OPDATERING AF BUD- DINGE KONKRETISE- RINGSPROJEKT

Til Nordvand Dokumenttype Rapport Dato september, 2016 OPDATERING AF BUD- DINGE KONKRETISE- RINGSPROJEKT

OPDATERING AF BUDDINGE KONKRETISERINGSPROJEKT Revision 2 Dato 30-09-2016 Udarbejdet af AOH/JEBJE Kontrolleret af JRR/AOH Godkendt af Beskrivelse JRR Opdatering af Buddinge Konkretiseringsprojekt Ref. Dokument ID 1100021985-8-2 Version 0.5 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk https://projects.rambollgrp.com/projects/1100021985/project Documents/Opdatering af Buddinge Konkretiseringsprojekt.docx

INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. FORUDSÆTNINGER 1 2.1 Dimensioneringskriterier 1 2.2 Beregningsforudsætninger 1 2.3 Regndata og Sikkerhedsfaktorer 1 2.4 Terrænmodel 2 2.4.1 Ny version af terrænmodellen 2 2.4.2 Fremtidige vejkoter ved Buddinge Station 2 2.4.3 Letbanen som barriere 3 3. OPDATERINGER/PROJEKTÆNDRINGER 3 3.1 Projektopdateringer 3 3.1.1 Underjordisk bassin ved busholdepladsen ved MOE tidligere bassin 13 3 3.1.2 Rørbassin ved MOE 4 3.1.3 Separering ved Buddinge Station 4 3.1.4 Forsinkelsesarealer langs Buddingevej 5 3.1.5 Kong Hans Allé 8 3.2 Nye tiltag 8 3.2.1 Grøn vej ved Fremtidsvej 9 3.2.2 Udvidelse af Vadgårdbassinet 9 3.2.3 Afledning af regnvand fra Kildebakken til Rådhusparken 9 3.2.4 Afpropning Kvikmarken 10 4. ANDRE UNDERSØGELSER 11 4.1 Revurdering af nedsivningsforhold 11 4.2 Vurdering af lempet serviceniveau ved Buddinge Station 12 4.3 Vurdering af mulig skybrudsledning fra Tinghøjparken til Rådhusparken 12 4.4 Strategi for Vadgårdsbassin 14 4.5 Strategi for Rådhusparken 16 4.5.1 Detaljering og analyse af midlertidige forøgede opstuvninger omkring Søborg Hovedgade 18 5. RESULTATER 24 5.1 Opdatering af Buddinge Konkretiseringsprojekt (2040) 24 5.1.1 100-års regn med klimafaktor 24 5.1.2 10-års regn 31 5.2 Konsekvensberegninger i 2023 34 5.2.1 100-års regn uden klimafaktor (2023) 34 5.2.2 10-års regn uden klimafaktor (2023) 35 6. ANBEFALINGER TIL DET VIDERE ARBEJDE 37 6.1 Relation til Letbanen 37 6.2 Separeringsstrategi opstrøms og nedstrøms Buddingeoplandet 37 6.3 Overløb eller afledning via terræn til forsinkelsesarealer 37

6.4 Forskelligt detaljeringsniveau for forsinkelsesarealer 38 6.5 Området nord for stationen 38 6.6 Koordinering med øvrige ledningsejere og projekter 38 6.7 Kong Hans 38 7. RANGORDNING AF PROJEKTER 38 8. REFERENCELISTE 41 BILAG Bilag 1 Pojekttegning af RØRbassinet ved MOE Bilag 2 Skitsetegning ved Fremtidsvej for grøn vej Bilag 3 Floodingresultater fra tidligere undersøgelser Bilag 4 Tidligere Konkretiseringsplan Bilag 5 Nuværende situation 10-års regn

1 af 48 1. INDLEDNING Som følge af en række ændrede projektforudsætninger i Buddinge-oplandet bl.a. pga. ændringer fra Hovedstadens Letbane i Buddingevej - har Nordvand valgt at få opdateret og konsekvensberegnet Buddinge Konkretiseringsprojekt fra 2014. Nærværende notat indeholder i den forbindelse: En beskrivelse for gældende forudsætninger for området herunder de forskellige projektforudsætninger, der har ændret sig siden konkretiseringsprojektet. En samlet genberegning af klimasikring af Buddinge opland iht. de opdaterede projektændringer. En konsekvensberegning, når ledningerne i Buddingevej er etableret, men ikke øvrige tiltag til konkretiseringsprojektet. Revurdering af løsningsforslag for håndtering af skybrud, hverdagsregn og separeringsstrategi herunder opdatering af nødvendige bassinvolumener. Opdateringen indeholder endvidere en rangordning over den mest hensigtsmæssige rækkefølge for gennemførelse af projekter 2. FORUDSÆTNINGER Til beregningerne i nærværende rapport er der overordnet anvendt samme forudsætninger som det tidligere skitseprojekt fra 2015 /2/. I afsnit 2.1 og 2.2 er de vigtigste forudsætninger opsummeret. Nye ændringer i forhold til terrænmodel er beskrevet i afsnit 2.4. Derudover er der i afsnit 3 beskrevet yderligere projekter, der er implementeret i forbindelse med opdateringen af Buddinge Konkretiseringsprojektet. 2.1 Dimensioneringskriterier I nedenstående er de overordnede forudsætninger for ledningsdimensioneringen listet. Sikkerhedsfaktorer til regnhændelserne fremgår af afsnit 2.2. Fælleskloakerede ledninger dimensioneres for stuvning til terræn for en 10 års hændelse. Regnvandsledninger langs letbanen dimensioneres for stuvning til terræn for en 10 års hændelse. Håndtering af skybrudsvand for en 100 års hændelse, så der opstår oversvømmelser > 10 cm. Fælleskloakerede ledninger dimensioneres ud fra en antagelse om at 100 % af matriklerne afleder til fællessystemet. Regnvandsledningerne dimensioneres ud fra en antagelse om at 50 % af matriklerne og 100 % af vejarealerne afleder til regnvandssystemet. 2.2 Beregningsforudsætninger For generelle beregningsforudsætninger henvises til bilag 1 i /1/. Heri er blandt andet nævnt, beregningerne for en 100-års regn indeholder afstrømning for ubefæstede flader (grønne flader). 2.3 Regndata og Sikkerhedsfaktorer I forbindelse med beregningerne er anvendt en 10-års og en 100-års CDS-regn (Chicago Design Storm). En CDS-regn er en kunstig regnhændelse baseret på regn-statistik for Spildevandskomitéens regnmålersystem. Regndata er genereret ved brug af Spildevandskomitéens regneark til regional estimering af ekstremhændelser (version 4.0). De anvendte parametre fremgår af Tabel 1 og Tabel 2.

