Nr. 53 maj 2004 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Foto: Karsten Bidstrup Nyhedsjournalen I den fattige del af verden kan det være livsfarligt at være gravid og at føde. Det kræver hvert år flere liv end krige og konflikter. Når babyer koster liv Mødredødelighed Darfur Indonesien Arjan Erkel
2 Mindst en gang i minuttet dør en kvinde, fordi hun føder eller er gravid. Hvert andet dødsfald kan undgås let og billigt. Foto: Ian Berry/Magnum Photos En stor og stille tragedie Hvert år dør hundredetusinder af kvinder, når de skal føde. Men den høje dødelighed kan halveres med lidt viden, et stykke sæbe og et par indsprøjtninger. Det er ikke ualmindeligt, at kvinder i Afrika syd for Sahara siger farvel til deres børn, før de skal føde: "Nu tager jeg ud til vandet for at føde. Men det er en lang og farlig rejse, og det er ikke sikkert, at jeg vender tilbage." I den fattige del af verden er det livsfarligt at være gravid og at føde. Mellem en halv og en hel million kvinder dør hvert år under fødslen og i ugerne efter. Til sammenligning anslås det, at 580.000 mennesker hvert år bliver dræbt under krige og konflikter. Det er tragisk, når kvinder dør, mens de prøver at bringe et nyt liv til verden. Men disse dødsfald er ekstra tragiske, fordi halvdelen af dem er meget lette at forhindre. De skyldes først og fremmest blødninger og infektioner, der opstår, hvis moderkagen ikke bliver afstødt helt. To vaccinationer under graviditeten beskytter desuden både mor og barn mod stivkrampeinfektioner, der let opstår, når fødslen foregår under primitive forhold. Et simpelt fødselssæt med sæbe, sterilt underlag og rene barberblade kan forhindre, at der opstår infektioner. Og medicin, der kan hjælpe med til at afstøde moderkagen og dermed redde kvinden fra at bløde ihjel, koster omtrent det samme som et tebirkes hos en dansk bager. En stille tragedie Det kan også redde mange liv, at kvinden og hendes nærmeste ved, hvad der kan gå galt under og efter en fødsel, og hvad de skal stille op, hvis der opstår problemer under fødslen. For eksempel er det ikke kun sundt for barnet at få bryst lige efter fødslen det sender også et signal gennem moderens krop om, at den kan give slip på moderkagen. Kvinden har dermed meget mindre risiko for at forbløde. Det ved enhver jordemor i den vestlige verden, men andre steder er det gammel overlevering, at den første mælk er farlig for barnet og skal kastes væk. Det er hårdt arbejde at føde, og hvis kvinden er underernæret, allerede har været gennem mange fødsler eller er meget ung, er der fare for, at kroppen
Så farligt er det at føde i et fattigt land... I de fleste afrikanske lande syd for Sahara er kvindens risiko for at dø under graviditet eller fødsel 1 til 12. I Danmark er det 1 til 5.000. I mange udviklingslande er graviditet og fødsel skyld i mellem 25 og 33 procent af alle dødsfald blandt kvinder i den fødedygtige alder. Nyhedsjournalen nr. 53 3 Foto: Roger Job... men så billigt kan det gøres trygt To stivkrampevaccinationer under graviditeten beskytter både mor og barn mod infektioner i et år. Samlet pris: 25 kroner. For at undgå blødninger kan man give en medicin, der får livmoderen til at trække sig sammen, så moderkagen afstødes. Pris: 5-6 kroner. Et sterilt sæt med blandt andet underlag at føde på og barberblad til at skære navlestrengen over med betyder, at både mor og barn undgår infektioner under fødslen. Pris: 5-10 kroner. simpelthen ikke kan følge med. Simple midler som jerntabletter og ordentlig kost og almindelig viden om at det for eksempel er farligt at føde som ganske ung kan igen gøre det mere sikkert at blive mor. Mange dør også i desperate forsøg på selv at fremkalde en abort med stålbøjler og strikkenåle blot fordi de i første omgang ikke har haft adgang til prævention eller abort. Mødredødelighed er et kæmpemæssigt usynligt problem. Det bliver meget sjældent registreret, at en kvinde var gravid, da hun døde, eller det bliver registreret forkert. Det betyder, at de reelle tal for mødredødelighed aldrig kommer frem, og problemet får lov til at blive en af klodens største stille tragedier og en af de mest meningsløse. Det gør Læger uden Grænser for gravide Hjælp til gravide og nybagte mødre er en fast del af alle Læger uden Grænsers programmer. I blandt andet Afghanistan, hvor mødredødelighed er en af de største dødsårsager overhovedet, gør jordemødre fra Læger uden Grænser desuden en ekstra indsats ved at tage ud til landsbyer og fortælle kvinder, hvordan de kan overleve deres næste fødsel. Læger uden Grænser uddanner også traditionelle jordemødre, så kvinder har bedre muligheder for at have trænede hjælpere til stede, når de føder. Vi fortæller om tegn på, at en fødsel kræver lægehjælp, og hvor den nærmeste hjælp findes, så kvinder, der kommer ud for en besværlig fødsel, har større chance for at blive bragt til et hospital. Men i første omgang har kvinder selv ret til at bestemme, om og hvornår de vil være gravide. Derfor lægger Læger uden Grænser også vægt på, at kvinden får adgang til prævention.
