4. Natur, kultur og fritid 53
4.1 trategiske udviklingsmål Vision Kyst og landskabet i Greve rummer store værdier for både mennesker, dyr og planter. Byrådet vil arbejde for at beskytte, udvikle og tilpasse skov, strand, land og by på en socialt ansvarlig, miljørigtig og klimatilpasset måde, med fokus på sundhed og bæredygtig natur- og landskabspleje nu og i fremtiden. Naturen og kysten er en særlig attraktion i Greve og skal være tilgængelig for alle. Der skal sikres grønne områder i nærmiljøet og i større sammenhængende områder. I landområdet skal beskyttelses- og benyttelsesinteresserne afvejes, så det åbne land rummer både jordbrugsproduktion, landskabs-, natur- og kulturværdier samt friluftsliv. I Greve skal det være muligt at dyrke et alsidigt kultur-, idræts- og friluftsliv, der også giver inspiration til et godt liv med andre borgere. Byrådets målsætninger I planperioden 2013 2025 vil Greve : arbejde for en hensigtsmæssig afvejning af beskyttelses- og benyttelsesinteresser, således at landområdet både rummer, landskabs-, naturog kulturværdier, friluftsliv, jordbrug og tekniske anlæg, herunder anlæg til klimatilpasning, så dyr og planter får gode levevilkår og de rekreative værdier øges, visuelt og funktionelt styrke de landskabelige og rekreative forbindelser på begge sider af det bebyggede bybånd: udad mod kysten og indad i landet, styrke og bevare de rekreative naturområder, så borgerne får let adgang til natur-, kultur- og fritidsoplevelser i alle dele af kommunen. Handlinger I de næste 4-5 år vil Greve : udarbejde en strategi for benyttelse og beskyttelse af by-, land-, vand- og kystområder, der giver mulighed for sundhed, bevægelse, kunst og et alsidigt kultur- og friluftsliv, fremme sundhed og livskvalitet ved at indtænke faciliteter til organiserede såvel som selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter ved fremtidig planlægning af byområder og landskaber, arbejde for at udvikle, forskønne og synliggøre kyst- og havneområderne til gavn for borgere og besøgende som en aktiv attraktion i Greve, arbejde på at udbrede kendskabet til mulighederne for fysisk aktivitet i og uden for kommunens aktive tilbud, undersøge mulighederne for at etablere naturstisystemer, lysløjper og oplevelsesrum med kondibaner i forbindelse med skovrejsning, grønne kiler og klimatilpasningsprojekter, herunder fuldføre Hedebostien, der indgår i kommunens stinet, i samarbejde med eksterne parter udarbejde en samlet plan for udvikling af by, land og kystområdet i tilknytning til Mosede Fort, udpege kulturmiljøer, der repræsenterer mellemkrigstidens strandliv ved Køge Bugt og kulturmiljøer, der repræsenterer forstaden, som den blev etableret i 1960 erne og 1970 erne efter Køge Bugt-planen, herunder foretage registrering af kommunens bevaringsværdige bygninger. 4.2 tatus og perspektiver Greve s grønne struktur Landskabet i Greve består af et samlet net af grønne og blå forbindelser, der følger de mest markante landskabstræk og bystrukturer herunder kyststrækningen og bybåndet mod øst, de åbne landbrugsflader mod vest og de grønne landskabskiler, der forbinder kysten med det åbne land. Kyststrækningen ns otte kilometer lange kyststrækning langs Køge Bugt understreger vandet som kommunens stærkeste landskabselement. Kyststrækningens karakter med vidde udsigter over havet og sandstrande med lave klitdannelser indeholder dels store rekreative værdier, dels en række særlige kul- 54
turhistoriske fortællinger ved Hundige Havn, Mosede Havn og Mosede Fort, men også en naturmæssig variation, der bidrager til oplevelsesmæssige værdier. Bybåndet Bybåndet binder de større byområder sammen med de omkringliggende nærrekreative landskaber. Bybåndet formidler den kulturhistoriske fortælling om planlægningen af Køge Bugt-fingeren med byer beliggende som perler på en snor langs -banen med åbne grønne rum imellem og med relationen til kysten som det primære værdifulde rekreative landskab. I Greve består bybåndet af overgangene mellem kysten og byen, byen og det åbne land samt af de bynære grønne områder mellem byområderne. De grønne landskabskiler Fire øst-vestgående grønne landskabskiler forbinder kystlandskabet med det åbne land og videre til de bagvedliggende nabokommuner. Tre af de grønne landskabskiler er identiske med Fingerplanens kystkiler, som er kilen i Lille Vejleådalen, Olsbæk Kilen, og kilen i Karlslunde-Karlstrup Mose. Disse kiler er en del af kommunens regionale friluftsområder. Den fjerde grønne landskabskile er Rørmosekilen, hvor byudviklingsområdet Langagergård vil blive udbygget med boligøer omkranset af store ekstensive naturarealer. De landskabelige hovedelementer i de fire kiler er vandløb, skovområder, naturområder og særligt værdifulde landskaber. Det åbne land Det åbne land udgør et af hovedelementerne i Greve s grønne struktur. n er kendetegnet ved at have en meget frugtbar morænejord og det åbne land bærer derfor præg af landbrugsdrift. Greve indeholder ikke store sammenhængende naturområder eller Natura 2000-områder, men det betyder ikke, at kommunen er uden naturværdier. I det åbne land er der et fint mønster af småbiotoper som levende hegn, grøfter, grøftekanter, vandløb, skel, stendiger og vandhuller, der er med til at binde de øvrige naturområder sammen. De levende hegn og dyrkningsvolde udgør sammen med landbrugslandets bebyggelser de strukturgivende elementer i landskabet. Før i tiden rummede det åbne land hovedsagligt landbrug og var en del af Hedeboegnen med noget af landets bedste landbrugsjord. I dag anvendes det åbne land i stigende grad til by- og rekreative formål, skovrejsning og tekniske anlæg. Der inddrages også gradvist mere areal til formål, der skal modvirke klimaændringer og samtidig øge de rekreative værdier, især i form af nye skove. KYTTRÆKNINGEN Greve s Grøn-Blå struktur indeholder fire overordnede elementer: Kyststrækningen, det rekreative bybånd, de grønne landskabskiler og det åbne landbrugslandskab. Den Grøn-Blå struktur er fra landskabskarakterananlysen udarbejdet i samarbejde med olrød i 2011. Hedeland er et stort naturområde der strækker sig over tre kommunegrænser: Greve, Roskilde og Høje Taastrup kommuner. Hedeland er et stort aktiv for kommunen, da det rummer mange landskabelige og rekreative værdier. Hedeland er et grusgravsområde, som i takt med at indvindingen af råstoffer stopper, bliver omdannet til rekreativt natur-land- 55
