Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers 2009 målbeskrivelsen Godkendt den 28. august 2014 af DRRLV
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens opbygning...4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessted, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne...4 3. Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning...6 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse...6 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted...12 3.3 Obligatoriske kurser...12 4. Uddannelsesvejledning...14 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse...16 5.1 Evaluer.dk...16 5.2 Inspektorrapporter...16 5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg...17 6. Nyttige kontakter...18 2
1. Indledning Introduktion Diagnostisk radiologi er et spændende og alsidigt speciale, som omfatter diagnostik ved hjælp af forskellige medicinske billedsystemer (røntgen, ultralyd, computer tomografi (CT) og magnetisk resonans (MR)), samt forskellige billedvejledte invasive procedurer. Den billeddiagnostiske afdeling er en central afdeling på ethvert hospital og er en tværgående samarbejdspartner for samtlige øvrige kliniske afdelinger. De diagnostiske samt terapeutiske procedurer forudsætter en tæt kommunikation med de henvisende klinikere for at sikre hensigtsmæssige strategier. Det kræves derfor, at en speciallæge i diagnostisk radiologi ikke alene behersker en diagnostisk viden, men også en viden om, hvordan konkrete diagnostiske problemer løses både med hensyn til valg mellem en stor mængde af forskellige tekniske muligheder og med hensyn til mulig digital efterbehandling af det primære billedmateriale for at belyse den kliniske problemstilling bedst muligt. Målsætningen for introduktionsstillingen er at introducere lægen til det radiologiske speciale, at vurdere lægens egnethed til specialet og at kvalificere lægen til videregående uddannelse i hoveduddannelsesstilling i diagnostisk radiologi. Introduktionslægen forventes efter gennemført forløb at have et basalt kendskab til fagets almene arbejdsområder og basale teoretiske områder som beskrevet i Målbeskrivelsen for introduktionsuddannelsen i diagnostisk radiologi, januar 2009 (sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelse autorisation/special ogvidereuddannelse/laege/maalbeskrivelser i speciallaegeuddannelsen). Speciallægeuddannelsens introduktions og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af uddannelsesbog / portefølje. Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Når elektronisk udgave er etableret vil lægen blive introduceret til denne ved starten af ansættelsen. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Uddannelsesprogrammet er en beskrivelse af hvordan de kompetencer som er beskrevet i målbeskrivelsen læres på denne afdeling. For at forstå og udnytte uddannelsesprogrammet er det vigtigt at have sat sig ind i målbeskrivelsen. For den enkelte introduktionslæge udarbejdes en personlig uddannelsesplan, som beskriver hvornår og hvordan kompetencerne erhverves på netop denne afdeling. Opnåelsen af kompetencerne attesteres i logbogen. (Se dokumenterne på Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside: www.drsuddannelse.dk/introduktionsstilling.html) I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3
2. Uddannelsens opbygning Uddannelsen til speciallæge i Diagnostisk radiologi består af 12 måneders introduktionsuddannelse efterfulgt af 48 måneders hoveduddannelse. Introduktionsuddannelsen skal være gennemført førend tiltrædelse i en hoved uddannelsesstilling i diagnostisk radiologi. Under introduktionsuddannelsen skal gennemføres vejledningskursus (2.halvår, 2 + 1 dag). Vedrørende information og tilmelding til kurserne henvises til hjemmesiden for Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse, Region Nord, www.videreuddannelsen nord.dk. Nærværende introduktionsstilling indebærer ansættelse på Billeddiagnostisk afdeling Regionshospitalet Randers. 1. ansættelse Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers 12 mdr. 