Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik

Relaterede dokumenter
Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Værdig Seniorpolitik. Høje-Taastrup Kommune

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdig Seniorpolitik. SUOC - Team Sundhed og Udvikling Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe /18 18/1314

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik 2016

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik for Frederikssund Kommune

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Frederikssund Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitikken udkast

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Ældrepolitik Center for Ældre

Seniorpolitik 2017 og frem

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Værdigheds-politik

Værdighedspolitik 2016

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik Ishøj Kommune

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

En værdig død Ikke at dø

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Værdighedspolitik. Odder Kommune 2018

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Furesø Kommune

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig død Ikke at dø

Senior- og værdighedspolitik

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Udkast maj Ældrepolitik

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab. Ældre- og Værdighedspolitik

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Politik for værdig ældrepleje

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Udkast til ældre- og værdighedspolitikken

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE

Psykiatri- og misbrugspolitik

Vi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Strategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Furesø Kommune

Transkript:

Livskraft hele livet En værdig seniorpolitik

Forord Det skal være godt og værdigt at blive gammel i Høje- Taastrup Kommune. Vores ældre fortjener en fortsat ordentlig og værdig pleje, der gør dem i stand til at leve det liv og gøre de ting, som de selv ønsker og har mulighed for. Det skal denne seniorpolitik være med til at sikre. Kommunen ønsker en seniorpolitik, som sikrer at borgeren kan leve et værdigt og godt liv så længe som muligt. En seniorpolitik der tænker hele vejen rundt om borgeren. Politikken skal samtidig være en klar rettesnor, der sikrer rammer og retning for samarbejdet og prioriteringen. Vores seniorpolitik skal være vedkommende og relevant og kunne favne den store mangfoldighed, som kendertegner Høje-Taastrup Kommune. Seniorerne, deres pårørende og netværk skal opleve, at der bliver taget hånd om dem, der ikke længere kan klare sig selv. Og sidst men ikke mindst, skal foreninger og andre interesserede inddrages i samarbejdet, hvor det giver mening. Vi ved, at der i de kommende år kommer flere seniorer og samtidig bliver der færre borgere i den erhvervsaktive alder. Vi får dermed færre hænder om flere plejeopgaver. Det er en udfordring alle kommuner står overfor. Vi skal derfor prioritere ressourcerne skarpt og bevidst for at sikre, at det er de mennesker med det største behov, der får den hjælp, de har brug for at kunne leve så værdigt som muligt. Seniorpolitikken skal styrke sammenhængen med resten af kommunens politikker og strategier for fx vores arbejde med udvikling, sundhed, integration og kultur, idræt og bevægelse og borgere med en demenssygdom. Derudover skal den understøtte de rammer, som Folketinget har stillet op for at sikre en værdig ældrepleje. Ny teknologi kan sikre en højere grad af selvbestemmelse hos de ældre, ligesom den kan forebygge nedslidte medarbejdere. Derfor er Høje-Taastrup kommune åben overfor at bruge velfærdsteknologi på ældreområdet. Vi skal afprøve og udnytte mulighederne i det omfang, at det er hensigtsmæssigt og understøtter en værdig ældrepleje. Byrådet håber med denne politik at skabe en dagsorden for det gode seniorliv og en værdig ældrepleje i Høje- Taastrup Kommune, der kan holde de næste mange år. Vores ønske er, at vi alle samarbejder om at skabe de bedste rammer for, at man som senior i kommunen har høj livskvalitet og livskraft hele livet. Michael Ziegler Borgmester 2

En seniorpolitik flere målgrupper Alle seniorer i kommunen udgør den samlede målgruppe for politikken. For de fleste skaber kommunens tilbud blot rammerne for et godt liv. For nogen er daglig hjælp en livsforudsætning. Seniorpolitikken skal understøtte, at man som borger kan føle sig sikker på, at der altid er et sikkerhedsnet, hvis man får brug for det. Gennemsnitslevealderen i Danmark er i øjeblikket 80,1 år. For borgere i Høje-Taastrup Kommune blev gennemsnitslevetiden i januar 2016 opgjort til 79,5 år hvilket er lavere end landsgennemsnittet. Der sker aktuelt en stor stigning i levetiden i Danmark, selv om forskelle i livsvilkår og livsstil, influerer på den enkeltes levetid. Andelen af seniorer i befolkningen er for opadgående. Dermed vil ældreområdet i Høje-Taastrup kommune i de kommende år komme under pres. I 2016 er der 8.479 borgere i kommunen på 65 år og derover. Frem til 2026 forventes antallet af ældre på 65 år og derover at stige til 9.855 borgere, svarende til en stigning på 16 pct. Befolkningsudviklingen for de erhvervsaktive i alderen 18-64 år viser en stigning på 13 pct., hvilket betyder, at der bliver færre til at finansiere og levere plejen af den stigende befolkning på 65 år og derover. Selv om man får en eller flere kroniske sygdomme, lever man længere med sine sygdomme end tidligere. Sundhed og sygdom er afhængigt af en række forskellige faktorer igennem hele livet. Den største enkeltfaktor som har betydning for udvikling af en kronisk sygdom er alder. Men også den enkeltes sundhedstilstand og adfærd, om man er gift eller enlig, tilknytning til arbejdsmarkedet, indtægt og etnisk baggrund har indflydelse. 3