2 af 48 Tabel 1 - Anvendte parametre - Spildevandskomitéens regneark til regional estimering af ekstremhændelser (version 4.0). Parameter Northing (WGS84 ZONE 32) 6183565 Easting (WGS84 ZONE 32) 719350 Årsmiddelnedbør Tidsskridt Varighed 644 mm* 10 min 720 min * Beregnet ud fra northing og easting koordinater. Tabel 2 - Anvendte sikkerhedsfaktorer. Klimafaktoren udtrykker den forventede fremtidige øgning af ekstremnedbør som følge af klimaændringer og fastsat på baggrund af Spildevandskomitéens skrift 30. Fortætningsfaktoren udtrykker uvisheden i fremtidig forøgelse af befæstelse og modelusikkerheden udtrykker modellens afvigelse fra virkeligheden, grundet modellens forsimpling af verdens kompleksitet. Den samlede sikkerhedsfaktor er produktet af klimafaktoren, fortætningsfaktor og modelusikkerhedsfaktoren. Gentagelsesperiode (år) Klimafaktor Modelusikkerhedsfaktor Fortætningsfaktor 10 1,3 1,1 1,0 1,43 100 1,4 1,1 1,0 1,54 Samlet sikkerhedsfaktor 2.4 Terrænmodel Der foreligger på nuværende tidpunkt ikke detaljeringer omkring fremtidigt terræn i Buddingevej, hvorfor det eksisterende terræn fortsat er anvendt til analyserne. Der er dog udført enkelte opdateringer til terrænmodellen siden tidligere udførte beregninger. Disse er omtalt i nedenstående delafsnit. 2.4.1 Ny version af terrænmodellen Siden forrige beregninger er der offentliggjort en ny og mere detaljeret højdemodel fra Geodatastyrelsen. Cellestørrelsen er for seneste version nede på 0,4 x 0,4 m, hvorimod tidligere versioner af højdemodellen har været 1,6 x 1,6 m /10/. Rent erfaringsmæssigt er det på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at udføre flooding beregninger med en cellestørrelse på 0,4 x 0,4 m, da den mindre cellestørrelse har givet ustabilitet i beregningerne og længere beregningstider. Der er til beregningerne i nærværende rapport anvendt den nyeste terrænmodel, men med en konvertering af cellestørrelsen fra 0,4 x 0,4 m til 1,6 x 1,6 m. 2.4.2 Fremtidige vejkoter ved Buddinge Station I forbindelse med etablering af Letbanen i Buddingevej ønsker Gladsaxe Kommune samtidig, at der sikres en frihøjde på min. 4,33 m mellem vejbane og eksisterende underside af jernbanebro ved Buddinge Station. Det medfører, at den fremtidige vejkote bliver 29,07 m. Dette er tilrettet i terrænmodellen anvendt i analyserne (Figur 1). For at sikre en glidende overgang for terrænet nord og syd for terrænsænkningen er der udført en interpolation i terrænet fra de 29,07 m til eksisterende terræn 10 meter væk (nord og syd) terrænsænkningen (Figur 1).

3 af 48 Figur 1 Afgræsning af område ved Buddinge Station, hvor terrænkoten er sænket til kote 29,07 m (gul afgrænsning). Terrænet 10 meter nord og syd for terrænsænkningen er efterfølgende interpoleret ud fra eksisterende terræn (rød afgrænsning). Letbanen som barriere (sort markering) 2.4.3 Letbanen som barriere Efter krav fra Letbanen om at regnvand ikke må krydse sporende på Letbanen, er linjeføringen for Letbanen indarbejdet som en barriere i terrænmodellen (Figur 1), for at sikre at skybrudsvandet ikke kan passere Letbanen. Såfremt vandet rammer barriereren vil dette kunne aflæses af beregningerne, herunder også dybden og volumenet af vandet på terræn. 3. OPDATERINGER/PROJEKTÆNDRINGER Herunder er listet projektændringer og opdateringer i forhold til den tidligere version af Buddinge Konkretiseringsprojekt. Ændringerne er implementeret i den hydrauliske model anvendt i analyserne. 3.1 Projektopdateringer 3.1.1 Underjordisk bassin ved busholdepladsen ved MOE tidligere bassin 13 I Buddinge Konkretiseringsprojekt fra november 2014 var der fremsat forslag om etablering af et underjordisk bassin ved busholdepladsen ved Buddinge station /1/. Der er planer om at busholdepladsen skal bygges om i forbindelse med, at MOE s domicil skal udvides mod busholdepladsen. Det vil være anlægsteknisk udfordrende at etablere et underjordisk bassin med en bygning ovenpå. Rambøll har derfor undersøgt hvilken betydning det vil have, hvis bassinet ikke etableres. Disse undersøgelser viste, at der observeres flere og større oversvømmelser på Klausdalsbrovej, i Erhvervskvarteret ved Berendsen Allé og i viadukten ved Budding Station, når det underjordiske bassin ved busholdepladsen ved MOE ikke etableres.

4 af 48 Trods øgede oversvømmelser er det vurderet at anlægsomkostningerne i forbindelse med etableringen af det underjordiske bassin vil være væsentligt højere sammenlignet med hvis skybrudsvandet håndteres lokalt i de gældende områder Bassinet indgår således ikke i de efterfølgende beregninger. I stedet tilstræbes det at vandet håndteres andetsteds i systemet. Der har i undersøgelserne af nedenstående tiltag således været øget fokus på at afhjælpe området omkring Klausdalsbrovej, Erhvervskvarteret og i viadukten ved Budding Station. Reduktion af oversvømmelserne ved viadukten har især været prioriteret, grundet den planlagte etablering af Letbanen i Buddingevej. For yderligere beskrivelse samt resultater henvises til /5/ 3.1.2 Rørbassin ved MOE Regnvand fra området ved ingeniørvirksomheden, MOE s kontor, Buddingevej 272, løber til et rørbassin i fortovet ved Kvickly. Bassinet har et volumen på 86 m 3 og tømningen af bassinet sker til det eksisterende fællessystem med en regulering på 14,5 l/s, se bilag 1. Dette bassin var ikke inkluderet i beregningerne for konkretiseringsplanen, men er blevet inkorporeret i forbindelse med de opdaterede beregninger. 3.1.3 Separering ved Buddinge Station Grundet de nuværende terrænforhold, samt yderligere terrænsænkning i forbindelse med Letbanen, vil det være vanskeligt at afvande Buddingevej og Letbanen ved gravitation i området ved Buddinge Station. Dette er foreslået løst ved etablering af en pumpe til håndtering af den daglige spildevandsmængde ved krydsningen af Buddingevej ved Vadbro, samt en omstrukturering af systemet i dette område /6/. Med den nye løsning ledes spildevandet og mindre regnhændelser til pumpestationen i den østlige side af Buddingevej, mens der ved større regnhændelser vil ske tilbagestuvning til Vadgårdsbassinet på den vestlige side af Buddingevej. Der er i konkretiseringsplanen kun indarbejdet separering frem til bygværkerne ved Vadbro, grundet usikkerhed omkring fremtidig separering opstrøms og nedstrøms. Med etableringen af pumpen ved Vadbro er der samtidig sket en opdatering af systemet ved krydsningen, hvorved systemet holdes separat frem til efter krydsningen af Buddingevej. Systemet er således bedre forberedt til en eventuel separering af systemet nedstrøms Vadbro.

