Greve Kommune. Hæfte 7. Retningslinjer GREVEKOMMUNEPLAN

Transkript

1 Greve Kommune Hæfte 7 Retningslinjer GREVEKOMMUNEPLAN

2 Forord Retningslinjerne udgør kommunens planlægnings- og administrationsgrundlag for det åbne land m.v. Hæftet er opdelt i følgende hovedafsnit: Byområdet. Landområdet. Detailhandel. Fritid og bevægelse. Det åbne land. Teknik og miljø. Hovedafsnittene er opdelt i en række plantemaer. For hvert plantema beskrives byrådets mål og retningslinjer for det åbne lands fremtidige udvikling og planlægning. Retningslinjerne suppleres af kort med arealudpegninger som angiver, hvilke områder retningslinjerne gælder for. Redegørelsestekster for hvert plantema forklarer baggrunden for retningslinjerne, formidler oplysninger om lokale forhold i Greve Kommune og indeholder fortolkninger, der kan være en hjælp ved administrationen af bestemmelserne. Kommunen overtog pr. 1. januar 2007 administrationen og planlægningen af det åbne land som følge af kommunalreformen. Retningslinjerne i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet har hidtil været kommunens administrationsgrundlag i det åbne land. Regionplan 2005 har status som landsplandirektiv indtil kommuneplan er endeligt vedtaget. Regionplanens retningslinjer er indarbejdet i dette hæfte i det omfang, de er relevante for kommunen med henblik på at blive Byrådets fremtidige administrationsgrundlag. Retningslinjerne med tilhørende arealudpegninger er i den forbindelse vurderet og tilpasset de lokale forhold i Greve Kommune. Hovedparten af retningslinjerne og arealudpegningerne er overført uændrede. Der er endvidere tilføjet enkelte nye retningslinjer. Ændringerne fremgår af redegørelsesteksten for det enkelte plantema. En del af retningslinjerne i Regionplan 2005 er overgået til Fingerplan Fingerplanens bestemmelser gengives ikke i kommuneplanen. Fingerplanen er således et gældende dokument, der supplerer kommuneplanens retningslinjer. Staten udarbejder p.t. vandplaner, der forventes endeligt vedtaget i Regionplan 2005 s retningslinjer for vandområdet er gældende indtil de nye vandplaner er endeligt vedtaget. Kommuneplanen indeholder derfor ikke retningslinjer og redegørelser for vandområdet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Byområdet 1. By- og boligudvikling... 5 Landområdet 2. Landområdets grønne struktur Detailhandel 3. Detailhandel Fritid og bevægelse 4. Kolonihaver Friluftsområder Friluftsanlæg Regionale stier Det åbne land 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Landskabelige interesser Geologiske interesser Kulturhistoriske interesser Biologiske interesser Potentielle økologiske forbindelser Lavbundsarealer Landbrug Skovrejsning Teknik og miljø 11. Vindmøller Affaldsanlæg Forurenet jord Støj Forsidefoto: Det åbne land syd for Tune Side 3

4 Side 4 Bebyggelse ved Greve Midtby

5 1. By- og boligudvikling Byrådets mål: Det skal sikres, at byudviklingen sker inden for et klart afgrænset byområde, der fastholdes i hele planperioden. Byudviklingen i byområdet og den grønne struktur i landområdet skal udvikles parallelt og den klare grænse mellem by og land skal fortsat opretholdes. Byudviklingen skal ske i overensstemmelse med Fingerbystrukturen og bestemmelserne i Fingerplan Lokaliseringen af byfunktioner skal ske under hensyntagen til den trafikale infrastruktur. Stationsnærhed skal vægtes højt ved lokalisering i byområdet. Retningslinjer 1.1 Kommuneplanen overfører i overensstemmelse med mulighederne i Fingerplan 2007 et areal ved Kildebrønde til byområdet. Efter aftale med Miljøministeriet og i overensstemmelse med Fingerplan 2007 overføres ligeledes et areal nord for Tune til byområdet. Disse arealer kan efterfølgende i lokalplanlægningen overføres til byzone. Der er også indgået aftale med Miljøministeriet om nye arealer til byformål syd for Tune og vest for Karlslunde. Disse arealer medtages i kommuneplanen som perspektivarealer til byudvikling (byudvikling på længere sigt, dvs. ud over planperioden) og arealerne overføres derfor ikke til byområdet i Kommuneplan De nye arealudlæg fremgår af retningslinjekort 1.1, de mere detaljerede retningslinjekort 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5 samt af retningslinjetabel 1.6. Tilsvarende kan der i kommuneplanen overføres arealer fra byområdet til landområdet. Det kystnære byområde 1.2 I de kystnære dele af byområdet (omfattende byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet kan overføres til byzone), der ligger ud til kysterne eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der i den kommunale planlægning ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at: ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, offentligheden sikres adgang til kysten. Bortset fra anlæg, der er underlagt VVMpligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Kystnærhedszonen er vist på retningslinjekort 1.7. Stationsnærhed 1.3 De stationsnære områder i Greve Kommune afgrænses med skematiske cirkelslag på både 600 meter og 1200 meter omkring Hundige, Greve og Karlslunde Stationer, jf. retningslinjekort 1.7. I den løbende kommunale planlægning vil byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, fortrinsvis blive placeret inden for en afstand af 600 meter fra en af kommunens stationer. Denne type byfunktioner vil i nogle tilfælde også kunne placeres i zonen fra 600 til 1200 meter. Muligheden for lokalisering belyses ved en nærmere planlægning i de konkrete tilfælde. 1.4 Store kontor- og servicevirksomheder skal placeres stationsnært for at bidrage til en trafikal adfærd, hvor flere benytter kollektiv transport. Udbygning med store kontor- og servicevirksomheder over m 2 vil kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg med konkret afgrænsning af kerneområde og stationsnært område. Udenfor de stationsnære områder kan der ikke placeres store kontor- og servicevirksomheder. Landsbyer 1.5 I kommunens landsbyer kan der ske byudvikling af lokal karakter. Der skal fastsættes en rækkefølgeplan herfor. Fjernvarmeværker m.v. 1.6 Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 meter, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 meter. Side 5

6 1. By- og boligudvikling Retningslinjekort 1.1 Nye arealer til byformål. Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Bolig og Erhverv Erhverv Perspektivareal Retningsliniekort 1.2 Arealudlæg til byformål ved Kildebrønde (A). Side 6

7 1. By- og boligudvikling Retningslinjekort 1.3 Arealudlæg til byformål nord for Tune (B). Retningslinjekort 1.4 Perspektivareal til byformål vest for Karlslunde (C). Retningslinjekort 1.5 Perspektivareal til byformål syd for Tune (D). Side 7

8 1. By- og boligudvikling Retningslinjetabel 1.6 Nye arealer til byformål. Areal Anvendelse Navn Størrelse Rækkefølge for udbygning A Erhverv Kildebrønde Syd II 18 ha 1 ( ) B Bolig og erhverv Nord for Tune 20 ha 2 ( ) C Bolig Vest for Karlslunde 5 ha 3 (perspektivareal)* D Bolig og evt. institution Syd for Tune 10 ha 4 (perspektivareal)* * Perspektivarealer planlægges først at overgå til byformål på et tidspunkt, der ligger ud over planperioden Stationsnært område 1200 m Stationsnært område 600 m Kystnærhedszone Retningslinjekort 1.7 Byområdet og stationsnærhed. Knudepunktsstation Byområde i byfingrene Øvrigt byområde Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Station Hundige Greve Greve Station Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Karlslunde Station Solrød Kommune Side 8

9 1. By- og boligudvikling Redegørelse Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for arealudlæg til byzone, jf. Planlovens 11a. På baggrund af en vurdering af kommunens udvikling, skal kommuneplanen også fastsætte bestemmelser for fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor. For planlægning i Hovedstadsområdet gælder særligt, at kommuneplanlægningen skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres, jf. Planlovens 5. Principper og bestemmelser for planlægning i Hovedstadsområdet er nærmere fastlagt i Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Retningslinje 1.1 er overført fra Regionplan 2005 med tilpasning til den nye kommunale struktur og er ændret således, at de aktuelle udlæg af arealer til byformål i Greve Kommune er indarbejdet. Retningslinje 1.2 er overført uændret fra Regionplan Retningslinje 1.3 om stationsnærhed er ny og i overensstemmelse med Fingerplan 2007 s bestemmelse om, at kommunen skal indarbejde stationsnærhedsprincippet i kommuneplanen. Retningslinjen suppleres af en ny retningslinje (1.4) som præciserer, at udbygning af store kontor- og servicevirksomheder kun kan ske i stationsnære områder og vil kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg. Retningslinje 1.5 er også ny og fastsætter, at der kan ske byudvikling af lokal karakter i kommunens landsbyer. Retningslinje 1.6 er overført uændret fra regionplanen. De øvrige retningslinjer for byområdet i Regionplan 2005, som handler om: Byområdet generelt, stationsnære områder, særlige lokaliseringsområder, kommunecentre, lokalisering i byområdet og rækkefølge for byggeaktiviteterne i byzone, er overgået til Fingerplan Fingerplanens bestemmelser gengives ikke i kommuneplanen. Byområdet Greve Kommune er helt grundlæggende delt op i to planlægningszoner: Byzone og landzone. Byzonen definerer principielt de områder, der er by. Landzonen definerer tilsvarende det åbne land, som især er præget af landbrugsarealer, enkelte mindre skovarealer og spredt, enkeltliggende bebyggelse. Byzonegrænsen er ikke anvendelig som markering af grænsen mellem land og by i den kommunale planlægning, idet den konkrete overførsel fra landzone til byzone af et areal, der i kommuneplanlægningen fastlægges til byformål, først sker i forbindelse med lokalplanlægningen. Denne inddragelse i byzone sker således typisk med en vis tidsforskydning i forhold til kommuneplanen. Samtidig eksisterer der også arealer, der er beliggende i byzone, men som anvendes til funktioner, der hører hjemme i landområdet (f.eks. regionale friluftsområder). Kommuneplanen fastlægger derfor et byområde, der defineres som de arealer, der allerede anvendes til byformål, eller som i den kommunale planlægning ønskes anvendt til byformål, uanset arealernes aktuelle zonestatus. Fingerplan 2007 viderefører fingerbystrukturen som bærende planlægningsprincip i hovedstadsområdet, inkl. kileforlængelserne og den 4. grønne ring, som blev fastlagt i Regionplan Med hjemmel i planloven opdeler Fingerplanen hovedstadsområdet i fire geografiske delområder, jf. retningslinjekort 2.1 i kapitel 2 Landområdets grønne struktur : Håndfladen (det indre storbyområde). Byfingrene (det ydre storbyområde). De grønne kiler (de indre gamle kiler, de gamle kystkiler samt de nye ydre kileforlængelser). Det øvrige hovedstadsområde (byområde). De grønne kiler må ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Det er alene i håndfladen og byfingrene, der kan ske byudvikling af regional betydning. Byfingrene omfatter en række landområder, hvor kommunerne har råderum til selv at udlægge nyt areal til byformål. I Greve Kommune er arealet ved Kildebrønde omfattet. I det øvrige hovedstadsområde kan der ske byudvikling af lokal karakter, dog kan der ikke udlægges ny byzone i områder inden for den nye 4. grønne ring. Med undtagelse af et meget begrænset areal i kommunens syd-vestlige del er hele Greve Kommune omfattet af den 4. grønne ring. Arealer med landzonestatus i det eksisterende byområde kan kommunen selv beslutte at inddrage til byformål. På dette grundlag kan kommunen fastlægge de nødvendige rammer for arealernes inddragelse til byformål og overføre de konkrete arealer fra landzone til byzone i forbindelse med lokalplanlægning. Retningslinjerne om udlæg af nye arealer til byformål Kommuneplanen udlægger i alt ca. 38 ha nye arealer i byområdet fordelt på areal til erhverv samt blandet bolig og erhverv (retningslinjekortene ). Herudover udlægges 10 ha syd for Tune og 5 ha vest for Karlslunde som perspektivarealer (retningslinjekort 1.4 og 1.5). Arealerne syd og nord for Tune samt ved Karlslunde er resultatet af anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Miljøministeriet og Greve Kommune i Arbejdsgruppen har udpeget arealerne under hensyn til kommunens behov for byudvikling, samtlige beskyttelsesinteresser i det åbne land og besigtigelser i kommunen. Baggrunden for arbejdet var den nye begrænsning i Fingerplan 2007, som medfører, at der ikke længere kan udlægges arealer i byzone inden for den 4. grønne ring. Denne bestemmelse ville hindre fremtidig byudvikling i hele Greve Kommune. På baggrund af arbejdsgruppens indstilling indgik Greve Byråd følgende aftale med miljøministeren i 2007: HURs Regionplan 2005 giver alene mulighed for, at landsbyer i landzone kan have et begrænset nybyggeri til lokalt behov. Med Fingerplan 2007 lukkes der for ny byudvikling inden for den 4. grønne ring. Som det eneste sted i hovedstadsområdet var der i forbindelse med Regionplan 2005 og afgrænsningen af den 4. grønne ring, et uafklaret spørgsmål med hensyn til afgrænsning af og byudvikling ved landsbyerne Tune og Karlslunde i Greve Kommune, hvor den grønne ring i Fingerplan 2007 alene er principiel. En arbejdsgruppe bestående af Greve Kommune og Miljøministeriet har i høringsperioden udarbejdet et forslag til miljøministeren om den endelige afgrænsning af byzonen ved Tune og Karlslunde. De nye områder udgør i alt 30 ha ved Tune og 4,5 ha ved Karlslunde. I modsætning til resten af hovedstadsområdet uden for den grønne ring, hvor lokal byudvikling kan ske løbende, er der her tale om en stillingtagen til en definitiv afgrænsning med Fingerplan Greve Kommune kan derfor i den kommunale planlægning udlægge ny byzone på i alt 30 ha ved Tune og 4,5 ha ved Karlslunde. Områderne indgår i de to bysamfunds byområder, som er vist på kortbilag A. Områderne kan alene benyttes til byudlæg af lokal karakter og afrunder bysamfundene. Der skal i den kommunale planlægning fastlæg- Side 9

10 1. By- og boligudvikling ges rækkefølge for byudviklingen, som sikrer, at byudviklingen alene er af lokal karakter. Udbygningen forudsættes derfor at ske over flere årtier. Områderne skal udbygges indefra og ud, jf. Fingerplan Aftalen betyder, at lokalplanlægning og udbygning af arealerne først kan igangsættes, når en konkret vurdering viser, at der aktuelt er lokalt behov for mere byudvikling. I denne vurdering indgår en aktuel opgørelse af restrummelighed i lokalområdets allerede lokalplanlagte byudviklingsområder. For eksempel betyder det, at arealet nord for Tune først kan lokalplanlægges og udbygges med boliger, når der opstår et lokalt behov udover rummeligheden i boligområdet Tune Nordøst. Da arealet syd for Tune blev udpeget som fremtidigt byudviklingsområde, havde HUR, i forbindelse med en VVM-redegørelse for en ønsket udvidelse af Roskilde Lufthavn, vedtaget et nyt støjkonsekvensområde. Det ændrede støjkonsekvensområde, der var baseret på forbedrede beregningsmetoder, var flere steder mindre end det oprindelige støjkonsekvensområde og muliggjorde boligudbygning på arealet syd for Tune. Naturklagenævnet har senere underkendt VVM-redegørelsen, fordi HUR havde begået en procedurefejl ved ikke at gennemføre miljøvurdering af projektet. Administrationen har fået oplyst af Miljøcenter Roskilde, at planerne om udvidelse af lufthavnen er sat i bero, men at sagen ikke er afsluttet. Status er således, at det oprindelige støjkonsekvensområde for Roskilde Lufthavn p.t. er gældende, jf. retningslinjekort 14.1 i kapitel 14. Så længe dette støjkonsekvensområde gælder, vil det ikke være muligt at bygge boliger syd for Tune. I overensstemmelse med kommunens planstrategi fra januar 2008 medtager kommuneplanen arealet syd for Tune som et byområde, der først kan udbygges på sigt (perspektivareal) og under forudsætning af at støjkonsekvensområdet for Roskilde Lufthavn ændres. Ved Kildebrønde giver Fingerplan 2007 mulighed for udlæg af et areal til byformål. Arealet er i fingerplanen medtaget som landområde i det ydre storbyområde. Den østlige del af det mulige areal ved Kildebrønde blev udlagt til byområde og overført til byzone med lokalplan nr for Kildebrønde Syd i Området skal anvendes til pladskrævende butikker og erhverv. Kommuneplanen overfører nu også den vestlige del til byområdet med henblik på, at lokalplanlægge og anvende området til erhverv i første halvdel af planperioden, da kommunen oplever meget stor efterspørgsel på arealer til erhvervsformål. Det er dog en forudsætning, at den østlige del udbygges først. Dette er i overensstemmelse med planprincippet om at udbygge indefra og ud. Det er kommunens vurdering, at der er mangel på erhvervsarealer i hele den sydlige del af hovedstadsområdet. Arealet ligger lige netop inden for den 3 km brede kystnærhedszone, hvor udlæg af nye arealer til byformål kræver en planlægningsmæssig begrundelse. Med undtagelse af strandområdet er hele Greve Kommune udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Således også dette kommende erhvervsområde. Området er imidlertid ikke specielt følsomt, idet det hverken er kildepladszone eller nitratfølsomt indvindingsområde. Samtidig er der tale om et restareal, der efter anlæggelse af den eventuel kommende København-Ringsted Bane vil ligge klemt inde mellem bane og erhverv i tilknytning til eksisterende byområde. Set i sammenhæng med det samfundsmæssige behov for at kunne tilbyde arealer til erhvervslivet finder kommunen området egnet. Det kommende erhvervsareal ligger i beskyttelsesområdet omkring Kildebrønde Kirke. Formålet med beskyttelsen er at værne om indsigten til Kildebrønde Kirke. Især landskabet nordøst for kirken er interessant for samspillet med kirken. Samtidig er arealet beliggende i beskyttelsesområde for kulturhistoriske værdier og kulturmiljø med henblik på at bevare træk fra udskiftningen af Kildebrønde Landsby i Det kommende erhvervsareal ligger i den sydøstlige udkant af nævnte beskyttelsesområder, der er meget store. En ophævelse af beskyttelsesinteresserne på arealet vil derfor kun betyde en meget lille reduktion af beskyttelsesområderne. For at værne om indsigten til kirken vil der dog i lokalplanlægningen blive stillet krav om reduceret bygningshøjde på den sydlige del af erhvervsarealet - svarende til de begrænsninger, der blev indarbejdet på naboarealet i lokalplan nr for Kildebrønde Syd. De kulturhistoriske spor fra udskiftningen af Kildebrønde Landsby er meget svage på det kommende erhvervsareal, der rummer samlinger af huse og ejendomme, som er udstykket på et senere tidspunkt. Det vurderes samlet, at ophævelsen af beskyttelsesinteresserne på arealet vil få uvæsentlig indvirkning på de kulturværdier udpegningerne vedrører. Beskyttelsesinteresserne opretholdes indtil tidspunktet for lokalplanlægningen, hvor beslutningen om København-Ringsted Banens projektering er truffet. Hvis København-Ringsted Banen etableres gennem Greve Kommune, giver det bl.a. ikke længere mening at tage hensyn til indsigten til kirken, idet indsigten vil blive hindret af banen, der er projekteret højt i terrænet pågældende sted. Arealudpegninger ophæves Overførslen af de nye arealer til byområdet nord for Tune og ved Kildebrønde indebærer, at regionplanens tidligere arealudpegninger med tilhørende retningslinjer som udgangspunkt samtidig sløjfes på arealerne. På arealet nord for Tune betyder det f.eks., at arealets tidligere udpegning som skovrejsningsområde, særligt værdifuldt landbrugsområde og særligt følsomt landbrugsområde ophæves. Der er ikke redegjort yderligere for ophævelsen af de to arealers beskyttelsesinteresser m.v. i de enkelte kapitler i dette retningslinjehæfte. Disse afvejninger er tidligere foretaget af Miljøministeriet og Greve Kommune ved afgrænsningen af byområdet i Fingerplan Kommunen har dog valgt at fastholde udpegninger af kulturhistoriske værdier, kulturmiljøer og kirkeomgivelser på arealerne. Udpegningerne ophæves først ved lokalplanlægningen for arealerne, og kun i det omfang det ikke er muligt at tilgodese beskyttelsesinteresserne i planen. Kystnærhedszonen Der er i Planlovens kapitel 2a fastlagt en række bestemmelser vedrørende planlægningen i kystområderne. Der er i den forbindelse i loven fastlagt en kortmæssig afgrænset kystnærhedszone, der omfatter landzone og sommerhusområder i kystområderne, dvs. i op til en afstand på 3 km fra kysterne. De kystnære dele af byområdet (omfattende både eksisterende byzonearealer og arealer, som kommunen kan overføre til byzone) er omfattet af særlige bestemmelser, der vedrører kommunens kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Disse bestemmelser er gengivet oversigtligt i den pågældende retningslinje, idet der i øvrigt henvises til Planlovens kapitel 2a. Efter bestemmelserne i planloven skal kom- Side 10

11 Perspektivareal til boliger vest Karlslunde muneplanens redegørelse ledsages af et kort over kystnærhedszonen, hvor eksisterende og planlagte forhold er vist, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Dette kort indarbejdes i kommuneplanen ved næste kommuneplanrevision. Ferie- og turismeanlæg i kystnærhedszonen Når der planlægges for nye anlæg til ferie og turisme i kystnærhedszonen, skal der i kommuneplantillægget redegøres for såvel de sammenhængende turistpolitiske overvejelser som for de særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser for kystnær lokalisering. Stationsnærhedsprincippet Fingerplan 2007 fastlægger, at kommunen skal afgrænse stationsnære områder og stationsnære kerneområder i den kommunale planlægning. Fingerplanen udpeger Hundige og Greve Stationer som knudepunktstationer og Karlslunde Station som øvrig station. De stationsnære områder skal afgrænses med udgangspunkt i maksimal gangafstand på 600 meter. Afgrænsningen kan række ud over det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i 1200 meter cirkelslag. Greve Kommune har afgrænset de stationsnære områder med skematiske cirkelslag på både 600 meter og 1200 meter omkring Hundige, Greve og Karlslunde Stationer, jf. retningslinjekort 1.7. Der er ikke foretaget en nærmere afgrænsning. I den løbende kommunale planlægning vil byfunktioner, der på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter fortrinsvis blive placeret inden for en afstand af 600 meter fra en af kommunens stationer. Det er kommunens vurdering, at denne type byfunktioner i nogle tilfælde med fordel kan placeres i zonen fra 600 til 1200 meter. Muligheden for lokalisering vil løbende blive belyst ved en nærmere planlægning i de konkrete tilfælde. Der er endvidere et krav i Fingerplanen om, at byfunktioner af regional karakter fortrinsvis lokaliseres stationsnært ved knudepunktstationer og at de stationsnære områder udnyttes med høje bebyggelsesprocenter. Erhvervsbygninger af mindre omfang samt tæt boligbyggeri kan placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. Tilbageførsel til landzone Senest i 2010 vil kommunen tilbageføre en række arealer i byområdet fra byzone til landzone. Arealernes anvendelse er i kommuneplanens rammer fastlagt til bl.a. rekreative formål. Beslutningen om tilbageførsel er anført i rammerne for de pågældende arealer. Arealerne vil blive udtaget af byområdet ved næste revision af kommuneplanen. Lovgrundlag og baggrundsmateriale Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Fingerplan 2007, landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet, Side 11

12 2. Landområdets grønne struktur Byrådets mål er: at sikre landområdet som et attraktivt åbent landskab, der både beskyttes og benyttes og rummer både jordbrugsproduktion, landskabs-, naturog kulturværdier samt friluftsliv, at de åbne landområder bevares og styrkes som værdifulde landskabelige og rekreative ressourcer, at byen og den grønne struktur udvikles parallelt, og at den klare grænse mellem by og land fortsat opretholdes, at landområdet bevares som et overvejende dyrket landbrugslandskab, der også er af stor rekreativ oplevelsesværdi. Retningslinjer Den grønne struktur 2.1 Hovedstadsområdets grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystlinjen, de åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelserne og den 4. grønne ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder. 2.2 Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler samt etablering af den 4. grønne ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier og lignende. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til trafik- og forsyningsanlæg o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. Det kystnære landområde 2.3 Hovedstadsområdets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Redegørelse Kommuneplanen skal fastlægge retningslinjer for en række interesser, som har særlig tilknytning til det åbne land: Jordbrug, skovrejsning, bevaringsværdier, naturbeskyttelse, lavbundsarealer og arealer til fritidsformål, jf. Planlovens 11a. Retningslinjer om arealer til fritidsformål omfatter kommuneplanens regionale friluftsområder i både landzone og byzone. Kommunen er myndighed for hovedparten af sektorinteresserne i det åbne land. Kommunen planlægger og administrerer således bl.a. efter Naturbeskyttelsesloven og Miljøbeskyttelsesloven. Byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse i det åbne land kræver overensstemmelse med gældende landsplandirektiver samt kommune- og lokalplanlægning, der måtte være gældende i det konkrete område efter Planloven. Derudover kan byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse i visse tilfælde kræve landzonetilladelse efter Planloven eller tilladelse fra anden lovgivning. Det kan f.eks. dreje sig om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer langs søer og åer, skove og fortidsminder eller fra byggelinjer langs overordnede baner og veje. Retningslinje 2.1, 2.2 og 2.3 er overført uændret fra Regionplan De øvrige retningslinjer for landområdet i Regionplan 2005, som handler om: Landområdets afgrænsning, byggeri og anlæg i landområdet, landsbyer og jordbrugsparceller, er overgået til Fingerplan Fingerplanens bestemmelser gengives ikke i kommuneplanen. Definition af landområdet Landområdet i Greve Kommune omfatter den del af kommunen, som ligger uden for byområdet, dvs. uden for eksisterende byzone til byformål, planlagt byzone til byformål og lufthavnsarealer. Landområdet er overvejende landzone og ikke bymæssigt bebygget eller planlagt til egentlig bymæssig bebyggelse. Landområdet omfatter bl.a. landsbyer og mindre bebyggelser i landzone. Landområdet indeholder også en række samfundsmæssigt nødvendige trafik-, forsynings- og kommunikationsanlæg i landzone. Landområdet omfatter i Greve Kommune også et enkelt større byzoneområde, som landskabeligt og naturmæssigt er en naturlig del af det åbne land, og som har stor rekreativ værdi. Det drejer sig om Køge Bugt Strandpark. Området er fastlagt til ikke-bymæssige, rekreative formål og er i kommuneplanen udpeget til regionalt friluftsområde. Den grønne struktur Kommuneplanens grønne struktur omfatter landområdet generelt som en værdifuld kontrast til byområdet på grund af dets åbne karakter. Derfor er det er et mål generelt at friholde landområdet mest muligt for byvækst. Desuden omfatter den grønne struktur i Greve selve kyststrækningen og de regionale friluftsområder: Fingerbyens gamle kystkiler, den 4. grønne ring, kileforlængelsen af Den Grønne Kile samt Køge Bugt Strandpark. Greves gamle kystkiler er kilen i Lillevejleådalen, Olsbækkilen og kilen ved Karlslunde- Karlstrup Mose. Kysterne er et særkende i Greve. Det at kunne se og gå ved vandet betragtes som en regional interesse. Derfor er de tilbageværende åbne kiler i bebyggelsen langs kysten udpeget som regionale friluftsområder og skal friholdes for intensiveret by, jf. kapitel 5 Friluftsområder. Kommuneplanens retningslinjer tilsidesætter ikke rettigheder ifølge allerede gældende lokalplaner, fredninger o.l. Den 4. grønne ring består mange steder alene af en planlagt ringsti, som forløber fra Karlslunde-Karlstrup Mose over Måløv til Rungsted Kyst. I Greve Kommune består ringen af en fremtidig rekreativ sti, som på den første strækning planlægges fra Karlslunde-Karlstrup Mose langs kommunegrænsen mellem Greve og Solrød Kommuner, videre gennem et fremtidigt skov- og naturområde syd for Tune, gennem Tune landsby og videre til Hedeland. Stien planlægges i samarbejde med Solrød og Roskilde Kommuner og vil fra Hedeland med tiden få forbindelse til såvel Rungsted Kyst som Roskilde Fjord. Stien fra Køge Bugt til Roskilde Fjord har fået navnet Hedebostien. Kileforlængelsen af Den Grønne Kile omfatter i Greve Kommune arealer i Herregårdslandskabet ved Gjeddesdal, landsbyegnen ved Kildebrønde samt skovrejsningsområdet ved Kildebrønde, hvor kommunen har indgået aftale med Skov- og Naturstyrelsen samt Københavns Energi om etablering af et fremtidigt skov- og naturområde. Fra Gjeddesdal forbindes kilen til Hedeland med en regional rekreativ sti. Side 12