4 Jeg har født og jeg lever stadig Den fattige verden er 70 år bagefter Vesten, når det handler om at gøre fødsel til et sikkert foretagende. Billige hjælpemidler og undervisning rækker langt. "I den vestlige verden er moderens første tanke, om barnet har det godt, og måske om det blev en dreng eller en pige," siger jordemoder Pia Thorsø Sørensen: "Men en jordemoder fra Burma fortalte mig, at hvor hun kommer fra, er kvindens første tanke 'Jeg har født og jeg har overlevet!'." Pia Thorsø Sørensen har været jordemoder i Afghanistan og Sri Lanka og har på egen hånd set, hvor farligt det er at være gravid i et land, hvor fødsler ikke er et emne for specialister, men noget der bare foregår. "I Afghanistan hørte jeg hele tiden historier fra de traditionelle fødselshjælpere om fødsler, der var gået galt hvor jeg kun kunne tænke, at hvis bare den kvinde var kommet til klinikken og havde fået en indsprøjtning, så havde barnet eller kvinden været i live i dag," siger Pia Thorsø Sørensen: "Det normale er, at fødslen foregår direkte på gulvet i en jordhytte, og man bruger et glasskår eller kanten af en gammel sko til at skære navlestrengen over. Vi kan gøre meget med stivkrampevaccinationer og sterile fødselssæt. Det kan hjælpe meget på, hvor mange kvinder der dør under fødslen det var de samme redskaber, som i sin tid fik børne- og mødredødeligheden ned herhjemme." Medicin bruges forkert Men stivkrampevaccinationer og mange andre remedier forsvinder, når en nødhjælpsorganisation forlader landet. Den lokale befolkning skal kunne fortsætte arbejdet selv. Derfor er det vigtigt at uddanne de traditionelle fødselshjælpere. De har ikke fået nogen uddannelse, og deres største kvalifikation er ofte kun, at de har været med til en fødsel før, fortæller Pia Thorsø Sørensen: "Problemet er ikke altid, at der mangler medicin, men at medicinen bliver brugt forkert. I Afghanistan var det ikke ualmindeligt, at en type medicin, som stopper blødning, blev brugt til at sætte veer i gang. Medicinen kan da også godt bruges på den måde i nødstilfælde, men tit giver det kvinden for mange veer, og så sprænger livmoderen, eller barnet bliver kvalt." "Jeg traf et ægtepar, som havde mistet deres første barn, netop fordi en uerfaren fødselshjælper havde givet kvinden denne medicin. Næste gang hentede kvinden en anden fødselshjælper, som var blevet undervist af Læger uden Grænser, og barnet overlevede sikkert af den grund." "Det er svært at få klare tal for, hvor meget vores indsats hjælper men det er mit indtryk, at den har en stor effekt. Vi må støtte os til, hvad folk siger. Der hvor jeg arbejdede i Afghanistan, havde Læger uden Grænser kun været til stede i et par år. Det er ikke særlig lang tid, når arbejdet går ud på at ændre indgroede vaner hos hvert enkelt menneske. Men de lokale fødselshjælpere sagde alligevel, at det allerede havde hjulpet." På Sri Lanka, hvor Pia Thorsø Sørensen var udsendt som jordemoder for Læger uden Grænser, er det lykkedes at reducere mødredødeligheden til en tiendedel af det oprindelige niveau. Foto: Karsten Bidstrup