5 af 48 Figur 2. Skitse af det nye system ved krydsningen af Buddingevej ved Vadbro. For yderligere beskrivelse samt resultater henvises til /6/ 3.1.4 Forsinkelsesarealer langs Buddingevej I forbindelse med etableringen af letbanen i Buddingevej er der fremsat planer om at etablere forsinkelsesarealer langs Buddingevej. Bassinerne er ikke etableret/dimensioneret til at aflaste kloaksystemet i en normal situation, men for at kunne forsinke skybrudsvand via lavtliggende fordybninger i terrænet og/eller bassiner (faskiner) ved ekstreme regnhændelser. Placering og volumen af flere af forsinkelsesarealerne blev indledende skitseret i Buddinge Konkretiseringsplan fra 2014, Rambøll /1/. Efterfølgende er der foretaget mere dybdegående undersøgelser af mulige volumener i forhold til eksisterende terræn og placeringer af bassinerne langs Buddingevej ud fra fremtidige planer for arealerne langs Letbanen, se Figur 3. Der er i undersøgelsen kigget på følgende bassiner: Bassin 6 ved PET: For at kunne håndtere skybrudsvand fra Klausdalsbrovej og arealet vest for PET s bygninger etableres et skybrudsbassin på det grønne område foran PET. Bassinet vil samlet have et volumen op til på 80 m 3. Grundet usikkerhed om hvorvidt dette vil sænke sikkerhedsniveauet på PET s område er det endnu ikke afklaret, om det er realistisk at etablere dette bassin. Bassin 7 ved politistationen: Bassinet udføres som en 200 m 3 grøn lavning på det grønne stykke langs politistationen. Under græsarealet foreslås det yderligere at der etableres en faskine med et samlet volumen på 500 m 3. Bassinet anvendes i tilfælde af vand på terræn og tømmes til det fælleskloakerede system. Bassin 9 ved Buddinge rundkørsel nærmest Q8: Den eksisterende rundkørsel mellem Gladsaxe Ringvej, Buddingevej, Buddinge Hovedgade og Søborg Hovedgade skal ombygges til et kryds. I den forbindelse skal benzinstationen Q8 nedlægges og der etableres i stedet cykelparkering. Det er anslået at der kan skabes et forsinkelsesvolumen på 50 m 3 ved at sænke cykelparkeringen 20 cm. Bassin 10 ved Buddinge Rundkørsel, nærmest Rådhusparken: I forbindelse med Letbanen skal der etableres cykelparkering hvor Buddingevej og Søborg Hovedgade mødes. Ved at sænke

6 af 48 cykelparkeringen med 40 cm etableres et forsinkelsesvolumen på ca. 320 m 3. Bassinet anvendes i tilfælde af vand på terræn og tømmes til regnvandssystem. Yderligere er det muligt at etablere en faskine under cykelparkeringen med et anslået volumen på ca. 300 m 3, altså et samlet volumen på ca. 720 m 3. Bassin 11 ved Buddinge Rundkørsel nærmest McDonald s: I forbindelse med at rundkørslen ombygges til et kryds skabes mulighed for at etablere forsinkelsesvolumen i det grønne areal ved McDonald s. Samlet etableres 300 m 3 forsinkelsesvolumen, fordelt på 3 lavninger. Bassinerne anvendes i tilfælde af vand på terræn og tømmes til det fælleskloakerede system. De efterfølgende beregninger for opdatering af konkretiseringsprojektet i afsnit 5.1 vil vise, om eller hvor meget bassiner fyldes i forhold til ovenstående potentiale. For yderligere beskrivelse henvises til /7/

7 af 48 Figur 3 Oversigt over placeringen og den konceptuelle udformning af bassinerne langs Buddingevej. Bemærk at nummereringen af bassinerne er baseret op baggrund af den samlede konkretiseringsplan se Figur 23.

8 af 48 3.1.5 Kong Hans Allé I forbindelse med vejombygning af Kong Hans Allé er der etableret tiltag til håndtering af større regnhændelser. Disse tiltag inkluderer grønne bede i området omkring Vadgård Skole samt langs Kong Hans Allé, som samtidig vil fungere som hastighedsdæmpende foranstaltninger. Disse regnbede er dimensioneret til at håndtere en 5-års hændelse. Gladsaxe Kommune ønsker ikke at nedsive vand med høj klorid-koncentration. Der er derfor etableret ekstra rør i bedene således at tilkoblingen til bedene kan lukkes om vinteren og vandet i stedet ledes direkte til kloak. I tilfælde af regnhændelser større end en 5-års regn vil det overskydende vand blive ledt til et åbent skybrudsbassin i byparken. Bassinet har et samlet volumen på 2.300 m 3 og er dimensioneret til at kunne håndtere en 100-års regnhændelse med tilledning fra området omkring Vadgård Skolen via 2 underføringer under Kong Hans Allé. Yderligere planlægges etablering af en vold på den sydlige boldbane for at sikre, at vandet ikke afstrømmer mod Valdemars Allé. Med disse tiltag håndteres vandet omkring Kong Hans Allé lokalt, fremfor at blive ledt mod Valdemars Allé ved større regnhændelser, som det er tilfældet nu. Det bemærkes at den dimensionsgivende regn anvendt til dimensionering af grønne bede og skybrudsbassin ved Kong Hans Allé, afviger fra de dimensionsgivende regn anvendt i analysen for Buddinge oplandet. For yderligere beskrivelse henvises til /8/ Figur 4 Oversigt over klimasikringstiltag implementeret i området ved Kong Hans Allé. Mindre regnbede er markeret med grønt og skybrudsbassin er markeret med blå. De nævnte tiltag i Kong Hans Allé er alle etableres, med undtagelse af forsinkelsesvolumenerne på skolen og institutionens område, da dette er private arealer. 3.2 Nye tiltag Efter implementering af de beskrevne tiltag i afsnit 3.1, er der udført kontrolberegninger på en 100-års regn for at undersøge, hvilken effekt de beskrevne projekttiltag har på den samlede løsning for konkretiseringen af Buddinge området. Resultatet af denne beregning viste generelt flere oversvømmelser særligt i viadukten ved Buddinge Station sammenlignet med resultaterne fra Buddinge Konkretiseringsprojekt. De øgede oversvømmelser skyldes forskellige ændringer, hvoraf de primære er kommenteret herunder:

9 af 48 Terræn ved viadukten sænkes. Forsinkelsesbassin ved Busholdepladsen ud fra MOE er fjernet. Mindre volumen til rådighed i forsinkelsesarealet ved Buddinge Øst (afsnit 3.1.4). Overgang fra skrift 28 til skrift 30 ved generering af CDS regn, hvilket medfører højere regn intensiteter. For at nå samme niveau som for konkretiseringsprojektet /1/ og det tidligere skitseforslag /2/, er der foreslået yderligere tiltag beskrevet i afsnit 3.2.1-3.2.4. Løsningerne går primært på at forsinke vandet opstrøms eller på anden vis lede det væk fra Buddinge Station. 3.2.1 Grøn vej ved Fremtidsvej Fremtidsvej er en sidevej til Buddingevej sydøst for stationen. Den er i konkretiseringsprojektet hverken udpeget som skybrudsvej eller grøn vej. For at forsinke så meget vand som muligt opstrøms Buddinge Station foreslås etablering af en grøn vej i Fremtidsvej. Ved lignende undersøgelse på vejen som for de øvrige grønne veje i Konkretiseringsprojektet vurderes, at der kan etableres et samlet forsinkelsesvolumen på omkring 290 m 3 på Fremtidsvej. Figur 5 viser overordnet forslag til placering af regnbede, volumener kan ses af bilag 2. Figur 5 forslag til placering af regnbede til forsinkelse af vejvand samt tilstødende matrikler i fremtidsvej. Fremtidsvej er således indarbejdet som en grøn vej i den opdaterede konkretiseringsmodel (angivet som G22 på Figur 23). 3.2.2 Udvidelse af Vadgårdbassinet De opdaterede beregninger har desuden vist, at Vadgårdsbassinet fyldes under 100-års regnhændelsen, og er dermed medvirkende til, at der står vand i viadukten i Buddingevej. Bassinet er derfor udvidet med 1.500 m 3 i forhold til foreslået volumen /1/. Det totale volumen af Vadgårdsbassinet kommenteres senere i afsnit 0. 3.2.3 Afledning af regnvand fra Kildebakken til Rådhusparken Regnvandsledningerne i Kildebakken er antaget fra tidligere skitseprojekt at ledes til regnvandsledningerne i Buddingevej. Det foreslås at ledningen i stedet afledes til Rådhusparken, ligesom skybrudsvejen i Kildebakken, når gentagelsesperioden for regnen er over 10 år. Hverdagsregn fra hoveddelen af Kildebakken ledes til Rådhusparken ligesom oplandet opstrøms Søborg Hovedgade (Figur 6). Dette kan betyde, at bassinvolumenet i Rådhusparken stiger en smule. Den resterende del af regnvandssystemet ved Kildebakken vil stadig ledes til Buddingevej.

