Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå

Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Fase 1. Teknisk analyse September 2007

Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Ringsted Kommune Rønnedevej 9 4100 Ringsted Watertech a/s Algade 52 DK-4000 Roskilde Tlf.: +45 4638 1970 Fax: +45 4638 1979 Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå (2. rev. udg.) Dato: Seneste revision: 29-11-2007 Sags nr.: 5.50.2012 Nøgleord: Vandrammedirektiv, vandplan, vandløbskvalitet, vandkvalitet, naturkvalitet, rekreative værdier, idefase, miljømilliard Filnavn: Rapport.doc Udarbejdet af: Henning Hjuler, Kasper Rasmussen, Casper Szilas Kvalitetssikret af: Christian Thirup

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Formål... 2 1.3 Fremgangsmåde... 3 2 Projektområdet... 4 2.1 Generelt... 4 2.1.1 Afgrænsning... 4 2.1.2 Ringsted Å... 4 2.1.3 Natur og landskab... 5 2.2 Historie... 6 2.3 Planforhold og udpegninger... 7 2.3.1 Boligområder... 7 2.3.2 Spildevandsplan... 8 2.3.3 Drikkevandsinteresser... 8 2.3.4 Skovrejsning... 9 2.3.5 SFL-område og MVJ-aftaler... 10 2.3.6 Vådområdeudpegning... 11 2.4 P-følsomme arealer og nitratklasser... 12 2.5 Ejerforhold... 12 3 Suså-systemet... 14 3.1 Baggrund... 14 3.2 Vandføring... 14 3.3 Vandkvalitet... 14 3.4 Indholdet af næringssalte... 15 3.5 Tidligere strækningregistreringer, naturværdier og påvirkning... 15 3.5.1 Suså, strækning 1... 16 3.5.2 Suså, strækning 2... 16 3.5.3 Suså, strækning 3... 16 3.5.4 Suså, strækning 4... 16 3.5.5 Suså, strækning 5... 16 3.5.6 Suså, strækning 6... 17 3.5.7 Suså, strækning 7... 17 3.5.8 Suså, strækning 8... 17 3.5.9 Suså, strækning 9... 17 3.5.10 Øvrige strækninger nedstrøms Tystrup Sø... 17 3.5.11 Ringsted Å og Høm Lilleå... 18 3.6 Søerne... 18 3.6.1 Haraldsted Langsø og Haraldsted Lillesø ( Tivolisøen )... 18 3.6.2 Gyrstinge Sø... 21 3.6.3 Gørlev Sø... 21 3.6.4 Tystrup-Bavelse Sø... 21 3.7 Sammenfatning... 22 3.7.1 Susåen... 22 3.7.2 Søerne... 22

4 Ringsted Å og Høm Lilleå... 23 4.1 Generelt... 23 4.1.1 Fysisk indeks... 23 4.1.2 Hydrauliske forhold... 24 4.1.3 Vandkemiske forhold... 24 4.2 Besigtigelse af Ringsted Å og Høm Lilleå... 25 4.2.1 Fysisk vandløbsindeks... 26 4.3 Strækning 1: Gyrstinge Sø Gørlev Sø... 27 4.3.1 Fysisk indeks... 28 4.3.2 Vurdering af vandløbskvalitet... 28 4.3.3 Anbefalinger... 29 4.4 Strækning 2: Gørlev Sø Tivolisøen... 30 4.4.1 Fysisk indeks... 32 4.4.2 Vurdering af vandløbskvaliteten... 32 4.4.3 Anbefalinger... 33 4.5 Strækning 3: Tivolisøen - Holbækvej... 34 4.5.1 Fysisk indeks... 36 4.5.2 Vurdering af vandløbskvalitet... 36 4.5.3 Anbefalinger... 36 4.6 Strækning 4: Holbækvej Motorvej... 37 4.6.1 Fysisk Indeks... 38 4.6.2 Vurdering af vandløbskvaliteten... 38 4.6.3 Anbefalinger... 39 4.7 Strækning 5: Motorvej E20 Have Møllevej... 40 4.7.1 Fysisk indeks... 42 4.7.2 Vurdering af vandløbskvaliteten... 42 4.7.3 Anbefalinger... 43 4.8 Strækning 6: Have Møllevej Sorøvej... 44 4.8.1 Fysisk indeks... 45 4.8.2 Vurdering af vandløbskvaliteten... 45 4.8.3 Anbefalinger... 45 4.9 Strækning 7: Sorøvej B2-stræk slut... 46 4.9.1 Fysisk indeks... 47 4.9.2 Vurdering af vandløbskvaliteten... 47 4.9.3 Anbefalinger... 48 4.10 Strækning 8: B3-stræk start Høm Møllevej... 48 4.10.1 Fysisk indeks... 50 4.10.2 Vurdering af vandløbskvaliteten... 50 4.10.3 Anbefalinger... 50 4.11 Strækning 9: Høm Møllevej B2-stræk slut... 51 4.11.1 Fysisk indeks... 52 4.11.2 Vurdering af vandløbskvalitet... 52 4.11.3 Anbefalinger... 53 4.12 Strækning 10: B3-stræk start Englerupvej... 54 4.12.1 Fysisk indeks... 56 4.12.2 Vurdering af vandløbskvalitet... 56 4.12.3 Anbefalinger... 56 4.13 Strækning 11: Englerupvej Suså... 57

