Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:

Relaterede dokumenter
Folkeoplysningsstrategi

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Folke. Oplysnings politik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik

VISION Svendborg Kommune vil:

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningspolitik

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet 2019

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Høringssvar fra Integrationsrådet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

åbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. februar 2012 kl. 17:00 i Løgstør 214

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Hjørring Kommune. Internt notat By, Kultur og Erhverv. Kompetenceplan for fritids- og folkeoplysningsområdet, januar 2018

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Bilag til. Vedtægt for. Folkeoplysningsudvalget. I Assens Kommune

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Opgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.

Idræts- og fritidspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Fritidspolitik - udkast til høring

Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Folkeoplysningspolitik

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september Folkeoplysningspolitik

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Transkript:

Mariagerfjord Kommune Levende mennesker levende foreninger Forslag til ny politik på folkeoplysningsområdet Endeligt forslag fra arbejdsgruppen 27.09.2012 Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at: 34 Stk. 1.1 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Mariagerfjord Kommune (fremover benævnt MFK) ønsker at give kommunens borgere mulighed for at leve et aktivt og oplysende foreningsliv, der kan skabe grundlaget for engagerede fællesskaber, sunde borgere og et rigt og varieret udbud af aktiviteter til alle uanset alder, eventuelle handicaps, forudsætninger og interesser. MFK ønsker et stærkt foreningsliv forankret i de frivillige traditioner og værdier, og samtidigt at skabe forudsætningerne for at foreningerne og aktiviteterne på området kan udvikle sig i takt med samfundsudviklingen og befolkningens ændrede livsmønstre og organiseringsformer. MFK ønsker at give mulighed for aktiviteter på alle niveauer både bredde og elite. 1 af 9

34 Stk. 1.2. Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer De frivillige ledere MFK ønsker, at det skal være attraktivt, nemt og fleksibelt at være frivillig leder i kommunen. Det betyder, at kommunen vil arbejde aktivt for at gøre det så nemt som muligt at være frivillig leder. Alle regler, rammevilkår og administrative ordninger skal udformes med dette for øje. Aftenskoler og foreninger I MFK ønsker vi at sikre gode betingelser for den folkeoplysende virksomhed med: En demokratisk tilgang til aktiviteterne på folkeoplysnings området. Nytænkning og lydhørhed. Gennemsigtighed. Ensartet og hurtig sagsbehandling. Kontinuitet og stabilitet. Tilskud til lederuddannelse MFK yder tilskud til lederuddannelser og foreningskurser for frivillige ledere indenfor nærmere fastsatte retningslinjer. De frivillige ledere De frivillige ledere er hele grundlaget for et levende foreningsliv i MFK og en afgørende faktor i bestræbelserne på at fastholde MFK som et levende og dynamisk samfund med en bred vifte af foreningsaktiviteter. Derfor bør fokus på de frivillige ledere være af højeste prioritet. Tilskud til lederuddannelse Udvikling af foreningerne og uddannelse af de frivillige ledere er en forudsætning for at kunne opretholde et forsat bæredygtigt foreningsliv. Endvidere er uddannelse en af måderne, hvorpå de frivillige ledere kan påskønnes for deres indsats. Derfor bør tilskud til foreningers uddannelse af de frivillige ledere prioriteres. De frivillige ledere De frivillige ledere er vigtige og skal værdsættes. Det skal være så nemt som muligt at være frivillig leder. Aftenskoler og foreninger MFK fortsat understøtter aftenskolerne jf. Folkeoplysningsloven og opfordrer til partnerskaber. Fagenheden arbejder løbende på at udarbejde nemmere og bedre indberetningsmuligheder til tilskudsbehandling. Tilskud til lederuddannelse MFK prioriterer lederuddannelse højt med så høj en tilskudsats som muligt. I en evt. budgetbesparelse ønsker MFK ikke at spare på tilskud til lederuddannelse. 2 af 9