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessted, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne (www.regionshospitalet randers.dk/afdelinger/billeddiagnostisk+afdeling) Afdelingen udfører et bredt udvalg af billeddiagnostiske undersøgelser indenfor CT, UL og MR samt konventionel røntgen, gennemlysning og klinisk mammografi. Endvidere udfører afdelingen en stor del UL vejledte interventionelle procedurer samt enkelte CT vejledte og gennemlysningsvejledte interventioner. Afdelingen betjener udover praktiserende læger og speciallæger i optageområdet, de kliniske afdelinger på Regionshospitalet Randers, herunder: Akutmodtagelsen (modtagelsen af skadestuepatienterne samt akutte medicinske og kirurgiske patienter), Ortopædkirurgisk afdeling (varetager traumatologi inkl. multitraume, skulder/albue/håndkirurgi, hofte/knæalloplastik, knækirurgi med korsbåndsrekonstruktion og børneortopædi), Organkirurgisk afdeling (varetager kirurgiske sygdomme i mave tarm kanalen inkl. screening for og behandling af koloncancer og mammakirurgi), Medicinsk afdeling (varetager lungemedicin inkl. lungecancerudredning, kardiologi, endokrinologi, hæmatologi, reumatologi, gastroenterologi, neurologi og dialyseambulatorie), Gynækologisk/ obstetrisk afdeling, Børneafdelingen (varetager behandling af medicinske sygdomme hos børn op til 15 år med afsnit for større børn, neonatalafsnit og ambulatorium), Anæstesiologisk/intensiv afdeling, Urologisk afdeling (satellit funktion fra Århus Universitetshospital) samt ØNH afdelingen (satellitfunktion fra Århus Universitetshospital). Billeddiagnostisk afdeling varetager billedundersøgelser af onkologiske patienter tilhørende eget optageområde. Der afholdes daglige konferencer med ortopædkirurgisk afdeling, organkirurgisk afdeling og lungemedicinsk afdeling samt fælles akut konference og intensiv konference. Tre gange ugentlig pædiatrisk konference og en gang om ugen tværfaglig kolorectal konference. Herudover afholdes tværfaglig mammakonference. Arbejdsplanerne lægges for 1 uge ad gangen. I den først måned planlægges et introduktionsforløb hvor I lægen roterer mellem de forskellige modaliteter. Efterfølgende roterer I lægen mellem modaliteterne ultralyd (3 mdr.), CT (3 mdr.), gennemlysning (2 mdr.), konventionel rtg. (3 mdr. i form af firumsarbejde og beskrivelse af ambulante patienter) og udvalgte konferencer primært orto 4
pædkirurgisk konference. Det forventes at I lægen, også på eget initiativ, deltager i og selvstændigt afholder konferencer. Det må understreges at I lægen skal være særlig opmærksom på også at opnå kompetencerne indenfor konventionel røntgen. Såfremt dette kan blive et problem skal der lægges en plan for opnåelse af denne kompetence i samarbejde med vejleder og skemalægger. I firumsfunktionen er også indeholdt beskrivelse af ambulante patienter. I lægen deltager ca. 2 dage i MR. Arbejdet indenfor de nævnte modaliteter udføres i tæt samarbejde med den speciallæge der er skemalagt til samme modalitet. Vagtfunktionen: Afdelingen har akut vagtfunktion med tilstedeværelsesvagt og et 7 skiftet rul. I lægerne danner forvagtslag med lægerne i hoveduddannelsesstilling og afdelingslægerne og forventes at indgå i vagtbemandingen efter at have været ansat i ca. 2 måneder. Afdelingens overlæger har formaliseret bagvagtsfunktion. Den forvagtsbærende læge deltager i alle akutte billeddiagnostiske undersøgelser der kræver lægelig tilstedeværelse og/eller deltagelse. I hvilket omfang den yngre læge gennemfører vagtarbejdet selvstændigt eller under den bagvagtsbærende overlæges supervision, afhænger af den pågældendes uddannelsesniveau/erfaring. I weekenden er der lørdag morgen to konferencer, yngre læge holder ortopædkirurgisk konference kl. 8.15, mens bagvagten holder organkirurgisk konference 8.45. Konferencer: I lægen forventes at afholde mindst 10 ortopædkirurgiske konferencer superviseret af en speciallæge. Yderligere forventes den yngre læge månedligt at deltage i de øvrige konferencer der afholdes af billeddiagnostisk afdeling, hvor der her vil være mulighed for at deltage i fremlæggelse og diskussion af undersøgelsesresultaterne og foreslå diagnostiske strategier i udredningsforløbet. Det forventes at I lægen også selv tager initiativ til deltagelse og afholdelse af disse konferencer. Formaliseret undervisning: Hver torsdag kl. 8.00 9.00 er der morgenundervisning/afdelingskonference på afdelingen for alle afdelingens læger. Formålet er information, drøftelse af arbejdsprocedurer og egentlig undervisning, f.eks. fremlæggelse af videnskabelige tidsskriftsartikler eller gennemgang af cases. Det forventes at de yngre læger inkl. I lægerne underviser 1 2 gange i løbet af ansættelsen. Morgenundervisningen planlægges af den uddannelseskoordinerende yngre læge i samarbejde med en overlæge. Kurser og kongresser I lægen modtager formaliseret undervisning 4 dage pr.