NOTAT ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 53341-0003 Ref. KNI Energistyrelsens vurdering af udvalgte problemstillinger vedr. vindmøllers tilslutning til elnettet Den 1. juli 1998 I dette notat beskrives og gengives Energistyrelsens generelle vurdering af udvalgte spørgsmål og problemstillinger vedr. bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996 om vindmøllers tilslutning til elnettet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998 (tilslutningsbekendtgørelsen). 1. Hvornår skal betingelserne for nettilslutning være opfyldt? Det fremgår af 13, stk. 1 i tilslutningsbekendtgørelsen, at anmodning om nettilslutning af en vindmølle indsendes til elforsyningsselskabet i det pågældende området med dokumentation for, at betingelserne for tilslutning er opfyldt. Ligeledes fremgår det af 19, stk. 3 i tilslutningsbekendtgørelsen, at vindmøller i visse nærmere beskrevne tilfælde kan tilsluttes til elnettet efter tidligere regler, såfremt der er gennemført en matrikulær arealoverførsel. Energistyrelsen er derfor af den opfattelse, at nettilslutningstilladelse til en ny vindmølle først kan gives, når betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt en vindmølle ønskes opført på et areal, der matrikulært skal overføres til den kommende mølleejers ejendom, kan vindmøllen altså først nettilsluttes når der er gennemført en matrikulær arealoverførsel. Betingelserne for nettilslutning skal være opfyldt såvel ved som under tilslutningen, og eventuelle ændringer i ejerforhold eller andre forudsætninger for vindmøllens tilslutning til elnettet skal indsendes til elforsyningsselskabet i området, jf. 13, stk. 1 og 2. En ejer eller medejer af en vindmølle, som ikke længere opfylder betingelserne for ejerskab, skal afhænde møllen eller de vindmølleandele, som ikke længere kan ejes, inden et år efter ændringen, jf. 13, stk. 2. 2. Kravene i 7, stk. 2 Ifølge 7, stk. 2, 1. pkt. kan en person eje en enkelt vindmølle med større årlig elproduktion end 30.000 kwh, hvis møllen er opstillet på en ejendom, som ejes og bebos af møllens ejer. Det er altså et krav, at man ejer og bebor den ejendom, hvorpå møllen ønskes opstillet.
2 Ifølge Energistyrelsens praksis skal ejendomsbegrebet forstås i overensstemmelse med den matrikulære registrering på grundlag af reglerne i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Ved en ejendom forstås derfor ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge noteringen i matriklen skal holdes forenet. Ved en landbrugsejendom forstås der i overensstemmelse med lov om landbrugsejendomme en ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom. Ud over kravet om at man skal eje og bebo ejendommen, stilles der i 7, stk. 2, 2. pkt. krav om, at vindmøllen skal være opstillet på et grundstykke, som er fysisk sammenhængende med beboelsesarealet, eller på et grundstykke på mindst 1 ha, som indgår i driften af en landbrugsejendom, der bebos af mølleejeren.(grænsen på 1 ha er indført ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998). Bestemmelsen om, at vindmøllen skal være opstillet på et areal, der er fysisk sammenhængende med beboelsesarealet blev indført med bekendtgørelse nr. 679 af 15. juli 1996. Ved kravet om fysisk sammenhængende blev det præciseret, at betingelserne for at eje en vindmølle som person, ikke kan opfyldes ved at få sammatrikuleret en mindre vindmølleparcel med beboelsesejendommen, såfremt vindmølleparcellen ligger adskilt fra beboelsesarealet. Bestemmelsen blev indført på baggrund af, at det ikke var tilsigtet, at der skulle kunne ejes personligt ejede vindmøller opstillet på mindre parceller langt fra beboelsesarealet. Energistyrelsen finder derfor, at det pågældende areal hvor møllen opstilles, skal have en reel sammenhæng med beboelsesarealet. 