Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding
Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst. v/kontorchef Christian Harsløf, KL. 10.00 11.25 Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed hvad siger loven og hvor går det ofte galt? Kommunerne udfører opgaver som en del af et samlet sundhedsvæsen. En række af disse opgaver er underlagt reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Delegation, hvor en læge overdrager en opgave til en medhjælp, er en praktisk foranstaltning, der sikrer, at opgaverne lokalt kan varetages på den mest hensigtsmæssige måde. Sundhedsstyrelsen stiller i gældende lovgivning en række krav, som skal efterleves, når man delegerer opgaver. Det gælder både for den, der delegerer en opgave og for den, opgaven delegeres til (medhjælpen). Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for medhjælpen i kommunerne. Og Sundhedsstyrelsen kan udstede påbud og forbud, såfremt gældende lovgivning ikke overholdes. v/konstitueret enhedschef for Sundhedsstyrelsen Anne-Marie Vangsted samt overlæge Bente Møller, Sundhedsstyrelsen 11.25 11.50 Ledelsens værktøjskasse hvordan håndterer ledelsen delegation? Hvordan håndterer ledelsen konkret de krav, der følger af reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed? Hvilke værktøjer kan ledelsen anvende i forhold til den konkrete delegationsopgave? Og hvilke værktøjer kan ledelsen tage i brug i forhold til de særlige rammedelegationer, der knytter sig til undersøgelsesopgaver rettet mod en gruppe af patienter, der ofte har mere komplekse pleje- og behandlingsbehov? Rammedelegationer er bl.a. nødvendige for, at kommunerne mest fleksibelt kan varetage nye og mere komplekse sygeplejefaglige opgaver i fx akutfunktioner. v/områdechef Susanne Sejer, Aarhus Kommune og chefkonsulent Karen Marie Myrndorff, KL 11.50 13.00 Frokost (og besøg i udstillerområdet). 13.00 13.50 1. runde af sessioner. 13.50 14.10 Pause (og besøg i udstillerområdet). 14.10 15.00 2. runde af sessioner. 15.00 15.20 Pause (og besøg i udstillerområdet). 15.20 15.50 Her går ledelsen forrest! Den nye sygehusstruktur skaber nye muligheder for samarbejde i det nære sundhedsvæsen bl.a. forankret i og omkring de nye sundhedshuse, som opføres rundt om i landet, herunder i Holstebro. Et sundhedshus er et nært sundhedstilbud med et stærkt fundament hos både kommune, almen praksis og region og forudsætter koordination, informationsudveksling og kommunikation mellem parterne. Hør, hvordan
Holstebro Kommune arbejder med ledelsesforankret styring i den nye struktur, kommunen er ved at opbygge med Region Midtjylland, hvor samarbejde og delegation er helt centralt, hvis kabalen skal gå op. v/direktør Anders Kjærulff, Kultur og Sundhed, Holstebro Kommune. 15.50 16.00 Afslutning v/kontorchef Christian Harsløf, KL.
Sessioner Session 1: Tværsektorielt samarbejde om intravenøs behandling Den kommunale hjemmesygepleje varetager i stigende grad pleje og behandling af patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Sygehusets læger har derfor i visse situationer, fx i forbindelse med intravenøs behandling, fortsat ansvaret for patienten og for at udarbejde den fornødne ordination og instruks vedrørende den enkelte patient. Det stiller særlige krav til samarbejde. På sessionen kan du høre om, hvordan Holstebro Kommune samarbejder med Hospitalsenhed Vest om varetagelse af intravenøs væske og antibiotika til patienter med fx dehydrering eller infektioner. v/sygeplejechef Merete Kjærsgaard Kristensen, Holstebro kommune og kvalitetskonsulent Else Rose Hjortbak, Hospitalsenheden Vest. Session 2: Samarbejde med praktiserende læger om delegation Den kommunale hjemmesygepleje leverer en række indsatser ordineret af en læge. Den behandlingsansvarlige læge, fx alment praktiserende læge, tager stilling til den specifikke behandling af den konkrete patient og er derfor forpligtet til at sikre, at ordinationen er klar og entydig. Den kommunale hjemmesygepleje varetager også undersøgelser, som ikke er specifik behandling. Sådanne undersøgelser skal ordineres af en læge inden for samme organisation som plejepersonalet, fx den lokale praksiskonsulent. På sessionen kan du høre, hvordan Varde Kommune samarbejder med praktiserende læger og praksiskonsulenter om varetagelse af delegeret virksomhed. v/sundhedschef Kirsten Enevoldsen Myrup, Varde Kommune og praktiserende læge Anette Buch Partsch, Jacobilægerne Session 3: Brug af kompetenceprofiler og rammedelegation ved udvalgte undersøgelsesopgaver I plenum præsenteres værktøjer, kommunerne kan anvende i forhold til varetagelse af den konkrete delegationsopgave og i forhold til de særlige rammedelegationer. På denne session går vi mere