Dansk Boldspil-Union Årsberetning 2010
Dansk Boldspil-Union Årsberetning 2010
Indhold Dansk Boldspil-Union Dansk Boldspil-Union 2010... 4 UEFA U21 EM 2011 Danmark... 8 Nationale relationer........................ 10 Internationale relationer... 12 Medlemstal... 14 Organisationsplan 2010... 16 Administrationen... 18 Bestyrelsen og forretningsudvalget... 19 Udvalg... 20 Repræsentantskabet... 22 Indehavere af DBUs guldnål... 23 Modtagere af DBUs sølvnål 2008... 23 DBUs formænd og generalsekretærer... 24 DBU Appeludvalg Appeludvalget... 25 DBU Børn og ungdom Børneudvalget... 26 Ungdomsudvalget... 29 DBU Kvindefodbold Kvinde-eliteungdomsudvalget... 32 DBU Eliteudvikling Herre-eliteungdomsudvalget... 35 Licensudvalget, drenge... 37 Licensudvalget, piger... 38 Etisk udvalg... 39 DBU Fair play Fair play udvalget... 40 DBU IT IT-afdelingen............................... 43 DBU Kommunikation Kommunikationsafdelingen... 45 DBU Landshold Landsholdet... 48 Ligalandsholdet... 50 U/21-landsholdet... 51 U/20-landsholdet... 54 U/19-landsholdet... 55 U/18-landsholdet... 56 U/17-landsholdet... 58 U/16-landsholdet... 59 Old Boys-landsholdet... 60 Kvindelandsholdet... 62 U/19-kvindelandsholdet... 64 U/17-pigelandsholdet... 65 U/16-pigelandsholdet... 66 Medicinsk udvalg... 67 DBU Old Boys Old Boys udvalget... 68 DBU Regnskab Regnskabsafdelingen... 70 Resultatopgørelse 2010... 72 DBUs hjælpefond... 75 DBUs ungdomsfond... 75 Lovudvalget................................ 76 DBU Turneringer Disciplinærudvalget... 77 Futsaludvalget... 78 Kontraktfodboldudvalget... 80 Programudvalget... 81 Turneringsafdelingen...................... 82 Nationale klubturneringer... 83 Internationale klubturneringer... 85 Resultater & stillinger... 88 DBU Uddannelse Dommerudvalget... 104 Uddannelsesudvalget... 107 Uddannelsesafdelingen... 108 Professionel fodbold Udvalget for professionel fodbold... 113 Hædersbevisninger Priser og legater... 114
Dansk Boldspil-Union Dansk Boldspil-Union 2010 Fra leg til landshold Med denne overskrift er indledningen på Årsberetning 2010 den samme som i 2009. Simpelthen fordi Dansk Boldspil-Union (DBU) igen i dette kalenderår markerede sig stærkt inden for hele organisationens palet af aktiviteter. Lige fra leg hvor en medlemsfremgang på yderligere mere end 7.500 spillere ude i de 1.618 fodboldklubber, som er organiseret under det danske fodboldforbund, fik det samlede antal aktive fodboldspillere op på over 321.000. Den største fremgang var i aldersgruppen drenge under 12 år med næsten 4.000 nye spillere, men mindst lige så flot med over 1.500 nye pigespillere i samme årgange. Fremgangen er endnu større end i 2009, dermed når antallet af organiserede fodboldspillere reelt en ny rekord, men lige så vigtigt er det, at frafaldskurven blev knækket. Og til landshold hvor DBUs Herre A-landshold også bare kendt under den generelt accepterede betegnelse landsholdet deltog i verdens største mediebegivenhed, VM-slutrunden i fodbold i Sydafrika. 18 millioner i overskud Deltagelsen ved VM-slutrunden var også afgørende for at sikre et overskud i regnskabsåret 2009/2010. Bruttoindtægten ved deltagelsen beløb sig til 56 millioner kroner, som efter honorarer og bonusbetalinger til spiller- og trænerstaben samt forberedelses- og opholdsudgifter resulterede i en nettoindtægt på 20 millioner kroner. Over hele regnskabsåret beløb den isolerede nettoindtægt på driften af denne aktivitet sig til 17,5 millioner kroner og dermed næsten omtrent til det samlede overskud på 18.272.000 kroner. På den ordinære drift kan det imidlertid konstateres, at udgifterne til landsholdet og afviklingen af holdets kampe i regnskabsåret overstiger de direkte indtægter på holdets kampe med sammenlagt 2,7 millioner kroner. Underskuddet på kampene er den væsentligste enkeltafvigelse i regnskabet i forhold til det budgetterede overskud på 6,3 millioner kroner. Afvigelsen skyldes primært de væsentligt lavere tilskuertal til efterårets to EM-kvalifikationskampe mod Island og Cypern, der blev overværet af henholdsvis 19.000 og 15.500 tilskuere, mens de var budgetteret til 30.000 tilskuere. Mens antallet af tilskuere til de to kampe i Parken var lavere end budgetteret, fastholdt landsholdet et flot tilskuertal foran tv-skærmene. De højeste seertal til de tre kvalifikationskampe i efteråret 2010 mod Island, Portugal (på udebane) og Cypern lå på henholdsvis 1,378.378, 1,471.542 og 1,438.608 millioner seere med et gennemsnitligt seertal på 1,2 millioner. Og netop DBUs salg af tv-rettigheder til landskampene og danske