EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 26.8.2013 2013/2129(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om historisk erindring inden for kultur og uddannelse i EU (2013/2129(INI)) Kultur- og Uddannelsesudvalget Ordfører: Marek Henryk Migalski PR\944244.doc PE516.702v01-00 Forenet i mangfoldighed
PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...7 PE516.702v01-00 2/8 PR\944244.doc
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om historisk erindring inden for kultur og uddannelse i EU (2013/2129(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til FN's universelle menneskerettighedserklæring, der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 260 (III) A af 9. december 1948 om folkedrab, der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen 1, der henviser til Pragerklæringen af 3. juni 2008 om europæisk samvittighed og kommunisme, der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 af 26. januar 2006 om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer; der henviser henstilling Rec (2001)15 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om historieundervisning i Europa i det 21. århundrede, der henviser til sin erklæring om proklamering af den 23. august som europæisk mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen, vedtaget den 23. september 2008 2, der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme 3, der henviser til Warszawaerklæringen i anledning af mindedagen for ofrene for totalitære regimer den 23. august 2011, der henviser til programmet Europa for Borgerne 2014-2020 der henviser til erklæring af 10. maj 2011 fra den tværpolitiske gruppe "Reconciliation of European Histories" om de polske koncentrationslejre, der henviser til forretningsordenens artikel 48, der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0000/2013), A. der henviser til, at Europas historie er uløseligt forbundet med tragedie og erfaringen med totalitære regimer, såsom kommunisme, nationalsocialisme eller fascisme og andre 1 EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55. 2 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0439. 3 Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0213. PR\944244.doc 3/8 PE516.702v01-00
kriminelle regimer, der har forsaget død og ubegribelig lidelse for millioner af europæiske borgere; B. der henviser til, at Den Europæiske Union blev skabt som følge af det traume, som to store totalitære regimer, nationalsocialismen og kommunismen, forårsagede, som, selv om de var forskellige med hensyn til ideologi og udformning, kendetegnedes af brutalitet og kostede adskillige generationer livet; der henviser til, at det ikke er passende at hævde, at den ene ideologi var værre eller bedre end den anden; der henviser til, at det forenede Europa bygger på jødisk-kristen etik, græsk æstetik og romersk ret; C. der henviser til, at afslutningen på anden verdenskrig for flere lande i Europa ikke gav fuldstændig frihed, og at Europa mange år efter krigens afslutning var splittet, og at dets centrale og østlige områder først genfandt deres frihed efter 1989, da en reel integration af hele kontinentet blev mulig; D. der henviser til, at traumet fra 1939-1945 ikke må gentage sig, og at erindringen om fortiden og den troværdige gengivelse af denne derfor er af afgørende betydning; der ligeledes henviser til, at accepten af historiske løgne eller fornægtelse af vanskelige perioder i historien kan være kilde til fremmedhad og had; der henviser til, at fremstillingen af Katynmassakren som værende en tysk forbrydelse er et klassisk eksempel på en historisk løgn; E. der henviser til, at undervisning spiller en nøglerolle for forståelse af historien og fremme af den historiske sandhed, især blandt den unge generation, der ofte kun har kendskab til historien via de elektroniske medier; F. der henviser til, at kultur er en universel og let tilgængelig formidler af historisk erindring og indhold, der påvirker europæernes bevidsthed og muliggør forståelse af historiens mørke perioder; der