Børn og Unge MFK ønsker at give børn og unge gode muligheder for at være foreningsaktive for at sikre et sundt og aktivt børneliv. Dette sikres ved at yde tilskud til foreningernes aktiviteter for børn og unge. Tilskud til børn og unge prioriteres over tilskud til voksne. Voksne og ældre MFK ønsker at give voksne og ældre medborgere gode vilkår for at være foreningsaktive gennem hele livet. Det skal ske ved at stille gode, fleksible og tilgængelige faciliteter til rådighed for foreningsaktiviteter. Personer med handicap Kommunen vil i videst muligt omfang indtænke personer med handicap i aktivitetsmulighederne. Både med henblik på Børn og Unge Det er i barndommen gode vaner for foreningsaktivitet, fysisk udfoldelse og en sund livstil skabes. Derfor bør tilskud til foreningsaktiviteter for børn og unge være en af de vigtigste prioriteter i politikken. Voksne og ældre Politikken bør understøtte befolkningens muligheder for at leve et sundt og aktivt liv i alle faser af livet. Udviklingen af moderne, fleksible faciliteter af høj kvalitet ses som en væsentlig faktor for at dette skal lykkes. I forhold til voksne ses kvalitet, indretning og tilgængelighed som vigtigere parametre end en lav pris for benyttelse af lokalerne. Hvis der skal være råd til at skabe moderne og attraktive faciliteter og samtidig være midler til udvikling på området,kan det blive nødvendigt at reducere i tilskuddene til voksne og ældre på aktivitetsområdet. Børn og Unge I en evt. budgetbesparelse vil MFK nedsætte lokaletilskudsprocenten på lokaletilskud til voksne på aktivitetsområdet. Tilskuddet kan i yderste konsekvens blive 0%. Hvis procentsatsen til voksne ender på 0%, og der er behov for yderligere besparelse, vil MFK spare på lokaletilskud til børn og unge (medlemmer under 25 år), dog vil den aldrig blive lavere end 65% efter Folkeoplysningsloven. Personer med handicap MFK giver fortsat dobbelt medlemstilskud til børn og unge med handicap. Der gives også medlemstilskud til voksne med handicap. 3 af 9

inklusion og tilgængelighed. Som ekstra motivation og støtte til foreninger, der arbejder med handicapidræt, ydes der dobbelt medlemstilskud til aktiviteter for denne gruppe. De fysiske rammer MFK ønsker at kommunens faciliteter både indendørs og udendørs skal udgøre en attraktiv samlende ramme om befolkningens aktiviteter. Det betyder, at der skal iværksættes tiltag til at sikre at faciliteterne udvikles løbende både hvad angår fysiske rammer, tilgængelighed for handicappede, organisering, økonomi og personale. Ønsket om at skabe rammerne for dyrkelse af fællesskaber betyder, at kommunen vil arbejde for at samle så mange aktiviteter som muligt under fælles tag, frem for at understøtte en spredning af aktiviteterne i individuelle klubhuse. Hvor det ikke er muligt at tilbyde kommunale lokaler vil MFK gennem støtteordninger tilstræbe stabile og ensartede tilskudsmuligheder til selvejende og lejede foreningslokaler. De fysiske rammer Faciliteterne i Mariagerfjord Kommune udgør den helt dominerende ramme om befolkningens aktiviteter. Moderne og attraktive faciliteter, tilpasset fremtidens mønster for foreningsudøvelse, udgør et helt centralt element i at sikre en høj deltagelse for befolkningen. Det er ønsket, at foreningsfaciliteterne kan udgøre naturlige samlingssteder for borgerne ikke mindst i de små lokalsamfund. En stadig større del af befolkningen dyrker motion udendørs, og under mere selvorganiserede former. Denne udvikling skal medtænkes i udviklingen på området. Udviklingen i befolkningens aktivitetsmønster, ønsket om stærke fælles faciliteter af høj kvalitet samt kommunens generelle økonomiske vilkår betyder et behov for fokus på optimering af anvendelsen af klubhuse og lokaler på foreningsområdet, således at flest mulige midler kan anvendes til aktiviteter frem for mursten. I de tilfælde hvor det ikke er muligt at samle foreningerne i fælles lokaler, skal der fortsat ydes tilskud til foreningernes egne lokaler og faciliteter. De fysiske rammer MFK har et mål om at alle faciliteter er gode og tidssvarende samt har gode adgangsforhold for ældre og handicappede. MFK ønsker at samle så meget aktivitet som muligt i allerede eksisterende faciliteter i kommunen eks. idrætshaller, spejderhytter m.m. MFK ønsker så vidt muligt ikke, at foreningerne har egne lokaler, men at foreninger deler lokaler, så der er flere til at deles om driftsudgifterne og lokalerne vil ikke stå tomme. Det vil betyde øget aktivitet og bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter. Er det ikke muligt ydes der fortsat lokaletilskud efter gældende regler. 4 af 9

