dansk fjernvarmes magasin nr. 5 maj 2013 ny viden F&U-projekt Projekt om forsyning af ny bæredygtig by viser, at fjernvarme er bedst og billigst. nyheder Fjernvarme nu med PULS Dansk Fjernvarme introducerer ny temadag med fokus på netværk. praksis Sol over Tarm Tarm Varmeværk har succes med kombination af solvarmeanlæg og varmepumpe.
El-styringer og SRO-anlæg Kontrol af højspændingsbryder Nødstrømsanlæg Også når det drejer sig om el-styringer og SRO-anlæg tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. El-tavler El-installationer Frekvensomformere El-kedler Nødstrømsanlæg UPS-anlæg Kærvej 19 6731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk PLC-styringer SRO-anlæg Prognoseprogram Fjernkontrol via radio eller Internet Vagt- og serviceaftaler Telefonsupport Vagtudkald hele døgnet, hele året Erfaring med fyringsteknik og fjernvarme Tjæreborg Industri SRO-anlæg Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!
Vi præsenterer et værktøj der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energy s værktøjer er ganske enkelt udviklet for at sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om handel med el og gas, samt produktionsbalance og produktionsplanlægning finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf. 99 39 58 13 og hør mere. neasenergy.com
Tid til friere brændselsvalg Siden naturgassen blev introduceret som brændsel i den decentrale kraftvarmeforsyning, har der været talt om den spændetrøje, der fulgte med i barselsgave. De første år gav den ikke for alvor anledning til problemer, men efterhånden som afgiftstrykket på fjernvarmen er øget, har problemet vokset sig stort. Når vi samtidig ser ind i en fremtid, hvor stigende mængder vindmøllestrøm afløser kraftvarmebaseret el, hvor grundbeløbet bortfalder med udgangen af 2018, og hvor gasbaseret el ikke kan konkurrere med kulsort el, er spændetrøjen blevet for stram. Virkeligheden er, at om kort tid vil fjernvarme baseret på naturgas mange steder ikke længere vil være konkurrencedygtig over for de fleste individuelle alternativer. Det skaber et naturligt pres på de barrierer, der står i vejen for at kunne levere stabil, billig, grøn og effektiv fjernvarme. Højest på listen står fastlåsningen til naturgassen, som Dansk Fjernvarme nu foreslår at løsne. Vi ønsker at bevare en høj systemfleksibilitet og effektivitet samtidig med konkurrencedygtige priser til forbrugerne. Derfor foreslår vi en model, der giver de gasbaserede decentrale værker lov til at etablere biomassekedler svarende til 50 % af den indfyrede kraftvarmeeffekt. Sker det, vil værket både kunne levere den nødvendige fleksibilitet til el-systemet og samtidig kombinere grøn omstilling med lave varmepriser. Det kan sikre, at fjernvarmen fortsat udgør den effektive rygrad i energisystemet, som energiforliget lægger op til. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder 6 Uffe Bro: En kæmpe opgave venter forude 8 Fjernvarme nu med PULS 10 Energitilsynet på vej med ny analyse af fjernvarmepriserne 12 Større end sidst: Sommerluk.dk igen i år 14 Euroheat & Power kongres 2013 i Wien 15 Også her er der fjernvarme 16 Varmepumpe udnytter mere af solens energi 20 Er samarbejde vejen frem? 24 Min dag 26 Vi skal se skoven for bare vindmøller 28 30 34 36 Ny retspraksis om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse fra ikke-andelshavere Samarbejde og fusioner mellem fjernvarmeværker Spændende temadag om konvertering og finansiering Bæredygtig energiforsyning af Nye stiller skarpt på energi - forsyningen til ny bebyggelse 40 Landet rundt 42 Uffe Bros jubilæum 44 50 år på godt og ondt 46 En legende fylder 90 år 48 De tre musketerer i Hjordkær 53 Tre nye medlemmer i bestyrelsen Fjernvarmen Nr. 5 maj 2013 52. årgang ISSN: 0106-6234 Oplag: 3.700 Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax. 75 52 89 62 www.danskfjernvarme.dk mail@danskfjernvarme.dk Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro formanden@danskfjernvarme.dk Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen fjernvarmen@danskfjernvarme.dk Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk Abonnementspris Kr. 760,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Tarm har fået 18.585 m 2 solvarmeanlæg. Forsidefoto Jesper Voldgaard Design Datagraf Communications 4 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013
Også her er der fjernvarme Læs mere side 15 ny viden Samarbejde og fusioner mellem fjernvarmeværker Hvordan bliver nye forbrugere medspillere ved konverteringer, og skal man være finansekspert for at få det rigtige lån til anlægsinvesteringer? Læs mere side 34 nyheder ny viden Fjernvarme nu med PULS Varme er en hjertesag. Men har fjernvarmen en egentlig PULS? Ja for i juni bydes alle medlemsværker, leverandører, kommuner, energiselskaber, branche organisationer m.fl. til en ny temadag: PULS. Læs mere side 8 Fjernvarme til ny bæredygtig by Nyt F&U-projekt viser, at fjernvarme er både bedst og billigst, når der skal træffes valg om varmeforsyning til en ny bæredygtig by. Læs mere side 36 praksis frem? Er samarbejde Mange af landets fjernvarmeselskaber er begyndt at tænke på en form for samarbejde. vejen To af dem ligger i det nordøstlige Jylland. Læs mere side 20
