1 DISPOSITIONSFORSLAG UNGDOMS- OG FAMILIEBOLIGER I DET TIDLIGERE GRENAA DAMPVÆVERI FOR BOLIGSELSKABET B45 MAJ 2014
2 INDHOLD REDEGØRELSE 1. Introduktion: 1.1. Historie og idégrundlag.....s. 3 1.2. Oversigtskort......s. 4 1.3. Den arkitektoniske idé.....s. 5-9 1.4. Funktion......s. 10-12 1.5. Konstruktion.....s. 13-14 1.6. Teknik......s. 15 1.7. Bæredygtighed......s. 16 1.8. Helheden.......s. 17-18 2. Generel beskrivelse: 2.1. Byggesagens organisation 2.1.1. Bygherre og tekniske rådgivere...s. 19 2.2. Byggesagens forudsætning 2.2.1. Myndighedsmæssige forhold...s. 20 2.2.2. Eksisterende forhold vedr. grund og evt. bygninger.s. 20 2.2.3. Forsyningsmæssige forhold...s. 20 2.2.4. Miljøforhold.....s. 21 2.2.5. Jordbundsforhold....s. 21 2.3. Generel beskrivelse af byggeriet 2.3.1. Hoveddisposition.....s. 22 2.3.2. Adgangsforhold.....s. 22 2.3.3. Friarealer.....s. 22 2.3.4. Funktioner.....s. 23 2.3.5. Boligtyper......s. 24 2.4. Byggeteknik 2.4.1. Bygningsbasis.....s. 25 2.4.2. Primære bygningsdele....s. 26 2.4.3. Komplettering.....s. 27 2.4.4. Overflader.....s. 27 2.4.5. VVS-anlæg.....s. 28 2.4.6. El- og mekaniske anlæg....s. 29 2.4.7. Ventilation....s. 30 2.4.8. Inventar og udstyr....s. 30 2.5. Opgørelse af bruttoetageareal 2.5.1. - 2.5.3......s. 31 2.6. Tidsplan 2.6.1........s. 32 3. Tegningsbilag 3.1. Beliggenhedsplan 1:500.....s. 33 3.2. Etageplaner 1:200.....s.34-36 3.3. Facader 1:200......s. 37-40 3.4. Snit 1:200......s. 41 3.5. Terrænplan, hovedføringsveje for tekniske install. 1:500.s. 42 3.6. Plantegninger med etage, hovedføringsveje for install. 1:200.s. 43
3 Oprindelig kedelbygning Værkstedsbygning Ungdomsboliger/erhverv Jetfarveri Familieboliger 1.1. HISTORIE OG IDÉGRUNDLAG GRENAA DAMPVÆVERI - FRA INDUSTRI TIL BOLIGER Grenaa var en fuldt udbygget industriby, indtil globaliseringen indhentede mange af byens fabrikker omkring årtusindeskiftet - herunder Grenaa Dampvæveri. Byen er ved at finde ny identitet og i den anledning er Grenaa Dampvæveri kommet i spil. Den mest markante bygning på GD grunden - kedelbygningen - er for nylig genopbygget som ungdomsboliger. Selv om bygningen er nyopført, er den bygget med reference til den gamle kedelbygning. Et vigtigt udgangspunkt for byggeriet har været at repræsentere både fortid og nutid, hvorved man genkender bygningen som historisk element samtidig med at den nye funktion formidles. I sammenhæng med de nye ungdomsboliger ligger GD s forhenværende Jetfarveri og Maskinværksted. Disse bygninger har arkitektonisk samhørighed og lægger op til, sammen med de kedelbygningens ungdomsboliger, at skabe et GD samlingspunkt hvor historien mindes og kulturen i Grenaa dyrkes. Med disse bygninger udvider Boligselskabet B45 området med flere ungdomsboliger samt enkelte familieboliger og en AAT Ejendomme står for en erhvervsdel i Jetfarveriets stueplan KONTINUERLIG TRANSFORMATION Pga. bygningernes tilstand er man nødsaget til at genopbygge. Her kan de nye funktioner og genopbygningen betragtes som et led i de gamle bygningers lange historie, hvor bygningerne flere gange er blevet transformeret for at tilgodese den industrielle udvikling og varierende ordrebeholdning. I 2012/13 fik både skorstenen og kedelbygningen nye funktioner, som bygger videre på historien om Grenaa Dampvæveri. På samme måde kommer Jetfarveriet og Maskinværkstedet til at leve videre i nye klæ r med nye brugere. GD grunden før kedelbygningens genopbygning
4 1.2. OVERSIGTSKORT