34 Stk. 1.3 Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde Udviklingspulje MFK ønsker at sikre midler og rammer til at sikre en bred udvikling af nye foreningsaktiviteter og organiseringsformer indenfor området. Det betyder, at der reserveres et årligt beløb til udvikling af nye projekter og aktiviteter på området. Puljen kan søges af alle, som har nye tiltag og ideer til udvikling af aktiviteter på området. Puljen kan ligeledes anvendes af Foreningsrådet selv til iværksættelse af større fælles projekter på foreningsområdet. Ansøgninger behandles af Foreningsrådet efter nærmere fastsatte bestemmelser. Puljen kan således søges til udviklingsarbejde, der har et folkeoplysende sigte der giver nye aktivitetsmuligheder for borgerne i MFK. der kan motivere borgere, der ikke i forvejen er aktive på fritidsområdet, til at være aktive fremadrettet Udviklingspulje Befolkningens foreningsvaner er under hastig forandring og vil ændres yderligere i de kommende år. Især de unge, voksne og ældre vil i fremtiden efterspørge nye og mere fleksible tilbud af høj kvalitet. Udviklingen vil være præget af nye og mere uorganiserede former, som betyder, at foreningerne ikke nødvendigvis bliver rammen om alle nye aktiviteter. Endelig sker der en bevægelse i aktiviteterne således, at stadig flere aktiviteter finder sted udendørs. Der bør tages højde for denne udvikling ved at sikre nye aktører mulighed for at eksperimentere med nye former for aktiviteter og tilbud på foreningsområdet. Der foreslås afsat en udviklingspulje pr. år på kr. 500.000. Udviklingspulje MFK ønsker en udviklingspulje i en rimelig størrelsesorden, for at det er muligt, at støtte og udvikle gode projekter. Puljen kan søges at alle, også foreninger som normalt ikke er omfattet af Folkeoplysningsloven. 5 af 9

nye tværgående samarbejder og til nye organisationsformer, der kan give borgerne nye aktivitetsmuligheder. 34 Stk. 1.4. Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver Partnerskaber MFK vil støtte op om partnerskaber mellem aktører på foreningsområdet og andre aktører, som arbejder med relevante samfundsmæssige opgaver. Dette skal altid ske med respekt for de frivillige foreningsledere, deres ressourcer og interesser. Sundhed MFK vil arbejde aktivt for at integrere sundhed og foreningsliv på de områder, hvor det er muligt. Sundhed Behovet for fysisk aktivitet, sundhed og kampen mod overvægt er i dag blandt de vigtigste samfundsmæssige problemer. For kommunen er understøttelse af en sund livsstil og fysisk aktive borgere af stor vigtighed. En fysisk aktiv befolkning er sundere, har færre sygedage og er selvhjulpen i en højere alder. Især de voksne og ældre borgeres motivation for at være aktive har udviklet sig mere i retning af sundhed, personlig udvikling og fysisk velvære. Foreningslivet, oplysningsforbundene og ikke mindst faciliteterne spiller en meget vigtig rolle på dette område i fremtiden. Partnerskaber MFK støtter op om partnerskaber/samarbejder på tværs af foreninger, aftenskoler, kommunen og private virksomheder. Det skal ske på foreningernes præmisser. Sundhed MFK ønsker at samarbejde på tværs af hele kommunen for at sikre en sundere livsstil. 6 af 9