nyheder Uffe Bro: generalforsamling 2013 En kæmpe opgave venter forude Tekst: Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme tos@danskfjernvarme.dk FOTO: Nils Rosenvold 2012 har været et ekstremt begivenhedsrigt fjernvarmeår. 2013 tegner endnu mere krævende, kunne Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro konstatere på generalforsamlingen den 18. april i Odense. Hvis fjernvarmebranchen drømmer om en stille og rolig udvikling, så er det på tide at vågne op. Fjernvarmeverdenen her og nu er omfattende og begivenhedsrig i en grad, som vel næppe er set tidligere. Det kunne Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro konstatere i sin beretning ved generalforsamlingen i Odense den 18. april. De energipolitiske udfordringer, som vi står overfor, er enorme. De betyder faktisk en stor omstilling af den energisektor, vi kender i dag fra vores egne værker og dagligdag. Men det er en nødvendig omstilling af energisektoren på vejen mod et fossilfrit samfund. Og vi har ikke megen tid at løbe på. Allerede i 2035 skal el- og varmeproduktionen være fri for kul, olie og naturgas, og allerede i 2020 skal brugen af disse brændsler være halveret, sagde Uffe Bro. Det er derfor vi er her Skal det lykkes, er der brug for en omstillingsparat og effektiv fjernvarmesektor, som hurtigt, effektivt og økonomisk fordelagtigt kan gøre energiområdet grønt for at indfri de politiske forventninger og målsætninger. Det er i bund og grund derfor, vi, Dansk Fjernvarme, er her. Vores formål er at skabe effektiv og billig fjernvarme til gavn og glæde for forbrugerne og samfundet. For vi har et unikt system, der kan det, der er behov for: at gøre energien grøn, effektiv og tilmed billig for forbrugerne. Og samtidig skabe vækst i erhvervslivet. Men skal vi gøre det, skal fjernvarmen også beholde det vigtigste af alle instrumenter, nemlig en økonomisk konkurrencefordel i forholdet til den individuelle opvarmning. Og her går det desværre den forkerte vej for en lang række af værkerne, konstaterede Uffe Bro. 6 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013
nyheder For at være gearet til udfordringerne har Dansk Fjernvarme oprustet med bl.a. den nye tænketank og analyseenhed, Grøn Energi, og arbejdet hårdt på de politiske og myndighedsmæssige indre linjer. Samtidig er der ansat nye folk i Faglig Rådgivning og Medlemsservice i sekretariatet for at honorere efterspørgslen efter svar på, hvordan tingene rent faktisk påvirker dagligdagen hos medlemsværkerne. Højt aktivitetsniveau Generelt har Dansk Fjernvarme haft forrygende travlt med eksempelvis rejseholdsopgaver hos de 35 barmarksværker, som fik mulighed for frit brændselsvalg med energiforliget. Netop deres løsninger kan være det, der viser vejen ud af de øvrige naturgasfyrede kraftvarmeværkers problemtikker på el-markedet. Her er de efterhånden kun sjældne gæster, fordi de, på grund af naturgassen, ikke kan konkurrere på prisen. Endnu en udfordring er den såkaldte provisionsgaranti, som et halvt hundrede kommuner nu kræver i forbindelse med kommunegarantier. Nogle kommuner endda med tilbagevirkende kraft. Også den høje kalkulationsrente og det, som på Fyn er blevet døbt Varmekrigen mellem fjernvarme og naturgas blev behandlet på generalforsamlingen. I 2013 investerer fjernvarmeværkerne for 5 milliarder kroner og skaber 6.000 job oven i købet grønne job, som politikerne og samfundet skriger på. Aldrig har fjernvarmen investeret så meget. Sidste år blev der koblet 16.500 flere på fjernvarme. Det er 45 om dagen, sagde Uffe Bro. Han vurderede dog, at det høje niveau vil fortsætte, fordi reglerne ganske enkelt ikke er rettet til, så de passer med de grønne ambitioner fra Christiansborg. Det er derfor, vi har skabt så mange nye tiltag i foreningen og sekretariatet. Det er for at skabe værdi for medlemmerne, ud over den medlemsservice, vi altid har fået. Det er netop nu i 2013 og nok også 2014, at rigtig mange beslutninger skal tages på energiområdet. Vi skal være rustet til at matche disse beslutninger, så vi fastholder mulighederne for fortsat positiv udvikling af fjernvarmen til gavn for forbrugerne, væksten, miljøet og samfundet som sådan, sagde Uffe Bro. J Bestyrelsen fik tre nye medlemmer på generalforsamlingen. Læs mere side 53. Sagt på generalforsamlingen Daniel N. Andersen fra Aalborg Forsyning roste Dansk Fjernvarme for at have bakket op i den principielle sag om brugen af overskudvarme fra Aalborgs centrale system til Tylstrup. Aalborg Forsyning fik medhold i, at man måtte forsyne byområdet nord for Aalborg med varme fra det centrale system frem for at skulle investere i en ny naturgasmotor til erstatning for den gamle, nedslidte af slagsen. Rudi Bjerregaard fra Høje Taastrup Fjernvarme pegede på de trængsler, som forbrugerbeskyttelsen lider under. Hans bekymring går bl.a. på, at juraen på området ikke er tilstrækkelig, og at varmeforsyningsloven bør ændres og opdateres. Netop forbrugerbeskyttelse bliver i øvrigt et af emnerne på årets rådgivningsgruppemøde i Dansk Fjernvarme. Lindy Nymark Christensen fra Næstved Varmeværk påpegede, at kompensationsbekendtgørelsen rammer nogle områder af landet hårdere end andre, fordi kompensationsbeløbets størrelse afhænger af gælden i gasselskabet. I Næstved har Dong eksempelvis kunnet fremvise en relativt stor gæld, som Næstved Varmeværk ved flere lejligheder har sat spørgsmålstegn ved. Dansk Fjernvarmes indsigelser mod kompensationsbeløbene er ikke blevet tilgodeset fra myndighedernes side. Fjernvarmen nr. 5 maj 2013 7
