveringsmønstrene og deres anvendelse angivet. Præsentationsform angiver hvordan bygningdele/byggeobjekter/materialer/medier vises rent grafisk. Dette være sig i forhold til cad-systemets muligheder, udbudsform eller 2D kontra 3D visning. Præsentationsform er indført for at kunne angive 1D og 2D symbology (farver, tykkelser, linjetype) fra bips lagstrukturen 2005, C201, men samtidig give mulighed for 3D symbology baseret på lagstrukturen. Symbology i C213 serien af tegningsstandarderne er alle baseret på bips lagstrukturen 2005, C201 og kan derfor i vid udstrækning anvendes sammen med denne. Præsentationsformerne kan frit kombineres på de enkelte tegninger så længe, bygningdele/byggeobjekter/materialer/medier af samme type angives på samme måde for hele tegningen. Præsentationsform må ikke forveksles med informationsniveauer jf. bips CAD manual. De forskellige Præsentationsformer er defineret fra nr. I til nr. VI: Præsentationsform I (1D): Stilistisk præsentation. Angiver fx hvordan stålbjælker / rør i varme-frem system vises i 1D. Præsentationsform II (2D geometri): Ingen skravering eller udfyldning. Dette trin kan benyttes i traditionel 2D cad-fremstilling, hvor skravering af flader kan være tidskrævende. Præsentationsform III (2D/3D byggeobjekt): Skravering på overflade, der snittes igennem. Dette trin er hvad der typisk vil benyttes i objekt baserede programmer. Hvis programmet ikke understøtter det pågældende skraveringsmønster, kan præsentationsform IV anvendes, hvor mønsteret er erstattet med en skraveringsfarve. Præsentationsform IV (2D/3D byggeobjekt farve): Farve på overflader, der snittes igennem. Se præsentationsform III. Præsentationsform V (Visualisering): Skravering på overflader der snittes igennem og farver på projektionsoverflader. Vil typisk benyttes til 3D snit og 3D etage tegninger. Præsentationsform VI: (Rendering) Materialerne er fotorealistiske med stor valgfrihed. Der vælges billeder af materialerne, som afspejler de faktiske forhold. Der er i det efterfølgende ikke givet nogen vejledning til præsentationsform VI, da materialernes udtryk vil variere meget, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at opstille en standard herfor. Definitioner: Figuren angiver de linjer og flader, der efterfølgende er defineret tykkelse, farve og skravering for.

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 10 Hvis bygningsdelsegenskaber tilføjes som tekst, bør disse kun fremgå et sted i tegningsmaterialet. Eksempelvis kan nævnes vinduesnumre, der enten vises på plan eller opstalt. 1.4.1 Teksthøjder Teksthøjden er 2,5 mm for beskrivende tekst samt tekst til figurer. For titler benyttes 3,5 mm. For underlagstegninger, skannet tegninger eller referencefiler, gælder at hele underlagsfilen sættes op med tykkelse 2/0,12 mm, farve Mørk Grå / RGB 65-65-65, linjetype Continuous. 1.4 Tekst For tegninger med høj detaljeringsgrad kan teksthøjden 1,8 eller 2,0 mm benyttes. 1.4.2 Placering Tekster og målsætninger placeres altid parallelt med det emne, der målsættes, og med den nedenfor viste læseretning. Tekst på tegningerne skal være letlæselig og ensartet. Tekstfonten der anvendes er Arial. Der anvendes tykkelse Ann. 4/0,25 mm, farve Sort, Continuous for al tekst og relaterede objekter som fx henvisningslinjer Tekst skrives med store og små bogstaver. Enheder skrives altid iht. SI-systemet, fx kn for kilonewton, kwh for kilowatttime, m for meter. Kemiske forkortelser skrives korrekt, fx Fe for jern. Dato angives åååå-mm-dd, fx 2012-02-29. Ved angivelse af decimalseparation (tekst og mål) anvendes komma, fx 9,65. Hvis 1000 separation ønskes anvendt, skal det angives med punktum, fx 120.650. 1.4.3 Påskrifter Påskrifter som figurtitler skrives med teksthøjden 3,5 mm og under den pågældende figur, så den flugter med figurens venstre side. Ved ens målestoksforhold på hele tegningen, angives figurtitlen uden målestoksforhold. En fællestitel for flere figurer placeres til venstre og over gruppen af figurer og uden understregning, fx VINDUER.