skab. I dag er der fx golfbane, veterantog, søer, amfiteater, skibakke m.v. i det store område. Beskyttelse og benyttelse af den grønne struktur I planlægningen for kommunens landområder og grønne strukturer er det vigtigt at afveje og forene de mange benyttelses- og beskyttelsesinteresser, der knytter sig til landskab, natur, kulturhistorie, rekreation, jordbrug, klimatilpasning og tekniske anlæg. Vandløb og søer er vigtige naturelementer, der giver en oplevelse af et levende landskab, der rummer gode naturoplevelser. Den rekreative værdi af arealerne er i høj grad knyttet sammen med naturværdien og at de er levesteder for mange både dyre- og plantearter. Det er derfor vigtigt at beskytte søer og vandløb mod påvirkninger fra især landbrug, urbanisering og infrastruktur. Den rekreative værdi af vandløb og søer kan forhøjes ved eksempelvis at indtænke naturplejen i forbindelse med pleje af arealer, dette kan være naturpleje ved græsning. Brugen af grønne områder i dagligdagen sker hovedsaligt i forbindelse med motion samt for at få fred og ro. Derfor betyder tilgængeligheden til vandløbene meget for den rekreative værdi i den daglige brug, yderligere har sammenhængende arealer også stor betydning for den rekreative værdi. Det overordnede mål er således at værne om natur og miljø, på en sådan måde at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Det er byrådets mål at sikre landområdet som et attraktivt åbent landskab, der både beskyttes og benyttes og rummer jordbrugsproduktion, landskabs-, natur- og kulturværdier samt friluftsliv. Derudover gives mulighed for etablering af uindviet gravplads. Naturgenopretning Naturen i Greve rummer store landskabelige værdier samt et rigt dyre- og planteliv, der skal værnes om. Men naturen er sårbar. Mønstret af småbiotoper (vandhuller, grøfter, levende hegn m.v.) fungerer som trædesten for dyr og planter, så de kan sprede sig gennem landskabet. Forsvinder et levende hegn eller nedlægges der blot få vandhuller, kan det betyde, at den naturlige spredning af planter og dyr forhindres i et større område i Greve. Det er derfor vigtigt at opretholde og styrke sammenhængen i naturen. Klimaet er under forandring. I Danmark forventes varmere vejr og længere perioder med tørke, men også pludselige store regnmængder, som medfører hævet vandstandsniveau for hav og grundvand. Der er derfor behov for at tilpasse sig fremtidens klima. I forbindelse med klimatilpasningen er det muligt at skabe nye naturområder hvor levevilkårene for planter og dyr forbedres, samtidig med at områdernes rekreative værdi øges. Det kan fx ske ved forsinkelse og opmagasinering af regnvand sker i regnvandsbassiner udformet som våde enge tæt på vandløbene. I Greve er det målet at udvikle en grønnere kommune gennem en langsigtet planlægning, hvor klimatilpasning, borgernes sundhed og naturgenopretning tænkes som en helhed. Greve ønsker således at skabe en tilgængelig og sammenhængende grøn struktur i landskabet til gavn for både mennesker, planter og dyr. n gennemfører derfor flere projekter, der skal forbedre de naturmæssige værdier, skabe nye muligheder for rekreation og friluftsliv i de bynære skov- og naturområder og klimasikre kommunen. Karlslunde - Karlstrup Mose Karlslunde Karlstrup Mose er en del af Ramsødalkilen, og er fredet. Der gennemføres i 2013 et vand- og naturprojekt, der har til formål at reducere risikoen for klimabetingede oversvømmelser i de lavtliggende boligområder i olrød trand og Karlslunde samt at forbedre forholdene for flora, fauna, vandmiljø, vandgennemstrømning samt de rekreative værdier i Karlstrup og Karlslunde moser. Projektet tager udgangspunkt i en helhedsløsning med vandløbsrestaurering, naturgenopretning, forøgelse at de rekreative værdier og klimasikring, der sikrer, styrker og udnytter områdets økologi, miljø, natur og rekreative forhold. I gennemførelsen af projektet vil det eksisterende vandløbssystem blive opdelt i to vandløbssystemer med hvert sit opland. Ca. 2 km af det eksisterende udrettede vandløb sløjfes i området. I stedet etable- 56
res der et ca. 3,5 km nyt vandløb med et slynget og mere naturligt forløb, som følger terrænet og det får et nyt udløb til Køge Bugt nord for Trylleskoven. Landskabets overordnede karakter af flad åben afgræsset eng styrkes og vil fortsat være dominerende efter etableringen af det nye vandløb. Det slyngede forløb med vand nær terræn vil være et nyt, naturligt, karaktergivende og oplevelsesrigt element. tisystemerne bevares i de eksisterende forløb og dermed bevares de nuværende strukturer i området. I den nordligste del af området, ud for bebyggelsen ved Karlslunde trand, etableres et vådområde, hvor regnvand fra oplandet kan stuve op under kraftig nedbør. Alt efter årstid og nedbør vil der kunne opleves frit vandspejl i området til glæde for fugle og dyreliv. Vådområdet vil også styrke den rekreative værdi af området. kovrejsning Det er politisk vedtaget, at skovarealet i Danmark