Bølling Sø Kanal Restaureringsprojekt Oktober 2015 Den regulerede strækning af Bølling Sø Kanal, som ønskes genslynget. Den nye vandløbsstrækning vil udelukkende forløbe på nordsiden af kanalen.
INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER... 8 ØKONOMI... 9 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 9 LODSEJERFORHOLD... 9 2
PROJEKTETS BAGGRUND Skov- & Naturstyrelsens genskabte Bølling Sø i 2004/2005. Siden da har der været gjort flere tilløb til, at den kanaliserede vandløbsstrækning, Bølling Sø Kanal, nedstrøms søen kan restaureres og genslynges. Oprindeligt blev der udarbejdet et skitseprojekt af Ringkøbing Amt i samarbejde med Ikast Kommune. Dette skitseprojekt er der sidenhen blevet arbejdet videre på og nye opmålinger, forslag og beregninger, foretaget i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Ikast-Brande Kommune, danner nu grundlag for at restaureringsprojektet kan sendes i høring. Projektet er udvidet, i forhold til det oprindelige, til også at omfatte arbejde på østsiden af Kragelundvej samt etablering af ny underføring under Kragelundvej. Projektet er blevet udarbejdet med baggrund i følgende kriterier: - At skabe bedre fysiske forhold for vandløbets fisk og smådyr, herunder øvrige arter, der er tilknyttet vandløbsmiljøet, som f.eks. fugle og padder m.v. - At projektet bliver udformet så naturlignende som teknisk og praktisk muligt. - At projektet får indbygget nye gyde- og opvækstpladser for bl.a. ørred på den nyrestaurerede vandløbsstrækning. - At få ændret og forbedret de nuværende afløbsforhold ved Bølling Sø, således at søens fremtidige vandspejlsvariationer minimeres mest muligt og at der desuden skabes nogle forbedrede opgangsforhold til søen via regulering af afløbsbygværket. - At de landskabelige og de rekreative forhold vest for Kragelundvej generelt optimeres ved gennemførelse af restaureringen af Bølling Sø Kanal. - At offentlighedens adgang til det vestlige område sikres bedst muligt ved etablering af bl.a. nye sti anlæg, der sammenkobles med de eksisterende stier i området, samt eventuel opsætning af nye infotavler om nærværende projektindgreb. 3
EKSISTERENDE FORHOLD Vandstanden i Bølling Sø er svingende og til tider meget høj. Det skyldes at afløbsbygværket er underdimensioneret samt at bygværket ikke er blevet friholdt for vegetation i tilstrækkelig grad. Der er et omtrent 170 meter langt stryg mellem afløbsbygværket hvor vandet løbet under Kragelundvej. Dette stryg er meget stejlt og vurderes, sammen med afløbsbygværket, at være vanskeligt passabelt for fisk. Underføringen ved Kragelundvej ligger dybt og der er ingen odder/faunapassage. Indenfor projektområdet strækker Bølling Sø Kanal sig omtrent 660 meter. Kanalen ligger meget dybt i terrænet. Den nye vandløbsstrækning etableres udelukkende på nordsiden af Bølling Sø Kanal. Dette areal er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven som mose og eng. Umiddelbart nord for Bølling Sø Kanal er der ønske om at etablere en trampesti. Dette område er kendetegnet ved, på lange strækninger, at være hævet over resterende terræn da jord fra kanalens etablering ligger her samt materiale fra års oprensning af kanalen. Arealet fremstår relativt tørt og med en del bevoksninger af mindre birketræer. Umiddelbart nedstrøms Kragelundvej udmunder et regnvandsbetinget tilløb fra Engesvang. PROJEKTFORSLAG Afløbsbygværk Vandstanden i Bølling Sø ønskes bedre overholdt og sikret. I nærværende projekt skal der hermed foreslås gennemført en ændring af de eksisterende afløbsforhold. Problemet med det nuværende afløbsbygværk ved søen er, at afløbet er alt for smalt og for høj. Et smalt afløb giver store og hurtige variationer i det opstrømsliggende søvandspejl. Et andet problem er, at det eksisterende afløbsbygværk/profil, i dag vurderes at være svært passabel for åens optrækkende fiskearter og smådyrsfaunaen. Det foreslås, at det nye afløbsbygværk/profil etableres ved hjælp af en ny 6 m lang og 2 m høj, samt 15 mm tyk jernplade, som nedsættes ca. 5 m foran det nuværende