13 2. Landområdets grønne struktur Retningslinjekort 2.1 Den grønne struktur i Fingerbyen. 5 KM DET INDRE STORBYOMRÅDE (HÅNDFLADEN) GRØNNE KILER (INDRE KILER OG KYSTKILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (SOMMERHUSOMRÅDE) DET YDRE STORBYOMRÅDE (BYFINGRENE) GRØNNE KILER (YDRE KILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET YDRE STORBYOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (BYOMRÅDE) TRANSPORTKORRIDOR LUFTHAVNE Side 13

14 2. Landområdets grønne struktur Den grønne struktur danner sammen med bystrukturen og trafikstrukturen kommuneplanens overordnede hovedstruktur. Den grønne struktur hænger tæt sammen med hele Hovedstadsområdets bystruktur, som bl.a. i kraft af Fingerbyen betyder, at man næsten overalt kan opleve og komme til et åbent landskab tæt ved byområderne. Det er derfor vigtigt at bevare landområdets værdier i det bynære landskab. Det kan bl.a. ske ved at udvikle byen og den grønne struktur parallelt ved en integreret by- og landskabsplanlægning. Kystområderne Retningslinjen om kystnære områder i landzone følger Planlovens 5a og b. Områder, der er omfattet af klitfredningslinjer eller strandbeskyttelseslinjer er ifølge Naturbeskyttelsesloven en forbudszone. Placering af nye byarealer i kystzonen kan kun i ganske særlige tilfælde komme på tale og kræver en planlægningsmæssig begrundelse. Gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier i kystzonen kan ikke accepteres som planlægningsmæssig begrundelse. Placering af tekniske anlæg i kystzonen vil kun kunne accepteres med en funktionel begrundelse, hvis en kystnær placering er påkrævet, eller hvor placering af tekniske anlæg uden for kystzonen vil medføre uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger. Baggrundsmateriale Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet, Den grønne kiles forlængelse, Kileplan, HUR, april Vejledning i brug af regionplanens retningslinjer vedr. landzoneadministration, HUR, august Kystkile i Lille Vejleådalen Side 14

15 3. Detailhandel Byrådets mål er: at sikre en bæredygtig detailhandelsstruktur, at der skal være et passende butiksudbud i kommunens landsbyer og mindre byområder samt et varieret, levende og konkurrencedygtigt udbud i bybåndet langs Køge Bugt og i Tune. Butikkerne bør placeres i den centrale del af byerne/bydelene, hvor der er god tilgængelighed især for borgere uden bil samt placeres, så afstanden til indkøbsmuligheder begrænses. Retningslinjer Bymidte 3.1 Greve Midtby Center, Hundige StorCenter, Karlslunde Stationscenter og Tune Center er udpeget til bymidter. I Hundige StorCenter kan der etableres store udvalgsvarebutikker. Der kan hvert 4. år planlægges for op til tre nye udvalgsvarebutikker over m 2. Bymidternes maksimale bruttoetageareal til butikker samt den maksimale størrelse af den enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutik fremgår af retningslinjetabel 3.1. Bydelscenter 3.2 Den nordlige del af Greve Strandområde er udpeget som bydelscenter. Bydelscentrets maksimale bruttoetageareal til butikker samt den maksimale størrelse af den enkelte butik fremgår af retningslinjetabel 3.2. Lokalcenter 3.3 Egedalscentret, Eriksmindecentret, Mosede Center, Ræveholmscentret og den sydlige del af Hundige Strandområde er udpeget til lokalcentre. Lokalcentrenes maksimale bruttoetageareal til butikker samt den maksimale størrelse af den enkelte butik fremgår af retningslinjetabel 3.3. Retningslinjetabel 3.1 Bymidter. Bymidte Ramme Max. Max. Max. bruttoetageareal butiksstørrelse butiksstørrelse til butikker (m 2 ) for dagligvarer (m 2 ) for udvalgsvarer (m 2 ) Greve Midtby Center 2C Hundige Center Vest * 1C Hundige Center Øst - Centerafsnit * 1C Langagergård (Karlslunde Stationscenter) 3B Tune Center 4C Noter: * I Hundige Bymidte kan der etableres store udvalgsvarebutikker. Der kan planlægges for op til 3 nye store udvalgsvarebutikker over m 2 hvert 4. år. Retningslinjetabel 3.2 Bydelcentre. Bydelscenter Ramme Max. bruttoetageareal til butikker (m 2 ) Max. butiksstørrelse (m 2 ) Nordlige del af Greve Strandområde 2B Retningslinjetabel 3.3 Lokalcentre. Lokalcenter Ramme Max. bruttoetageareal til butikker (m 2 ) Max. butiksstørrelse (m 2 ) Egedalscentret 3C Eriksmindecentret 1C Mosede Center 2C Ræveholmscentret 3C Den sydlige del af Hundige Strandområde 1B Side 15

16 3. Detailhandel Enkelte butikker 3.4 Køge Bugt Strandpark (Hundige Havn), den nordlige del af Hundige Strandområde, Strandområdet syd, den sydlige del af Greve Strandområde, Tværhøjgård, Greve Landsby, Karlslunde Landsby, Kildebrønde Landsby, Mosede Landsby og Tune Landsby er udpeget til områder med enkelte butikker. Det maksimale bruttoetageareal til butikker i områderne til enkelte butikker samt den maksimale størrelse af den enkelte butik fremgår af retningslinjetabel 3.4. Særligt pladskrævende varegrupper 3.5 Erhvervsområdet ved Havnevej, Greve Main Erhvervsområde, Kildebrønde Syd, Tune værksted og industri, Tværhøjgård og Ventrupgård Nord er udpeget til områder med særligt pladskrævende varegrupper. Det maksimale bruttoetageareal til butikker i områderne til særligt pladskrævende varegrupper fremgår af retningslinjetabel Beliggenheden af de udpegede bymidter, bydelscentre, lokalcentre, enkelte butikker og områder til særligt pladskrævende varegrupper fremgår af retningslinjekort 3.1. Områdernes arealmæssige afgrænsning fremgår af kortene i kommuneplanens rammer, jf. Greve Kommuneplan , hæfte 6, ramme nr. 2C31, 1C23, 1C22, 3B17, 4C16, 2B13, 3C18, 1C24, 2C32, 3C19, 1B6, 1R34, 1B5, 3B9, 2B12, 2E39, 2B15, 3B10 5B13, 2B14, 4B15, 2E35, 3E22, 1E28, 4E17 og 2E38. Redegørelse Kommuneplanens hæfte 2 Erhverv, Arbejde og Handel omfatter beskrivelser af kommunens detailhandel generelt og af de enkelte centre m.v. Beskrivelserne i hæfte 2 supplerer nedenstående redegørelsestekst og omvendt. Samtlige retningslinjer om detailhandel i Regionplan 2005 udgår. Nogle af regionplanens retningslinjer er erstattet af anden lovgivning, og andre er ikke er relevante for Greve Kommune, da de omhandler forhold uden for kommunen. Retningslinjerne erstattes af nye retningslinjer for detailhandlen i Greve Kommune, der er udarbejdet i overensstemmelse med og som en udbygning af Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for detailhandel. Planloven Planlovens bestemmelser om detailhandel blev ændret med virkning fra 1. juli Herefter har Greve Kommune den fulde kompetence til at planlægge til butiksformål, inden for de rammer som planloven og de særlige regler for hovedstadsområdet foreskriver. Retningslinjetabel 3.4 Enkelte butikker. Enkelte butikker Ramme Max. bruttoetageareal til butikker (m 2 ) Max. butiksstørrelse (m 2 ) Køge Bugt Strandpark (Hundige Havn) * 1R Nordlige del af Hundige Strandområde 1B Strandcentret 1O Strandområdet, syd 3B Sydlige del af Greve Strandområde 2B Tværhøjgård ** 2E Greve Landsby 2B Karlslunde Landsby 3B Kildebrønde Landsby 5B Mosede Landsby 2B Tune Landsby 4B Noter: * Havneorienterede butikker. **Butik til dagligvarer. Se også Tværhøjgård under tabellen: Særligt pladskrævende varegrupper. Retningslinjetabel 3.5 Særligt pladskrævende varegrupper. Særligt pladskrævende varegrupper Ramme Max. bruttoetageareal til butikker (m 2 ) Erhvervsområdet langs Havnevej 2E Greve Main Erhvervsområde 3E Kildebrønde Syd 1E Tune værksted og industri 4E Tværhøjgård * 2E Ventrupgård Nord 2E Noter: * Se også Tværhøjgård under tabellen: Enkelte butikker. Side 16

17 3. Detailhandel Bydelscenter Enkelte butikker Lokalcenter Særligt pladskrævende varer Bymidte Retningslinjekort 3.1 Detailhandel. Bymidte med store udvalgsvarebutikker Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Greve Landsby Tune Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Kommuneplanen skal i henhold til planlovens 11a indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsætte det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. planlovens 5 l - 5 r. De overordnede statslige mål for detailhandelsplanlægning er ifølge planlovens 5 l, at fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer. at sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. at fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede. Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre Som opfølgning på planlovens ændrede bestemmelser om detailhandel blev der vedtaget en bekendtgørelse, som fastsætter regler om kommunernes afgrænsning af større bymidter og bydelscentre. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. oktober 2007, jf. bekendtgørelse nr af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft den 15. november Det skete ved cirkulære nr. 67 af 31. oktober 2008 om regler i landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet fastsætter regler for beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder bymidter og aflastningsområder hvori der kan etableres store udvalgsvarebutikker. Landsplandirektivet er udarbejdet som et tillæg til Fingerplan 2007 og udgør fremover det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af detailhandel i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet fastlægger i Greve Kommune, at Hundige StorCenter, Greve Midtby Center og Karlslunde Stationscenter er bymidter, og udpeger endvidere Hundige bymidte som ét af i alt 8 områder i det indre og ydre storbyområde, hvor der hvert 4. år kan planlægges for højst tre nye udvalgsvarebutikker over m 2. Mulighederne for at planlægge for bymidter og udvidelser af bymidter i det øvrige hovedstadsområde følger de samme regler, som gælder i resten af landet, jf. bekendtgørelsen om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. I Greve kommune omfatter denne bestemmelse Tune. I det ydre storbyområde kan kommunen Side 17

18 3. Detailhandel Side 18 planlægge for bydelscentre med en størrelse på op til m 2 butiksareal hver. I Greve Kommune gælder denne bestemmelse således i bybåndet langs Køge Bugt. Detailhandelsanalyse Greve Kommune har registreret og vurderet detailhandlen i en analyse udført af ICP i Analysen viser, at der i Greve Kommune ultimo 2007 var knap 150 butikker med et samlet bruttoareal på ca m 2 og en omsætning i 2006 på ca. 2,6 mia. kr. inkl. moms. Det samlede detailhandelsforbrug i kommunen forventes at stige ca. 7. pct. i perioden Den relativt begrænsede stigning skal ses i lyset af forventningen om, at indbyggertallet vil falde med ca personer i samme periode. Analysen viste også, at detailhandlen i Greve Kommune har et regionalt opland, idet forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mere ind i Greve, end forbrugerne i Greve køber ind i butikker uden for kommunen. For at bevare kommunens status, anbefaler rapporten, at Greve Kommune fortsat støtter detailhandlen ved at skabe de rette ydre rammer. Den generelle udvikling går i retning af færre men stærkere udbudspunkter. Dette kombineret med at Hundige StorCenter udvider med m 2 stort set alene med udvalgsvarer, betyder, at Hundige StorCenter i fremtiden vil få en øget betydning specielt inden for udvalgsvarerne i markedsområdet. Rapporten anbefaler, at udlæg til butiksformål koncentreres, så de i videst muligt omfang styrker det nuværende udbud, dvs. ved Hundige StorCenter samt til dels Greve Midtby Center og Tune Center. I lokalcentrene vurderes butiksarealet stort set at være tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt. Detailhandelstillæg Greve Kommune vedtog den 3. februar 2009 Tillæg nr. 9 til Kommuneplan , hvor bestemmelserne for detailhandel i kommunens rammeområder blev revideret. Samtidig blev der udlagt et nyt område, Kildebrønde Syd, på 18,5 ha til særligt pladskrævende varegrupper, ekstensivt erhverv og lokalt kontorerhverv. Anledningen til tillægget var et ønske om at udlægge to nye arealer til særligt pladskrævende varegrupper. En forudsætning for denne udvidelse var, at der blev gennemført en samlet plan for den kommunale detailhandelsstruktur i overensstemmelse med den ændrede lovgivning for detailhandel. Detailhandelstruktur Planlovens detailhandelsbestemmelser bygger på et centerhierarki, hvor bymidten udgør det primære center. Udenfor bymidterne kan der planlægges for bydelscentre, lokalcentre samt placeres butikker til lokalområdets forsyning. Udenfor bymidter kan der endvidere udlægges areal til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, eller til mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler med salg af egne produkter. Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet har som nævnt ovenfor fastlagt Hundige StorCenter, Greve Midtby Center og Karlslunde Stationscenter som bymidter. Desuden er Hundige udpeget som ét ud af 8 centre i hovedstadsområdet, der har mulighed for hvert 4. år at planlægge for højst tre nye udvalgsvarebutikker på over m 2. Kommunen har herudover valgt at prioritere Tune som bymidte for at åbne mulighed for udvidelse, omdannelse og fornyelse af byens detailhandel. I kraft af Greve Kommunes størrelse giver lovgivningen også mulighed for at planlægge for bydelscentre. Kommunen har udvalgt den nordlige del af Greve Strandområde som bydelscenter. Herudover har kommunen planlagt for fem lokalcentre til betjening af et begrænset område. Det drejer sig om Egedalscentret, Eriksmindecentret, Mosede Center, Ræveholmscentret og den sydlige del af Hundige Strandområde. Endvidere har kommunen udpeget ti områder med enkelte butikker, herunder kommunens fem landsbyer. Arealer til butikker, der alene forhandler pladskrævende varer, har kommunen valgt at udpege i seks erhvervsområder: Erhvervsområdet langs Havnevej, Greve Main Erhvervsområde, Kildebrønde Syd, Tune værksted og industri, Tværhøjgård og Ventrupgård Nord. Udpegningen af bymidter, lokalcentre, bydelscentre, enkelte butikker og arealer til pladskrævende varegrupper er foretaget inden for rammerne af planloven og de særlige regler, der gælder i hovedstadsområdet. Områdernes afgrænsning ses på kortene i kommuneplanens rammer, jf. Greve Kommuneplan , hæfte 6. I udpegningen af detailhandelsstrukturen har også rammerne i Kommuneplan og detailhandelsanalysen for Greve Kommune været grundlag. Butiks- og centerstørrelse Kommunen har fastlagt bestemmelser for det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte områder samt maksimal størrelse for den enkelte butik. De fastsatte størrelser fremgår af retningslinjetabellerne Ændringerne i lovgivningen for detailhandel har betydet, at den maksimale størrelse for butikker er hævet med 500 m 2, uanset om der er tale om en dagligvare eller udvalgsvarebutik. En dagligvarebutik placeret i bymidte eller bydelscenter må således i dag højst være m 2 bruttoetageareal og tilsvarende må en udvalgsvarebutik højst være m 2. Butikker placeret i lokalcentre samt enkeltstående butikker må højst være m 2 bruttoetageareal. For butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, kan kommunen frit fastlægge maksimal butiksstørrelse. Ved beregning af bruttoetageareal til butiksformål benyttes bygningsreglementet bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, dog medregnes den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 meter under loftet i kælderen. Arealer til personalefaciliteter kan fradrages, dog maksimalt i alt 200 m 2. Pladskrævende varer Greve Kommune ønsker på længere sigt, at handel med pladskrævende varer i kommunen koncentreres til arealerne langs den nordlige side af Køge Bugt Motorvejen. En lokalisering af denne erhvervstype ved motorvejen vil koncentrere trafik fra leverandører og kunder til et område nær motorvejen, som er velegnet til at rumme store trafikmængder. Områderne har ligeledes busforbindelse til stationer i Greve og Roskilde Kommuner. Der er således gode muligheder for at opbygge velfungerende handelsfaciliteter, som henvender sig til befolkningen regionalt langs Køge Bugt. Ishøj Kommune har gennem de seneste år opbygget et lignende område til pladskrævende varer i trekantsområdet mellem Industribuen, Ishøj Stationsvej og Køge Bugt Motorvejen. Greve Kommune vurderer, at området i Ishøj og områderne i Greve vil kunne supplere hinanden og tilsammen udgøre et stærkt handelscentrum for pladskrævende varer. I Køge Kommune har hovedfokus hidtil været logistik- og transporterhverv. Der er efterspørgsel på arealer til erhvervsudvikling inden for industri og salg af pladskrævende varer i Greve Kommune. Der er samtidig behov for flere lokale arbejdspladser i kommunen, som i dag har stor udpendling til Storkøbenhavn. Det er bag-

19 3. Detailhandel grunden for, at kommunen har valgt at udlægge et nyt erhvervsareal, Kildebrønde Syd II, i kommuneplanen, jf. kapitel 1. Det nye erhvervsareal ligger nord for motorvejen og grænser op til området Kildebrønde Syd, som blev udlagt til bl.a. salg af pladskrævende varer primo Flere lokale arbejdspladser i Greve kan medvirke til at reducere persontransporten i hovedstadsområdet og dermed reducere den miljømæssige belastning. Detailhandelsplanlægningen Detailhandelsplanlægningen er en løbende og dynamisk proces. Netop ved at revurdere og opdatere rammerne for nybyggeri og omdannelse til butiksformål samt de maksimale butiksstørrelser er kommuneplanlægningen med til at skabe forbedrede muligheder for udviklingen i kommunens detailhandel. cyklister, en velfungerende busbetjening og gode P-forhold for bilister. Strukturen medvirker til at begrænse transport i forbindelse med indkøb. Lovgrundlag og baggrundsmateriale Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Cirkulære om regler i landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet, cirkulære nr. 67 af 31. oktober Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet, november Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre, bekendtgørelse nr af 11. september Detailhandelsanalyse, udarbejdet af ICP for Greve Kommune, juni I detailhandelsplanlægningen har kommunen lagt vægt på at sikre en detailhandelsstruktur med bymidterne i Hundige, Greve, Karlslunde og Tune som de primære centre med mulighed for udvidelser og omdannelser, men hvor der også er plads til at udvikle butikslivet i bydelscentre, lokalcentre og i områder med enkelte butikker. Det gælder bl.a. langs Strandvejen, hvor kommunen i disse år oplever en opblomstring af detailhandlen inden for såvel dagligvarer som udvalgsvarer. I bymidternes centre er det særlige aktiv koncentrationen af butikker, som er medvirkende til at skabe et attraktivt, sammenhængende bymiljø. Samtidig kan butikkerne have glæde af at ligge samlet. Greve Kommunes detailhandelsstruktur harmonerer godt med de statslige mål, hvor der er fokus på muligheden for en decentral detailhandelsstruktur, der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen også i mindre bysamfund og mellemstore byer. Tilsvarende er Byrådets mål om at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre med et varieret butiksudbud også i overensstemmelse med intentionen i de statslige mål. Et statsligt mål er, at transportafstande til butikker begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb mindskes. I Greve Kommune er butiksarealer alle steder placeret med god tilgængelighed for alle trafikarter. Særligt bymidterne i bybåndet langs Køge Bugt (Hundige, Greve og Karlslunde) tilbyder gode forhold for handlende uden bil, da centrene er placeret ved stationer for S-toget. Derudover er der generelt i kommunen et veludbygget lukket stisystem for både gående og Side 19

20 4. Kolonihaver Byrådets mål er: at medvirke til, at der kan etableres kolonihaver til en så overkommelig pris som muligt og i et omfang, der svarer til det lokale behov. Retningslinjer Kolonihaver generelt 4.1 Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Kommunen skal gennem kommune- og lokalplanlægningen sikre udlagte bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. 4.2 Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af den lokale og regionale grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden. Eksisterende havekolonier bør inddrages tilsvarende i kommuneplanens grønne struktur. Overnatningshaver 4.3 Arealer til overnatningshaver kan udlægges i byområdet og i landområdet. Eventuel landzonestatus skal opretholdes. Arealerne skal ligge i cykelafstand, højst 4 km fra en station og med god adgang for cyklister. Der kan ikke udlægges areal til flere overnatningshaver i de gamle grønne kiler og ringe ud over allerede kommuneplanlagte arealer. 4.4 Kommunen skal i lokalplanlægningen sikre, at nye havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m 2, samt at de ikke anvendes til helårsbosætning. 4.5 Greve Kommune udpeger to fremtidige bynære skov- og naturområder - Kildebrønde Skov og Greve Skov - som bruttoområder til overnatningshaver, jf. retningslinjekort 4.1. Ved lokalt opstået behov kan der udlægges mindre arealer til overnatningshaver i de to områder. Det er en forudsætning for arealudlæg, at en nærmere planlægning viser, at overnatningshaverne hensigtsmæssigt kan indpasses. Anvendelsen skal således vise sig forenelig med områdernes fremtidige primære anvendelse som offentlige skov- og naturområder, hvor beskyttelse af grundvandet og den rekreative værdi for borgerne prioriteres højest. 4.6 Den nærmere planlægning for kolonihaver afventer vedtagelsen af den statslige vandplan. Redegørelse Det er en kommunal opgave at planlægge arealer til kolonihaver. På grund af hovedstadsområdets sammenhængende bystruktur udstak Regionplan 2005 overordnede retningslinjer for omfanget af kolonihaver i en række af Storkøbenhavns omegnskommuner, herunder i Greve Kommune, for at dække det samlede behov. Miljøcenter Roskilde har i april 2009 oplyst, at en senere juridisk vurdering har ændret kravet, således at kommunerne kun skal planlægge kolonihaver til opfyldelse af det lokale behov. I henhold til den statslige oversigt over interesser i kommuneplanlægningen (2009) kan Byrådet fastlægge lokale mål for kolonihaver Retningslinjekort 4.1 Kolonihaver. Kolonihaver Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Side 20

21 4. Kolonihaver baseret på lokale behov. Kommunen kan udlægge og realisere nye kolonihaveområder konkret gennem kommune- og lokalplanlægning samt landzoneadministration. Kommunen administrerer tillige kolonihaveloven, herunder nedlæggelse af kolonihaver. Retningslinjerne for kolonihaver i Regionplan 2005 er overført med tilpasning til de lokale forhold, således at kun de retningslinjer der vedrører Greve Kommune er overført. Retningslinjen, som fastlagde omfanget af kolonihaver til opfyldelse af det samlede behov i hovedstadsområdet, er udgået. Desuden er formuleringen af retningslinjerne tilpasset Greve Kommune. Der er tilføjet to nye retningslinjer knyttet til kommunens udpegning af bruttoområder til overnatningshaver. Baggrund for retningslinjer Folketinget vedtog i juni 2001 en lov om kolonihaver, som har til formål at forbedre muligheden for, at beholde kolonihaver som et fritidstilbud til bybefolkningen. Loven medførte blandt andet, at mange af landets kolonihaver frivilligt blev gjort varige (permanente). Loven definerer kolonihaver som alle havekolonier, hvor der er tilladelse til at opføre hus eller redskabsskur, og opdeler kolonihaver i overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Alle kolonihaver, der oprettes efter lovens ikrafttræden, bliver varige, uanset om de ligger i by- eller landzone. Varige kolonihaver kan ikke nedlægges, med mindre samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Grundejeren skal i givet fald stille erstatningsareal til rådighed til nye haver. Planprincip Daghaver (nyttehaver o.l.) etableres i nærheden af de potentielle brugere, der bor i byområdets etageboliger. Overnatningshaver, hvor man kan overnatte i flere dage eller bo om sommeren, kan placeres længere væk fra boligen, hvis man nemt kan komme dertil med tog og cykel. Arealer, der er beliggende i en afstand på op til 4 km fra en station, er potentielt egnede til nye kolonihaver, med mindre det er uforeneligt med andre planmæssige interesser. Ifølge Planlovens skal der i kommuneplanen udlægges bynære arealer til kolonihaver i et antal, der svarer til bebyggelsesforholdene. Uddybning af retningslinjer Retningslinjerne sigter mod, at nye kolonihaver i størst muligt omfang integreres i den lokale og regionale grønne struktur. Overnatningshaver Kolonihaver betragtes principielt som en byfunktion, men det accepteres at nye overnatningshaver indpasses i landområdet i nærheden af byen. Arealerne kan blandt andet findes i den nye grønne ring eller i de forlængede kiler. Retningslinjerne indebærer, at kommunen skal vurdere muligheden for at placere overnatningshaver i landzone ved byområdet uden for de gamle grønne kiler. Desuden skal det overvejes, om der er mulighed for nye kolonihaver på større ubebyggede arealer i byområdet. Alle nye kolonihaver, der udlægges, bliver varige, uanset om de etableres i by- eller landzone. Kolonihaver er et offentligt formål, og der kan derfor forventes rejst krav om, at kommunen overtager byzonearealer, der udlægges til kolonihaver i en kommuneplan/lokalplan. Daghaver Daghaver bør anlægges i byområdet på arealer med god stiforbindelse og i rimelig gang eller cykelafstand fra kommunens etageboliger. Ved daghaver forstås nyttehaver o.l., hvor der kun er mulighed for et redskabsskur på den enkelte havelod. Haver, hvor det enkelte havelod ikke må bebygges, er ikke omfattet af lovens definition af en kolonihave, og bliver ikke automatisk varige ligesom haver med bebyggelse. Kolonihaver i Greve Kommune Greve Kommune har ikke konstateret efterspørgsel på kolonihaver lokalt. Kommunen modtog i august 2006 en henvendelse fra Københavns Kommune om etablering af kolonihaver til københavnere i Greve Kommune. Kommunen svarede dengang, at planlægningen af eventuelle kolonihaver vil ske i nærværende kommuneplan. Overnatningshaver I dag findes der ingen overnatningshaver i Greve Kommune og der er ikke udlagt konkrete arealer til formålet. Efter principperne for lokalisering af nye arealer til overnatningshaver udpeger kommunen nu to store bynære bruttoområder. Ved opstået lokalt behov kan der inden for de to udpegede områder konkret udlægges mindre arealer til overnatningshaver. Områderne er samtidig omfattet af aftale med Skov- og Naturstyrelsen samt Københavns Energi om etablering af Greve Skov og Kildebrønde Skov som fremtidige skovog naturområder, jf. kapitel 10. Det vurderes umiddelbart, at et begrænset udlæg af arealer til overnatningshaver vil kunne højne skov- og naturområdernes rekreative værdi og udnyttelsesgrad som bynære friluftsområder for borgerne, jf. kapitel 5. Konkrete udlæg af arealer forudsætter forhandling med interessenterne i de to områder samt at en nærmere planlægning viser, at overnatningshaverne kan indpasses uden at forringe de fremtidige skov- og naturområders landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Samtidigt er det et ufravigeligt krav, at overnatningshaverne ikke må belaste grundvandsressourcen. Miljøcenter Roskilde har gjort opmærksom på, at udpegning af områder til kolonihaver inden for de udvalgte bruttoområder, kan komme til at foregribe statens kommende vandplan, idet dele af bruttoområderne er nitratfølsomme områder, jf. Regionplan Kommunens nærmere planlægning afventer derfor vedtagelsen af vandplanen for at undgå problemer i forhold til beskyttelsen af grundvandet, navnlig mht. nitratfølsomme områder. Daghaver I Lillevejleådal ved Hundige findes to områder med nyttehaver. Haverne er beliggende i forholdsvis kort afstand til kommunens tætteste etagebyggeri. I området med nyttehaver vest for S-togbanen er det ikke tilladt, at opføre redskabsskur eller lignende på havelodderne. Derfor er haverne ikke omfattet af kolonihaveloven. Haverne er ikke fuldt udlejet. Øst for S-togbanen ligger det andet område med nyttehaver. Her er det tilladt at opføre mindre bygninger, der understøtter den rekreative anvendelse, på hver enkelt havelod. Området er derfor omfattet af kolonihaveloven. Ved Langagergaard har kommunen etableret et område med 12 nyttehaver. Der er mulighed for at udvide til 24 haver. De 12 haver er udlejet, men der er ikke konstateret en efterspørgsel på flere. Der er etableret fællesskur for de 12 haver, men det er ikke tilladt at opføre bygninger i egen have. Haverne er således ikke omfattet af kolonihaveloven. Kommunen udlægger ikke nye daghaver i kommuneplanen. Lovgrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Lov om Kolonihaver, lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007 (Kolonihaveloven). Side 21