år sammen med de øvrige I læger i Region Nord. Yderligere er der mulighed for at deltage i relevante kurser, f.eks. basiskursus i ultralydsdiagnostik eller CT kursus. Der ydes fri til dette i begrænset omfang samt dækning af transportudgifter, kursusafgift og ophold. Forskning Der er løbende forskningsprojekter på afdelingen, der foregår i samarbejde med kliniske afdelinger. Det anbefales at skrive en Casuistik eller deltage i forskning mens den yngre læge er ansat på afdelingen. Hospitalets forskningsenhed kan være behjælpelig med rådgivning og vejledning såfremt den yngre læge er interesseret i forskning. 5
3. Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings og kompetencevurderingsstrategier. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges for den pågældende ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: Målnummer og kompetencemål 1. Modaliteter 1.1 Konventionel radiografi: Kan redegøre for princippet i konventionel og digital radiografi. 1.2 CT skanning: Kan redegøre for de basale principper bag CT skanning. 1.3 Ultralydskanning: Kan redegøre for de basale principper bag ultralydskanning. 1.4 MR skanning: Konkretisering af mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Kan optage diagnostisk sufficiente billeder og videooptagelser af gennemlysningsfund, herunder kan udføre gennemlysningsundersøgelser på strålehygiejnisk forsvarlig vis Kan redegøre for hvorledes CT tværsnit produceres Kan redegøre for princippet bag rekonstruktioner Kender 2D og 3D rekonstruktioner Kan redegøre for hvorledes et ultralydsbillede dannes Kan redegøre for valg af ultralydsprobe ved forskellige undersøgelser Kender i enkle træk til hvordan MR billeder produceres Kender til kontraindikationer til MR Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) 1. ansættelse Måned 1 4 Måned 5 8 Måned 9 12 6
Kender til de basale principper bag MR skanning. 2. Strålehygiejne 2.1 Kan redegøre for kilder til patient og personalebestråling samt metoder til begrænsning af bestråling. 3. Kontraststoffer 3.1 Kan redegøre for de forskellige typer kontraststoffer, deres anvendelse og behandlingen af kontraststofreaktioner. 4. Kliniske færdigheder 4.1 Kan diagnosticere akut opståede medicinske/kirurgiske problemstillinger i røntgenafdelingen og foretage den indledende behandling af disse tilstande. Kan redegøre for: Kilder til patient og personalebestråling Metoder til begrænsning af personale og patientbestråling Forholdsregler ved bestråling af gravide (såvel patienter som personale) Kendskab til: Dosisniveau for røntgenundersøgelse, gennemlysningsundersøgelse og CT Relevante paragraffer i Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter af 16. december 1998 Kan redegøre for: Typer af kontraststoffer Indikationer, kontraindikationer og interaktioner med andre lægemidler Korrekt administration Behandling af kontraststofreaktioner Vaso vagalt chok Akut kontraststofreaktion Bronchospasmer Hjertestop Eventuelt som kursus eller eftermiddag med anæstesilæge 5. Anvendelse af rette undersøgelsesmetode/radiologisk strategi 5.1 Kan redegøre for de almindeligste indikationsområder Mesterlære i kli 7
