INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSK AB D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Årgang 7, nr. 3 Dato 20/6 2013 NYHEDSBREV DET ER SKET PÅ INSTITUTTET 7 mill. kroner fra det Frie Forskningsråd til udforskning af leveværdigt liv Jeg har netop fået en bevilling på 7 millioner kr. fra det Frie Forskningsråd til projektet A Life Worth Living: Negotiating Worthiness in Human and Animal. Bevillingen er en del af Det Frie Forskningsråds forskerkarriereprogram Sapere Aude. Med bevillingen får jeg mulighed for at lede min egen forskningsgruppe og ansætte antropolog Laura Emdal Navne som ph.d.- studerende samt slå en post.doc stilling op. I projektgruppen indgår også professor Lene Koch fra Afdeling fra Sundhedstjenesteforskning. Spørgsmålet Hvad er et leveværdigt menneskeliv? er tilbagevendende i diskussioner i forbindelse med indførelse af nye medicinske teknologier, en aldrende befolkning og et stigende pres på sundhedsressourcer. Vil et barn født i uge 25 med svære handicaps kunne leve et leveværdigt liv? Rummer livet for den demente, der ikke længere behersker sprog og hukommelse, leveværdighed? Projektet udforsker spørgsmål om leveværd i begyndelse og slutning af livet og i forholdet mellem dyr og menneske. Gennem fire etnografiske casestudier forsøger vi at forstå, hvordan vi i Danmark praktiserer og forstår leveværdighed. Den overordnede analytiske strategi er at holde opmærksomhed på liv på grænsen: det for tidligt fødte barn og den aldrende Alzheimerpatient i klinikken; den for tidligt fødte grisling og den glemsomme abe i forskningslaboratoriet. Med dette projekt bringer jeg således tre meget forskellige empiriske felter sammen: neonatalfeltet (tidligt liv), aldring og demens (sent liv) og dyrelaboratorier (forsøg med dyr inden for neonatologi og demens). Perspektivet handler både om at forstå de mekanismer, som gør et væsen til person eller til ikke-person og som kan være de samme i de tre empiriske felter trods deres åbenlyse forskelle og om at forstå, hvordan de tre forskellige felter betinger hinanden, fx hvordan de vidensmæssige og teknologiske muligheder, som aktualiserer spørgsmål om leveværd i klinikken, er muliggjort af dyrs liv og død i laboratoriet. Projektet taler direkte ind i aktuelle bioetiske diskussioner i sundhedsvæsenet og i økonomiske prioriteringsdiskussioner i velfærdssamfundet. Bevillingen giver mig en helt unik mulighed for at etablere en god gruppe af mennesker, som kan sætte dagsordenen for nye måder at undersøge og begrebsliggøre leveværd på i nært samspil med international forskning. Mette Nordahl Svendsen I dette nummer: Det er sket på instituttet 1 Forskning 5 Undervisning 8 Bevillinger 9 Blandet Info 10 Nyansættelser, fratrædelser, orlov m.m. 11
Institutkonference 2013 Den 15. maj havde vi årets institutkonference, som denne gang blev holdt på Park Inn i Kastrup. Dagen blev indledt med en sang, som Lars Bjerrum havde skrevet til lejligheden og akkompagnerede på guitar. Sangen gik på Vi er alle i samme båd og var en videreudbygning af den tilsvarende sang fra sidste år. Så nu ser vi frem til nye vers i de kommende år. Traditionen tro indledte jeg med at se tilbage på alle de mange spændende initiativer og aktiviteter, der har præget instituttet det forløbne år og gennemgik instituttets økonomi med særligt fokus på undervisningsøkonomien. Resten af eftermiddagen gik med gruppearbejde inden for 6 emner: 1) Flip the classroom, 2) Anvendelse af IT i undervisningen, 3) Kom godt i mål med PhD studiet, 4) Markedsgørelse af vore universitetsuddannelser, 5) Evaluering af undervisningen og 6) Kultur på IFSV. Diskussionerne blev efterfølgende præsenteret i plenum som kiosk baskere. Dagen sluttede med en hyggelig og dejlig middag. En stor tak til planlægningskomiteen for et flot arrangement og tak for, at I mødte så talstærkt op. Mette Madsen Formiddagen gik med spændende indlæg om undervisningsaktiviteter i Ålborg (Lene Lange, AAU), undervisningsevaluering (Jakob Ravn, CBS) og om god undervisning fra de studerendes perspektiv (Julie Kristensen, FSV studerende) efterfulgt af debat. Efter frokost havde vi dagens kulturelle indslag med rundvisning på Kastrup Fort og information om kanoners rækkevidde og meget anden nyttig viden. Vejret var strålende, som det også fremgår af billedet. Eftermiddagen indledtes med præsentation af en undersøgelse af Statistics anxiety hvor Svend Kreiner og Tine Nielsen holdt et underholdende indlæg om et projekt, hvor de havde undersøgt de studerendes angst for statistik, og om den var forskellig for FSV studerende og sociologi studerende og om den ændrede sig fra bachelorkurset til kandidatkurset. Side 2
Psykiatrirum på Medicinsk Museion Sidste onsdag åbnede Medicinsk Museion et Psykiatrirum. Psykiatrirummet er et museumseksperiment. En hybrid mellem flere museumsfunktioner: Det er et åbent magasinrum, hvor vi fremviser museets samling af psykiatriske genstande og billeder samt udvalgte dele af de arkivalier vi har fra dansk psykiatrisk forskning og behandling (meget er personfølsomt og vil derfor ikke være tilgængeligt). Det er også et indsamlingsrum, hvor vi kontinuerligt vil Rummet vil også kunne bruges som seminar- og undervisningsrum, hvor studerende, ansatte inden for psykiatrien, patientforeninger m.fl. kan mødes over en kop kaffe og diskutere psykiatriens fortid, nutid og fremtid med psykiatriens materielle og visuelle historie som baggrund. Og endelig er det et provokationsrum, hvor museet vil bidrage til diskussionen om psykiatrien i fremtiden med fortiden og den indsamlede nutid som kontrast. I de næste par måneder rejser vi fx spørgsmålet, om det passer, at psykiske lidelser har sammenhæng med bakteriefloran i tarmen og i det hele taget med vores stofskifte. Projektrummet er produceret af museumschef Thomas Söderqvist (idé og projektansvar), museumsinspektør Niels Christian Vilstrup-Møller (kurator og tovholder), konservator Nanna Gerdes (bevaringsarbejde), museumsinspektør Daniel Noesgaard og adjunkt Adam Bencard (det metaboliske hjørne), cand.mag. Peter Meedom (research), cand.mag.stud. Astrid Mo (web) og kuratorassistenter Mads Stender og Anders Stein Knudsen. Nanna Gerdes har også dokumenteret projektets fremdrift på Twitter. udstille nyindsamlede genstande fra dagens psykiatri. Vi mangler nemlig i den grad genstande fra psykiatriens nutidshistorie. Psykiatrirummet åbner i betaversion, dvs. det er ikke færdigt, men vil udvikles efterhånden, som det bliver brugt. For det tredje ser vi det som et inspirationsrum, hvor forskere, studerende eller museumsfolk kan komme for at studere genstandene og billederne og blive inspireret til forskningsprojekter, undervisningsopgaver, udstillinger med mere. Thomas Söderqvist Side 3
Et Ph.d.-projekts tur i mediemaskinen Forholdet mellem forskere og journalister er ikke altid uproblematisk. Man kan som forsker opleve, at resultater bliver forenklet eller kreativt tolket i et omfang, der overskrider det fagligt forsvarlige. Journalisten har med blikket stift rettet mod den gode historie, måske været lovlig selektiv med citaterne, og man bliver frusteret over den manglende respekt for den faglige substans. Alt i alt en meget positiv oplevelse, hvor journalistisk professionalisme gjorde, at den mere populærvidenskabelige formidling af projektets resultater blev en lærerig og frugtbar proces. Lasse Skovgaard En tur i mediemaskinen kan dog også være en positiv oplevelse. Vejen til en sådan oplevelse er ikke mindst en god pressemeddelelse! Jeg gennemførte fra forår 2010 til forår 2013 et erhvervs Ph.d.-forløb, hvor indskrivningen på FSV blev kombineret med en ansættelse i Scleroseforeningen. Målet med projektet var at undersøge hvilke typer af behandlinger, mennesker med sclerose i Danmark benytter i deres daglige håndtering af livet med kronisk sygdom. Gennem en spørgeskemaundersøgelse og to interviewundersøgelser blev en stor mængde data indsamlet, bl.a. vedrørende patienternes formål med, og udbytte af, at benytte forskellige behandlinger, samt en række forhold knyttet til denne brug. Resultaterne blev formidlet i videnskabelige tidsskrifter, men som en del af erhvervs Ph.d.