i dybden med de konkrete værktøjer præsenteret i plenum. Vi ser på, hvordan kompetenceprofiler kan anvendes som ledelsesværktøj og vi ser på, hvordan ledelsen med udgangspunkt i kompetenceprofilerne kan planlægge kompetenceudviklingsstrategier. Vi viser også eksempler på rammedelegationsinstrukser og giver ideer til, hvordan de udvikles i samarbejde med lægerne og til, hvordan de anvendes i praksis. På sessionen sætter vi endelig fokus på ledelsens tilsynsforpligtelse både i forhold til egne institutioner og i forhold til evt. private leverandører af hjemmesygepleje. v/sundhedskonsulent Margrethe Riddersholm, Varde Kommune, områdechef Susanne Sejr, Aarhus Kommune og fagkonsulent Pernille Bæklund, Frederiksberg Kommune. Session 4: Sundhedsfaglige indsatser i socialfaglige botilbud Sociale botilbud er bl.a. rettet mod personer med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Det er personer, som i gennemsnit har et større forbrug af lægemidler end resten af befolkningen. På de sociale botilbud bliver medicinhåndteringen oftest varetaget af ikke-sundhedsfagligt personale. Det er lægens ansvar at ordinere medicin til beboere på de sociale botilbud. Lægen kan i den forbindelse vælge at delegere behandling med medicin til plejepersonalet. Det er botilbuddets ledelses ansvar at plejepersonalet er instrueret og oplært i medicinhåndteringen. På sessionen kan du høre om, hvordan Tønder Kommunes Psykiatri- og Handicapområde gennem kompetenceudvikling og medicinkursus til det pædagogiske personale har styrket kvaliteten i medicinadministration på de sociale botilbud. v/sygeplejerske Christina Iwang Søndergård, Tønder Kommune. Session 5: Fælles medicinkort Medicinhåndtering er et af de områder, hvor kommunerne gennem mange år har arbejdet efter lægelig ordination i henhold til reglerne om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Det er også et område, der undertiden har været udsat for kritik. Med indførelsen af det fælles medicinkort bliver den kommunale håndtering af delegation af forbeholdt virksomhed imidlertid langt mere transparent end tidligere. Hvad
kan din kommune gøre for at få styr på delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed? På sessionen kan du høre de første kommuners erfaring med at håndtere delegation af forbeholdt virksomhed i forbindelse med indførelse af det fælles medicinkort. v/udviklingssygeplejerske og projektleder (Fælles Medicin Kort) Kirsten Damgaard, Aalborg Kommune.
Praktiske oplysninger Tid og sted: Den 10. november 2014 på Hotel Comwell i Kolding. KL afholder primo 2015 en opfølgningsdag, hvor én repræsentant pr. deltagende organisation ved konferencen d. 10. november kan tilmelde sig. Yderligere information om opfølgningsdagen vil blive sendt til konferencedeltagerne senere på året. Målgruppe: Konferencen er primært rettet mod ledere og udviklingsmedarbejdere i kommunerne. Konferencen er også relevant for interessenter og sundhedsvæsenets øvrige aktører, bl.a. sygehuse og praktiserende læger, der samarbejder med kommunerne om delegation. Deltagergebyr: Kr. 2.200,- ekskl. moms. Faktura fremsendes efter konferenceafholdelse og opfølgningsdag. Tilmelding: Tilmelding er bindende og foretages via KL s hjemmeside www.kl.dk/delegation2014. Der er ikke nogen tilmeldingsfrist. Afbud: Skulle du blive forhindret i at deltage, bedes du venligst kontakte Anne Hagen Nielsen, aen@kl.dk, tlf. 33 70 37 20. Du er velkommen til at overdrage din plads til en anden, dog kun efter forudgående aftale. Deltagerliste: Deltagerlisten offentliggøres på www.kl.dk/delegation2014 og vil løbende blive ajourført med nye tilmeldinger. Plancher: Efter konferencen vil du kunne se oplægsholdernes plancher på www.kl.dk/delegation2014 Yderligere information: Konferencens faglige del: Chefkonsulent Karen Marie Myrndorff, kmm@kl.dk, tlf. 33 70 34 89 eller konsulent Jacob Meller Jacobsen, jjc@kl.dk, tlf. 33 70 38 52 Konferencens praktiske del: Anne Hagen Nielsen, aen@kl.dk, tlf. 33 70 37 20 Standområde: Sofie Leth-Møller, slm@kl.dk, tlf. 33 70 37 97 Kommende KL-konferencer på social- og sundhedsområdet: Hvis du ønsker mere information om kommende konferencer på social- og sundhedsområdet, kan du holde øje med arrangementer på KL s hjemmeside: www.kl.dk/sundhed og www.kl.dk/socialservice. Her informeres løbende om både nyheder og konferencer på området. Dato Konference Sted 30. september 2014 KL s Ældrekonference Hotel Comwell Kolding 7. oktober 2014 KL s Misbrugskonference Hotel Comwell Kolding 26. november 2014 KL s Handicap- og Psykiatrikonference Hotel Comwell Kolding 20. januar 2015 KL s Sundhedskonference Hotel Comwell Kolding 28.-29. maj 2015 KL s sociale temamøde Aalborg Kongres og Kultur Center