22 5. Friluftsområder Byrådets mål er: at Fingerbyens grønne kiler og ringe fungerer som dagligt fritidslandskab for de nærmeste byområder og som udflugtslandskab for et større opland, at de regionale friluftsområder friholdes for byfunktioner, indeholder en bred vifte af friluftsmuligheder samt at områdernes offentlige tilgængelighed forbedres, at friluftsområderne så vidt muligt friholdes for og beskyttes mod støj af hensyn til den rekreative oplevelse, at kommunens grønne struktur udvikles i takt med byvæksten, at forbedre kystens rekreative værdier og forbedre tilgængeligheden, at forbedre de rekreative muligheder lokalt og sikre sammenhæng mellem det daglige friluftslandskab og udflugtslandskabet, at det åbne land tilbyder adgangs- og oplevelsesmuligheder for både det organiserede og det almene friluftsliv. Retningslinjer De regionale friluftsområder: Kiler og ringe 5.1 De regionale friluftsområder omfatter dels Fingerbyens gamle grønne kiler, ringe og kystkiler, dels Fingerbyens kileforlængelser og den 4. grønne ring, jf. retningslinjekort 5.1. De regionale friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig, rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration af kommuneplanens retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative funktion. I de regionale friluftsområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af områderne. De regionale friluftsområder skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. Fingerbyens grønne kiler, ringe og kystkiler 5.2 Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal friholdes for yderligere bebyggelse, anlæg til beboelse, erhverv, andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene rekreative formål. 5.3 Åbne, ubebyggede arealer i byzone, der indgår som regionale friluftsområder i Fingerbyens grønne kiler og ringe samt kystkilerne som en del af den regionale grønne struktur, skal friholdes for byudvikling. 5.4 Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer, anlæg af stier og etablering af støttepunkter. 5.5 Fingerbyens grønne kiler og ringe samt det særlige friluftsområde i Hedeland administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler og Hedeland. 5.6 Uden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan der etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de øvrige planinteresser. Fingerbyens kileforlængelser og nye grønne ring 5.7 Kommuneplanen har udpegede arealer til den nye grønne ring og til forlængelse af Den grønne Kile. Den nye grønne ring skal rumme en gennemgående regional rekreativ sti og sikre en grøn forbindelse fra Rungsted Kyst til Karlslunde-Karlstrup Mose. Hvor den grønne ring alene består af stiforløbet, er udpegningen af mere principiel karakter. Kileforlængelserne skal forbinde de allerede eksisterende grønne kiler med den nye grønne ring. Arealerne i kileforlængelserne og den nye grønne ring kan bruges til udbygning af regionens grønne struktur og forbedring af friluftslivets muligheder, herunder mulighederne for det organiserede friluftsliv. Arealerne skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Arealernes landskabs-, natur- og kulturværdier, fredninger, lavbundsarealer, råstofindvindingsområder og beskyttelseslinjer skal respekteres. På arealer med beskyttelsesinteresser kan friluftslivets muligheder kun forbedres, såfremt det kan ske uden at forringe de værdier, der er årsag til udpegningen. Rekreative anlæg i transportkorridoren kan gennemføres, når hensigten med reservationen til transportkorridor respekteres. De lokale friluftsområder 5.8 I landområdet, uden for de regionale friluftsområder, kan kommunen nærmere afgrænse og planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byområder i Fingerbyen og kommunecentre uden for Fingerbyen. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke-bymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Kommunen kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed. 5.9 Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal kommunen gennemføre en samlet planlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre planmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. Side 22

23 5. Friluftsområder Redegørelse Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, jf. planlovens 11a nr. 9. I kystnærhedszonen kan der kun placeres anlæg til ferie- og fritidsformål på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med bysamfund, jf. planlovens 5b, stk. 1, nr. 4. Retningslinjerne om regionale og lokale friluftsområder fra Regionplan 2005 er overført med tilpasning til de lokale forhold og den nye kommunale struktur. Greve Kommune er omfattet af landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2007, som også indeholder retningslinjer for de regionale friluftsområder (kiler og ringe). Regionale friluftsområder i Greve De udpegede regionale friluftsområder i Greve Kommune består af arealer i de gamle kystkiler, Den Grønne Kiles forlængelse og den 4. grønne ring. Baggrund for retningslinjer Det åbne land i sin helhed har rekreativ værdi for hele Hovedstadsområdets befolkning. Af særlig betydning er Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystkilerne, kysten og kystvandet. Fingerbyens kiler og ringe samt kystkiler ønskes fastholdt som regionale friluftsområder til fritidsformål og sikret som åbne, ikke bebyggede grønne træk, der indgår i regionens overordnede grønne struktur. De regionale friluftsområder fastlægges til overvejende almen, ikke bymæssig, rekreativ anvendelse. For at sikre denne rekreative funktion er det vigtigt generelt at undgå en intensivering af arealanvendelsen med bymæssig bebyggelse, herunder større sportshaller og omfattende rekreative anlæg eller bygninger. Større rekreative anlæg kan placeres inden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg. Retningslinjekort 5.1 Regionale og lokale friluftsområder. Fingerbyens gamle grønne kiler, ringe og kystkiler (indre kiler) Den 4. grønne ring og forlængelse af Den Grønne Kile (ydre kiler og ringe) Særligt regionalt friluftsområde, Hedeland Byområdegrænse med særlig mulighed for at planlægge lokale bynære friluftområder Ny sti i forbindelse med 4. grønne ring Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Greve Landsby Tune Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Side 23

24 5. Friluftsområder Ikke-bymæssig vil sige, at der skal være tale om rekreative arealer og anlæg, som er naturligt knyttet til en placering i landområdet, og som ikke hører hjemme i byområdet. De regionale friluftsområder i landområdet fastlægges til fritidsformål, men med mulighed for at opretholde landbrugsmæssig anvendelse, som er forenelig med de rekreative interesser. Det er særlig aktuelt i forlængelsen af de grønne kiler og den 4. grønne ring, hvor der er landbrugsarealer. Store dele af de regionale friluftsområder i landområdet er også udpeget som beskyttelsesområder, hvis landskabs-, natur- og kulturværdier forudsættes beskyttet, bl.a. på grund af deres rekreative oplevelsesværdi. Udvidelse af regionens friluftsområder I Regionplan 2005 blev Fingerplanens princip med grønne kiler mellem byfingrene og ringe på tværs videreført. Samtidig blev der udpeget arealer til en ny grøn ring samt til forlængelser af de fire grønne kiler. De regionale friluftsområder blev udvidet for at kunne forbedre Hovedstadsområdets attraktion og matche den forventede byvækst. Udvidelsen af den grønne hovedstruktur tjener flere formål. De nye områder skal forbedre borgernes muligheder for naturoplevelser. Samtidig skal de rumme områder, der er egnede til arealkrævende og støjende friluftsanlæg, som ikke hører hjemme i byen, og områder, hvor naturen forbedres, hvor der kan plantes skov, eller hvor der er landbrugsdrift. Den 4. grønne ring Den 4. grønne ring supplerer de tre gamle ringe: Fæstningsringen omkring middelalderbyen, Vestvolden fra Hellerup til Avedøre og Mølleådal/Store Vejleådal. Ringene binder de grønne kiler sammen på tværs af byfingrene og danner en sammenhængende grøn struktur. Den nye grønne ring forbinder kysten ved Rungsted med Køge Bugt ved Karlslunde-Karlstrup Mose i et cirkelslag ca km fra Rådhuspladsen. Ringen indeholder en principiel linjeføring for en regional ringsti, som forbinder områdets landskabsog naturværdier med arealer undervejs, der indeholder et rekreativt potentiale. Den 4. grønne ring er sammensat af landskabs-, natur- og kulturværdier såsom skove, søer, fredede områder, lavbundsarealer, rekreative anlæg som golfbaner og kolonihaver samt graveområder. Den rekreative anvendelse skal respektere disse arealer, som er uaktuelle til byformål, men repræsenterer muligheder for rekreative oplevelser i ringen. I Greve Kommune forløber den 4. grønne ring bl.a. igennem Hedeland, fredningerne omkring Karlslunde-Karlstrup Mose samt tæt forbi golfbanen syd for Tune. Ringen indeholder arealer, som med den nødvendige hensyntagen til stedets beskyttelsesinteresser, kan benyttes til friluftsanlæg, der ikke kan placeres i byen. Mulighederne for friluftsanlæg i landområder med beskyttelsesinteresser, fremgår af retningslinjerne i kapitel 6 Friluftsanlæg. Større rekreative potentialer i den nye grønne ring findes bl.a. i Hedeland i færdiggravede områder. Hvor ringen passerer gennem områder, hvor der ikke er natur, kulturhistoriske værdier, rekreative anlæg eller rekreativt potentiale, består den nye grønne ring af en regional sti gennem landbrugslandet. Den 4. grønne ring krydser arealreservationen til transportkorridoren. Den regionale sti må ikke forhindre senere strækningsanlæg i korridoren. Kileforlængelser Kileforlængelserne forbinder de gamle kiler med den nye grønne ring og etablerer en sammenhængende grøn struktur, som vil få betydning for hele Hovedstadsområdet. Kileforlængelserne indeholder ligesom ringen både fredninger, natur, landskab, golfbaner o.l., som skal respekteres, men også arealer, som kan rumme friluftsanlæg og aflaste de gamle kiler for flere anlæg til det organiserede friluftsliv. I Greve Kommune omfatter kileforlængelsen af Den Grønne Kile arealer i Herregårdslandskabet ved Gjeddesdal, landsbyegnen ved Kildebrønde og skovrejsningsområdet ved Kildebrønde, hvor kommunen har indgået aftale med Skov- og Naturstyrelsen samt Københavns Energi om etablering af et fremtidigt skov- og naturområde. Fra Gjeddesdal forbindes kilen til Hedeland med en regional sti. På bagsiden af bybåndet i Greve er der reserveret arealer til København-Ringsted banen. Indtil videre omfatter forlængelsen af Den Grønne Kile disse arealer. Regionale friluftsområder: Kiler, ring og kystkiler I Greve Kommune ligger de gamle kystkiler, forlængelsen af Den Grønne Kile og den 4. grønne ring tæt op ad byområderne og har stor betydning både som lokale daglige friluftsområder og som udflugtsområder for hele Hovedstadsområdets befolkning. Det er vigtigt, at landskabet i de grønne kiler og ringe, langs kysten og i kystkilerne plejes, og at de rekreative muligheder forbedres under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. Landbrugsarealer søges opretholdt, bl.a. for at opfylde et alment rekreativt behov for at opleve et varieret landskab med aktiv landbrugsdrift. Hedeland er ikke en rigtig kile, men et særligt regionalt friluftsområde, planlagt til både almene friluftsformål og en række organiserede friluftsaktiviteter, der både er arealkrævende og støjer. Hedeland er stadig et aktivt graveområde, som løbende omdannes til rekreative formål, efterhånden som områderne udgraves for råstoffer. I overensstemmelse med Strukturplanen for Hedeland er der plads til fritidsanlæg i området. Hele Hedeland kommer til at indgå som et centralt element i den nye grønne ring. Lange kyststrækninger i kommunen domineres af tæt bebyggelse med boliger. Kystkilerne som består af kilen i Lillevejleådalen, Olsbækkilen og kilen i Karlslunde-Karlstrup Mose har stor betydning som pauser af stor rekreativ og landskabelig værdi i bybebyggelsen. Her forbindes baglandet med kysten og vandet. Kysten i Greve Kommune er et særligt attraktivt naturskabt landskab med stor rekreativ betydning som udflugtsmål. Sammenhængende stier skal give mulighed for fri adgang til og langs hele kysten. Lokale bynære friluftsområder Greve Kommune kan langs bybåndet ved Greve og Karlslunde, uden for de grønne kiler og ringe, planlægge for lokale, overvejende almene, ikke-bymæssige friluftsformål og for rekreative stier inden for en bynær rekreativ zone på ca. 1 km fra byranden. I denne zone kan der planlægges for åbne arealer og begrænsede anlæg, der kan indpasses i landområdet som en del af landskabet, men ikke for større bymæssige bygningsanlæg eller bebyggelser, som hører hjemme i byområdet. Planlægningen i den bynære zone skal tage hensyn til beskyttelsesinteresserne og lokale landskabstræk. Planlægning af bynære friluftsfunktioner er ikke en reservation til fremtidige byformål, og landzonestatus fastholdes derfor. Side 24

25 Enkelte konkrete arealer uden for 1 km-zonen kan også medtages, hvis det er planlægningsmæssigt velbegrundet, bl.a. rekreativt og landskabeligt, og således at arealerne indgår i en naturlig helhed med den øvrige bynære zone. Arealerne skal dog ligge inden for en let overkommelig daglig gang- og cykelafstand for at sikre tilknytningen til byområdet. Kravet om en samlet planlægning for lokale bynære friluftsområder betyder, at der i tilfælde af ønsker om placering af enkelte friluftsanlæg skal ske en stillingtagen til hele landskabet langs hele den del af byranden, som anlægget ligger ved og som påvirkes. Hensigten er fortsat at fastholde en klar grænse mellem by og land og samtidig planlægge en grøn overgang med skovplantning, friluftsanlæg og stier, der tager behørigt hensyn til områdets beskyttelsesinteresser. Lovgrundlag og baggrundsmateriale Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Det Grønne Håndtryk, udvidelse af Fingerbyens kiler og ringe, HUR, oktober Den Grønne Kiles forlængelse, HUR, april Fingerplan 2007, landsplandirektiv for Hovedstadsrådets planlægning, Miljøministeriet, Funktionsplan for Strandparken udarbejdet for I/S Køge Bugt Strandpark, Strukturplan for Hedeland, I/S Hedeland, Side 25

26 6. Friluftsanlæg Byrådets mål er: at det åbne land kan opleves som et overvejende dyrket landbrugslandskab, hvor der kun placeres anlæg for friluftslivet, som ikke kan indpasses i byen, at det åbne land tilbyder oplevelsesmuligheder for både det organiserede og det almene friluftsliv med vægt på det almene friluftsliv, at friluftsanlæg gøres offentligt tilgængelige og anvendes til flere former for friluftsaktivitet, at der findes en bred vifte af friluftsanlæg i det åbne land og ved vandet, som kan tilfredsstille behovet for fritidsaktiviteter og oplevelser, at friluftsområderne så vidt muligt beskyttes mod støj fra friluftsanlæg. Retningslinjer Friluftsanlæg på land 6.1 Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs-, naturog kulturværdier. 6.2 Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. 6.3 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet i de regionale friluftsområder, langs kysten og i det øvrige landområde, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. 6.4 Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres i zone 3. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Zonerne 1, 2 og 3 fremgår af retningslinjekort I Hovedstadsområdet udpeges 10 lokaliseringsområder til friluftsanlæg. Der er udpeget et lokaliseringsområde i Hedeland umiddelbart nord for Greves kommunegrænse. 6.6 I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides. Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 3 i takt med, at de er efterbehandlet. 6.7 I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer. 6.8 I zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet. Undtaget fra dette krav er dog udvidelse af eksisterende anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det er dokumenteret, at der ikke er risiko for grundvandsforurening. 6.9 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt. Dette betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. Nye golfbaner skal placeres efter en helhedsvurdering, som afvejer de forskellige interesser herunder landbrugsinteresser, rekreative anvendelser, skovrejsning og vandindvinding. Beskyttelsesområder, herunder naturbeskyttelsesområder, lavbundsarealer og kulturhistoriske og landskabelige bevaringsinteresser skal sikres gennem kommuneplanlægningen, når nye arealer udlægges til golfbaner. Der skal tages særlige hensyn ved placering af golfbaner i kystnærhedszonen. Der henvises til Miljøministeriets rapport om lokalisering af golfbaner, Friluftsanlæg ved kyst og søer 6.10 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten og søer, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. I Køge Bugt kan støttepunkter for friluftslivet etableres med landingspladser og udlejning af kano og kajak, hvor det efter et konkret skøn vurderes ikke at skade beskyttelsesinteresserne Kommunens badestrande kan udvides, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne. På eksisterende og udvidede badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne. Sådanne anlæg kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen Nye lystbådehavne kan etableres på lokaliteter vist på retningslinjekortet, herunder i området ved Hundige Havn. Øvrige nye lystbådehavne og større havneudvidelser forudsætter, at der udarbejdes kommuneplantillæg, og at der foreligger konkrete projekter. Side 26

27 Zone 1 Zone 2 Zone 3 Retningslinjekort 6.1 Friluftsanlæg. Lokaliseringsområder til friluftsanlæg Eksisterende golfbaner Eksisterende campingpladser Eksisterende lystbådehavne Mulige nye lystbådehavne Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning 6.13 Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m 2, når ejeren selv bor på ejendommen Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser Nye vandrerhjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne Feriecentre i landområdet kan etableres i udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg, herunder i Hedeland umiddelbart nord for Greves kommunegrænse Kulturelle anlæg som museer med tilknytning til det åbne land, forlystelser, sommerlande, dyreparker o.l., der er arealkrævende og forudsætter nye bygningsanlæg, skal lokaliseres på baggrund af en samlet turistpolitik (jf. København Syd samarbejdet) og skal ske efter en samlet plan. Mindre anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger. Støjende friluftsanlæg 6.18 Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A. Zonerne A, A/B, B, og C fremgår af retningslinjekort Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. I kiler og ringe kan allerede støjbelastede arealer komme i betragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. kapitel 14 Støj Nye sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner og udvidelse af eksisterende anlæg kan kræve VVM-vurdering og kommuneplantillæg. Redegørelse Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, jf. Planlovens 11a, nr. 9. Nye ferie- og friluftsanlæg i kystnærhedszonen skal lokaliseres på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, jf. planlovens 5b, stk. 1 nr. 4. Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at friluftsanlæg placeres under hensyntagen Side 27

28 6. Friluftsanlæg Retningslinjekort 6.2 Støjende friluftsanlæg. Zone A Zone A / B Zone B Zone C Eksisterende motorsportsbaner Eksisterende private skydebaner Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune til overordnede og tværgående planinteresser i det åbne land. Friluftslivets anlæg i landområdet gennemføres af enten private investorer, foreninger eller det offentlige. Mindre anlæg til friluftslivet i landområdet kan etableres med landzonetilladelse. Større anlæg og bygninger til friluftsformål forudsætter en lokalplan. Endelig er nogle anlæg så store eller griber ind i andre interesser, at de forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, hvis anlægget ikke allerede er optaget i kommuneplanen. Støjende friluftsanlæg til f.eks. motorsport og flyvning skal VVM-screenes. Screeningen kan resultere i, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Etablering af støjende anlæg kræver endvidere miljøgodkendelse. Retningslinjerne fra Regionplan 2005 om friluftsanlæg er overført til kommuneplanen med tilpasning til de lokale forhold. Dele af regionplanens retningslinjer, som vedrører arealer uden for Greve Kommune, er ikke overført. Der er tilføjet uddybende bestemmelser om lokalisering af golfbaner i overensstemmelse med kravet herom i udmeldingen Lokalisering af Golfbaner, Miljøministeriet Retningslinje 6.11 er tilføjet en bestemmelse om, at ændringer kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Retningslinje 6.17 er tilpasset den aftale, der er indgået om turismepolitik i København Syd samarbejdet. Regionplanens zoneinddeling af områder til lokalisering af støjende friluftsanlæg ændres for to arealer, hvor Greve Kommune har indgået aftale med Skov- og Naturstyrelsen m.fl. om etablering af skov- og naturområder: Greve Skov samt skov- og naturområdet syd for Tune. Arealerne ændres til zone A, hvor der ikke kan placeres støjende friluftsanlæg, jf. retningslinjekort 6.2. Baggrund Det er vigtigt for Greve Kommune at kunne tilbyde muligheder for friluftsoplevelser i naturen. Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, til gengæld bidrager et aktivt friluftsliv til borgernes livskvalitet. Den sportsbetonede side af friluftslivet beslaglægger ofte store arealer og forudsætter anlæg i det åbne land. Der er f.eks. tale om golfbaner, støjende motor- eller flysport, rideanlæg, spejder- og jagthytter, friluftsscener, boldbaner, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem, besøgsgårde og meget mere. Der skal så vidt muligt være plads til det hele på de begrænsede arealer i landområdet for at kunne tilbyde borgerne et bredt udbud af rekreative muligheder. Nogle anlæg til organiserede friluftsaktiviteter kan ikke finde plads i byområdet, fordi de støjer eller fylder for meget. I de grønne kiler og ringe er det svært at finde plads til alle anlæg, samtidig med at det almene friluftsliv tilgodeses. Derfor må der planlægges for, hvor i landområdet anlæggene bedst kan placeres. Retningslinjerne er formuleret med nødvendig hensyntagen til det åbne lands særlige landskabs-, natur- og kulturværdier, som har stor betydning for det almene friluftsliv. Byområdet Retningslinjerne om friluftsanlæg i landområdet beskæftiger sig ikke med fritidsanlæg, kulturelle anlæg og overnatningsanlæg, som hører hjemme i byområdet. Retningslinjer om byorienterede større og mindre idrætsanlæg, klubhuse, stadions, svømmehaller, skøjtehaller, indendørs anlæg til motor- Side 28

29 6. Friluftsanlæg sport, skydning, paintball, museer, vandlande, hoteller, camping og i nogle tilfælde vandrerhjem dækkes af kommuneplanens retningslinjer om lokalisering i byområdet. Uddybning af retningslinjer Retningslinjerne skal sikre at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, kan placeres hensigtsmæssigt og sameksistere med andre aktiviteter uden for byområdet og tage hensyn til, at der bevares uberørte områder til stille natur- og landskabsoplevelser. Retningslinjerne og den tilhørende zoneinddeling hindrer ikke rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan og lignende. Flersidig anvendelse For at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede grønne områder og åbne landskaber er det fremover et grundlæggende princip, at der så vidt muligt planlægges for en flersidig anvendelse af friluftsanlæg i det åbne land. Offentligheden bør have adgang til at benytte anlæg og bygninger af almen interesse. Der skal tages hensyn til naturen, så anlæggene også bliver udflugtsmål, og der skal anlægges stier, som giver adgang til andre natur- og landskabsområder. Gennemføres dette, kan friluftsanlæg til f.eks. golf og ridning også bruges til aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil. Anlæggene skal være store nok til, at de forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hinanden, og indrettes, så naboer og brugere ikke udsættes for risiko eller gener. Lokaliseringsområder til friluftsanlæg I Hedeland nord for Greves kommunegrænse er der udpeget et lokaliseringsområde til friluftsanlæg. Lokaliseringsområdet er særligt egnet til friluftsanlæg der kræver større bygninger eller er arealkrævende. Friluftsanlæg på land Retningslinjerne om friluftsanlæg på land handler primært om en generel placering af de areal- eller bygningskrævende anlæg, som er særligt indgribende landskabeligt set, f.eks. golfbaner og rideanlæg, i landområdet. Arealkrævende anlæg Fra Regionplan 2005 overfører kommuneplanen en zoneinddeling (1, 2, 3) af landområdet. Retningslinjerne gælder for nye anlæg og ændring eller udvidelse af eksisterende anlæg. Zone 1 er en forbudszone, hvor nye arealkrævende friluftsanlæg ikke må placeres, fordi de er uforenelige med andre interesser såsom eksisterende skov, råstofområder, der ikke er udgravet, og arealer til transportkorridorformål. De gamle grønne kiler, kystkiler og ringe, hvor der ikke er plads til flere store anlæg, hvis behovet for alment friluftsliv skal tilgodeses, hører også hjemme i zone 1. Råstofområder overgår fra zone 1 til zone 3 i takt med, at arealerne er efterbehandlet. Zone 2 er en zone med bl.a. beskyttelsesinteresser, den 4. grønne ring og kileforlængelserne. Her kan der indpasses arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages særlige hensyn til beskyttelsesinteresser, landbrug, skovrejsning, lavbundsarealer og andre planinteresser, herunder de værdier, der er årsagen til udpegningen af beskyttelsesområdet. Det er en klar forudsætning, at der foretages en konkret vurdering, således at beskyttelsesområdernes landskabs-, naturog kulturværdier ikke forringes. Det forudsættes endvidere, at eventuelle friluftsanlæg i zone 2 ikke griber ind i beskyttede områder såsom 3-naturområder, potentielle vådområder og fredede områder mv. Golfbaner og store rideanlæg medfører intensiv brug af arealer, der ændrer landskabets karakter og oplevelsen. Derfor skal anlæggene tilpasses stedets terræn, beplantning og naturtyper og beskyttelsesområder med unikke landskabs-, natur- og kulturværdier må ikke tilsidesættes. I biologiske kerneområder og spredningskorridorer skal der tages særligt hensyn til dyrs og planters levesteder, og anlæggene skal medvirke til at forbedre levestederne ved etablering af våde områder og beplantning. På lavbundsarealer skal anlægget omfatte genopretning af vådområder eller andre naturområder. I kulturhistoriske og geologiske interesseområder skal anlæggene kunne indrettes uden at forringe de sammenhængende kulturmiljøer og dannelsesformer, der er årsag til udpegningen. På arealer med grundvandsressourcer eller vandløb må store friluftsanlæg indrettes på vilkår, der tager hensyn hertil. Store græsningsarealer til rideanlæg skal tage hensyn til 3-naturområder, f.eks. ved græsning og gødningshåndtering. Nye golfbaner, som i gennemsnit bruger m 3 vand om året, skal ved tilladelse til vandindvinding tilgodese hensyn til nærliggende vådområder. I områder med drikkevandsinteresser skal der spares på vandet, f.eks. ved at vande med genbrugsvand eller overfladevand. Ved vandingstilladelser til golfbaner og andre større friluftsanlæg i områder, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar, skal der stilles krav, som sikrer, at der ikke kan ske nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. I områder med kildepladszoner og nitratfølsomme indvindingsområder skal golfbaner etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. I særligt værdifulde landbrugsområder skal der tages hensyn til landbrugets struktur, og i skovrejsningsområder skal skovplantning indgå i anlægget. Zone 3 er områder, hvor der kan etableres nye arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages hensyn til 3-naturområder, grundvandets særlige sårbarhed og eventuelt andre planmæssige interesser i området. Der findes ingen zone 3 arealer i Greve Kommune. Friluftsanlæg ved kyst og sø Eventuelle nye større anlæg ved kyst og sø forudsætter, at der foreligger et konkret projekt med oplysninger om placering, omfang, miljøpåvirkninger mv., og at der udarbejdes kommuneplantillæg. Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning De fleste kulturelle anlæg, forlystelses og overnatningsanlæg bør placeres i byområdet, hvor udbuddet af service, oplevelser og trafikbetjening er stort. Museer, forlystelsesparker, teatre, hoteller, vandrerhjem, campingpladser og autocamping skal normalt ikke placeres uden for byen. Dog er der tradition for, at museer og udstillinger med en speciel lokal tilknytning, sommerlande, historiske forsøgscentre, besøgsgårde med dyr, vandrerhjem og campingpladser også kan indpasses i landområdet i det åbne land. Anlæg som sommerlande og feriecentre er så store, at de normalt forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Støjende friluftsanlæg Støjende friluftsanlæg skal, uanset om de placeres i landområdet eller i byområdet, kunne overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg. Med henblik på lokalisering af støjende friluftsanlæg i landområdet er Regionplan 2005 s zoneinddeling (A, A/B, B og C) overført til kommuneplanen, jf. retningslinjekort 6.2. Side 29