-konceptet blev jeg nødt til også at tænke i mere populærvidenskabelig formidling. En øvelse, der fra et forskningsperspektiv, kan indebære en vis skepsis. Denne skepsis blev dog gjort til skamme. Kommunikationsafdelingen på SUND udarbejdede en pressemeddelelse, der kombinerede et fagligt indhold med en nyhedsmæssig værdi. Pressemeddelelsen blev til gennem en proces, hvor begge parters interesser og ønsker blev slebet til og integreret. Pressemeddelelsen endte med at være forholdsvis fyldig og udstyret med relevante citater. Resultatet blev, at udvalgte dele af projektets resultater blev omtalt og diskuteret i en lang række medier, både i Danmark og internationalt. Også med fokus på resultater, jeg ikke selv havde tillagt nogen stor nyhedsmæssig værdi. Eksempelvis blev manglende læge-patient-dialog om brug af alternativ behandling, hvilket udgjorde et mindre del-resultat af det samlede projekt, tillagt en nyhedsmæssig værdi i flere sammenhænge. Et forhold jeg ikke selv havde tænkt på, og hvor samarbejdet med kommunikationsafdelingen på SUND viste sig at være højst relevant. Side 4
Lektor Gert Martin Hald valgt til KVINFOs bestyrelse Lektor i medicinsk psykologi Gert Martin Hald er på baggrund af Rektorkollegiet - Danske Universiteters indstilling blevet valgt til KVINFOs bestyrelse som repræsentant for Rektorkollegiet - Danske universiteter. KVINFO står for Køn, Viden, Information og Forskning og er et nationalt videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed. Centeret har til opgave at formidle viden, dokumentation og forskning samt igangsætte forskning og støtte forskningsmiljøet indenfor ovennævnte områder. Ud over private fonde er centeret støttet af bevillinger fra forskellige offentlige instanser herunder ministerier. Centeret havde i 2012 et budget på godt 33 millioner kroner. Gert Martin Hald Side 5
FORSKNING Actor Partner Interdependence model et forskningsophold ved Chapman University, Los Angeles Mange af livets udfordringer involverer ikke kun den ene part i et forhold men begge; dette er også tilfældet, når det drejer sig om behandling af infertilitet. Det er altså en situation, som påvirker såvel manden som kvinden, da det er en fælles udfordring parret står overfor. I forbindelse med mit ph.d.-projekt Depressive symptomer, depression, infertilitet og assisteret befrugtning har jeg haft muligheden for at have et forskningsophold ved Chapman University, CA i 8 uger i starten af året. Vi har i flere år samarbejdet med associate professor Brennan Peterson og PhD Matthew Pirritano. De arbejder netop med en statistisk metode, som inddrager et par som én enhed i analyserne actor partner interdependence model (APIM). Metoden tager højde for, at et nærtstående individ, fx en partner, kan påvirke outcomet i lige så høj grad som en selv. Formålet med forskningsopholdet ved Chapman University var, at jeg skulle lære at bruge APIM. Vores overordnede formål var at undersøge, hvorvidt actor og partner s svære depressive symptomer er associeret med infertilitetsrelateret stress på tre områder personligt, ægteskabeligt og socialt. Vi benyttede baseline undersøgelsen (2000/01) fra Copenhagen Multi-centre Psychosocial Infertility (COMPI) Research Programme til at undersøge dette. Artiklen er under udarbejdelse. Opholdet ved Chapman University var meget lærerigt, da jeg fik mulighed for at opleve et forsknings- og undervisningsmiljø i USA på et mindre privat universitet. Camilla Sandal Sejbæk F: Uafhængig variabel Fx svære depressive symptomer F: Afhængig variabel Fx infertilitetsrelateret stress M: Uafhængig variabel Fx svære depressive symptomer M:Afhængig variabel Fx infertilitetsrelateret