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 11 Henvisningslinjer afsluttes uden markering, hvis de afsluttes på en mållinje. 1.4.5 Henvisningstekst Henvisningsteksten skrives som vist på figuren. 1.4.4 Henvisningslinjer En henvisningslinje henviser til et mål, en genstand, en kontur etc. Henvisningslinjer afsluttes med en pilespids, hvis de afsluttes ved en genstands kontur. Henvisningslinjer afsluttes med et punkt, hvis de afsluttes inden for en genstands konturer.

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 12 1.5 Målsætning Teksthøjder for målsætninger følger den højde, der anvendes for tekst. Der anvendes tykkelse Ann. 4/0,25 mm, farve Sort, Continuous for al målsætning og relaterede objekter som fx henvisningslinjer. Følgende betegnelser anvendes ved angivelse af mål: l b h d t c/c R D ø CL OK UK CK FT FG Længde Bredde Højde Dybde Tykkelse Centerafstand Radius Diameter Diameter, rør eller rundt hul Centerlinje Kote til overkant, fx hul Kote til underkant, fx hul Kote til center, fx rundt hul Kote til færdigt terræn Kote til færdigt gulv Symbolet for diameter er tegnet ø (U+2300 "Diameter sign"), hvis fonten ikke inkluderer dette tegn, kan et almindeligt lille ø også benyttes. I Windows kan tegnet skrives ved, at ALT tasten holdes nede, samtidig med at der tastes 0 2 4 8 på det numeriske tastetur. Alle mål angives i millimeter (mm) eller i meter (m). Enheder angives ikke i målsætningen, men skrives i noten eller i en generel note. Målsætningslinjer afsluttes med skråstreger. Afstanden fra det objekt, der målsættes, til den første målsætningslinje anbefales at være 8 mm eller 10 mm. Målsætningslinjer, der ligger over hinanden lægges med samme indbyrdes afstand. Et objekt målsættes eller betegnes ét sted. Målsætningen skal altid angive objektets faktiske mål.

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 13 Forklarende tekst ved flere mål skrives parallelt med og ud for disse. Forklarende tekst vedrørende enkelte mål skrives under mållinjen. Hvis målsætningen undtagelsesvis ikke angiver objektets faktiske mål, skal målet forsynes med en understregning, alternativt skrives målet med tegnet ~ (ca.) foranstillet, fx ~700 1.5.1 Koter Koter for byggeri angives i meter med tre decimaler. Koter for anlæg angives i meter med to decimaler. Som decimalseparation anvendes komma. Fortegn anvendes kun, hvis koten er under kote 0,000, fx -12,175 hhv. 1,500. Hvis der anvendes koter på tegningen, skal det angives, om der er brugt relative koter eller reference til anden gældende officiel nivellement. Dette skrives i noten, eller i en generel note. 1.5.2 Vinkler Vinkler angives på følgende måder: Vinklen angives i grader (360).

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 14 1.5.3 Hældning Hældningen angives som et forholdstal, i procent eller i promille. 1.5.5 Diameter Diameter angives. 1.6 Signaturer 1.5.4 Radier Radier angives. En signaturer er et mærke eller et tegn. Vær opmærksom på, at de samme signaturer kan betyde noget forskelligt, afhængigt af hvilket fagområde de anvendes i. 1.6.1 Modulnet Modulcirkler udføres med en diameter på 8 mm. Modulbetegnelsen skrives med teksthøjden 2,5 mm. Teksten centreres i modulcirklen. R lig uendelig sættes, hvor man går fra en radius til et linjestykke. Linietykkelsen er Ann. 3/0,18 mm, farve Sort, BIPS_CENTER.