klubkampe til hjemmemarkedet gav DBU 3,4 millioner kroner mere i indtægter end budgetteret, og indtægterne fra tv-markedet udgør nu mere end 50% af fodboldforbundets samlede indtægter. Sponsoraftalerne bidrager på positivsiden med 1,25 millioner kroner mere end budgetteret blandt andet som følge af øgede royalty-indtægter fra aftalen med Adidas. DBUs overskudsandel og tilskuddet fra Danske Spil stabiliserede sig i 2010, og blev med 14,9 millioner kroner på 870.000 kroner mere end forventet. Dette indtægtsniveau forventes fastholdt de kommende år som følge af de indgåede aftaler mellem regeringen og overskudsmodtagerne. På udgiftssiden noteres en budgetoverskridelse på kvindefodbolden, som skal tilskrives den omstændighed, at Kvinde A-landsholdet blev en del af et meget langstrakt kvalifikationsspil til VM-slutrunden, som betød afvikling af en række kampe, der ikke kunne forudses ved budgetlægningen. Desværre resulterede disse kvalifikationskampe ikke i kvalifikation til VMslutrunden i 2011 i Tyskland. Herre-eliteungdomssektoren havde på trods af et meget højt aktivitetsniveau brugt 800.000 kroner mindre end budgetteret, og på ungdomslicenssystemerne har der været et mindre forbrug på næsten to millioner kroner. Under Børn & Ungdom blev der igen i 2010 slået rekord med over 27.000 deltagere på sommerens DBUs Fodboldskoler, hvilket er medvirkende til et bedre regnskabsmæssigt resultat end budgetteret. Et betydeligt mindre forbrug på Uddannelse og projekter skyldes dels, at ikke alle de planlagte og dermed budgetterede uddannelsestilbud og projekter blev gennemført, dels at kursusudgifterne specielt på de højeste og kompetencegivende træneruddannelser indeholder en større andel af kursistfinansiering end tidligere. De samlede besparelser på fodboldforbundets udgiftskrævende aktiviteter på 7,3 millioner kroner i forhold til budgettet fører sammen med de større indtægter på 4,5 millioner kroner til et samlet resultat, der er 11,8 millioner kroner bedre end budgetteret, hvilket af direktionen og bestyrelsen betragtes som meget tilfredsstillende. Af årets overskud besluttede bestyrelsen at hensætte én million kroner til Ungdomsfonden, to millioner kroner til en jubilæumsfond DBU har 125 års jubilæum i 2014 og ansøger blandt andet om afholdelse af FIFA-kongressen i 2013, to millioner kroner til projektet Fodboldfitness og fem millioner kroner til medfinansiering af flere kunstgræsbaner i fuld størrelse rundt om i Danmark. Derudover har bestyrelsen besluttet at bidrage med op til 14,5 millioner kroner i medfinansiering af et nyt administrations- og kursuscenter for DBU Jylland i Tilst ved Århus, som forventes at stå færdigt i slutningen af 2011. DBU sluttede regnskabsåret 2009 med et nettoresultat på godt 10 millioner kroner og regnskabsåret 2008 med et underskud på 14 millioner kroner. Nye love DBUs bestyrelse sikrede i 2010 en tilpasning af DBUs love og vedtægter. Det skete gennem en lovgruppe under ledelse af DBUs næstformand, advokat Jesper Møller, 4
Dansk Boldspil-Union og interne advokat, Thomas Jønsson, der ud fra principper som værdibaseret ledelse, gennemskuelighed, habilitet, demokratisk udgangspunkt og retssikkerhed havde til opgave at opdatere DBUs love og øvrige regelsæt. I løbet af processen førte arbejdsgruppen dialog med en række af fodboldorganisationens interne interessenter, eksempelvis Disciplinærudvalget, Kontraktfodboldudvalget, Appeludvalget og Etisk Udvalg for at sikre intern konsensus omkring fodboldforbundets nye lovgivning. Med det nye regelsæt har DBU dels implementeret det internationale fodboldforbund, FI- FAs, og det europæiske fodboldforbund, UEFAs, standarder, dels sikret et regelsæt, som respekterer sportens autonomi og anerkendelsen af sportens særlige karakteristika, som anerkendt i EU s hvidbog om idræt. FIFAs og UEFAs minimumsvedtægter berører eksempelvis de generelle retssikkerhedsprincipper ikke mindst i forhold til fodboldens egne tvistløsningssystemer, som DBUs eget Appeludvalg havde peget på som strukturelt problematisk i dets tidligere opbygning. Med det nye lovsæt har DBU vedtaget et nyt tvistløsningssystem med en tydelig adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende myndighed. Organisationsudvikling Med aftalen om Ansvar, kompetence og opgavefordeling i breddefodbolden, en forretningsorden for DBUs udvalg for professionel fodbold samt en samarbejdsaftale med Divisionsforeningen arbejdede bestyrelsen i 2010 videre med at udvikle og implementere en række tidligere principbeslutninger. Blandt dem var ikke