stress Pointen med metoden er at inddrage de enkelte par, som grupper bestående af to individer i multilevel analyser. I analyserne er det muligt at undersøge actor effect den vandrette pil i figuren det vil for eksempel sige, hvorledes kvinder s (F) svære depressive symptomer (uafhængig variabel) påvirker kvinden s egen infertilitetsrelaterede stress (afhængige variabel) og ligeså for mænd (M). Derudover er det også muligt at undersøge partner effect den diagonale pil i figuren hvorledes kvinden s partner s svære depressive symptomer påvirker kvinden s infertilitetsrelaterede stress og på samme måde i forhold til manden s partner. Side 6
Medfører eksperimentelt induceret stress en stigning i hjernens DNA reparationsmekanismer? Jeg er skolarstipendiat fra medicinstudiet i København og forsker om reparation i hjernen efter stressinduceret oxidativ DNA-skade. Projektet er et samarbejde mellem Neuropsykiatrisk Laboratorium på Rigshospitalet, og Institut for Folkesundhedsvidenskab. Det fortløber til slutningen af august 2013, og har allerede været præsenteret på flere videnskabelige kongresser. Den seneste var Dansk Psykiatris Årsmøde, hvor projektets poster vandt første pris. og robusthed, og dermed af den grundlæggende neurobiologi af menneskelig stress og depression. Metode: Vi benyttede os af restraint stress modellen (en form for psykologisk stress), hvor 72 Sprague- Dawley rotter tilfældigt blev fordelt i 6 grupper, svarende til udsættelse for enten restraint stress 6 timer / dag, eller daglig håndtering (kontrol), i tre tidsperioder på 6 h (akut stress), 7 dage ( subkronisk stress) og 21 dage (kronisk stress). Efter de tre tidspunkter blev præfrontal cortex (PFC) og hippocampus (HC) dissekeret ud for videre analyse. For at validere niveauet af stress i rotterne, blev blod undersøgt for plasmacorticosteron koncentration (corticosterone er gnaveres analog til det humane stresshormon cortisol), samt foretagelse af fjernelse af binyrene og måling af kropsvægt. Baggrund: Stress er noget mennesker bliver udsat for på forskellige måder gennem hele livet, men hvilke effekter har stress på vores hjerne? Det er tidligere vist at langvarige stresstilstande såsom depression, er forbundet med skrumpningsfænomener i de to hjerneområder hippocampus og præfrontalcortex, samt påvirket hukommelse og kognitiv funktion og en øget langtids risiko for demens. Dog har man i dag sparsom viden om, hvad der egentlig sker i vores hjerne, og hvorfor? Dannelsen af frie radikaler og deres oxidativt skadelige effekter på DNA, er blevet foreslået som en biologisk mekanisme bag de skadelige fund i hjernen 3. Skader på gener som følge af oxidation er også et tidligt tegn ved andre hjernesygdomme såsom Alzheimer s sygdom. Altså, kun genetiske skader fra oxidativ stress udgøre et molekylært link mellem stress og depression på den ene side, og kognitive problemer og demens på den anden. Formålet med den foreliggende undersøgelse er at karakterisere hjernens DNA-reparationskapacitet, ved at studere opregulering af reparations-enzymer i hjernen efter forskellig varighed af stress. Enzymer er katalysatorer, som hjælper til i forskellige processer i hjernen, som f.eks. ved reparation af gener som er blevet udsat for og beskadiget af oxidativ stress. Ved kvantificering af et målrettet udvalg af genprodukter, er vores hypotese, at der vil ske en opregulering af reparationsenzymer efter eksponering af stress. Den potentielle opregulering af DNA-reparation i hjernen som en tilpasning til stress er, os bekendt, ikke tidligere specifikt undersøgt. Den videre afdækning af en stress-induceret genomisk beskyttelse i hjernen, ville bidrage væsentligt til vores forståelse af de cellulære begivenheder, der ligger til grund for stress-følsomhed I hver hjerne-region undersøgtes ændring i genekspression med hjælp af kvantitativ real time reverse transcriptase PCR, for 7 forskellige gener. PCR er en metode, hvor man