For hver enkelt af de følgende sygdomme/diagnose grupper nævnt i afsnit om thora, abdominal, urogenital og muskuloskeletal radiologi samt neuroradiologi, skal vurderingen indeholde følgende kriterier: 6. Thoraradiologi 6.1 Kan udføre radiologisk diagnostik af de almindeligste lidelser i thora med konventionel radiologi og/ eller CT. 6.2 Kan udføre ultralydskanning af pleura med assistance af specialist. 7. Abdominal radiologi 7.1 Kan udføre radiologisk diagnostik af de almindeligste lidelser i abdomen med konventionel radiologi, eventuel gennemlysning og/ eller CT. 7.2 Kan undersøge abdomen Kan vurdere om undersøgelsen er berettiget og i så fald hvilken mo dalitet, der med fordel kan anvendes Kan vurdere optagelsernes kvalitet og diagnostiske værdier og tage stilling til evt. supplerende undersøgelse Kan afgive beskrivelse/svar, selvstændig i ukompliceret tilfælde ellers efter konference Kan vurdere om et svar skal formidles akut eller elektivt til den henvisende kliniker Kan diagnosticere pneumoni, stase, pneumothora, lungetumor, atelektase, cardiomegali og pleuraansamling Kender til den tidsmæssige sammenhæng mellem intravenøs kontrast i forhold til billedoptagelsen ved CT nikken Kan udføre skanning og diagnosticere pleural ansamling Kan gennemføre gennemlysningsundersøgelse Kan deltage aktivt ved udførelse af CT undersøgelse af abdomen Kan diagnosticere fri luft, tyndtarmsileus, colonileus Kan diagnosticere fri væske, lever metastaser, større rumopfyldende processer og aortaaneurisme Kender til variationer i den tidsmæssige sammenhæng mellem intravenøs kontrast i forhold til billedoptagelsen ved CT Kan udføre en ultralydsundersøgelse af de intraabdominale organer og aorta med henblik på en fuldstændig 8
med ultralyd ved simple problemstillinger med assistance fra specialist. 8. Urogenital radiologi 8.1 Kan diagnosticere de almindeligste lidelser i nyrer og urinveje med konventionel radiologi og/eller snitbilleddiagnostik. 8.2 Kan undersøge urinveje med ultralyd ved simple problem stillinger med assistance fra specialist. 9. Muskuloskeletal radiologi 9.1 Kan diagnosticere almindelige muskuloskeletale lidelser ved konventionel rønt genundersøgelse og / eller snitbilleddiagnostik. 9.2 Kan udføre en ultralydskanning af bevægeapparatet med assistance af specialist. 10. Neuroradiologi 10.1 Kan udføre radiologisk di Kan diagnosticere galdesten, fri væske og abdominalt aortaaneurisme Kan diagnosticere nyre/uretersten, store tumores og hydronefrose Kan redegøre for differentialdiagnoser ved hæmaturi og kende udredningsprogrammet herfor Kan diagnosticere hydronefrose og urinretention Kan diagnosticere de hyppigste normalvarianter/anomalier Kan diagnosticere frakturer og luksationer Kan diagnosticere ledlidelser (artrose og artrit) Kan diagnosticere patologiske processer i knogler og bløddele (f.eks. tumorer, infektioner, traumatiske forandringer ) Kan udføre ultralydskanning og diagnosticere en større ansamling i store led såsom hofte og knæled. Kan diagnosticere intracerebrale og ekstracerebrale blødninger, typiske cerebrale infarkter, rumopfyldende 9
agnostik af de almindeligste lidelser i cerebrum og columna med konventionel radiologi og/ eller snitbilleddiagnostik. 11. Kommunikator 11.1 Kan kommunikere med patienter, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere 12. Samarbejder 12.1 Kan etablere og udvikle samarbejdsrelationer. 13. Leder/administrator 13.1 Kan orientere sig i arbejdsgangen på en radiologisk afdeling. 14. Sundhedsfremmer 14.1 Kan identificere når en radiologisk procedure vil være skadelig for patientens helbred. Kan diagnosticere typiske trauma tiske og degenerative sygdomme i columna Kan afholde røntgenkonference under supervision Kan udforme en røntgenbeskrivelse såvel skriftligt som mundtligt Kan kommunikere forståeligt, med situationsfornemmelse og tilpasset relevant målgruppe Kommunikerer relevant med patienten Kan etablere og udvikle effektive samarbejdsrelationer i tværfaglige teams, specielt i samarbejde med radiograferne om undersøgelsesplanlægning og udførelse Kan samarbejde med lægerne og andet personale fra de kliniske afdelinger Kan anvende afdelingens skriftlige instruktioner og patientinformationer Strukturerer sit arbejde med optimal vægtning mellem patientdiagnostik og egen uddannelse Kan sikre at der ikke foreligger kontraindikationer for den påtænkte procedure eller indgreb, f.eks. i forbindelse med anvendelsen af kontraststoffer, graviditet og MR skanning. 360 graders evaluering 360 graders evaluering 15. Akademiker 15.1 Kan gennemføre en relevant litteratursøgning Mesterlære i kli 10