5 1.3. DEN ARKITEKTONISKE IDÉ Fig. 1 KONCEPT - ÆSTETISK HELHED Det er målet at opnå en æstetisk helhed for GD området, hvor bygningerne bindes sammen i udtryk. Samhørigheden for GD området understreges idag af bygningerne ikoniske teglfacader med hvide bånd. For at binde bygningerne yderligere sammen kommer gavltrekanterne (gavle afsluttet i kip) på kedelbygningens nordfacade i spil. Fig. 1: De 3 gavle er, sammen med skorstenen, med til at give kedelbygningen en vertikal orientering. Fig. 2: Jetfarveriet, der genopbygges som ungdomsboliger med en nedre erhvervsdel, står i kontrast til det vertikale med sin aflange bygningskrop. Fig. 2 Fig. 3: For at binde de to bygninger sammen introduceres gavltrekanterne nu også på Jetfarveriets nordside. Kedelbygningens yderste gavl forlænges og hægter sig fast som en krog ind over Jetfarveriet, samtidig danner den basis for en trappeopgang i Jetfarveriet samt en øvre passage mellem de to bygninger (fra tagterrasse til tagterrasse.) Fig. 3
6 1.3. DEN ARKITEKTONISKE IDÉ KONCEPT (fortsat) Fig. 4 Fig. 4: Endnu en gavltrekant tilføjes, denne skaber rum for en central elevator- og trappe opgang. Fig. 5: Den lille værkstedsbygning omdannes til familieboliger. Bygningen omfavnes af Jetfarveriet og Kedelbygningen og bliver naturligt integreret i bygningshelheden. Fig. 6: Mindre huse med den genkendelige gavltrekant tilføjes nu som trappeopgange og disponible rum til tagterrasserne på både jetfarveri og værkstedsbygning. Fig. 5 Fig. 6
7 1.3. DEN ARKITEKTONISKE IDÉ Fig. 7 kuldebrosafbrydning DEN NORDLIGE FACADE - DET SAMLENDE UDTRYK OG DEN HISTORISKE REFERENCE Den nordlige facade fremstår nu som et samlende udtryk for alle bygninger og dermed hele GD området. Fig. 8 For at understrege Jetfarveriets horisontale udtryk introduceres svævende svalegange, der fremstår som to streger på facaden (fig. 7). (Dette opnås ved at anvende CRC (fiberarmeret højstyrkebeton) og et veludviklet konstruktionsprincip, som sikrer mod kuldebroer. (Fig. 8)) Historisk er den nordlige side på Jetfarveriet ikke en egentlig facade, men har som udgangspunkt fungeret som indervæg til flere tilsluttende bygninger (fig. 9). Både som en reference hertil, men også som en kontrast til de gavltrekanter, som står nord for denne bygning, udføres den nordlige facade i grå-hvid beton, hvor gavltrekanterne opføres i tegl (fig. 10). Fig. 10 Fig. 9
8 1.3. DEN ARKITEKTONISKE IDÉ ØSTLIG OG VESTLIG FACADE - ADGANGSFORHOLD TIL BYGNINGER Jetfarveriets længde betyder, at der er behov for 3 adgange - 2xtrapper og 1xtrappe og elevator, alle placeret inde i bygningen med udgang til svalegangene og direkte adgang til tagterrasse. Opgangene har adgang med brik/nøglekort og svalegangene har ikke tilgang ude fra, hvilket giver sikkerhed i bygningen. Som beskrevet indledningsvis, danner konceptet med at føje gavltrekanter nord for bygningen basis for hhv. en trappeopgang med passage til kedelbygningen og en kombineret elevator-trappeopgang. Den tredje trappeopgang munder ud i en af de små huse på tagterrassen. Facade mod øst Facade mod vest trappe elevator/trappe trappe øvre forbindelse mellem Kedelbygning og Jetfarveri
9 1.3. DEN ARKITEKTONISKE IDÉ Fig. 11 DEN SYDLIGE FACADE - DEN KARAKTERISTISKE GD FREMTONING I BYBILLEDET Den nordlige bygning, med ungdomsboliger og erhverv, danner ryg for og omfavner familieboligerne og kedelbygningen. Herved bindes bygningerne sammen (fig. 11). Samtidig opføres både syd-, øst- og vestfacade på ungdomsboligerne/erhverv med rød tegl og hvid opdeling som de oprindelige facader. Her er inddelingen nu afstemt med bygningens nye moduler og er afpasset med familieboligernes (tidligere maskinværksted) nye opbygning (fig. 12). trappe elevator trappe Fig. 12 Sydfacade ungdomsboliger (tidligere Jetfarveri) Hele GD set fra syd-øst