4.13.1 Fysisk indeks... 60 4.13.2 Vurdering af vandløbskvalitet... 60 4.13.3 Anbefalinger... 60 4.14 Strækning 12: Vognsbæk... 61 4.14.1 Anbefalinger... 62 4.15 Strækning 13: Høm Lilleå, Adamshøjvej - Haslevvej... 63 4.15.1 Fysisk indeks... 65 4.15.2 Vurdering af vandløbskvalitet... 65 4.15.3 Anbefalinger... 65 4.16 Strækning 14: Høm Lilleå, Haslevvej Rensningsanlæg... 65 4.16.1 Fysisk indeks... 68 4.16.2 Vurdering af vandløbskvalitet... 68 4.16.3 Anbefalinger... 69 4.17 Strækning 15: Høm Lilleå, Rensningsanlæg Ringsted Å... 69 4.17.1 Fysisk indeks... 71 4.17.2 Vurdering af vandløbskvalitet... 71 4.17.3 Anbefalinger... 72 4.18 Sammenfatning... 72 5 Naturforhold og rekreative værdier... 75 5.1 Generelt... 75 5.2 Fugleliv... 76 5.3 Botaniske registreringer... 76 5.4 Arealanvendelse og 3-arealer... 77 5.5 Rekreative værdier... 80 5.6 Sammenfatning... 80 6 Oversigt over mulige projekter og tiltag... 82 6.1 Vandløbskvalitet... 82 6.2 Sø- og vandløbskemi... 83 6.3 Naturforhold... 84 6.4 Rekreative muligheder... 84 Tabeloversigt Figuroversigt Tabel 4-1. Forhold mellem målsætning og fysisk vandløbskvalitet... 23 Tabel 4-2. Tabellen viser de enkelte strækninger samt deres længde i meter og faldgradienten i promille. Faldgradienten er på strækning nr. 1-4 beregnet ud fra vandløbsregulativet /16/, mens tallene i parentes er beregnet ud fra højdeangivelser på et topografisk kort, og de er derfor cirka-værdier.... 26 Tabel 5-1. Arealanvendelse i projektområdet.... 77 Tabel 5-2. Oversigt over lokalitets-id., arealtype og beregnet strukturindeks (se beliggenhed på Bilag 10).... 79 Figur 2-1. Projektområdet.... 4