mindst projekt navnesynergi, der skal sikre større identitetsmæssig sammenhæng mellem DBU og forbundets seks lokalunioner samt ultimativt også Divisionsforeningen, en højere kommercialisering af fodboldforbundet og dets aktiviteter, etableringen af et kommercielt selskab, en direktions- og udvalgsmodel samt en økonomimodel for lokalunionernes fremtidige økonomiske fundament og subsidiering. DBUs største ressource er fremdeles den store gruppe af frivillige, ulønnede trænere og ledere ude i fodbold-danmark, og derfor har DBU satset på opbygningen af uddannelsen Ledelsestalent, som med blandt andet en mentorordning har til formål at udbygge kompetencerne hos en stor gruppe af potentielle bestyrelsesmedlemmer til i første omgang klubbernes, regionernes og lokalunionernes bestyrelser og udvalg. Uddannelsen blev sat i søen i august 2009 efter en konference under overskriften Kvinder vil lede, der efterfølgende blev afløst af Projekt ledelsestalent. 24 ledelsestalenter blev valgt ud som pionerer til det første forløb, hvor otte mænd og 16 kvinder over tre moduler fulgte uddannelsesforløbet under overskrifterne; personlig udvikling, organisationen samt fremtid og forventninger. Uddannelsen gav deltagerne mulighed for at gennemgå en såkaldt personlig udviklingsprofil, at tænke både i detaljer på det praktiske plan og i visioner og organisationsstrategier på det visionære plan. Det første hold kursister sprang ud i marts. Matchfixing største trussel mod fodboldens integritet DBU lancerede i november en kampagne mod aktive fodboldspilleres spil hos bookmakere på kampe, som de selv spiller med i. Siden har alle landets klubber kunnet læse om problemstillingen og downloade plakater fra kampagnesiten på DBUs website, dbu.dk/ matchfixing. Dermed intensiverede DBU sin aktive indsats mod matchfixing, som fodboldforbundet betragter som den største trussel mod fodboldspillets integritet. Det skete med indkaldelsen til informationsmøder i alle klubber helt fra Superligaen og ned til og med Danmarksserien, som typiske er de rækker herhjemme, hvor kampe bliver tilbudt som spilobjekter hos forskellige bookmakere. Hensigten er at gennemføre informations- og debatmøder for spillerne i førsteholdstrupperne sammen med spillerne i trupperne på de U/19- og U/17-hold, der deltager i DBUs turneringer (ligaerne og divisionerne). Grunden til at også de relevante ungdomsspillere inviteres med til informationsmøderne er dels, at de på kortere sigt kan være potentielle førsteholdsspillere i deres respektive klubber, og spil på egne kampe er ulovligt, dels for på længere sigt at skabe den rette kultur på klubbernes elitehold med forståelse og accept af, hvorfor spil på egne kampe bare ikke er i orden. Målsætningen er at skabe forståelse for konsekvenserne for den enkelte spiller, hans hold og klub samt hele fodboldmiljøet, hvis bookmaking på kampe, de pågældende selv spiller med i, udvikler sig. Det simple budskab til spillerne er, at enhver form for spil (betting, gambling, bookmaking) på egne kampe er forbudt. Det udvidede budskab er, at spil på egne kampe kan skabe mistanke om, hvorvidt kampene bliver gennemført sportsligt korrekt, hvilket ikke kun er problematisk i forhold til de pågældende kampe men på sigt også vil være skadeligt for dansk fodbolds samlede omdømme. Informationsmøderne, som også henvender sig til de relevante trænere og ledere, vil indeholde både en definition af begrebet og de tre niveauer af matchfixing individuelle spilleres gambling på egne kampe betragtes som den mest simple form for matchfixing samt en opdatering på de igangværende, første sager om spil på egne kampe herhjemme. Møderne vil blive gennemført ude i hver af de 102 klubber i løbet af de første tre måneder af 2011. Sammen med indkaldelsen til informationsmøderne modtog klubberne fem kampagne-plakater hver under temaet spil for dit hold ikke på dit hold til ophængning på relevante placeringer i klubbernes lokaliteter. Det blev ligeledes i 2010 besluttet at ansætte en sikkerhedschef, som får indsatsen mod matchfixing som sit primære ansvarsområde. DBUs udgifter til den igangværende kampagne og informationsmøder beløber sig til omkring en halv million kroner. DBU valgte som led i indsatsen mod aktive spilleres bets på egne kampe at politianmelde to i offentligheden ikke navngivne spillere for at have spillet på nederlag til deres hold i kampe, som de selv spillede med i. Dispenserer for aldersgrænse Dommerne er ofte det oversete medlem af fodboldfamilien, men bare ikke i DBU. Og at elitedommernes forhold