Nedenfor ses den procent-vise andel af borgere i Høje Taastrup Kommune som ryger, drikker, er fysisk inaktive og dagligt indtager usund kost i forhold til aldersgruppe (Sundhedsprofil 2010). Sundhedsadfærd hos seniorer i Høje-Taastrup kommune på udvalgte områder Tallene viser, at der i den gruppe af borgere som er på vej til at blive seniorer, er grund til at yde en ekstra indsats på livsstilsområdet. Selv om det ser bedre ud for de + 65 årige, er der også for dem grund til at holde fokus på, hvordan man kan hjælpe med at udskyde eller mindske risici for et dårligt helbred senere i livet. Det er kommunens ambition, at der med en aktiv og målrettet indsats med udgangspunkt i den enkelte borgers behov omkring forebyggelse og sundhedsfremme, brug af bedre behandlingsmuligheder for mange sygdomme og tilstande, god kommunikation mellem enheder og hurtig iværksættelse af genoptræning eller hverdagsre habilitering, kan opnås megen livskvalitet for den enkelte borger. Langt de fleste af Høje-Taastrups seniorer lever et aktivt liv og benytter kommunens tilbud som f.eks. sportsfaciliteter og kulturtilbud, og får ingen hjælp i øvrigt. En mindre gruppe er seniorer som har behov for lettere praktisk hjælp eller har kommunale hjælpemidler, men klarer ellers sig selv på de fleste områder. En lille gruppe af seniorer har brug for meget hjælp og støtte fra kommunen, og mange af disse borgere bor på kommunens plejecentre. 4

Fordeling af seniorerne i Høje-Taastrup Kommune som får hjælp Borgere som ingen hjælp får Borgere som får lidt hjælp Borgere som får meget hjælp og støtte FAKTABOKS Den overordnede vision for et godt senior liv og en værdig ældrepleje i Høje-Taastrup Kommune Af de 8.479 borgere over 65 år i Høje-Taastrup Kommune Gør ca. 47 % brug af en eller flere typer støtte fra kommunen Bor ca. 2 % på et plejecenter Bor ca. 4 % i en ældrebolig Har ca. 2060 borgere et hjælpemiddel Får ca. 11 % hjælp til rengøring i eget hjem Får ca. 5 % hjælp til personlig pleje Får ca. 8 % af dem som ikke bor på et plejecenter personlig pleje eller sygepleje i hjemmet Det helt overordnede ønske er, at det skal være attraktivt at være senior i Høje-Taastrup Kommune, hvilket indbefatter at det skal være værdigt at modtage hjælp fra ældreplejen og at der er mulighed for at fortsætte liv og vaner, selv om man får brug for hjælp. Mangfoldighed er et kendetegn for Høje-Taastrup Kommune uanset køn, alder eller etnicitet, og denne mangfoldighed søges hele tiden inddraget og respekteret i alle livets faser. Alle borgere skal have mulighed for at indgå i netværk af og med mennesker, som betyder noget for hinanden. Kommunen understøtter initiativer, som fremmer livskvalitet hos alle borgere, og sikrer løbende, at der er fokus på seniorernes behov. Der skal være balance imellem den enkelte borgers egen indsats og kommunens tilbud. Alle ønsker at klare sig selv så længe som muligt, men man skal kunne føle tryghed i fht., at der altid er et sikkerhedsnet, hvis man får behov for det. Den hjælp, der ydes, skal have fokus på livskvalitet, og den skal ydes med respekt for borgernes selvbestemmelse. 5