Figur 2-2. Vandføringsdata for Ringsted Å ved Vrangstrup.... 6 Figur 2-3. Boligområder vest og syd for Ringsted (kilde /6/)... 7 Figur 2-4. Skovrejsningsområder (skovrejsning er mulig i ikke-skraverede områder)... 10 Figur 2-5. SFL-områder og eksisterende MVJ-aftaler... 11 Figur 2-6. Placering af potentielle vådområder.... 12 Figur 2-7. Ejerforhold.... 13 Figur 3-1. Totalfosfor og totalkvælstof i Haraldsted Langsø.... 19 Figur 3-2. Sigtedybden i Haraldsted Lillesø fordelt over året (kilde: Finn Lystrup, Ringsted Produktionshøjskole).... 20 Figur 4-1. På kortet ses Strækning 1, Gyrstinge Sø Gørlev Sø. Strækningen omfatter registreringspunkt 1 til 21 begge inkl... 27 Figur 4-2. Billedet til venstre viser et typisk stræk af Ringsted Å mellem Gyrstinge Sø og Gørlev Sø. Til højre ses stemmeværket ved Gyrstinge Sø.... 28 Figur 4-3. På kortet ses strækning 2, Gørlev Sø Tivolisøen. Strækningen omfatter registreringspunkt 22 til 44 begge inkl.... 31 Figur 4-4. På billedet til venstre ses et strømrigt parti lige nedstrøms tilløbet omkring midt på strækning 2. Til højre ses et typisk stræk med lav strømhastighed og blød bund.... 32 Figur 4-5. På kortet ses strækning 3, Tivolisøen Holbækvej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 45 til 66 begge inkl.... 34 Figur 4-6. På billedet til venstre ses Ringsted Å umiddelbart nedstrøms Gørlev Sø der svagt anes i baggrunden. Billedet t.h. viser broen og vandmåleren ved registreringspunkt nr. 63... 35 Figur 4-7. På kortet ses Strækning 4, Holbækvej Motorvejen. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 67 81 begge inkl.... 37 Figur 4-8. Billedet til venstre viser den meget regulerede nedre del af strækning 4. I midten ses den øvre del af strækningen med en del udhængende træer. Til højre ses en suder på leg. Bemærk de store mængder trådalger... 38 Figur 4-9. På kortet ses strækning 5, Motorvej E20 Have Møllevej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 82 til 105 begge inkl... 41 Figur 4-10. På fotoet til venstre ses et typisk strækningsudsnit fra Torpet Mose. Til højre ses afslutningen på strækning 5. Bemærk fiskeplatformen.... 42 Figur 4-11. På kortet ses strækning 6, Have Møllevej Sorøvej. Strækning omfatter registreringspunkt 106 til 117 begge inkl.... 44 Figur 4-12. På billedet til venstre ses broen ved Have Møllevej. På billedet til højre ses broen over Sorøvej. Bemærk rørudløbet i venstre side... 45 Figur 4-13. På kortet ses strækning 7, Sorøvej B2-stræk slut. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 118 til 137 begge inkl... 46 Figur 4-14. På billedet til venstre ses strækningens start ved Korsvad Bro. I midten ses et af flere rørudløb på strækningen. Til højre ses et strækningsudsnit med god variation og frisk strøm.... 47 Figur 4-15. På kortet ses strækning 8, B3-stræk start Høm Møllevej. Strækningen omfatter registreringspunkt 138 til 148 begge inkl... 49

Figur 4-16. På billedet til venstre ses et typisk stræk fra engene opstrøms Høm Møllesø. Bemærk åkande og dunhammer. T.H. ses Ringsted Å lige opstrøms opstemningen ved Høm Møllevej... 50 Figur 4-17. Kortet viser strækning 9, Høm Møllevej B1-stræk slut. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 150 til 170 begge inkl... 51 Figur 4-18. På billedet til venstre ses opstemningen ved Høm Møllevej inkl. fisketrappen der anes i venstre side. I midten ses Høm Lilleå's udløb i Ringsted Å. T.h. ses et typisk stræk med en bræmme af bjørneklo hele vejen op langs åen.... 52 Figur 4-19. På kortet ses strækning 10, B3-stræk start Englerupvej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 171 til 194 begge inkl... 54 Figur 4-20. Til venstre ses et typisk langsomt flydende stræk af åen på strækning 10, i dette tilfælde lige nedstrøms jernbanen. I midten ses det omtalte stryg ved Englerup Mølle. Til højre ses Englerup Møllesø fra selve turbineindtaget.... 56 Figur 4-21. Kortet viser strækning 11, Englerupvej Suså. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 195 til 227 begge inkl.... 58 Figur 4-22. På billedet øverst til venstre ses en ørred i strømmen nedstrøms Englerupvej. Bemærk også den store mængde trådalger på stenene. Øverst t.h. ses et af flere problematiske drikkesteder på strækningen. Nederst t.v. ses et eksempel på hvorledes sivene vokser ud i selve vandløbet. Nederst t.h. ses udløbet i Susåen, det er svært at se på billedet, men vandet i Ringsted Å er langt mere brunt og uklart end det i Suså.... 60 Figur 4-23. På billedet til venstre ses et udsnit af strækningen nedstrøms Ømarksvej. Billedet i midten viser rørstyrtet under Ømarksvej hvor der ved vores tilsyn blev registret en større stime aborre samt tre ørreder og en gedde (billede til højre).... 62 Figur 4-24. Kortet viser strækning 13, Adamshøjvej Haslevvej. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 233 til 264 begge inkl... 63 Figur 4-25. På fotoet til venstre ses Høm Lilleå umiddelbart nedstrøms Adamshøjvej. I midten ses et udsnit af åen cirka midt på strækket. T.h. ses Høm Lilleå lige opstrøms Haslevvej. Bemærk de smalle bræmmer.... 64 Figur 4-26. Kortet viser strækning 14, Haslevvej Ringsted Centralrensningsanlæg. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 265 til 310 begge inkl... 66 Figur 4-27. Til venstre ses Høm Lilleå umiddelbart nedstrøms det forurenende tilløb ved Tolstrup. I midten et varieret stræk med god vandløbskvalitet lige øst for Dalgård. T.h. ses hvad der sandsynligvis er en gydebanke brugt af ørred få måneder forinden.... 68 Figur 4-28. På kortet ses Strækning 15, central rensningsanlægget Ringsted Å. Strækningen omfatter registreringspunkt nr. 311 til 331 begge inkl... 69 Figur 4-29. På billedet øverst til venstre ses rørudløbet fra rensningsanlægget samt den lille bæk fra syd. Øverst t.h. ses et eksempel på hvordan åen eroderer brinkerne. Nederst t.v. se et strækningsudsnit hvor bræmmerne er lige smalle nok, pga. åens erodering. Nederst t.h. ses