afløbsbygværk, der trækkes helt op og fjernes fra stryget. Overløbskanten får en samlet overløbsbredde på 5 m og hvor de resterende 0,5 m ved hvert ende-sidestykke, skal fungere som spunsvæg for undgåelse af bagomskylninger af bygværket. Den nye jernpladespuns etableres med en udformning og udsparing som vist på fig. 1. og med overkanten af det bredkronede overløb placeret i søens fastlagte flodemålsniveau, defineret som kote 67,08 m. Den ca. 5 m brede overløbskant vil fremover give minimale variationer i søens vandspejlsniveau i forhold til de nuværende variationer. Den spidsbundede udskæring vil lige akkurat kunne klare at aflede søens minimumsafstrømning på ca. 110 l/s. Vanddybden i udskæringen vil i minimumssituationer fremover være knap 30 cm, som vil være acceptabelt rent fiskepassagemæssigt. 4
Figur 1. Principskitse for nyt afløbsbygværk. Stryg mellem Bølling Sø og Kragelundvej Bag ved den nye jernpladespuns skal der foretages en vis tilpasning og tilretning af det eksisterende strygs bundniveau og opbygning mv. Stryget ombygges på de første ca. 10-15 m til et dobbeltprofil. Banketterne ved siden af strømrenden placeres lidt lavere kotemæssigt i forhold til den nye overløbskants topkote. Stryget udvides på den øverste strækning og der vil skulle erosionssikres med ekstra stenfyld på bagsiden af den nye overfaldskant til stryget. Den eksisterende trægangbro/cykelbro over stryget forsøges bibeholdt omtrent uændret, idet der dog påregnes bygget en ny træbro blandt andet med et forstærket gelænder. Bortset fra diverse tilretninger umiddelbart bag ved afløbsbygværket vil de første omtrent 60 meter af stryget fra Bølling Sø Kanal ikke blive ombygget. De nederste omtrent 110 meter ned mod underføringen ved Kragelundvej vil blive hævet så det ligger mere terrænnært. Da stryget fremover får et langt mindre fald er det muligt at benytte sten af noget mindre dimensioner end de nuværende. Ny underføring ved Kragelundvej Den bestående betonbro under Kragelundvej fjernes. I stedet bygges omtrent samme sted en ny faunapassage bestående af en 15,3 m lang SuperCor SC-1B i henhold til tegningen, bilag 8. Den regulativmæssige vandløbsbund ved Kragelundvej er foreslået til kote 65,80 m, bundbredde 1,0 m, anlæg 1 og banketter i begge sider ca. 0,6 m over vandløbsbunden til sikring af odderpassage under vejen. Hævningen af vandløbsbunden sikrer at vi kan få et større fald på resten af projektstrækningen. Ny vandløbsstrækning På den nye slyngede vandløbsstrækning, skal vandløbet etableres med naturlige svingprofiler, hvor strømrenden forskydes til ydersiden og hvor bundforholdende uddybes. I svingenes indersider etableres skråningsanlæggene med flade anlæg hvor strømrenden gøres smallere og dybere samt forskydes til ydersiden af svinget. Skråningerne i ydersiden af svingene gøres så stejle som teknisk muligt (a = 1) og indersiden af svingene etableres med flade anlæg a = 5. I ydersiderne af svingene vil de dybeste punkter i strømrenden blive helt op til 0,7-1 m, hvilket giver gode muligheder for skjul og standpladser for fiskene. 5
Det skal foreslås, at der på nogle af de nye genslyngede vandløbsstrækninger bliver forsøgt etableret naturlignende opvækstområder for ynglen med ekstrem flade banket-/skråningsanlæg. Disse lavvandede og brede vandløbsområder, f.eks. omkring gydeområderne, vil skabe langt bedre opvækstområder for vandløbets yngel og småfisk. Alle skråningsanlæg langs det nye genslyngede åløb vil blive pålagt med et minimum 10 cm tykt lag af muld/sphagnum fra området. Der vil ikke blive foretaget tilsåning af skråningsanlæggene. For at kunne gennemføre den planlagte slyngning på nordsiden af vandløbet, vil der være behov for at fælde enkelte af områdets træ- og buskbevoksninger. Der vil ikke blive nogen ejermæssige skel- og matrikelforandringer ved nærværende genslyngningsprojekt. Længden af den nye genslyngede del af Bølling Sø Kanal bliver ca. 980 m mod den nuværende regulerede strækning på ca. 660 m. Linjeføringen på det genslyngede åløb fremgår af farveluftfoto og er vist på bilag 