10 N 1.4. FUNKTION I ND R E TNI NG SPR I NC I PPE R UNG D O MSLE J L I G H E D E R FR A STR I N G E NT I ND U STR I TI L I NTI M E FÆ L L ES S KAB E R Alle opgange er som nævnt placeret inde i bygningen pga. sikkerhed, men også da der ikke er plads uden for bygningen pga. grundens begrænsninger mod nord og brandveje mod syd. Det er en fordel at placere trapper og elevator i bygningens sider, således at man ikke bryder rummene i stueetagen uhensigtsmæssigt med en placering midt i rummet. 1. sal med ungdomsboliger Jetfarveri Der bliver plads til 18 lejligheder på hver étage - altså 36 lejligheder ialt. Der er krav om maksimum 50 m2 inkl. fællesareal pr. bolig. Stueétagen indrettes til erhverv, hvor der er krav om min. 400 m2 pr. erhvervslejemål. Dette inkluderer indskudte dæk i erhvervsdelen, som er indrettet med dobbelthøje rum. Som i kedelbygningen indrettes gangarealerne med teknikskakte, der bryder korridorvirkningen. Der dannes lommer i forbindelse med lejlighedernes indgang og man opnår et mere intimt miljø. Som udgangspunkt deler 4 lejligheder en fælles gang samt mindre altan mod syd. Dette er med til at skabe intime fællesskaber i et større boligkompleks. Alle værelser har dagslys fra enten syd eller nord. Køkkenet er en del af en åben planløsning og får derved gavn af dagslyset, selvom det ligger inderst i lejligheden. Toilettet er forsynet med et vindue over døren for at sikre dagslys. principielt længdesnit Jetfarveri Gangarealer er forsynet med glas i begge ender og fremstår således lyse og venlige. Der arbejdes med et teknisk logisk byggesystem, repetitiv installation og modulopbygning. indretningsforslag
11 1.4. FUNKTION stor indgang gæstetoilet ophold/stue køkken arb. rum hobby el. lign. INDRETNINGSPRINCIPPER FAMILIEBOLIGER - INDUSTRIEL NEW YORKER STIL Der arbejdes fortsat med at beslutte hvilke type lejligheder familieboligerne skal være. I tråd med bygningernes oprindelse er udgangspunktet lejligheder med industriel stil - lig med det man typisk definerer som New Yorker stil. Der indrettes 6 lejligheder på ca. 110 m2. Udgangspunktet er en dobbelhøj stueetage med indskudt dæk og en standard 1. sal. Der vil være adgang til privat tagterrasse. (fig. 13) Facaden ind mod ungdomsboligerne, den nordlige, markeres med hvide indgangs partier, som har reference til gavltrekanten - her er trappeopgangenes afslutning på tagterrassen (fig. 14). badeværelse Vinduer følger som udgangspunkt Jetfarveriets nye udtryk. 2 værelser soveværelse udgang tagterrasse Fig. 13 Fig. 14
12 1.4. FUNKTION RUMLIGT UDTRYK - ERHVERSDEL OG FAMILIEBOLIGER Rumligt udtryk i eksisterende bygning, Maskinværksted Rumligt udtryk i eksisterende bygning, Jetfarveri For at viderebringe det flotte rumlige udtryk, man idag oplever i de eksisterende bygninger, introduceres søjle/bjælke system i beton som det bærende system i erhvervsdelen og familieboligerne. Der arbejdes endvidere med en dobbelthøj stueétage, hvor man laver indskudte dæk, som er med til at skabe en spændende rumooplevelse og samtidig refererer til det industrielle. Igen som reference til det industrielle føres ventilationen i erhvervsdelen synligt. I familieboliger og ungdomsboliger føres ventilationen i skakte og dæk. Det bærende system i ungdomsboligerne er skivesystem (betonvægge). Tidlige skitser kontorfaciliter i enkelthøjt rum Tidlige skitser med anden type funktion i dobbelthøjt rum Tværsnit af tidligere Jetfarveri