skal fordobles fra ca. 12 % til 20-25 % over en 80-100 årig periode, regnet fra 1990. kovrejsningen har bl.a. til formål at tilgodese friluftsinteresser, beskytte grund- vandet og naturen, binde CO 2 i træet, og skabe en miljøvenlig produktion af træ og energi. Greve har udpeget en række skovrejsningsområder og har konkret indgået aftaler om skovrejsning på to arealer; 235 ha (2,35 km 2 ) mellem Karlslunde og Greve Landsby og 240 ha (2,4 km 2 ) syd for Tune. Ifølge aftalerne skal der ikke kun plantes skov i projektområderne. Der skal også være et væsentligt antal lysninger og åbne kiler i skovene for at skabe eller opretholde landskabelige, rekreative og biologiske værdier. En del af arealerne (ca. 20 %) bliver således åbne landskaber med søer og vådområder. Det centrale i aftalerne er, at Greve, HOFOR (tidligere Københavns Energi) og Greve Olsbækkilen Vand-samarbejde går sammen om at købe ejendomme inden for projektområderne, når de er til salg. Naturstyrelsen vil blive ejer af områderne og have ansvaret for skovenes etablering og drift. Der plantes således skov i takt med, at jorden opkøbes, og der kan derfor gå forholdsvis mange år før de to skovområder er beplantet og færdigetableret. De første 3 ha blev plantet op mod Karlslunde Landevej i 2006. Anlæg af natur- og skovområderne er ligeledes en del af statens vision for et bælte af grønne områder omkring København. kovene indgår i Fingerbyens grønne kiler og som en del af en arbejdet med at færdiggøre en samlet grøn kile langs hele Køgefingeren i henhold til Fingerplan 2013. De to skovrejsningsområder vil give bedre sammenhæng i 57
kommunens og nabokommunernes grønne struktur. Der skal sideløbende arbejdes med grønne forbindelser mellem skovrejsningsområderne i form af hegn, skovbælter og alléer så dyr og planter får mulighed for at sprede sig. Greve har tidligere indgået aftale med Naturstyrelsen og HOFOR (tidligere Københavns Energi) om skovrejsning på et areal nordøst for Kildebrønde landsby. På baggrund af ændrede vilkår omkring vandindvinding og den nye jernbane fra København til Ringsted samt de kulturhistoriske interesser i området har Greve opsagt samarbejdsaftalen om Kildebrønde kov. n ønsker i stedet have fokus på at fremme skovrejsning i Greve kov og Tune kov. Det rekreative landskab Greve s strande, grønne friarealer, naturområder, store åbne landskaber og rekreative stier er med til at gøre Greve til et attraktivt sted at bo og leve. I de grønne områder har Greveborgerne mulighed for at dyrke et varieret og aktivt fritidsliv med rekreation, motion og naturoplevelser. Et aktivt fritidsliv, der øger livskvaliteten og sundheden for den enkelte borger. Greve s grønne struktur skal både nu og i fremtiden være med til at skaber rammerne for det gode, sunde liv. Det skal være muligt at opleve det åbne land, vandet, kysten og naturen både lokalt og regionalt. Borgerne skal have adgang til at færdes og opholde sig i naturen og der skal fortsat være gode muligheder for et aktivt friluftsliv. For at udvikle Greve som en attraktiv kommune, er det nødvendigt at udvikle kommunens naturområder og byens rum og grønne områder. Borgernes mulighed for fysisk udfoldelse og friluftsaktiviteter skal forbedres. Det åbne land skal tilbyde flere og mere tilgængelige muligheder for aktive fritidsoplevelser i naturen. Der skal skabes bedre adgang til kommunens mange rekreative landskaber, og forbindelser mellem kystområdet, de grønne landskabskiler og baglandet samtidig med, at der skal udvikles nye natur- og fritidsområder. Også strandene og havnenes store rekreative muligheder skal udnyttes bedre, og byens rum skal udvikles med fokus på idræt, sundhed og klimatilpasning. Kysten Den 8 km lange kyststrækning i Greve er et enestående rekreativt område og et centralt område for mange Greveborgere. Den rummer parker, badestrande, havne til lystsejlere og fiskeri og ikke mindst et særligt kulturhistorisk område i form af Mosede Fort. tranden og havnene er blandt de største rekreative kvaliteter i kommunen, men det er kun få steder, hvor disse kvaliteter kan ses fra byen og baglandet. Der arbejdes derfor på at skabe bedre visuel og funktionel sammenhæng mellem byen og kysten, så kystens potentiale som en rekreativ naturressource kan udnyttes til en bred vifte af idræts-, fritids- og kulturaktiviteter. n vil arbejde målrettet med udviklingen af kystnære oplevelseszoner med fokus på oplevelsesøkonomi og turisme, således at de rekreative værdier kan styrkes i et samspil med erhvervsudviklingen. Greve har afsat midler til udvikling af kystområdet. I 2013 vil der blive foretaget en række forbedringer ved Hundige trand, herunder stiforbedringer og skiltning fra Hundige tation til Hundige trand. Rekreative stier Gennem en årrække har både Ishøj og Greve arbejdet for at etablere en sti gennem Lille Vejleådalen og Ishøj til det rekreative naturområde Hedeland. Der mangler nu kun at blive etableret ca. 1,5 km, som Greve og Ishøj kommuner stræber efter at få fuldført i den kommende planperiode. Efter fuldførelsen vil det være muligt at cykle fra Hundige Havn gennem naturskønne og åbne landskaber helt til Hedeland. Forløbet fremgår af temakort 5.2.1. Hedebostien fra fjord til bugt er overskriften på et fælleskommunalt projekt for en 21,7 kilometer lang rekreativ oplevelses-, gang- og cykelsti, der skal forbinde Roskilde Fjord med Køge Bugt. Undervejs passerer stien igennem Greve samt de to nabokommuner Roskilde og olrød. Langs stien vil der blive etableret en række aktivitets- og oplevelsesmuligheder som for eksempel 58