Demonstrerer kontinuerligt videnssøgning, samt vurdering og udvikling af egen ekspertise. 16. Professionel 16.1 Kan erkende egne personlige faglige og etiske grænser. Kan fremlægge en radiologisk case nikken Kan effektuere afdelingens regler for opnåelse af patientsamtykke i forbindelse med undersøgelser Kan indsamle relevant information om patienten forud for billeddiagnostiske undersøgelser Demonstrerer målrettethed i planlægning af egen læring og uddannelse Bedømmelse af mundtlig præsentation 360 graders evaluering 11
3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted 1. ansættelse: Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers Læringsmetoder Læringen foregår ved mesterlære og supervision på de enkelte modaliteter i tæt samarbejde med den/de pågældende speciallæge(r) der dækker modaliteten den pågældende dag. Yderligere foregår læringen ved forberedelse og afholdelse af konferencer og efterfølgende evalueringssamtale med en skemalagt speciallæge. Case gennemgang i forbindelse med formaliseret morgenundervisning samt i den kliniske hverdag bidrager til læring. og undervisning anses som obligatorisk. Varetagelse af vagten i samarbejde med bagvagten hvor relevante patienter løbende diskuteres i løbet af vagten eller næste morgenen er også en vigtig del af den kliniske vejledning. I lægen er selv ansvarlig for at opnå de kompetencer som senest forventes opfyldt under den aktuelle ansættelse ud fra ovennævnte læringsmetoder. Det er vigtigt at I lægen er opsøgende og selv tager initiativ til deltagelse i afdelingens produktion og afholdelse af konferencer, også udover hvad der er skemalagt, såfremt der er tid til dette. Kompetencevurderingsmetoder Kompetencevurderingen kan foretages af alle speciallæger på afdelingen dog fortrinsvis af de speciallæger der arbejder mere fast på den pågældende modalitet. Vurderingen foretages løbende dels i det daglige kliniske arbejde hvor I lægen og speciallægen arbejder side om side samt i vagten. Kompetencekortet Mini IPX kan benyttes som redskab i en mere struktureret observation. Initiativet til den strukturerede kompetencevurdering skal primært tages af I lægen. Enhver speciallæge på afdelingen kan i øvrigt tage initiativ til kompetencevurdering. Endvidere foretages af speciallæge/vejleder audit på 15 tilfældigt valgte CT og UL beskrivelser. De kliniske vejledere afrapporterer til hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge og H lægens udvikling diskuteres ved overlægemøderne. Efter ca. 6 måneder evalueres I lægen i rollerne leder/administrator, samarbejder, kommunikator og professionel vha. elektronisk 360 graders feedback. Ved introduktionssamtalen udarbejdes en individuel uddannelsesplan hvor der er fokus på de kompetencer som forventes opfyldt under den aktuelle ansættelse. Ved justeringssamtalen er der skærpet fokus på evt. manglende kompetencer og I lægen og hovedvejleder lægger en detaljeret plan for opnåelse af disse kompetencer. Her kan evt. lægges en ekstra samtale ind før slutevalueringssamtalen. Underskrifter i logbogen kan gives af alle overlæger på afdelingen dog fortrinsvis overlæger med fast funktion i den enkelte modalitet samt hovedvejleder. Det forventes at den uddannelsessøgende læge løbende selv tager initiativ til at få attesteret kompetencerne. 3.3 Obligatoriske kurser Generelle kurser De generelle kurser udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat og af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning og varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. (Under introduktionsuddannelsen i Region Nord skal gennemføres vejledningskursus, 2.halvår, 2 + 1 dag) 12
For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats www.videreuddannelsen nord.dk og Sundhedsstyrelsens www.sst.dk 13