10 af 48 Figur 6 Oversigt over eksisterende ledninger samt foreslåede regnvandsledninger og skybrudsveje i området omkring Rådhuset i Gladsaxe. 3.2.4 Afpropning Kvikmarken Ledningerne i Kvikmarken, lige syd for Buddinge Station, afvander dels mod Buddingevej, dels mod vest i Kvikmarken. Ledningerne er forbundet i en lokal topbrønd omkring busholdepladsen ud fra MOE. I ledningerne, der afvander mod vest er der i beregningerne konstateret kraftig tilbagestuvning, der bevirker at mere vand løber mod Buddingevej. For at få vandet væk fra Buddingevej er der i beregningerne udført en afpropning af ledningen i toppunktet, markeret på Figur 7. Figur 7 angivelse af foreslået mulig placering for afpropning af ledningen i Kvikmarken.

11 af 48 4. ANDRE UNDERSØGELSER I nærværende afsnit beskrives de supplerende undersøgelser, der er udført i forbindelse med opdatering af Buddinge Konkretiseringsprojekt. Disse har ikke direkte medført ændringer til den hydrauliske model i forbindelse med de opdaterede beregninger til konkretiseringsprojektet, men undersøgelserne er væsentlige i forhold til fremtidige og mere detaljerede undersøgelser, når de enkelte løsninger på et senere tidspunkt skal skitseres og projekteres. 4.1 Revurdering af nedsivningsforhold Efter Buddinge Konkretiseringsprojekt er der udført en revurdering af nedsivningsforholdene særligt nord for Buddinge Station, der i konkretiseringsprojektet var udpeget til forsinkelse og efterfølgende nedsivningsområde. Nye oplysninger har vist at nedsivningspotentialet ikke er helt så stort som tidligere oplysninger /4/ (Figur 8) Figur 8 Udsnit fra Gladsaxe Kommunes kort over nedsivningsmuligheder. Projektområde er markeret med rød. Særligt området tættest til Buddingevej er ikke velegnet til nedsivning. Derudover har området omkring Vadgårdsparken en mulig forurening (Figur 8). I forhold til den hydrauliske model og beregningsforudsætningerne, er der ikke antaget nedsivning fra de områder, der er udpeget til forsinkelse samt nedsivning, da det antages at være af mindre størrelsesorden sammenlignet med vandmængderne der genereres under regnhændelsen. Så selvom nedsivningspotentialet ikke er velegnet antages i nærværende beregninger stadig at anvende samme forudsætninger med tilbageholdelse lokalt i området. For disse områder antages i beregningerne at regnvandet at tømmes til regnvandssystemet efter forsinkelse. Der gøres opmærksom på, at der er behov for yderligere boringer i området, såfremt nedsivningspotentialet skal detaljeres yderligere /4/.

12 af 48 4.2 Vurdering af lempet serviceniveau ved Buddinge Station I Buddinge Konkretiseringsprojekt er der foreslået en betydelig udvidelse af Vadgårdsbassinets volumen i forhold til det eksisterende volumen. I det tidligere skitseprojekt er dette volumen foreslået fordelt i to sektioner, se Figur 9. Det er undersøgt hvilken effekt det vil have på oversvømmelserne i området, såfremt bassinets sektion 2 (tættest på Buddingevej) reduceres i forhold til det volumen, der er foreslået i konkretiseringsplanen, se Figur 9. Der er testet for en 1.500 m 3 og en 3.000 m 3 reduktion i udvidelsen i forhold til det eksisterende volumen. Figur 9 - Skitse af foreslået udvidelse af Vadgårdsbassinet i henhold til beregninger fra Konkretiseringsprojektet. Ledningerne i Buddingevej og Vadgårdsbassinet er hydraulisk forbundet og dimensioneringen af Vadgårdsbassinet har derfor stor betydning for forholdene i viadukten i Buddingevej. Undersøgelserne viste at reduktionen af udvidelsen af Vadgårdsbassinet med henholdsvis 1.500-3.000 m 3 vil betyde at servicemålet under 10 cm vand på terræn ved en 100-års hændelse ikke overholdes. Undersøgelserne viste at der kan forventes stuvningsniveauer på terræn i viadukten på henholdsvis ca. 42 cm og ca. 57 cm. Yderligere vil reduktionen i bassinvolumen ved Vadgårdsbassinet give øget risiko for oversvømmelse af den nærliggende 7-Eleven butik, oversvømmelse af Letbanen og trafikale gener i forbindelse med oversvømmelser af viadukten. Det er vurderet at en lempelse af serviceniveauet ved reduktion af bassinudvidelsen vil kunne reducere anlægsudgifterne med 15-30 mio. kr, men som der står beskrevet ovenover vil det give øgede oversvømmelser i området. For nærmere beskrivelse samt resultater henvises til /9/ 4.3 Vurdering af mulig skybrudsledning fra Tinghøjparken til Rådhusparken I dette afsnit er der undersøgt om den nærliggende planlagte skybrudsledning fra Tinghøjparken til Rådhusparken på tværs af Søborg Hovedgade, kan etableres samtidig med ledningsomlægningerne på grund af Letbanen eller om det skal udføres i en senere ombæring (Figur 23). På nuvæ-

13 af 48 rende tidspunkt i projektet antages at skybrudsvandet krydsende Søborg Hovedgade fra Tinghøjparken skal udføres i en ledning under vejen, da det vil være vanskeligt at designe Søborg Hovedgade som en Irish Crossing for at kunne lede vandet på tværs på overfladen. Dette er ikke endeligt fastlagt. Figur 10 Angivelse af planlagte skybrudsledning (blå linje) fra Tinghøjparken (angivet med I) til Rådhusparken (nr. 12) via Søborg Hovedgade. Figuren er et udsnit af masterplanen for Buddinge angivet på Figur 23. For at kunne udføre etablering af skybrudsledningen, vil det være nødvendigt at kende dimension, nøjere placering ved krydsning af Søborg Hovedgade samt indløbs- og udløbskote. Dimensionen Skybrudsledningen skal kunne håndtere en vandføring op til en 100-års regnhændelse og som er beregnet i nærværende rapport (angivet i afsnit 5.1, Tabel 7). Ved antagelse om 5 promilles hældning og den beregnede maksimale vandføring på 1350 l/s (Tabel 7) giver dette en dimension i omegnen af en ø1000 ledning ifølge diagrammerne for fuldtløbende ledninger /11/. Dimensionen kan ændre sig, såfremt projekterne opstrøms skybrudsvejen i Tinghøjvej eksempelvis de grønne veje G10 og G11 ændrer sig i forhold til de beregningsforudsætninger, der ligger til grund for konkretiseringsprojektet. Placeringen Placeringen af ledningen er på nuværende tidspunkt i projektet vanskelig at estimere. Der er dels mange ledninger i Søborg Hovedgade (vandledning, høj- og lavspænding samt teleledning), hvor der kan opstå ledningskonflikt (Figur 11).