30 6. Friluftsanlæg Zone A er de områder, der er mest sårbare for støj, og hvor støjende friluftsanlæg derfor ikke kan placeres. Zone A omfatter i Greve Kommune: Fingerbyens grønne kiler og ringe, kysten og kystkiler, hvor der ikke er plads, og hvor støj generer den almene benyttelse. Beskyttelsesområder i øvrigt samt eksisterende og fremtidige skov- og naturområder, hvor støj vil virke forstyrrende. Zone A/B er i Greve Kommune et område i kystkile og et område i Hedeland, hvor der må foretages en nærmere konkret vurdering af de støjmæssige forhold for at afgøre om, der kan lokaliseres støjende friluftsanlæg. Zone B er områder, hvor støjende friluftsanlæg undtagelsesvis kan placeres, afhængigt af anlægget og de konkrete interesser det pågældende sted. I zone B findes arealer, der grænser op til store trafikanlæg, store tekniske anlæg eller visse erhvervsområder, hvor støjende anlæg eventuelt kan placeres. Zone B omfatter: Transportkorridoren, hvor specielle arealer kan anvendes midlertidigt eller evt. permanent til støjende aktiviteter med begrænsede bygninger og anlæg. Udgravede råstofområder, der kan tilbyde naturlig støjskærm for aktiviteterne. Graveområder kan inden udgravning tænkes anvendt midlertidigt til støjende aktiviteter. Det er en forudsætning, at anlægget ikke medfører risiko for forurening af grundvandet. Arealer i de grønne kiler og ringe, som fordi de er belastede af støjen fra omgivende vej- og baneanlæg og ikke kan støjbeskyttes, derfor er egnede til mindre, støjende friluftsanlæg, som i særlig grad henvender sig til byområdernes unge. Arealer i den nye grønne ring og kileforlængelserne, som kan være egnede til støjende friluftsanlæg. Zone C er områder i landområdet uden beskyttelsesinteresser eller andre planinteresser, der kolliderer med støjende anlæg. Støjende friluftsanlæg kan placeres i zone C, hvis de kan overholde Miljøstyrelsens gældende vejledninger om Skydebaner, Støj fra motorsportsbaner og Støj fra flyvepladser, jf. kapitel 14 Støj. Allerede støjbelastede arealer bør indgå i overvejelserne om lokalisering af støjende anlæg. Skydebaner Skydebaner kræver ikke VVM screening, men de kan medføre store gener for de omkringboende. Motorsportsbaner Motorsportsbaner er omfattet af VVM-reglerne 2 og skal screenes, inden konkrete projekter kan realiseres. Projekter kan kræve kommuneplantillæg med VVM-vurdering. Støjende vandsport Der kan etableres vandskibaner i forbindelse med reetablering af tidligere graveområder efter konkret vurdering. Flyvepladser Fritidsaktiviteter som privat- og skoleflyvning, flyvning med svævefly, ultraletfly og flyvning i forbindelse med faldskærmsudspring foregår fra flyvepladser, som også kan benyttes til forretnings- og taxaflyvning. Anlæg af flyvepladser er omfattet af VVMreglerne. Projekter skal screenes, før de kan realiseres, og de kan kræve kommuneplantillæg med VVM-vurdering. Privatflyvning i eget fly fra en mark på egen ejendom reguleres alene via Planlovens landzonebestemmelser og Miljøbeskyttelsesloven. Lovgrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Hundige Havn Side 30

31 7. Regionale stier Byrådets mål for trafikstier er: at stinettet skal medvirke til at give pendlerne forskellige muligheder ved valg af transportmiddel, at nettet skal forbinde store befolkningsog arbejdspladskoncentrationer og give god adgang til større trafikterminaler, at trafikstierne skal have en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, at stiforbindelserne skal koordineres med nabokommunerne, således at der ikke opstår missing links ved kommunegrænserne. Byrådets mål for rekreative stier er: at medvirke til realisering af et sammenhængende rekreativt stinet på tværs af kommunegrænserne, at stinettet giver adgang fra byen til det åbne land, kysten og til områder uden for kommunen, Retningslinjer Trafikstier 7.1 Kommunen skal i den fortsatte planlægning indarbejde trafikstierne og derved medvirke til sikring af stinettets gennemførelse. 7.2 Kommunen skal sikre sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet. 7.3 Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne. 7.4 Kommunen og trafikselskab skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder. Rekreative stier 7.5 De regionale rekreative stier består af dels det overordnede regionale rekreative stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet. 7.6 Kommunen skal medvirke til planlægning af linjeføringer og manglende strækninger ( missing links ) af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten, i ringstier i det åbne land på tværs af byfingrene og på tværs af de radiale stier i kilerne, herunder en ny ringsti i forbindelse med en ny 4. grøn ring fra Rungsted til Greve. at de rekreative stier så vidt muligt forløber i fredelige grønne omgivelser. Retningslinjekort 7.1 Regionale trafikstier. Eksisterende trafikstier med regional betydning Planlagte trafikstier med regional betydning Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Side 31

32 7. Regionale stier Retningslinjekort 7.2 Regionale rekreative stier. Eksisterende overordnede regionale rekreative stier Planlagte overordnede regionale rekreative stier Øvrige regionale rekreative stier Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Greve Landsby Tune Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune 7.7 Kommunen skal medvirke til realisering og skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier. 7.8 Kommunen skal i planlægningen indarbejde det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet og derved sikre muligheden for stiernes etablering. 7.9 Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning indarbejde de overordnede regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg Kommunen skal sikre sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet. Redegørelse Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for større trafikanlæg og beliggenhed af arealer til fritidsformål, jf. planlovens 11a nr. 4 og 9. Disse to bestemmelser i forening er grundlaget for kommuneplanens retningslinjer for regionale trafikstier og for regionale rekreative stier. Regionplan 2005 fastlagde en klar regional stistruktur, hvor der blev udpeget overordnede regionale trafikstier og rekreative stier, der er velbeliggende og forbinder bystrukturen og den grønne struktur effektivt. Den endelige planlægning af stierne påhviler kommunerne. Retningslinjerne for regionale stier er overført uændret fra Regionplan Retningslinjer som kun vedrører stinettet i andre kommuner er dog udgået, ligesom formuleringen af retningslinjerne er tilpasset den nye kommunale struktur. Linjeføringen af den planlagte rekreative ringsti i den 4. grønne ring er ændret på strækningen i Greve Kommune i forhold til Regionplan 2005, men er overordnet i overensstemmelse med linjeføringen i Fingerplan Den nuværende linjeføring er resultatet af en nærmere planlægning af stiens forløb i samarbejde med Roskilde og Solrød Kommune. Statslige interesser Det fremgår af oversigten over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, at det regionale og nationale rekreative stinet skal indarbejdes i kommuneplanerne. De reserverede arealer af regional karakter, der findes i regionplanen, skal beholdes med mindre de er uaktuelle. Eventuelle ændringer må ikke ændre i hovedprincippet for udpegningen af stinettet. Stinettet skal hænge sammen over de kommunale grænser. Side 32

33 7. Regionale stier Samlet stiplanlægning Det regionale stinet består af dels trafikstier og dels rekreative stier. Retningslinjernes overordnede mål kan i Greve Kommune uddybes i følgende delmål: Stinettet skal danne grundlag for etablering og afmærkning af stier. Stinettet skal have kontakt med så mange trafikknudepunkter og S-togstationer som muligt for at understøtte mulighederne for at kombinere rejser. Stinettet skal koordineres med nabokommunernes stiplanlægning. Stinettet skal udpeges konkret med udgangspunkt i det eksisterende regionale stinet. Manglende strækninger skal udpeges principielt, hvis en detailplanlægning endnu ikke er tilrettelagt. Kommuneplanen indeholder ikke retningslinjer for specielle rekreative stier, såsom ridestier, handicapstier, rulleskøjtestier osv. Regionale rekreative stier kan anvendes til længere vandre- eller cykelture. Baggrund for retningslinjer Hovedprincipperne for trafikstinettet understøtter Hovedstadsområdets bystruktur, der består af Fingerbyen med håndfladen, byfingrene samt kommunecentre uden for Fingerbyen. Hovedprincipperne for det overordnede regionale rekreative stinet understøtter Hovedstadsområdets grønne struktur, der består af Fingerbyens grønne kiler og ringe, kysten inklusiv kystkiler og det øvrige åbne land. Overordnede regionale rekreative stier findes i det åbne land, i Fingerbyens grønne kiler og ringe og langs kysten. Det nationale net af cykelruter indgår i det regionale stinet. Hovedprincipper for det regionale trafikstinet Trafikstinettet er primært rettet mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og ligger, som følge heraf, primært langs de større veje. Trafikstinettet skal medvirke til at give pendlerne forskellige muligheder for valg af transportmiddel. Trafikstinettet skal forbinde store befolknings- og arbejdspladskoncentrationer. Trafikstinettet skal give god adgang til kommunernes større trafikterminaler. Trafikstierne skal have en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herunder sikkerhed, direkte rute, vintervedligeholdelse, god belægning og belysning osv. Stiforbindelserne skal koordineres med nabokommunerne. Cykelstier føres videre fortrinsvis ad hovedlandeveje for at undgå missing links ved kommunegrænserne. Hovedprincipper for det overordnede regionale rekreative stinet Der skal være en sti langs kysten. Der skal være mindst én sti i hver kile fra håndfladen til kysten eller Hovedstadsområdets grænse i syd. Der skal være gang- og cykelstier i de grønne ringe på tværs af byfingrene og ud til kysten og en ydre ring i det åbne land uden for købstæderne. De regionale rekreative stiers udformning Regionale rekreative stier skal være egnede både for cyklende og gående. Barrierer som store veje, baner og vandløb forhindrer tit, at stier kan skiltes og tages i brug, selv om stierne findes på begge sider. Kommunen vil planlægge for og anlægge passage af barrierer på en måde, som både er trafiksikker og ikke forringer stiens oplevelsesværdi med lange omveje, trafiklarm osv. På mindre trafikerede steder kan der være tale om midterhelle, lysregulering osv., mens der ved nye større veje og baner skal påregnes anlæg af tunnel eller bro. I byerne passerer stierne mange steder ret trafikerede veje, hvor det er teknisk vanskeligt at etablere niveaufri skæringer. Her må stierne sikres bedst muligt. Der skal tages højde for passage af eksisterende og planlagte regionale rekreative stier i forbindelse med en eventuel ny bane mellem København og Ringsted. Det øvrige regionale rekreative stinet Foruden det overordnede regionale rekreative stinet findes et mere fintmasket net af øvrige regionale rekreative stier, jf. retningslinjekort 7.2. De øvrige regionale rekreative stier forbinder det overordnede regionale rekreative stinet, regionale trafikstier og stationer med fritids- og udflugtsområder, herunder skove, naturområder og fredede arealer i det åbne land. Overordnede regionale rekreative stier i Greve Kommune I Greve Kommune mangler følgende planlagte strækninger i det overordnede regionale stinet at blive realiseret: Rekreativ sti i den 4. grønne ring fra Karlslunde-Karlstrup Mose i kommunens sydlige del til Hedeland. Delstrækning af rekreativ sti fra Den Grønne Kiles forlængelse i kommunens nordlige del til Hedeland. Delstrækning af rekreativ sti langs kysten i kommunens østlige del. Regionplan 2005 præsenterede en nyskabelse i den overordnede rekreative stiplanlægning med intentionen om, at etablere den 4. grønne ring og at forlænge Fingerbyens grønne kiler. I Greve Kommune blev der i den sammenhæng foreslået en strækning af en ny rekreativ sti i den 4. grønne ring fra Karlslunde-Karlstrup Mose til Hedeland samt en ny stiforbindelse i forlængelsen af Den Grønne Kile fra Ishøj Kommune til Greve kommune med videre forløb mod Hedeland. Konkretisering af tracéerne for de to nye overordnede regionale stier skal fastlægges i samarbejde mellem de berørte kommuner. Greve Kommune samarbejder i øjeblikket med Solrød og Roskilde Kommuner om planlægning af den nye rekreative sti i den 4. grønne ring. Planlægningen af den nye regionale sti i Den Grønne Kiles forlængelse er ikke påbegyndt. Kommunerne langs Køge Bugt skal endvidere samarbejde om planlægning af en overordnet regional sti langs kysten. Dette planlægningsarbejde er endnu ikke igangsat. Baggrundsmateriale Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (planloven). Trafikplan 2003, HUR, Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning, udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen af Idéværkstedet De Frie Fugle, Idekatalog for cykeltrafik, Vejdirektoratet, Side 33

34 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Byrådets mål er: at beskytte, styrke og pleje områder, der rummer væsentlige værdier knyttet til landskab, geologi, kulturhistorie, kerneområder, spredningskorridorer for planter og dyr, potentielle økologiske forbindelser og lavbundsarealer i det åbne land. Områdernes beskyttelse skal bidrage til en bæredygtig udvikling til gavn for regionens naturgrundlag, befolkningens oplevelsesmuligheder, forskning og undervisning. Der henvises til de efterfølgende redegørelser vedr.: - Delmål for hver beskyttelsesinteresse (landskab, geologi, kulturhistorie, biologi, potentielle økologiske forbindelser og lavbundsarealer), de enkelte beskyttelsesområders afgrænsning og indhold, definition af værdifulde helheder og enkeltelementer samt beskrivelse af hvilke typer indgreb, de forskellige interesser er sårbare overfor. - Beskrivelse af hvad der forstås ved væsentlige samfundsmæssige hensyn. - Beskrivelse af bevaringsværdige elementer i det åbne land uden for beskyttelsesområderne. Retningslinjer 8.1 Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 8.2 Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. 8.3 Inden for beskyttelsesområderne må der, som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne. 8.4 Inden for beskyttelsesområder, der samtidigt er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier i området. 8.5 Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, natur- og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier. 8.6 Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper, der er omfattet af EFdirektiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne. 8.7 Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. 8.8 Potentielle økologiske forbindelser udpeges i den kommende planperiode. Kommunen vurderer løbende i landzoneadministrationen samt i kommune- og lokalplanlægningen, om der er mulighed for at skabe nye økologiske forbindelser. Kommunen har særligt fokus på mulighederne for at danne nye økologiske forbindelser, når landbrugsområder overgår til rekreative formål. 8.9 På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng, jf. retningslinjerne i kapitel 9 Landbrug I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens 3. Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Redegørelse Byrådet har efter Planloven ansvaret for at udpege områder i det åbne land, som rummer beskyttelsesinteresser på grund af særlige landskabs-, natur- og kulturværdier. Desuden skal Byrådet fastlægge retningslinjer, der sikrer værdierne. Kommunen skal sikre det åbne lands bevaringsværdier gennem kommune- og lokalplanlægning samt landzoneadministration. Der er indarbejdet ny retningslinje for potentielle økologiske forbindelser. De øvrige retningslinjer for landskabs-, natur- og kultur- Side 34

35 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Retningslinjekort 8.1. Beskyttelsesområder for landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land. Geologiske enkeltlokaliteter Særlige landsbyer Beskyttelsesområder for landskabs-, natur- og kulturværdier samt geologi og lavbundsarealer Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Greve Landsby Tune Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune værdier er overført uændret fra Regionplan Retningslinjernes formulering er dog tilpasset den nye kommunale struktur. Udpegningen af bevaringsværdige kulturmiljøer er udvidet med Kappelgårde ejerlaug. Ejerlauget blev kortlagt som bevaringsværdigt kulturmiljø i 2002 af Roskilde Amt, men blev - ved en fejl - ikke medtaget i Regionplan Syd for Greve Landsby er et mindre område nyudpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø for at sikre den visuelle oplevelse af landsbyafgrænsningen. Den generelle udvikling i landskab og natur De seneste årtiers omfattende byudvikling med tilhørende trafik- og forsyningsanlæg har ændret landskabet i Greve Kommune og reduceret de tidligere ekstensivt drevne arealer med enge, overdrev og moser samt påvirket naturen. Tilbagegangen i natur, både i areal og i kvalitet, har forringet dyre- og plantelivet og gjort borgernes mulighed for oplevelse af natur og landskab ringere. De kulturhistoriske værdier, især i landsbyerne og de tilknyttede landskabelige værdier, er udsat for pres fra bosætning og byvækst. Uddybning af beskyttelsesinteresser og retningslinjer Hvorfor beskytte? Formålet med at beskytte landskabs-, natur- og kulturværdierne i kommunens åbne land og grønne struktur er ikke at pålægge restriktioner. Men visse begrænsninger er nødvendige for naturens skyld, for at give os selv oplevelsesmuligheder nu og i fremtiden og for at fastholde kommunen som et attraktivt sted at bo. Rigdom og kvalitet i natur og landskab er afgørende for kommunens tiltrækningskraft i konkurrencen med andre kommuner. Beskyttelsesområder i forhold til Naturbeskyttelseslovens generelt beskyttede naturtyper. Kommuneplanen udpeger fortrinsvis større sammenhængende områder i det åbne land med naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsværdier, som der i henhold til Planloven skal tages hensyn til gennem kommunernes kommune- og lokalplanlægning og øvrige administration i det åbne land. Herudover findes der en række naturtyper mv. ( 3-områder: søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev), som er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser i Naturbeskyttelsesloven samt sten- og jorddiger, som er omfattet af Museumsloven. Mange af naturtyperne er beliggende inden for de udpegede beskyttelsesområder, men en stor del ligger udenfor. Samtlige 3-områder samt sten- og jorddiger skal uanset beliggenhed beskyttes som angivet i Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. Hvad er beskyttelsesområder? Beskyttelsesinteresserne omfatter vidt forskellige værdier, alt efter om der er tale om landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser eller lavbundsarealer, som kan genoprettes til fremtidige naturområder. Planloven foreskriver, at kommuneplanen Side 35

36 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier skal fastlægge retningslinjer for beskyttelsesinteresserne i det åbne land, men definerer ikke nærmere, hvad der forstås ved det åbne land. Tvivlsspørgsmål afgøres i konkrete tilfælde af Naturklagenævnet. Kommuneplanens retningslinjer for beskyttelsesområder omfatter både arealer i landområdet, byområdet og sommerhusområder, som vurderes at være beliggende i det åbne land, og som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier. De forskellige interesseudpegninger er slået sammen i kommuneplanen og der er lavet ét sæt retningslinjer. Dermed er det muligt at se beskyttelsesinteresserne i sammenhæng og harmoniseret for hele kommunen. Interesserne gennemgås hver for sig i de følgende afsnit. Beskyttelsesområderne er områder, hvor man skal være opmærksom, på ikke at forringe de særlige landskabs-, natur- og kulturværdier, som findes inden for områderne. I beskyttelsesområderne må der ikke ske indgreb, som strider mod de særlige værdier, som det er formålet at beskytte med udpegningen. Det vil sige, at det skal vurderes, om det konkrete indgreb i form af bebyggelse, anlæg, ændret arealanvendelse o.a. forringer de konkrete værdier, der findes på det konkrete sted. Kommuneplanens beskyttelsesområder omfatter primært områder med særlige værdier i den del af kommunen, som ikke er by eller byzone. Desuden omfatter beskyttelsesområderne enkelte byzonearealer, der naturligt indgår i landområdet og det åbne land, og som er fastlagt som ikke-bymæssige, åbne, rekreative friluftsområder. Det drejer sig bl.a om Køge Bugt Strandpark og arealet omkring Mosede Fort. Disse byzonearealer med beskyttelsesinteresser er ikke vist på retningslinjekortet, men alene på redegørelseskortene. Hvad er det særligt værdifulde, som skal beskyttes? Tidligere var der såvel i planlægning som administration af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser fokus på det enkelte naturareal, de enkelte landskabselementer, kulturhistoriske enkeltbygninger og fortidsminder. Nu er interessen i stigende grad rettet mod helheden og sammenhængen mellem enkeltelementer og med naturgrundlaget. Det er således både disse særligt værdifulde helheder og de særligt værdifulde enkeltelementer, kommuneplanen skal beskytte. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside findes en database Konkretisering af landskabs-, natur- og kulturværdier i Hovedstadsregionen, hvor de udpegede interesseområder er opdelt i underområder, som hver har tilknyttet en beskrivelse af underområdets særlige karakter, værdi og sårbarhed. Hvordan sikres værdierne ved administrationen? Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byudvikling, anlæg og ændret anvendelse inden for beskyttelsesområder altid sker en konkret vurdering af særligt værdifulde helheder og elementer, herunder omgivelserne, hvorfra de kan opleves eller blive påvirket. Det skal vurderes, om den planlagte ændring er uforenelig med de særlige værdier, eller om den pågældende bebyggelse, anlægget o.a. evt. kan gennemføres, hvis der tages særlige hensyn ved placering og udformning mv. Endelig skal offentlighedens muligheder for at opleve og få adgang til værdierne vurderes, hvor det er aktuelt. Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for beskyttelsesområderne forudsætter, at der er tale om væsentlige samfundsmæssige hensyn. Det vil sige, at byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal kunne begrundes som nødvendigt ud fra almene interesser. Anlægget må ikke stride mod regionale, overordnede og tværkommunale interesser og hensyn. Anlæg mv. skal således være omfattet af en beslutning fra en offentlig myndighed med en nærmere begrundelse for det samfundsmæssige behov for anlægget eller ændringen. Med samfundsmæssige hensyn forstås ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som en offentlig myndighed vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med landskabs-, natur- og kulturværdierne i det konkrete beskyttelsesområde. Det betyder imidlertid også, at der ikke i landzone inden for beskyttelsesområder alene ud fra et privat ønske kan gives tilladelse til f. eks. rekreative anlæg. Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri eller indgreb ud fra samfundsmæssige hensyn, som vil forringe konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier inden for et beskyttelsesområde, må der i givet fald foretages en afvejning i form af et kommuneplantillæg, som prioriterer anlægget højere end beskyttelsesinteresserne. Kommuneplanen forudsætter også, at der i beskyttelsesområderne ikke tillades nye anlæg eller ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer oplevelsen af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Hensigten er at sikre, at der ikke placeres eller udvides stærkt forurenende virksomhed med miljøgener, så nær de særlige værdier, at det medfører, at beskyttelsen og oplevelsen af et område mister mening. Der er tale om anlæg og virksomheder, der kræver VVM-vurdering og miljøgodkendelse. Retningslinjerne medfører ikke et totalt forbud overalt i beskyttelsesområder mod ethvert anlæg eller erhvervsvirksomhed, der kan give anledning til miljøgener. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om det aktuelle anlægs miljøpåvirkning vil forringe almenhedens oplevelse af de konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier, der er særligt karakteristiske for det pågældende beskyttelsesområde og dermed årsag til områdets udpegning som beskyttelsesområde. Internationale beskyttelsesområder Greve Kommune har ingen internationale naturbeskyttelsesområder. Men forholdsvis tæt på kommunegrænsen i Solrød Kommune findes et EF-fuglebeskyttelsesområde. Det betyder, at Greve Kommune i sin planlægning og administration ikke må give tilladelser, dispensationer eller godkendelser, som vil kunne påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde, såfremt dette kan indebære forringelser af de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte (dvs. kunne føre til forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne, eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for). Administration i forhold til flysikkerhed Inden for 13 km fra offentlige lufthavne må der ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle. Forsvarsministeriet skal høres om eventuel genopretning og nyetablering af vådområder inden for 10 km fra militære flyvestationer for at undgå risiko for kollision med fugle. Landskabelige interesser Delmål Det er Byrådets mål at bevare værdifulde landskaber, så der er mulighed for at opleve smukke og for Hedeboegnen karakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb. Side 36