motions- og træningsfaciliteter samt formidling af natur- og kulturhistoriske steder i landskabet. Hedebostiens forløb i Greve går igennem Hedeland, Tune kov og det bevarede anlæg Tunestillingen fra 1. verdenskrig. Her vil Hedebostien fungere som direkte adgang til en række aktivitetsog bevægelsesmuligheder. Hedebostien er en del af den gennemgående sti i den 4. grønne ring strækningen fra Køge Bugt til Hedeland vil få videre forbindelse til Roskilde Fjord. Projektet forventes afsluttet i den kommende planperiode. Fremadrettet arbejder Greve også for etableringen af ringruter inden for det eksisterende stinet. På den måde vil stinettet blive sammenhængende og styrke det rekreative liv. sundhed og livskvalitet. I bycentrene skal der generelt være mere fokus på oplevelser og ophold med leg og bevægelse. ærligt i Greve Midtby planlægges det at arbejde med byens potentialer for at skabe flere oplevelser og mulighed for aktiviteter og uorganiseret sport. Fritidsmuligheder er ikke kun sport og bevægelse det er også at kunne gå på biblioteket for at mødes med andre eller for at fordybe sig i musik eller litteratur. Greve har kulturinstitutionen Portalen, som er et regionalt kultur- og oplevelsescenter. De mange arrangementer og koncerter er med til at sætte Greve på landkortet. Portalen er et aktivt kulturcenter, som sammen med bibliotekerne og Greve Museum danner baggrund Idræts- og fritidslivet i Greve Greve har et mangfoldigt idræts- og fritidsliv med gode fysiske rammer for såvel organiseret som uorganiseret sport og bevægelse, leg og samvær for både store og små. Greve er kendt for sine gode idrætshaller og er forsynet med mange idrætsfaciliteter i traditionel forstand. Men fysisk aktivitet behøver ikke kun finde sted i idrætshallerne i afgrænsede tidsrum. Tiden viser, at der er behov for flere faciliteter og områder til uorganiserede aktiviteter og spontan idræt. Det vil være én af de nye opgaver i de kommende år. I Greve skal der være rig mulighed for at udnytte byrummene og naturen til fysisk udfoldelse og dermed højne den generelle folkesundhed i Greve. Byrådet ønsker at imødekomme efterspørgslen på faciliteter til uorganiseret idræt og støtter op omkring lokale kræfter og frivilligt arbejde. I den fremtidige planlægning skal de offentligt tilgængelige parker og strande gøres bedre og mere indbydende til leg, idræt og ophold. Det er også målet at bruge Hedeland og Mosede Fort til rekreative fritidsaktiviteter til fremme af Lille Vejleådalen 59
for en masse spændende kulturoplevelser. Nye kultur- og fritidsfaciliteter iden sidste kommuneplan er der sket flere ting på kultur- og fritidsområdet. I Hundige er idræts og kulturarenaen Valhallen, der primært er til uorganiseret sport, blevet opført. I Karlslunde er der etableret nye kunstgræsbaner og fremadrettet er det planen at opføre en petanquehal ved Karlslundehallerne. I Tune skal der etableres nye kunstgræsbaner og i Greve Idrætscenter bliver atletikstadion udvidet fra 6 til 8 baner. I Greve Midtby er der potentiale til at skabe flere oplevelser og mulighed for aktiviteter og uorganiseret sport. Greve vømmehal er renoveret, og i 2013 er der opsat et parkour-anlæg ved siden af svømmehallen. Parkour-anlægget ligger i direkte forbindelse med den kommende Perimetersti rundt om midtbyen, hvor det også er ønsket at opsætte kunst. Der skal skabes rum til kulturelle musiske udfoldelser og teater med plads til publikum i Greve Midtby, og der er særligt fokus på at fremme kultur- og fritidslivet for børn og unge. Bl.a. er det planen at flytte musikskolen fra Hedelyskolen til midtbyen. Omdannelsen af Mosede Fort er igangsat, og fortet åbner i august 2014 som Museumsmiljø Danmark 1914-18. Fortet indrettes med udstillinger om Danmark under Første Verdenskrig og Tunestillingen inddrages som en del af museumsmiljøet. De omkringliggende arealer indrettes til picnicområder og rekreation, og museum udvikles som en del af et større tiltag for at gøre området omkring Mosede Havn, Fort og -trand til et samlet rekreativt udflugtsmål. Kulturarv Kulturarven er ikke kun en fysisk kulturarv. Kulturarven er også de historier, der fortælles og genfortælles mellem mennesker og over generationer. Bevaring af den fysiske arv kan være udgangspunkt for at fortælle og genfortælle. Det er vigtigt at bevare tidligere generationers historier. De kan danne grundlag for aktiv deltagelse i nye kulturaktiviteter, der kan skabe ny kulturarv, som kommende generationer kan få glæde af. Greve er karakteriseret ved at være en flad forstad uden mange højhusparker. n Greve Idrætscenter 60
kan profilere sig som ForstadsHeden og dermed forbinde 1800-tallets hedebokultur med 1900-tallets forstadskultur frem til i dag. Lave boligparker, parcelhusmarker, landsbyforstæder og strandbyboliger angiver fire sider af den særlige forstadskultur, som kulturen kan forankres i. Greve er også karakteriseret ved at være en forstad til hovedstaden og en del af Køge Bugt-planen, der blev realiseret i 1960 erne og 1970 erne. Kulturarven skal være tilgængelig og aktiverende. I den kommende planperiode ønsker kommunen derfor at arbejde videre med udpegningen af kulturmiljøer, der bl.a. repræsenterer mellemkrigstidens strandliv og den moderne forstadskultur i Køge Bugt-planen, som supplement til de historiske kulturmiljøer i landsbyerne og herregårdslandskaberne. 4.3 Retningslinjer for hovedstadsområdets grønne struktur 4.3.1 Fingerbyens grønne struktur 4.3.1.1 Hovedstadsområdets grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler (indre- og ydre kiler, kystkiler og bykiler), kystlinjen samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale frilufts-områder. Hovedstadsområdets grønne struktur fremgår af retningslinjekort 4.3.1. friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. 