har en høj prioritet i fodboldforbundet, kom til udtryk gennem den nye honoraraftale i begyndelsen af året og et opgør med den objektive aldersgrænse i sommeren 2010. Efter et længere forhandlingsforløb i 2009 kunne DBUs næstformand, Jesper Møller, på vegne af DBU, Thomas Christensen på vegne af Divisionsforeningen, samt Per Bo Christensen på vegne af Dansk Fodbolddommer-Union, DFU, underskrive en ny tre-årig honorar-aftale for elitedommerne, som trådte i kraft ved årets begyndelse. Hos alle tre parter var der stor tilfredshed med aftalen, der for Superliga-dommernes vedkommende ikke kun betyder en stigning i honorarne, men ligeledes en sundhedsforsikring for alle dommere og linjedommere, som fungerer i Superligaen. Honorarstigningen for Superliga-dommerne ligger således mellem 1.140 og 1.530 kroner per kamp afhængig af dommerens anciennitet, mens man i 1.- og 2. Division valgte at differentiere honoraret til henholdsvis dommer- og linjedommere. Det betyder en stigning på mellem 540 (2. division) og 805 kroner (1. division) per kamp. Honorar-aftalen, der gælder for dommere og linjedommere i kalenderårene 2010, 2011 og 2012 i Herre-DM og de afsluttende runder i Ekstra Bladet Cup sikrede en dommer med FIFAstatus 9.900 kroner per kamp i 2010. DBU valgte senere på året at gå imod såvel FIFA som UEFA med en dispensation for den internationale aldersgrænse på 45 år for de dan- 5
Dansk Boldspil-Union ske topdommere. Det skete efter, at DBU i en årrække havde forsøgt at komme af med den internationale aldersgrænse for topdommere. Blandt andet derfor indledte det danske fodboldforbund allerede for snart 15 år siden et samarbejde med Institut for Idræt på Københavns Universitet, tidligere August Krogh Instituttet. Opgaven for instituttet bestod i at kortlægge dommernes fysiske belastning under kampene og derefter udvikle et videnskabeligt baseret fysisk træningsprogram for dommerne. Dommerudvalgets målsætning var at kunne tilbyde dommerne et nyudviklet og specialdesignet træningsprogram bygget op omkring realistiske kampsituationer for dommerne. Resultatet af undersøgelsen forelå i 1998 i form af det nuværende træningsprogram, hvor DBU tilbyder dommerne en træningsform med fokus på et kamprelevant indhold. Programmet baserer sig blandt andet på intervaltræning, som er langt mindre tidskrævende for den enkelte dommer og langt mere effektivt. Ved samme lejlighed fik DBU lektor Peter Krustrup og professor Jens Bangsbo fra Institut for Idræt til at udvikle en ny, fysisk test for dommerne, der ligesom træningsprogrammet tager udgangspunkt i et kamprelevant indhold. Det er delelementer fra såvel undersøgelsen som træningsprogrammet, der nu i væsentlig grad eliminerer behovet for en fast, objektiv aldersgrænse for topdommerne. Det nuværende træningsprogram giver således dommerne bedre mulighed for at holde sig i tilstrækkelig god fysisk form gennem flere år også efter, de er fyldt 45 år. Den nu 15 år gamle undersøgelse gav DBU et videnskabeligt argument, som det danske fodboldforbund i forskellige sammenhænge desværre forgæves har benyttet til at forsøge at overbevise det europæiske fodboldforbund, UEFA, og det internationale fodboldforbund, FIFA, om at ændre eller helt ophæve de objektive, internationale aldersgrænser på 45 år for dommerne, der dømmer i kampe under de to fodboldforbund, det vil typisk sige europæiske klubkampe samt alle venskabs-, kvalifikationsog slutrundelandskampe. DBU præsenterede første gang forskningsresultaterne for UEFA og FIFA i maj 2006, og denne præsentation er siden fulgt op i flere andre sammenhænge. Ufordringen for Elitedommergruppen er derfor fortsat at sikre, at nye og yngre danske dommere får spilletid i Superligaen. Og at pladserne ikke optages af dommere, som er faldet for den internationale aldersgrænse, således at de yngre talenter fortsat kan komme i betragtning til internationale opgaver for UEFA og FIFA på et så tidligt tidspunkt i deres karrierer som muligt til gavn for deres udvikling og dermed for dansk fodbold. De nationale fodboldforbund kan frit dispensere fra de internationale aldersgrænser. Den danske dispensation fra aldersgrænsen gives i en tre-årig forsøgsperiode, hvor aldersgrænsen for op til to dommere over 45 år løftes til op til 50 år. Dispensationen gælder også for linjedommerne, hvor op til 20% af linjedommerne kan fortsætte, frem til de også senest fylder 50 år. Du kan læse mere om disse og en lang række andre af DBUs initiativer i løbet af kalenderåret 2010 i de forskellige fagkapitler her i Årsberetning 2010. 6