37 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Redegørelseskort 8.2 Landskab. De udpegede områder omfatter landskabelige interesser af regional betydning. I byområdet vurderes en del af de udpegede områder med beskyttelsesinteresser ikke at være beliggende i det åbne land. Disse områder er derfor ikke omfattet af retningslinjer for beskyttelsesområder, men er medtaget på kortet som vejledende oplysning. Områder med landskabelige værdier Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Greve Kommune De udpegede områder med landskabelige interesser i Greve ses på redegørelseskortet 8.2 og er beskrevet nedenfor. Områdebetegnelserne (bogstaver + tal) henviser til informationerne om beskyttelsesområderne på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside dk/beskytgis, hvor også de enkelte områders præcise arealafgrænsning kan ses. RAL 2. Hundige Nord. Et mindre område ved Hundige Havn beliggende op mod grænsen til Ishøj Kommune. Området er fredet og et af de få arealer i strandområdet ved Hundige som stadig er ubebygget. RAL 67. Kildebrønde Landsby. Fredning af et område omkring kirken. Kirkens næromgivelser er bl.a. bygaden, der er præget af haver og hække, så bebyggelsen næsten ikke kan ses fra kirkegården. Kirken har et fint samspil med en gulkalket ståtækt gård overfor kirkegården. Forpladsen vest for kirkegården er enkel. Sydvest for kirken ligger en nyopført tæt-lav bebyggelse, Fresiahaven. Boligområdet omkranses af popler og røn, der er erklæret bevaringsværdige i lokalplanen for bebyggelsen. Kirkegården afgrænses ud mod det åbne land af hæk og højstammede træer, der slører kirkens samspil med landskabet. RAL 57. Greve Landsby. Et fredet område omkring kirken. Kirken indgår i et smukt samspil med den gamle skole, den øvrige bebyggelse øst for kirken og den fredede præstegård. Præstegården ligger tæt op til kirken og sammen danner de to bygninger et usædvanligt samspil. Nord for kirken er en lavere liggende grønning omkring et vandhul. Grønningen bruges som sportsplads. Kirken, grønningen med store træer og den omkringliggende bebyggelse udgør en bevaringsværdig helhed. RAL 33. Gjeddesdal Gods. Et stort område omkring godset. Godserne Gjeddesdal og Benzodal (i Ishøj Kommune) udgør tilsammen et udstrakt, svagt kuperet herregårdslandskab der både kulturhistorisk og landskabeligt er bemærkelsesværdige for landskaberne ved Køge Bugt. Gennem Vejleådalen og Olsbækådalen er der landskabelig forbindelse til Køge Bugt. Godslandskabet med de store rolige landskabstræk har særlige oplevelsesmuligheder, i kraft af beliggenhed og som kontrast til de omgivende områders massive bymæssige bebyggelse, grusgravområder og tætte landbrugsbebyggelse. RAL 53. Karlstrup Kirke/Snoldelev-Hastrup. Syd for Karlslunde Landsby. Området strækker sig over både Greve og Solrød Kommune og er åben landbrugsjord med fritliggende gårde. Terrænet består af en tunneldal og svagt kuperet moræne. Dalstrøget etablerer sammenhæng mellem kysten og det bagvedliggende landbrugsland. Området indeholder en del kulturspor i form af gravhøje, bopladssamfund, samt elementer fra før og efter udskiftningen. Væksthusene ved Karlslunde udgør en barriere for oplevelsen af landskabet. RAL 34. Karlslunde-Karlstrup Mose. Karls- Side 37

38 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier lunde-karlstrup Mose kiler sig ind mellem Karlslunde og Solrød som et grønt rekreativt område med delvist åben mose og eng. Tidligere tiders opdeling af mosen i smalle lodder kan endnu anes i bevoksningsstrukturen. Terrænet er fladt. Mosen ligger på hævet havbund og er en tidligere vig/fjordarm. På de tidligere fjordbrinker har man fundet bopladser helt tilbage fra Jægerstenalder ( f.kr f. kr.). RAL 63. Mosede Fort. Det fredede og velbevarede Mosede Fort, med omkringliggende grønne arealer, udgør både et bevaringsværdigt militært anlæg og en strandpark til rådighed for offentlighedens friluftsliv. Hvad er værdierne? De landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves. Nogle landskaber er varierede og sammensat af mange landskabselementer, f.eks. skove, søer og bakker. Andre landskaber er enkle med kun ét element, f. eks. en stor flad strandeng. Også i det åbne land, uden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder, findes der enkelte, ofte mindre elementer, som har landskabelig værdi. Typiske eksempler er landsbyer, markant beplantning, diger, levende hegn, vandløb, søer, moser og vedvarende engarealer. De samlede områder med landskabelige værdier inkl. visse byområdearealer fremgår af redegørelseskort 8.2. Hvad er værdierne sårbare overfor? Områder med landskabelige interesser er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Store ændringer kan medføre, at forskellene mellem egnenes karakteristiske landskabstyper udviskes. Bymæssig bebyggelse, åbent beliggende industri og større fritidsanlæg ændrer ofte det omgivende landskabs karakter. Råstofgravning kan helt fjerne markante terrænformer. Tekniske anlæg som f.eks. højspændingsledninger og belysningsanlæg, oplyste skilte m.m. virker tit visuelt dominerende, selv på lang afstand. Nye skovplantninger kan også sløre en egns karakteristiske landskabstræk. Hvordan tages hensyn til værdierne? Inden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier. En analyse ud fra de særlige og karakteristiske landskabstræk, terrænforhold, udsigtsforhold, markante natur- og dyrkningsarealer og bebyggelser bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg mv., der ikke må virke dominerende eller fremmede i landskabet. Geologiske interesser Delmål Det er Byrådets mål at bevare områder og lokaliteter, hvor der er mulighed for særligt tydeligt at opleve landskabets geologi og dannelse helt frem til nutiden. Greve Kommune Der er én enkeltlokalitet med geologisk interesse i Greve. Det udpegede område med geologisk interesse i Greve ses på redegørelseskortet 8.3 og er beskrevet nedenfor. Karlslunde. Jordbundsprofiler i langtidsdyrket jord. Takseret som bedste jord (taxt 24) i matriklen fra Mosede Fort Hvad er værdierne? Geologiske interesser knytter sig til områder og lokaliteter, som indeholder markante landskabsdannelser og terrænformer, og som viser den geologiske udviklingshistorie lige fra istiden og helt op til i dag. Der kan være tale om dels større sammenhængende områder og dels enkeltlokaliteter. De større områder omfatter de forskellige istidsdannelser: Morænedannelser, tunnel- og smeltevandsdale, åse og dødislandskaber, fra dengang isen smeltede væk. Endvidere litorina flader og skrænter, fra dengang havet steg i stenalderen efter istiden. Fra nyeste tid stammer f.eks. klit- og særlige kystdannelser. Enkeltlokaliteterne omfatter bl.a. kalk- og grusgrave, hvor undergrundens struktur kan studeres, og udvalgte kystklinter og skrænter, som viser den naturlige profil og nedbrydning. Skov- og Naturstyrelsen har i værket Geologisk set foretaget en revideret udpegning af de nationale geologiske interesseområder. Dvs. af områder og lokaliteter, som geologisk set vurderes at være unikke eksempler på dansk natur. Områdernes frem fremgår af redegørelseskort 8.3. Hvad er værdierne sårbare overfor? Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og fremmest om ødelæggelse ved bortgravning, råstofindvinding, terrænreguleringer og jorddeponering mv., som ændrer karakteristiske oprindelige landskabsformer. Ligeledes er områderne sårbare over for dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov og juletræskultur, naturlig tilgroning med krat og træbevoksning samt dræning, der ændrer jordlagsstrukturen. Hvordan tages hensyn til værdierne? En analyse, ud fra de særlige og karakteristiske geologiske landskabstræk, terrænforhold og udsigtsforhold, bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg eller andre indgreb, så de ikke virker dominerende eller forstyrrende. I Hedelandsområdet generelt bør der så vidt muligt, som led i råstofgravningen og efterbehandlingen, løbende efterlades og vedligeholdes geologiske profiler, så istidens dannelsesprocesser og lagserier kan studeres. Side 38

39 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Redegørelseskort 8.3 Geologi. De udpegede områder omfatter geologiske interesser. I byområdet vurderes en del af de udpegede områder med beskyttelsesinteresser ikke at være beliggende i det åbne land. Disse områder er derfor ikke omfattet af retningslinjer for beskyttelsesområder, men er medtaget på kortet som vejledende oplysning. Enkeltlokalitet af geologisk interesse Enkeltlokalitet af national geologisk interesse Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Greve Landsby Tune Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Kulturhistoriske interesser Delmål Det er Byrådets mål at bevare kulturspor og kulturmiljøer, så det er muligt at opleve tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår og deres sammenhæng med naturgrundlaget. Greve kommune Kommunen har vedtaget bevarende lokalplaner for alle landsbyer: Lokalplan nr for Kildebrønde Landsby (trådte i kraft 6. marts 1993). Lokalplan nr for Tune Landsby (trådte i kraft 9. november 1985). Lokalplan nr for Greve Landsby (trådte i kraft 25. august 1980). Lokalplan nr for Karlslunde Landsby (trådte i kraft 3. oktober 1979). Lokalplan nr for Mosede Landsby (trådte i kraft 25. januar 2008). De udpegede områder med kulturhistoriske interesser i Greve ses på redegørelseskortet 8.4 og er beskrevet nedenfor. Områdebetegnelserne (bogstaver + tal) henviser til informationerne om beskyttelsesområderne på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside hvor også de enkelte områders præcise arealafgrænsning kan ses. Kirkeomgivelser RAKO 1. Kildebrønde Kirke. Kirken er næsten fritliggende i Kildebrøndes østlige udkant. Det åbne landbrugsland ligger helt op til kirkegården. Mod nord, øst og syd er der store jævne markflader med enkelte hegn og beplantninger. Det giver et vidt og uforstyrret indblik til kirken. Kirkegården afgrænses ud mod de åbne arealer af både hæk og højstammede træer, der slører kirkens samspil med landskabet. Højspændingsledningerne der forløber over markfladerne er meget iøjnefaldende. Af særlig interesse for samspillet med kirken er landskabet nordøst for landsbyen. Kirken har fint samspil med en gulkalket stråtækt gård overfor kirkegården. Sydvest for kirken ligger en nyopført tæt-lav bebyggelse, Fresiahaven. Boligområdet omkranses af popler og røn, der er erklæret bevaringsværdige i lokalplanen for bebyggelsen. RAKO 2. Tune Kirke. Kirken ligger midt i den gamle landsby i Tunes vestlige del. Fra det svagt bølgede landskab syd og vest for landsbyen er der indkig til kirken. Landskabet er åbent med få grupper af beplantning og hegn. Fra vest markerer kirken sig over landsbyen. Landsbyens profil er præget af store træer. En nyere erhvervsbygning vest for den gamle landsby skæmmer indtrykket af landsbyen. Kirken indgår i fint samspil med gadekæret, beplantningen omkring gadekæret og de gamle landsbyhuse. De store træer i haverne og ved gadekæret spiller fint sammen med kirkegården, hvor der ingen større træer er. Fra kirkegården er der udsigt over landsbyens hustage. Greve Kirke og kirkegård er set fra landskabet skjult af beplantning og fabriksbygning. Derfor er der ikke udpeget kirkeomgivelser/ fjernvirkning omkring Kirken. Et lille fredet Side 39

40 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Ejerlaug i Greve Kommune Kappelgårde, Kildebrønde Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Benzonsdal Hgd., Kildebrønde Gjeddesdal Hgd., Greve Strøby Huse, Kildebrønde Kildebrønde Landsby Kildebrønde By, Kildebrønde Tune Greve Landsby Hundige By, Kildebrønde Hundige Tune By, Tune Greve By, Greve Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede By, Greve Mosede Karlslunde By, Karlslunde Karlslunde Mosede By, Karlslunde Kgs. Enge, Karlslunde Solrød Kommune område, umiddelbart omkring kirken, er udpeget som område med landskabelige interesser se ovenfor. Karlslunde Kirke ligger midt i Karlslunde Landsby helt omgivet af bebyggelse. Der er derfor ikke udpeget kirkeomgivelser/fjernvirkning omkring kirken. I landsbyen indgår kirken og kirkegården i et fint samspil med den øvrige bebyggelse. Kulturmiljø Med undtagelse af Gjeddesdal har alle ejerlaug i Greve Kommune undergået store forandringer inden for de seneste 100 år. Forandringerne er primært begrundet i 1900-tallets udbygning med tekniske og infrastrukturelle anlæg samt store forstadsbebyggelser siden 1940 erne. Der findes dog stadig bevaringsværdige landsbykerner. Arealerne omkring udstykningen Fløjterup og Kildebrønde Landsby er prioriteret som særligt bevaringsværdige. Retningslinjer for og udpegninger af bevaringsværdige kulturmiljøer er kun gældende i Landområdet. På redegørelseskortet 8.4 er også bevaringsværdige kulturmiljøer i Byområdet medtaget. Her er retningslinjerne vejledende. Bevaringsværdige kulturmiljøer i Byområdet er også beskrevet i redegørelsesteksten nedenfor. I den kommende planperiode vil Greve Kommune arbejde videre med bevaringsværdige kulturmiljøer i byområdet. Det vil bl.a. blive overvejet at udpege udstykningen De plovske grunde og Mosede Havn som bevaringsværdige kulturmiljøer. Der vil også blive gennemført en analyse af, hvorvidt retningslinjerne skal gælde i Byområdet. RAK56. Kildebrønde landsbyejerlav. Kildebrønde er en agrar landsby med kirke. Den er præget af villa- og parcelhusudstykninger, samt enkelte servicebygninger, hvoraf nogle stammer fra andelstiden. Ejerlaugets jorder er i nogen grad præget af nyeste tids byggeri og anlæg. Mod nord og øst findes højspændingstracéer, og ejerlaugets østligste del er desuden dækket af motorvej, forstadsbebyggelse og industri. Landsbyen er formentlig en forte-rækkeby, hvor forten dog ikke er dokumenteret. Landsbykernen har velbevarede spor fra før udskiftningen. Sporene udgøres af vandløbet Olsbæk, som løber gennem byen, af kirken, der ligger i landsbyens østlige udkant, af en tals skolebygning, der i dag fungerer som Kildebrønde Landsby Side 40

41 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier menighedshus, af gårdenes placering på de gamle tofter langs vejen og af gamle vejforløb rundt omkring i ejerlauget. Langs landsbyens jorder findes endnu bevarede dele af det gamle ejerlaugsgærde. Landsbykernen har også velbevarede spor fra tiden efter udskiftningen i Sporene udgøres af huse, en gammel smedie samt en tidligere købmandsforretning. Der er endvidere villaer, parcelhuse, frugtplantage og gartnerier i landsbyen. Ved udskiftningen i 1805 blev landsbyjorden blokudskiftet, og der er endnu gode spor herfra. Vejforløb og udskiftningsgærder viser blokudskiftningsstrukturen, og det fremgår af gårdene i det åbne land, at mange gårde blev udflyttet. Husmændene fik huse og jordlodder flere steder i ejerlaugets yderkanter, f.eks. langs Tåstrupvej i ejerlaugets sydvestlige hjørne afgrænset af vejen og ejerlaugets grænse. Her ligger også en kro og en gammel møllebygning, der nu fungerer som bolig. Andre fik et husmandssted i ejerlaugets østligste hjørne, hvor udbygningen fra Hundige nu ligger. Desuden er der i ejerlauget spredtliggende huse og samlinger af huse, som er udstykket på et senere tidspunkt. Herunder hører Kildebrønde Nordmark og Kildebrønde Mark. Langs landevejen mod Tåstrup ligger Kildebrønde landevejsby, som er opstået omkring husmandsstederne i slutningen af 1800-tallet. Ejerlauget har generelt velbevarede spor fra perioden omkring udskiftningen, hvorfor en stor del af det er prioriteret som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Den nord-østlige del af det særligt bevaringsværdige kulturmiljø er udpeget som skovrejsningsområde og er samtidig omfattet af en aftale, som Greve Kommune har indgået med Skov- og Naturstyrelsen samt Københavns Energi om at etablere et skov- og naturområde, jf. kapitel 10. Skovtilplantningen vil tilsløre de kulturhistoriske spor. Der vil så vidt det er muligt blive taget hensyn til det særligt bevaringsværdige kulturmiljø ved udformningen af skov- og naturområdet. Retningslinjerne for kulturværdier er gældende for hele den udpegede del af ejerlauget, som vist på retningslinjekort også for Kildebrønde Landsby, som er en del af Landområdet. RAK 58. Landsbykernen i Tune ejerlaug og husmandsudstykningen Fløjterup. Tune er en kirkelandsby præget af villa- og parcelhusudstykninger, servicefunktioner og enkelte bygninger fra andelstiden. Nogle af jorderne omkring den gamle landsby har i nogen udstrækning fået en anden anvendelse end landbrug. Det drejer sig specielt om grusgravning, tekniske anlæg og parcelhusudstykninger. Landskabeligt ligger landsbyen på den svagt bølgede landbrugsslette. Området er i dag kraftigt præget af Hedeland som er et stort rekreativt område, hvor der fortsat graves grus. Udgravede arealer udnyttes rekreativt efter endt afgravning. Tune er en forteby som omtales første gang omkring1184. Landsbykernen er placeret på et af de højeste punkter i ejerlauget langt fra kysten. Der er visse spor tilbage fra før udskiftningen. Det drejer sig om uregulerede vejforløb, forten der i dag er bebygget med villaer, gadekæret, kirken og gårdenes beliggenhed på deres gamle pladser. Landsbyen har også enkelte spor fra tiden efter udskiftningen, bl.a. den gamle skolebygning, som nu er fritidscenter. Fløjterup og folkehøjskolens hovedbygning fra 1866 er prioriteret som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Kulturmiljøet i landsbyen er sårbart over for nedrivning, manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i Gjeddesdal Gods stil og materialevalg harmonerer med lokal byggeskik. Byggeri og anlæg uden for den nuværende bebyggelse vil ligeledes kunne sløre kulturmiljøet. Desuden vil ændring af det uregulerede vejforløb, ophør af landbrugsdrift samt fjernelse eller opfyldning af gadekæret være ødelæggende for kulturmiljøet. Området vest for bykernen er omfattet af kirkeomgivelser fra Tune Kirke. Arealer omkring kirken er fredet. I 1796 blev Tune udskiftet. Hver ejer udskiftede sin jord og mange gårde flyttede ud. De enkelte jordejere gav også deres husmænd et hus og en jordlod, hvorfor ejerlauget omfatter flere husmandsbebyggelser fra udskiftningen. Husmandsudstykningerne blev placeret rundt omkring i ejerlauget: Tune Søndermark i ejerlaugets sydvestligste hjørne, Tidselhuse mod nordvest, Fløjterup mod sydøst og enkelte husmandssteder syd for bykernen i ejerlaugets periferi. Husmandsudstykningen Fløjterup har endnu enkelte velbevarede spor efter udstykningen. Noget tyder på, at strukturerne i Fløjterup rækker længere tilbage i tiden end til udskiftningen, men dette er endnu ikke dokumenteret. På trods af omfattende bygningsmæssige ændringer, er Fløjterup-området af stor forskningsmæssig og kulturhistorisk interesse, og er derfor udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Retningslinjerne for kulturværdier er gældende for Fløjterup-området med den afgrænsning, som er vist på retningslinjekort 8.4. Landsbykernen i Tune er prioriteret som bevaringsværdigt kulturmiljø, men er ikke omfattet af retningslinjerne, da landsbyen er en del af Byområdet. RAK 5. Gjeddesdal Herregårdsejerlaug. Herregårdsejerlauget Gjeddesdal udgør en helhed, der er prioriteret som bevaringsværdigt kulturmiljø. Gjeddesdals historie går tilbage til år 1672, da godset blev oprettet og givet som kompensation til danskere som havde måttet afstå deres godser til Sverige. Dette skete som led i at Kong Christian V kunne slutte fred med svenskerne efter en af de mange krige. Dengang hørte Benzonsdal og Barfredshøj under godset. Gjeddesdals tidligere ejer igangsatte udskiftningen af godsets jorder til selvejende bønder. Pengene fra dette blev brugt til at oprette en højskole den nuværende Tune Landbrugsskole. Side 41

42 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Gjeddesdal ligger på den åbne flade landbrugsslette og er afgrænset af lavbundsjorder mod nordøst. Agerjord og skov er vigtige produktionsressourcer for herregården, mens udnyttelsen af eng er af mindre betydning. Herregården og dens nære omgivelser er velbevarede og består af hovedbygning, funktionærboliger, park, alléer, avlsgård og mejeri. Den nuværende hovedbygning er bygget i 1919 i nederlandsk renæssancestil. Den består af tre fløje i et stokværk med karnap og hjørnetårne bygget i røde sten og tegltag med svungne gavle. Lige over for hovedbygningen ligger der to funktionærboliger langs vejen. Ved indkørslen ligger der 2 portbygninger fra 1700-tallet. I tilknytning til hovedbygningen ligger parken med 15 tdr. land, som bl.a. indeholder en lille sø med en ø. Langs vejen op til hovedbygningen findes en flot gammel lindeallé. Avlsgården er bygget i i grundmur og træ med eternittag. Desuden er der en del nyere avlsbygninger. Der er et gammelt ismejeri fra 1880 ved hovedbygningen. Det første mejeri blev dog bygget allerede i Udenfor herregårdens nære omgivelser ligger de store herregårdsmarker, som er påvirket af nutiden i form af højspændingstracé samt nyeste landbrugsteknologi. Af større vandløb, som gik på tværs i ejerlauget, er der kun lidt tilbage. Resten er rørlagt. Denne å fungerede i 1600-tallet som ejerlaugets nordlige grænse. Det nyere ejerlaugsgærde mod nord er velbevaret med bevoksning. Kulturmiljøet er sårbart overfor nedrivning eller manglende vedligeholdelse af avlsbygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med det eksisterende byggeri. Byggeri og anlæg uden for den nuværende bebyggelsesstruktur samt skovrejsning på eller tilgroning af mark- og engarealer vil også sløre kulturmiljøet. Herudover vil ophør af landbrugsdrift, sløjfning af alléer, rydning af de gamle fredsskove, samt manglende pleje eller sløjfning af park være ødelæggende for kulturmiljøet. Ejerlauget er ikke omfattet af kirkeomgivelser. Hele ejerlauget er fredet som en del af det sammenhængende landskabsområde som godserne Benzonsdal og Gjeddesdal udgør. Gjedelsdal Herregårdsejerlaug er beliggende i Landområdet og er omfattet af kommuneplanens retningslinjer for kulturværdier. RAK 33 Benzonsdal Herregårdsejerlaug. Hovedgården Benzonsdal og dens jorder udgør en helhed, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Benzonsdal blev dannet i 1790, da det blev frastykket Gjeddesdal. Allerede fra oprettelsen var det et betydningsfuldt gods. Hovedbygningen og størstedelen af dens jorder ligger i Ishøj Kommune. Kun en mindre del af jorden syd for Lille Vejleå ligger på den åbne flade landbrugsslette i Greve Kommune. Agerjord er den vigtigste produktionsressource for godset. Den nuværende hovedbygning er fra 1856 og opført, i to etager over kælder, i gule mursten. Enkelte af avlsbygningerne er ældre og har grundet en brand ligget i ruiner i en årrække. Jorden, der er beliggende i Greve Kommune, har været brugt til dyrkning lige siden godsets oprettelse. Kulturmiljøet er upåvirket af nyere tids anlæg, men tidligere har der været flere småbiotoper i form af småsøer og hegn. I dag er stort set kun ejerlaugsgrænsen tydelig i landskabet. Kulturmiljøet skal ses i sammenhæng med den øvrige del af Benzonsdals jorder i Ishøj Kommune. Området er et af de få steder i Greve og omegn, hvor man kan opleve den åbne flade landbrugsslette. Området er dog påvirket af landbrugsudviklingen i en sådan grad, at kulturmiljøet kun er prioriteret som bevaringsværdigt og ikke som særligt bevaringsværdigt. Kulturmiljøet er sårbart overfor nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med det eksisterende byggeri. Byggeri og anlæg uden for den nuværende bebyggelsesstruktur samt skovrejsning på eller tilgroning af mark- og engarealer vil også sløre kulturmiljøet. Herudover vil ophør af landbrugsdrift og fjernelse eller manglende pleje af ejerlaugsgærde med tilhørende beplantning være ødelæggende for kulturmiljøet. Ejerlauget er ikke omfattet af kirkeomgivelser. Hele ejerlauget er fredet som en del af det sammenhængende landskabsområde som godserne Benzonsdal og Gjeddesdal udgør. Benzonsdal Herregårdsejerlaug er beliggende i Landområdet og er omfattet af kommuneplanens retningslinjer for kulturværdier. RAK 4. Landsbykernen i ejerlauget Karlslunde. Landsbykernen i Karlslunde Landsby udgør en mindre helhed som er prioriteret som bevaringsværdig. Karlslunde er en kirkelandsby præget af villa- og parcelhusudstykninger og med servicefunktioner, herunder enkelte af andelstidens bygninger. En stor del af ejerlauget er præget af nyeste tids byggeri og anlæg. Ejerlauget ligger på den åbne flade landbrugsslette. Landsbyen er en forte-rækkeby og omtales første gang omkring Landsbykernen er placeret inde i landet, langt fra kysten og har visse spor fra før udskiftningen. Sporene ses i form af uregulerede vejforløb, gårdenes placering samt forten med gadekær. Desuden er der en kirke fra middelalderen og en gammel skolebygning, der nu fungerer som kirkegårdskontor. Fra tiden efter udskiftningen er der ligeledes visse spor tilbage. Det drejer sig specielt om andelstidens præg i form af en bevaret andelsmejeribygning, mølleanlæg og forsamlingshuset Enighedslyst. Missionshuset Bethel fra 1908 fungerer i dag som bolig. Endvidere er et frysehus bevaret og en skolebygning fra 1908 som stadig er i funktion. Fra 1930 er et fattighus bevaret og endelig er hovedbygningen på Karlslundegården prioriteret som bevaringsværdig. I det åbne land ved Sortemose er en velbevaret gammel grusvej med stynede piletræer, ligeledes prioriteret som bevaringsværdig. Kulturmiljøet i landsbyen er sårbart over for nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med lokal byggeskik, Byggeri og anlæg uden for den nuværende bebyggelse vil også kunne sløre kulturmiljøet. Herudover vil ændring af det uregulerede vejforløb, bebyggelse på forten samt fjernelse eller opfyldning af gadekæret være ødelæggende for kulturmiljøet. Ejerlauget er ikke omfattet af kirkeomgivelser. Ejerlaugets sydlige del er omfattet af fredningen af Karlslunde-Karlstrup Mose. Arealer omkring kirken er fredet. Landsbykernen i Karlslunde Landsby er en del af Byområdet, hvor retningslinjerne for kulturværdier ikke er gældende, men vejledende. RAK 3 Landsbykernen i ejerlauget Greve. Landsbykernen i ejerlauget Greve udgør en mindre helhed, der er prioriteret som bevaringsværdigt kulturmiljø. Greve er en agrar Side 42

43 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Redegørelseskort 8.4 Kulturhistorie. De udpegede områder omfatter kulturhistoriske interesser af regional betydning. I byområdet vurderes en del af de udpegede områder med beskyttelsesinteresser ikke at være beliggende i det åbne land. Disse områder er derfor ikke omfattet af retningslinjer for beskyttelsesområder, men er medtaget på kortet som vejledende oplysning. Områder med kulturhistoriske værdier Kulturmiljøer Kirkeomgivelser Historisk vejstrækning Særlige landsbyer mv. Øvrige landsbyer Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune kirkelandsby præget af villa- og parcelhusudstykninger og med servicefunktioner, herunder få af andelstidens bygninger. Øst for motorvejen er ejerlauget udbygget med forstadsbebyggelse, mens ejerlauget vest for motorvejen fortsat indeholder landbrugsmæssige træk. Landskabeligt ligger landsbyen på den svagt bølgede landbrugsslette og gennemskæres af Hederenden. Landsbykernen er placeret inde i landet langt væk fra kysten. Udnyttelsen af kyst, å og eng er af historisk betydning. Kyst og mose er i dag vigtige rekreative områder for borgerne i Greve Kommune. Landsbyen er en forte-rækkeby og omtales første gang omkring I den gamle landsbykerne er der bevaret visse spor fra tiden før udskiftningen i Det drejer sig om strukturen i byens opbygning omkring åen, engen, forten og kirken med præstegård fra ca Gårdene ligger desuden på deres gamle pladser. Fra tiden efter udskiftningen er en gammel skolebygning fra 1867 med tilbygning fra 1926 og degneboligen, der ejes og anvendes af Greve Lærerforening, bevaret. Fra andelstiden er bevaret et andelsmejeri, som i dag er indrettet til boliger. Forsamlingshuset er bevaret og er fortsat i funktion. Bykernen viser god kontinuitet i udviklingen fra udskiftningen til Kulturmiljøet i landsbyen er sårbart over for nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med lokal byggeskik, Byggeri og anlæg uden for den nuværende bebyggelse vil også kunne sløre kulturmiljøet. Herudover vil yderligere bebyggelse på forten og rørlægning af åen være ødelæggende for kulturmiljøet. Den nordlige del af ejerlauget er omfattet af kirkeomgivelserne fra Kildebrønde Kirke. Præstegården, degneboligen og den gamle skole er fredede. Landsbykernen i Greve landsby er en del af Byområdet, hvor retningslinjerne for kulturværdier ikke er gældende, men vejledende. Landsbyomgivelser i ejerlauget Greve. Et mindre område syd for Greve Landsby er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø for at sikre den visuelle oplevelse af landsbyens afgrænsning. Landsbyens grænse mod det åbne land er særlig synlig på denne strækning set fra Tune Landevej. Især den gamle gule gård, Toftegården, som ligger på sin oprindelige plads, markerer en tydelig grænse. Gården er samtidig en del af landsbykernen, der også er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, jf. ovenstående afsnit. Greve Kirke skjules næsten helt af Side 43

