5 K O P I M A P P E Natur/teknik til5.klasse Carl JørgenVeje Dorthe Lindgård Christensen
Forord Indholdsfortegnelse Denne mappe indeholder ark til fri kopiering. De supplerer Elevbogen og Arbejdsbogen i Natek 5 og er ikke beregnet på at kunne anvendes uafhængigt af disse bøger. Brugen af arkene er nærmere beskrevet i den tilhørende Lærerens bog, hvor der også er omtale af det apparatur mv., der tænkes anvendt. Det danske landskab København, juni 2009 Dorthe Lindgård Christensen og Carl Jørgen Veje Se bare Titel: Natek 5, Kopimappe Samhørende titler: Natek 5, Elevbog Natek 5, Arbejdsbog Natek 5, Lærerens bog Vejr, her og der Forfattere: Dorthe Lindgård Christensen og Carl Jørgen Veje Forlagsredaktion: Bent Lindhart og Kim Boje Thomsen Grafisk tilrettelægning: Mette Bødker Omslag: Trine Rossle Illustrationer: Jesper Frederiksen Forsidefoto: Biofoto Tryk: Schultz Grafisk Sol, måne og stjerner Alinea, København - Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. 1. udgave, 11. oplag 2009 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Dette materiale indeholder desuden kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse, at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkelte købers eget forbrug. Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøre dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution. Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske med skriftlig tilladelse fra forlaget. ISBN: 978-87-7417-479-0 Tidligere udgivet på forlag Malling Beck på samme ISBN. Er vi dus med dyrene? Lav selv elektronik Projekter
Indholdsfortegnelse Det danske landskab skabt af isen Strømmendevand...1.1 Lerkrukker, fingermetoden...1.2 Lerkrukker, pølsemetoden...1.3 Kanflisenholde?...1.4 Mønstreimure...1.5 Er jorden grov eller finkornet?... 1.6 Vandogjord... 1.7 Se bare Sepåpupiller... 2.1 Se på sugerør i vand...2.2 Tospejle...2.3 Skærmmedspalte...2.4 Lysstriber 1...2.5 Lysstriber 2...2.6 Skyggestriber....2.7 Bygetperiskop...2.8 Hulkamera...2.9 Etgitter-apparat...2.10 Lav en regnbue...2.11 I mørke er alle katte grå....2.12 Læsfarvetskrift...2.13 Farvmedmadfarver...2.14 Farvedebriller...2.15 Billede med lyse og mørke felter....2.16 Vejr, her og der Hvordan er vejret?...3.1 Vejrmålinger...3.2 Bygenvejrstation...3.3 Lavenregnmåler...3.4 Tældelysetimer...3.5 Lavetluft-termometer...3.6 Lav en fugtighedsmåler...3.7 Enflaskehave 1...3.8 Enflaskehave 2...3.9 Stikordsblad dyr...3.10 Stikordsblad planter...3.11 Sol, måne og stjerner Lange og korte skygger...4.1 Delenetiletstjerneur...4.2 Stjernebilleder 1...4.3 Stjernebilleder 2...4.4 Den nordlige stjernehimmel 1...4.5 Den nordlige stjernehimmel 2...4.6 Enstjernedåse...4.7 En kasse til stjernebilleder....4.8 3
Stjernerneflyttersig...4.9 LilleC...4.10 PlanetertilSolsystemet...4.11 Etsolur...4.12 Er vi dus med dyrene? Hønen og ægget....5.1 Hvor kommer ægget fra 1....5.2 Hvor kommer ægget fra 2....5.3 Lav selv elektronik Loddediplom...6.1 Apparatmedtotransistorer...6.2 Totransistor-apparater...6.3 Temperaturføler...6.4 Lysmodstandirør...6.5 Projekter Voresby 1...7.1 Voresby 2...7.2 4
Strømmende vand kopiark 1.1 Materialer: en strømbakke kraftig plastfolie et stykke haveslange med kobling et stykke lægte 2-3 brede rør af plexiglas et bræt en skruetvinge 1 m haveslange en spand sand forklæder evt. klude Lav en opstilling som den på tegningen. Brug brættet til at glatte sandet med. Hvordan kommer der til at se ud, når vandet har løbet lidt? Hvordan ser der ud foroven i bakken? Forneden? Hvordan ser mønstrene i sandet ud? Læg mærke til, hvordan vandet flytter på sandkornene: Hvor kommer der til at ligge fine korn? Grove korn? Kan I forklare det? Lav forsøget flere gange. Sker der det samme hver gang? Prøv også at lave en dæmning af sand. Hvad sker der med den, når vandet løber? Stik plexiglas-rørene ned i sandet forskellige steder. Hvad sker der nede i bunden af dem? 5