ligeledes henviser til, at historien udgør en vigtig inspirationskilde for kunstnere og kulturskabere; G. der henviser til, at det kan være fristende at bruge kultur og især film og litteratur til propaganda og til at forfalske historien og præsentere upræcise fortolkninger af historiske begivenheder; H. der henviser, at ngo'er og frivilligt arbejde spiller en vigtig rolle i processen for dokumentation om og afdækning af sandheden om de totalitære regimers forbrydelser; I. der henviser til, at beskrivelse af og undervisning i historie bør være baseret på solidt forskningsarbejde og ikke på en politisk fortolkning; der henviser til, at fuldstændig åbning af de historiske arkiver vil gøre det muligt at gennemføre et reelt forskningsarbejde og at verificere "historiske løgne"; J. der mener, at oprettelsen af en platform for europæisk erindring og samvittighed er et væsentligt skridt hen imod en reel forsoning mellem de europæiske befolkninger, og at EU's økonomiske støtte til dette projekt er absolut nødvendig, for at denne platform kan udføre sine opgaver; PE516.702v01-00 4/8 PR\944244.doc
K. der henviser til vigtigheden af de europæiske programmer og midler, der er rettet mod historieundervisning, historiske og kulturelle projekter og udveksling af erfaring mellem Europas borgere, f.eks. gennem finansiering af historiske studier og skabelse af grænseoverskridende og tværnationale uddannelses- og kulturprogrammer; 1. fordømmer på det kraftigste alle forbrydelser mod menneskeheden samt de totalitære regimer, som har sat deres blodige præg på historien; 2. hylder alle helte, kendte og ukendte, der som udtryk for en dyb medmenneskelighed og tro på værdier, aktivt modsatte sig de totalitære regimer og ofte betalte for deres medmenneskelighed med deres liv; 3. anerkender, at medlemsstaterne selv frit kan fastlægge deres undervisningsprogrammer; kræver, at selektiv erindring undgås ved udarbejdelsen af førnævnte programmer og fordømmer, at historien og den politiske fortolkning af denne anvendes i egne interesser; 4. anerkender, at det er uacceptabelt at anvende dobbeltstandarder ved bedømmelse og kritisk analyse af kommunisme og nationalsocialisme; 5. konstaterer, at alle landene anvender deres egen historiepolitik, hvilket bidrager til at skabe en følelse af national identitet, men som, sammen med ignorance og selektiv erindring, i nogle tilfælde kan medføre forfalskninger af historien, som er farlige og sårende for ofrene og deres familier, som det for nylig var tilfældet, da udtrykket "polsk dødslejr" blev anvendt om den nazistiske tyske koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau i det besatte Polen; 6. mener, at den historiske sandhed og erindring, med støtte fra bl.a. undervisningsinitiativer og kulturarrangementer, vil styrke en reel forsoning mellem nationerne og en virkelig europæisk integrationsproces baseret på sandheden; 7. støtter forslaget om en platform for europæisk erindring og samvittighed med sigte på at skabe en international retsinstans med ansvar for at behandle de kommunistiske diktaturers mest alvorlige forbrydelser; 8. anmoder medlemsstaterne om at støtte ambitiøse programmer for historieundervisning, der ikke slører historiens skyggesider; anerkender medlemsstaternes ret til frit at udforme deres egne undervisningsprogrammer; 9. konstaterer, at nutidens medier kan spille en afgørende rolle for fremme af den historiske sandhed, både ved korrekt beretning om historiske begivenheder og ved tildeling af tilstrækkelige midler til historiske produktioner og uddannelsesprogrammer med historisk indhold; 10. understreger vigtigheden af EU-midler til fremme af den historiske erindring; bemærker, at disse ressourcer bør anvendes til projekter, der er forbundet med undervisning, fremme af og forskning i historie og arkivering og digitalisering; 11. beklager den forventede nedskæring af midler til programmet "Europa for borgerne" og PR\944244.doc 5/8 PE516.702v01-00