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 15 1.6.2 Målafsætningslinjer (systemlinjer) Målafsætningslinjer afsættes på byggepladsen. Disse skal altid relateres til det gældende modulsystem. Rombesystemet kan også benyttes ved projekter, hvor man ønsker et andet mindre system end modulsystemet. Dette system skal altid relateres til det gældende modulsystem. Romben tegnes med sidelængderne 6 mm og under en vinkel på 45. Sidelængderne kan øges, hvis der ikke er plads til teksten. Rombeteksten skrives med teksthøjde 2,5 mm. Teksten centreres i romben. Der anvendes tykkelse Anno 3/0,18 mm, farve Sort, BIPS_CENTER.

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 16 1.7 Symboler Symboler er entydige. Vær opmærksom på, at symboler altid har samme betydning, uafhængigt af hvilket fagområde de anvendes i. Symbol Beskrivelse Detaljehenvisning (Linetype BIPS_DASH20) Symbolernes størrelse skal generelt være letlæselige iht. målestoksforhold. Der anvendes almindeligvis tykkelse Anno 4/0,25 mm, farve Sort, Continuous Symbol Beskrivelse Kotepil Spejlprojektion Entreprisegrænse Snitpil, hovedsnit (Snitline, Linetype BIPS_DASH20) Entreprisegrænse Snitpil, detalje (Snitline, Linetype BIPS_DASH20) Symbolet laves omkring områder, der ikke er afklaret. Der suppleres med uddybende kommentarer over tegningsskiltet. Ved flere HOLD områder nummereres disse.

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 17 Symbol Beskrivelse Revisionssky Symbol De nedenfor viste symboler, placeres over tegningsskiltet. Benyttes når tegningen er foreløbig: Symbolet for målestok. Snitlinje (Tykkelse Ann. 3/0,18 mm Linetype BIPS_CENTER) Koordinatkryds Benyttes ved udbud: Benyttes når tegningen er rettet som udført: Referencepunkt anvendes i forbindelse med at placere en bygning korrekt i det valgte projektspecifikke koordinatsystem og i det overordnede referencesystem. To ref. pkt.pr. byning Ref1 og Ref2

1 Det Grafiske Udtryk 2012-12-19 Del 1 Generelt 18 Benyttes når tegningen er annulleret: Benyttes når en tegning er frigivet til produktion Påsættes tegninger der anvender projektionsform spejlprojektion Benyttes til en valgfri tekst: Kan benyttes når tegningen udskrives i halv størrelse, og derved ikke er målfast i det angivende målforhold.

2 Bygningsdele 2012-12-19 Del 1 Generelt 19 2. Bygningsdele En bygningsdel er en 2D/3D geometri med tilknyttede egenskaber, som bruges til at opbygge en bygningsmodel. I dette afsnit beskrives deres formgeometri og grafiske visning. De enkelte bygningsdele er beskrevet i de fagspecifikke tegningsstandarder.

3 Tegningslayout 2012-12-19 Del 1 Generelt 20 3. Tegningslayout 3.1 Målestoksforhold Tegningernes målestoksforhold skal vælges i nøje overensstemmelse med den ønskede detaljeringsgrad og bør ikke være større, end tydeligheden kræver det. 3.2.1 A-Formater Højden vælges som et multiplum af 297 mm (max. m=3 dvs. 891mm) og længden som et multiplum af 210 mm. De anbefalede målestoksforhold er: 1:1000, 1:500, 1:200, 1:100, 1:50, 1:20, 1:10, 1:5, 1:2, 1:1. For anlægskonstruktioner bruges endvidere: 1:250, 1:25. For situations- og oversigtsplaner bruges: 1:2000, 1:4000, 1:5000, 1:10000, 1:25000. 3.2 Tegningsformater Der anvendes generelt A-formater (fra A4 til A0). Hvis tegningerne skal kontraktfoldes benyttes F-formater. Standardrammer består kun af skære- og foldemærker. Der tegnes ingen kantlinje om tegningen. Der anvendes tykkelse Anno 4/0,25 mm, farve Sort, Continuous Format n m A4 1 1 A3 2 1 A2 Mål=594 Mål=420 A1 4 2 A0 Uendelig Max 3