Lerkrukker, fingermetoden kopiark 1.2 Materialer: ler forskellige ler-redskaber evt. en spiseske lidt vand i et glas en plade eller et bræt, hvor krukken kan stå og tørre forklæde Start med at ælte leret godt igennem. Form det dernæst til en cylinder, somerca.5cmhøjog5cmtyk. Tryk forsigtigt begge tommelfingrene ned midt i cylinderen. Klem langsomt krukken i facon. Sørg for, at væggene får samme tykkelse over det hele. Skær kanten pænt af foroven. Stil krukken til tørring, indtil leret er hårdt som læder. Brug bagsiden af en spiseske til at gøre krukkens sider helt glatte med. Det kalder man at glitte leret. 6
Lerkrukker, pølsemetoden kopiark 1.3 Materialer: ler forskellige ler-redskaber evt. en spiseske lidt vand i et glas en plade eller et bræt, hvor krukken kan stå og tørre forklæde Ælt leret godt igennem og lav dernæst en flad plade. Det skal være bunden af krukken. Rul en 2 cm tyk pølse af ler. Den skal kunne nå én gang rundt på bundpladen. Bank pølsen lidt flad, rids den på den ene side, og tryk den fast på bunden. Til sidst kan man glatte hele overfladen af krukken med et lerredskab. Man kan også lave mønster i den eller glitte den, når den har tørret lidt. Til sidst kan krukkerne brændes og glaseres. Forsæt med at sætte lerpølser fast oven på hinanden. Husk at ridse dem. Glat rillerne mellem dem ud med fingrene både indvendig og udvendig. 7
Kan flisen holde? kopiark 1.4 Materialer: mælkekartoner eller petriskåle af plast en saks forklæder en gammel spiseske Til klassen: en gammel spand en skelske eller stor grydeske et målekrus en pose cement sand, grus og havejord vand aviser Prøv at lave fliser af forskellige cementblandinger. I kan starte med opskriften i Arbejdsbogen, men erstatte sandet med grus eller havejord. I kan også prøve at komme søm, ståltråd, hønsenet eller pinde i blandingen. Afprøv flisernes styrke ude i skolegården. Lad dem falde fra samme højde. Hvilken blanding tåler flest fald? Hvilken er den svageste? Udfyld skemaet og sammenlign jeres resultater: Indhold Antal fald Blanding 1 Blanding 2 Blanding 3 Blanding 4 Det stærkeste er: 8
Mønstre i mure kopiark 1.5 Materialer: røde og gule farver Når en murer bygger en murstensmur op, gør han det på en ganske bestemt måde. Han kan lægge stenene med enten den lange eller den korte side udad. Hvis den lange side vender ud, kaldes stenen en løber. Vender den korte side ud, kaldes den en binder. løber binder Ved at lægge stenene på forskellige måder, kan man lave forskellige mønstre i muren. Sådan et mønster kaldes et forbandt. Ietløberforbandt er der ingen bindere. Hvis man skiftevis lægger en række med løbere og én med bindere, kaldes det et krydsforbandt. Ietmunkeforbandt er der skiftevis to løbere og en binder i alle rækker. Skriv mønstrenes navne på de rigtige linjer. Farv derefter alle løberne gule og alle binderne røde. 9