2 og 4. Linjeføringen er valgt ud fra gamle målebordsblade (år 1872), luftfotos og rekognoscering af området. Det er så vidt muligt forsøgt, at ramme det oprindelige forløb af åen, fra før vandløbet blev reguleret. Der er dog taget hensyn til, at vandløbet udelukkende kommer til at forløbe på Naturstyrelsens ejendom. Faldet på den nye genslyngede vandløbsstrækning bliver ca. 1 på en 300 m delstrækning og ca. 1,68 på en 585 m delstrækning mod et fald på ca. 0,4 i dag. Vandløbets fald vil således blive forøget. Den nuværende langsomt flydende kanalstrækning vil blive ændret til en let strømmende vandløbsstrækning. Der vil blive etableret et større fald hen over gydebankerne i forhold til den øvrige del af det nye vandløb. Bundbredden i det valgte tværsnitsprofil vil blive gjort ca. 1,5 m mindre i forhold til den nuværende regulativmæssige bundbredde for Bølling Sø Kanal, som i dag er på 3,5 m. Den fremtidige bundbredde på ca. 2,0 m vil derimod være tilpasset de fremtidige afstrømningsforhold fra Bølling Sø og de nye faldforhold på det genslyngede vandløb. Beregningsmæssigt er på hele strækningen ns. Kragelundvej kalkuleret med en bundbredde på 2,0 m og a=2. Fra den nye vandløbsbund og op til et niveau der ligger ca. 0,25 m over bunden, skal skråningerne etableres med et anlæg på a=4. Herfra etableres skråningsanlægget med a = 2 til top af terræn, dvs. et stejlere skråningsanlæg på den øverste del af tværsnitsprofilet. Der skal udgraves en samlet fyldmængde på i alt ca. 4.000 m3 fyldmateriale på hele den nye genslyngede strækning. Fyldet fra udgravningen af det nye genslyngede åløb placeres som anvist på bilag 4. Opgravningsfyld fra vandløbsprofilet kan midlertidigt anbringes på sydkanten af det nye vandløbsprofil, hvorefter det kan læsses på dumper og transporteres til udsætningsområderne. Det valgte tværsnitsprofil vil overordnet medføre terrænnære vandspejl og der vil forekomme oversvømmelser af de vandløbsnære arealer (se bilag 5 og 6). Som vist på bilag 2 vil der blive etableret 5 gydebanker på de lige naturlige strygpartier umiddelbart op- og nedstrøms svingene. Gydebankerne vil få en længdeudstrækning på ca. 10 m, og dække hele vandløbsbredden. De nye gydestrækninger etableres med et gennemsnitligt fald på ca. 3. På hele gydestrækningen foreslås der udlagt gydegrus med en mægtighed på ca. 30 cm. Der udlægges ikke grusmaterialer i svingene. Bundbredden på gydestrækningerne etableres med en bundbredde på ca. 3 m Ved tre af gydebankerne vil gydegruset bestå af 20 % ærtesten (8-16 mm), 60 % nøddesten (16-32 mm) samt 20 % singels (32-64 mm). To af gydebankerne vil blive udført med 60 % ærtesten og 40 % nøddesten. På strækningerne med grusudlægning suppleres der endvidere med ca. 5 stk. håndsten pr. m2 og enkelte større kampesten med dimensioner på ca. Ø 200-6
400 mm, som skal skabe stor fysisk variation på projektstrækningen og give strømlæ for fisk og smådyr. Der må påregnes udlagt en samlet grusmængde på i alt ca. 50 m3 på de berørte vandløbsstrækninger. Mere eller mindre tilfældigt på den nye strækning vil der også blive lagt større grene, stammer og/eller rødder. Ved med store dimensioner og gydebanker af forskellig udseende vil kunne understøtte en rigere flora og fauna. Fra st. 900 m og til ned afslutningen i st. 980 m anlægges et stenstryg med et gennemsnitligt fald på 10,0, som har til formål at udligne bundniveauer mellem den eksisterende bund i Bølling Sø Kanal og den nye fremtidige bund på det slyngede forløb. Bundniveauet ved afslutningen af det nye genslyngede forløb (i st. 900 m = kote 64,50 m), er bevidst lagt væsentligt højere end den eksisterende bund i den regulerede kanal strækning (= kote 63,60 m). Den store koteforskel i de indbyrdes bundniveauer er valgt således, at det forestående genslyngningsprojekt vil kunne fortsættes, såfremt vandløbsmyndigheden og de nedstrøms liggende lodsejere fremover kan blive enige herom. Stryget påbegyndes i kote 64,50 m ved st. 900 m og afsluttes i kote 63,60 m i st. 980 m lige neden for sammenløbet med den eksisterende