34 Stk. 1.5 Afgrænsning af aktiviteter indenfor den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter MFK benytter Folkeoplysning til ikkekommercielle aktiviteter. Derfor sikre vi mod konkurrenceforvridning i forhold til private aktører på markedet. Et specifikt område er den mad som serveres i idrætshallerne. Hvis målet om større sundhed for befolkningen skal nås, skal den mad, som serveres i hallerne, have en sundere profil. Udviklingen på foreningsområdet betyder, at grænserne mellem forening og forretning på visse områder udfordres. Det er vigtigt at lovgivningen overholdes, men også at der sikres gode vilkår for en løbende udvikling af attraktive og konkurrencedygtige tilbud i foreningsregi. Foreningerne må ikke gå ind på de private virksomheders marked. 34 Stk. 1.6 Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. 35, stk. 1 MFK ønsker at sikre den bedst mulige inddragelse og demokratiske indflydelse for brugergrupperne på området. Brugerinddragelsen organiseres i et Foreningsråd, der sammensættes for en 2 årig periode på følgende måde: 2 politikere 3 for Idrætsrådet 1 for øvrige aktive 1 for BUS (Børne- og Ungdomsorg. Samråd) Repræsentanterne til Foreningsrådet fra de etablerede brugergrupper - som f.eks. Idrætsrådet bør udpeges direkte af brugergrupperne. Dette vil sikre en mere demokratisk repræsentation af brugerne i Foreningsrådet. Sammensætningen af Foreningsrådet er valgt på baggrund af den nuværende fordeling af foreninger. Foreningsrådet har kompetence til at tildele Rådene udpeger personer til Foreningsrådet. Det er ikke et krav, at det er en person, der i forvejen sidder i rådet, men må gerne være et medlem af en forening under rådet. For de grupper, der ikke pt. har et råd, vil Fagenheden indkalde til valg ved annonce i lokalaviserne og e-mail. Kompetencefordelingsplan: se nedenstående. 7 af 9

1 for voksenundervisningsområdet 1 for Handicaprådet 1 for Integrationsrådet 1 for Selvorganiserede Hvor det er muligt udpeger de respektive aktivitetsområder deres repræsentanter til foreningsrådet. De øvrige indkaldes via kommunalt opslag, senest en måned inden udvalget besættes for en 2 årig periode. midler fra udviklingspuljen, således at rådet kan spille en aktiv rolle i udviklingen af foreningsområdet. Der bør afsættes midler til de selvstændige brugerråd som eks. Idrætsrådet, BUS, og et evt. Voksenundervisningssamråd, således at disse har egne midler at arbejde med i forhold til igangsætning af projekter og lignende. Det er Foreningsrådets opgave at: være høringsorgan i forhold til aktuelle sager, tilskudsordninger m.v. på folkeoplysningsområdet. være sparringspartner med fagenheden vedr. udvikling af folkeoplysningsområdet behandle ansøgninger om tilskud fra udviklingsmidlerne i samarbejde med kommunen igangsætte udviklingsprojekter til gavn for folkeoplysningsområdet. Foreningsrådet har høringsret i forhold til væsentlige emner vedr. Folkeoplysningsområdet, og der afholdes mindst 2 årlige møder mellem kommunen og Foreningsrådet. Fagenheden varetager sekretær funktionen i Foreningsrådet. Det er et bærende princip, at opgaver og kompetence i videst muligt omfang flyttes ud i 8 af 9

brugernes egne råd og organisationer for at give mest mulig indflydelse og direkte demokrati på foreningsområdet. Kompetenceplan Adm. Behandling Høring Beslutning Udarbejdelse af regelsæt FR KFU Godkendelse af øget lokaletilskud under 10.000 kr. Godkendelse af øget lokaletilskud over 10.000 kr. FR Aktivitetstilskud Godkendelse af nye foreninger Tildeling af lokaler Tilbagebetaling af tilskud ved manglende dokumentation FR KFU Tilskud til træner/ledere Udendørsanlæg regelsæt KFU Godkendelse af prioritetslån KFU Godkendelse af øget aktivitet under 10.000 kr. Godkendelse af øget aktivitet over 10.000 kr. FR Tilskud fra udviklingspuljen FR/KFU Budget FR KFU Folkeoplysningspolitik FR KFU FR = Foreningsrådet KFU = Kultur- og Fritidsudvalget 9 af 9