13 1.5. KONSTRUKTION KONSTRUKTION OG RUMHØJDER - Koter: Kedelbygningens 4. sals gulvkote skal møde tagterrasseniveau på de nye ungdomsboliger i Jetfarveriet. Gulvkoten i stueplan sættes til samme gulvkote som i kedelbygningens stueplan. Bygningshøjden med murkrone på ungdomsboligerne bliver 14 m. Bygningshøjden på familieboligerne bliver ca. 10,3 m. (Fig. 15) Konstruktion: Den generelle konstruktion ses af fig. 16, hvor der på overétagerne opbygges med betonvægge i lejlighedsskel og som bærende element og lette vægge inde i lejligheder. (Se også side 14). beton/slidlag isolering huldæk betonbjælker betonloft beton bagmur isolering tegl formur betonsøjler Fig. 16 Fig. 15
14 1.5. KONSTRUKTION KONSTRUKTIONSPRINCIP Generelt opføres bygningen efter kendte og gennemprøvede byggeprincipper. Der anvendes robuste og så vidt muligt miljøvenlige løsninger. Konstruktionen i tagetagen består af en brystning langs facaden, med underliggende elementdæk. 1. og 2. sal opføres i elementvægge og huldæk. Ligeledes udføres lejlighedsskel, facader i betonelementer. Stueetagen udføres som dobbelthøje rum, hvor det bærende system består af søjler og bjælker (mørkegrå), hvorpå etageadskillelsen, udført i elementdæk, hviler. Søjler og bjælker dimensioneres, således stueetagen har stor fleksibilitet mht. valgfri placering af indskudte dæk. Søjle- / bjælkesystemet sørger for, at lodret last bliver ført til facadevæggene og fundament. Vandrette laster føres via skivevirkning, gennem betonelementdækkene, til stabiliserende elementer i konstruktionen. Henholdsvis facadevægge, trappeskakte (grøn) og tværgående vægge (blå og røde), er alle udført i betonelementer. Skillevægge og etagedæk udføres, så der sikres tilfredsstillende lydforhold mellem de enkelte lejligheder og mod gangarealer. I de enkelte lejligheder udføres skillevæggene mellem værelserne og mod køkken som lette skillevægge med stålskelet og beklædt med gips.
15 1.6. TEKNIK INSTALLATIONSPRINCIP Bygningens tekniske installationer skjules eller indarbejdes som en del af bygningens udformning. Der placeres en række lodrette installationsskakte i forbindelse med gangarealerne i ungdomsboligerne. Skaktene fungerer som hovedføringsveje for de tekniske installationer til de enkelte etager og indgår som en afgrænsning af gang arealerne og er hermed til at skabe variation i gangforløbet. I erhvervsdelen er der synlig rørføring som en del af det industrielle udtryk. Ventilationsanlæggene placeres hhv. på 1. og 2. sal og et enkelt på tagterrassen, hvor det er placeret i en af de mindre huse.
16 1.7. BÆREDYGTIGHED INDUSTRI MED GRØNNE TANKER HÆNGENDE HAVER Gangbroen mellem Kedelbygningens og Jetfarveriets tagterrasser refererer til den måde man førte rør mellem bygningerne, da dampvæveriet var i brug (fig. 17). For at fremhæve dette udtryk er der behov for repetition. Således introduceres de hængende haver i passagen mellem kedelbygning/værkstedsbygning og Jetfarveri. Dette er et grønt tiltag, som er med til at skabe stemning og fremhæve forbindelsen bygningerne imellem. MINI PARK Foran familieboligerne etableres der små haver med fælles park foran. Det er tanken at der skal plantes træer, som forholder sig til skalaen af de store industribygninger. Parkeringsarealer (som placeres mod øst) laves med armeringssten, som tillader nedsivning af overfladevand samt grønne mellemrum. Alt i alt store flader, som tillader nedsivning af regnvand. Fig. 17 GENBRUG AF REGNVAND Der anvendes regnvand til skyl i toiletter. VENTILATION Ventilationsanlæg udføres med varmegenvinding. AFFALD Affaldsanlæg med kildesortering placeres under jorden. BLØD TRAFIK Gående og cyklister har fortrinsret på hele GD området. Hængende haver i passagen
17 1.8. HELHEDEN
18 1.8. HELHEDEN