44 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier træer. Det er dog på en lille del af den udpegede vejstrækning muligt at få et glimt af kirken. Det bør overvejes at holde beplantningen lavere omkring kirken for at skabe en bedre indsigt til kirken. Kulturmiljøet er sårbart over for tilplantning med træer, der skjuler indsigt til kirke og gårde, manglende vedligeholdelse af bygninger, der ligger på landsbyens grænse, herunder Toftegården, samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med lokal byggeskik. Byggeri og anlæg uden for landsbyens nuværende grænse vil også være ødelæggende for kulturmiljøet. Landsbyomgivelserne syd for Greve Landsby er en del af Landområdet og er omfattet af kommuneplanens retningslinjerne for kulturværdier. Landsbykernen i Mosede ejerlaug. Den gamle landsbykerne i Mosede ejerlaug udgør en mindre enhed, der er prioriteret som bevaringsværdigt kulturmiljø. Mosede er en landsby præget af villa- og parcelhusudstykninger og servicefunktioner. Fra Mosede Fort er der en kile ind i landet med ager, der vil blive udbygget med boligøer beliggende i et rekreativt åbent landskab (Langagergård-projektet). Den øvrige del af jorden er inddraget til forstadsbebyggelse. Landsbyen ligger mellem Køge Bugt og den åbne landbrugsslette i et tæt bebygget forstadsområde. Udnyttelsen af ager, kyst, mose, å og eng er alle af historisk betydning for ejerlavets borgere. Åen som har givet tørv, er i dag rørlagt, men tørveskærene kan fortsat ses. Landsbyen er en forte-rækkeby, som omtales første gang omkring Landsbykernen er placeret i midten af ejerlauget for enden af moseområdet, hvorfra der tidligere har været adgang via båd til Køge Bugt. Der er visse spor tilbage fra tiden før udskiftningen, som ses i form af et ureguleret vejforløb i bymidten samt gårdene. Forten i landsbykerne er delvist bebygget, men fremstår stort set intakt. Fra tiden efter udskiftningen omkring 1806 er der ligeledes spor tilbage i landsbykernen. Det drejer sig bl.a. om skolen, som i dag bliver brugt til galleri og bolig. Desuden fortæller det meget velbevarede Mosede Fort sin helt egen historie. Fortet er særligt bevaringsværdigt, men er ikke omfattet af denne redegørelse. Kulturmiljøet i landsbyen er sårbart over for nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med lokal byggeskik, Byggeri og anlæg uden for den nuværende bebyggelse vil også kunne sløre kulturmiljøet. Herudover vil ændring af det uregulerede vejforløb, yderligere bebyggelse af forten, ophør af landbrugsdrift og bebyggelse af mosen være ødelæggende for kulturmiljøet. Mosen skal bibeholdes og tørveskærene bør fortsat kunne opleves. Ejerlauget er ikke omfattet af kirkeomgivelser. Revsmosegård og kyststrækningen ved Mosede Fort er fredede. Landsbykernen i Mosede landsby er en del af Byområdet, hvor retningslinjerne for kulturværdier ikke er gældende, men vejledende. Kappelgårde ejerlaug. Kappelgårde ejerlaug udgør en helhed, der er prioriteret som bevaringsværdigt kulturmiljø. Ejerlauget består af hovedejerlauget med gårdene Gammel Kappelgård og Ny Kappelgård og to små ejerlaug med forstadsbebyggelse nord og syd for Kildebrønde. Det er kun hovedejerlauget, der er prioriteret og beskrives nedenfor. Kappelgårde kaldes i daglig tale også for Kappelev gårde. Man kan i dag kategorisere ejerlauget som en mindre, agrar landsby med 1-8 gårde, huse og enkelte servicefunktioner. Kappelgård nævnes første gang i Indtil ca var der også et lille len med én gård. I 1575 nævnes tre Kappelgårde i Tune Herred. I 1688 er der 2 gårde, Gammel Kappelgård og Ny Kappelgård, ligesom tilfældet er i dag. Ejerlauget er lidt påvirket af nyeste tids bebyggelse og anlæg, herunder af Tåstrup Landevej og et højspændingstracé mod sydøst. Der er velbevarede spor fra tiden før udskiftningen i form af et intakt ejerlaugsgærde med bevoksning mod syd. Resten af ejerlaugets grænse er en å. Ny Kappelgård ligger vest for landevejen, hvor begge gårde tidligere lå. Kappelgårde blev udskiftet i 1785 og ejerlauget blev delt på langs mellem de to gårde. Endvidere fik ejerlauget i den forbindelse tilkendt to små ekstra stykker engjord, som fik selvstændig ejerlaugsstatus. Udskiftningsskellet var vejen tværs igennem ejerlauget, så begge gårde havde deres ejendom ud til deres jorder. I 1874 byggede Ny Kappelgård et teglværk på sin jord, endvidere var der en mølle. Arealet har spor og bygninger fra den tid. Teglværket fungerede indtil 1916 og huser i dag en virksomhed. Gammel Kappelgård ligger i dag øst for landevejen og må være flyttet efter I ejerlauget ligger spredtliggende huse fra 1900-tallet, kun husene Birkevang er fra før Kulturmiljøet i landsbyen er sårbart over for nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med lokal byggeskik, Byggeri og anlæg uden for den nuværende bebyggelse vil også kunne sløre kulturmiljøet. Herudover vil fjernelse eller manglende pleje af ejerlaugsgærder med tilhørende beplantning og ophør af landsbrugsdrift være ødelæggende for kulturmiljøet. Den østlige del af hovedejerlauget er udpeget som skovrejsningsområde og er samtidig omfattet af en aftale, som Greve Kommune har indgået med Skov- og Naturstyrelsen samt Københavns Energi, om at etablere et skov- og naturområde, jf. kapitel 10. Skovtilplantningen vil tilsløre de kulturhistoriske spor. Der vil, så vidt muligt, blive taget hensyn til det bevaringsværdige kulturmiljø ved udformningen af skov- og naturområdet. Den sydlige del af ejerlauget er omfattet af kirkeomgivelser fra Kildebrønde Kirke. Ejerlauget indeholder ingen fredninger. Det bevaringsværdige kulturmiljø er beliggende i Landområdet og er omfattet af retningslinjerne for kulturværdier. Området blev ved en fejl ikke medtaget i Regionplan Beskyttelsesområdet på retningslinjekort 8.1 er som en følge heraf udvidet. Kulturhistoriske værdier Retningslinjer for og udpegninger af områder med kulturhistoriske værdier er kun gældende i Landområdet. På redegørelseskortet 8.4 er også områder med kulturhistoriske værdier i Byområdet medtaget. Her er retningslinjerne vejledende. I den kommende planperiode vil Greve Kommune arbejde videre med udpegning af områder med kulturhistoriske værdier, herunder bl.a. Mosede Fort og Tunestillingen fra 1. Verdenskrig. Side 44

45 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Tiden under 1. Verdenskrig var en helt særlig periode i Greve Kommunes historie. Tusindvis af soldater boede og arbejdede på egnen. De byggede skyttegrave, kommandorum, skydehuler m.v. i det, der kom til at hedde Tunestillingen. Dette forsvarsværk, der skulle beskytte hovedstaden og dermed Danmark, gik fra Køge Bugt ved Mosede Fort og til Veddelev i Roskilde gennem Karlslunde, Tune, Stærkende og Vindinge. Mange elementer fra Tunestillingen er stadig godt bevarede. Særligt i området syd og vest for Karlslunde Landsby, hvor Justisrådshule, Skelhule, Skelgalleri, Vendalshule og Justitsrådsgalleri III med en velbevaret skyttegrav stadig findes. Tunestillingen er i Greve Kommune sammenfaldende med den 4. grønne ring, og dermed den rekreative sti fra Køge Bugt til Roskilde Fjord, som planlægges i et samarbejde mellem Solrød, Roskilde og Greve Kommune. Greve Kommune er i gang med at renovere Mosede Fort, så det sikres mod nedbrydning. Kommunen har også besluttet at etablere et museum på Mosede Fort: Museum for Danmark under 1. Verdenskrig. Det indrettes i den eksisterende fortbygning og værkstedsbygning samt i officiersbarakker, der genopføres i fortgården. Bygningerne skal indeholde udstillinger, som relaterer sig til Mosede Fort, til Tunestillingen, Københavns Befæstning og Danmark under 1. Verdenskrig generelt. Museet vil blive det eneste sted, hvor historien om Københavns Befæstning i Greve (Mosede Fort og Tunestillingen) fortælles. Det vil blive en filial under Greve Museum og forventes åbnet i perioden RAKI 17. Gjeddesdal Herregårdslaug. Området dækker Gjeddesdal i kommunens nordlige del. Gjeddesdal ligger på den åbne flade landbrugsslette og er afgrænset af lavbundsjorder mod nordøst. Herregårdslauget Gjeddesdal er også udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. RAKI 5. Fløjterup. Området dækker Fløjterup. Udpegningen ligger i et svagt bølget morænelandskab, hvor træbevoksning næsten kun findes som småbevoksninger ved landsbyer, gårde og moser. Husmandsudstykningen Fløjterup har endnu enkelte velbevarede spor efter udstykningen. Noget tyder på, at strukturerne i Fløjterup rækker længere tilbage i tiden end til udskiftningen, men dette er endnu ikke dokumenteret. Det formodes, at der har været en jernalder- og/eller vikingetidsboplads på stedet. Vikingetidens landsbyer har ofte navneendelser som -by, -toft, -ager, -torp, og -bølle. I stednavnet Fløjte-rup svarer -rup til -torp. Fløjterup er også udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. RAKI 18. Snoldelev-Hastrup ejerlav m.m. (Karlslunde-Karlstrup Mose/Snoldelev). Et meget stort område som dækker arealer i Roskilde, Solrød og Greve Kommune. I Greve omfatter udpegningen Karlslunde-Karlstrup Mose, området syd for Karlslunde landsby og et lille areal sydvest for Vendals Bakke. Udpegningen udgør et sammenhængende mosestrøg fra Karlslunde-Karlstrup Mose ved kysten og ind i baglandet til Snoldelev. Bopladsen i Trylleskoven, der har givet navn til den ældre fase af Ertebøllekulturen, er kun en blandt mange stenalderbopladser i områderne omkring Karlslunde-Karlstrup og Engstrup moser. Området ved Karlstrup med Karlslunde-Karlstrup Mose samt Jersie Mose er væsentlig for bebyggelsen gennem hele oldtiden. Karlslunde har navneendelse med rod i vikingetiden. Karlslunde-Karlstrup Mose har tidligere været naturlig havn. Hvad er værdierne? De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, f.eks. stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde, dels områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. I de senere år er der kommet øget opmærksomhed på at bevare kulturhistoriske helheder i landskabet, kulturmiljøer, dvs. afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem flere kulturspor og naturressourcerne, f.eks. en landsby og dens ejerlaug og udskiftningsmønster, som kan ses med levende hegn, sten eller jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer. Landsbyerne udgør en særlig omfattende og vigtig del af regionens kultur arv og bosætning. I nærværende afsnit gives retningslinjer for de særlige landsbyer, herunder fiskerlejer, husmandsrækker o.l., i eller ud til det åbne land, som er specielt udpeget, fordi de er særligt velbevarede eller viser en særlig tydelig sammenhæng med de omgivende dyrkningsarealer. Alle kommunens landsbyer er imidlertid af generel kulturhistorisk interesse, som der i videst mulig omfang bør tages hensyn til i planlægningen. Oplysninger om alle kendte enkelte kulturhistoriske spor og kulturarvsarealer findes elektronisk på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Også i det åbne land uden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder findes der spor og elementer, som har kulturhistorisk værdi og bør bevares. Det er især velbevaret bebyggelse, oprindelig vejstruktur og karakteristisk beplantning, eng, mose, overdrev, som tillige har stor landskabelig værdi. De samlede områder med kulturhistoriske værdier inkl. visse byområdearealer fremgår af redegørelseskort 8.4. Hvad er værdierne sårbare overfor? Mange kulturhistoriske spor og selve fortidsminderne er beskyttet gennem Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. I områder med sådanne spor gælder ønsket om beskyttelse derfor i høj grad det omgivende landskab, hvor der ofte er sandsynlighed for at gøre fund. Kulturmiljøer fra middelalder og nyere tid er ikke på samme måde beskyttet af sektorlovgivning. Områder med kulturhistoriske interesser fra oldtiden er ofte sårbare over for indgreb i form af dræning og dybdepløjning, da det ødelægger evt. fund i jorden. Desuden er de fleste kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer sårbare over f.eks. større byggeri og anlæg, skovrejsning, terrænregulering, fjernelse af karakteristisk beplantning, levende hegn samt ændring af bygningsanlægs placering og udseende. Der er pligt til at inddrage de regionale museer, når der udarbejdes kommune- eller lokalplaner, der berører bevaringsværdier. Hvordan tages hensyn til værdierne? Inden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, hvis det ikke forringer, men derimod harmonerer med de særlige kulturværdier. En analyse ud fra de særlige og karakteristiske kulturhistoriske træk, f.eks. bevaringsværdig bebyggelse, bebyggelsesmønster og byggetradition, ejendomsstruktur og egnstypisk beplantning, bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg mv., der ikke må virke dominerende og bryde helheden af landskabs- og naturtyper og kulturhistoriske elementer. Side 45

46 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Redegørelseskort 8.5 Biologi. De udpegede områder omfatter naturinteresser af regional og national samt international betydning. I byområdet vurderes en del af de udpegede områder med beskyttelsesinteresser ikke at være beliggende i det åbne land. Disse områder er derfor ikke omfattet af retningslinjer for beskyttelsesområder, men er medtaget på kortet som vejledende oplysning. EF-Fuglebeskyttelsesområder Områder med biologiske værdier - kerneområder og spredningskorridoror Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Biologiske interesser Delmål Det er Byrådets mål at bevare, forbedre og udvikle områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv. Gennem udpegning af kerneområder, spredningskorridorer og potentielle økologiske forbindelser er det også målet at sikre stor artsrigdom (biodiversitet) og bevare truede og sårbare arter. Byrådet vil udpege potentielle økologiske forbindelser og påbegynde arbejdet med at udvikle dem i den kommende planperiode. Greve Kommune De udpegede områder med biologiske interesser i Greve ses på redegørelseskortet 8.5 og er beskrevet nedenfor. Områdebetegnelserne (bogstaver + tal) henviser til informationerne om beskyttelsesområderne på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside dk/beskytgis, hvor også de enkelte områders præcise arealafgrænsning kan ses. RAB 27. Kildebrønde. Del af spredningskorridor fra Køge Bugt til Hedeland. Agerland uden væsentligt naturindhold på sydsiden af Lille Vejle Å. Tåstrup Landevej er en barriere i området. Området karakteriseres som et område med potentielle muligheder for større naturindhold. RAB 28. Hundige. Arealer på sydsiden af Lille Vejle Å. Hovedsagelig grønne friarealer med smålunde, småsøer og græsarealer. S-togsbanen og motorvejen udgør barrierer i naturområdet. Området karakteriseres som et område med potentielle muligheder for større naturindhold. RAB 41. Hastrup-Karlstrup. Kun en mindre del af området er beliggende i Greve Kommune. Området omfatter spredningskorridoren fra Karlslunde-Karlstrup Mose i Greve og Solrød Kommuner til fuglebeskyttelsesområdet ved Gl. Havdrup Mose i Solrød Kommune. Korridoren følger Karlstrup Møllebæk. Højspændingsledning og mindre veje er barrierer i naturområdet. Der er potentiale for at skabe en ubrudt forbindelse af naturområder. RAB 42. Karlslunde-Karlstrup Mose Trylleskoven. Stort naturareal med nyplantet løvskov, moser, enge, hede, gammel nåleskov og strand. Området er det største hedeareal i det tidligere Roskilde Amt. Motorvejen, S-togsbanen og landevejen er barriere i naturområdet. Fortsat afgræsning af enge, moser og hede er vigtig naturpleje. Området har store botaniske værdier og regionalt sjældne naturtyper. Der er konstateret sjældne sommerfugle. Side 46

47 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Hvad er værdierne? De biologiske interesser er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. Særlig vigtigt for plante- og dyrelivet er de større, sammenhængende naturområder. De rummer et rigt udbud af føde og af levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. Kommuneplanens biologiske kerneområder omfatter netop sådanne større, sammenhængende områder. Kerneområderne omfatter generelt en 25 meter beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og 3-naturtyper. Kommuneplanen udpeger desuden spredningskorridorer, som forbinder kerneområderne med hinanden og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede områder i det åbne land. Nogle spredningskorridorer indeholder naturområder, bl.a. beskyttede 3-naturtyper. Disse spredningskorridorer, der allerede har en reel biologisk funktion, omfatter generelt en 25 meter beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og 3-naturtyper. Andre steder har korridorerne begrænset naturindhold, og deres værdi er derfor at reservere mulighed for fremtidig naturopretning og nye levesteder. Også de mindre naturområder i agerlandet uden for de udpegede beskyttelsesområder, småbiotoperne, er nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv, bl.a. fordi de udgør trædesten, hvorfra planter og dyr kan sprede sig. Småbiotoperne omfatter grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede pletter. De samlede områder med biologiske værdier inkl. visse byområdearealer fremgår af redegørelseskort 8.5. Hvad er værdierne sårbare overfor? Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg mv. har betydet, at det åbne land er blevet indskrænket igennem mange år. Især vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand. Naturtyper som enge og overdrev med deres plante- og dyreliv, er gået meget tilbage. De tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og for et faldende kreaturhold, som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. En del af de allerede beskyttede eller fredede naturtyper og arealer risikerer at gro til og miste deres naturmæssige værdi, med mindre der foretages naturpleje. Udledning af spildevand kan være en trussel mod havområder, søer, vandløb og moser, mens påvirkning med kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper. Mange naturarealer påvirkes også, når der sker indgreb i tilgrænsende områder. Mange af de mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, er sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse. Ved anlæg af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt, at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Beskyttelsesområdets sårbarhed afhænger således af prioriteringen af hvilke arter og naturtyper, der ønskes bevaret. Hvordan tages der hensyn til værdierne? Inden for de udpegede biologiske beskyttelsesområder må der ikke gennemføres byudvikling, rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer eksisterende naturområder og levesteder eller muligheden for at foretage naturgenopretning eller etablere nye levesteder i områder, som er egnede hertil og som mangler naturindhold. Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og spredningskorridorer, vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, f.eks. faunapassager og erstatningsbiotoper. Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn. Ved indgreb i biologiske beskyttelsesområder forudsættes det, at der med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer og de lovgivningsmæssige krav vedr. naturbeskyttelse og landzoneadministration foretages en konkret vurdering af, hvilke naturtyper der berøres, om nødvendigt også af deres tilstand og konsekvenserne for de berørte arter og naturtyper. Kommunen kan aktivt medvirke til at forbedre de biologiske værdier ved naturpleje og -genopretning og ved at tilskynde ejere af landbrugsarealer til at udnytte tilskudsmulighederne til f.eks. forbedring af vandhuller, skovrejsning og miljøvenlig jordbrugsdrift. Potentielle økologiske forbindelser Det fremgår af planlovens 11a nr. 13 og af oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, at kommunerne skal udpege potentielle økologiske forbindelser. Greve Kommune har valgt, at udsætte udpegningen til den kommende planperiode. Det muliggør en mere grundig analyse af det åbne lands naturgrundlag, herunder biotoper samt arternes forekomst og potentielle spredning. Udsættelsen bevirker også, at statens vandplaner og beslutning om projekteringen af København-Ringsted Banen vil foreligge inden udpegningen foretages. Kommunen overvejer foreløbig at udpege to bynære forbindelser, jf. nedenstående. Mens udpegningen af kerneområder og spredningskorridorer primært har til formål at sikre eksisterende spredningsmuligheder og levesteder for det vilde dyre- og planteliv, handler udpegningen af potentielle økologiske forbindelser mere om mulighederne for at udvide spredningen mellem naturområder. Greve Kommune arbejder i øjeblikket med at etablere nye bynære rekreative naturarealer i forbindelse med planlægning af to nye boligområder. Det ene område, Langagergård, ligger i dag som en bred ubebygget grøn kile mellem byområderne Mosede og Karlslunde, mens det andet område, Tværhøjgård, ligger ud mod det åbne land vest for Greve by og motorvejen. Arealet ved Langagergård vil blive bebygget med boligøer omkranset af store ekstensive naturarealer med græs, træbevoksning, vandløb, vådområde og mose. Området forventes på langt sigt at kunne få en vigtig økologisk forbindelse mod vest til det kommende skov- og naturområde, Greve Skov, som kommunen etablerer i samarbejde med Skovog Naturstyrelsen samt Københavns Energi. Det ekstensivt plejede rekreative areal ved Tværhøjgård kommer mod nord til at ligge langs vandløbet Olsbækken og grænse op til forlængelsen af Den Grønne Kile. Øst for arealet ligger den gamle kystkile, Olsbækkilen, hvor Olsbækken er genslynget på de lavtliggende ekstensivt udnyttede arealer. Olsbækkilen grænser mod nord og syd op mod boligområder. Kommunen vurderer, at der på længere sigt er mulighed for at forbedre den økologiske forbindelse langs Olsbækken vest for kystkilen. Herved vil Kyst-kilen få bedre økologisk forbindelse til forlængelsen af den grønne kile samt det nye rekreative naturareal ved Tværhøjgård mod vest. Side 47

48 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier Et væsentligt problemfelt for de to projekter er imidlertid de trafikale anlæg på langs af kommunen. Køge Bugt Motorvejen udgør i dag en markant barriere for begge projekter, og motorvejen skal i de kommende år udbygges yderligere fra Karlslunde til kommunegrænsen mod syd. Desuden kommer statens udbygning af jernbaneforbindelsen mellem København og Ringsted formodentlig til at gå gennem Greve Kommune. Den nye jernbane skal i givet fald løbe langs motorvejen (bortset fra den nordligste strækning). Greve Landevej udgør også en væsentlig barriere for den potentielle økologiske forbindelse mellem projektet på Langagergård og den fremtidige Greve Skov. De nævnte trafikale anlæg udgør en massiv barriere for økologiske forbindelser fra det åbne land til kysten. Kommunen forsøger i samarbejdet med staten at sikre muligheden for økologiske forbindelser på tværs af motorvejen og den kommende jernbane. Trafikanlæggenes tekniske forudsætninger og økonomiske rammer har dog flere steder vist sig hindrende for at finde ideelle løsninger for dyre- og plantelivets passage. I de tre planlagte skov- og naturområder i Greve Kommune, hvor landbrugsarealer overgår til rekreative formål, skabes der helt nye levesteder for det vilde dyre- og planteliv samt mulighed for at danne nye økologiske forbindelser til eksisterende levesteder. I kommunens byudviklingsprojekter prioriteres det også højt at fremme naturindholdet på tilknyttede rekreative arealer, når der er mulighed for at skabe økologisk forbindelse til eksisterende/planlagte naturarealer. Kommunen har endvidere de seneste år oplevet flere eksempler på privat skovrejsning på arealer, der tidligere var i landbrugsmæssig omdrift. Der er således forskellige initiativer i kommunen som de kommende år bidrager med flere ekstensive og naturrige rekreative områder, der muliggør nye økologiske forbindelser. Lavbundsarealer Delmål Det er Byrådets mål, at bevare lavbundsarealer fri for byggeri og anlæg for at sikre eksisterende natur eller sikre mulighed for genopretning af natur og miljø. Greve Kommune De udpegede lavbundsarealer i Greve ses på redegørelseskortet 8.6 og er beskrevet nedenfor. Hvad er lavbundsarealer? Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser, afvandede søer, tørlagte kyststrækninger og tidligere fjordarme, som nu i vidt omfang er landbrugsmæssigt opdyrket. Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. En del af lavbundsarealerne er desuden udpeget som potentielt egnede som vådområder i forbindelse med statslige vandmiljø- Redegørelseskort 8.6 Lavbundsarealer. Lavbundsarealer i byområdet er ikke omfattet af retningslinjerne for lavbundsarealer og vises derfor ikke. Lavbundsarealer, der skal kunne genoprettes til vådområder (Vandmiljøplan II) Øvrige lavbundsarealer Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Side 48