et eksempel på den store planterigdom der er på strækningen. Her ses primært vandaks.... 71 Figur 5-1. Oversigt over vandrestisystem fra Haraldsted Sø til Høm Mølle (Ringsted Å-stien).... 81

Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Oversigtskort over projektområde Målebordsblade Vandløb og målsætninger Vandløbsstrækninger inklusiv GPS-punkter Fysisk vandløbsindeks Observationer af fugle Botaniske registreringer Planteliste Arealanvendelse 3 arealernes strukturforhold kort 3 arealernes strukturforhold feltskema CD-rom

Resumé Denne rapport er en del af en ådalsplan, der udarbejdes af Watertech for Ringsted Kommune. Det overordnede formål med denne ådalsplan er, at styrke Ringsted Kommunes forvaltningsmæssige grundlag for, at vandrammedirektivets og habitatdirektivets målsætninger kan opfyldes. Dette gøres med primær fokus på Ringsted Å og de tilstødende arealer, dog ikke uden, at der perspektiveres til de øvrige dele af Suså-systemet. Ådalsplanen inddeles i to faser, hvoraf indeværende rapport udgør fase 1. Fase 1 består af en teknisk analyse, der samler eksisterende og nye data med henblik på at vurdere, hvilke type projekter, der vil gavne tilstanden dels i det overordnede Suså-system og dels langs Ringsted Å og Høm Lilleå. Generelt er der fremgang at spore i den økologiske tilstand i Susåsystemet. Dette gælder såvel vandløbet som søerne. Dog har den nedre del af Susåen fortsat en forringet økologisk kvalitet. Det er denne del af systemet, som bl.a. Ringsted Å bidrager til, og derfor vil forbedringer i Ringsted Å også afspejles her, og være med til at forbedre den økologiske kvalitet. I Ringsted Å er der en overvægt af strækninger, hvor de biologiske målsætninger ikke indfries, mens de fysiske forhold de fleste steder lever op til kravene om enten acceptabel eller god fysisk tilstand. Det er sandsynligvis ikke de fysiske forhold, der overordnet set forhindrer, at de biologiske målsætninger indfries. Det er derfor nærliggende at konkludere, at vandkvaliteten er det primære problem i Ringsted Å i forhold til at leve op til de målsætninger, som amtet tidligere krævede, og som langt hen ad vejen også vil være de målsætninger, der skal indfries i forbindelse med de kommende vandplaner. Dette virker også sandsynligt, da vandkvaliteten påvirkes i negativ retning af flere forhold. Først og fremmest får Ringsted Å en stor del af sit vand fra Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, hvilket på flere områder påvirker vandkvaliteten negativt særligt i sommerhalvåret. Derudover er Ringsted Å påvirket af spildevand fra såvel byen som fritliggende ejendomme samt flere tilløb fra regnvandsbassiner, rensningsanlæg og industriområder. Slutteligt består store dele af oplandet af intensivt dyrkede arealer, hvilket medfører en forøget tilførsel af næringssalte m.m. til vandløbet. På baggrund heraf virker det oplagt, at en forbedring af vandkvaliteten langt hen af vejen vil være nøglen til at indfri målsætningerne. Derfor anbefales flere tiltag, der har til formål at forbedre vandkvaliteten i Ringsted Å, og derfor også kvaliteten af det vand der ledes videre til den øvrige del af Suså-systemet. Der anbefales dog også flere tiltag, der har til formål at forbedre de fysiske forhold, da disse særligt på den øvre del af Ringsted Å ikke er gode nok.