19 2.1. BYGGESAGENS ORGANISATION 2.1.1. BYGHERRE OG TEKNISKE RÅDGIVERE BYGGERIETS ORGANISATION: Byggeriets organisation vil primært tage sig af den daglige styring af projektet, herunder varetages den tekniske formidling og bearbejdning af projektmateriale. Totalentreprenør vil indgå i projektgruppen efter ordretildeling. Det skal påregnes at holde projektgruppemøder hver 14. dag eller i øvrigt efter behov. BYGHERRE OG DRIFTSORGANISATION B45 Engdalen 2 8500 Grenaa Anders Lisvad / Bjarne Bøhl Pedersen Tlf.: 8758 1004 / 8758 1005 E-mail: al@b45.dk / bbp@b45.dk BYGHERRERÅDGIVER Kuben Management Skibbrogade 3 9000 Aalborg Henrik Steen Sørensen Tlf. 9877 8952 hss@kubenman.dk BYGHERRERÅDGIVER Arkikon ApS 8500 Grenaa Thomas Enevold Tlf. 8632 4478 E-mail: thomas@arkikon.dk BYGHERRE 2 (Erhvervsdel i Jetfarveri) AAT Ejendomme Toftevej 4, Aalsrode 8500 Grenaa Klaus Allermann Tlf. 8759 1105 E-mail: kla@aat.dk
12 11 20 2.2. BYGGESAGENS FORUDSÆTNING 2.2.1. MYNDIGHEDSMÆSSIGE FORHOLD BYPLAN OG LOKALPLANMÆSSIGE FORHOLD Byggeriet er omfattet af lokalplan nr. 171 fra Norddjurs Kommune. Lokalplanen giver mulighed for følgende byggeri i Område I: Bebyggelsesprocent: Følger Bygningshøjde: 14 m Projektet er udarbejdet i samarbejde med: Norddjurs Kommune: Byg- og miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard Plan og Byg, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro Dir. tlf. 8959 4046, E-mail: lds@norddjurs.dk Planlægger Gerda Enevoldsen Plan og Byg, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro Dir. tlf: 8959 4053, E-mail: ge@norddjurs.dk Byggesagsbehandler Jacob Frost Pedersen Plan og Byg, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro Dir. tlf: 8959 4065, E-mail: jafp@norddjurs.dk 2.2.2. EKSISTERENDE FORHOLD VEDR. GRUND OG EVENTUELLE BYGNINGER De eksisterende bygninger er opført i røde teglsten delvis med hvid indramning. Facadestenene er udført med krydsforbandt og der er generelt mange gennemførte arkitektoniske og bygningsmæssige detaljer, der får byggeriet til at fremstå solidt og tidstypisk. 2.2.3. FORSYNINGSMÆSSIGE FORHOLD VARME Grenaa Varmeværk a.m.b.a. Energivej 6, 8500 Grenaa Tlf.: 86 32 17 44 VAND Grenaa og Anholt Vandforsyning Teknologivej 2 Tlf.: 8758 2150 ELFORSYNING NRGI A.m.b.a Dusager 22, 8200 Århus N Tlf.: 8739 0404, E-mail: nrgi@nrgi.dk KLOAK Aqua Djurs Århusvej 22C, 8500 Grenaa Tlf.: 2469 4200, E-mail: info@aquadjurs.dk RENOVATION Reno Djurs I/S Nymandsvej 11, 8444 Balle Tlf.: 8759 7777, E-mail: renodjurs@renodjurs.dk
21 2.2. BYGGESAGENS FORUDSÆTNING 2.2.4. MILJØFORHOLD Der er foretaget poreluftsprøver af undergrunden for at vurdere luftkvaliteten ved dimensionering af terrændækket i forhold til opstigning af gasarter. Disse er endnu ikke modtaget, hvorfor planlægning af eventuelle tiltag afventer. 2.2.5. JORDBUNDSFORHOLD Der er udført undersøgelser af jordbudsforholdene på grunden i form af 6 prøveboringer. Øverst i alle boringer er der truffet fyld i varierende mægtigheder på mellem 0,75 og 3,25m. Der er overvejende tale om sand- og grusfyld med varierende indhold af muld. Fyldlagene underlejres i alle boringer af postglaciale marine aflejringer, øverst typisk i form at friktionsmateriale (marint sand), der afløses at blødbund (gytje og i mindre omfang gytjeholdigt ler). Lagene er truffet til 10,15m under terræn, og er potentielt stærk sætningsgivende. De kan derfor ikke regnes for bærende. Herunder og til boringernes bund træffes intakte funderingsfaste istidsaflejringer. Der træffes udelukkende aflejringer, der er stærkt prægede af kalkundergrunden. Ved borearbejdets afslutning er der truffet frit vandspejl i alle boringer. Vandspejlet er fundet liggende så højt som 1,15m under terræn. Der er tale om det primære grundvandsspejl. Niveauet vil kun variere svagt afhængigt af årstid og nedbør. Der udarbejdes en jordhåndteringsplan internt på grundstykket.