Det europæiske fodboldforbund, UEFA, tildelte i december 2008 DBU værtskabet for EM-slutrunden for U/21-landshold fra 12. til 25. juni 2011 i Århus, Aalborg, Viborg og Herning. I alt otte nationer deltager ved slutrunden, herunder Danmark som vært. UEFA betragter turneringen som forbundets næststørste efter Europamesterskabet for A- landshold, og turneringen bliver den største begivenhed for UEFA i kalenderåret 2011. Værtskabet stiller derfor store, organisatoriske krav til DBU, og dem forventer DBU blandt andet at møde ved successivt at opbygge en separat, dansk turneringsorganisation. Slutrunde-organisationen vil blive opbygget efter en særlig dansk model, som vil blive suppleret af lokale organisationskomitéer i de fire værtsbyer samt og involvere imod 1.000 frivillige i perioden op til og under slutrunden. I løbet af 2009 påbegyndte DBU således etableringen af en selvstændig enhed med betydelige ressourcer, der alene skal anvendes til at opbygge og gennemføre slutrunden. Pr. 1. april blev Christian Bordinggaard udnævnt til turneringsdirektør og dermed ledelsesmæssigt og økonomisk ansvarlig for opbygningen af DBUs turneringsorganisation. Senere på året blev Henriette K. Jensen, der gennem de seneste 20 år været ansat i JBU, udpeget som projektkoordinator, der er en helt central post i slutrunde-organisationen Derudover er der udnævnt ansvarlige for mere specifikke områder som eksempelvis markedsføring, promotion og presseforhold, og disse personer vil i løbet af 2010 overgå til fuldtidsstillinger i UEFA U21-EM 2011 organisationen. UEFA s repræsentanter har flere gange været på besøg i Danmark med henblik på blandt andet at danne sig et overblik over potentielle team hoteller og træningsbaner, ligesom der allerede nu ligger meget detaljerede krav til de fire stadion klar. UEFA og DBU er meget imponeret over det engagement og den professionalisme værtsbyerne allerede nu udviser, hvilket lover godt for turneringen. Den første konkrete udfordring for DBU var værtskabet for lodtrækningen til kvalifikationskampene frem mod slutrunden i 2011. Den foregik i Musikhuset i Århus, hvor samtlige 53 europæiske fodboldnationer var samlet. Kvalifikationsturneringen er godt i gang og i oktober måned spilles de syv play-off kampe, der afgør, hvilke otte hold der er med til selve lodtrækningen den 10. november 2010. DBU benyttede UEFA U21-EM 2009 i Sverige til at skabe et uvurderligt erfaringsgrundlag til at gennemføre en succesrig slutrunde i juni 2011 ved at stille sig til rådighed for det svenske fodboldforbund, SFF, og det europæiske fodboldforbund, UEFA. Christian Bordinggaard arbejdede som assistant venue director i Göteborg, mens kommunikationsmedarbejder Jacob Wadland, som bliver ansvarlig for faciliteringen af pressen under slutrunden i 2011 fungerede i rollen som assistant media officer i Göteborg og Halmstad. De fire danske værtsbyer i 2011, Århus, Aalborg, Herning og Viborg, havde 56 praktisk ansvarlige samt 17 politiske repræsentanter på separate inspirationsture til de svenske værtsbyer. Deres rejse og ophold blev koordineret af Henriette K. Jensen samt kommunikationsmedarbejder Lise Daugaard, som vil blive udlånt fra DBUs Landsholdsklub til stillingen som eventmanager op til og under slutrunden i Danmark. En turistøkonomisk rapport fra slutrunden i Sverige viser, at de besøgende til kampene i de fire værtsbyer i gennemsnit brugte 777 svenske kroner per døgn eksklusiv billetterne under slutrunden. Værdien af den samlede konsumering, hvoraf størstedelen (82%) gik til handel, restaurationsbesøg og overnatninger, er opgjort til sammenlagt 130 millioner svenske kroner. Dertil kommer en ikke uvæsentlig markedsføringsværdi for de fire værtsbyer Malmø, Helsingborg, Halmstad og Gøteborg gennem redaktionel omtale i lokale, regionale og nationale svenske medier. U/21-slutrunden i Danmark bliver adgangsgivende til OL i London i 2012 FIFA besluttede i slutningen af 2009, at U/21- slutrunden i Danmark i sommeren 2011 bliver ekstra attraktiv for de otte deltagende nationer, da den ligeledes bliver adgangsgivende for OLslutrunden i London året efter. Det er endnu ikke klart, hvor mange deltagere Europa får med til slutrunden, udover at England som OL-vært er fødte deltager, men rent organisatorisk betyder det, at DBU kan risikere at skulle tilføje en ekstra kamp i programmet en decideret OL kvalifikationskamp efter gruppekampene alt afhængig af antallet af europæiske hold, samt om England kvalificerer sig til UEFA U21-EM 2011, og i så fald hvilken placering de opnår.