kvantitativt kan beregne niveauet af en specifik DNA-sekvens, der er af interesse. Generne var Ogg1, Neil1, Ung1, Ape1, XRCC1, Ercc1 og Nudt1, som alle er koder for enzymer, som er involverede i forskellige reparations- trin for oxidative DNAskader. Resultater: De tre biologiske stress markører binyrevægt, plasmacorticosterone og vægtændring indikerede en meget belastende tilstand blandt restraint stress dyrene, i forhold til kontrolgruppen. Genekspressionen for DNA-reparations enzymer i PFC udviste en generel tendens til en øgning efter akut stress, og et fald efter subkronisk eksponering sammenlignet med kontroldyr. Et lignende mønster blev iagttaget i HC, dog uden opregulering efter akut stress og med generelt mindre effekter, undtaget for en tydeligere tendens til normalisering i forhold til kontrolgruppen efter 21 dage. Konklusion: Restraint stress påvirkede ekspressionen af flere gener involveret i DNA-reparation i hjernen. Den akutte opregulering i PFC kunne være et udtryk for en initialt øget følsomhed i dette område, og det forbigående fald i DNA-reparations kapaciteten efter subkronisk stress-eksponering kan tænkes at demonstrere en molekylær mekanisme bag det skadelige potentiale af nerver, ved gentagne depressive episoder. Dette kunne altså tyde på, at hjernen gennemgår en ekstra følsom periode efter subkronisk stress. Eksponering af stress i denne periode, kunne derfor tænkes at have anderledes indflydelse på hjernen, end det ville i andre perioder. Af Kristin Forsberg Side 7
Årga ng 7, nr. 3 Dato 20/6 201 3 UNDERVISNING GRASPH Summer School 2013 Den 6.-7. maj blev den årlige GRASPH sommerskole afviklet på Klarskovgaard ved Korsør i herligt forårsvejr. Det var 7. gang, det nationale forskeruddannelsesnetværk afholdt dette kursus for ph.d.-studerende og vejledere. Deltagertallet satte ny rekord med 76 ph.d.-studerende og 29 vejledere, i alt 105 tilmeldte fra hele Danmark. Mødet finansieres ved at Ph.d.-skolen dækker alle normale kursusaktiviteter, mens GRASPH betaler bespisning og overnatning for alle. GRASPH har sine midler fra de fire medvirkende universiteter samt de 10 øvrige forskningsinstitutioner inden for folkesundhedsvidenskab. Da kontrakten om GRASPHsamarbejdet udløber med udgangen af i år, er der behov for at tage stilling til, om eller hvordan samarbejdet kan fortsættes. Håbet er, at der også bliver mulighed for at arrangere en sommerskole i 2014. Deltagerfeedback: Formatet var det samme som ved tidligere møder, idet der blev vekslet mellem plenumforedrag og præsentationer af de ph.d.-studerendes projekter i syv parallelle sessioner. Plenumforedragene omhandlede bl.a. Corporation influence on our life style med eksempler fra Big Food (v/ Torben Jørgensen) og Big Tobacco (v/ Charlotta Pisinger). Naja Hulvej Rod talte om Interactions in epidemiology og Finn Diderichsen om Understanding the mechanisms behind inequality in health. Der var desuden inviteret to gæsteforelæsere: seniorforsker John Paley fra University of Stirling, UK, der talte om Data, models and data models in qualitative research og emeritus Gunnar Handal, Norge, der desværre meldte afbud. Gunnars planlagte indlæg om Roller og relationer i forskervejledning må vi således have til gode. Tak for en rigtig god og lærerig GRASPH summer school. Jeg synes, at der var en god stemning og en venlig atmosfære ved gruppesessionerne, hvor jeg fik meget ud af feedbacken på min præsentation. Den smukke beliggenhed og den lækre forplejning gjorde, at vi følte os meget forkælede som ph.d.-studerende Tak for en dejlig oplevelse på summer school 2013. Det er første gang jeg er med, og jeg håber meget det kan forsætte! Det er meget givende at komme tilbage i et netværk af folkesundhedsvidenskaber, når man selv har det som baggrund men nu arbejder sammen med andre faggrupper. Der blev lagt op til feedback til sidst. Jeg synes det er godt med en mulighed for fremlæggelse og feedback i grupperne og jeg synes det er fint at vores gruppe var blandet. Denne struktur gør dog at udbyttet bliver meget vejleder afhængigt. I vores gruppe fungerede det godt og alle bød ind. Lisbeth Lyng Hansen www.grasph.dk Side Side 8