49 8. Landskabs-, natur- og kulturværdier planer. De samlede lavbundsarealer fremgår af redegørelseskort 8.6. Lavbundsarealer Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er generelt at sikre mulighed for at bevare og for gennem naturgenopretningsprojekter at genskabe nogle af de naturtyper, enge, moser og lavvandede søer, som især er gået tilbage. Tilbagegangen skyldes intensiv dræning og dyrkning samt omfattende byvækst. Naturmæssigt har de lavbundsarealer, der ligger inden for kommuneplanens biologiske kerneområder og spredningskorridorer den højeste prioritet. Det er blandt andet vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor, f.eks. bopladser, som ødelægges ved udtørring. En del af de udyrkede lavbundsarealer er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. En stor del af de dyrkede lavbundsarealer er udpeget som særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Inden for disse områder kan der ydes tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift, f.eks. ændret afvanding og ekstensiv drift med afgræsning og høslæt, jf. kapitel 9 Landbrug. Lavbundsarealer, der skal kunne genoprettes til vådområder Formålet med udpegning af lavbundsarealer, der er potentielt egnet til vådområder er, at reducere miljøbelastningen med især kvælstof og fosfor fra landbruget, at øge naturkvaliteten ved at genoprette tidligere vådområder, som naturligt kan tilbageholde stofferne. Vådområderne skal som en del af Vandmiljøplan II bidrage til at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra gødskning til kystvandene. Genopretning af vådområder består i at genskabe den naturlige vandstand ved at regulere dræning, grøfter, oppumpning og opstemning. Når et genopretningprojekt er gennemført, må lavbundsarealerne ikke anvendes til normal intensiv landbrugsdrift igen. Lavbundsarealer, der er udpeget som potentielle vådområder, er samtidigt udpeget som SFL-områder, og der gives erstatning for de dyrkningsarealer, der udtages af dyrkning. Hvordan tages hensyn til lavbundsarealer? Alle lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som forhindrer senere genopretning til vådområde eller andre naturområder. Der kan ikke gives tilladelse til konkrete bygge- og anlægsarbejder, der forhindrer genskabelse af et naturligt vandstandsniveau på lavbundsarealer, der er udpeget til at kunne genoprettes til vådområder. Planlægning og administration af beskyttelsesområder, herunder naturforvaltning Kommuneplanen fastlægger de overordnede, bindende retningsliner for beskyttelsen af landskabs-, natur- og kulturværdierne i landområdet/det åbne land. Samtidig udfører kommunen planlægning og administration af naturbeskyttelsesområdet. Kommunens administration af Naturbeskyttelsesloven skal bidrage til kommuneplanens virkeliggørelse og er bestemmende for, hvordan der skal tages hensyn til bevaringsværdierne, bl.a. i forbindelse med 3-områder, sten- og jorddiger, fortidsminder, beskyttelseslinjer ved strande, søer, åer og skove mv. Ved fredninger inddrages de lokale fredningsnævn og Skov- og Naturstyrelsen. I forbindelse med sikring af den faste kulturarv, dvs. bevaringsværdige bygninger og anlæg er også staten (Kulturarvsstyrelsen) og museerne inddraget i henhold til Museumsloven og Lov om bygningsfredning og bevaring af bymiljøer. Efter reglerne i miljøvurderingsloven gennemfører kommunen miljøvurdering af alle planer og programmer. Kommune- og lokalplaner for anlæg og aktiviteter, der har væsentlig virkning på miljøet, vurderes med hensyn til deres konsekvenser for bl.a. natur- og miljøinteresser. Vurderingen omfatter virkningen for den biologiske mangfoldighed, fauna og flora, jordbund, vand, kulturarv og landskab. Det er kommunen, som i høj grad realiserer de overordnede intentioner via naturforvaltning. Det drejer sig f.eks. om detaljerede handlingsplaner og projekter, naturgenopretning, naturovervågning af fauna og flora, pleje af fredede og andre værdifulde naturarealer, anlæg af stier og publikumsfaciliteter samt naturformidling. Endelig er det kommunen, der står for gennemførelse af naturgenopretningsprojekter - ofte i samarbejde med andre kommuner. Staten står for naturforvaltning af statsskovene og andre statsejede arealer. Baggrundsmateriale Sektorplaner Værdifulde landskaber, regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 1989, Kirkeomgivelser Registrering af kirkeomgivelser i Roskilde Amt, Introduktion til kulturmiljøer i Roskilde Amt, Kulturmiljøer - Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt, Bevaringsværdige kulturmiljøer samt de ikke prioriterede i Roskilde Amt, Ramsødalen-Karlstrupområdet, Områdeplan for naturforvaltning, Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, regionplantillæg nr. 2 til Regionplan 1997, Lovgrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Naturbeskyttelsesloven). Cirkulære om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, cirkulære nr. 132 af 15. juli Andet materiale Oplev natur og kultur (1999). Gravhøje i agerlandet (2000). Gravhøje i skov (2000). Fredningsplanredegørelse 1989, Mål og midler, (Hovedstadsrådet 1989). Nationale Geologiske Interesseområder (Fredningsstyrelsen 1984). Kulturhistorie i hovedstadsregionen (Hovedstadsrådet 1986). Side 49

50 9. Landbrug Byrådets mål er, at de særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugsformål og fastholdes som et hovedsageligt landbrugspræget, beboet åbent land, at natur- og miljøinteresser så vidt muligt tilgodeses i forbindelse med jordbrugsdriften. Retningslinjer 9.1 De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugsformål. 9.2 Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skal der i kommune- og lokalplanlægningen i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau, størrelse og mulighederne for jordfordeling. 9.3 Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. 9.4 Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 9.5 Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Redegørelse Byrådet skal via arealudpegning og retningslinjer varetage de jordbrugsmæssige interesser i kommuneplanen. Landbrugets erhvervsøkonomiske interesser skal varetages under hensyn til de natur- og miljømæssige interesser. Kommunen skal udpege særligt værdifulde landbrugsområder og Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). Ifølge Fødevareministeriets cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005 skal kommuneplanens retningslinjer for jordbrug baseres på analyser af jordbrugserhvervet. Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder vil blive revideret i næste kommuneplanrevision. Revisionen baseres bl.a. på statens jordbrugsanalyse, der blev offentliggjort 1. juli 2009 på Statsforvaltningens hjemmeside. Retningslinjer og arealudpegninger om landbrug er overført uændret fra Regionplan Udviklingen i jordbrugsproduktionen De senere år er landbrugsdriften ændret i Greve Kommune. Landbruget er under pres fra andre interesser end de rent jordbrugsmæssige. Det viser sig bl.a. ved, at en betydelig del af landbrugsejendommene i kommunen i dag ejes og drives af deltids- eller fritidslandmænd. Driftsformen i kommunen er i forhold til landsplan karakteriseret af et relativt stort areal med korn, mens der er et relativt mindre areal med græs i omdrift. Det hænger sammen med meget få husdyrproduktioner med kvæg og svin i kommunen. Kommunen har mange ejendomme med hestehold. Uddybning af retningslinjer Formål med retningslinjerne Retningslinjerne om landbrug skal sikre, at der ikke sker unødig inddragelse af god landbrugsjord til andre formål, herunder bymæssige formål, idet landbrugsjorden må betragtes som en begrænset ressource. Samtidig skal planlægningen søge at sikre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder og derigennem bevare det åbne lands karakter af landbrugsland. En fortsat udvikling af landbruget forudsætter, at eksisterende landbrugsområder så vidt muligt bevares og ikke splittes op af andre former for arealanvendelse. Byudvikling, tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. bør således fortsat primært placeres i tilknytning til eksisterende byområder, så den klare grænse mellem by og land bevares. Ved planlægning af byudvikling, tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. i det åbne land bør der ske en vurdering af de berørte ejendommes arronderingsforhold, investeringsniveau og størrelse, således at forholdene ikke forringes unødigt. Jordfordeling kan medvirke til, at bedrifter bevares uden opsplittende barrierer. Særligt værdifulde landbrugsområder Landbrugsområder er de arealer, der fremkommer efter fradrag for eksisterende og planlagte byområder, sommerhusområder, skove, større søer og militære arealer. De særligt værdifulde landbrugsjorder udpeges på baggrund af jordens dyrkningsværdi jordens bonitet. Den dyrkningsmæssige værdi er desuden påvirket af ejendommens beliggenhed. Således er landbrugsjord i Fingerbyens gamle kiler og ringe ikke udpeget som særligt værdifulde landbrugsjorder. I disse områder ønskes den erhvervsmæssige drift opretholdt på grund af landbrugs- og gartneriarealernes landskabelige og oplevelsesmæssige værdi for friluftslivet. Ved ændring af arealbenyttelsen fra landbrug/gartneri er arealerne underlagt en række restriktioner som følge af, at de rekreative interesser tillægges den højeste prioritet. Særligt Følsomme Landbrugsområder De Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) er udpeget af hensyn til beskyttelse af grundvand, vandmiljø og naturinteresser. Områderne udpeges af kommunen og kan revideres årligt. Inden for SFL-områderne ydes der tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift via MVJ-ordningen. Der kan ydes tilskud til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, ekstensive randzoner, etablering af efterafgrøder, nedsat kvælstoftilførsel samt etablering af vådområder. MVJ-ordningen administreres af Direktoratet for FødevareErhverv. Lavbundsområder, der kan genoprettes som vådområder Kommuneplanen skal udpege lavbundsarealer i det åbne land. Arealerne skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg for at sikre arealerne som naturarealer eller muliggøre naturgenopretning. En del af lavbundsarealerne er tillige udpeget som potentielt egnede vådområder, der kan genoprettes til vådområder i henhold til Vandmiljøplan II og III. VVM af husdyrbrug Ifølge VVM-reglerne skal enhver etablering, udvidelse eller ændring af et anlæg til intensiv husdyravl anmeldes til kommunen. Kommunen vurderer på baggrund af en Side 50

51 9. Landbrug Landbrugsland Side 51

52 9. Landbrug Særligt værdifulde landbrugsområder Retningslinjekort 9.1 Landbrug. Udpegningen af Særligt Følsomme Landbrugsområder kan revideres løbende i planperioden. Særligt følsomme landbrugsområder Vandmiljøplan II-områder Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Greve Landsby Tune Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune VVM-screening, om projektet medfører så væsentlige påvirkninger af miljøet, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Formålet med VVM for husdyrbrug er først og fremmest at sikre, at sårbare natur- og vandområder samt grundvand og mennesker ikke tager skade eller bliver unødigt generet som følge af ammoniakfordampning fra staldanlæg og gyllebeholdere eller på grund af udbringningen af husdyrgødning på markerne. Landbruget og andre arealinteresser i det åbne land Landbrugserhvervet er påvirket af andre arealinteresser i det åbne land. Der drejer sig om beskyttelse af natur, kulturminder, landskab og miljø samt udnyttelse af råstoffer. Landbruget har en central rolle som forvalter af det åbne land. Det er landbrugsdriften, der i høj grad har skabt de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier, som naturbeskyttelsesloven søger at beskytte og bevare. Det er disse værdier, som landbrugsdriften nu og i fremtiden bør medvirke til at sikre samtidig med den landbrugsmæssige drift. Intensiv landbrugsdrift medfører ofte forurening af vandløb, søer, grundvand og de kystnære områder. Det skyldes bl.a. udsivning af næringsstoffer og pesticider fra marker og fordampning fra staldanlæg. Der er derfor udformet en række love og gennemført handlingsplaner for at reducere landbrugets negative effekt på miljøet. Der må ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle, indenfor en afstand af 13 km fra Roskilde Lufthavn, jf. Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 3-16 Bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser. Lovgrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (planloven). Lov om landbrugsejendomme, lovbekendtgørelse nr af 9. oktober 2007 (landbrugsloven). Lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., lovbekendtgørelse nr. 856 af 25. august Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v., cirkulære nr. 35 af 3. juni Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr af 20. december Baggrundsmateriale Landbrugsredegørelse 2000, Roskilde Amt, Udpegning af SFL-områder, Roskilde Amt, senest revideret i Lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, tillæg nr. 2 til Regionplan 1997 for Roskilde Amt. DMU: nr. 514 Landovervågningsoplande Side 52

53 10. Skovrejsning Byrådets mål er, at områder til skovrejsning prioriteres som middel til at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv samt øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byområderne, at områder, der rummer værdier på grund af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, der ikke er forenelige med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning. Retningslinjer 10.1 De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes skov 10.3 Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov I områder der er udpeget til skov- og naturområde, hhv. Kildebrønde Skov, Greve Skov og Tune Skov, har Greve Kommune indgået forpligtende samarbejdsaftale med Skov- og Naturstyrelsen samt Københavns Energi om aktivt at virkeliggøre projekterne. I Tune Skov er I/S Vandsamarbejdet Greve også samarbejdspart. Aftaleområderne fremgår af redegørelseskortene Redegørelse Byrådet har efter Planloven ansvar for at udpege områder, som ønskes tilplantet med skov på grundlag af en afvejning i forhold til de øvrige areal- og miljøinteresser og rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende har Byrådet ansvar for at udpege områder, hvor tilplantning med skov er uønsket af landskabelige, kulturhistoriske eller andre grunde. Kommunen vurderer ansøgninger om tilskud til skovrejsning. Skov- og Naturstyrelsen tildeler tilskud. Retningslinjekort 10.1 Skovrejsning. Eksisterende skov Skovrejsningsområder Skovrejsning uønsket Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Side 53

54 10. Skovrejsning I følge VVM-reglerne skal alle skovrejsningsprojekter screenes for VVM-pligt. Hvis mere end 30 ha ligger i et område, hvor skovrejsning er uønsket, er skovrejsningen altid VVM-pligtig. Retningslinjerne fra Regionplan 2005 om skovrejsning er overført uændret. Derudover er der tilføjet en ny retningslinje, om Greve Kommunes samarbejdsaftaler om etablering af tre skov- og naturområder. Med hensyn til udpegningen er et delområde i skovrejsningsområdet ved Kildebrønde ændret til skovrejsning uønsket. Delområdet blev ved en fejl medtaget i skovrejsningsområdet i Regionplan I kommunens samarbejdsaftale fra marts 2004 om etablering af et skovog naturområde ved Kildebrønde (Kildebrønde Skov) er dette delområde af skoven planlagt åbent og friholdt fra træbeplantning af hensyn til indsigten til Kildebrønde Kirke. Derfor har kommunen ændret områdets udpegning, da det vil være uhensigtsmæssigt, at de private lodsejere kan opnå statsligt tilskud til privat skovrejsning dette sted. Når aftaleparterne har erhvervet et areal på stedet til det fremtidige skov- og naturområde, vil der blive sikret en miljøvenlig drift til gavn for grundvandsbeskyttelsen. På ejendommen tinglyses bl.a. et forbud mod udbringning, håndtering og opbevaring af pesticider og gødning. Ændringen af udpegningen til skovrejsning uønsket er således et led i en langsigtet plan for at opnå optimal grundvandsbeskyttelse i området. Desuden er skovrejsningsområdet ved Kildebrønde reduceret ved den østlige afgrænsning som følge af statens arealreservation til København-Ringsted Banen. Arealudpegningen ændres til skovrejsning uønsket. Endelig er cirka halvdelen af arealet i trekanten mellem Greve Landsby, Tune Landevej og Greve Landevej ændret fra skovrejsningsområde til skovrejsning uønsket. Ændringen er foretaget, fordi kommunen ønsker at udgå, at landsbyens afgrænsning tilsløres visuelt med skov. Samtidig er en del af dette område nyudpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, jf. kapitel 8. Der er ikke udpeget erstatningsareal for den reduktion, der er sket i skovrejsningsområderne, idet kommunen i forvejen har meget store udlæg af områder til skovrejsning. Baggrund for retningslinjer Staten har som mål at øge skovarealet fra ca. 11 pct. til pct. af landets areal i løbet af en trægeneration, som er år. I Vandmiljøplan III fra 2004 er der indgået politisk aftale om at rejse mellem og ha frem mod Et meget vigtigt sigte med skovrejsning er at fremme beskyttelse af drikkevands- og grundvandsressourcerne. Det er desuden et mål at fremme bynær skov af hensyn til friluftslivet, skabe bedre forhold for dyre- og plantelivet samt forøge træproduktionen. I de områder, hvor skovrejsning er uønsket, er baggrunden for at udpege arealerne at sikre kirkernes omgivelser samt værdifulde kulturmiljøer og landskaber, herunder områder hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder og områder, hvor hensynet til geologiske interesser er uforeneligt med skovrejsning. Der er også taget hensyn til dyrkningsjorder af høj kvalitet og områder, hvor der f.eks. skal ske byudvikling. Kommunes samarbejdsaftaler om skovog naturområder En del af de udpegede skovrejsningsområder i Greve Kommune er tillige omfattet af samar- Redegørelseskort 10.2 Kildebrønde Skov. Side 54

55 10. Skovrejsning Redegørelseskort 10.3 Greve Skov. Redegørelseskort 10.4 Tune Skov. Side 55

56 10. Skovrejsning bejdsaftaler om etablering af større skov- og naturområder. Således har kommunen i 2004 indgået samarbejdsaftale med Miljøministeriet v/ Skov- og Naturstyrelsen samt Københavns Kommune v/københavns Energi om at skabe to skov- og naturområder; Kildebrønde Skov og Greve Skov. En tilsvarende aftale har kommunen indgået i 2007 med Skov- og Naturstyrelsen samt I/S Vandsamarbejdet Greve, som består af de lokale vandværker og Københavns Energi, om etablering af endnu et skov- og naturområde syd for Tune; Tune Skov. Formålet med aftalerne er at etablere større offentlige skov- og naturområder, hvor beskyttelsen af grundvandet og områdets rekreative værdier prioriteres højt til gavn for borgernes friluftsliv og sundhed. Inden for aftaleområderne gennemfører aftaleparterne arealerhvervelser i takt med at de relevante ejendomme kommer til salg. Arealerhvervelsen søges fremmet via jordfordeling i Arealerne udformes som blandede skov- og naturområder og drives som statsskov. Byrådet ønsker, at der arbejdes med disponering af et areal til en uindviet gravplads til urner i en af de nye skove. Kildebrønde Skov Ved Kildebrønde er et område på ca. 190 ha omfattet af samarbejdsaftale og vil ad åre blive til Kildebrønde Skov. Op mod 35 pct. af området vil ikke blive tilplantet, men fremstå som åbne lysninger for at opretholde de landskabelige, rekreative og biologiske værdier. En del af aftaleområdet (vist med skravering på redegørelseskort 10.2), friholdes fra trætilplantning for at sikre indsigten til Kildebrønde Kirke. Der kan indpasses et mindre område til overnatningshaver, jf. kapitel 4 Kolonihaver i Kildebrønde Skov, såfremt der viser sig et lokalt behov og en nærmere planlægning dokumenterer, at det er hensigtsmæssigt i forhold til hovedanvendelsen som skov- og naturområde. Greve Skov Samarbejdsaftalen om etablering af Greve Skov omfatter et område på ca. 235 ha. Omkring pct. af skoven planlægges at skulle henligge som åbne arealer af hensyn til de landskabelige, rekreative og biologiske værdier. Som i Kildebrønde Skov kan der efter en detaljeret nærmere planlægning eventuelt indpasses et mindre område til overnatningshaver, se ovenfor. Tune Skov Syd for Tune vedrører samarbejdsaftalen om etablering af et skov- og naturområde et areal på ca. 240 ha, hvoraf de 160 ha ligger i Greve Kommune og 80 ha i Roskilde Kommune. For at skabe og/eller opretholde landskabelige, rekreative og biologiske værdier vil pct. af skoven ikke blive tilplantet men fremstå som åbne lysninger. Uddybning af retningslinjer Definition af skovrejsning Skovrejsning er ny skov som rejses på landbrugsjord. Der plantes hovedsagligt løvskove med danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. Nåletræer plantes mest for variationen, vildtets og frøforsyningens skyld. I mange skovrejsningsprojekter genoprettes småbiotoper som vandhuller og græsningsarealer, og der bliver lagt vægt på den landskabelige indpasning, f.eks. understregning af terrænet, flotte udsigter mv. En ny skov skal være på minimum 2 ha, men bør helst være større for at sikre en rentabel træproduktion. Skov- og Naturstyrelsen kan oplyse nærmere. Udpegning af områdetyper Udpegningerne af skovrejsningsområderne er inddelt i 3 områdetyper: Skovrejsningsområder (positivområderne), Områder hvor skovrejsning er mulig (neutralområderne) og Områder hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne). I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov på landbrugsejendomme. I særlige tilfælde kan gives dispensation. Udpegningsgrundlaget I Greve Kommune er udpegningen af skovrejsningsområder sket med henblik på at beskytte grund- og drikkevandsressourcer, forbedre forholdene for dyre- og plantelivet, herunder fremme deres spredningsmuligheder, øge mulighederne for friluftsoplevelser. Skovene bør være varierede, tilpas store og tilgængelige, således at de kan udgøre gode friluftsområder for befolkningen og samtidig være levesteder for planter og dyr. De nye skove bør have en udformning, der understreger og værner om egnskarakteristiske landskabstræk og vigtige kulturhistoriske spor og kulturmiljøer. Driften af skovene skal tage hensyn til grundvandsinteresserne ved at undgå brug af pesticider og gødning og primært bestå af løvskov. Specielt nåleskov kan medføre forsuring af jorden, hvilket er et problem i forhold til frigivelse af metaller til grundvandet. Uanset at et område er udpeget til skovrejsningsområde, gælder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder m.m. samt evt. fredninger. Mange arkæologiske levn under pløjelaget er sårbare overfor tilplantning. Tilplantningsplanerne bør derfor fremsendes til det lokale museum, der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster. Der er afsat midler hertil via Museumsloven. Tilskud til skovrejsning Der ydes tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjorder i henhold til Skovloven. Der gives størst tilskud til løvskov. Plantning af nåleskov giver et mindre tilskud. Inden for skovrejsningsområderne kan private ejere af landbrugspligtige arealer få højeste tilskud til skovtilplantning bl.a. under forudsætning af, at skoven tinglyses som fredskov. Det er frivilligt, om man vil plante skov, og om man vil benytte muligheden for at få offentligt tilskud. Det er påbudt at plante løvskovbryn, når der gives tilskud til skovrejsning. Tilskud gives også til nye løvskovbryn omkring eksisterende nåletræsbeplantninger. Flysikkerhed De højdebegrænsende indflyvningsplaner omkring Roskilde Lufthavn skal respekteres jf. Luftfartsloven. De højdebegrænsende servitutter omkring luftfartradionavigationsanlæg skal respekteres, og der bør ikke anbringes indretninger i nærheden af disse anlæg, som kan forringe luftfartens sikkerhed, uden at sådanne projekter har været forelagt Statens Luftfartsvæsen til udtalelse. Lovgrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr.1027 af 20. oktober 2008 (Planloven). Lov om skove, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Skovloven). Baggrundsmateriale Samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune v/københavns Energi, Miljøministeriet v/ Skov- og Naturstyrelsen og Greve Kommune om skovrejsning i Greve (Kildebrønde Skov og Greve Skov), marts Samarbejdsaftale mellem I/S Vandsamarbejdet Greve, Miljøministeriet v/skov- og Naturstyrelsen og Greve Kommune om skovrejsning i Greve (skov- og naturområde syd for Tune), november Rammeaftale om samarbejde mellem Købehavns Kommune v/ Københavns Energi og Miljøministeriet v/skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning, 14. oktober Side 56

57 11. Vindmøller Byrådets mål er, at medvirke til at fremme brugen af vedvarende energi, herunder at der sker en rimelig udnyttelse af vindenergien i Hovedstadsregionen, og at det sker under hensyn til landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser, nabobeboelser og øvrige interesser. Retningslinjer Store vindmøller 11.1 Der kan ikke opstilles store vindmøller i Greve Kommune. Husstandsvindmøller 11.2 Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 meter høje Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes, jf. kapitel 8 Landskabs-, natur- og kulturværdier. Generelle krav til vindmøller Afstandskrav 11.5 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 meter Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde Vindmøller må ikke placeres nærmere overordnede og vigtige veje end 4 gange møllens totalhøjde. Vindmøller kan ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Udskiftning og sanering af vindmøller 11.8 Eksisterende store vindmøller i kommunen kan ikke udskiftes Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt. Hensyn til radiokædeforbindelser I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede radiokædeforbindelser i regionen kan fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen. Redegørelse I henhold til planloven skal Byrådet udpege beliggenheden af større tekniske anlæg i kommuneplanen. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret. Cirkulæret foreskriver, at der ved opstilling skal tages omfattende hensyn til nabobeboelser, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Byrådet har vurderet, at der ikke findes egnede arealer til lokalisering af store vindmøller i kommunen. Husstandsvindmøller skal ikke opstilles i udpegede områder, men kan tillades efter en konkret vurdering via landzonetilladelse eller lokalplan. Kommunen er myndighed, når støjbelastningen fra vindmøller skal godkendes jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Energistyrelsen er myndighed ved opstilling af havvindmøller. Retningslinjerne for husstandsvindmøller er overført uændret fra Regionplan Dog er retningslinjen om opstilling af husstandsvindmøller i og nær internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder udgået. Disse beskyttelsesområder findes ikke i Greve Kommune og ej heller inden for en afstand af 800 meter fra kommunegrænsen, som retningslinjen omhandlede. Desuden er regionplanens retningslinje med forbud mod placering af husstandsvindmøller i kystnærhedszonen og i Fingerbyens grønne kiler udgået, da der ikke længere kan defineres forbudszoner for husstandsvindmøller. Der skal altid foretages en konkret vurdering. Der er udarbejdet en retningslinje om vindmøllers placering i forhold til veje. Retningslinjerne for lokalisering af store vindmøller er ophævet, da der ikke udpeges områder til placering af nye store vindmøller i Greve. Baggrund for retningslinjer Udbygningen af vindmøller i Danmark er sket forholdsvis hurtigt og samtidig er de opstillede møller blevet stadig større. Kravene til møllernes indpasning i forhold til landskabet og dets kulturhistoriske elementer og til de omkringboende er derfor også vokset. Som følge heraf udsendte Miljøministeriet i 1999 vindmøllecirkulæret, som skærpede kravene til planlægningen for vindmøller. Regeringen og KL har i april 2008 indgået aftale om udbygningen af vindmøller i Danmark for perioden 2008 til Det nationale mål for kommunernes planlægning (reservation af arealer) for nye store møller er i alt 150 MW frem til og med Det er omsat til et delmål om 15 MW (10 pct.) samlet for kommunerne i Region Sjælland. Opgørelser i KKR (Kommune Kontakt Rådene) i november 2008 viser, at de sjællandske kommuner forventes at nå målet om de 15 MW samlet set. Erfaringerne med placering af store møller i Hovedstadsregionens småskalalandskab er, at de ofte har en ganske betydelig fjernvirkning ud over selve det umiddelbart opfattelige landskabsrum, hvori møllerne er opstillet. Store møller på omkring 80 meters totalhøjde er blandt de mindste energimæssigt og økonomisk i dag. Men selv møller på denne størrelse virker dominerende og har en betydelig fjernvirkning i landskaber som i Greve Kommune. Store vindmøller på eksempelvis 150 meters totalhøjde kræver en afstand på mindst 600 meter til nærmeste beboelse. Kun tre steder i Greve Kommune findes arealer med denne afstand. Disse arealer er imidlertid uegnede til opstilling af vindmøller. Det ene areal findes i Herregårdslandskabet omkring Gjeddesdal, det andet i industriområdet Greve Main og det sidste syd for Greve Landsby, hvor Greve Kommune har indgået aftale med Skov- og Naturstyrelsen samt Københavns Energi om etablering af Greve Skov som skov- og naturområde. På den baggrund og med særlig hensyntagen til, at Greve Kommune er tæt bebygget/ Side 57

58 11. Vindmøller tæt befolket og har et landskab, der er følsomt over for opstilling af flere tekniske anlæg, er det Byrådets holdning, at store vindmøller ikke kan indpasses i kommunen. I Greve Kommune findes i dag 6 vindmøller. De 5 af møllerne har en navhøjde på 30 meter og er opstillet vest for Karlslunde. Den sidste mølle, der findes øst for Tune, har en navhøjde på 18 meter. De store møller kan repareres og vedligeholdes, men vil ikke kunne udskiftes med nye store møller. Uddybning af retningslinjer Definitioner Stor vindmølle: Mølle med en navhøjde større end 15 meter. Husstandsvindmølle: Enkeltstående mølle med spinkel konstruktion og navhøjde op til 15 meter. Totalhøjde maksimalt 25 meter. Totalhøjde på vindmølle: Højden målt til vingespids, når spidsen er højest over terræn. Husstandsvindmøller Opstilling af husstandsvindmøller sker uden for udpegede vindmølleområder efter landzonetilladelse eller på baggrund af en lokalplan. Ved opstilling af husstandsvindmøller skal der tages størst mulig hensyn til nabobeboelse og de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder hensyn til de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier, råstofindvinding og jordbrug. Inden for kystnærhedszonen og de regionale friluftsområder skal der vises særlig stor tilbageholdenhed med opstilling af husstandsvindmøller, jf. retningslinje 5.1 i kapitel 5 Friluftsområder. I forbindelse med landzoneadministrationen skal der altid foretages en konkret vurdering af nye husstandsvindmøller. Udseende For at sikre et harmonisk helhedsindtryk og den bedste tilpasning til omgivelserne anbefales det, at møllerne udformes som lukkede rørtårne i en ens lysegrå farve med ikke-reflekterende overflader. Belysning, skilte og reklamer bør ikke anbringes på vindmøllerne. Høring af statslige myndigheder m.v. Ved placering af vindmøller ved radiokædeforbindelser skal der indhentes tilladelse fra ITog Telestyrelsen. Som hovedregel skal der holdes en afstand på 200 meter fra overordnede radiokædeforbindelser og maritime anlæg. Vindmøller kan, hvis højden overstiger 20 meter, forstyrre transmissionen af radiosignalerne. Ved planlægning og opstilling af vindmøller i nærheden af en overordnet radiokæde skal de relevante radiokædeoperatører høres. Hensyn til luftfart De højdebegrænsede indflyvningsplaner omkring Roskilde Lufthavn skal respekteres. Lovgrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, cirkulære nr af 22. maj 2009 (Vindmøllecirkulæret). Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, bekendtgørelse nr af 14. december Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, vejledning nr af 22. maj VVM Opstilling af husstandsvindmøller kræver som udgangspunkt ikke udarbejdelse af VVM-redegørelse (redegørelse om Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Støj Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller fastlægger regler om, at nærmeste nabobeboelse højst må påføres et støjniveau fra vindmøller på 45 db målt på opholdsarealet ved boligen. Ved boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse må støjniveauet fra vindmøller ikke overstige 40 db. Det anbefales, at støjgrænsen også overholdes til beboelsen på den ejendom, hvor møllen opstilles. Side 58