14 af 48 Figur 11 Eksisterende ledningsoversigt i Søborg Hovedgade samt skybrudsvej/ledning fra Tinghøjparken til Rådhusparken øst for Buddingerundkørslen. Derudover er der på nuværende tidspunkt ikke kendskab til hvor Rådhusparkens forsinkelsesareal mere specifikt skal placeres og udformes, og da dette forsinkelsesareal skal modtage skybrudsvand blandt fra Tinghøjparken, vil dette også have indflydelse på placeringen af skybrudsledningen. En anden faktor for placeringen af skybrudsledningen er, om skybrudsvejen i Tinghøjparken skal løbe via overfladen i vejen eller via en skybrudsledning (Figur 10), hvilket på nuværende tidspunkt i projektet ikke er afklaret endnu. Såfremt det skal løbe på overfladen, skal det nøjere overvejes, hvordan overgangen fra skybrudsvej til skybrudsledning skal indarbejdes. Eksempelvis hvis vandet skal løbe i en grøft i siden af vejen, vil det være væsentlig at vide, hvilken side af vejen det skal foregå af hensyn til placeringen af skybrudsledningen. Indløbs- og udløbskote Indløbs- og udløbskote for skybrudsledningen vil desuden være meget afhængig af ovenstående bemærkninger omkring, hvor skybrudsledningen placeres samt opstrøms og nedstrøms forhold for skybrudsledningen. Vurdering Det vurderes, at ovenstående forudsætninger skal afklares inden skybrudsledningen krydsende Søborg Hovedgade fra Tinghøjparken til Rådhusparken kan etableres. 4.4 Strategi for Vadgårdsbassin Vadgårdsbassinet er en central del af konkretiseringsprojektet i Buddinge, hvor der skal foretages en væsentlig udvidelse af bassinet. Dette afsnit indeholder et udpluk af tidligere udarbejdet notat med gennemgang af forudsætningerne for Vadgårdsbassinet samt nogle overordnede betragtninger, hvordan brugen af bassinet skal være i fremtiden, herunder hvordan separeringsstrategien både i og udenfor Buddingeområdet skal indtænkes /12/.

15 af 48 Når ledningerne i Buddingevej er etableret i forbindelse med etablering af Letbanen (omtalt som scenarie i år 2023), er der udført en separering i Buddingevej over mod Vadgårdbassinet (Figur 12). De to eksisterende ledninger fra Buddingevej mod Vadgårdsbassinet er tiltænkt bevaret, så der i den ene ledning løber fællesvand (den nordlige ledning) og i den anden ledning regnvand (den sydlige ledning). Figur 12 Oversigtskort over Vadgårdsbassinet med tilhørende ledninger i 2023, hvor nye ledninger i Buddingevej er etableret. I oplandet vest for Buddinge løber der i Klausdalsbrovej og Kvikmarken to supplerende ledninger. Med udgangspunkt i planmodellen, hvor samtlige tiltag for Buddinge er implementeret, er det maksimale stuvningsniveau i ledningerne for en 10-års regn med klimafaktor under terræn. En mulighed kunne derfor være, at den ene ledning i fremtiden kan fungere som regnvandsledning og den anden ledning for fællesvand. I tidligere udarbejdet rapport med ledningsdimensionering langs kommende letbane /2/, blev det foreslået at inddele Vadgårdsbassinet i to sektioner; én til den vestlige og østlige side. Årsagen til dette skyldes at vandet kan stuve højere op i den vestlige del af oplandet uden at medføre flere oversvømmelser sammenlignet med den østlige, der inkluderer Buddinge Station, hvor terrænet er lavere. På baggrund ovenstående kunne en mulig løsning være at inddele bassinet i 4 kamre; to til regnvand samt to til fællesvand og to til den vestlige af oplandet og to til Buddingeoplandet (Figur 13).

16 af 48 Figur 13 mulig inddeling af Vadgårdsbassinet. En meget vigtig faktor til det videre arbejde er at få fastlagt volumenbehovet i Vadgårdsbassinet. Volumenet af Vadgårdsbassinet er stærkt afhængigt af de hydrauliske forhold i og udenfor området af Buddinge. Nogle af forholdene kan afklares indenfor de nærmeste par år, hvor andre først kan afklares over en længere årrække. For at kunne estimere volumenet for de enkelte kamre samt det samlede volumenbehov, vil det kræve kendskab til: Hvordan separeringen udføres opstrøms i området vest for Buddingeoplandet. Nedstrøms randbetingelser inklusiv dimension på regnvandsledning nedstrøms Buddingeområdet. I hvor høj grad skybrudstiltagene kan etableres i henhold til konkretiseringsprojektet. Beregningsfaktorer der med tiden kan ændre sig grundet mere viden på området herunder befæstelsesgrader, bidrag fra grønne flader, initialtab, nedsivningsrate, hydrologisk reduktionsfaktor med mere. Villigheden for de forskellige borgere til at tilslutte sig regnvandssystemet vil have indflydelse på volumenet af de enkelte kamre. 4.5 Strategi for Rådhusparken Forsinkelsesarealet ved Rådhusparken er en central del af konkretiseringsprojektet i Buddinge, hvor der skal etableres et større areal til forsinkelse. Dette afsnit er et udpluk af tidligere udarbejdet notat med gennemgang af forudsætningerne for Rådhusparken, og på baggrund af dem nogle overordnede betragtninger af, hvordan brugen af bassinet skal være i fremtiden /13/. Forsinkelsesarealet ved Rådhusparken er foreslået overordnet at have tre funktioner: 1. Kommende regnvandsledninger opstrøms Rådhusparken afleder direkte til Rådhusparken, så der også ved hverdagsregn vil løbe regnvand til Rådhusparken (Figur 14). 2. Rådhusets interne afvanding afleder ligeledes direkte til Rådhusparken, så der ved hverdagsregn vil løbe regnvand til Rådhusparken.