BEVILLINGER Dan Meyrowitsch fra Sundhedstjenesteforskning har modtaget kr. 509.760 fra Danida Fellowship Centre til projektet: The Impact of Violence on Reproductive Health in Tanzania and Vietnam. Trine Flensborg-Madsen fra Miljø og Sundhed har modtaget kr. 670.500 fra ERAB: The European Foundation for Alcohol Research til projektet: The effects of psychosocial factors upon risk of developing alcohol use disorders. A longitudinal study. Finn Diderichsen og Margit Kriegbaum fra Social Medicin har modtaget kr. 95.036 fra Bispebjerg Hospital til projektet: Projekt om svær astma, statistiske analyser. Annamaria Carusi fra Sundhedstjenesteforskning har modtaget kr. 612.675 fra CIP Competitiveness and innovation framework programme til projektet: Agora Scholary Open Access Research in European Philosophy. Per Kragh Andersen fra Afdeling For Biostatistik har modtaget kr. 777.871 fra Statens Serum Institut til projektet: Aksel Karl Georg Jensen PhD. Lars Kayser fra Social Medicin har modtaget kr. 285.900 fra Summer University til projektet: Sundhedsrelateret Velfærdsteknologi fra patient til forbruger Finn Diderichsen fra Social Medicin har fået 3,2 mio fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom til projektet Developing a health impact assessment model. Søg støtte til din forskning Husk at instituttet har en hjemmeside til vejledning om hvordan du søger støtte til din forskning. På siden kan du få vejledning i hvor du kan søge støtte, hvordan du skriver en ansøgning, samt støttemuligheder, regler og takster. http://cms.ku.dk/sund-sites/ifsv-sites/forskningsstoette/ David Witkowski Michael Simon Nixon fra Almen Medicin har modtaget kr. 40.448 fra Forskningsfonden for Almen Praksis til projektet: Lægers holdninger til seponering af forebyggende medicin i almen praksis. Lars Bjerrum fra Almen Medicin har modtaget kr. 266.000 fra Sundhedsstyrelsen Antibiotika Rådet til projektet: Antibiotika ordinationer i almen praksis hvad ligger bag det stigende forbrug?. Finn Diderichsen fra Social Medicin har modtaget kr. 2.000.000 fra Kræftens Bekæmpelse til projektet: Konstruktion af et komorbiditetsindex til vurdering af multisygdom effekt på arbejdsmarkedstilknytning og overlevelse blandt cancer patienter. Finn Diderichsen fra Social Medicin har ligeledes modtaget kr. 450.000 fra Sygekassernes Helsefond til projektet: Forebyggelsespotentialet i forhold til arbejdsstyrkens størrelse. Karl Bang Christensen fra Afdeling For Biostatistik har modtaget kr. 285.900 fra Summer University til projektet: Kvantitativ Evaluering og Effektvurdering af Velfærdsydelser og Folkesundhed. Side 9
BLANDET INFO Når du bestiller noget.. Samtidighedsferie følges det som regel op af en regning, som håndteres af SUND Regnskab. Du må du huske at bede leverandøren sætte dit navn på regningen, så den hurtigt kan blive sendt til godkendelse det rigtige sted. Hvis du bruger vores indkøbsaftaler hos f.eks. bageren må du huske at skrive dit navn og formål TYDELIGT på bilaget og aflevere det til Irene. Det vil spare tid for administrationen så du kan få endnu bedre service i de andre opgaver, du skal have løst. HUSK DHL stafetten 2013 Instituttet betaler regningen, hvis jeres holdnavn starter med IFSV-. Instituttet har ikke en fælles kontaktperson, så hver afdeling tilmelder sig selv. Skriv instituttets EAN-nummer på ved tilmelding, så betales regningen automatisk af instituttet. Som noget nyt kan alle udenlandske VIP ere, som ansættes på KU for første gang, og som ikke har dansk statsborgerskab, blive omfattet af samtidighedsferie. Samtidighedsferie betyder, at ferie kan afholdes samtidig med, at den optjenes. Samtidighedsferie adskiller sig navnlig fra reglerne om forskudt ferie ved, at der ikke