Referat fra ordinær generalforsamling Torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.00 i Karleby Forsamlingshus, Karlebyvej 177, Store Karleby, 4070 Kirke Hyllinge. Antal fremmødte: 51 medlemmer, 6 bestyrelsesmedlemmer, 1 bestyrelsessuppleant og 1 forretningsfører. Der blev indleveret 18 fuldmagter. Endvidere deltog Karsten Dueholm fra Dansk Kabel TV. Formanden Palle Sørensen bød velkommen til generalforsamlingen med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år og planer i det kommende år til godkendelse. 3. Aflæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse. 4. Eventuelle forslag. 5. Behandling af budget og fastsættelse af bidrag (kontingent) for det følgende regnskabsår. 6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant. På valg bestyrelsesmedlemmerne Alex K. Aarslew-Jensen, Jens Otto Olsen, Birgit Cady Larsen, Pouel Erik Jensen og bestyrelsessuppleant Ole Rø. Alle indstilles til genvalg. 7. Valg af revisor og revisorsuppleant På valg revisor Jørgen Larholm og revisorsuppleant Per Jensen. Begge indstilles til genvalg. 8. Eventuelt Dansk Kabel TV orienterer om den digitale udvikling og fremtiden. Ad. pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Karl Chr. Koch, som blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen er lovligt varslet jfr. Foreningens vedtægter 10; via hjemmesiden den 3. marts 2008 og Lokalavisen den 26. februar 2008 og omdelt til husstandene den 9. marts 2008. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var beslutningsdygtig. Kirke Hyllinge Antennelaug Side 1
Ad. pkt. 2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år og planer for det kommende år til godkendelse. Formanden Palle Sørensen fremlagde beretningen, som er udsendt på hjemmesiden og vedhæftet indkaldelsen til generalforsamlingen. Der blev stillet spørgsmål til formanden omkring den nye antenneforening på Vestervang. Formanden svarede, at vi er i løbende kontakt med advokaten for det udstykkende firma, og bestyrelsen følger sagen meget tæt op. Beretningen blev taget til efterretning og godkendt. Ad. pkt. 3. Aflæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse. Regnskabet blev fremlagt af Ivan Klarskov. Regnskabet var udsendt sammen med indkaldelsen. Regnskabet, som var revideret af ekstern og interne revisorer, blev godkendt. Ad. pkt. 4. Eventuelle forslag. Der var indkommet 8 forslag, som alle var lagt ud på hjemmesiden samt omdelt på generalforsamlingen. Forslag nr. 1. Bestyrelsens forslag, som går ud på at lade Roskilde Lokal TV udgå og TV2 Film indgå i den fremtidige programpakke. Forslag nr. 2. Forslag indsendt af Michael Brinch, Kornblomstvej 7, som går ud på at bestyrelsen foretager en vurdering af kanaludbuddet med formålet at indføre TV2 Sport og fjerne lavere prioriterede programmer fra den store pakke. Forslag nr. 3. Forslag indsendt af Michael Brinch, Kornblomstvej 7, som går ud på, at bestyrelsen ser på mulighederne for direkte at tilføre flere radiokanaler til foreningens net. Kirke Hyllinge Antennelaug Side 2
Forslag nr. 4. Forslag indsendt af Henrik Riis, Brombærhaven 5, som går ud på at National Geographic Channel, TV 2 Sport og Disney Channel indgår i programpakken på bekostning af at Roskilde Lokal TV, Discovery Channel og Living, Discovery Civilisation, DK4, TV5 France, ZDF og Cartoon/TCM som udgår af programpakken. Forslag nr. 5. Forslag indsendt af Leif Frost, Bygaden 1, og Karsten Wollesen, Kornblomstvej 13, som går ud på, at kanalerne TCM/Cartoon, Discovery Science, Discovery Civilisation og Discovery Travel & Living fjernes fra programpakken, Disney Channel, Toon, Playhouse og TV2 Sport tilføjes programpakken. Forslag nr. 6. Forslag indsendt af Leif Frost, Bygaden 1, og Karsten Wollesen, Kornblomstvej 13, som går ud på at tilføre den store programpakke, TV2 Sport. Forslag nr. 7. Forslag indsendt af Karsten Wollesen, Kornblomstvej 13, som går ud på at tilføre TV2-Øst til programpakken. Forslag nr. 8. Forslag indsendt af Leif Frost, Bygaden 1, Henrik Nielsen, Kornblomstvej 15 og Karsten Wollesen, Kornblomstvej 13, som går ud på, at der etableres en ekstra programpakke. Dirigenten foreslog at de forskellige forslag blev behandlet i forhold til de økonomiske konsekvenser. Til afstemninger af de forskellige forslag foreslog dirigenten at Linda Larsen, Michael Brinch og Ebbe Larsen vælges til stemmetællere. Forslag nr. 8 blev sat til behandling, udvidelse med ekstra programpakke. Karsten Wollesen underbyggede på forslagsstillernes vegne deres forslag. Der var mange indlæg for og imod. Forslaget blev sat til skriftlig afstemning, hvor resultatet blev 38 ja stemmer og 38 nej stemmer. Forslaget var faldet på grund af stemmelighed. Kirke Hyllinge Antennelaug Side 3