nyheder Fjernvarme nu med PULS Det varme vand flyder i varmerørene. Pumperne kører i døgndrift. Varme er en hjertesag. Men har fjernvarmen en egentlig PULS? Ja i hvert fald fra i år. For i juni bydes alle medlemsværker, leverandører, kommuner, energiselskaber, brancheorganisationer m.fl. til en ny temadag: PULS. Martin Lidegaard deltager i PULS. Han vil bl.a. give sit bud på de foreløbige konklusioner af analyserne af det intelligente energisystem. Tekst: Johannes Lundsfryd Jensen, Dansk Fjernvarme foto: Mette Damgaard-Sørensen PULS 2013 er begyndelsen på en årligt tilbagevendende temadag. Her vil dialog og involverende netværksskabende debatformer være i fokus. Idéen er at samle alle med interesse i fjernvarme for at blive klogere og dyrke netværk med hinanden. Temadagen skal blive en ny form for mini-landsmøde, fortæller Dansk Fjernvarmes nye vicedirektør, Kamma Holm Jonassen. Landsmødet er en bragende succes, men mange efterspørger mere tid til at indgå i netværk på tværs af medlemsværkerne. Derfor tager vi nu initiativ til en temadag, hvor netværksdannelse i høj grad er i fokus. Vi skal simpelthen blive bedre til at lære af hinanden og inspireres på tværs, siger Kamma Holm Jonassen. PULS skal bidrage til fjernvarmesektoren gennem Politik, Udvikling, Læring og Samfundsnytte. Det er således de overordnede tendenser, som er i centrum. PULS skal synliggøre den dynamik, udvikling og synergi, der er i at udvikle et grønt og effektivt fjernvarmesystem. Desuden skal temadagen bringe aktører i medlemskredsen tæt på de politiske meningsdannere og beslutningstagere. Det er f.eks. lykkedes at få energiminister Martin Lidegaard til at komme, fortæller Kamma Holm Jonassen. PowerPoint-fri zone Det første arrangement finder sted mandag den 17. juni 2013. Programmet er endnu ikke endeligt fastlagt, men der bliver rig mulighed for både at få viden, udveksle erfaringer og høre nyt. Blandt andet vil repræsentanter fra Energistyrelsen gennemgå analyser af det intelligente energisystem inden for el-nettet, gasinfrastrukturen og fjernvarmens fremtidige rolle. Ambitionen er, at formen for temadagen skal være nyskabende og banebrydende. Der vil være en blanding af fælles plenumoplæg, workshops og dialog-forum, hvor aktuelle energipolitiske og fjernvarmerelevante temaer sættes til debat. Vi vil gerne eksperimentere med formen, så dagen i bogstaveligste forstand bliver fyldt med energi. Derfor bliver det også en dag fyldt med overraskelser og hygge, siger Kamma Holm Jonassen. For at skabe en levende debat er antallet af PowerPoint-slides begrænset til det minimale, og de workshops, det bliver muligt at deltage i, er baseret på dialog og input fra deltagerne. Det skal give rum for, at den viden, som til daglig findes på medlemsværkerne, i højere grad kommer i spil i Dansk Fjernvarmes daglige politikudvikling. Medlemsværkerne er fyldt med dygtige mennesker, som med deres fortællinger kan bidrage til inspiration og vigtig viden. Den viden kan være nyttig, når vi skal formulere politik om f.eks. lagring, geotermi eller biomasse, fortæller Kamma Holm Jonassen. Temadagen afvikles i og uden for Fjernvarmens Hus. Målet er at samle 200 deltagere, så det har været nødvendigt at leje telt, så der kan blive plads til alle. Se programmet og tilmeld dig på www.danskfjernvarme.dk. Dagen rundes af med musik og en optændt grill, så fjernvarme med puls også fysisk bliver til virkelighed. J Analyse af fremtidens intelligente energisystem Som et led i energiforliget fra marts 2012 blev der etableret en række analyser, som skal afdække, hvordan omstillingen af det danske energisystem frem mod 2020 kan blive en realitet. Analyserne forventes at danne basis for den fremtidige energipolitik, og Dansk Fjernvarme følger dem nøje, specielt de tre sektoranalyser for gas, fjernvarme og el-reguleringseftersynet. Energistyrelsen kommer og præsenterer de foreløbige resultater på PULS. 8 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013
MARKEDETS BEDSTE PBA-SOFTWARE GIVER DIG MARKEDETS BEDSTE OVERBLIK... www.energidanmark.dk Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: 87 44 67 80 eller e-mail: pba@energidanmark.dk
nyheder KORT NYT Tilskud til stikledninger og husinstallationer Håndværkerfradraget genindføres, og der gives skattefradrag på op til 15.000 kr. ved reparation eller udskiftning af varmestyringsanlæg og fjernvarmeenheder. Det forventes, at reglerne for den tidligere ordning videreføres, og at forbrugerne kan få tilskud til arbejdsløn ved etablering af stikledning og husinstallation, når de konverterer til fjernvarme og ved udskiftning/reparation af installation. Undersøgelse af ESCO i kommuner En ny undersøgelse ESCO i danske kommuner kortlægger motiver, overvejelser og foreløbige erfaringer med ESCO i kommunale bygninger. Indtil videre har 30 kommuner indgået ESCO-aftaler, ti af dem er nærmere analyseret i undersøgelsen. En meget stor del af succesen med ESCO-aftaler er, at kommunerne får en garanti for, at de penge, de investerer i energibesparelser, kommer hjem igen. Læs rapporten på www.sbi.dk. Biogasanlæg på vej Et nyt biogasanlæg ved Holsted skal hvert år kunne producere omkring 10 mio. m 3 metangas, som kan opvarme 6.000 husstande med CO 2 -neutral gas. Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og sendes ud i naturgasnettet. Anlægget placeres som nabo til slagteriet Danish Crown i Holsted og ventes sat i drift i sommeren 2014. Tekst: Kommunikationsrådgiver Torben Hvidsten, Energitilsynet tohv@energitilsynet.dk Energitilsynet på vej med ny analyse af fjernvarmepriserne Resultatet af Energitilsynets analyse præsenteres på Energiforum, der afholdes på Trinity Hotel- og Konferencecenter i Snoghøj ved Fredericia 16. maj 2013. Energitilsynet sætter med et energi-arrangement, Energiforum, i midten af maj fokus på fjernvarmepriserne. Det er specielt de store forskelle i priserne mellem forsyningerne rundt om i landet, som Energitilsynet fokuserer på under arrangementet. Der er generelt stor forskel på priserne til kunderne i fjernvarmesektoren, som det også er bekendt for læserne af Fjernvarmen. Også større prisforskelle end man ellers ser i de øvrige energisektorer. Store prisforskelle I de billigste fjernvarmeforsyninger lyder varmeregningen på et beløb, der er mindre end 8.000 kr. om året for at få opvarmet et enfamilieshus på 130 m 2 med et gennemsnitligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Springet op til de dyreste fjernvarmeforsyninger er stort. Her har en kunde i samme type hus med samme varmeforbrug en årlig varmeregning på ca. 35.000 kr. Det hører imidlertid med til billedet, at det er relativt få forsyninger, der har de meget høje priser. Men det ændrer ikke på nødvendigheden af at få belyst årsager og sammenhænge. Ud fra en tilsynsvinkel er det vigtigt for os, at vi har så fyldestgørende et billede som muligt af årsagerne til den store spredning i priserne. Vi har også brug for så fyldestgørende et billede som muligt af, hvor meget forskellige faktorer påvirker varmepriserne. F.eks. hvad er den isolerede betydning for fjernvarmeprisen af værkets brændselsvalg, beliggenhed osv., siger Martin Windelin, kontorchef i Sekretariatet for Energitilsynet. Dansk Fjernvarme har også igangsat et arbejde, hvor foreningen benchmarker (sammenligner, red.) fjernvarmeselskaberne på udvalgte områder. Jeg tror, at sådanne analyser og sammenligninger af fjernvarmeselskaberne er til gavn for både varmevirksomheder og varmekunder. Varmekunderne kan få en forståelse af årsagerne til de store prisforskelle. Og varmeselskaberne kan få inspiration fra analyse og sammenligninger til at fastlægge, hvordan de kan gøre det endnu bedre, siger Martin Windelin. Ny analyse De store prisforskelle i fjernvarmesektoren er baggrunden for, at Energitilsynet netop har lagt sidste hånd på en statistisk analyse af årsagerne til prisforskellene. Analysen bliver offentliggjort for første gang på energi-arrangementet, Energiforum, i Snoghøj ved Fredericia. Energitilsynets analyse kommer ikke rundt om samtlige faktorer, der kan forklare de meget forskellige priser. Men analysen forklarer to tredjedele af forskellene. Når vi vælger at offentliggøre analysen på Energiforum-dagen, hænger det sammen med, at vi meget gerne vil invitere fjernvarmebranchen til en dialog om analysen. Det er selvfølgelig os i Energitilsynet, der står på mål for analysen, men ideer, forslag og ønsker, der kan kvalificere både vores nye analyse og det videre analysearbejde, er velkomne, siger Martin Windelin. Energitilsynets analyse er en såkaldt regressionsanalyse, der isolerer og kvantificerer faktorer som forsyningernes brændsel, ejerskab, beliggenhed og størrelse. Analysen viser med andre ord, hvilken betydning brændselsvalg, forsyningens beliggenhed i form af bymæssighed, ejerskab og størrelse hver især har for 10 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013
nyheder prisen på fjernvarmen. Det sker vel vidende, at det ikke er alle faktorer, som den enkelte forsyning selv kan påvirke. Analysen indeholder flere konklusioner, som alle offentliggøres på Energiforum. Én konklusion er, ifølge beregningerne, at varmepriserne i kommercielt ejede forsyninger er væsentligt højere ca. 5000 kr. end i forbrugerejede forsyninger, når man tager højde for betydningen af, hvilket brændsel forsyningen bruger, for beliggenheden i form af bymæssighed og for forsyningens størrelse. J Læs mere om program, tid og til melding på Energitilsynets hjemmeside www. energitilsynet.dk Energitilsynets Energiforum Fjernvarmepriserne er ét blandt flere emner på Energitilsynets Energiforum på Trinity ved Fredericia den 16. maj fra kl. 13.30 til ca. 16.30. Velkommen v/ Uffe Bundgaard-Jørgensen, formand for Energitilsynet Hvordan regulerer Energitilsynet priserne på forsyningspligtig elektricitet og naturgas? v/ Rune Moesgaard, kontorchef, Energitilsynet Skal elregningen være lettere at forstå? v/ Rune Moesgaard, kontorchef, Energitilsynet Hvorfor er der så store prisforskelle landet over på fjernvarme? v/ Martin Windelin, kontorchef, Energitilsynet Reaktioner og perspektiver på baggrund af Energitilsynets analyse af prisforskellene i fjernvarmesektoren v/ Kamma Jonassen, vicedirektør, Dansk Fjernvarme og Hans Henrik Lindboe, partner, EA Energianalyse Resultater og udfordringer? v/ Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, FREMFORSK. FJERNVARME NU MED PULS GRILL! VI SERVERER LÆKKER HELSTEGT PATTEGRIS Mandag den 17. juni inviterer Dansk Fjernvarme til PULS temadag i og uden for Fjernvarmens Hus. PULS 2013 er begyndelsen på en årlig tilbagevendende temadag. Her vil dialog og involverende netværksskabende debatformer være i fokus. Idéen er at samle alle med interesse i fjernvarme for at blive klogere og dyrke netværk med hinanden. Vi slutter dagen af med hyggeligt samvær: musik og grill. Se programmet og tilmeld dig på www.danskfjernvarme.dk. Fjernvarmen nr. 5 maj 2013 11
