Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016
Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning Konklusion på 15 års studier
Odder: Bestand: 1200-2000 individer i Danmark (usikkert skøn). Samlet potentiel fiskekonsumption: 650 tons. Vigtige prædatorer
Rapporter om mange oddere Undersøgelse viser høj prædation på udsatte ørred Undersøgelser fra Gudenåen, viser høj prædation på vild ørred Rapporter om ændret adfærd Ikke megen viden, men potentielt et lokalt problem
Mink: ca. 50.000 individer (undslupne). Der nedlægges/fanges 5-6000 om året. Potentiel fiskekonsum: 1095 tons/år.
18.000 spættede sæler i danske farvande De æder årligt: Ca. 27.000 tons fisk I Østersøen er der ca. 50.000 gråsæler. I danske farvand omkring 5000, der årligt æder: Ca. 9000 tons fisk Sæler I alt: 36.000 tons fisk, primært fra kystnære områder Til jämnföring æder skarven ca. 20.000 tons
Sæler jager i elvmundinger og oppe i elven Hvor mange fisk skades for hver, der bliver ædt? Sæl 10 km oppe i Karup Å
Hvor mange fisk skades? Op til 30 % af den vilde laksen
Mellemskarven
Fra Thomas Bregnballe Bestandsudvikling (ynglepar) i Danmark 1973-2015
Max antal fugle 250.000 - høst Min antal fugle: 15.000 vinter Større tæthed end i Sverige!
Kyst fiskere (bundgarn) Fritidsfiskere Sportsfiskere Biodiversitet? Hvem har problemerne?
Sverige: Mange konflikter på kysten, ikke i ferskvand Finland: Nye konflikter op langs kysten i takt med at skarven søger nordpå UK: Konfliker i ferskvand Frankrig: Konflikter, men ingen undersøgelser??? Tyskland: Langvarige konflikter i ferskvand, ørred og stalling Schweiz, Tjekkiet, Østrig: Som Tyskland Holland: Dokumenteret invirkning på fiskene, men ikke konflik Italy, Poland, Baltic Countries, Spain, Portugal:??????
Overblik 80 erne 90 erne Traditionel bundgarnsfiskeri næsten væk Få, store skarv-kolonier De største kolonier kolapser (2002-2008) Flere, men mindre kolonier Flere overvintrende fugle (mest fra Sverige og Finland) 2009/10, 2 kolde vintre ændret adfærd, indland og mindre sky Seneste 5 år meget større konflikter i vandløb Stalling (harr), Bækørred og Snæbel er truede
Kyst: Ålekvabbe (tånglake) næsten forsvundet Dokumenteret indflydelse på skrubber Dokumenteret indflydelse på ål Dokumenteret stor indflydelse på laks
Skarv i fjorde og å-mundinger
Observationer af skarv, fra mundingen Karup Å
År Antal mærked e Døde i åen Nåede fjorden Fundet i skarv kolonien Gedde Skarv 2000 26 2 (8 %) 2002 51 3 (6 %) Total 77 5 (7 %) - 24 (92 %) 10 (42 %) 8 (16 %) 40 (78 %) 15 (38 %) 8 (10 %) 64 (83 %) 25 (39 %) Smoltenes skæbne i Ringkøbing Fjord (Koed et al. 2006) Senere undersøgelser med akustiske sendere viste at under halv af laksene overlever gennem fjorden og næsten ingen af ørredern Ingen anden dødelighed!
Depth: 0-10 m North Sea Areal: 300 km 2 Sluices Skjern River +2000 nests
1400 3000 1200 2500 Commercial catch 1000 800 600 400 200 Flounder (1000kg) Eel (100 kg) Cormorants 2000 1500 1000 500 Number of nests 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 0 Commercial catch statistics from Ringkøbing Fjord and cormorant counts
10,000 eel were cw-tagged and released in the Fjord in 2003 and 64.000 CW tagged 1-year salmon were released in Skjern River
4,000 flounders (7 20 cm) were caught and cw-tagged in 2004
x 1000 Resultater fra ørestens analyser fra spybollar
Resultater fra Ringkøbing Fjord 2000 2004 Radiotagging (2000, 2002): Laksesmolt 40 50 % af mærkerne blev fundet i kolonien på Olsens Pold CW-tagging (2003): 25 % af de mærkede lakse smolt blev ædt I den 3 uger lange smolt vandrings periode. 40 50 % af de mærkede ål blev ædt det første år. CW- tagging (2004): Alle (100%) mærkede små skrubber blev ædt på 15 dage, og igen blev 25 % af de mærkede smolt ædt. Gylp analyser: 30.000 lakse smolt, 1,4 millioner skrubber, 38.000 ål og formentlig en betydelig del af rekrutteringen for andre arter blev spist på en sæson.
Andre undersøgelser: Effekt af Tofte Sø koloni på skrubbe-bestanden i Kattegat Hald Sø-ørreder (20 50 % smolt spist af skarver) Lille effekt på torske-bestanden Laks- og havørred smolt i Randers Fjord (lav prædation ) Mange PIT-mærke forsøg med høj prædation (Fyn og Mariag ECOPATH modellering, Limfjorden og Ringkøbing Fjord
Skarver i vandløb et nyt fænomen?