Antallet af 3 områder i og omkring ådalen samt opgørelser over flora og fugle indikerer, at ådalen er opholds- og hjemsted for en række sjældne og almindelige dyre- og plantearter. En del af arealerne synes at være truet som følge af ringe strukturelle forhold, der hindrer opretholdelsen og forøgelse af naturkvaliteten. Der er derfor behov for en mere overordnet og koordineret pleje med især afgræsning af de lysåbne engområder samt beskyttelse af de truede vandhuller. Dertil kommer, at der bør gøres en samlet og samtidig indsats overfor invasive plantearter for at hindre yderligere spredning. I den forbindelse fremhæves bjørneklo som værende et meget omfattende problem i ådalen. De rekreative muligheder omkring Ringsted Å er allerede gode tæt ved byen, men kan udbygges med f.eks. fugletårn og isætningssted for mindre både. Derudover bør det nuværende stisystem udvides og kombineres med informationstavler, der informerer gæsterne om ådalens mange naturværdier. En forlængelse af stisystemet fra Høm Mølle til Susåen vil være en stor forbedring i den forbindelse.

1 Indledning 1.1 Baggrund EU s vandrammedirektiv /1/, der trådte i kraft den 22. december 2000, er udmøntet i dansk lovgivning via miljømålsloven, som folketinget vedtog i december 2003. Direktivet og loven fastlægger en ny planlægningsprocedure for hvordan overfladevand og grundvand fremover skal beskyttes og benyttes. Der stilles krav om, at der for hvert vanddistrikt skal laves en vandplan, der gælder i 5 år. Den første vandplan skal udarbejdes inden december 2009 /2/. Forud herfor skal der være udarbejdet en basisanalyse over vanddistriktet og iværksat et overvågningsprogram. Selve vandplanen starter i 2006 med offentliggørelse af et arbejdsprogram for planen. I 2007 offentliggøres en oversigt over de væsentligste problemer indenfor vandforvaltningen, og der igangsættes en idéfase, hvor bl.a. kommunerne kan komme med forslag til vandplanen. Det endelige forslag til vandplan skal derefter fremlægges i slutningen af 2008. Analogt hertil skal i samme periode udarbejdes naturplaner for Natura 2000 områder med henblik på opfyldelse af habitatdirektivets målsætning om at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for visse naturtyper og arter i de udpegede områder /3/. Ringsted Kommune har på denne baggrund ønsket at få udarbejdet en ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå. Ådalsplanen skal primært sikre, at kommunen er på forkant, når de statslige vandplaner skal omsættes til kommunale handleplaner for dette område. Den kommende ådalsplan skal derfor bl.a. understøtte miljømålslovens krav til målopfyldelse i Ringsted Å og Høm Lilleå med fokus på, hvordan vandkvalitet og vandløbskvalitet kan forbedres, samt hvordan naturkvaliteten i og langs åen kan øges. Arbejdet skal samtidigt fokusere på muligheder for at øge den rekreative benyttelse af ådalen med evt. udbygning af stianlæg o.l. Ringsted Å har flere steder et korpus med enge, moser og søer i den vandløbsnære zone, der giver præg af en ådal med vekslende naturtyper. Dette ådalspræg ønsker Ringsted Kommune bevaret og gerne udbygget med våde enge projekter, ekstensiveret arealanvendelse eller andre natur/miljø/rekreative tiltag. Ringsted Kommune har på denne baggrund anmodet Watertech om at udarbejde denne ådalsplan. Watertech s oplæg til opgavens løsning fremgår af /4/. 1

1.2 Formål Det overordnede formål med ådalsplanen er, at planen styrker kommunens forvaltningsmæssige grundlag for, at vandrammedirektivets og habitatdirektivets målsætninger kan opfyldes. Dette skal bl.a. ske gennem en beskrivelse af forslag til tiltag eller projekter, der kan forbedre: vandkvaliteten vandløbskvaliteten naturkvaliteten de rekreative muligheder i og omkring Ringsted Å og Høm Lilleå. Ådalsplanen skal omfatte en: overordnet beskrivelse af Suså-systemet samt en statusbeskrivelse af vandløbs- og naturforhold samt rekreative værdier i og omkring Ringsted Å og Høm Lilleå beskrivelse og prioritering af tiltag og projekter, der kan forbedre forholdene, herunder deres forventede pris og effekt Det er hensigten, at ådalsplanen skal udgøre et godt grundlag for Ringsted Kommunes bidrag til vandrammedirektivets idéfase, som løber fra og med juni 2007 og året ud. Ringsted Kommune har desuden ønsket, at der i ådalsplanen skal være fokus på synlige projekter i ådalen, som samtidig har gode muligheder for at opnå tilskud fra statslige puljer samt, at lodsejere i området medinddrages i arbejdet for at forbedre forholdene. 2