nyheder Større end sidst: Sommerluk.dk igen i år Det er snart tid til igen at minde om at sommerlukke for fjernvarmen. Sidste års store kampagne, Sommerluk.dk, bliver en tand større i år, hvor forsyningsselskabet Hofor og 10:10 har fået Energitjenesten med på arrangørholdet. Tekst: Projektleder Jimmi Eiberg, Hofor Jiej@hofor.dk Så er det ved at være et år siden, at Sommerluk.dkkampagnen blev skudt i gang første gang med stor succes for øvrigt. Og selvom vi indtil videre har oplevet et temmelig koldt forår, så er tiden brugt på at gøre kampagnen endnu bedre, så vi igen i år er klar den 15. maj. Allerede fra uge 18 vil man kunne opleve dette års Sommerluk.dk film på DR OBS. Initiativtagerne til Sommerluk.dk var i 2012 10:10 Danmark og Hofor (Det tidligere Københavns Energi). I år har vi styrket holdet bag kampagnen med Energitjenesten, der sidste år støttede kampagnen aktivt. Med tre meget forskellige initiativtagere bliver kampagnen styrket i sin udbredelse nationalt, samtidig med at mulighederne for at hjælpe lokalt bliver bedre. Fokus på medie- og pressedækning, samt det gode samarbejde med en lang række fjernvarmeselskaber, NGO er og virksomheder, er som sidst igen det primære omdrejningspunkt. Sammen med alle de gode kræfter forsøger vi at nå bredt ud i medierne. I år vil vi dog også, samtidig med at vi fortsætter sidste års kampagne model, udvikle indsatsen på de sociale medier, den lokale involvering, samt have fokus på at få fremtrædende personer til at støtte op om kampagnen. Med større integration mellem Sommerluk.dk s hjemmeside, facebookside og instagramprofil, får man en anderledes sammenhængende oplevelse af kampagnen. Dette forventer vi på sigt kan være med til at styrke kampagnens udbredelse især blandt de lidt yngre fjernvarmebrugere. Som noget helt nyt prøver vi at skabe mere lokal involvering. Dette har allerede udmøntet sig i et meget konkret lokalt initiativ på Østerbro i København. Her har Komponistkvarteret valgt at gå aktivt ind og støtte op om Sommerluk.dk-kampagnen. Kvarterets energigruppe, som aktivt har arbejdet med besparelser hos områdets 393 husstande, har valgt at gå rundt og stemme dørklokker den 15. maj og vise beboerne, hvordan de sommerlukker for deres fjernvarmeanlæg. Med knap 400 husstande er besparelsespotentialet stort. Ud over Komponistkvarteret, er vi i skrivende stund i dialog med en række andre lokale aktører, som planlægger indsatser i forbindelse med kampagnens start den 15. maj. Vi har i år også fokus på at opnå støtte og opbakning til kampagnen fra en række prominente og trendsættende personer. En indsats, som kan være med til at åbne kampagnen for en række nye grupper, som vi ellers ville have svært ved at nå med vores budskab. Med allerede over 25 aktive støtter blandt virksomheder og organisationer er vi i initiativgruppen sikre på, at vi igen i år nok skal komme godt ud med vores budskab. Der er altid plads til flere. Som sidste år er Sommerluk.dk-kampagnen nem at gå til, og vi tager udgangspunkt i, at samarbejder på tværs giver større og bedre resultater for alle deltagere. Derfor er det også nemt at deltage og være med til at sprede det gode budskab. Vi stiller ikke specifikke krav til, hvor meget eller hvordan man støtter op om kampagnen. Det eneste, vi som initiativgruppe kræver, er, at man er med til at sprede budskabet. Hvis man vil være med og støtte aktivt op om kampagnen, stiller vi en række materialer og standardtekster til rådighed, som frit kan benyttes og omskrives, så længe det understøtter kampagnen. Vi tilbyder til gengæld at profilere dem, som støtter aktivt op via Sommerluk.dk's hjemmeside med logo, ligesom vi gerne fortæller og deler gode historier. På www.sommerluk.dk kan man finde en guide, som fortæller, hvor let det er at være med, samt giver inspiration til, hvilken indsats man kan bidrage med. Ligesom man kan se den nye Sommerluk.dk film J Sommerluk.dk Initiativtagere: HOFOR A/S (www.hofor.dk), Energitjenesten (www.energitjenesten.dk), 10:10 Danmark (www.1010danmark.dk) Hjemmeside og Facebookside: www.sommerluk.dk www.facebook.com/ sommerluk.dk Kontakt for yderligere information: Jimmi Eiberg Jensen, Hofor A/S, Jiej@hofor.dk eller 27 95 46 82 12 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013
6 kolde gi r dig varmen exhicom.com VVS-salgsværktøj med 6 kolde fakta Hvis du besøgte vores stand på VVS 13, så oplevede du de 6 flot formede Termix modeller i Jacob Jensen Design bl.a. den splinternye Termix VX med fuldisolering. Værktøj til mersalg På VVS 13 afslørede vi også vores specielle VVS-salgsværktøj, der kan hjælpe dig med at blive endnu bedre til at sælge de 6 stærke Termix fjernvarmeløsninger til dine kunder. Vi tilbyder folder og annoncemateriale klar til brug. Du skal blot sætte dit eget firmalogo på. Lettere kan det ikke være. Scan QR-koden eller klik ind på www.termix.dk Tlf.: 9714 1444