5 Sammen med oplysning og hygiejne kan velfungerende hospitaler næsten fjerne mødredødelighed. Foto: Karsten Bidstrup Svære fødsler kræver hospitaler Stort set alle kvinder, der ryger ud i en kompliceret fødsel, kan reddes. Men der skal sættes ind i tide. Omkring halvdelen af alle kvinder, der dør under fødsel og graviditet, kan reddes med relativt simple og billige midler. Men den anden halvdel dør, fordi de ikke har adgang til et velfungerende hospital, hvor de kan få stoppet alvorlige blødninger eller få foretaget kejsersnit. Det er ikke til at forudsige, hvilke kvinder der får problemer, når de skal føde, og det er derfor umuligt at forebygge. Men så godt som alle kvinder, der får problemer, kan reddes, hvis bare de får hjælp i tide. I Vesten skal man ikke længere tilbage end 1930erne, før dødstallene i forbindelse med graviditet og fødsel var lige så høje som dem, de fattige lande lever med nu. I dag har de rige lande adgang til faciliteter, som kan afhjælpe problemet. De fattige lande har det ikke. Stil op i operationskøen Selvom en kvinde når frem til et hospital, er det alligevel ikke sikkert, at hun overlever. En kvinde i et fattigt afrikansk land kan for eksempel dø, mens hendes familie står på et privat apotek og prøver at fremskaffe den medicin, der kan redde hendes liv. Eller måske er det personale, der skulle tage sig af hende, gået hjem eller strejker, fordi de ikke har fået løn de sidste seks måneder. Eller hospitalets eneste operationsstue er allerede optaget af en anden patient. Læger uden Grænser (MSF) sætter ind her både ved at udsende læger, sygeplejersker og jordemødre og ved at donere udstyr og medicin til hospitaler. Det spiller også ind, om kvinden i tide beslutter sig for at søge hjælp. Det er langt fra lige oplagt alle steder i nogle kulturer giver det prestige for kvinden at tage fødslen i stiv arm, andre steder er man ikke meget for at lade kvinden tilse af fremmede. For kvinder på landet er det et problem at finde et transportmiddel til hospitalet eller vejene kan for eksempel være så ødelagte, at det i sig selv giver kvinden blødninger. I mange af de lande, hvor MSF arbejder, får en kvinde i gennemsnit syv børn, og hun får ofte det første barn som helt ung, hvor kroppen endnu ikke er klar til det. En tommelfingerregel siger, at mere end fem fødsler, eller en fødsel oftere end hvert andet år, er farligt for kvinden. Mellem hver tredje og hver fjerde dødsfald under fødsel sker, fordi kvinden enten er alt for ung til at føde eller allerede har født mange børn. MSF prøver med blandt andet oplysning at forhindre disse dødsfald.
