Inbicon Demonstrationsanlæg



Relaterede dokumenter
DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres Januar 2012 Benny Mai

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

REnescience et affaldsraffinaderi

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Afgrøder til bioethanol

Robust og bæredygtig bioenergi

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

2. generations bioethanol

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Den danske biomassesatsning til dato

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Bioenergi Strategi. Niels Henriksen DONG Energy

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Om Maabjerg Energy Concept

Det bliver din generations ansvar!

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen?

Analyser af biomasse i energisystemet

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Muligheder på trafikområdet

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

Samspilsramt energidemonstration. Charles Nielsen

Den danske situation og forudsætninger

Fremtiden for el-og gassystemet

Baggrund, Formål og Organisation

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Er der penge i halmen?

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)

10 ubekvemme om biobrændsler

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

DONG Energy - New Bio Solutions Perspektiver og potentiale for Bioraffinering

Fremtidens 85/15 energiforsyning et udviklingsperspektiv

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BWE - En Global Aktør

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Fremtidens energisystem

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Fremtidens energisystem

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Skatteudvalget L Bilag 7 Offentligt

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Stategier for opladning af elbiler

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

En lang rejse, men nu er vi i gang. Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund

National strategi for biogas

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Transkript:

x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010

Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget i Kalundborg Teknologi og kommercielt potentiale Perspektiver for 2G ethanol i Danmark Affald (REnescience)

DONG Energy - i front indenfor biomasse til energi i Danmark Centralt kraftværk Decentralt kraftværk Biomasse demonstrationsanlæg DONG Energys biomasse engagement 1 Anvendelse af biomasse i kraftværker forøges væsentligt i kommende år Herning Ensted Grenaa Studstrup Inbicon LTCFB Forgasser Avedøre Køge Renescience Slagelse Haslev Masnedø Maribo-Sakskøbing 2 3 4 Inbicon 2. generations bioethanol teknologi Etableres demonstrationsanlæg til forgasning af biomasse på Asnæsværket i 2011 Etableret pilotanlæg til raffinering af husholdningsaffald REnescience. Teknologi sikrer optimal udnyttelse af energi og mineraler i affald.

DONG Energy - Fra fossil til vedvarende energi Løsninger i transportsektoren El-biler 2G bioethanol

Inbicon Demonstrationsanlæg Officiel åbning d. 18 november 2009

Inbicon Demonstrationsanlæg Nøgledata Input: 30,000 t hvedehalm Output: 5.4 mio. l Ethanol 13,100 t lignin piller 11,250 t C5-melasse Enzymleverandører: Danisco, Genencor, Novozymes Investering: 53 mio., inkl.. 10 mio. EUDP støtte Demonstration og optimering støttet med 9.1 mio. under EU's 7. rammeprogram, Kacelle Projektet

Inbicon 2G Bioethanol teknologi Vores mål er optimal anvendelse af biomassen Ethanol Ethanol erstatter olie i transport Cellulose biomasse (affald / restprodukter) C5 melasse C5 melasse øger fødevareproduktionen - eller erstatter mere olie i transport - eller bruges til biokemikalier Lignin biofuel Biofuel erstatter kul i kraftvarme produktion

Inbicon 2G Bioethanolteknologi Restbiomasser og energiafgrøder som råmateriale Hvede halm Majsstængler Sorghum Arundo Palm Oil Residue Bagasse

Inbicon 2G Bioethanolteknologi Tekniske fordele Simpel proces baseret på vand, enzymer og gær Højt tørstofindhold i alle procestrin sparer vand og energi Lavt enzymforbrug Integrationsfordel med kraftvarmeværk CO2 reduktion på 85%

Store test anlæg biomasse forsøg Pilot plant 1 ton/hr for mekanisk udvikling Pilot plant 0,1 t/hr for test af ny biomasse

Inbicon 2G Bioethanolteknologi Gradvis opskalering er nøglen til succes

Inbicon 2G Bioethanolteknologi Baggrundshistorien 90'erne: Første tanker om at kombinere ethanol- og elproduktion 2002-06: Det banebrydende EU-projekt (IBUS) 2003: Første pilotanlæg (100 kg biomasse input/time) 2005: Andet pilotanlæg (1000 kg biomasse input/time) 2007: Inbicon A/S etableret med DONG Energy som 100 % ejer 2009: Indvielse af demonstrationsanlægget i Kalundborg 2010: Første licenskontrakt Ca. 60 medarbejdere