nyheder Euroheat & Power kongres 2013 i Wien Under titlen Smart and competitive: DHC for cities of the future afholder den europæiske fjernvarmeorganisation Euroheat & Power kongres i Wien i Aula der Wissenschaften den 27. og 28. maj 2013. Tekst: International chef Birger Lauersen, Dansk Fjernvarme bl@danskfjernvarme.dk Konkurrencedygtig, fair og bæredygtig. Det er det, fremtidens samfund over hele kloden satser på at være i 2050. Inden for energiområdet handler den største efterspørgsel om energi til opvarmning og køling, og det er derfor afgørende for fremtidens samfund, hvordan denne efterspørgsel dækkes. Euroheat & Powers kongres vil se nærmere på de vigtigste udfordringer: Hvordan kan den næste generation af fjernvarme og fjernkøling bedst levere sine tjenester til fremtidens intelligente bysamfund? Hvordan skal man støtte bysamfund, der efterspørger energitjenester til borgerne, som er både bæredygtige og overkommelige i pris? Hvordan prioriterer man optimalt mellem reduktion af energiefterspørgslen, f.eks. gennem isolering af bygninger og systematisk (gen-)anvendelse af overskudsvarme og brændsler? Hvilke faktorer er afgørende, når der skal tages beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden? Kort sagt: Hvad er en fremtidssikret strategi for det 21. århundrede? Fjernvarme i Østrig Euroheat & Powers kongres samler altid flere hundrede fagfolk. De kommer især fra Europa, men også fra de øvrige verdensdele. Ud over at de i Wien kan beundre den smukke by, kan de også glæde sig over, at fjernvarmen er almindelig i Østrig, og at markedsandelen i Wien er respektable 36 %. Fjernvarmesektoren er en af de stærkest voksende brancher inden for energisektoren i Østrig. Gennem de sidste 30 år er andelen vokset og udgør nu på landsplan omkring 20 % af alle boliger. Blandt boliger opført efter 2001 er andelen endda 27 %. Andelen af varmemarkedet er selvfølgelig størst i de store byområder, men også i Østrig er der fjernvarme uden for storbyerne. I Oberösterreich er der ikke mindre end 600 mindre landsbyer med fjernvarmeforsyning. Små biomassekedler nyttiggør lokale ressourcer og sikrer, at det sker miljømæssigt betryggende. Bæredygtig og billig Kongressen er organiseret med en fælles session på førstedagen, mandag den 27. maj. Temaet for den indledende paneldebat er, hvordan vi sikrer, at varmekomfort er både bæredygtig og overkommelig i pris. Senere vil professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet præsentere anden udgave af Heat Roadmap 2050, som viser, hvad fjernvarme og fjernkøling kan tilbyde Europa på dette felt. Efterfølgende bliver The International DHC+ Student Awards uddelt, og der vil være prisbelønnede indlæg. Tirsdag den 28. maj er der parallelle sessioner om Smart Cities, bygninger, kundeforhold, køling og nye produkter. Dagen slutter med et samlet farvel og cocktails. Onsdag den 29. maj er der mulighed for at deltage i tekniske besøg i Wien-området. Se programmet Alle oplysninger om arrangementet, program, studiebesøg og så videre findes på hjemmesiden www.ehpcongress.org, hvor det også er muligt at tilmelde sig samt bestille hotel. Vel mødt til Euroheat & Powers 36. kongres i Wien. J District Energy Climate Award 2013 Vil du være bedst i klassen? Så er der nu åbent for nominering til den næste internationale District Energy Climate Award, der belønner innovative og banebrydende projekter, der involverer fjernvarme og/eller fjernkøling og dermed skaber opmærksomhed om teknologien. I forbindelse med klimatopmødet i København 2009 tog Dansk Fjernvarme sammen med DBDH, Euroheat & Power, IDEA (USA) initiativ til District Energy Climate Award, som i år afvikles i New York i september. Alle kan nominere sig på www.districtenergyaward.org, hvor man finder yderligere oplysninger. Deadline er 17. maj 2013. 14 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013
også her er der fjernvarme Nordkraft, aalborg Tekst: Niels M. Karlsen Foto: Per Andersen Hvor er vi? Vi er i Aalborg, hvor Nordkraft er et stort multikulturhus 200 meter fra centrum. Komplekset huser op mod 30 institutioner, foreninger, kulturtilbud og virksomheder. Kulturkomplekset er på i alt 13 etager fordelt på kedel- og turbinehal på 12.000 m 2 i seks etager samt mellembygning og kedelhus med 19.000 m 2 i 13 etager. På seks forskellige etager findes teknikrum med blandt andet blandesløjfer og energimålere til både 26 ventilationsanlæg, varmevekslere og fjernvarme. Hvor meget varme bruger Nordkraft? Hele komplekset bruger 44.000 m 3 om året. Udregnet pr. m 2 er det faktisk mindre end et almindeligt parcelhus, som bruger 2-3 m 3 pr. m 2. Hvem leverer varmen? Varmen bliver leveret af Aalborg Forsyning, Varme. Hvor længe har Nordkraft haft fjernvarme? Nordkraft har haft fjernvarme, siden man åbnede dørene for offentligheden i maj 2009. Hvordan fungerer varmesystemet? En hovedstreng kører rundt i hele huset, og fra den er der afgreninger ud til de enkelte brugssteder. Hvert enkelt system har sin egen intelligente cirkulationspumpe med tilhørende energimåler. For varmt brugsvand er der også et separat system med egen varmeveksler og energimåler. Det hele styres via et CTSsystem, som gør, at alt kan styres fra en pc eller telefon. Fordelen ved fjernvarme på stedet? Der er flere fordele, men den mest oplagte er nok forsyningssikkerheden. Største udfordring ved varme? Den største udfordring har været at få fordelt de faktiske udgifter, da brugen af de forskellige områder og lokaler ikke var forudbestemt ved byggestarten. En anden udfordring har grundlæggende været at opvarme de op til 22 meter høje rum og haller. Det sker ved hjælp af strålevarme. Desuden bliver de største rum kun opvarmet til 15 grader. Bonus-information: Nordkraft-bygningen var tidligere en del af Aalborgværket, som sammen med Vendsysselværket nord for Limfjorden producerede el og varme til nordjyderne. Sidst i 1990 erne blev verdens dengang mest effektive kraftværk taget i brug på Nordjyllandsværket. Dermed var der ikke brug for Aalborgværket, og i 2002 begyndte man at rive de fleste af bygningerne ned. I 2004 købte Aalborg Kommune grunden og de resterende bygningskomplekser af energiselskabet Elsam, som i dag er en del af Dong Energy. Kilde: Lars Nørgaard, driftsleder, Nordkraft