1.3 Fremgangsmåde Arbejdet med ådalsplanen er planlagt gennemført i to faser som beskrevet nedenfor. Denne rapport omhandler fase 1. Fase 1 Fase 1 omfatter en teknisk analyse af tilstanden, herunder: Kortlægning af ejerforhold og planbindinger i ådalen Overordnet tilstand i Suså-systemet Tilstand i Ringsted Å og Høm Lilleå Arealanvendelse og naturtilstand i langs Ringsted Å og Høm Lilleå Formålet med den tekniske analyse er at indsamle eksisterende og nye data med henblik på at vurdere, hvilke typer projekter, der vil gavne tilstanden, dels i det overordnede Suså-system og dels langs Ringsted Å og Høm Lilleå. Som afslutning på fase 1 opstilles nogle foreløbige forslag til tiltag eller projekter, der kan forbedre forholdene i ådalen. I forbindelse med offentliggørelsen af denne rapport er interessenter i ådalen blevet indbudt til et informationsmøde den 13. september 2007. Det tilstræbes, at den dialog, der opstår på dette møde kan opretholdes gennem hele forløbet for at opnå en lokal forankring af de anbefalede tiltag/projekter. Fase 2 I fase 2 arbejdes videre med udarbejdelsen af projektforslag og der foretages en analyse af forslagenes effekt i forhold til vand-, vandløbs- og naturkvaliteten. Der udarbejdes ligeledes et løst prisoverslag for projekterne baseret på erfaringer fra lignende anlæg og mulighederne for eksterne tilskud undersøges. Afslutningsvist foretages en prioritering af projektforslagene. Hvor det er muligt anvendes resultaterne fra denne fase som grundlag for udarbejdelse af evt. ansøgninger om støtte til projekter samt til udarbejdelse af forslag i forbindelse med miljømålslovens idéfase. 3

2 Projektområdet 2.1 Generelt 2.1.1 Afgrænsning Projektområdet er beliggende vest og syd for Ringsted og udgøres af området indenfor å-beskyttelseslinien omkring Ringsted Å og Høm Lilleå samt tilgrænsende 3 arealer. Langs Høm Lilleå inkluderer projektområdet ligeledes den del af åen, som ifølge regionplanen har lempet målsætning. Afgrænsning af området fremgår af nedenstående Figur 2-1 samt af Bilag 1. Projektområde 0 1 kilometer 2 Kommunegrænse Figur 2-1. Projektområdet. 2.1.2 Ringsted Å Ringsted Å er det største tilløb til Susåen og modtager vand fra det centrale Midtsjælland. Længere nedstrøms løber Susåen gennem Tystrup Sø inden udløbet i Smålandsfarvandet via Karrebæk Fjord og Karrebæksminde Bugt. Ringsted Å har sin begyndelse ved dæmningen ved Gyrstinge Sø. Herfra løber åen gennem Gyrstinge Mose og Gørlev Mose til Gørlev Sø, hvorefter åen får bidrag fra den opdæmmede Haraldsted Sø via den såkaldte Tivolisø (Haraldsted Lillesø). Åen løber derefter sydover gennem et relativt intensivt landbrugsområde indtil syd for Vestmotorvejen, hvor åen passerer igennem et større moseområde (Torpet Mose). Herfra gennem græsningsog landbrugsarealer til opstemningen ved Høm Mølle. Ca. 300 m syd for møllen løber Høm Lilleå ud i Ringsted Å. Høm Lilleå udspringer ved en 4

