Føl strategi og praksis på Stutteri Godthaab. Valg af hingst. Der lægges stor vægt på Interiør, klar i hjernen, cool, ønsket om at samarbejde med mennesker, intelligent, lærer hurtigt, ridelighed Eksteriør, korrekt fundament og funktionel type, 3 særdeles gode gangarter Blodlinier, at det er blod der passer til hopperne, blod der har bevist ridelighed, funktion og præstation samt at hoppestammen i hingsten er en stabil præstationsstamme Præstation, egen præstation, international Grand Prix, afkomspræstation, afkomene er på vej.
Forventninger At føllet svarer til forventninger for anvendelse af pågældende kombination Vi vil selvfølgelig gerne se vort afkom på de internationale dressurbaner. Et fromt ønske vil være at føllene fødes sunde og gerne sælges som føl. At de klarer sig helskindet gennem føl-og plage-tiden, og møder eller har mødt en rytter der bliver glad for dem.
Hoppen inden hun foler. Hun er igennem den sidste måneds tid trappet op i proteinfoder til malkeniveau. Hun er vaccineret senest 1 måned inden forventet foling mod stivkrampe, således at antistofferne i råmælken også indeholder antistoffer mod stivkrampe. Skal hoppen flyttes inden foling skal dette ske senest en måned før foling. (Dette gælder både stald og boks). God tyk fast madras i boksen tilstræbes, så føllet ikke får underlaget skrabet væk og får trykninger.
Foling De fleste hopper begynder lige så stille at tage sig sammen til foling. De bliver blødere i overlinien, disse forandringer er den begyndende lødning og senere opblokningsfase, hopperne får mere og mere yver, i begyndelsen er mælken helt klar, når farven skifter til hvid = mælk, går der højst et døgn inden foling. Der kan komme voksprop på patterne, enkelte hopper kan gå med voks en uge, dette er meget sjældent, normalt kan der være tydelig voks et døgns tid. Hoppen bliver urolig kan blive svedt, og vandet går. Så kommer den inderste fosterhinde til syne, hoppen vil ligge. Hun kan dog rejse sig nogle gange for at finde et godt sted. Hun begynder at presse, forbenene bryder igennem hinden, check at føllet ligger klar til hovedspring, så det er forhove der ligger klar, samt en mule, og at ydersiden af hovene vender op. Man kan hjælpe med at trække i forbenene, lidt skiftevis, altid retning ned mod haserne. Ligger føllet forkert, eller mangler der noget, trækker man med hoppen til dyrlægen kommer og kan rette lejringsfejlen (hun skal forhindres i at smide sig, og holdes i gang, så undgår man presseveer). Hvis føllet bare ligger lidt på ryggen kan det dreje sig selv mens man går med hoppen. Så er det ok at hun får lov at fole. Det er en fordel at få hoppen overbevist om at hun skal ligge efter folingen så føllet får alt blodet gennem navlesnoren inden den brydes. Der kan nemt tilbageholdes 30% blod i fosterhinderne hvis navlen brydes for tidligt. 15 minutter er fint. Så kan man tørre føllet imens. Check klokken under hele forløbet. (skriv ned!) Når navlesnoren er brudt underbindes hvis det er nødvendigt (dobbelt halvstik, med f.eks kraftig kogt tråd, eller kraftig sutur) Der iodes med 5% iod. Efterbyrden skal gå selv helst efter ikke mere end 2 timer, ellers tilkaldes dyrlæge. Man kan forsøge at motionere hoppen i longe uden føl, og/eller tage føllet ud af boksen uden hoppen, og lidt ned af staldgangen, før man ringer til dyrlægen.
Føllet. Sutterefleksen checkes, den er der ofte allerede når føllet stadig er forbundet med hoppen. Føllet kommer op at stå efter ca 1 time gerne før, det er ikke altid der er stivelse nok til at blive stående og begynde at søge pat med det samme. Det begynder at søge patten med det samme, nogen gange bliver det forstyrret fordi tarmbegen er ved at gå. Oftest går den dog først når føllet har drukket. Check at føllet finder patten og drikker inden 2 timer. Check at føllet står rigtigt, at der er det der skal være, og ikke for meget. Hvis føllet er meget stejl kan den sprøjtes fra dag 1. med en type anitbiotika der afslapper senerne.
Dagene efter foling. Hoppe og føl er ude sammen allerede fra dag 1. Tiden afhænger af vejret. Ofte flere gange af 10 minutter (når føllene fødes tidligt). Hoppen motioneres alene i longe et par gange dagligt, så renser hun sig hurtigt, en anden person kan underholde føllet imens. Det giver meget koncentrerede føl, når hoppen ikke er i nærheden. Allerede fra dag 1 lærer føllet grimen og snoren at kende, de lærer hurtigt på dette tidspunkt. Ingen føl kommer ud af boksen uden grime og i snor.