Dansk Boldspil-Union UEFA U21 EM 2011 Danmark Forberedelserne til den største fodboldbegivenhed på dansk grund i DBUs 121-årige historie er i fuld sving. Siden DBU i december 2008 fik tildelt U21 EM-slutrunden 2011, er antallet af fuldtidsansatte medarbejdere steget til seks personer anført af turneringsdirektør Christian Bordinggaard og to medarbejdere i Brøndby, samt tre, der til dagligt har til huse i Aarhus. 2010 har som ventet været et begivenhedsrigt år for UEFA U21-EM turneringen. Hvad der startede som en masse prospekter og aftaler på papir, begynder nu langsomt at tage en mere håndgribelig form. Således lykkedes det i årets løb at overbevise UEFA om, at man for første gang nogensinde skulle give værtsnationen mulighed for at lancere et officielt, fælles website for turneringen. Websitet med adressen www.u21denmark2011. com så dagens lys 1. september 2010, og man fik dermed etableret en fælles platform for turneringen og de fire værtsbyer Aarhus, Aalborg, Viborg og Herning. Websitet vil frem til turneringens sidste spilledag den 25. juni fungere som den primære kommunikationsplatform for slutrunden i Danmark. Sitet blev udviklet i et tæt og frugtbart samarbejde mellem de fire værtsbyer, DBU og UEFA. Lanceringen af websitet var første skridt på vejen til et travlt efterår. En uge senere ankom en større UEFA delegation til endnu en rundtur på de fire stadioner i værtsbyerne med henblik på at sikre, at arbejdet med at klargøre stadions, så de kan opfylde de krav, UEFA stiller til en turnering, var på vej mod opfyldelse. Besøget viste endnu engang, at byerne og de stadionansvarlige ikke alene vil være klar til turneringsstart i juni måned 2011, men at man også er dedikeret til at vise både by og stadion fra den bedste side. Ugen blev afsluttet med playoff-lodtrækningen den 10. september i Herning, hvor de 10 puljevindere og fire bedste toere skulle udtrækkes til syv playoff-kampe, hvor vinderen ville sikre sig en af de syv ledige pladser til slutrunden i Danmark. Lodtrækningen blev imødeset med en vis spænding og nervøsitet, da en række af de største lande ikke havde formået at kvalificere sig. Heriblandt Tyskland der led et eftertrykkeligt 4-1 nederlag til Island, samt Frankrig og Portugal, der begge sluttede på tredjepladsen i deres gruppe. Playoff-lodtrækningen gav følgende sammensætning: England-Rumænien, Holland-Ukraine, Spanien-Kroatien, Schweiz-Sverige, Island-Skotland, Tjekkiet-Grækenland samt Italien-Hviderusland, hvilket skabte en række spændende kampe, hvor England, Spanien og Tjekkiet kvalificerede sig som forventet, men hvor Ukraine snød Holland, og Hviderusland sensationelt indhentede Italiens 2-0 forspring fra første kamp og sendte italienerne ud af turneringen med en 3-0 sejr på hjemmebane. Set med danske øjne var det lidt ærgerligt, at naboerne fra Sverige ikke sikrede sig kvalifikation. Heldigvis lykkedes det for Island, der for første gang nogensinde skal deltage i en slutrunde. Dermed kan man håbe på, at de mange islændinge, der er bosiddende i Danmark, lægger vejen forbi Aalborg og Aarhus, hvor Island spiller deres indledende kampe. Playoff-lodtrækningen i Herning Kongrescenter forløb over al forventning. Der var derfor store forventninger til, at Aalborg kunne gøre det ligeså godt, da man en god måned senere var vært for lodtrækningen til selve slutrunden, hvor Danmark var topseedet sammen med Tjekkiet. Lodtrækningen blev transmitteret direkte på TV2 foran et stort presseopbud, der inden lodtrækningen havde deltaget i en workshop med DBUs herrelandstrænere under den provokative overskrift Har DBU et landshold om 10 år? Horst Hrubesch, der var træner for det tyske U21-mandskab, som vandt turneringen i Sverige i 2009, trak sammen med turneringens ambassadør, Flemming Povlsen, de farvede bolde op af de store importerede glasbowler. På forhånd havde den danske U21-landstræner, Keld Bordinggaard, ønsket at undgå Spanien, og tilfredsheden var derfor