3. Virksomheders mulighed for at eje en vindmølle fuldt ud Ved vurderingen af, om en virksomhed opfylder betingelserne for at eje en vindmølle fuld ud, skal der efter visse af bestemmelserne foretages en konkret vurdering af hvorvidt bestemmelsen er opfyldt i den pågældende sag. I tilfælde af at der skal foretages en konkret vurdering, er det følgende derfor alene udtryk for en generel vejledning, der kan anvendes i forbindelse med det konkrete skøn. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det er elforsyningsselskabet i det område, hvor vindmøllen ønskes nettilsluttet, der som 1. instans forestår vurderingen af, hvorvidt betingelserne er opfyldt. Ifølge 9 i tilslutningsbekendtgørelsen skal virksomheden have et selvstændigt elforbrug, og virksomheden må ikke have vindmølledrift som erhvervsmæssigt hovedformål. Ved vurderingen af hvorvidt virksomheden har vindmølledrift som erhvervsmæssigt hovedformål, kan der efter Energistyrelsens praksis bl.a. ses på: virksomhedens omsætning i forhold til den kommende omsætning fra den omhandlede vindmølle, virksomhedens investering i bygninger, ejendom og driftsmidler i forhold til virksomhedens investering i vindmøllen, om der er tale om en ny eller igangværende virksomhed,
3 om virksomheden må formodes at fortsætte selv om der ikke gives tilsagn om nettilslutning af en vindmølle. Ifølge 10 i tilslutningsbekendtgørelsen er det en betingelse for at eje vindmøller og vindmølleandele, at virksomheden er beliggende i den kommune, hvor vindmøllen er opstillet. I følge 11, stk. 2 og 3 i nettilslutningsbekendtgørelsen skal vindmøllen være opstillet på en ejendom, der ejes af virksomheden eller - for personligt ejede virksomheder - af virksomhedens indehaver. Såfremt et aktieselskab ønsker at eje en vindmølle, skal vindmøllen således være opstillet på en ejendom, der ejes af aktieselskabet. Efter Energistyrelsens praksis stilles der endvidere krav til selve virksomheden. Begrebet virksomhed er ikke defineret i tilslutningsbekendtgørelsen, men ifølge Energistyrelsens praksis, skal begrebet forstås i overensstemmelse med sædvanlig sprogbrug og anden lovgivning sammenholdt med de formål, som bekendtgørelsen ifølge forarbejderne skal opfylde. Begrebet skal derfor forstås som erhvervsdrivende enheder, der selvstændigt forestår en økonomisk og fysisk aktivitet, adskilt fra anden erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Hertil kommer, at det fremgår af forarbejderne til 10 b i lov om vedvarende energi, at... begrænsning i retten til at etablere vindkraftanlæg vil navnlig være begrundet i ønsket om at undgå, at privates forretningsmæssige formål i hovedsagen skal præge vindkraftudbygningen.... I forbindelse med den konkrete vurdering af hvorvidt der er tale om en virksomhed i tilslutningsbekendtgørelsens forstand, skal det endvidere påses, at reglerne om virksomhedsejede vindmøller ikke benyttes til at omgå reglerne om personligt ejede vindmøller. Ved vurderingen af, om der er tale om en virksomhed i tilslutningsbekendtgørelsens forstand, kan der - ud over ovenstående momenter - ifølge Energistyrelsens praksis bl.a. lægges vægt på: om der udøves erhvervsmæssig beskæftigelse for indehaveren eller ansatte, herunder om virksomheden beskæftiger andre end virksomhedens indehaver, samt hvor mange ansatte virksomhedens regnskaber giver grundlag for, om der udøves en fysisk aktivitet, eller om selskabet funktion er passiv, idet selskabets funktion eksempelvis er at eje driftsmidler for andre, om virksomhedens aktiviteter er adskilt fra indehaverens øvrige aktiviteter, om der er tale om en ny eller igangværende virksomhed. I følge 11, stk. 4 kan en virksomhed, der ejer en vindmølle efter reglen i 11, stk. 2 eller stk. 3, ikke samtidigt eje eller være medejer af andre vindmøller.