opfordrer Europa-Kommissionen til at garantere finansieringen af nationale og tværnationale uddannelses- og kulturprojekter, som skaber bevidsthed om den europæiske histories mørke perioder; 12. understreger, at Den Europæiske Union bør støtte samarbejdet mellem de institutioner og organisationer, der værner om den historiske erindring og anmoder Europa- Kommissionen om at garantere finansiel støtte til faglig historisk forskning, som vil udgøre grundlaget for fremtidige uddannelses- og kulturprojekter; kræver, at de historiske arkiver åbnes fuldstændigt for historieforskerne; 13. støtter borgerinitiativer og ngo'er, herunder fra tredjelande, der engagerer sig aktivt i forskning i nationernes historie og indsamler dokumenter om forbrydelser begået under totalitarismen og støtter partnerskaber og tværnationale netværk med sigte på at fremme de gensidige forbindelser mellem borgerne og EU; støtter i den forbindelse samarbejdet mellem medlemsstaterne og de lande, der deltager i den europæiske naboskabspolitik; 14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter. PE516.702v01-00 6/8 PR\944244.doc
BEGRUNDELSE Den historiske erindring er fundamentet for Den Europæiske Unions identitet og de medlemsstater, den omfatter. Den historiske sandhed og forsoningen mellem nationer bør danne grundlaget for det internationale og europæiske samarbejde. Europas tragiske historie med dets krige, totalitarisme og konflikter mellem nationerne, fører undertiden til forsøg på at omskrive historien og udelade generende kendsgerninger. Sådanne aktiviteter bidrager til en falsk opfattelse af forholdet mellem nationerne. Europæerne har desuden skabt et enestående projekt for fredeligt partnerskab og samarbejde. Vore nuværende og fremtidige forbindelser bør være fri for løgne og selektiv erindring om de smertefulde begivenheder, der har fundet sted mellem EU's medlemsstater, fordi fredelig sameksistens og samarbejde kun er muligt, hvis det er baseret på sandheden. Borgeridentiteten kan skabes på grundlag af den historiske sandhed, uden forfalskninger og politiske separatistiske fortolkninger. Den virkelige forsoning mellem nationerne er mulig, hvis hver enkelt er bevidst om sin egen historie og om nabolandenes og andre landes historie. Kultur og uddannelse spiller en afgørende rolle i forsoningsprocessen og udgør sammen med historien de tre elementer, der skaber generationernes bevidsthed. Forskellige kulturelle arrangementer og undervisningsaktiviteter, herunder dem, der finansieres med europæiske midler under programmet "Europa for Borgerne", bidrager til at lette det europæiske samarbejde og styrke forsoningen mellem de europæiske nationer. Historien er en enorm inspirationskilde for kulturen og skaberne af denne. Visse befolkningers eller enkeltpersoners sande historier, der ofte er glemt, gør det muligt at vise mennesket i al sin storhed men også i al sin nedrighed. Kulturens skabere er aldrig gået uden om vanskelige spørgsmål og har på tværs af deres værker kunnet påvirke de europæiske borgeres bevidsthed. I visse tilfælde er kulturen også blev brugt til propaganda for separatistiske politikker med en instrumentalisering af historien og en løgnagtig fremstilling af kendsgerninger. I betragtning af den store indvirkning kulturen kan have, vil personer eller organisationer, der ønsker at "tilegne" sig historien og erindringen, altid være fristet til at anvende den til egne formål. Det er derfor samarbejdet mellem landene med henblik på at udrede de modstridende fortolkninger af historien og åbne alle arkiver, hvilket vil gøre det muligt at foretage en uddybende verifikation af kendsgerningerne, er så vigtigt. Anvendelsen af EU-midler under de europæiske fonde vil gøre det muligt at fremme bevidstheden om begivenheder eller personligheder, der kan tjene som eksempel og inspirere adskillige europæiske generationer. Teater, litteratur og biograffilm gør det muligt at værdsætte den vigtige rolle, som den historiske sandhed spiller for kunstnernes inspiration, hvis værker på trods af de vanskelige emner, der behandles, hjælper europæerne til at forstå vanskelige spørgsmål, som hidtil er