4.3.3 Klimatilpasning 4.3.3.1 Der kan i de dele af Fingerbyens grønne kiler og ringe, som ikke er omfattet af arealreservation til transportkorridor, etableres anlæg til klimatilpasning, forudsat at det bidrager til at styrke natur og friluftsliv. 4.3.4 Det kystnære landområde 4.3.4.1 Hovedstadsområdets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må Retningslinjekort 4.3.1: Fingerplanens grønne kiler og stier 4.3.2 Landskabelige og rekreative værdier i Fingerbyens grønne struktur 4.3.2.1 Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler samt etablering af den 4. grønne ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier og lignende. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til trafikog forsyningsanlæg o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale Bykiler Ydre kiler Indre kiler og kystkiler Forslag til nye kiler langs Roskilde og Køgefingeren Eksisterende og planlagte overordnede rekreative stier "Missing links" (manglende, endnu ikke planlagte strækninger) Kilde: Fingerplan 2013 61
der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Kystnærhedzonen fremgår af retningslinjekort 4.3.2. 4.3.5 Greve s grønne struktur 4.3.5.1 Greve s grønne struktur er en del af hovedstadsområdets grønne struktur. Greve s grønne struktur består af landområdet, kysten, kystkilerne og kommunens grønne områder. 4.4 Redegørelse for hovedstadsområdets grønne struktur Fingerplanens grønne struktur Fingerplanen udgør det overordnede grundlag for hovedstadskommunernes planlægning og skal medvirke til at sikre en funktionsdygtig og miljømæssig bæredygtig udvikling i hovedstadsområdet. Fingerplanen definerer hovedstadsområdets grønne struktur og danner grundlag for kommunens planlægning af de regionale landskabelige og rekreative interesser. Målet med Fingerplanens grønne struktur er at skabe et sammenhængende net af friluftsområder og grønne stier i hovedstadsområdet, der sikrer alle borgere nær adgang og god tilgængelighed til natur og et varieret udbud af rekreative friluftsmuligheder af høj kvalitet. Fingerplanens grønne struktur består af grønne kiler, kystlinjen og landområdet i øvrigt, som angivet på retningslinjekort 4.3.1. Fingerplanens grønne kiler er udpeget som regionale friluftsområder i kommuneplanen. Fingerplanens grønne kiler opdeles i de indre grønne kiler og kystkilerne i byfingrene og de ydre grønne kiler. I Fingerplan 2013 introduceres som noget nyt begrebet grønne bykiler, dels i det indre storbyområdes eksisterende grønne områder og dels i forbindelse med omdannelsen langs Ring 3. Der er hverken indre grønne kiler eller bykiler i Greve Kom- Retningslinjekort 4.3.2: Landområdets afgrænsning og kystnærhedszone Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Kystnærhedszone Landområdet Kystkiler 62
mune. Den ydre grønne kile I Greve er herregårdslandskabet ved Gjeddesdal og landsbyegnen ved Kildebrønde en del af den ydre grønne kile mellem Køgefingeren og Roskildefingeren. Kystkilerne Lille Vejleådalen, Olsbækkilen og kilen ved Karlslunde-Karlstrup Mose er en del af Fingerplanens gamle kystkiler. Ny grøn kile langs Køgefingeren I Fingerplan 2013 reserveres et areal langs Køgefingeren til en ny grøn kile. Arealet omfatter et større område i Greve mellem bybåndet langs kysten og den nord-sydgående arealreservation til fremtidig transportkorridor. Afgrænsningen er principiel, og skal danne grundlag for revision af Fingerplan 2013. Den nærmere planlægning finder sted i et samarbejde mellem staten og Greve, olrød og Køge kommuner. Projektet er beskrevet yderligere i afsnit 4.5 om regionale friluftsområder. Regional sti fra Karlslunde-Karlstrup Mose over Måløv til Rungsted Kyst Der er planlagt en ringsti gennem hovedstadsområdets grønne kiler fra Karlslunde-Karlstrup Mose over Måløv til Rungsted Kyst. Ringstien forbinder kysten nord og syd for København i et cirkelslag ca. 20-25 km fra Rådhuspladsen. I Greve er ringstien identisk med Hedebostien, der løber fra Karlslunde-Karlstrup Mose langs kommunegrænsen mellem Greve og olrød r, videre gennem et fremtidigt skov- og naturområde syd for Tune, gennem Tune landsby og Hedeland til Roskilde Fjord. Greve s grøn/blå struktur Greve og olrød r udarbejdede i 2011 en fælles landskabskarakteranalyse, der indeholder en kortlægning af kommunernes landskabsområder og beskriver en samlet Grøn Blå struktur for de to kommuner. Den Grøn Blå struktur sætter fokus på de vigtigste landskaber, naturområder samspillet mellem by og land og den rekreative tilgængelighed. trukturen indeholder både eksisterende og potentielle værdifulde landskaber, natur- og friluftsområder samt sammenhængende landskabsstrøg. Den Grøn Blå struktur indeholder tre overordnede landskabselementer: kyststrækningen, det rekreative bybånd og de grønne landskabskiler. trukturen er også beskrevet i det indledende afsnit Greve s grønne struktur. Definition af landområdet i Greve Landområdet i Greve omfatter den del af kommunen, som ligger uden for byområdet, dvs. uden for eksisterende byzone til byformål, planlagt byzone til byformål og lufthavnsarealer. Landområdet er overvejende landzone og ikke bymæssigt bebygget eller planlagt til egentlig bymæssig bebyggelse. Landområdet omfatter bl.a. landsbyer og mindre bebyggelser i landzone. Landområdet indeholder også en række samfundsmæssigt nødvendige trafik-, forsynings- og kommunikationsanlæg i landzone. Kystnære landområder Områder, der er omfattet af klitfredningslinjer eller strandbeskyttelseslinjer er ifølge Naturbeskyttelsesloven en forbudszone. Placering af nye byarealer i kystzonen kan kun i ganske særlige tilfælde komme på tale og kræver en planlægningsmæssig