til at spore efterfølgende, da lodtrækningen placerede Danmark i Gruppe A med Island, Schweiz og Hviderusland, mens Gruppe B består af Tjekkiet, Spanien, England og Ukraine. De fire værtsbyer har hver tre indledende gruppekampe. De to semifinaler spilles i Herning og Viborg, mens finalen spilles på Aarhus Stadion. Turneringen er ligeledes adgangsgivende til OL-slutrunden i England i 2012, hvor Europa er sikret tre pladser udover den plads, der går til de engelske værter. Såfremt England ikke kvalificerer sig til semifinalerne, vil det dermed betyde, at de to tabende semifinalister skal mødes i en kamp på Aalborg Stadion om den sidste billet til OL-slutrunden. Turneringen starter den 11. juni 2011. Men før den dato vil der blive lagt en masse energi i at skabe opmærksomhed og feststemning omkring turneringen. På nuværende tidspunkt har de fleste byer afholdt en række erhvervskonferencer for at aktivere det lokale erhvervsliv, og planlægningen af en række forskellige events er allerede i fuld gang. Det sker i et samarbejde med de fire værtsbyer, DBU og DBUs lokalunioner og eksterne samarbejdspartnere såsom Syddansk Universitet. På tegnebrættet er blandt andre ting et undervisningsmateriale, en skolefodboldturnering, Jyske 3-bold i værtsbyerne og en Trophy Tour. Samtidig var det glædeligt, at UEFA tilknyttede en række af DBUs gode samarbejdspartnere til markedsføringen af turneringen, herunder TV2, der sammen med TV2 SPORT viser samtlige kampe fra turneringen direkte, og Ekstra Bladet, der blev udpeget som mediepartner. Dermed er der skabt gode forudsætninger for at give turneringen den nationale opmærksomhed, der i sidste instans skal være med til at sælge billetterne til de 15 kampe. Der er ingen tvivl om, at 2011 bliver endnu travlere. Når årsberetningen er på gaden, skulle man meget gerne have skabt en facebook side med henblik på at udnytte netværksmulighederne på promovering og salg. Til februar lance- 8
Dansk Boldspil-Union res den nye maskot og muligheden for at købe billetter, og det bliver samtidig også startskuddet på den rekrutteringskampagne, der skal skaffe godt 1.500 frivillige til at hjælpe med turneringen. Vi ses forhåbentlig i Aalborg, Aarhus, Herning og/eller Viborg i juni måned 2011! 9
Dansk Boldspil-Union Nationale relationer Fodbold-fitness Fodbold er verdens sundeste motionsform. Med det videnskabeligt beviste faktum at fodbold er en sundere motionsform end eksempelvis løb, definerede DBU i 2010 i en sundhedsstrategi, der har til formål at promovere dette samfundsmæssigt væsentlige aspekt af verdens mest populære sportsgren. Med fodbold som inspiration sammen med fitness-kulturen, som har rykket ved mange aktive motionisters forventninger og krav til fleksibiliteten i måden at dyrke sport på, besluttede DBU at kombinere disse to størrelser i projektet fodbold-fitness. DBU går sammen med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) om det tre-årige projekt, der har til formål at udvikle og tilbyde fodbold som fitness på en sportslig og organisatorisk helt ny måde for mænd og kvinder primært over 25 år. Og dermed skabe grundlag for en helt ny gruppe af medlemmer i landets fodboldklubber. Det sker ud fra et praktisk synspunkt om, at DBUs over 1.600 fodboldklubber har faciliteterne, materialerne og erfaringen med at arrangere de nyeste og meget populære former for fodbold på mindre baner med færre spillere og flere boldberøringer for den enkelte spiller. Dermed får fodbold-fitness til formål at åbne klubberne op for en helt ny gruppe af kunder, som gerne vil dyrke i vores øjne verdens mest sunde og sociale sportsgren under helt nye og fleksible former. Motionsfodbold skal spilles på små områder med få spillere på banen. Når det kommer til selve måden at spille fodbold-fitness på, vil DBU trække på den store positive respons, fodboldforbundet har fået på Holdninger & handlinger-konceptet, der på kun fem år i væsentlig grad gjorde op med den