Vurdering og grænsedragning af rengøringen i Ringsted Svømmehal Ringsted Kommune Side 1 af 5
Indholdsfortegnelse: 1.1 Indledning... 2 1.2 Rengøringsopgavens omfang... 2 1.3 Praktisk opdeling... 4 1.4 Hygiejne og rengøringsparathed... 4 1.5 Rengøringsopgaven og grænsedragninger... 4 1.1 Indledning har for denne analyse udarbejdet et overordnet forslag til en opgavefordeling/grænsedragning af rengøringsopgaverne for det stedlige personale i Ringsted Svømmehal. 1.2 Rengøringsopgavens omfang Omfanget af rengøringsopgaverne kan i hovedtræk opdeles således: 1. Daglig grundige opgaver 2. Daglige soignerings- og serviceopgaver 3. Ugentlige grundige opgaver 4. Periodiske grundige opgaver Skema A: Af nedenstående skema fremgår en opgave- og ansvarsfordeling imellem det stedlige halpersonale og rengøringspersonalet, for alle de ydelser, der almindeligvis henhører under rengøringsarbejder i svømmehaller. Opgave Grundig rengøring af omklædning, bade, toiletter 1 Grundig rengøring af øvrige sanitære, hygiejniske områder, herunder svømmehalsgulve 1 Rengøringspersonale Halpersonale Side 2 af 5
Grundig rengøring af fastmonteret udstyr i hal, herunder rustfri stål, m.v. 1 Grundig rengøring af rutsjebaner. 1 Afkalkning af fastmonteret udstyr og rustfri stål 1 ugentlig. Afkalkning i bade og toiletrum 1 ugentlig. Afkalkning af øvrige sanitære og hygiejniske installationer, herunder svømmehalsgulve 1 ugentlig. Rengøring af indvendig bassin over vandspejl, udført efter rulleplan. Rengøring af indvendig bassin under vandspejl. Løbende renholdelse af toiletter, baderum, herunder opfyldning af artikler, udføres i åbningstiden efter rulleplan. Løbende renholdelse af alle øvrige sanitære gulvarealer udføres i åbningstiden efter rulleplan og efter behov ved spild m.v. Side 3 af 5
Rengøring af brugervendte ikke sanitære områder 1 Vinduespolering indvendig. 1.3 Praktisk opdeling Det er s erfaring, at der ved en opgavefordeling/grænsedragning imellem de grundige daglige og periodiske arbejder, og så de løbende daglige praktiske følgearbejder som soignering, opfyldning m.v., bliver en bedre rengørings- og hygiejnestandard, end når de samme opgaver udføres af både et halpersonale og et professionelt rengøringspersonale. Det er derfor afgørende for rengøringsstandarden, hvem der bærer ansvaret for de enkelte opgaver, samt at de besluttede opgavefordelinger kvalitetssikres i nødvendigt omfang. 1.4 Hygiejne og rengøringsparathed En høj rengøringsstandard beror bl.a. på brugernes vilje til at overholde de forudsatte regler for hygiejne, inden de betræder svømmehalsområderne. Aflejring af hudfedt m.v. besværliggør rengøringsarbejdet i betragteligt omfang. Eventuelt hudfedt, opstået som følge af manglende konsekvens overfor brugerne i forbindelse med deres ophold, betyder en formeret omkostning til rengøring samt risiko for en forringet hygiejnestandard. Det er halpersonalet, der skal tilsikre, at adgangen til svømmehallen og de sanitære områder ikke finder sted, uden at de fastsatte regelsæt overholdes. Det er s erfaring, at rengøringsstandarden hænger sammen med rengøringsparatheden. Rengøringspersonalet må i nødvendigt omfang sikre, at der kan leveres en høj standard i de sanitære områder, samt at dette sker uafhængigt af andres indsats. Det er halpersonalets opgave at rydde alle arealer samt at fjerne affald, beklædningsgenstande o. lign., inden de grundige rengøringsopgaver skal udføres. Sker dette ikke i nødvendigt omfang, vil det kunne medføre en ekstra omkostning, at rengøringspersonalet udfører dette. Der bør aftales klare retningslinjer, procedurer m.v. ligesom det bør indgå i en kvalitetssikringsplan. 1.5 Rengøringsopgaven og grænsedragninger Det er s vurdering, at der med fordel kan foretages en opdeling af de omhandlede opgaver som anført i skema A. En opdeling jf. skema A, vil tilvejebringe følgende: Side 4 af 5
At de grundige rengøringsopgaver udelukkende udføres af fagligt uddannet rengøringspersonale, med minimum svarende til AMU grunduddannelsen i erhvervsrengøring samt supplerende kurser af relevans (krav til uddannelse bør indgå som forudsætning før opgavens igangsætning). At der, ved at adskille de grundige daglige, ugentlige og periodiske rengøringsopgaver fra de løbende daglige opgaver, vil blive en større sikkerhed for, at rengøringsopgaverne ikke nedprioriteres på bekostning af øvrige driftsmæssige prioriteringer. At grænsedragningerne forenkles ved brug af en enkel opgave- og ansvarsfordeling. At kvalitetssikringens effekt i højere grad afføder aktion frem for reaktion i tilfælde af svigt i ydelsen, når de grundige rengøringsopgaver udføres af faguddannet rengøringspersonale. At de opgaver, der skal udføres i hallens åbningstid, kan optimeres som følge af, at halpersonalet selv kan prioritere opgaverne efter belastningsgraden. Side 5 af 5