3 Tegningslayout 2012-12-19 Del 1 Generelt 21 3.2.2 F-formater kontraktfoldning Højden vælges som et multiplum af 297 mm (dog max 891 mm) og længden som 210 mm + et multiplum af 185 mm. Se i øvrigt nedenfor. 3.2.3 Tegningshæfter A4/A3 Tegningshæfter opbygges af side 1 med projektets tegningsskilt, side 2 (evt. flere) med en indholdsfortegnelse og et efterfølgende antal sider med tegninger. Siderne fra side 2 og frem forsynes med et mindre tegningsskilt, således at den enkelte side er identificerbar. Indholdsfortegnelsen skal for hver side beskrive detalje nr. sidenummer dato for første udsendelse gældende revision revisionsdato. Siderne efter forsiden forsynes med et mindre tegningsskilt, således at den enkelte side er identificerbar. Siderne nummereres som følger: Forside nummereres ikke LISTxx - Indholdsfortegnelse xxx - Detaljer - fortløbende numre. Det er tilladt med spring i sidenumrene. Såfremt en side udgår, benævnes denne i indholdsfortegnelsen udgået i datofeltet.

3 Tegningslayout 2012-12-19 Del 1 Generelt 22 Når en side revideres, forsynes revisionsfelter i tegningsskiltet på den respektive side med en ny revision. Indholdsfortegnelsen opdateres, og revisionsfelter i tegningsskiltet på samtlige sider med indholdsfortegnelse samt forside forsynes med ny revision. Revisioner af den enkelte side kan udsendes separat ledsaget af forsiden med tegningsskiltet og siderne med indholdsfortegnelsen. 3.3 Tegningsskilt På alle tegninger anvendes det til projektet hørende tegningsskilt. En tegning, der udsendes uden at være godkendt og kontrolleret, skal forsynes med symbolet FORELØBIGT TRYK samt dato for det aktuelle tryk. Tegningsskiltet skal som minimum indeholde nedenstående information: Bygherre Byggeriets ID / Projektnavn Projektnummer Dokument emne (over 2 linjer) Tegningsnummer Tegningsnummer øverst Filnavn Mål Dato for første udgave Konstrueret / tegnet af Kontrolleret af Godkendt af Revisionsnummer eller -bogstav 3.3.1 Revisionsskilt Ved revision og genudsendelse af en tegning skal revisionsbetegnelse i revisionsskiltet udfyldes, og de rettede elementer i tegningen markeres med revisionsskyer. For hver revision tilføjes en ny revisionslinje bestående af et antal revisionsfelter. For det aktuelle projekt besluttes hvor mange revisionslinjer der skal gemmes. Hvis det eksempelvis besluttes at gemme 5, vil revision 6 betyde, at revisionsline 1 slettes, revisionsfelterne flyttes en plads ned, således at revision 2 står lige over tegningsskiltet. Med dette princip vil den øverste revision altid være den gældende. Revisionsskiltet skal som minimum indeholde nedenstående information: Revisionsnummer eller -bogstav Dato for revision Konstrueret / tegnet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse

3 Tegningslayout 2012-12-19 Del 1 Generelt 23 3.4 Tegningsdisponering 3.4.2 Tekstfelt Tekstfeltet indeholder: Et tegningsark opdeles i et tegningsfelt, et tekstfelt, et revisionsfelt og et titelfelt. Tegningsnummer Note Henvisninger Signaturforklaring Evt. lokaliseringsfigur Note, henvisninger og signaturer placeres altid i nævnte rækkefølge. Overskrifterne NOTE, HENVISNINGER og SIGNATURER angives uden kolon. Kun relevante overskrifter angives. Tegningsnummer med revisionsbetegnelse placeres i øverste højre hjørne af nederste højre fold (tekstfeltet). 3.4.1 Tegningsfelt Tegningens figurer placeres i vandrette og lodrette rækker, så vidt det er muligt. Figurerne bør placeres, så der tages hensyn til foldningen. Hovedfiguren placeres i øverste venstre hjørne. Derefter hovedsnit. Yderst eller nederst placeres detaljer. Modulnet vises på alle hovedtegninger. Signaturer, symboler m.m., som er nødvendige for forståelse af tegningerne, kan enten skrives i noten på tegningen eller samles i en selvstændig signaturforklaring (generel note). 3.4.3 Revisionsfelt Revisionsfeltet indeholder revisionskiltet. 3.4.4 Titelfelt Titelfeltet skal indeholde tegningsskiltet. På tegningerne orienteres planbillede ens for alle faggrupper.