Principper for indsatsen på ældreområdet Seniorpolitikken tager udgangspunkt i nogle grundlæggende principper for kommunes samlede indsats på ældreområdet. Principperne danner grundlaget, når en indsats skal prioriteres eller igangsættes, men udgør også det fælles grundlag og de rammer som alle kender og følger. Principperne understøtter kommunens værdier samt arbejdet med andre politikker og strategier, som grænser op til seniorpolitikkens fokusområde. Strategiske mål I mødet med kommunen oplever borgeren helhed, kontinuitet og kvalitet og fagligt dygtige medarbejdere, der arbejder tværfagligt og tværorganisatorisk Alle initiativer tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, det vil sige i borgernes behov, ønsker og ressourcer Kompetente medarbejdere støtter borgere og pårørende i en tryg, værdig og så vidt muligt smertefri død, når livet har nået en afslutning Den enkelte borgers netværk inddrages altid i så høj grad som muligt Sundhedsfremme, forebyggelse og sammenhæng i pleje og behandling er i fokus Velfærdsteknologi indgår i tilbud og løsninger hvor det er relevant Der samarbejdes på tværs af kommunen og med relevante frivilligorganisationer og -klubber Private leverandører inddrages i relevante udviklingsaktiviteter 6

Fokusområder Livskraft hele livet Et stigende antal seniorer lever et sundt og aktivt liv til højt oppe i årene. Man spiser sundt og fornuftigt og gerne sammen med andre, indtager alkohol med måde, og motionerer i forhold til den enkeltes formåen. Man lever et liv med mennesker omkring sig, som man holder af, og som udgør ens sociale netværk. Alle mennesker ønsker, uanset alder, at være uafhængige af andres hjælp. At kunne bestemme selv og kunne gøre det man gerne vil, når man vil. Høj alder kan betyde, at man bliver mere afhængig af andre, på grund af alder eller sygdom. Alligevel er det fortsat vigtigt, at man får mulighed for at bruge sine egne ressourcer, være selvbestemmende og opleve kontinuitet i livet og dagligdagen. Et aktivt kultur-, sports- eller foreningsliv i kommunen, er en god indgang til forskellige sociale relationer. I Høje- Taastrup kommune er der tradition for et vidtfavnende kultur- og foreningsliv. Seniorerne er selv en del af de frivillige, og samtidig en del af foreningernes målgrupper, og det er vigtigt, at generationerne blandes på kryds og tværs igennem forskellige aktiviteter. Netværk og sociale relationer er vigtige faktorer, som blandt andet kan forebygge ensomhed og isolation og derved øge livskvaliteten. Livsglæde udvikler sig, når man oplever, at der er brug for en, og man betyder noget for nogen. Dette er ikke specifikt for seniorer, men er en almengyldig sandhed, som gælder hele livet. Borgere i Høje-Taastrup kommune skal opleve livsglæde så længe som muligt. Kvalitet i livet giver livskraft hele livet. Vellykket aldring baserer sig på et langt liv, et godt helbred, fastholdelse af social status, at kunne være aktiv og ydende, at kunne bestemme selv samt at man er tilfreds med tilværelsen. Strategiske mål Den enkelte borger bliver understøttet i at klare sig selv eller med hjælp fra sit netværk så længe som muligt Alle borgere kan, så længe de ønsker det, være aktive og ydende i lokalsamfundet Kommunen arbejder sundhedsfremmende og forebyggende, og det sunde valg skal være det nemme valg I byens rum og ved brug af offentlig transport oplever seniorer og bevægelseshæmmede borgere i øvrigt, at der er taget hensyn til deres behov Der tilstræbes mangfoldighed i kommunens tilbud, seniorerne er en målgruppe for kultur- og foreningslivet og de involveres i kommunens tilbud omkring kultur, sport og motion Let og tilgængelig information for alle borgere om kommunens tilbud og aktiviteter Resultatkrav Et stigende antal af kommunens seniorer lever et udadvendt liv som aktive deltagere i civilsamfundet, med flere gode år og et godt helbred. Indenfor politikkens levetid skal sundhedsprofilen vise en stigning i gennemsnitslevetiden i kommunen, så levetiden mindst svarer til landsgennemsnittet. 7

Boliger til det gode seniorliv For mange mennesker ændrer boligbehovet sig igennem livet. Som seniorer sker der for de fleste det, at de skal tage stilling til at flytte til en anden bolig. En god bolig, der modsvarer ens ønsker og behov er vigtig, når det handler om opretholdelse af en god livskvalitet som ældre. De borgere, som bor i ejerbolig kan foretage nogle valg, men også for de som bor til leje, skal der være valgmuligheder. Ønskerne til en bolig er mangfoldige. Mange ældre udtrykker ønske om at bo sammen med andre, og gerne med forskellige aldersgrupper. Det kan være i opgangsfællesskaber, eller i seniorbofællesskaber. Nogle ønsker at bo sammen med børn og børnebørn. Variationen er stor, også i forhold til fred og ro eller at bo midt i byens liv. Det er dog gennemgående, at ønsket om at kunne bevæge sig og selv købe ind, samt muligheden for at kunne transportere sig med offentlig transport vejer tungt. Strategiske mål Boliger til seniorer skal understøtte det selvstændige og gode liv Udbuddet af boliger til seniorer skal være varieret, og indrettes med fleksibilitet og variation for øje Boliger til seniorer integreres i den eksisterende boligmasse, men indrettes med hensyn til de specielle behov seniorer kan have Resultatkrav Seniorer i Høje-Taastrup Kommune oplever selvbestemmelse i forhold til hvor og hvordan, de gerne vil bo, og at de inden for kommunens rammer kan finde en bolig, som opfylder den enkeltes behov. Samtidig skal boligens indretning og placering understøtte, at borgeren klarer sig selv så længe som muligt, med hjælp og støtte fra sit netværk. 8