Inbicon 2G Bioethanolteknologi Stor interesse internationalt

Perspektiver for 2G Bioethanol i DK Konkurrence mod andre anvendelser Konkurrence mod bioethanol produceret med billigere biomasse Halm/Biomasse til bioethanol/bioraffinering

International konkurrence Bioethanol kan produceres over hele verden med meget billige råvarer Transport er en overkommelig omkostning Hjemmemarkedet beskyttes til en vis grad af toldmure Dansk bioethanol produktion skal være konkurrence dygtig med international produktion (dyr biomasse skal kompenseres af told og tilskud)

2G Bioethanol Konkurrence mod andre anvendelser af halm Ulige beskatning af ethanol- og benzinproduktion Anvendelse af biomasse til anden vedvarende energi modtager betydelige tilskud 2G bioethanol tæller dobbelt i VE-målopfyldelsen. Men værdien er uvis og deles med distributørerne 70 60 50 40 30 20 10-58 Tilskud per GJ output 50 Varme (Elpatronloven) Kraftvarme Kondens-el Bioethanol 42 12 Kommerciel udnyttelse af 2G bioethanol forudsætter incitamenter, fx: - tilskud på samme niveau som andre anvendelser af biomasse - krav om iblanding af 2G ethanol

Transport og kvalitets parametre - Halm Halmen transporteres til kraftværkerne eller bioethanol anlæg med lastvogn eller traktor Aflæsning på store kraftværker foregår med kran, der tager 12 bigballer i hvert løft. Det betyder, at kun lastvogne med 24 baller accepteres på disse steder. Aflæsning på decentrale anlæg og Inbicon sker med truck, der løfter 2 baller ad gangen. Kvaliteten defineres i kontrakten og omfatter: Halmtype Størrelse og vægt af halmballer Læsning af halm på vogn Grænser for vandindhold Andre forhold f.eks. udseende Krav til dækning med net ved transport for at reducere miljøbelastning

Biomasse til ethanol Tørt eller fugt indhold op til 50-60%. (F.eks. halm eller ensilage) Der skal være indhold af sukkerstoffer (stivelse, cellulose mv.). Begrænset potentiale i gyllefibre. Der må ikke være giftstoffer, f.eks. toksiner fra svampe Der skal være et udviklet testet logistik system (eksisterer for halm) Helst ikke for meget jord og sten (skal sorteres fra)

Fra Mark til Kraftværk

Hvordan køber vi halm Før varme- og høstsæsonen begynder vi at lave kontrakter med vores leverandører. Leverandører er typisk landmænd og mellemhandlere Alle er inviteret til at indgive bud på en kontrakt for et givent volumen og pris. Kontrakt længden er typisk mellem 1 og 5 år afhængig af pris. Vi prøver at opbygge en portefølje af kontrakter med forskellig længde. Kontrakter påbegyndes 1. August og løber til 31. Juli det/de efterfølgende år afhængig af kontraktvarighed Logistikken i varmesæsonen er en udfordring F.eks. er Avedøre kraftværket forsynet med 65 lastvogne pr dag og med en transport afstand på op til 160 km. Der er opbevaringskapacitet til 2.000 baller svarende til to dages forbrug på Avedøre værket Læs mere: http://www.dongenergy.dk/halmlicitation/halmlicitation/pages/index.aspx

Discharging at powerplant

REnescience kan booste biogas fra gylle Foreløbige test har bekræftet potentialet Enzyme behandling resulterer I en bio-slurry og en fast fraktion (metal, plastic, textile and wood) Bio-slurry kan bruges til fermenterting til et ethanol eller biogas

REnescience Pilot Anlæg Et pilot anlæg med en kapacity på 800 kg affald/time er i kontinuert drift Demonstration blev på begyndt I december, 2009 Anlægget er placeret på Amagerforbraending i Copenhagen 2009 Enzyme Reactor er 16 m lang og en diameter på 2,5 m

Making ethanol work for the world NIEHE@inbicon.com www.inbicon.com