strækning af Bølling Sø Kanalen. Her vil det nye og det nuværende bundniveau korrespondere med hinanden. Stryget anlægges med en variabel bundbredde på ca. 1,5 til 2.0 m og et skråningsanlæg på a=1,5. Stryget erosionssikres på bunden og på skråningerne med større sten efter følgende stenblanding: 20 % bundsten d= 6 12 cm 40 % håndsten d= 12-20 cm 40 % kampesten d= 20-30 cm Stenmaterialet på bund og skråninger udlægges i en lagtykkelse på min. 0,30 m. Skråningerne stensikres op til en højde, der sikrer mod erosion, ved de største afstrømninger regnet fra eksisterende bundniveau skal skråningssikringen føres op til en kote der ligger minimum 0,70 m højere end denne. Der må påregnes udlagt en samlet stenmængde på i alt ca. 130 m3 stenfyld på bund og sider. Den gamle Bølling Sø Kanal Der planlægges følgende opfyldninger i Bølling Sø Kanal, benævnt deponeringsområde I-III, jf. bilag 4. Deponeringsområde I er beliggende i Bølling Sø Kanal, ca. st. 1947-1977, hvilket er ca. 640 m nedstrøms Kragelundvej. Deponeringsområde II er beliggende i Bølling Sø Kanal, ca. st. 2227-2260, hvilket er ca. 360 m nedstrøms Kragelundvej. Deponeringsområde III er beliggende i Bølling Sø Kanal, ca. st. 2557-2594 umiddelbart nedstrøms Kragelundvej. Deponeringsområde IV repræsenterer den foreslåede terrænmodellering med opfyldning omkring afløbsstryget umiddelbart opstrøms Kragelundvej. Forventet deponeringsvolumen kan opgøres iht. Figur 2 til i alt ca. 3.000 m3 for deponeringsområderne I-III. 7
Figur 2. Tværsnit af Bølling Sø Kanal i de tre deponeringsområder. Det regnvandsbetingede afløb fra Engesvang vil fortsat løbe i den gamle Bølling Sø Kanal. Der vil også fortsat løbe vand fra moseområderne fra både nord- og sydsiden til den gamle Bølling Sø Kanal. Dette vand håndteres ved at lave rørgennemføringer gennem deponeringsområde I og II. Deponeringsområderne vil bestå af opgravet materiale fra den nye vandløbsstrækning og vil fremstå som dæmninger på tværs af kanalen. Det er et forslag til at håndtere de store jordmængder i området, som samtidig giver mulighed for, at den veletableredes sti syd for Bølling Sø Kanal kan føres sammen med den trampesti, der er planlagt på kanalens nordside. Fremover vil der således være mulighed for at gå rundture, der strækker sig både nord og syd for kanalen og af forskellig længde. Det regnvandsbetingede afløb fra Engesvang vil forløbe i en omtrent 20 m lang grøft langs deponeringsområde III. Ved deponeringsområde III vil vandløbet blive drejet ind i eng- og mosearealerne på nordsiden af Bølling Sø Kanal og vil også have som funktion at sikre at vandet ikke finder vej tilbage i den gamle Bølling Sø Kanal. KONSEKVENSER Regulativændringer Bølling Sø Kanal er et offentligt vandløb og der er således et regulativ. Placering og effekter af vandløbsrestaureringsdelen vil blive indskrevet i regulativet ved næste revision. Den gamle Bølling Sø Kanal vil fortsat være et offentligt vandløb som Ikast-Brande Kommune har pligt til at vedligeholde. I dag vedligeholdes kanalen ikke på hele stykket, men fremover vil den offentlige vedligeholdelse også omfatte stryget mellem Bølling Sø og Kragelundvej. Hydrauliske forhold Vandstanden i Bølling Sø forventes fremover at ligge meget mere stabilt omkring den fastsatte kote på 67.08m. Se bilag 7 for detaljeret information. Fremtidige vandstande i det nye forløb er vist på bilag 5 og 6. Beregninger viser at vandløbet, på den nye strækning, jævnligt vil løbe over sine bredder. Det gælder særligt strækningen tættest på Kragelundvej. At arealerne omkring vandløbet oversvømmes/bliver vådere betragtes som positivt. Dog er der behov for mindre justeringer af terrænet, for at sikre, at vand fra det nye vandløb ikke finder vej til den gamle Bølling Sø Kanal. På den første halvdel af strækningen nedstrøms Kragelundvej kommer vandløbet således til at ligge højt i terrænet. På den sidste halvdel er der større højdeforskelle og særligt de allersidste omtrent 100 meter vil vandløbet ligge et par meter under terræn. Udover oversvømmelser forventes arealet mellem den nye vandløbsstrækning og den gamle Bølling Sø kanal at blive en anelse fugtigere idet en dræningskanal samt eventuelle gamle dræn afbrydes. Samtidig kan det forventes at afstrømningsforholdene umiddelbart nord for den nye strækning forbedres således at disse områder risikerer at blive tørrere. 8