3 Tegningslayout 2012-12-19 Del 1 Generelt 24 3.5 Tegningsmaterialet Tegningsmaterialet skal sammen med beskrivelsesmaterialet i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang beskrive projektet, så det fremtræder sammenhængende og entydigt, egnet for prissætning og opførelse. Grundet projekternes forskelligartethed eksisterer der ikke faste regler for disponering af tegningsmaterialet. Nærværende anbefalinger bør dog i videst muligt omfang følges. Tegningsmaterialet inddeles i hensigtsmæssige grupper. For et bygværk kan følgende inddeling i hovedgrupper benyttes: Planer Opstalter, længdeprofiler Snit og detaljer Bygningsdelstegninger Diagrammer Lister Indenfor den enkelte gruppe, disponeres tegningerne i en hensigtsmæssig orden. Eksempelvis ved at i rækkefølgen af planerne er den laveste kote først og den højeste kote til sidst. Hertil knyttede tegninger for snit og detaljer følger samme rækkefølge som anvendt for planerne. Der udføres ikke overlap mellem 2 tilstødende planer. I stedet angives snitlinje på begge planer og henvisning til naboplan anføres. Gennem projektfasen vil der ofte ske ændringer i projektet, der gør, at nye tegninger skal tilføres. Ved nummerering af tegninger bør man derfor indlægge passende huller i nummerrækkefølgen, så nye tegninger kan indpasses, uden at den overordnede struktur herved ødelægges. Jf. de fagspecifikke tegningsstandarder. 3.5.1 Tegningsliste Jf. bips CAD manual 3.6 Tegningsudformning 3.6.1 Snitbillede Snittene angives med pile. Der skelnes mellem hovedsnit og detailsnit. Et hovedsnit udarbejdes typisk i samme målestoksforhold som billedet, der snittes i.(fx Tværsnit i modullinje 1:100 eller uddybende snit i detalje 1:10). Et detailsnit udarbejdes i stort målestoksforhold og øger således detaljeringsgraden. Snitpilestørrelse Snitpile til hovedsnit tegnes med snitpil, hovedsnit (store). Detailsnitpile tegnes med snitpil, detalje (skaleret mindre) således, at disse layoutmæssigt ikke overskygger bygningskonturer.

3 Tegningslayout 2012-12-19 Del 1 Generelt 25 Snitbetegnelsen Snitbetegnelsen angives på begge snitpile. Hvis der af layoutmæssige årsager ikke er plads til snitangivelse på begge pile, kan snitbetegnelsen udelades ved én af pilene. Snitbetegnelser i parentes (A) angiver, at snittet i princippet er det samme som snit A. Dvs. der forekommer afvigelser. I stedet for (A) kan "Som A" benyttes. Snitbetegnelse angives generelt ved bogstaver eller tal med teksthøjden 2,5 mm. Henvisninger til andre tegninger Såfremt hovedsnittet er placeret på en anden tegning tilføjes snitbetegnelsen tegningsnummer (jf. figur). Såfremt detailsnittene er placeret på en anden tegning (typisk i hæfte) henvises til denne tegning under HENVISNINGER. Unummererede noter omfatter generelle oplysninger, der gælder for hele tegningen. Nummererede noter omfatter specifikke noter, der angives med nummer, og hvortil der henvises med henvisningsspil på billede med betegnelsen fx NOTE 2. 3.6.4 Henvisninger Alle tegninger med relevans for pågældende tegninger noteres under HENVISNINGER, fx detaljehæfter. 3.6.5 Signaturer Der skelnes ikke mellem symboler og signaturer. Relevante symboler/signaturer noteres under SIGNATURER. Jf. bips fagspecifikke tegningsstandarder. 3.6.2 Detaljer Detaljebetegnelse angives generelt ved bogstaver eller tal med teksthøjden 2,0 mm. Hvis tegningsnummeret (angivet med xxx på figuren) indgår, skal dette skrives med samme teksthøjde. 3.6.3 Note Notetekst inddeles i to kategorier Unummererede Nummererede Fx: NOTE Alle mål i mm, koter i m. 1. Placering af søjle opmåles på stedet 2. Skal bores inden montage