begrundelse. Gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier i kystzonen kan ikke accepteres som planlægningsmæssig begrundelse. Placering af tekniske anlæg i kystzonen vil kun kunne accepteres med en funktionel begrundelse, hvis en kystnær placering er påkrævet, eller hvor placering af tekniske anlæg uden for kystzonen vil medføre uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger. Klimatilpasning i de grønne kiler om noget nyt giver Fingerplan 2013 kommunerne mulighed for at anvende de grønne kiler til klimatilpasning. Fingerplanens bestemmelse om klimatilpasning i de grønne kiler er overført til kommuneplanen. Ved implementeringen af klimatiltag i de grønne kiler er det en forudsætning, at der ikke sker bymæssig bebyggelse. Ligeledes må klimatilpasningen ikke ske på bekostning af de rekreative friluftsinteresser. Der er mange muligheder for at integrere 63
klimatiltagene i den grønne struktur, således at de rekreative elementer forstærkes. I Fingerplan 2013 nævnes bl.a.: Muligheden omfatter etablering af naturlige bassiner til tilbageholdelse af regnvand i de grønne kiler, eksempelvis i udpegede lavbundsarealer, lavninger og ådale, som friholdes for bebyggelse og anlæg. Gravede render og kanaler kan udformes med henblik på leg og ophold. De arealer, som kun lejlighedsvis bliver oversvømmet kan anvendes på en måde, som tilfører området rekreativ og naturmæssig kvalitet. Det kan være ved at skabe lysåbne arealer, som enge, moser og overdrev, som kan plejes ved at lade dyr afgræsse naturarealerne eller ved høslet. Vandelementet kan tænkes ind i afgrænsningen og udformningen af de fremtidige grønne kiler, byområder og tekniske anlæg på tværs af by, land og ikke mindst kommunegrænser. Der kan skabes mulighed for friluftsaktiviteter fx fiskeri, badning og forskellige former for sejlads i tilknytning til vandet i forbindelse med tilbageholdelse af vand omkring åløbene opstrøms for at undgå oversvømmelse af byområder ved ekstreme regnvejrshændelser. Vandet kan tænkes sammen med øget tilgængelighed for færdsel til fods, hvor brug af alternative former for overgange kan være i form af trædesten, boardwalks eller træbroer, der sikrer den nære forbindelse til vandet. Grøfter langs vejene med stibroer fra det bebyggede område over grøfterne kan forbinde bebyggelsen med kilerne. 4.5 Retningslinjer for friluftsområder 4.5.1 De regionale friluftsområder 4.5.1.1 De regionale friluftsområder omfatter Fingerbyens grønne kiler (indre- og ydre kiler samt kystkiler) og areal til ny grøn kile langs Køgefingeren, jf. Fingerplan 2013. Areal til ny grøn kile langs Køgefingeren afgrænses principielt som udgangspunkt for nærmere planlægning. De regionale friluftsområder fremgår af retningslinjekort 4.5.1. 4.5.1.2 De regionale friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration af kommuneplanens retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative funktion. 4.5.1.3 I de regionale friluftsområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af områderne. 4.5.1.4 De regionale friluftsområder skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. 4.5.1.5 De regionale friluftsområder og kysten skal friholdes for yderligere bebyggelse, anlæg til beboelse, erhverv, andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene rekreative formål. 4.5.1.6 Åbne, ubebyggede arealer i byzone, der indgår i de regionale friluftsområder, skal friholdes for byudvikling. 4.5.1.7 Befolkningens adgang til de regionale friluftsområder skal opretholdes og forbedres, fx ved opkøb af 64
arealer, anlæg af stier og etablering af støttepunkter. 4.5.1.8 De regionale friluftsområder samt det særlige friluftsområde i Hedeland administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler og Hedeland. 4.5.2 De lokale friluftsområder 4.5.2.1 I landområdet, uden for de regionale friluftsområder, kan kommunen nærmere afgrænse og planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byområder i Fingerbyen og kommunecentre uden for Fingerbyen. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikkebymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. n kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed. 4.5.2.2 om forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal kommunen gennemføre en samlet planlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre planmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. Retningslinjekort 4.5.1: Regionale og lokale friluftsområder (anvendelsesmuligheder i grøn kile afklares i dialog med staten som angivet i Greve s høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013). Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Byområdegrænse med særlig mulighed for at anlægge lokale bynære friluftsområder ærligt regionalt friluftsområde - Hedeland Friluftsområder ydre kiler tørre stianlæg med regional betydning Friluftsområder indre kiler og kystkiler 65