22 2.3. GENEREL BESKRIVELSE AF BYGGERIET 2.3.1. HOVEDDISPOSITION Bygningerne er genopførsler af Jetfarveri og Maskinværksted i det tidligere Grenaa Dampvæveri. Bygningerne forholder sig til det gamle udtryk, men er tilpasset den fremtidige brug. De bygges i hhv. 4 og 3 etagers højde (hvoraf stueplan udgør 2 etager) og sluttes begge af med en tagterrasse. Bygningerne peger ud mod bygaden Østerbrogade og er placeret i nærhed af indkøbs-faciliteter og skoler. 2.3.2. ADGANGSFORHOLD Man ankommer til hovedindgangen fra Østerbrogade som ligger syd for bygningerne - eller fra Øster Allé, hvor der er tilknyttet parkeringspladser øst for bygningerne. 2.3.3. FRIRAREALER Der er disponeret med et område syd for bygningen, hvor der anlægges park. Endvidere etableres der tagterrasser på begge bygninger, hvor der er adgang fra og til tagterrassen i de nyetablerede ungdomsboliger i kedelbygningen og tagterrassen på jetfarveriet. Der etableres yderligere mindre altaner i forbindelse med ungdomsboligernes gangarealer. Parkering Park Beliggenhedsplan 1:500
23 N 2.3. GENEREL BESKRIVELSE AF BYGGERIET Stueplan 1:400 2. 3. 4. FUNK TI O NE R Alle boliger forsynes med eget toilet, bad og køkken. STUEETAGEN (Jetfarveri) Indrettes i dobbelthøjde til erhvervsformål og har separat bygherre (AAT Ejendomme) 1. OG 2. SAL (Jetfarveri) indeholder 18 ungdomslejligheder pr. étage. 1. sal 1:400 ØVERST (3. SAL) Består af en tagterrasse. 2. sal 1:400 tagterrasse 1:400
24 2.3. GENEREL BESKRIVELSE AF BYGGERIET 2.3.5. BOLIGTYPER Der findes 1 type ungdomslejlighed. Den er indrettet til 1 beboer. Lejligheden består af 1 værelser, med en niche til seng eller arbejdsbord. Der foreslås opbevaringsskabe over sengen/bordet som fast indventar. Til boligen hører et køkken med skabsplads foroven og forneden. Toilet og bad er indrettet med en bruseniche på 900x900 mm.
25 2.4. BYGGETEKNIK 2.4.1. BYGNINGSBASIS FUNDERING - GEOTEKNISKE FORHOLD Der er udført undersøgelser af jordbudsforholdene på grunden i form af 6 prøveboringer. Øverst i alle boringer er der truffet fyld i varierende mægtigheder på mellem 0,75 og 3,25m. Der er overvejende tale om sand- og grusfyld med varierende indhold af muld. Fyldlagene underlejres i alle boringer af postglaciale marine aflejringer, øverst typisk i form at friktionsmateriale (marint sand), der afløses at blødbund (gytje og i mindre omfang gytjeholdigt ler). Lagene er truffet til 10,15m under terræn, og er potentielt stærk sætningsgivende. De kan derfor ikke regnes for bærende. Herunder og til boringernes bund træffes intakte funderingsfaste istidsaflejringer. Der træffes udelukkende aflejringer, der er stærkt prægede af kalkundergrunden. Ved borearbejdets afslutning er der truffet frit vandspejl i alle boringer. Vandspejlet er fundet liggende så højt som 1,15m under terræn. Der er tale om det primære grundvandsspejl. Niveauet vil kun variere svagt afhængigt af årstid og nedbør. FUNDERINGSMETODE På grund af de ovennævnte jordbundsforhold kan bygningen ikke funderes på traditionel vis, med stribe og punktfundamenter ført til frostfri dybde. De miljømæssige forhold på grunden gør desuden, at så lidt jordhåndtering som muligt vil være at foretrække. I forhold til ovennævnte udføres fundamenterne derfor, som et system af fundamentspæle og fundamentsbjælker under de bærende og stabiliserende facader, skillevægge og søjler. Terrændækket i stueetagen udføres som et selvbærende dæk, der spænder mellem fundamentsbjælkerne.