Seniorer med anden etnisk oprindelse end dansk I Høje-Taastrup Kommune er ca. 26 % af indbyggerne af anden etnisk oprindelse end dansk. 737 personer i denne gruppe er over 65 år. Alle borgere skal stilles ens og behandles ligeværdigt. Værdighed ud fra et etnisk perspektiv betyder for eksempel respekt for kulturelle værdier, spisevaner, og særlige ritualer omkring en værdig død. Derfor skal det bl.a. sikres, at viden om hvilke muligheder og tilbud det danske samfund har til borgere over 65 år, er kendt af alle. En viden, man som etnisk dansker umærkeligt tilegner sig igennem et langt liv. Med fokus på mangfoldighed og det at sikre helheden for alle, vil man derved kunne møde gruppen af seniorer med anden etnisk baggrund end dansk med de rette tilbud. Strategiske mål Seniorer med anden etnisk baggrund end dansk oplever, at blive behandlet ud fra en helhedstilgang Iværksættelse af tiltag for at skabe sociale netværk og inkludere flere seniorer med anden etnisk baggrund end dansk i kultur-, sports- og anden foreningsaktivitet, for derved at skabe øget livskvalitet Etablering af plejeenheder, hvor der gives mulighed for at afprøve nye former for sammensætning af beboere og medarbejdere Oplysning og information målrettes de store sprog grupper i kommunen Resultatkrav At alle seniorer oplever, at viften af kommunens tilbud tager højde for forskellige kulturelle og etniske behov hos den enkelte. 9

Hvis der kommer en dag, hvor jeg får brug for hjælp Langt de fleste mennesker klarer sig igennem hele livet uden nogen hjælp udefra. Når man ikke længere kan klare sig selv, forventes det, at man har et sikkerhedsnet i velfærdssystemet. Dette gælder også i Høje-Taastrup Kommune. Behov for hjælp kan opstå ved kortere eller længerevarende livskriser f.eks. kritisk sygdom, tab af ægtefælle eller skilsmisse. Det kan også være, når alderen er årsag til færre kræfter, og dagligdagen bliver en udfordring, eller i livets sidste fase. Uanset hvilket behov man har, kan man som borger trygt henvende sig og få vurderet, hvilken hjælp man kan få. At være afhængig af hjælp må ikke være ensbetydende med tab af værdighed. Hvis man som borger får brug for hjælp, er det vigtig, at den hjælp eller pleje man modtager, tilrettelægges sammen med en selv, efter ens ønsker og med udgangspunkt i de ressourcer og behov man har. Det er vigtigt, at man som borger oplever, at den hjælp man får, er sammenhængende, og at man ikke falder mellem to stole for eksempel, når man udskrives fra hospitalet. Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være en måde at bevare selvbestemmelse og uafhængighed på, og derfor skal disse tilbydes og anvendes, hvor der er mulighed for det. Strategiske mål Alle borgere mødes med venlighed, respekt og værdighed, og med udgangspunkt i den enkeltes livssituation og formåen I mødet med kommunen oplever alle borgere og pårørende helhed og tryghed og pleje-/omsorgsydelser af høj kvalitet Der arbejdes ud fra en tankegang om, at hjælpen skal understøtte at borgeren bliver selvhjulpen så hurtigt som muligt, og pårørende inddrages, hvor det er muligt Alle borgere har krav på en værdig livsafslutning, og livskvalitet i livets sidste fase er uafhængigt af, om man bor i eget hjem eller på plejecenter Der anvendes velfærdsteknologi hvor det er muligt og hensigtsmæssigt Resultatkrav At kommunens tilbud i alle livets faser er præget af værdighed og selvbestemmelse, har høj kvalitet, og baserer sig på effektive og afprøvede metoder, lige som der sker en løbende tilpasning omkring indførelse af velfærdsteknologi. 10 Livets afslutning er en helt særlig fase. Den kræver særligt kompetente medarbejdere, der kan sikre, at den sidste tid bliver værdig og tryg for både borgere og pårørende.

11

Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Udgivet 2016 Politikken er gældende i den indeværende kommunalvalgsperiode www.htk.dk 01-031-19