4.6 Redegørelse for friluftsområder Regionale friluftsområder i Greve I Greve ligger de regionale friluftsområder tæt op ad byområderne og har stor betydning både som lokale daglige friluftsområder og som udflugtsområder for hele hovedstadsområdets befolkning. De udpegede regionale friluftsområder i Greve består af arealer i Fingerbyens grønne kiler. I Greve omfatter det dele af den ydre kile mellem Køgefingeren og Roskildefingeren og de tre kystkiler (kilen i Lille Vejleådalen, Olsbækkilen og kilen ved Karlslunde-Karlstrup Mose). Fingerbyens grønne kiler ønskes fastholdt som regionale friluftsområder til fritidsformål og sikret som åbne, ikke bebyggede grønne træk, der indgår i regionens overordnede grønne struktur. De regionale friluftsområder fastlægges til overvejende almen, ikke bymæssig, rekreativ anvendelse. Det er vigtigt, at landskabet i de grønne kiler plejes, og at de rekreative muligheder forbedres under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. For at sikre denne rekreative funktion, er det vigtigt generelt at undgå en intensivering af arealanvendelsen med bymæssig bebyggelse, herunder større sportshaller og omfattende rekreative anlæg eller bygninger. tørre rekreative anlæg kan placeres inden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg. De regionale friluftsområder i landområdet fastlægges til fritidsformål, men med mulighed for at opretholde landbrugsmæssig anvendelse, som er forenelig med de rekreative interesser. Landbrugsarealer søges opretholdt, bl.a. for at opfylde et alment rekreativt behov for at opleve et varieret landskab med aktiv landbrugsdrift. tore dele af de regionale friluftsområder i landområdet er også udpeget som beskyttelsesområder, hvis landskabs-, natur- og kulturværdier forudsættes beskyttet, bl.a. på grund af deres rekreative oplevelsesværdi (jf. retningslinjekort 4.13.1.). Areal til ny grøn kile langs Køgefingeren I Fingerplan 2013 udpeges areal til en ny grøn kile mellem Køge Bugt Motorvejen / den nye jernbane København-Ringsted og den fastlagte arealreservation til transportkorridor vest for Køgefingeren. Kilen er afgrænset principielt som udgangspunkt for en nærmere planlægning. Greve er indstillet på at arbejde for en nærmere planlægning af den nye grønne kile i overensstemmelse med statens intentioner. Udpegningen til en ny grøn kile er derfor overført til plan 2013. I retningslinjerne er det præciseret, at der er tale om et principielt udlæg. I Fingerplan 2013 fremgår det, at den nærmere planlægning af den nye grønne kile forudsættes at ske ved et samarbejde mellem staten og Greve og olrød kommuner samt i begrænset omfang Køge, der er mindre berørt. Den principielle afgrænsning af den nye kile skal udgøre en overordnet ramme for efterfølgende dialog og nærmere planlægning. Det foreslås, at den nye kile blandt andet bruges til at etablere mere bynær skov i Køge Bugt området. kovplantning kan ud over den rekreative funktion være med til at øge den biologiske mangfoldighed, beskytte grundvandsressourcer og opsuge CO 2 og partikelforurening. Naturstyrelsen ønsker under forudsætning af at projektet kan finansieres sammen med kommunerne at afdække og udvikle de mange muligheder, som en ny grøn kile langs Køgefingeren kan give både den lokale befolkning i byfingeren og befolkningen i hele hovedstadsområdet. Hensigten med den nye grønne kile langs Køgefingeren er primært at skabe et stort landskab med attraktive rekreative muligheder. Den grønne kile kan komme til at tilgodese flere behov og interesser samtidigt: Friluftsliv mulighed for almen adgang til rekreativ oplevelse af landskab, skov og natur og fysiske friluftsaktiviteter til gavn for sundheden. Klima mulighed for bedre klimatilpasning ved fx bassiner, der kan opsamle regnvand ved skybrud. amtidig kan nye vandområder og søer tilføre rekreative og naturmæssige værdier. 66
Redegørelseskort 4.6.1. I Fingerplan 2013 udlægges et principielt areal til ny grøn kile langs Køgefingeren. 67
Grundvand mulighed for bedre beskyttelse af grundvandet mod nedsivning af miljøfremmede stoffer ved skovplantning eller sprøjtefrie overdrev og enge. kovplantning mulighed for fremtidig rekreativ oplevelse og motion i grønne omgivelser, som kan bidrage til mindre oplevelse af stress og bedre fysisk sundhed. Natur mulighed for mere natur og mere mangfoldig natur ved etablering af nye levesteder for vilde planter og dyr dvs. samtidig flere oplevelsesmuligheder. Landbrug mulighed for at bevare aktivt landbrug i udvalgte områder, hvor landskabet er særlig værdifuldt kulturhistorisk eller landbrugsmæssigt efter en afvejning med andre interesser. Lokale bynære friluftsområder Greve kan langs bybåndet ved Greve og Karlslunde, uden for de grønne kiler og ringe, planlægge for lokale, overvejende almene, ikke-bymæssige friluftsformål og for rekreative stier inden for en bynær rekreativ zone på ca. 1 km fra byranden. I denne zone kan der planlægges for åbne arealer og begrænsede anlæg, der kan indpasses i landområdet som en del af landskabet, men ikke for større bymæssige bygningsanlæg eller bebyggelser, som hører hjemme i byområdet. Planlægningen i den bynære zone skal tage hensyn til beskyttelsesinteresserne og lokale landskabstræk. Planlægning af bynære friluftsfunktioner er ikke en reservation til fremtidige byformål, og landzonestatus fastholdes derfor. Enkelte konkrete arealer uden for 1 km-zonen kan også medtages, hvis det er planlægningsmæssigt velbegrundet, bl.a. rekreativt og landskabeligt, og således at arealerne indgår i en naturlig helhed med den øvrige bynære zone. Arealerne skal dog ligge inden for en let overkommelig daglig gang- og cykelafstand for at sikre tilknytningen til byområdet. Kravet om en samlet planlægning for lokale bynære friluftsområder betyder, at der i tilfælde af ønsker om placering af enkelte friluftsanlæg skal ske en stillingtagen til hele landskabet langs hele den del af byranden, som anlægget ligger ved og som påvirkes. Hensigten er fortsat at fastholde en klar grænse mellem by og land og samtidig planlægge en grøn overgang med skovplantning, friluftsanlæg og stier, der tager behørigt hensyn til områdets beskyttelsesinteresser. 4.7 Retningslinjer for friluftsanlæg 4.7.1 Friluftsanlæg på land 4.7.1.1 I de regionale friluftsområder kan der etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de øvrige planinteresser. 4.7.1.2 Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs-, natur og kulturværdier. 4.7.1.3 Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. 4.7.1.4 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet i de regionale friluftsområder, langs kysten og i det øvrige landområde, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. tøttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. 4.7.2 Zoner til arealkrævende anlæg 4.7.2.1 I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides. Råstofområder, 68