rørlægning og løber syd- og vestpå gennem et intensivt landbrugsområde i et delvist reguleret forløb indtil udløbet i Ringsted Å. Fra tilløbet af Høm Lilleå løber Ringsted Å gennem græsnings- og landbrugsområde til opstemningen ved Englerupgård. Både ved Høm Mølle og ved Englerupgård findes turbineanlæg til elproduktion. Fra Englerupgård løber den stærkt meanderende å gennem overvejende ekstensivt drevne arealer indtil udløbet i Susåen. På hele strækningen fra Gyrstinge til Susåen findes desuden en række mindre tilløb i form af mindre vandløb og afvandingsgrøfter. 2.1.3 Natur og landskab Åen og tilløbene har stor betydning som økologisk forbindelseslinie og som nærrekreativt område på en lang strækning, hvor åen passerer vest om Ringsted. Naturmæssigt indeholder ådalen meget fine botaniske lokaliteter og fungerer som et vigtigt yngle- og fourageringsområde for fugle. Flere steder gennemskæres åen dog af veje og jernbane, der til en vis grad fungerer som barrierer for spredningen af dyr og planter. Ringsted Å veksler i målsætning i gældende regionplan fra Karpefiskevand (B3) til Laksefiskevand (B2). Arealanvendelsen langs åen er domineret af landbrug. Helt vandløbsnært og i eng- og moseområderne er arealanvendelsen generelt mere ekstensiv med flere afgræssede arealer. Landskabsmæssigt udgør Ringsted ådal en markant smeltevandsdal, der forbinder det markante øst-vestgående tunneldalsystem mellem Åmosen og Køge Bugt med tunneldalsystemet mellem Tystrup Sø og Præstø. Smeltevandsdalen gennemskærer en moræneflade dannet i slutningen af sidste istid. Jordtyperne i selve ådalen er varierede, men består overvejende af lerblandet sandjord, sandblandet lerjord samt i de lavere liggende områder af humusjord. På de højere liggende landbrugsarealer er jordtypen primært sandblandet lerjord og lerjord. Vandføringen i Ringsted Å varierer meget hen over året. Som det fremgår af nedenstående figur af vandføringen i 2002 og 2003 ved Ringsted Å s udløb i Susåen (Vrangstrup), er sommervandføringen meget lav i forhold til i vinterhalvåret. 5

Vandføring ved Vrangstrup 12 10 2002 2003 8 m3/s 6 4 2 0 1 22 43 64 85 106 127 148 169 190 211 232 253 274 295 316 337 358 Figur 2-2. Vandføringsdata for Ringsted Å ved Vrangstrup. 2.2 Historie Historisk set er der sket store forandringer langs Ringsted Å samt i oplandet til åen. Målebordsbladene fra 1892-93 udgør et godt grundlag for en analyse af de seneste ca. 110 års ændringer. Hvis man kigger på målebordsbladene (Bilag 2) ses, at oplandet allerede på dette tidspunkt var domineret af landbrugsdrift. Mange moser og vådområder er drænede og der eksisterer et udbredt system af afvandingsgrøfter, der transporterer drænvand fra landbrugsarealerne til åen. En lang række af disse grøfter eksisterer stadig i dag som grøfter og rørlagte dræn. Høm Lilleå havde allerede for 110 år siden sit nuværende forløb og bar også dengang præg af at være en afvandingskanal. Ringsted Å er i perioden reguleret og udrettet flere steder, f.eks. gennem Gyrstinge Mose, nedstrøms fra Gørlev Sø samt i området nord for motorvejen. Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø er i perioden blevet inddæmmet, hvilket bl.a. har skabt Tivolisøen. Ud over de nuværende vandmøller eksisterede dengang ligeledes en vandmølle hvor åen krydser Have Møllevej. På 4-cm kortet fra 2004 (Bilag 1) ses, at der i perioden siden 1893 er skabt en række søer i Gørlev Mose og Torpet Mose, sandsynligvis efter tørveskæring under 2. verdenskrig. Arealanvendelsen er sandsynligvis gået fra, at alle ånære arealer blev opretholdt som afgræssede enge til en delvis dræning og opdyrkning af de bedste jorder. Sidbundssignaturen på målebordsbladet har dog en overraskende lighed med det nuværende kort, hvilket kan tyde på at ådalspræget og arealanvendelsen i det store hele er opretholdt gennem de seneste ca. 100 år. 6

Landsbyerne har omtrent samme omfang som dengang, mens der er sket store forandringer i størrelsen af Ringsted, både syd, nord og øst for byen. Dertil kommer bygningen af motorvejen samt jernbanen mod Næstved som de største trafikale ændringer. 2.3 Planforhold og udpegninger Der eksisterer en række planforhold og udpegninger i projektområdet, som kan have betydning for ådalens fremtidige udvikling og muligheder for forbedring af vandmiljøet. Planforholdene fremgår af Regionplan 2005-2016 /5/, forslag til Kommuneplan 2005-2016 /6/, lokalplaner samt øvrige planer som f.eks. spildevandsplan og vandforsyningsplan. De vigtigste forhold i relation til denne opgave er gennemgået nedenfor. 2.3.1 Boligområder I forslag til Kommuneplan 2005-2016 fremgår, at boligområdet ved Klosterparken påtænkes udbygget i nordvestligt retning, men at der stadig friholdes betydelige arealer ned mod ådalen til rekreative formål. Det samme er gældende for området syd for jernbanen (Figur 2-3). Det må derfor forventes, at det dyrkede landbrugsareal mellem åen og byen med tiden overgår til en mere ekstensiv arealanvendelse. På længere sigt påtænkes ligeledes udlægning af boligområder vest for åen omkring landsbyen Torpet. Dette vil i givet fald medføre en yderligere ekstensivering af landbrugsarealerne mellem Torpet og åen. Den planlagte boligudbygning i Ringstedområdet forventes at øge kravet om rekreative muligheder i ådalen. Figur 2-3. Boligområder vest og syd for Ringsted (kilde /6/). 7