praksis Anders Gudum fra Arcon spænder nogle af solvarme anlæggets sidste møtrikker fast. Varmepumpe udnytter mere af solens energi Et par gode idéer har på kort tid resulteret i et af landets største solvarmeanlæg, en varmepumpe, der kan lidt mere, lavere brændselsudgifter og en grønnere profil. 16 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013
praksis Tekst: Niels M. Karlsen, Dansk Fjernvarme nka@danskfjernvarme.dk Foto: Jesper Voldgaard Række efter række står de. Skråtstillet i en vinkel på 30 grader vender de tavst deres blåsorte flader opad i forsøget på at tiltrække så mange af solens stråler som muligt. Et par håndværkere går målbevidst rundt med velvoksne skruenøgler og spænder møtrikker på de i alt 1.475 solpaneler, der med tilsammen 18.585 m 2 udgør et af landets største solvarmeanlæg. Vi er i Tarm i Vestjylland, hvor de lave træer for længst har bukket nakken i respekt for vestenvinden, hvor vejsving hører til sjældenhederne, og hvor det lokale varmeværk har fået et par gode idéer. Et solvarmeanlæg, der gør produktionen af fjernvarme endnu mere grøn, og en absorptionsvarmepumpe, der udnytter varmen i røggassen bedre, reducerer indkøbet af flis og forbedrer udbyttet af solvarmen. Solvarmeanlægget I løbet af de seneste 12 år er varmeværkets årlige produktion vokset fra 40.000 til næsten 60.000 MWh, og sideløbende har Tarm Varmeværk tilpasset sin produktionskapacitet. Alligevel var der visse faktorer, som gjorde det interessant at tænke på solvarme. Prisen på flis var steget med 10-11 %, og der var tegn på, at prisen ville fortsatte opad. Hvis NO x -afgifterne så også steg, og der eventuelt ville blive indført en forsyningssikkerhedsafgift på flis, kunne det blive interessant for os at opføre et solvarmeanlæg, siger driftsbestyrer Kurt Nielsen. Det er baggrunden for, at værkets bestyrelse i december 2011 besluttede at opføre solvarmeanlægget. Det har siden slutningen af marts i år har produceret varmt vand til de knap 1.800 forbrugere fra sin placering midt i et industrikvarter blot 350 meter fra varmeværket. Værkets beregninger viser, at anlægget kan bidrage med op til 18 % af varmeproduktionen i den forventede levetid på 30 år. Udgifterne til drift og vedligeholdelse begrænser sig til 6 kr. pr. m 2 solfangeranlæg. Med en tilbagebetalingstid på cirka 11½ år for den samlede udgift på 28 mio. kr. burde solvarmeanlægget altså blive en god investering. Absorptionsvarmepumpen Her slutter historien om de gode idéer i Tarm imidlertid ikke takket være blandt andre driftsbestyreren på Hurup Fjernvarme, Torben Nielsen. Fjernvarmen nr. 5 maj 2013 17
praksis Driftsbestyrer Kurt Nielsen og maskinmester Lars Elleman ved den blå absorptionspumpe, som sparer varmeværket for mange penge. Kurt Nielsen fremviser gerne et udsnit af de Torben fortalte, at de planlagde at investere i en absorptionsvarmepumpe, som kunne udnytte varmen i røggassen, reducere forbruget af flis og forbedre udbyttet fra solvarmeanlægget. Jeg må indrømme, at hvis han ikke var kommet med forslaget, så var jeg ikke kommet på idéen på det tidspunkt. Men jeg så hurtigt mulighederne i pumpen og tænkte da også bagefter: Hvorfor har du dog ikke tænkt på det noget før?, husker Kurt Nielsen. En absorptionsvarmepumpe drives af varme i stedet for el, som traditionelle trykpumper anvender. Ved hjælp af varme ved en høj temperatur kan pumpen frembringe afkølet vand på helt ned til 6º C. Vandet bruges til at fortætte dampen i røggasserne, så energien fra det, der ellers blot ville ryge ud af skorstenen, kan indvindes. Varmepumpen låner energi fra anlægget til at drive generatoren og returnerer den lånte energi til Tarm Varmeværk råder over 60 km ledningsnet og fem kedelanlæg: Fliskedel 10 MW fra 2003 To træpillekedler 6,3 MW fra 1982 Oliekedel 7 MW fra 1979 Gaskedel 6,3 MW fra 1991 anlægget sammen med den energi, som fordamperen trækker ud af røggassen. Jeg må sige, at bestyrelsen har været både fremsynet, tillidsfuld og hurtig til at tage beslutninger, selv om jeg kom med forslaget om absorptionsvarmepumpen bare to måneder før, bestyrelsen skulle tage beslutning om solvarmeanlægget, siger Kurt Nielsen, der, sammen med rådgiveren Rambøll, selv har planlagt og styret en stor del af etableringen af solvarmeanlægget og absorptionsvarmepumpen. Store energibesparelser Længde: 5,5 meter Bredde: 2,5 meter Højde: 3,5 meter Vægt: 14 tons Pris: 2,8 mio. kr. Farve: Blå Sådan er de umiddelbare specifikationer for den ekstra muskuløse absorptionsvarmepumpe på 1.000 MW, der har krævet og fået sin egen tilbygning ved varmeværket, hvor også solvarmeanlæggets pumper og veksler er placeret. Herinde snurrer anlægget, mens håndværkerne monterer de sidste isoleringsmåtter på rørene, og maskinmestrene afprøver anlægget for at lære det at kende. Selv er Kurt Nielsen tilfreds, når han fortæller, hvad han anbefalede sin bestyrelse at købe og installere. 18 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013