6 "Der er brug for øjeblikkelig nødhjælp. Der er mangel på vand, mangel på mad, mangel på de mest basale fornødenheder. Vi står midt i en katastrofal humanitær krise, og der er brug for øjeblikkelig hjælp," fortæller en udsendt fra Læger uden Grænser om krisen i Darfur. Foto: Francesco Zizola/Magnum Photos Øget indsats i Darfur Mæslinger og underernæring truer internt fordrevne i Sudans Darfurprovins. "Kvæget er begyndt at dø i Mornays gader. Folk bliver nødt til at gå længere og længere bort fra byen for at finde føde. De bevæger sig i grupper på 50, for det er for farligt at bevæge sig ud alene." Sådan tog situationen sig ud for en udsendt fra Læger uden Grænser (MSF), da hun i starten af året arbejdede i byen Mornay i Sudans Darfur-provins. Situationen er blevet værre siden da, og vi har derfor kraftigt øget vores indsats i Darfur. Som vi fortalte i sidste nummer af Nyhedsjournalen, er 840.000 mennesker i Sudans Darfur-provins sendt på flugt af en brutal borgerkrig. MSF yder lige nu hjælp til omkring en kvart million af disse mennesker, efter at vi har fået adgang til at arbejde i byerne langs Darfurs hovedveje. Samtidig undersøger vi, om der er yderligere behov for hjælp i den nordlige og sydlige del af Darfur. MSF vil snart have omkring 50 udsendte i området. Fra den danske afdeling har vi udsendt sygeplejerske Laura Thomsen og desuden fået det danske udenrigsministerium til at bevilge 2,5 millioner kroner til hjælpearbejdet. Katastrofen lurer De fordrevne mangler stort set alle fornødenheder. Kun de færreste flygtninge havde mulighed for at tage forsyninger med sig, da deres landsbyer blev angrebet, og fødevaremangel er et stort problem. MSF advarede allerede i februar om, at situationen i Darfur sandsynligvis ville udvikle sig til en katastrofe, hvis ikke der blev gjort noget. Men i mange af Darfurs byer er MSF stadig den eneste aktive hjælpeorganisation. FN's fødevareprogram har uddelt fødevarer i april, men kun nok til at dække halvdelen af behovet i to uger. Siden februar er flygtningenes ernæringstilstand kun blevet værre. Især børnene skranter, og MSF har lige nu 850 alvorligt og 2.000 moderat underernærede børn i behandling. MSF tilser sårede, yder generel sundhedshjælp og har vaccineret 15.000 børn mod mæslinger. Desuden sørger vi for rent drikkevand og har sendt 200 ton mad af sted til Sudan med skib. Darfurs befolkning har desperat brug for hjælp! Støt MSFs hjælpearbejde i Darfur ved at indbetale et beløb på giro 008-1000. Se www.msf.dk for de seneste nyheder fra Dafur.
Hurtig hjælp i Indonesien Læger uden Grænser flyver nødforsyninger ind til hospitaler på den indonesiske ø Ambon. Nyhedsjournalen nr. 53 7 Læger uden Grænser (MSF) har leveret forsyninger til fire hospitaler i byen Ambon på den indonesiske ø af samme navn, efter at stridigheder mellem kristne og muslimer blussede op igen sidst i april. I godt en uge er byen blevet rystet af kampe, som man anslår har kostet op mod 40 døde og desuden mange sårede. Kampene startede, efter at en løsrivelsesbevægelse havde demonstreret for en selvstændig stat i den sydlige del af den indonesiske ø-gruppe Molukkerne, hvor Ambon er provinshovedstad. Mange huse blev stukket i brand, ligesom en kirke og en moske blev angrebet. Under urolighederne blev også MSF's kontor brændt ned, og sammen med det blev mange af MSF's forsyninger på kontoret ødelagt. "Vi mistede stort set alt i branden," fortæller Sabine Rens, der leder MSF's programmer i Indonesien, og fortsætter: "Men det vigtigste er, at både vores lokale indonesiske ansatte og de udsendte fra MSF ikke kom noget til, og kan arbejde videre." Mellem 1999 og 2002 var der heftige kampe på Ambon mellem kristne og muslimer. Omkring 5.000 mennesker mistede livet i kampene, det meste af øens infrastruktur blev ødelagt og mange indbyggere blev tvunget til at flygte til lejre for internt fordrevne. Efter at der blev indgået en fredsaftale i 2002 og frem til nu, har øen været fredelig. Mange af ødelæggelserne fra dengang er blevet genopbygget, og en stor del af de internt fordrevne har kunnet vende hjem. Da de nye kampe startede, fløj MSF øjeblikkeligt nødforsyninger fra Djakarta til Ambon og brugte to dage på at fordele medicin og forbindinger til fire hospitaler, der har behandlet mennesker, som blev såret under kampene. "Vi ser mange patienter på hospitalerne med skudsår nogle af dem efter at være blevet ramt af snigskytter. Andre har brandsår og knivstik eller er blevet såret af stenkast," siger Sabine Rens. MSF har haft en række projekter på Store dele af Ambon by blev ødelagt under kampe mellem muslimer og kristne mellem 1999 og 2002. Det gamle fjendskab blussede op igen for nylig, og MSF måtte flyve nødforsyninger til sårede ind til øen. Dette foto er fra november 2000. Foto: Hollandse Hoogte øen fra at forbedre internt fordrevnes adgang til vand og toiletter og til at styrke et tuberkulosebehandlingsprogram. Kampene på Ambon betød, at MSF måtte stoppe disse projekter.