4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg. Skabelon til Karriereplan, Uddannelsesplan, Samtaleskemaer og CV ligger på Regionshospitalet Randers hjemmeside, hvor alle oplysninger om den lægelige uddannelse kan findes under Uddannelse og lægelig videreuddannelse: www.regionshospitalet randers.dk/uddannelse/l%c3%a6ge/l%c3%a6gelig+videreuddannelse 1. ansættelse: Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers Organisering af den lægelige videreuddannelse Afdelingen har en uddannelsesansvarlig overlæge, der er medlem af videreuddannelsesudvalget. Afdelingen har herudover 4 vejledere. Den uddannelsessøgende får tildelt en hovedvejleder ved ansættelsen, med hvem der afholdes de strukturerede samtaler, som et minimum introduktions, justerings og slutevalueringssamtale. Arbejdstilrettelæggelsen foregår ud fra det der er aftalt ved samtalerne og I lægens erfaring og behov i samarbejde med vejleder, UAO og skemalæggeren. Den UAO har månedlige møder med afdelingsledelsen og afdelingens øvrige speciallæger. Der afholdes Yngre Lægers 3 timers møder mhp. optimering af uddannelsen i afdelingen. Rammer for uddannelsesvejledning Introduktionssamtalen afholdes med hovedvejlederen inden for de første 2 uger med opstart på udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan samt opstart på udarbejdelse af en karriereplan. Der planlægges udført 360 graders feedback således at svaret på denne tilstræbes at foreligge før justeringssamtalen (I lægen koordinerer med feedback facilitatoren på afdelingen). Undervisningsopgaver planlægges. Efter ca. 6 måneder ( før ved behov) afholdes justeringssamtalen med opfølgning på uddannelses og karriereplan samt opfølgning på 360 graders feedback. I slutningen af forløbet holdes slutevalueringssamtalen. Uddannelsesplanen og karriereplanen inddrages efter behov i vejledersamtalerne. Det er I lægen der skal tage initiativ til afholdelse af disse samtaler, der typisk afholdes sidst på arbejdsdagen. På Regionshospitalet Randers får læger under uddannelse tilbud om at udarbejde et CV der er opbygget over de 7 lægeroller. Hensigten er at få uddannelseslægen til at reflektere over egen kompetenceudvikling indenfor disse 7 roller. Efterhånden som kompetencer erhverves, overføres disse til CV et. Dermed kan uddannelseslægen få et klart overblik over eventuelle mangler i sin kompetenceudvikling viden, som kan bringes med til vejledersamtaler og videre i næste uddannelsesforløb. Udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes af den yngre læge i tæt samarbejde med hovedvejleder. Det planlægges konkret hvornår og hvordan erhvervelse af de enkelte kompetencer skal foregå i den aktuelle ansættelse samt eventuelle særlige indsatsområder jf. I lægens kompetencer og karriereplaner samt uddannelsesstedets aktuelle muligheder og forudsætninger. Denne planlægning kan nødvendiggøre inddragelse af skemalægger. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle afdelingens overlæger fungerer som kliniske vejledere inden for deres interesseområde og kan supervisere, vurdere og skrive under på opnåede kompetencer. 14
Som udgangspunkt skal I lægen i starten af ansættelsen konferere sine beskrivelser med en speciallæge. Afhængig af tidligere erfaring og læringskurve aftales det med de kliniske vejledere hvornår den yngre læge selvstændigt kan godkende sine beskrivelser. 15
5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 (DRRLV) vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand 4. 5.1 Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk. Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden www.evaluer.dk. Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i 1 www.retsinformation.dk/forms/r0710.asp?id=11069 2 www.videreuddannelsen nord.dk/det+regionale+r%c3%a5d 3 www.videreuddannelsen nord.dk/postgraduat+klinisk+lektor/uddannelsesudvalg 4 www.videreuddannelsen nord.dk/postgraduat+klinisk+lektor 5 www.sst.dk/uddannelse%20og%20autorisation/inspektorordning.asp 16
de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger. 5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 6 Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers evalueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer DRRLV. 6 www.videreuddannelsen nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 17
6. Nyttige kontakter Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse Specialeselskabets hjemmeside www.drs.dk Sundhedsstyrelsen www.sst.dk Den lægelige videreuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: www.videreuddannelsen nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: www.videreuddannelsen syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: www.laegeuddannelsen.dk Andre Lægeforeningens karriererådgivning ((Karrierecoaching) 18