3 Tegningslayout 2012-12-19 Del 1 Generelt 26 3.6.6 Projektionsformer Der skelnes mellem Sædvanlig projektion og Spejlprojektion Sædvanlig projektion Spejlprojektion

3 Tegningslayout 2012-12-19 Del 1 Generelt 27 3.6.6.1 Sædvanlig projektion Sædvanlig projektion viser billedet af genstanden på et plan, som projektionsstrålerne rammer i rette vinkler. De stiplede linjer medtages i nødvendigt omfang og viser overliggende eller skjulte bygningsdele. 3.6.6.3 3D-præsentation 3D-præsentation er i denne sammenhæng en 2D illustration af en 3D model, og kan med fordel anvendes til at understøtte de traditionelle tegninger med. Denne projektion kan fx være perspektivisk eller isometrisk. Ved at anvende de viste farver og skraveringer, kan der opnås en stor grad af forståelse for, hvordan de forskellige bygningsdele agerer med hinanden. Der kan med omtanke målsættes på 3D tegninger. 3.6.6.4 3D-etager 3D-etager kan med fordel udarbejdes for at fremme forståelsen mellem projekterende og udførende. Disse bør laves som enkelte tegninger, der viser en etage i 3D, kan evt. samles i en mappe, hvor alle etager er samlet. View Range vil dække hele etagen fra gulv til loft. Plansnittets placering, Cutplane, vælges i det niveau der giver flest oplysninger, normalt er Cutplane 1200 mm over færdigt gulv. 3.6.6.2 Spejlprojektion Spejlprojektion viser spejlbilledet af den side af genstanden, som vender mod projektionsplanet. 3D tegninger kan vise forskellige ting: Fremhæver bygningsdele der er indeholdt i en entreprise. Viser alle bygningsdelene på etagen uanset entreprise, dette kan give et godt overblik for alle entreprenører De fleste programmer har funktioner, hvor man kan filtrere byggeobjekterne fra hinanden. Dette forudsætter, at der er tilknyttet parametre, der indeholder informationer vedrørende fx entreprise. View Range vil dække fra Cutplane og til loft. Plansnittets placering, Cutplane, vælges i det niveau der giver flest oplysninger, normalt er Cutplane 1200/1400 mm over færdigt gulv. Ved spejlprojektion angives projektionsform i noten.

3 Tegningslayout 2012-12-19 Del 1 Generelt 28 3.6.6.5 3D-detaljer På detaljetegninger kan det være fordelagtigt at benytte en 3D visning til at fremme forståelsen af en detalje. 3D visningen skal ses som et supplement til 2D planer og snit, hvor målsætning giver mere mening. 3.6.6.6 3D-udsnit 3D udsnit kan sammenlignes med en almindelig snittegning, men hvor bygningsdelene er vist i 3D. Der kan vælges mellem at medtage hele bygningen eller kun en enkelt etage. Ved kun at medtage en enkelt etage vil alt være mere synligt, da overliggende etager ikke vil dække for bygningsdelene på etagen. Kan fx bruges til at vise trapper.

4 Illustrative eksempler 2012-12-19 Del 1 Generelt 29 4. Illustrative eksempler Se de fagspeciffike tegningsstandarder for eksempler.

5 Referencer 2012-12-19 < Forrige side << Indhold Del 1 Generelt 30 5. Referencer Denne publikation er baseret på nedennævnte standarder: bips, C203 Tegningsstandarder Del 1-7 bips, C102 CAD-manual 2008 anvisning bips, C202 CAD-manual 2008 basisbeskrivelse bips, F103 Objektstruktur 2008 DS-Håndbog 113:2008, 2. udgave Brandteknisk vejledning 28, 2. udgave, februar 2001 United states national cad standard, version 4 Teknisk produktdokumentation Standarder for bygningstegning Bind 1 + 2