Retningslinjekort 4.7.1: Friluftsanlæg der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 3 i takt med, at de er efterbehandlet. Zonerne 1 og 2 fremgår af retningslinjekort 4.7.1. Der er ingen zone 3-arealer er i Greve. 4.7.2.2 I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. 4.7.2.3 I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer. 4.7.2.4 I zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende anlæg udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet. Undtaget fra dette krav er dog udvidelse af eksisterende anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det er dokumenteret, at der ikke er risiko for grundvandsforurening. Der er pt. ingen zone 3-arealer i Greve. 4.7.3 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger 4.7.3.1 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygnin- 69
ger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt. Dette betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. Nye golfbaner skal placeres efter en helhedsvurdering, som afvejer de forskellige interesser herunder landbrugsinteresser, rekreative anvendelser, skovrejsning og vandindvinding. Beskyttelsesområder, herunder naturbeskyttelsesområder, lavbundsarealer og kulturhistoriske og landskabelige bevaringsinteresser skal sikres gennem kommuneplanlægningen, når nye arealer udlægges til golfbaner. Der skal tages særlige hensyn ved placering af golfbaner i kystnærhedszonen. Der henvises til Miljøministeriets rapport om lokalisering af golfbaner, 2006. 4.7.4 Friluftsanlæg ved vandløb, søer og kyst 4.7.4.1 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten, søer og vandløb, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. I Køge Bugt kan støttepunkter for friluftslivet etableres med landingspladser og udlejning af kano og kajak, hvor det efter et konkret skøn vurderes ikke at skade beskyttelsesinteresserne. 4.7.4.2 Ved udbygning af befolkningens rekreative adgang til vandløb, søer og kysten skal der tages hensyn til de berørte arealers sårbarhed over for offentlighedens færdsel. 4.7.4.3 ns badestrande kan udvides, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne. På eksisterende og udvidede badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne. ådanne anlæg kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. 4.7.4.4 Nye lystbådehavne kan etableres på lokaliteter vist på retningslinjekort 4.7.1, herunder i området ved Hundige Havn. Øvrige nye lystbådehavne og større havneudvidelser forudsætter, at der udarbejdes kommuneplantillæg, og at der foreligger konkrete projekter. 4.7.5 Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning 4.7.5.1 Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m 2, efter sommerhuslovgivningens regler, når ejeren selv bor på ejendommen. 4.7.5.2 Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. 4.7.5.3 Nye vandrerhjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer land-skabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne. 4.7.5.4 Kulturelle anlæg som museer med tilknytning til det åbne land, forlystelser, sommerlande, dyreparker o.l., der er arealkrævende og forudsætter nye bygningsanlæg, skal lokaliseres på baggrund af en samlet turismepolitik og skal ske efter en samlet plan. Mindre anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger. 4.7.6 Zoner til støjende friluftsanlæg 4.7.6.1 tøjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A. Zonerne A, A/B, B, og C fremgår af retningslinjekort 4.7.2. 70
Retningslinjekort 4.7.2: tøjende Friluftsanlæg Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde Karlslunde trand olrød Zone A - Ingen støjende friluftsanlæg Zone A / B Zone B - undtagelsesvis placeres her Zone C - kan godt placeres her Eksisterende private skydebaner 4.7.6.2 tøjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. I kiler og ringe kan allerede støjbelastede arealer komme i betragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes. 4.7.6.3 I zone A/B skal der foretages en nærmere konkret vurdering af de støjmæssige forhold for at afgøre, om der kan lokaliseres støjende friluftsanlæg. 4.7.6.4 tøjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. afsnit 5.7.1 tøj. 4.7.6.5 Nye sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner og udvidelse af eksisterende anlæg kan kræve VVM-vurdering og kommuneplantillæg. 4.8 Redegørelse for friluftsanlæg Retningslinjerne skal sikre at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, kan placeres hensigtsmæssigt og forenes med andre aktiviteter uden for byområdet og tage hensyn til, at der bevares uberørte områder til stille natur- og landskabsoplevelser. Retningslinjerne og den tilhørende zoneinddeling hindrer ikke rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan eller lignende. Mindre anlæg til friluftslivet i landområdet kan etableres med landzonetilladelse. tørre anlæg og bygninger til friluftsformål forudsætter en lokalplan. Endelig er nogle anlæg så store eller griber ind i andre interesser, at de forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, hvis anlægget ikke allerede er optaget i kommuneplanen. tøjende friluftsanlæg til fx motorsport og flyvning skal VVM-screenes. creeningen kan resultere i, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg med VVM- 71