undgået. Behandling af disse spørgsmål og overvejelse omkring deres fremskridt og konsekvenser kan forhåbentlig medvirke til en større forståelse af historien, til at falske fortolkninger fjernes fra den offentlige debat og til en dybere forsoning mellem nationerne baseret på den historiske sandhed. I processen for forsoning mellem nationerne er historieundervisning afgørende for forståelse af nutidens Europa. Medlemsstaterne kan frit fastlægge deres undervisningsprogrammer. De EU-midler, der er til deres rådighed, f.eks. under programmet "Europa for Borgerne", gør det muligt at støtte undervisningsprogrammer på alle niveauer, lige fra skoleundervisning til PR\944244.doc 7/8 PE516.702v01-00
livslange læringsinitiativer. Ngo'er og borgerinitiativer spiller en enorm rolle i denne proces, navnlig ved at søge og indsamle dokumenter vedrørende de totalitære regimers forbrydelser og ved at udnytte den viden, der således er indsamlet ved gennemførelsen af uddannelsesprojekter. EU bør støtte sådanne initiativer og garantere finansielle instrumenter med henblik på at sikre faglig historisk forskning og fremlæggelse af resultaterne af denne. Resultaterne af arbejdet vil tjene som grundlag for grænseoverskridende og tværnationale programmer på uddannelses- og kulturområdet, og derfor til fælles forbindelser, der er baseret på sandheden. Historisk sandhed i undervisningen gør det ligeledes muligt at forhindre, at nationalisme og fremmedhad vokser, idet der ikke er noget mere farligt end manglende forklaringer og forfalskning af dele af historien. Europa-Kommissionens og medlemsstaternes fremme af historieundervisningsprojekter, der er ambitiøse, i overensstemmelse med den historiske sandhed og videnskabeligt bevist, bør være standard i moderne undervisning. EU-institutionerne bør, når de bidrager med midler, altid tage hensyn til medlemsstaternes uafhængighed for så vidt angår udformningen af deres undervisningsprogrammer, hvilket blev kraftigt understreget i betænkningen. I betragtning af problemerne i forbindelse med den lovgivende betænkning om programmet "Europa for Borgerne", er betænkningen om historisk erindring i Den Europæiske Unions kultur og undervisning en fremragende mulighed for at gøre status over den indsats, der gøres på nuværende tidspunkt i forbindelse med den historiske erindring, inden for områderne uddannelse og kultur. Skabelsen af en platform for europæisk erindring og samvittighed viser de europæiske politikeres vilje til at arbejde for at afdække den sande historie for de nationer, som EU er sammensat af. Den er udgangspunktet for andre aktioner med henblik på at foreslå konkrete idéer på områderne uddannelse og kultur, navnlig for at tilskynde til overvejelse, drøftelser og samarbejde om erindringer om fortiden og ligeledes til internationale skoleprojekter og tværnationale kulturprojekter, f.eks. internationale film- og teaterproduktioner. Det tværnationale samarbejde om den historiske sandhed bør ikke begrænses udelukkende til samarbejde inden for EU's grænser. Det er absolut nødvendigt, at EU-støtten gives til forskningsinitiativer og til borgerinitiativer i lande, der er om fattet af den europæiske naboskabspolitik og nabolandene. Fuldstændigt kendskab til en nations historie - som for de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik og nabolandene, ofte er forbundet med perioder med totalitære diktaturer og forbrydelser begået af disse - gør det muligt at opbygge en demokratisk stat, hvor borgerne er bevidste om deres vanskelige historie og de komplekse forhold til andre lande. Det er muligt og absolut nødvendigt at styrke indsatsen for at fremme den historiske sandhed og erindring og for forsoning mellem nationerne, især set i lyset af den økonomiske krise i Europa, der fremmer optrapning af sovende eller hidtil skjulte problemer. Indsatsen på områderne kultur og uddannelse vil gøre det muligt at konfrontere fortiden og tjene til at skabe fremtiden og til etablering af et fuldstændigt samarbejde mellem nationerne. PE516.702v01-00 8/8 PR\944244.doc