8 Arjan Erkel frigivet Den hollandske nødhjælpsarbejder Arjan Erkel er endelig blevet frigivet efter 20 måneder i fangenskab i den russiske republik Dagestan, der grænser op til Tjetjenien. Inden sin tilfangetagelse arbejdede han som leder af Læger uden Grænsers (MSF) projekt i det nordlige Kaukasus. MSF har, siden Arjan Erkel blev taget til fange af tre uidentificerede Arjan Erkel taler til pressen i Moskva et par timer efter, at han blev frigivet. Foto: Yassukovich pistolmænd den 12. august 2002, lagt stort pres på den russiske regering for at få den til at arbejde for hollænderens frigivelse. Europa-Parlamentet, FN, regeringer, politikere og berømtheder verden over har ligesom MSF appelleret til præsident Putin om at gøre en mere aktiv indsats for at finde og befri hollænderen. De mange måneders appel bar endelig frugt den 11. april i år, hvor Ruslands og Dagestans sikkerhedsstyrker gennemførte en fælles operation, der ledte til Arjan Erkels frigivelse. MSF vil i den forbindelse gerne takke de 400.000 mennesker, der deltog i underskriftsindsamlingen for at få ham på fri fod. MSF er overordentligt lettet over, at Arjan Erkel nu er tilbage i god behold og opfordrer samtidig til, at der bliver vist større respekt for nødhjælpsarbejdernes vigtige arbejde. Bortførelser af nødhjælpsarbejdere er nemlig blevet en alt for almindelig foreteelse i verdens brændpunkter. Arjan Erkel er hjemme hos sin hollandske familie igen, men Tjetjenien har fortsat brug for hjælp. Et stort antal mennesker af både tjetjensk, dagestansk og ingusjetisk afstamning har brug for hjælp efter at være blevet fordrevet fra områderne op til den tjetjenske grænse. D A N S K E R E I F E L T E N 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Marianne Looft, projektkoordinator, Bagratashen, Armenien Thilde Knudsen, jordemoder, Bin-Houye, Elfenbenskysten Mai-Britt Jensen, sygeplejerske, Meruka, Indonesien Mette Louise Fryland, laborant, Nairobi, Kenya og Malawi Niels Hahn, logistiker, Monrovia, Liberia Annemarie Lomartire, sygeplejerske, Monrovia, Liberia Lone Dorch Lund, sygeplejerske, Buchanan, Liberia Maja Johanna Modin, sygeplejerske, Nimba, Liberia Alaa El-Hussuna, læge, Zwedru, Liberia Laura Thomsen, sygeplejerske, Darfur, Nordsudan Steen Knudsen, økonomi- og finansansvarlig, Moskva, Rusland Klaus Kellermann, logistiker, Magburaka, Sierra Leone Anne Marie Rieffestahl Nielsen, sygeplejerske, Bo, Sierra Leone Torben Bruhn, medicinsk koordinator, Nairobi, Somalia Søren Rugholt, logistiker, Galcayo, Somalia Claudia Vivas, ass. medicinsk koordinator, Nairobi, Kenya/Sydsudan Marie Louise Jakobsen, sygeplejerske, Tanyang, Sydsudan 12 13 5 7 6 8 9 2 11 1 10 16 17 14 4 15 3 Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, telefon 39 62 63 01, fax 39 62 61 04, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, Giro 008-1000, Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Nikolaj Lykke Nielsen, Karina H. Larsen Redaktionen afsluttet den 11. maj 2004, Oplag 27.000 stk., ISSN 1601-5061 Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arcografisk, Repro og trykning, 96 16 52 00 og Nina Grut, Grafisk design, 33 93 01 07