praksis mange solpaneler på industrigrunden i udkanten af Tarm. Når man skal rundt på et område på 20.000 m 2, er det rart at være godt kørende. Med absorptionsvarmepumpen kommer vi til at udnytte varmen fra røggassen dobbelt så godt. Hidtil har røggassen fra skorstenen været 40-50º C, men fremover vil den være 25-30º C om vinteren og kun 14-17º C om sommeren, når pumpen har trukket mest mulig varme ud af røggassen. Den varmeudnyttelse medfører, at vi kan spare 10 % af vores indkøb af flis eller omkring 900.000 kr. om året. Pumpen har altså tjent sig selv ind på tre et halvt år. Sideløbende forbedrer den udbyttet af solvarmen med omkring 5 %. Det sker ved, at den trækker lidt ekstra varme ud af solvarmepanelerne og efterfølgende gør det muligt for solens stråler at opvarme dem endnu mere, forklarer Kurt Nielsen. God idé for andre varmeværker Med sine investeringer er Tarm Varmeværk blevet endnu mere grøn forstået på den måde, at solens stråler er helt CO 2 -fri, mens flis og træpiller trods alt kun er CO 2 -neutrale, fordi træet, når det brændes, frigiver CO 2 nemlig den samme mængde, som det har ophobet i hele sin vækstperiode. Selv i spidslastperioderne, når forbrugerne skruer ekstra op for varmen, er Tarm Varmeværk grøn. De to træpillekedler er godt nok en halv time om at komme helt op i omdrejninger, men i mellemtiden klarer den 2.000 m 3 store akkumuleringstank opgaven. Det betyder også, at en traditionel spidslastkedel som gaskedlen nu er taget ud af drift og konserveret. Ved ekstreme situationer kan den dog gøres klar på en halv dag. Det oplagte spørgsmål er så: Hvis man kan nedsætte temperaturen i røggassen med 50 %, spare 10 % på indkøb af flis, forbedre udbyttet af solvarmeanlægget med 5 %, rense røggassen en ekstra gang, og samtidig gøre sit varmeværk endnu mere grønt burde andre varmeværker så ikke skynde sig hen og købe en absorptionsvarmepumpe, så snart butikkerne åbner? Jo, de, der har flisanlæg, vil kunne drage nytte af det især hvis de i forvejen har en bygning, som pumpeanlægget kan stå i. I så fald vil det blot kræve en røgvasker mere ud over selve pumpeanlægget, bekræfter Kurt Nielsen. Fremtiden i Tarm Med Kurt Nielsens øjne ser den nærmeste fremtid for Tarm Varmeværk forholdsvis rolig ud. En ny ledning ud til Ådum 6 km mod sydøst vil medføre 7-8 % stigning i produktionen, men ellers skal samspillet mellem flisanlægget, solvarmeanlægget, absorptionsvarmepumpen og maskinmestrene lige trimmes og optimeres. Vi kan heldigvis overvåge, styre og regulere anlægget over hele verden, uanset om vi befinder os i Tarm, Thorshavn eller Tokyo, så i den retning kan vi ikke effektivisere mere. Vi holder da et vågent øje med udviklingen inden for biogas, men ellers bliver det nok noget med andre nye teknologier som vi måske ikke kender i dag, funderer Kurt Nielsen. J Fjernvarmen nr. 5 maj 2013 19
praksis frem? Er samarbejde vejen Mange af landets fjernvarmeselskaber er begyndt at tænke på en form for samarbejde. To af dem ligger i det nordøstlige Jylland. Tekst: Journalist Niels M. Karlsen, Dansk Fjernvarme nka@danskfjernvarme.dk Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset Indenfor i den rundt regnet 30 m2 store reserve- og spidslastcentral er der fyldt med varmerør på kryds og tværs. En håndværker er i gang med at isolere rør, mens en radio netop er blevet færdig med nyhederne og igen har taget fat på at spille musik på fuldt drøn. I det ene hjørne af bygningen stikker et varmerør op af gulvet og forsvinder hurtigt i mængden. Den anden ende af røret ligger et sted nede under den nyasfalterede tracé, som fortoner sig gennem skovvejen mod øst og endestationen i Visborg 2,8 kilometer væk. Varmerøret spiller en ikke uvæsentlig rolle i denne historie. Vi er i Hadsund, hvor det lokale fjernvarmeværk med 1.900 forbrugere har indgået en storkundeaftale med det lille gasfyrede barmarksværk, Veddum Skelund Visborg Kraftvarmeværk med 400 forbrugere. En aftale, som kan blive forløberen for et formaliseret samarbejde, forudsat at lovgivningen bliver tilpasset virkeligheden. Landets højeste varmepriser Hadsund Bys Fjernvarmeværk har tidligere ordnet opgaver som administration, oprettelse, drift og vedligeholdelse for det lille kraftvarmeværk, men i dag er det virksomheden, Industrivarme, der står for den daglige administration og drift. I 2008 var Hadsund Bys Fjernvarmeværk skiftet fra affaldsfyring til flisfyring, og da selskabet havde nok i sine egne opgaver, ophørte aftalen. På det tidspunkt var der desuden begyndende uro blandt forbrugerne ude i Veddum, Skelund og Visborg, hvor gaspriserne steg voldsomt. Vi er tre byer, som ligger på rad og række med et fælles varmeværk og et par kilometer imellem hver by. Det giver et stort varmetab på ledningen imellem byerne i alt syv kilometer og det skal vi jo betale, fortæller Niels Jørgen Godskesen, formand for bestyrelsen i Veddum Skelund Visborg Kraftvarmeværk. Da landets vandværker ikke skal betale vandafledningsafgift for vandtabet i deres vandledninger, har jeg selvfølgelig forsøgt at få afgiftsfritagelse for varmetabet mellem byerne, for sammen med blandt andet en fastlåsning af vores gaspris på det mest uheldige tidspunkt har det betydet, at vi haft landets højeste varmepriser i perioden 20 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013