59 Vindmøller nordvest for Karlslunde Landsby Side 59

60 12. Affaldsanlæg Byrådets mål er: at sikre arealer, der muliggør etablering af tilstrækkelig kapacitet til behandling og deponering af de forventede affaldsmængder, at medvirke til, at nye affaldsanlæg af regional betydning placeres miljømæssigt forsvarligt og under hensyn til andre planinteresser. Retningslinjer 12.1 Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor Der udlægges ikke areal til deponering og forbrænding i Greve Kommune i nærværende planperiode. Afstandskrav 12.3 Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer således, at afstande mellem forureningsfølsom arealanvendelse og affaldsanlæg bliver mindre end de anførte (jf. retningslinjetabel 10.1), med mindre det ved undersøgelser godtgøres over for den overordnede planmyndighed, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. Redegørelse Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbrændingsanlæg, jf. Planlovens 11a, nr. 5 og 6. I visse tilfælde er placering af affaldsbehandlingsanlæg omfattet af VVM-reglerne, jf. VVMbekendtgørelsen. Kommunen har ansvar for indsamling og behandling af affald og er på den måde medvirkende til at opfylde de nationale mål og hensigter. Fremover er det ligeledes kommunens opgave at udpege arealer til placering af forbrændingsanlæg. Udpegede arealer kan kun udgå af kommuneplanen på baggrund af en ny vurdering af behovet eller ved erstatning med et andet lige så egnet areal. Som grundlag for ny arealudpegning skal der redegøres for anvendelsen af den eksisterende kapacitet til deponering og forbrænding samt behovet for yderligere kapacitet. Kommunen har endvidere ansvar for miljøgodkendelse af affaldsanlæg. Greve Kommune ejer sammen med 8 andre kommuner affaldsselskabet KARA-NOVO- REN, som driver forbrændings-, behandlings- og/eller deponeringsanlæg for kommunerne og erhvervslivet i området. De 8 andre kommuner er Solrød, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde og Stevns. Kommunerne har overladt det til KARA-NOV- OREN at planlægge, etablere og drive de nødvendige affaldsbehandlingsanlæg. Ved behandlingen af visse typer af affald kan det være hensigtsmæssigt, at der findes en arbejdsdeling mellem selskaber og anlæg, selv om dette kan betyde længere transportafstand. Det er derfor væsentligt, at affaldsselskaberne på Sjælland og Lolland/Falster arbejder tæt sammen. Energistyrelsen skal give tilladelser til drift af affaldsforbrændingsanlæg, fordi sådanne anlæg er energiproducerende. Retningslinjerne 12.1 og 12.3 er overført uændret fra Regionplan Retningslinje 12.2 er ændret som konsekvens af, at I/S Kara, Miljøanlæg Hedeland lukkede 16. juli Deponering vil herefter foregå på Audebo Deponi i Holbæk. Affaldsdeponering Der regnes med, at affald, der deponeres på deponeringsanlæg, vejer 0,8 tons pr. m 3, mens affald, der deponeres på fyldplads, vejer 1,4 tons pr. m 3. Mængden af affald til deponering i Hovedstadsområdet var i 2002 ca tons svarende til ca m 3. På samme tidspunkt var eksisterende og planlagt, men endnu ikke etableret kapacitet i Hovedstadsområdet i alt ca. 5 mio. m 3 for deponeringsanlæg og 9 mio. m 3 for fyldpladser. Der bortfalder ca m 3 lossepladskapacitet og ca m 3 fyldpladskapacitet i 2009 som følge af lukning af anlæg, der ikke kan leve op til kravene til moderne deponeringsanlæg, jf. Deponeringsbekendtgørelsen. Definitioner Ved affald forstås ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bilag 1, jf. bilag 2 i Affaldsbekendtgørelsen, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Affaldsanlæg omfatter anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer affald, og som er godkendelsespligtige efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Retningslinjetabel 10.1: Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forureningsfølsom anvendelse. Affaldsanlæg Afstand (meter) Deponeringsanlæg 500 Biogasanlæg 500 Regionale komposteringsanlæg for haveaffald 500 Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 500 Nedknusningsanlæg 500 Komposteringsanlæg for haveaffald 300 Affaldsforbrændingsanlæg 150 Slamforbrændingsanlæg 150 Slammineraliseringsanlæg 100 Slamtørringsanlæg 100 Deponeringsanlæg omfatter anlæg for deponering af ikke-forbrændingsegnet affald og specialdepoter. Anlæg for biologisk behandling af organisk affald omfatter anlæg, hvor organisk affald omsættes ved mineralisering, kompostering eller bioforgasning. Alle udlagte deponeringsanlæg i Hovedstadsområdet opfattes som regionale anlæg, dvs. anlæg, som sikrer deponeringskapacitet for et større opland end beliggenhedskommunen. Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse Kommuneplanen fastsætter afstandskrav mellem forureningsfølsom arealanvendelse Side 60

61 12. Affaldsanlæg og en række forskellige typer affaldsanlæg. Afstandskravene er fastlagt ud fra en vurdering af, hvilke gener hver type anlæg kan tænkes at påføre omgivelserne. Dette kan være risiko for lugtgener, støj, støv samt trafikbelastning. Ved fastlæggelse af afstandskrav for forskellige typer anlæg er der taget udgangspunkt i Håndbog om Miljø og Planlægning, som Miljø- og Energiministeriet har udarbejdet for at skabe sammenhæng mellem miljøbeskyttelse og planlægning. Afstandskravene gælder for såvel nye som for ændringer i allerede eksisterende arealudlæg, herunder intensiveret arealanvendelse, f.eks. hvor en ny lokalplan tillader opførelse af boliger på arealer, der tidligere var udlagt som friarealer i et boligområde. Retningslinjen gælder ligeledes ved nyetablering eller ved væsentlige udvidelser af eksisterende affaldsanlæg i forhold til arealer, der i kommune- eller lokalplan er udlagt til forureningsfølsom anvendelse. Risikoen for lugtgener fra komposteringsanlæg forøges, hvis anlægget modtager andre fraktioner end haveaffald. Afstandskravene til de forskellige typer af komposteringsanlæg er derfor differentieret. Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter, er ikke omfattet af retningslinjerne. Flysikkerhed Der må ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle, indenfor en afstand af 13 km fra en offentlig godkendt lufthavn, jf. Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 3-16 Bestemmelser for forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser. Lovgrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december 2006 (VVM-bekendtgørelsen). Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 (Miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 (Deponeringsbekendtgørelsen) samt Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, bekendtgørelse nr af 12. december Bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse nr af 13. december 2006 (affaldsbekendtgørelsen). Baggrundsmateriale Kapacitetsplanlægning, baggrundsnotat for Regionplan 2005, udarbejdet af Videnscenter for Affald, januar Affaldsstrategi , Regeringen Praksis i de 5 enheder ved udlæg af slagger fra affaldsforbrænding, november Retningslinjekort 12.1 Affaldsoplande I/S KARA I/S Vestforbrænding Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Side 61

62 13. Forurenet jord Byrådets mål er: at sikre arealer, der muliggør tilstrækkelig kapacitet til deponering af forurenet jord, at tab af ressourcer og miljøbelastning fra forurenet jord forebygges, at medvirke til, at nye deponier for forurenet jord placeres miljømæssigt forsvarligt og under hensyn til andre planinteresser, at mængden af ren overskudsjord begrænses. Retningslinjer 13.1 Anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer, hvor afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 meter, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed Der udlægges ikke areal til deponering af forurenet jord i nærværende planperiode. Redegørelse Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, jf. planlovens 11 a, nr. 6. Hertil hører deponeringsanlæg for forurenet jord. I visse tilfælde er placering af deponeringsanlæg for forurenet jord omfattet af VVM-reglerne, jf. VVM-bekendtgørelsen. Kommunerne har ansvar for affaldsplanlægning, herunder for planlægning for forurenet overskudsjord og for at anvise forurenet jord til behandling eller bortskaffelse. Endvidere har kommunen ansvar for at udpege de områder, som kan forventes at være lettere forurenede og fastlægge kriterier for udpegningen. Regionen kortlægger de områder, som er forurenede over afskæringskriterierne eller som forventes at være det på baggrund af viden om tidligere aktivitet på arealet. Retningslinje 13.1 og 13.2 er overført uændret fra Regionplan Retningslinje 13.3 er ændret, fordi I/S Kara, Miljøanlæg Hedeland lukkede den 16. juli Der er ikke længere udlagt areal til deponering af forurenet jord i Greve Kommune. Baggrund for retningslinjer Formålet med planlægningen er at få tilvejebragt placeringsmuligheder for deponeringsanlæg til forurenet jord. I denne sammenhæng forstås forurenet jord til slutdeponering. Jorden kan ikke genanvendes eller renses. Jorden skal deponeres endeligt på en måde som er miljømæssigt forsvarlig langt ud i fremtiden. Jordklasser Jord kategoriseres som kategori 1 jord for ren jord og kategori 2 jord for let forurenet jord. Hertil kommer klassificeringen stammende fra Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, hvor der anvendes klasserne 0 og 1 for ren jord, 2 for let forurenet jord samt 3 og 4 for hhv. moderat og kraftigt forurenet jord. Ca. 90 procent af den jord, der skal deponeres, er klasse 2 og 3 jord. Store mængder klasse 2 jord kan ikke genanvendes pga. utilstrækkelige genanvendelsesprojekter. Deponeringsbehov Der vurderes at være et årligt deponeringsbehov på 1 mio. tons forurenet overskudsjord svarende til ca m 3 i Hovedstadsregionen samt en ukendt større mængde fra Region Sjælland. I/S Kara, Miljøanlæg Hedeland i Greve Kommune, der var miljøgodkendt til at modtage klasse 3 og delvis klasse 4 jord, lukkede den 16. juli I et tværkommunalt samarbejde skal der i den kommende planperiode sættes fokus på at finde lokaliteter til nye deponeringsanlæg for forurenet jord. Genanvendelse Det bør i forbindelse med større bygge og anlægsarbejder indgå i overvejelserne at benytte lettere forurenet jord til erstatning for råstoffer i det omfang, dette er miljømæssigt forsvarligt. Denne anvendelse nedbringer behovet for deponeringskapacitet. Jord kan genanvendes efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 12. december 2007, Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. I de tilfælde, hvor bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes, eller hvor den aktuelle situation ikke omfattes af bekendtgørelsen, vil den enkelte sag blive vurderet konkret efter Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Greve Kommune finder, at det miljømæssigt er mest forsvarligt: At der i områder med særlige drikkevandsinteresser ikke udføres bygge-/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse over 2. At der i indvindingsoplandet omkring kildepladser og i sårbare områder ikke udføres bygge-/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse over 2. At der i kildepladszoner som hovedregel ikke udføres bygge-/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 2 eller derover. Uddybning af retningslinjerne Alle udlagte deponeringsanlæg i Hovedstadsregionen er og skal fortsat opfattes som regionale anlæg, dvs. anlæg som sikrer deponeringskapacitet for et større opland end beliggenhedskommunen. Affaldsanlæg omfatter anlæg som modtager, behandler, omlaster og deponerer affald, herunder jord, og som er godkendelsespligtige efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Deponering af forurenet jord kan ske i miljøgodkendte specialdepoter med et membransystem, som opsamler nedsivende forurenet regnvand, såkaldt perkolat. Når deponeringen er afsluttet, slutafdækkes med ren jord. Under driften og efterbehandlingen sker der en overvågning og evt. opsamling og rensning af perkolatet på et eksternt renseanlæg. Efterhånden som de forurenende stoffer udvaskes af depotet, bliver perkolatet stadig renere. Når perkolatet har en renhedsgrad, så det ikke mere er en miljøfare for grundvandet og/eller recipienten, overgår depotet til såkaldt passiv drift. Dette sker typisk efter år. Placering af forurenet jord kan også ske som et nyttiggørelsesprojekt. Hertil kræves normalt, at anlægget har en begrænset størrelse, og at det kan etableres inden for en afgrænset og relativt kort tid. Til den efterfølgende overvågning stilles begrænsede krav. Side 62

63 13. Forurenet jord Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse Retningslinjerne fastsætter afstandskrav mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord. Afstandskravet er fastlagt ud fra en vurdering af, hvilke gener et depot for forurenet jord kan tænkes at påføre omgivelserne. Dette kan være risiko for lugtgener, støj, støv samt trafikbelastning. Ved fastlæggelse af afstandskrav for forskellige typer anlæg er der taget udgangspunkt i Håndbog om Miljø og Planlægning, som Miljø- og Energiministeriet har udarbejdet for at skabe sammenhæng mellem miljøbeskyttelse og planlægning. Afstandskravene gælder for såvel nye som for ændringer i allerede eksisterende arealudlæg, herunder intensiveret arealanvendelse, f.eks. hvor en ny lokalplan tillader opførelse af boliger på arealer, der tidligere var udlagt som friarealer i et boligområde. Retningslinjen gælder ligeledes ved nyetablering eller ved væsentlige udvidelser af eksisterende anlæg i forhold til arealer, der i kommune- eller lokalplan er udlagt til forureningsfølsom anvendelse. Baggrund Kommunen skal i henhold til jordforureningsloven udpege områder, der forventes at være lettere forurenede. Som udgangspunkt er disse områder defineret som alle områder inden for byzone, og områderne betegnes som områdeklassificerede. Områdeklassificeringen trådte i kraft pr. 1. januar Jordflytning Ved flytning af jord er der en anmeldepligt til kommunen i områder der er områdeklassificerede. Ligeledes skal jordflytningen anmeldes til kommunen, hvis flytningen sker fra forurenede grunde, vejarealer eller grunde der er kortlagte i henhold til jordforureningsloven. Lettere forurenet jord Den lettere forurening findes især i byerne og stammer typisk fra længere tids luftbåren forureningspåvirkning fra flere kilder så som bilers udstødning og industriens emissioner. Ved lettere forurenet jord forstås jord, som er lettere påvirket af kemiske stoffer fra trafik, røg, opvarmning og industri m.v. Langt hovedparten af den jord som befinder sig i ældre byområder og langs veje, jernbaner og i erhvervsområder, viser sig at være lettere forurenet. Miljøstyrelsen har udarbejdet en pjece med retningslinjer for beboere i områder der er lettere forurenede. Udpegning af områdeklassificerede områder Som udgangspunkt skal alle arealer i byzone områdeklassificeres. I Greve Kommune er der ikke i øjeblikket grundlag for at ændre den nuværende områdeklassificering. Klassificeringen vil løbende blive vurderet i takt med forøget viden. Ren jord Det har i de seneste år været et problem at komme af med ren overskudsjord. Det skyldes dels en stor byggeaktivitet, dels at en ændring af Miljøbeskyttelsesloven medførte, at der ikke længere kunne afleveres ren overskudsjord i råstofgravene. Det har givet problemer for vognmændene og medført en række uhensigtsmæssige placeringer af jorden i det åbne land. Derfor udarbejdede HUR i 2004, i samarbejde med de amtskommunale enheder på Sjælland, en strategi for ren jord. I strategien er der formuleret en række mål, som bør gælde for håndtering af ren jord: 1. Mængden af ren overskudsjord skal begrænses. 2. Overskudsjord skal anvendes tæt på, hvor den bortgraves. 3. Ren jord må ikke placeres tilfældigt og uhensigtsmæssigt i det åbne land. 4. Ren jord bør anvendes til at skabe nye kvaliteter for landskab, friluftsliv og oplevelser eller bygges ind i eksisterende anlæg. 5. Arealer, der kan anvendes til forurenet jord, må ikke anvendes til ren jord. 6. Ren jord må ikke blandes med forurenet jord. 7. Alle parter i en jordflytning skal kende sit ansvar og sine muligheder. Hvis man forudsætter, at ren overskudsjord maksimalt bør/kan transporteres 20 km af hensyn til økonomien, bør der minimum være et projekt til at modtage ren overskudsjord i hvert af følgende områder: Centralt i Nordøstsjælland Centralt i Vestegnen I Centralkommunerne Mellem Køge og Ringsted Lovgrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 (Planloven). Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december 2006 (VVM-bekendtgørelsen). Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 (Miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 (Deponeringsbekendtgørelsen) samt Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, bekendtgørelse nr af 12. december 2007 (Genanvendelsesbekendtgørelsen). Lov om forurenet jord, lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 (Jordforureningsloven). Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, bekendtgørelse nr af 12. december Baggrundsmateriale Regulativ for områdeklassificering og anmeldelse. Affaldsstrategi , Regeringen Deponering af forurenet jord, tillæg til Regionplan 2001 for Roskilde Amt. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli Strategi for placering af ren overskudsjord for Sjælland og Lolland Falster, februar 2003, HUR. Kapacitet for placering af ren og forurenet overskudsjord på Sjælland og Lolland Falster, notat udarbejdet af miljøcheferne fra de amtskommunale enheder på Sjælland, Side 63

64 14. Støj Byrådets mål er: at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, at nye støjende anlæg ikke belaster eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse, at der forefindes det nødvendige datagrundlag for en effektiv administration af retningslinjerne. Retningslinjer Støj generelt 14.1 Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlægges landzonearealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra: veje og jernbaner, støjende fritidsanlæg, militære flyvestationer samt skyde- og øvelsesterræner, virksomheder Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i kommuneplanlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse Der er særlige retningslinjer for områderne omkring Roskilde Lufthavn, jf. retningslinje Støj fra Roskilde Lufthavn 14.5 I støjkonsekvensområdet ved Roskilde Lufthavn, vist på retningslinjekort 14.1, er der i landzone nedenstående begrænsninger på arealanvendelsen, medmindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed: Hvis støjbelastningen overstiger 50 db, kan der ikke gives tilladelse til udlæg af rekreative områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyggelse bør det sikres, at det indendørs støjniveau fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30 db og LAmax = 45 db. Hvis støjbelastningen overstiger 55 db, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovdrift. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til etablering af rekreative områder. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres. Hvis støjbelastningen overstiger 60 db, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af (spredt) bebyggelse i det åbne land. Indenfor området med særlige restriktioner omkring Roskilde Lufthavn (signatur på retningslinjekort: Område med særlige restriktioner), kan der som hovedregel ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovbrugsdrift. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres. Redegørelse Et af Planlovens formål er forebyggelse af støjgener. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, der sikrer at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. Planlovens 15 a og 11 a, stk. 1 nr. 8. Miljøstyrelsen har udgivet en række vejledninger, hvor der er stillet vejledende krav til støjbelastningen af omgivelserne. De enkelte vejledninger er nævnt under de enkelte støjkilder. For anlæg, der skal have en godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven, vil der ofte blive stillet krav til den maksimale støj i omgivelserne. Kommunen har ansvar for at sikre, at støjbelastede arealer både i byzone og landzone ikke overgår til støjfølsom anvendelse. Desuden udarbejder kommunen miljøgodkendelser af støjende anlæg og virksomheder. Staten v/ Miljøcenter Roskilde er godkendelsesmyndighed for visse større anlæg/ virksomheder. Hvem der tager sig af hvilke anlæg, fremgår af Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder. Retningslinjerne fra Regionplan 2005 om støj og støj fra Roskilde Lufthavn er overført uændret dog med tilpasning til de lokale forhold og den nye kommunale struktur. Retningslinjerne om Roskilde Lufthavn er en videreførelse fra anlægsloven om Roskilde Lufthavn fra Støj, støjforebyggelse og grænseværdier Støj er uønsket lyd. Støj er til daglig irritation for mange mennesker i hele landet. I Greve Kommune er borgerne belastet af støj fra vejtrafik, fly, S-tog m.v. Støjen kan være generende både for de omkringboende og for natur- og friluftsoplevelser. Støjgener opstår, når støjende og støjfølsomme aktiviteter er placeret for tæt på hinanden. Støjforebyggelsen gennem kommuneplanlægningen bygger på at adskille støjende anlæg fra boliger og andre støjfølsomme funktioner. Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at en overvejende del af befolkningen opfatter støjen som acceptabel, hvis grænseværdierne overholdes. Det afhænger imidlertid af personen og situationen, hvilke lyde der opfattes som støj, ligesom det er væsentligt, om man selv har kontrol over støjen. Støj, der overholder grænseværdierne, kan derfor godt opfattes som generende. Rekreative områder omfatter arealer, som er udlagt til særlige rekreative formål, f.eks. campingpladser, men også de grønne kiler, ringe og kystkiler og friluftsområder som Hedeland. Rekreative områder omfatter ikke det åbne land generelt eller beskyttelsesområder, selvom disse områder også anvendes til rekreative formål. I mange tilfælde er det nødvendigt med en konkret vurdering af, om et areal er omfattet af grænseværdierne for rekreative områder. Side 64

65 14. Støj Støjkonsekvensområde Retningslinjekort 14.1 Støjzone ved Roskilde Lufthavn. Område med særlige restriktioner Ishøj Kommune Høje-Taastrup Kommune Kildebrønde Landsby Tune Greve Landsby Hundige 60 db 55 db 50 db Greve Roskilde Kommune Karlslunde Landsby Mosede Karlslunde Solrød Kommune Uddybning af retningslinjer Generelt Retningslinjerne gælder for nye anlæg og for udvidelser og væsentlige ændringer i eksisterende anlæg, der har betydning for støjen. Retningslinjerne omfatter også vibrationer, når Miljøstyrelsens vejledninger omfatter dette. Retningslinjerne omfatter støjfølsom anvendelse. Det er f.eks. boliger og rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig administration og serviceerhverv. Veje Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, andelen af tunge køretøjer, hastigheden, vejbelægning, dæk m.m. og lader sig ikke eller kun vanskeligt regulere, når vejen først er anlagt. Det er derfor vigtigt, at der allerede i planlægningsfasen tages højde for støjen. Ved planlægning i landzone af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområderne ikke overstiger 55 db. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 60 db, og for rekreative områder i det åbne land 50 db. Ved planlægning af nye vejanlæg i landzone skal det tilstræbes, at de samme støjgrænser kan overholdes i eksisterende eller planlagte områder til boligformål og anden støjfølsom anvendelse. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning om Trafikstøj i boligområder. Jernbaner Som for veje er det også i forbindelse med jernbaner vigtigt, at man i planlægningsfasen sikrer, at der ikke opstår støj- og/eller vibrationsproblemer. Ved planlægning i landzone af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende jernbaneanlæg skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområderne ikke overstiger 60 db. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 65 db, mens den for rekreative områder i det åbne land er 55 db. Ved planlægning i landzone af nye jernbaneanlæg skal det tilstræbes, at de samme støjgrænser kan overholdes i eksisterende eller planlagte om råder til boligformål. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledninger om Beregning af støj fra jernbaner og Støj og vibrationer fra jernbaner. Støjende fritidsanlæg Støjende fritidsanlæg opdeles i flyvepladser, motorsportsbaner, skydebaner og andre støjende fritidsanlæg. Andre støjende fritidsanlæg omfatter f.eks. modelflyklubber, vandskibaner og festivalpladser. Støj og andre miljøforhold omkring en del af de støjende fritidsanlæg reguleres igennem miljøgodkendelser. Side 65

66 14. Støj Området er omfattet af Miljøstyrelsens vejledninger om Støj fra flyvepladser, Støj fra motorsportsbaner, Skydebaner, samt Beregning og måling af støj fra skydebaner. Lokalisering af nye støjende fritidsanlæg er desuden omfattet af retningslinjerne for arealer til fritidsformål. Forsvarets anlæg Forsvarets anlæg omfatter bl.a. øvelsesområder og skydeterræner samt skydebaner. Omkring anlæggene er der fastsat beskyttelseszoner, som er beregnet ud fra de aktiviteter, der foregår på områderne. Afskydningsområdet ved Tune har et aktivitetsniveau, som ikke giver en beskyttelseszone. Virksomheder Etablerede virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den periode, som en miljøgodkendelse gælder. Derudover er de generelt ikke sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse. For at undgå sådanne konflikter er der udformet en retningslinje, der sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder kan overholdes i de støjfølsomme områder. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledninger om Ekstern støj fra virksomheder, Måling af ekstern støj fra virksomheder, Beregning af ekstern støj fra virksomheder og Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Roskilde Lufthavn Støjproblemerne omkring Roskilde Lufthavn må ikke øges. Kommuneplanens retningslinje 14.5 fastsætter derfor begrænsninger for etablering af støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonerne. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/ Støj fra flyvepladser, der omfatter både flyvepladser og lufthavne. I 2003 blev der igangsat et regionplantillæg med VVM-redegørelse for Roskilde Lufthavn med henblik på at vurdere mulighederne for at udvide lufthavnen. Udvidelsen blev vedtaget af HUR, men er siden blevet underkendt i Naturklagenævnet som følge af en procedurefejl. Sagen om udvidelsen er i bero, men ikke afsluttet. beregningsmetoder. En eventuel udvidelse af lufthavnen vil føre til en ændret udstrækning af støjkonsekvensområdet som følge af den ændrede flytrafik og forbedrede beregningsteknikker i dag. I retningslinjen vedrørende støjkonsekvensområdet ved Roskilde Lufthavn fastlægges, at der som hovedregel ikke kan gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse indenfor 55 db-kurven og indenfor området med særlige restriktioner. Boligbebyggelse omfatter i den forbindelse f.eks. eksisterende lokalplanlagte landsbyer i landzone og ønsker om udlæg af ny boligbebyggelse i landzone. Landzonelokalplaner skal i lighed med lokalplaner i byzone indeholde bestemmelser om etablering af afskærmende foranstaltninger. Lovgrundlag Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, bekendtgørelse nr af 13. december 2006 med senere ændringer. Trafikstøj i boligområder, Miljøstyrelsens vejledning nr Beregning af støj fra jernbaner, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, Støj og vibrationer fra jernbaner, Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, Støj fra flyvepladser, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, Støj fra motorsportsbaner, Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, Skydebaner, Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, Beregning og måling af støj fra skydebaner, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, Ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, Måling af ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, Beregning af ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december 2006 (VVM-bekendtgørelsen). Det eksisterende støjkonsekvensområde er beregnet ud fra den trafik, der blev planlagt ved etableringen i 1973 og med daværende Side 66

67 Side 67