26 2.4. BYGGETEKNIK 2.4.2. PRIMÆRE BYGNINGSDELE BÆRENDE KONSTRUKTIONER Bygningens bærende konstruktion består på første og anden sal hhv. af facadeelementer samt langs- og tværgående vægelementer (blå og røde). Stueetagens bærende konstruktion består af et søjle- / bjælkesystem (mørkegrå) med tilhørende facadeelementer, trappeskakte (grønne) og tværgående elementvægge (røde). Søjle- / bjælkesystemet sørger ligeledes for at understøtte de gennemgående bærende vægge på første og anden etage (blå og røde). Lasten føres således forsvarligt til facadeelementer og fundament. Dækelementerne spænder primært i bygningens længderetning, med undtagelse ved teknikskakte i gangarealer og trappeskakt nær midten af byggeriet. Dækelementernes spænd varierer fra 2,8m til 5,6m, alt afhængig af hvor i byggeriet de indgår. Af hensyn til lydkrav for etageadskillelser mellem lejlighederne, udføres dækelementerne med en tykkelse på min. 220 mm. Fundamentet opbygges på rammede pæle, som rammes til bæredygtige jordlag. De bæredygtige jordlag ligger i variabel dybde. Rammedybden forventes, at varierer fra 8-10m i den vestlige del af byggeriet, og 14-16m i den østlige del. STABILISERENDE KONSTRUKTIONER Vandrette laster virkende på tværs af bygningen via etagedækket til trappeskakte (grønne) og tværgående elementvægge (røde). Trappeskakte og tværgående elementvægge fører dernæst lasten til fundamentet. Vandrette laster virkende på langs ad bygningen, føres via etagedækket til facaderne, som dernæst afleverer lasten til fundamentet. Dækplan ungdomsboliger
27 2.4. BYGGETEKNIK 2.4.3. KOMPLETTERING VINDUER OG DØRE Vinduer er placeret i fuld lejlighedshøjde og er disponeret for optimalt dagslysindtag. Alle oplukkelige udvendige døre og vinduer i forsynes med sikringsbeslag. Alle nye vinduer-og yderdøre udføres i.h.t DVC s specifikationer (eller lign. kontrolordning) og leveres overfladebehandlede fra fabrik. Glas leveres som lavenergiglas med u-værdi min. svarende til BR10. U-værdi kan justeres i.h.t varmetabsberegning. Krav til flugtveje overholdes. DÆK Der skal udføres fald mod afløb i vådrumsgulve i.h.t gældende lovgivning. Alle gulve skal udføres således at rengøring kan foregå uden at belægning og eventuelle fodlister tager skade, og derved udgør en risiko for det hygiejniske niveau. LOFTER Lofter skal kunne tåle afvaskning med almindelige rengøringsmidler 2.4.4. OVERFLADER Der må ikke anvendes materialer, som har en sundhedsskadelig virkning på indeklimaet. Der skal fortrinsvis anvendes naturmaterialer. TAG OG TAGTERRASSER Taget under tagterrassen opbygges af betondækelementer med fald mod midten af bygningen. Oven på dækelementerne lægges et lag trykfast isolering. Ovenpå placeres en plade, hvorpå der brændes to lag tagpap. Opbygningen skal kunne bære tagterrassens belægning, der består af opklodsede fliser. TAG - SKRÅ TAGFLADER De skrå tagflader opbygges som en let tagkonstruktion i gitterspær. Taget beklædes med tagpap. FACADER Facaderne består af en beton bagmur med hård isolering og rød teglfacade (nordgavl på Jetfarveri med betonfacade). De hvide bånd i facaden udføres som en pudset overflade. SKILLEVÆGGE Alle betonskillevægge spartles og males, så de fremstår med en jævn overflade. Synlige betonflader fremstår med formsiden udad og samlinger med affasning. De lette skillevægge spartles og males i lyse farver, således at de er med til at fordele lyset i rummet. LOFTER Lofter i lejligheder udføres som nedhængte lofter med en ensartet og jævn overflade i lyse farver, der er med til at fordele lyset i rummet. Loftsbeklædningen skal have gode lydabsorberende egenskaber, der kan bidrage til et godt akustisk indeklima. Lofterne i fælles- og gangarealer udføres ligeledes som nedhængte lofter med de samme lydabsorberende egenskaber. Lofterne udføres med mulighed for adgang til de tekniske installationer, der befinder sig over det nedhængte loft. GULV Gulvene udføres i rengøringsvenlige og slidstærke materialer.