17 af 48 3. I tilfælde af en regnhændelse > 10 års regn, vil skybrudsvand ledes til Rådhusparken via skybrudsveje (Figur 14) Figur 14 Oversigt over eksisterende ledninger samt foreslåede supplerende regnvandsledninger og skybrudsveje i området omkring Rådhuset i Gladsaxe. Det er indtil nu ikke specificeret, hvor forsinkelsesarealet nøjere skal placeres i Rådhusparkens område og om forsinkelsesarealet skal inddeles alt efter, om det er skybrudsvand eller regnvand, der ledes til Rådhusparken. For at få en fornemmelse af dette er der i Tabel 3 angivet en oversigt over, hvilket volumenbehov, der er for de forskellige løsningselementer. Tallene bygger på beregningerne i nærværende rapport og vil yderligere blive præsenteret i afsnit 5. Tabel 3 volumenbehov ved Rådhusparken for forskellige regnhændelser. Fyldningsgrader ved Rådhusparken (m 3 ) Regnhændelse Total volumen Heraf regnvandsledninger Heraf skybrudsvand Heraf intern afvanding 10 års regn med 3400*/2700** 2500/1800 0/0 900 klimafaktor 100 års regn med klimafaktor 11000/10000 2900/2300 6600/6200 1500 * Vejvand samt 50 % matrikler antages tilsluttet regnvandssystemet. Det resterende regnvand er tilsluttet fællessystemet ** Vejvand antages tilsluttet regnvandssystemet. Det resterende regnvand er tilsluttet fællessystemet. Nogle af forholdene kan afklares indenfor de nærmeste par år, hvor andre først kan afklares over en længere årrække. For at kunne estimere volumenet for de enkelte kamre samt det samlede volumenbehov, vil det kræve kendskab til: At få fastlagt volumenbehovet i Rådhusparken ved at få afklaret om løsningerne opstrøms Rådhusparken kan etableres i det omfang, der lægges op til i konkretiseringsprojektet.

18 af 48 Beregningsfaktorer der med tiden kan ændre sig grundet mere viden på området herunder befæstelsesgrader, bidrag fra grønne flader, initialtab, nedsivningsrate, hydrologisk reduktionsfaktor med mere. Villigheden for de forskellige borgere til at tilslutte sig regnvandssystemet vil have indflydelse på volumenbehovet. Der skal foretages en nøjere undersøgelse af området i forhold til mulig placering af forsinkelses-arealet/arealerne ved Rådhusparken. I dette skal overvejes om området skal inddeles i flere arealer i forhold til hvilket vand, der skal forsinkes (intern afvanding, regnvandssystem eller skybrudsvand). Der skal overvejes hvordan forsinkelsesarealet skal tømmes, når der igen er plads i regnvandsledningerne, herunder om det skal tømmes via gravitation eller pumpes. 4.5.1 Detaljering og analyse af midlertidige forøgede opstuvninger omkring Søborg Hovedgade Da konkretiseringsprojektet har en lang etableringsfase, vil der være en mellemliggende periode, hvor ledninger i Buddingevej er etableret, men ikke de øvrige delprojekter foreslået i konkretiseringsprojektet (omtalt som scenarie 2023). Tidligere beregninger har vist, at der i denne periode vil ske en forværring i stuvningsniveau i Søborg Hovedgade omkring Rådhuset. Det er i dette afsnit beskrevet, hvordan stuvningsniveauet i Søborg Hovedgade vil være påvirket i denne mellemliggende periode. På Figur 15 og Figur 16 er angivet brønde med og uden stuvning til terræn for en 10-års regn uden klimafaktor for det eksisterende system (status) og midlertidige situation (scenarie 2023).

19 af 48 Figur 15 Oversigt over hvilke brønde der observeres stuvning til terræn i status situationen for en 10- års regn uden klimafaktor. Figur 16 Oversigt over hvilke brønde der observeres stuvning til terræn i midlertidig situation (i år 2023), hvor ledningerne i Buddingevej er etableret, men ikke øvrige tiltag fra konkretiseringsprojektet for en 10-års regn uden klima. Det fremgår af Figur 15 og Figur 16, at der forekommer en forværring af stuvningsniveauet i Søborg Hovedgade i den midlertidige situation, da der observeres stuvning til terræn i flere brønde ved en 10-års hændelse i den midlertidige periode, end ved status-situationen.

20 af 48 I konkretiseringsprojektet er der opstrøms Rådhuset foreslået markant forsinkelse af regnvand i form af grønne veje. Der er i nærværende afsnit udført beregninger for at estimere, om etablering af de grønne veje opstrøms Søborg Hovedgade kan nedbringe stuvningsniveauet i den mellemliggende periode til samme niveau som nuværende situation. På Figur 18 og Figur 19 er vist tværsnitsprofiler af systemet i henholdsvis Carl Møllers Allé og Søborg Hovedgade (profilerne angivet på Figur 17) med angivelse af det maksimale stuvningsniveau for en 10-års regn for statussituationen (status), 2023-situationen (midlertidig situation) samt 2023-situationen, hvor det antages at de føromtalte grønne veje etableres sideløbende. De aktuelle grønne veje er; G1, G2, G4, G7 (delvist), G8, G9, G10 og G11 (se Figur 23 for placering). Figur 17 Oversigt over strækningen i Cal Møllers Allé (lilla) og Søborg Hovedgade (gul), der er vist tværsnitsprofiler af i henholdsvis Figur 18 og Figur 19.

21 af 48 Figur 18 Tværsnitsprofil af ledningssystemet i Carl Møllers Allé, markeret med lilla på Figur 17. Med grønt er angivet det maksimale stuvningsniveau der observeres i systemet i status situationen under en 10-års hændelse uden klimafaktor. Med rødt er angivet stuvningsniveauet i den midlertidige situation og med blå er angivet det maksimale stuvningsniveau der observeres i systemet, såfremt de grønne veje opstrøms etableres sideløbende med ledningerne i Buddingevej. Terrænkoten er angivet med mørkegrønt, mens ledningssystemet og brønde er vist i sort. Figur 19 Tværsnitsprofil af ledningssystemet i Søborg Hovedgade, markeret med gul på Figur 17. Med grønt er angivet det maksimale stuvningsniveau der observeres i systemet i status situationen under en 10-års hændelse uden klimafaktor. Med rødt er angivet stuvningsniveauet i den midlertidige situation og med blå er angivet det maksimale stuvningsniveau der observeres i systemet, såfremt de grønne veje opstrøms etableres sideløbende med ledningerne i Buddingevej. Terrænkoten er angivet med mørkegrønt, mens ledningssystemet og brønde er vist i sort.