Forslag nr. 2 sættes ikke til behandling, da TV2 Sport indgår i andre forslag. Forslag nr. 3 blev sat til behandling, hvor Michael Brinch foreslår at bestyrelsen arbejder videre på indførelse af flere radiokanaler på vort net. Bestyrelsen arbejder videre med dette forslag. Forslag nr. 4 blev sat til behandling. National Geographic Channel var blevet foreslået som ny kanal i vores pakke. Forslaget vandt tilslutning og vil indgå i den nye programpakke. De af forslagsstilleren øvrige kanalønsker indgår i behandling under forslag 5. Forslag nr. 5 blev sat til behandling, Disney Channel, Toon, Playhouse og TV2 Sport tilføjes programpakken på bekostning af TCM/Cartoon, Discovery Science- Civilisation-Travel & Living. Forslaget vandt gehør, dog forbliver Discovery kanalerne i pakken. Forslag nr. 6 blev ikke sat til behandling da TV2 Sport lige var blevet stemt ind. Forslag nr. 7 blev sat til behandling om at TV2-Øst skal indgå i programpakken. Dette blev vedtaget. Forslag nr. 1. Bestyrelsen trak sit forslag tilbage, da økonomien i forslaget vil veje for tungt i kontingentet. Resultat efter behandling af de forskellige forslag: Udgår: Roskilde Lokal TV, DK4, TCM/Cartoon af programpakken. Indgår: National Geographic Channel, Disney Channel, Toon, Playhouse, TV2 Sport samt TV2-Øst i programpakken. I forbindelse med afstemningerne, opponerede Karsten Wollesen, Kornblomstvej 13, mod dirigentens måde at foretage afstemningerne på. Han ønskede imidlertid ikke at stille mistillid, hvorfor Karstens bemærkninger blev taget til efterretning. Kirke Hyllinge Antennelaug Side 4
Ad. pkt. 5. Behandling af budget og fastsættelse af bidrag (kontingent) for det følgende regnskabsår. Budgettet blev gennemgået af Ivan Klarskov. Efter behandling af de forskellige forslag blev kontingentet for det kommende år sat til kr. 2687,00 for den store pakke og kr. 550,00 for den lille pakke. Budgettet blev vedtaget. Ad. pkt. 6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant. På valg til bestyrelsen var Alex Aarslew-Jensen, Jens Otto Olsen, Birgit Cady Larsen og Pouel Erik Jensen, som alle blev indstillet til genvalg. Derudover blev Erling Larsen, Valnøddevej 14 samt Thorbjørn Spurre, Valnøddevej 2 foreslået på valg. I bestyrelsen indvalgtes: Alex Aarslew-Jensen, Jens Otto Olsen, Pouel Erik Jensen samt Erling Larsen. Som suppleant blev genvalgt Ole Rø Nielsen. Ad. pkt. 7. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg var Jørgen Larholm som revisor og Per Jensen som revisorsuppleant begge blev genvalgt. Ad. pkt. 8. Eventuelt. Bestyrelsen blev gjort opmærksom på at teksten på Animal Planet til tider er dårlig. Bestyrelsen samler op. Bestyrelsen arbejder hurtigt videre med indførelse og fjernelse af nye og gamle kanaler. Der blev spurgt til muligheden for at lave mono kanaler om til stereo kanaler. Hertil svarede bestyrelsen, at omkostningen for hver kanal er ca. kr. 15.000,00. Herefter fik Karsten Dueholm fra Dansk Kabel TV ordet for at orientere om den digitale udvikling og fremtiden. Efter en god og grundig orientering blev der stillet spørgsmål fra nogle af de fremmødte. Disse blev besvaret af Karsten Dueholm. Formanden takkede Karsten Dueholm for det interessante indlæg. Kirke Hyllinge Antennelaug Side 5
Derefter blev der udloddet diverse præmier for indsendelse af svar i forbindelse med brugerundersøgelsen. Dirigenten afsluttede generalforsamlingen. Formanden takkede dirigenten for ledelse af generalforsamlingen. Samtidig blev Birgit Cady Larsen takket for sit arbejde i bestyrelsen og Erling Larsen blev budt velkommen i bestyrelsen. Generalforsamlingen sluttede kl. 22.45. Bent Duelund Referent Karl Chr. Koch Dirigent Kirke Hyllinge Antennelaug Side 6