Vandløbskvalitet Nedstrøms projektområdet har Bølling Sø Kanal en DVFI på 4. De bedre fysiske forhold på den nye vandløbsstrækning vil begunstige åens smådyrsfauna. Det forventes at den nye vandløbsstrækning indenfor få år vil kunne opnå en DVFI på 5, hvilket vil være i overensstemmelse med vandplanerne. Den nye vandløbstrækning forventes generelt at give markant bedre livsbetingelser for flora og fauna. Fremtidig vedligehold Hele strækningen, inklusiv afløbsbygværk og ny underføring, vil fremover være offentligt vandløb. Ikast-Brande Kommune har således pligt til at vedligeholde vandløbet. Der vil være fokus på grødeskæring ved nyt afløbsbygværk og en kort strækning umiddelbart nedstrøms bygværket for at sikre en stabil vandstand i Bølling Sø. Den nye vandløbsstrækning vil blive gennemgået en gang årligt med le indenfor perioden 1. juni til 15. oktober og med opretholdelse af en skærebredde på 1,1 meter. Fremtidig vedligehold af selve bygværket, herunder reparationer ligger hos Naturstyrelsen. Beskyttede naturtyper Den nye vandløbsstrækning kommer udelukkende til at forløbe i eng og mose beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Ikast-Brande Kommune er indstillet på at give en 3 dispensation, efter naturbeskyttelsesloven, til det fornødne arbejde og til de tilstandsændringer, der vil komme på arealerne når der etableres nyt vandløb. Der vil i stor grad blive benyttet køreplader, på fugtige arealer, for at sikre sig imod permanente spor i området fra de store maskiner, der vil blive brugt til etablering af nyt vandløb. En del af transporten med store maskiner vil komme til at foregå på det tørre parti der forløber langs Bølling Sø Kanal. Derfor vil den nye trampesti i starten fremstå ret markant inden ny plantedække og brug af trampesti definerer et mere snævert stiforløb. Projektet forventes at give et markant løft til både den våde og mere tørre natur i området. Dette vil blive beskrevet nærmere i den 3 dispensation, der kommer i høring. Natura 2000 og bilag IV arter Projektområdet er ikke omfattet af Natura 2000 og projektet forventes ikke at påvirke nærliggende eller nedstrømsliggende Natura 2000 områder. Ingen bilag IV arter vurderes at blive væsentligt påvirket. Bemærk at den nye underføring udføres med banketter, der giver odder og andre dyr mulighed for bedre og mere sikker passage af Kragelundvej. ØKONOMI Naturstyrelsen og Ikast-Brande Kommune betaler udgifterne. Naturstyrelsens del omfatter alt arbejde øst og vest for Kragelundvej. Udgifter forbundet med ny underføring ved Kragelundvej deles mellem parterne. UDFØRELSESTIDSPUNKT Forventet start i oktober måned 2015. LODSEJERFORHOLD Projektområdet berører kun Naturstyrelsens ejendom. 9
Denne projektbeskrivelse er sendt til følgende interessegrupper: "Danmarks Naturfredningsforening;Ikast-Brande Lokalafdeling v/ Kaj Kristiansen" <ikastbrande@dn.dk> "Danmarks Sportsfiskerforbund;v/Miljøkoordinator Leif H. Poulsen" <lp@sportsfiskerforbundet.dk> "Herning Museum" <Vibeke@herningmuseum.dk> "Friluftsrådet MidtVest" <maybritt.heggelund@gmail.com> "Dansk Kano og Kajak Forbund;Idrættens Hus;" <dkf@kano-kajak.dk> "Danmarks Sportsfiskerforbund" <post@sportsfiskerforbundet.dk> "Danmarks Naturfredningsforening" <dnikast-brande-sager@dn.dk> "Naturstyrelsen" <nst@nst.dk> "Dansk Ornitologisk Forening" <natur@dof.dk> "DOF Vestjylland;" <ikast-brande@dof.dk> "NaturErhvervsstyrelsen" <mail@naturerhverv.dk> "Dansk Forening for Rosport;Postboks 74" <dffr@roning.dk> "Ferskvandsfiskeriforeningen" <nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk> Venlig hilsen Erik Dylmer Biolog Ikast-Brande Kommune Bygge- og Miljøafdelingen Centerparken 1, 7330 Brande TLF: 99603385 Email: erdyl@ikast-brande.dk www.ikast-brande.dk 10