28 2.4.5. VVS-ANLÆG VVS-ANLÆG Alle Installationer udføres i overensstemmelse med gældende bygningsreglement, normer og forsyningsselskabers gældende tekniske bestemmelser, samt Normkrav til kvalitet og indretning. Der benyttes udelukkende afprøvede systemudformninger og vælges anerkendte leverandører af materialer og komponenter. Ved valg af materialer og systemudformning tages der hensyn til den betydelige belastning, der kan forekomme i ungdomsboliger. 2.4. BYGGETEKNIK VARME Bygningerne opvarmes ved hjælp af fjernvarme. Hovedforsyningen føres ind i bygningens stueetage til flere fordelere. Bygningens interne varmefordelingssystem opbygges som Flat Station system. Det vil sige, at der fra fordeleren føres tre rør op i hver installationsskat. Ét rør til varmt fremløbsvand, èt til koldt returvand og ét cirkulationsrør. For hver etage fordeles de tre rør til de enkelte lejligheder. Ved hver lejlighed placeres en DHW-enhed med indbygget varmeveksler, der sørger for varmt brugsvand og varmt vand til opvarmning af den enkelte lejlighed, dette system placeres ligeledes i de to teknikrum i erhversdelen, således dette også opbygges som Flat Station system. Systemet muliggør præcis varmeafregning for hver enkelt enhed, samtidig med at varmeforbruget pr. m2 kan reduceres med op til 15-30 % i forhold til et almindeligt varmefordelingssystem. Det interne varmefordelingssystem hvor hver enkelt enhed føres i etagedækket. Til familieboligerne føres der hovedforsyning ind til hver enkelt lejlighed, hvor der placeres hovedmålere samt varmevekslere til opvarmning af varmt brugsvand og varmt vand til opvarmning. BRUGSVAND Flat station systemet gør, at der kun skal føres koldt brugsvand ind til de enkelte enheder, hvorefter DHW-enheden sørger for opvarmningen af det varme brugsvand. Det kolde brugsvand føres ud til de enkelte enheder efter samme princip som for fjernvarme. SPILDEVAND / AFLØBSINSTALLATIONER Afløb fra toiletter og køkken føres i samme faldstammer. Faldstammernes placeres i forbindelse med toiletkernerne og er gennemgående i hele bygningens højde. Udluftning af faldstammer placeres skjult på tagterrasse. Fra toiletkernerne i stueetagen føres spildevand føres spildevand fra faldstammerne i jordledninger til det kommunale kloaksystem. REGNVAND Afvanding af tagterrasse sker ved hjælp af tagbrønde placeret på tagfladen. Dækket der bærer tagterrassen flisebelægning udføres med fald mod tagbrøndende. Flisebelægningen opklodses så den danner en vandret flade. Tagafvandingssystemet etableres som et vakuumsystem, der medfører mindre rørdimensioner og mindre fald hvorved der skal bruges mindre plads til monteringen. Fra tagbrøndende føres regnvandet til en opsamlingstank placeret i teknikrummene. Regnvandet genanvendes som skyldevand i bygningens toiletter. Opsamlingstanken udføres med et overløbsrør, der føres fra tanklen via installationsskaktene og videre ned til stueetagen, hvor fra det via jordledninger føres til et forsinkelsesbassin ved siden af bygningen. Herfra føres regnvandet til det offentlige kloaksystem. Afvandingssystemet opbygges på samme måde i familieboligerne, med vakuumsystem og genanvendelse af regnvandet til skyldevand i toiletter.
29 2.4. BYGGETEKNIK 2.4.6. EL- OG MEKANISKE ANLÆG Hovedkablet føres ind i stueetagen til en hovedtavle med aflæsningsmåler for fællesstrøm. Fra hovedtavlen føres kabler videre til installationsskaktene og op til de enkelte etager. For hver etage fordeles strømmen til de enkelte lejligheder. Hver lejlighed har sin egen aflæsningsmåler, ligeledes placeres der aflæsningsmålere til erhversdelen. Til familieboligerne føres der et hovedkabel ind til hver enkelt lejlighed - til en hovedtavle med aflæsningsmåler.
30 2.4. BYGGETEKNIK 2.4.7. VENTILATION Bygningerne ventileres ved hjælp af mekanisk ventilation med varmegenvinding i form af krydsvekslere. Der placeres i alt fire ventilationsanlæg, to i teknikrum på 1.sal til at forsyne de to erhvervslokaler i stuetagen. Der placeres ligeledes et anlæg i teknikrum på 2.sal til forsyning af venstre del af ungdomsboligerne. Det sidste anlæg placeres på taget i et ventilationshus til forsyning af højre del af ungdomsboligerne. Ventilationsanlæggene varetager, udover rumventilation, også ventilering af baderum, køkkener og fællesarealer. Ventilationskanalerne føres til hver enkelt etage og fordeles til de enkelte lejligheder. Kanalføring rundt i de enkelte lejligheder foregår over den nedhængte loftkonstruktion. Kanalføringen i erhvervsdelen føres synligt som spiralfalsede rør udført i galvaniserede plader. 2.4.8. INVENTAR OG UDSTYR Centralt placeres postkasser tilhørende hver enkelt lejlighed. Postkasserne monteres jf. reglerne i Den Nye Postlov (BEK nr. 1313 af 14/12/2004, Bilag 1). Hver lejlighed forsynes med fast inventar i form af et køkkenmodul, der er tilpasset rummets udformning. Værelserne forsynes ligeledes med fast inventar i form et skab tilpasset lejlighedens udformning. Køkkener og fælles vaskerum forsynes med A-mærkede hårde hvidevarer, samt vandbesparende armaturer. Vaskerum deles med kedelbygningens ungdomsboliger. Baderum og toiletter forsynes med vandbesparende sanitetsudstyr og armaturer.