2.3.2 Spildevandsplan Ringsted Kommunes spildevandsplan fra 2005 indeholder en beskrivelse af en omfattende sanering og udbygning af kloaknettet i kommunen samt en plan for forbedret spildevandsrensning i det åbne land for ejendomme udenfor kloaknettet /7/. Hensigten med saneringen og udbygningen er at opfylde målsætningerne for søerne, idet spildevandet fra sammenhængende bebyggelse afskæres fra bl.a. Haraldsted og Gyrstinge søer samt at fosfortilførslen til Tystrup Sø reduceres mest muligt. Samtidig er det målet at tilgodese hensynet til fremtidig grundvandsindvinding og beskyttelsen af grundvandet. Tidsfølgen for kloakeringen er først at tilslutte alle ejendomme, som ligger tæt op ad eksisterende kloak-oplande eller afskærende ledninger. Dernæst er prioriteringen knyttet geografisk til vandløbsoplande, hvor oplandet til Haraldsted og Gyrstinge Sø er det første område, der kloakeres. Herefter kloakeres i nævnte rækkefølge oplandet til Ringsted Å med tilløb, Suså med tilløb og i sidste periode opsamling af resten, som bl.a. er oplandet til Slimminge å, Langvad å og Køge å. Der er tilslutningspligt for alle ejendomme, der er omfattet af kloakoplandet. Det er planlagt, at forbedring af spildevandsudledningen fra ejendomme i det åbne land uden for offentlig kloakering sker i perioden 2016-2020. Der vil i denne periode blive udstedt påbud om forbedret rensning til de enkelte ejendomme. Ejendomme med helårsbeboelse vil sammen med påbudet modtage et tilbud om at blive kontraktligt medlem af kloakforsyningen. Medlemskab indebærer, at kloakforsyningen står for forbedring af spildevandsrensningen ved at etablere og drive et enkeltmandsanlæg på ejendommen (typisk nedsivningsanlæg eller minirenseanlæg). Der er derfor udsigt til, at der inden for en overskuelig årrække sker en væsentligt reduktion i spildevandsbidraget af N, P og organisk stof fra oplandet til Ringsted Å og Høm Lilleå. Derved kommer der øget fokus på det diffuse næringsstofbidrag, der med tiden vil kunne udgøre en større og større andel. 2.3.3 Drikkevandsinteresser En del af projektområdet indgår i Ringsted indsatsområde, hvor der i øjeblikket udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. Ringsted Kommunale Vandforsyning indvinder vand fra en række boringer beliggende i ådalen vest for byen samt syd for byen i området langs Høm Lilleå. Især er vandføringen i Høm Lilleå i en vis udstrækning præget af indvindingen i området. Boringerne er overvejende filtersat i dybtliggende kalkmagasiner. 8

Det er sandsynligt, at indsatsplanen for grundvandsbeskyttelsen vil lægge op til aktiviteter, der tilstræber en ekstensivering af arealanvendelsen i områder med høj grundvandsdannelse samt at indvindingen afpasses hensynet til overfladvandsforekomsterne. 2.3.4 Skovrejsning Det meste af ådalen er udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket. Skovrejsningsområder findes i området vest og nord for Benløse samt øst for Ringsted (Figur 2-4) (OBS: Skovrejsningstemaet er fra Regionplan 2001 og kan være forældet, nyere oplysninger var ikke tilgængelige på www.arealinfo.dk). Ringsted Kommune er netop indgået i et samarbejde omkring etablering af et nyt skovområde ved Benløse. Skoven etableres primært for at forbedre friluftsmulighederne i Ringsted Kommune, og for at sikre grundvandet i området samt vandkvaliteten i Haraldsted Sø lige nord for projektområdet. Ringsted Kommune bidrager bl.a. til parkeringspladser, bålpladser, lejrpladser, fugletårn, borde og bænke. Skovrejsningsprojektet vil givetvis have en langsigtet positiv effekt på næringsstofafstrømning fra landbrugsarealerne samt for naturforholdene og de rekreative muligheder. Flere oplysninger om tilskud til offentlig og privat skovrejsning kan ses på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside (www.sns.dk). 9