22 af 48 Af Figur 18 fremgår det, at der i den midlertidige situation, hvor ledninger i Buddingevej er etableret, men ikke de øvrige delprojekter foreslået i konkretiseringsprojektet forventes at stuvningsniveauet i systemet vil stige med 5-30 cm, sammenlignet med status. Ved etablering af de grønne veje opstrøms Søborg Hovedgade, opnås et markant fald i stuvningsniveau på strækningen, som er væsentligt lavere end niveauet der observeres i den nuværende situation (status). Af Figur 19 fremgår det, at der i den midlertidige situation, forventes en stigning i stuvningsniveau i Søborg Hovedgade, sammenlignes med status, på 30 110 cm. Ved etablering af de grønne veje opstrøms Søborg Hovedgade, opnås en forbedring i stuvningsniveau, men ikke nok til at bringe niveauet ned i samme niveau som statussituationen. De grønne veje forudsætter både at forsinke vejvandet, men også tagflader langs med vejen og kan hovedsagligt håndtere en 10-års regnhændelse. Ud fra denne betragtning vil implementering af de grønne veje svare til forsinkelse på omkring 30 % af det reducerede areal opstrøms Søborg Hovedgade. Såfremt stuvningsniveauet skal ned i samme niveau som statussituationen, vil det kræve en frakobling 55 % af det befæstede areal opstrøms. En måde at håndtere den midlertidige flaskehals ved Søborg Hovedgade kan være at lede vandet over i forsinkelsesarealerne 10 og 11 (Figur 20), der hver har omkring 300 m 3 til rådighed som beskrevet i afsnit 3.1.4. Deres fremtidige funktion er i forvejen at aflaste fællessystemet og kommende regnvandssystem, når vandet stuver op til terræn når regnhændelsen > 10 års regn. Det vil i denne mellemliggende periode derfor ske hyppigere end hvert 10. år. Indtil videre planlægges at etablere forsinkelsesarealerne samtidig med ledningerne langs Buddingevej, men er ikke implementeret i beregningerne for 2023 situationen, da der stadig er usikkerheder omkring udformning og hvordan vandet dirigeres fra vejen til forsinkelsesarealet. En beregning med etablering af overløb tæt til terræn i brønde angivet på Figur 20 giver for en 10-års regnhændelse uden klimafaktor et overløbsmængde i omegnen af 250-300 m 3 og dermed mindre end potentialet på 300 m 3 per forsinkelsesareal. Dette forudsætter, at de grønne veje opstrøms Søborg Hovedgade stadig er etableret og at det aktuelle volumen er til rådighed i forsinkelsesarealerne 10 og 11 når overløbet indtræffer.

23 af 48 Figur 20 angivelse af forsinkelsesarealer med mulige midlertidige overløb fra fællessystemet. En anden mulighed kunnen være ved at udføre frasepareringen af vejarealerne (af de veje der ikke er udpeget som grønne veje) og lede det til Rådhusparken via kommende regnvandsledninger, som forudsat i konkretiseringsprojektet. Dette vil kræve, at der er plads i Rådhusparken til at modtage regnvandet fra regnvandsledningerne. De grønne veje samt fraseparering af vejarealerne udgør omkring halvdelen af det reducerede areal til Søborg Hovedgade og vil derfor sandsynligvis bringe stuvningsniveauet i omegnen af samme niveau som statussituationen.

24 af 48 5. RESULTATER Resultaterne af beregningerne kan i hovedtræk inddeles i to hovedafsnit: 4. Beregninger for opdatering af Buddinge Konkretiseringsprojekt, når alle foreslåede projekter er udført. I henhold til Gladsaxe Kommunes Klimatilpasningsplan antages et etableringsperiode på 25 år, hvorfor disse beregninger i nærværende notat omtales som år 2040. 5. Konsekvensberegninger for området, når alle ledninger i Buddingevej er etableret, men ikke øvrige projekter fra Konkretiseringsprojektet (omtalt i nærværende rapport som år 2023). Her antages at de grønne bassiner langs Buddingevej (afsnit 3.1.4) endnu ikke er etableret. Dette gøres dels af den årsag at flere detaljer skal på plads før disse kan projekteres og dels for at regne på worst case. Som beskrevet er der i begge hovedafsnit udført beregninger for en 100-års regn og 10-års regn for at se, hvordan udbredelsen på oversvømmelserne fordeler sig samt om systemet kan overholde serviceniveauet, der forudsætter ingen stuvning til terræn for en 10-års regn. For opdateringen af Buddinge Konkretiseringsprojekt er der udført beregninger med klimafaktor (samlet sikkerhedsfaktor på 1,43 og 1,54 for henholdsvis en 10-års og 100-års hændelse), så løsningerne tager højde for fremtidige klimaforandringer. For Konsekvensberegningerne er der udført beregninger uden klimafaktor, da der er tale om en midlertidig situation indenfor den nærmeste fremtid (samlet sikkerhedsfaktor 1,10). Som beskrevet under forudsætningerne er der til beregningerne for opdatering af Buddinge Konkretiseringsprojekt dimensioneret fælleskloakerede ledninger ud fra en antagelse om at 100 % af matrikler afledes til fællessystemet, mens regnvandsledningerne dimensioneres ud fra en antagelse om at 50 % af matriklerne og 100 % af vejarealerne afleder til regnvandssystemet. Dette er gjort ved at køre to forskellige scenarier: Scenarie 1: 100 % af vejarealer er koblet på regnvandssystemet og 100 % af matrikler er koblet på det fælleskloakerede system. Dette scenarie anvendes til at dimensionere de fælleskloakerede ledninger. Scenarie 2: 100 % af vejarealer + 50 % af matrikler er koblet på regnvandssystemet og de resterende 50 % af matrikler er koblet på det fælleskloakerede system. Dette scenarie anvendes til at dimensionere regnvandsledninger. 5.1 Opdatering af Buddinge Konkretiseringsprojekt (2040) 5.1.1 100-års regn med klimafaktor På Figur 21 og Figur 22 fremgår det hvordan udbredelsen af oversvømmelserne fordeler sig ved en 100-års hændelse for scenarie 1 og senarie 2, når den opdaterede konkretiseringsplan er implementeret med alle tiltag beskrevet i afsnit 3. Yderligere fremgår det hvor stort et oversvømmelsesvolumen, der ligger over 10 cm inden for hvert af del-oplandene i området.

25 af 48 Figur 21 - Oversvømmelseskort for en 100 års regn for det opdaterede konkretiseringsprojekt for Scenarie 1, hvor vejvand er koblet til regnvandssystemet. Volumenerne i de forskellige områder angiver oversvømmelsesvolumen over 10 cm.

26 af 48 Figur 22 - Oversvømmelseskort for en 100 års regn for det opdaterede konkretiseringsprojekt for Scenarie 2, hvor vejvand er koblet til regnvandssystemet. Volumenerne i de forskellige områder angiver oversvømmelsesvolumen over 10 cm.

27 af 48 Sammenlignes resultaterne på Figur 21 og Figur 22 med resultaterne fra Buddinge Konkretiseringsprojekt og Dimensionering af ledninger i Gladsaxe langs den kommende letbane (angivet i bilag 3) er der generelt set nogenlunde den samme mængde oversvømmelser. Der observeres på Figur 21 og Figur 22 mindre oversvømmelser ved Kong Hans Allé på boldbanerne, dog ligger hoveddelen af skybrudsvandet på boldbanerne, hvor det er hensigten, at vandet skal ledes hen under skybrud. Derudover ses flere oversvømmelser lige nord for Klausdalsbrovej ved Andelsboligforeningen Buddinge Park, hvilket primært skyldes, at det underjordiske bassin ved Busholdepladsen er fjernet. Af Figur 21 og Figur 22 ses at skybrudsvandet i forvejen ligger i områder, der er udpeget som skybrudsområde til forsinkelse. Mængderne er derfor indarbejdet i bassinvolumenet for de centrale forsinkelsesarealer angivet på den opdaterede masterplan på Figur 23. Ved Buddinge Station ses stadig en smule vand i viadukten. Niveauet når op til 22 cm over terræn i laveste punkt og stuver derfor op til kote 29,29 m. Dog overskrider niveauet kun i mindre grad kravet om < 10 cm og skyldes i høj grad den fremtidige terrænsænkning ved viadukten. Ligesom for Konkretiseringsprojektet er området ved Karl Gjellerups Allé i den sydøstlige del af Buddingeoplandet også udpeget som muligt skybrudsområde og fremgår af masterplan. Desuden ses en tendens til, at Scenarie 1 har mere vand på terræn end Scenarie 2. Dette er mest i området lige vest for stationen, som skyldes at mere at vandet stuver højere op i Vadgårdsbassinet og ikke yderligere oversvømmelser. Grunden til, at der er højere vandstand i Vadgårdsbassinet er, at en mindre del af regnvandet ledes til Rådhusparken i Scenarie 1 sammenlignet med Scenarie 2. Resultaterne på Figur 21 og Figur 22 samt projekterne fra afsnit 3 har resulteret i nedenstående opdateret masterplan (Figur 23).