4 Hvis en person ejer eller driver en eller flere personligt ejede virksomheder på sin ejendom, kan der alene tilsluttes én vindmølle efter 7, stk. 2, 11, stk. 2 eller 11, stk. 3. Dette fremgår af 11 a, stk. 1. En person, der ejer eller driver en eller flere personligt ejede virksomheder, kan ikke samtidigt eje en vindmølle efter 7, stk. 2 og vindmølleandele efter 11, stk. 1. En sådan person kan endvidere ikke samtidigt eje en vindmølle efter 11, stk. 2 eller 11, stk. 3 og vindmølleandele efter 7, stk. 1. Dette fremgår af 11 a, stk. 2. 4. 19, stk. 3 19, stk. 3 i tilslutningsbekendtgørelsen bestemmer, at i tilfælde, hvor der er gennemført en matrikulær arealoverførsel, kan vindmøller uden tidsbegrænsning tilsluttes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 838 af 7. oktober 1992, hvis betingelserne i 3 i bekendtgørelse nr. 679 af 15 juli 1996 om ændring af bekendtgørelse om tilslutning af vindkraftanlæg til elnettet er opfyldt. Denne regel er ikke ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998, og det er derfor fortsat muligt at tilslutte en vindmølle efter reglerne i bek. nr. 838, såfremt betingelserne i 19, stk. 3 er opfyldt. 3 i bekendtgørelse nr. 679 er en overgangsregel, der fastsætter en tidsmæssig grænse for, hvornår den person, der ønsker at eje en vindmølle, senest skulle have indgået bindende aftale om køb af vindmølleparcellen. 3 fastsætter endvidere en tidsmæssig grænse for, hvornår et dokument om denne aftale senest skulle være indgivet til tinglysning for at være omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 838 af 7. oktober 1992. Her beskrives betydningen af 19, stk. 3 i tre situationer, hvor en vindmølleparcel er sammatrikuleret med en ejendom i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 679, men hvor man nu (altså efter udløbet af fristen i 3) ønsker at sammatrikulere mølleparcellen med en anden ejendom eller til en anden ejer. Energistyrelsens fortolkning af 19, stk. 3 i de enkelte situationer er alene vejledende. Situation 1 Den person, der indgik aftalen om køb af vindmølleparcellen og som indleverede et dokument herom til tinglysning, jf. 3 i bekendtgørelse nr. 679, ønsker nu matrikulært at overføre vindmølleparcellen til en anden ejendom, som han ejer og bebor. Vedkommende ønsker herefter at opstille en vindmølle på vindmølleparcellen. Det er Energistyrelsens vurdering, at såfremt de to frister i 3 i bekendtgørelse nr. 679 er opfyldt, kan den, der indgik aftalen, få nettilsluttet en vindmølle efter reglerne i bek. nr. 838 af 7. oktober 1992. Da sidstnævnte bekendtgørelse ikke indeholder bestemmelser, der hindrer nettilslutning af en
5 vindmølle på en parcel, der matrikulært arealoverføres til en anden ejendom, kan der gives tilladelse til nettilslutning såfremt betingelserne i bekendtgørelse nr. 838 af 7. oktober 1992 er opfyldt. Situation 2 En vindmølleparcel, der er indgået aftale om i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 679, sælges til 3. mand, som ønsker at sammatrikulere vindmølleparcellen med sin ejendom. Såfremt 3. mand herefter indgiver en ansøgning om nettilslutning af en vindmølle på vindmølleparcellen, skal denne ansøgning ikke bedømmes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 838 af 7. oktober 1992, men efter reglerne i den nuværende tilslutningsbekendtgørelse. Dette skyldes, at betingelserne i 3 i ændringsbekendtgørelsen er ikke opfyldt, idet det ifølge denne bestemmelse er vindmøllens ejer, der skal have indgået den i 3 nævnte aftale. Situation 3 Vindmølleparcellen og den ejendom parcellen blev matrikulært sammenlagt med sælges til 3. mand, der herefter ønsker at opstille en vindmølle på parcellen. I dette tilfælde er der tale om, at et person erhverver en ejendom, hvorpå der evt. kan tilsluttes en vindmølle. Såfremt denne person ønsker at få tilsluttet en vindmølle til elnettet, skal situationen bedømmes efter reglerne i den nuværende tilslutningsbekendtgørelse. Dette skyldes, at betingelserne i 3 i bekendtgørelse nr. 679 er ikke opfyldt, idet det ifølge denne bestemmelse er anlæggets ejer, der skal have indgået den i 3 nævnte aftale. 5. 19, stk. 4 Vindmøller, der et tilsluttet elnettet efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 838 af 7. oktober 1992 eller tidligere regler, kan fortsat ejes og overdrages på de vilkår, som gjaldt ved vindmøllens tilslutning. Dette følger af 19, stk. 4 i tilslutningsbekendtgørelsen. En vindmølle, der er tilsluttet på en arealoverført parcel, vil således også kunne ejes som en enkeltmølle efter en ny arealoverførsel til en anden ejendom, men kun indenfor rammerne af bopælskravet i bekendtgørelse nr. 838 af 7. oktober 1992. Ifølge 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 838 er tilslutning af en vindmølle betinget af, at ejeren af vindmøllen har bopæl i den kommune, hvor møllen opstilles, eller i nabokommunen hertil.
6