opereres med et optjenings år og et efterfølgende ferie år, at der ikke sondres mellem hoved- og restferie, at tilgodehavende ferie udbetales direkte til medarbejderen ved fratrædelse, og at retten til afvikling af ferie/udbetaling af ferie fortabes efter 3 år. Reglerne om samtidighedsferie trådte i kraft pr. 1. maj 2013, og medarbejdere, der er omfattet af målgruppen for samtidighedsferie, og som er ansat fra denne dato og fremefter, vil få tilbud om at indgå aftale om samtidighedsferie og skal oplyse herom i den elektroniske blanket Medarbejderoplysninger. International House Forskerprofiler Langt hovedparten af instituttets VIP har fået deres forskerprofil i CURIS, og det giver nogle flotte præsentationer på hjemmeside mv. Hermed en opfordring til at de sidste kommer med det vil gøre instituttet mere synligt og tilgængeligt for journalister eller andre, der søger gennem http://forskning.ku.dk/find-en-forsker/ (huske at tilføje emneord) Den 4. juni åbner Københavns Kommune International House i Gyldenløvesgade. International House er et samlet tilbud til nyankomne udenlandske forskere. Her kan de både få sagsbehandling (bl.a. cpr.nr., skat, sygesikringskort og hjælp til arbejds- og opholdstilladelse, bolig og bank), netværk med andre udenlandske forskere og mange andre ting samt leje et værelse på Researcher Hotellet, hvor man kan bo mellem 1 uge og 1 måned. Priserne for et værelse er 400 kr. for et enkeltværelse, 530 kr. for et dobbeltværelse og 790 for et 4-sengs værelse. Der vil snarligt komme information på www.ism.ku.dk hvor man vil kunne læse mere om International House. Side 10
INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSK AB D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Udkommer: August Redaktionen informerer: I må meget gerne sende datoer ind for seminarer, ph.d. forsvar og andre vigtige ting, som skal i kalenderen. Deadline for aflevering er 7 arbejdsdage før udgivelse. Besøg intranettet på intra.ifsv.ku.dk Redaktør: David Witkowski Institut for Folkesundhedsvidenskab Institutsekretariatet Øster Farimagsgade 5 B 1014 København K Tlf.: 35 32 74 94 E-mail: dwi@sund.ku.dk www.ifsv.ku.dk Nyansættelser, fratrædelser, orlov mm. Nye ansættelser Agnete Dissing, videnskabelig assistent, 15. april 2013 14. april 2014, Afd. for Social Medicin Gunnar Sørensen, postdoc, 1. april 30. juni 2013, Afd. for Miljø & Sundhed Bettina Jespersen, kontorfunktionær, fra 17. april 2013, Medicinsk Museion Stine Urhøj, videnskabelig assistent, 1. april 31. dec. 2013, Afd. for Social Medicin Wael Ahmed Zeid, videnskabelig assistent, 1. maj 31. okt. 2013, Afd. for Almen Medicin Charlotte Juul Nilsson, adjunkt, 1. juli 2013 30. juni 2014, Afd. for Social Medicin Yi Cao, videnskabelig assistent, 1. juni 30. sept. 2013, Afd. for Miljø & Sundhed Gloria Currea, videnskabelig assistent, 1. juni 31. okt. 2013, Afd. for Almen Medicin Line Neerup Handlos, videnskabelig assistent, 1. juni 31. Aug. 2013, Afd. for Sundhedstjenesteforskning Ruth Kirk Ertmann, studielektor, 1. april 30. sept. 2013, Afd. for Almen Medicin Hanne Skovby, journalist, 20. juni 19. dec. 2013, Afd. for Sundhedstjenesteforskning Ellen Rasmussen, kontorfunktionær, fra 1. juni 2013, Afd. for Social Medicin Esmee Ranselaar, videnskabelig assistent, 3. juni 30. nov. 2013, Afd. for Social Medicin Malthe Bjerregaard, museumsassistent, 1. aug. 2013 31. marts 2014, Medicinsk Museion Ulla Mogensen, postdoc, 1. maj 2013 30. april 2014, Biostatistisk afd. Ditte Nørbo Sørensen, videnskabelig assistent, 15. april 2013 14. april 2014, Biostatistisk afd. Eleni Vradi, videnskabelig assistent, 1. april 2013 30. marts 2014, Biostat Louise Whiteley, lektor, fra 1. september 2013, Medicinsk Museion Claus Ekstrøm, professor, fra 1. juli 2013, Biostatistisk afdeling Fratrædelser Vladimir Canudas Romo, lektor, Biostatistisk Afd, fratræder 30. juni 2013 Svend Kreiner, professor, Biostatistisk Afd., går på pension 31. aug. 2013