28 af 48 Figur 23 Masterplan for opdatering af Buddinge Konkretiseringsprojekt. Sammenlignet med masterplan fra tidligere konkretiseringsprojekt (angivet i bilag 4), bemærkes den nye grønne vej i Fremtidsvej (G22), nye forsinkelsesarealer omkring Buddingerundkørslen (nr. 9-11), nyt udpeget forsinkelsesareal ved parkeringspladsen ved Berendsens Allé (nr. 5).

29 af 48 Derudover ses en sammenlægning af tre forsinkelsesarealer til ét ved Buddinge Park (nr. 2), da de i forvejen ligger i samme område. Af Tabel 4 ses volumenbehovet for de forskellige centrale forsinkelsesarealer angivet på Figur 23. Tabel 4 Volumen for forsinkelsesarealer angivet på Figur 23. Desuden fremgår også tidligere beregnede volumener fra Buddinge Konkretiseringsprojekt samt Ledningsdimensionering i Buddingevej. Nr. i figur Navn Volumen opdateret konkretiseringsprojekt (m 3 ) Volumen tidligere konkretiseringsprojekt /1/ (m 3 ) Volumen Ledningsdimensionering Buddingevej /2/ 1 Vadgårdsbassin 40.000 35.000 35.000 2 Buddinge Park 1.200 850* 1.100* 3 Kålmarken 540 40 400 4 Berendsens Alle 40 25 40 5 Parkeringsplads Berendsens Allé (m 3 ) 400 - - 6 Buddingevej Vest (PET) 20 270 140 7 Buddinge Station Øst 420 870 1200 8 Hesteskoen 310 450 210 9 Rundkørsel vest 50 390 240 10 Rundkørsel øst 300 - - 11 Rundkørsel McDonald s 300 - - 12 Rådhusparken 11.000 9.000 12.000 13 Karl Gjellerups Allé 400 400 400 Underjordisk bassin busholdepladsen - 2.700 2.700 SUM 55.000 50.000 54.000 * Sum af forsinkelsesareal for 1, 2 og 11 fra tidligere masterplan (Figur 32) Af Tabel 4 ses at det samlede bassinvolumen hovedsagligt er ens for alle beregninger. Volumenet af Vadgårdsbassinet øges sammenlignet med tidligere udførte beregninger. Dette skyldes blandt andet at det underjordiske bassin ved busholdepladsen fjernes og dels at der ikke er samme volumen til rådighed ved nærliggende forsinkelsesarealer (nr. 6 og 7). For Buddingevej Station øst (nr. 7) udnyttes kun 420 m 3 af de i alt 700 m 3 potentiale beskrevet i afsnit 3.1.4, dog stuver vandet i dette område ikke højere op, så forsinkelsesvolumenet udnyttes ikke fuldt ud. Terrænets udformning i området indikerer derfor ikke at hele volumenet kan udnyttes. Som tidligere nævnt er Buddinge Park sammenlagt og har flere funktioner. Dels er antaget, at tagfladerne afleder til forsinkelsesarealer i haven for derefter at tømmes til regnvandssystemet. Derudover er der mulighed for afledning af skybrudsvand fra ledningerne i Klausdalsbrovej, når vandet stuver op til terræn. Og dernæst er også antaget at området håndterer noget af skybrudsvandet fra Berendsens Allé der via terræn løber mod Buddinge Park. Sidstnævnte udgør 300 m 3 og fremgår af Figur 21 og Figur 22. Parkeringspladsen, Berendsens Allé er udpeget, og skyldes at skybrudsvandet fra erhvervskvarterets interne ledninger stuver op på terræn. Skybrudsvandet har tidligere været håndteret af det underjordiske bassin ved busholdepladsen, men foreslås nu at blive håndteret lokalt. Derudover skal nævnes at der i samme område ligger en eksisterende faskine, der ikke er indregnet i modelberegningerne, da der ikke var tilstrækkelig information om geometri og koter. I en sene-

30 af 48 re ombæring bør undersøges det eksisterende volumen. Faskinens volumen kan eventuelt udvides, så området kan håndtere en 100-års regnhændelse. Forsinkelsesarealerne kan ligesom ved Buddinge Park have én eller flere funktioner. I de fleste tilfælde håndterer arealerne skybrudsvand, der stuver op på terræn, når gentagelsesperioden overstiger en 10-års regn, i andre tilfælde håndterer arealerne intern afvanding og hermed hverdagsregn inden det tømmes til regnvandssystemet eller fællessystemet. For at få en fornemmelse af funktionen er disse opsummeret i Tabel 5. Tabel 5 angivelse af funktion af forsinkelsesareal. Nr. i figur Navn Modtager skybrudsvand ved stuvning til terræn, enten ved afledning via terræn eller via Håndterer hverdagsregn Håndterer intern afvanding lokalt på grunden overløb 1 Vadgårdsbassin - 2 Buddinge Park 3 Kålmarken - - 4 Berendsens Allé - - 5 Parkeringsplads - - Berendsens Allé 6 Buddingevej Vest (PET) - - 7 Buddinge Station Øst - - 8 Hesteskoen - 9 Rundkørsel vest - - 10 Rundkørsel øst - - 11 Rundkørsel McDonald s - - 12 Rådhusparken 13 Karl Gjellerups Allé - - De grønne veje er indarbejdet på samme måde som ved Konkretiseringsprojektet i Buddinge /1/ samt Ledningsdimensionering langs Buddingevej /2/ og fremgår sammen med den nye grønne vej af Tabel 6. Princippet for de grønne veje er stadig at forsinke regnvandet fra vej samt tilstødende tagflader inden det tømmes til regnvandssystem eller fællessystem. Afvandingsprincip samt volumener er dermed uændret sammenlignet med /1/ og /2/. Tabel 6 Angivelse af grønne veje med volumen samt kategorisering i forhold til volumen potentiale /1/. Betegnelse Adresse Størrelse Tilbageholdt volumen G1 Christopher Boecks Alle Medium 660 G2 Jacob Bulls Alle Maksimum 1340 G3 Marienborg Alle Maksimum 620 G4 Gustav Esmanns Alle Maksimum 480 G5 Skjoldborg Alle Vest Medium 60 G6 Skjoldborg Alle Øst Minimum 60 G7 Karl Gjellerups Alle Medium 490 G8 Hannedal Minimum 120 G9 Carl Møllers Alle Minimum 170 G10 Tinghøjvej Øst Minimum 250 G11 Tinghøjvej Vest Minimum 100 G12 Gladsaxe Ringvej Medium 360 G13 Buddinge Hovedgade Medium 620 G14 Kålmarken Syd Medium 100