traditionsbundne form for fodboldkampe med 11- mod-11 på baner i velkendt størrelse. Fem-mod-fem på en bane på cirka 15 gange 25 meter vil kunne være et rigtig godt fitnessspil. Men det er ikke afgørende, om der spilles tre-mod-tre, fem-mod-fem eller syv-mod-syv. Det væsentligste er, at tilbuddet er fleksibelt og tilpasset det antal spillere, der møder frem til de enkelte træningspas. DBU vurderer således, at det vigtigste for de kommende fodboldmotionister er, at de oplever en personlig udvikling og glæde ved sporten ved at få spillet maksimalt fodbold med den størst mulige fysiske udfoldelse kombineret med de flest mulige boldberøringer. Overfor klubberne vil DBU blandt andet fokusere på den arealmæssige gevinst ved fodboldfitness på mindre baneområder og udnyttelsen af den ledige kapacitet på mange idrætsanlæg på de tidspunkter af døgnet, der almindeligvis ikke anvendes fuldt ud til eksempelvis fodboldtræning. Kommunerne som medspillere Formiddagstimer og tidlige eftermiddagstimer er eksempelvis tidspunkter med typisk ledig kapacitet på rigtig mange fodboldanlæg. Her vil eksempelvis pensionister, arbejdssøgende, deltidsarbejdende eller personer på orlov kunne gøre brug af faciliteterne. Fodboldens sundhedsfaktor er velkendt og er dokumenteret den sundeste motionsform, der findes. Med det folkesundhedsmæssige aspekt samt en interesse i at udnytte de kommunale fodboldanlæg bedst muligt har DBU en forventning om, at det offentlige vil blive en aktiv medspiller, når forbundet skal ud og sælge sit kommende fodbold-fitness tilbud til befolkningen. Medarbejdere i virksomheder, der understøtter deres medarbejdere i sundhedsfremmende aktiviteter i arbejdstiden, er også blandt målgruppen til motionsfodbold inden for traditionel arbejdstid. Andre potentielle fodbold-motionister vil typisk efterspørge mulighed for fodbold-fitness om aftenen eller i weekenden, og her skal klubberne naturligvis kunne tilbyde mindre baneområder på deres anlæg til de nye medlemmer. Underlaget er ikke afgørende. Denne form for motionsfodbold kan spilles på græs, kunstgræs, grus, asfalt eller på indendørsbaner. Ligesom fleksibilitet er nøgleordet for både formen og indholdet i tilmelding og deltagelse i fodbold-fitness, kommer prissætningen og betalingsformen også til at gøre op med de etablerede klubbers nuværende pris- og kontigentstruktur. DBU og DIF investerer sammenlagt 4,5 millioner kroner i udviklingen af det nye motionsfodbold-koncept, hvoraf DIFs bidrag udgør 2,694.000 kroner. Street Soccer i klubberne Den uorganiserede gadefodbold skal ligeledes ind i fodboldklubberne som en nyt sundhedsfremmende initiativ til teenagerne. Street Soccer har vist sig enormt populært for aldersgruppen af unge mænd mellem 13 og 25 år, som i årevis ikke har fundet den etablerede fodbold tilstrækkelig attraktiv. DBU har sporadisk gennem de seneste snart 20 år forsøgt sig med Street Soccer, men forbundet udviklede først i 2010 et forventet, bæredygtigt koncept for, hvordan denne form for fodbold vil kunne tilbydes ude i klubberne. Og ikke mindst hvordan det er vigtigt, at Street Soccer tilbydes på de præmisser, som klubberne ikke tidligere har kunnet tilbyde teenagerne. Dansk Boldspil-Union (DBU) vil derfor gennem et nyt stort projekt med blandt andet anlæggelsen af mere end 40 Street Soccer-baner i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) forsøge at overbevise DBUs klubber om, at Street Soccer selvfølgelig skal kunne spilles dér, hvor fodbold mest naturligt bliver dyrket, nemlig ude i fodboldklubberne. Hver anden dreng spiller på et tidspunkt fodbold i én af DBUs mere end 1.600 fodboldklubber. Men når de kommer ind i teenagealderen, forsvinder halvdelen af dem, og når de runder 20, er det stort set kun hver fjerde af de over 100.000 spillere fra aldersgruppen seks til 12 år, som stadig er i klubberne. Men selv om de mister interessen for at spille fodbold på de velkendte vilkår i de etablerede 10