Er jorden grov eller finkornet? kopiark 1.6 Materialer: tre sigter til jord med forskellige hulstørrelser en tom vinflaske paptallerkener en vægt evt. et jordbor aviser eller et stort ark papir I klassen kan I i fællesskab undersøge, om jorden er finkornet eller grovkornet nogle forskellige steder. Hvert hold tager en eller to jordprøver. Tag 150-200 g jord hvert sted og læg prøverne til tørre på hver sin tallerken. Sørg for, at jord fra forskellige prøver ikke bliver blandet sammen. Sæt sedler på om, hvor de blev taget. Efter nogle dage er jorden tør, og så skal I knuse klumperne i den. Læg prøven på et stort stykke papir, før I begynder at knuse klumperne. Så er det let at samle jorden sammen igen til sidst. Brug flasken, som man bruger en kagerulle. Alt skal knuses godt. Vej til sidst af, så der er 100 g jord på hver tallerken. Smid resten væk. Hold sigten med de fineste masker hen over en ren tallerken. Kom prøven i og brug sigten. Hvor meget går igennem? Hold sigten med de lidt grovere masker hen over en ny tallerken. Hæld jorden fra den første sigte ned i den nye. Gør det samme med den sidste sigte. Hæld dét, der så bliver tilbage, ud på tallerken nr. 4. Sammenlign jorden på de fire tallerkener: Vejden.Sepådenilup.Følpåden. Sammenlign til sidst med de andre holds prøver. Så meget vejede jorden på de fire tallerkener: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 g g g g 10
Vand og jord kopiark 1.7 Materialer: to foliebakker tør lerjord tør sandjord en kande med vand en vægt en spand et ur Hvilken slags jord holder bedst på vand? Sammenlign lerjord og sandjord. Tag 100 g tør sandjord og 100 g tør lerjord, hvor klumperne er knust. Kom jordprøverne i hver sin foliebakke. Glat overfladen af jorden, så den er vandret. Jorden kan være tørret ved at stå nogle dage, f.eks. i nærheden af en radiator. Vej bakkerne med jord. Skriv resultaterne i skemaerne. Hæld forsigtigt vand op til kanten i begge bakker. Lad det stå i tre minutter. Hæld så overskudsvandet væk, uden at noget af jorden følger med ud. Hvordan ser de to jordoverflader nu ud? Vej bakkerne igen, og skriv de nye resultater i skemaerne. Sandjord: Bakke med jord Bakke med jord + vand Vandet alene vejer Lerjord: Bakke med jord Bakke med jord + vand Vandet alene vejer g g g g g g Regn ud, hvor meget vand de to slags jord hver har optaget. Skriv også dét. Laddetobakkermedjordstå3-4dage. Hvordan ser de to overflader nu ud? Tag lidt af hver slags jord mellem fingrene, og gnid dem mod hinanden. Hvordan føles det? Tal sammen om, hvad forskellene på de to typer jord kan betyde for en landmand eller en gartner. 11
Se på pupiller kopiark 2.1 Materialer: en lommelygte evt. et lommespejl A Prøv at se på jeres pupiller i svagt og i normalt lys. I kan enten se på hinandens øjne to og to eller bruge et spejl. I kan sidde i et halvmørkt lokale og holde en lygte nede ved brystet. Så kan I forsigtigt lyse op i øjet. I kan også bare gå fra et halvmørkt til et lyst lokale. Eller tænde lyset. Tegn pupillen ind på øjet på tegningen. - i lys og i mørke: Hvor store kan pupillerne blive? Øjet i mørke. Øjet i lys. B Prøv at holde hånden for det ene øje, mens I sidder i et lyst lokale. Hvad sker der så med pupillen i det andet øje? 12
Se på sugerør i vand kopiark 2.2 Materialer: et drikkeglas med næsten lodrette sider et sugerør vand A Fyld glasset næsten helt med vand. Om lidt skal du sætte sugerøret ned i vandet. Men tegn først på tegningen: Hvordan tror du, det kommer til at se ud, hvis du ser på glasset fra siden. Sugerøret skal sættes lodret ned i vandet tre forskellige steder: 1) lige midt i glasset 2) et stykke ude til siden 3) helt ude til siden Forudsigelse: 1 2 3 C Prøv derefter at stikke sugerøret lodret ned i vandet helt fremme mod dig selv. Flyt det så bagud i glasset, altså væk fra dig selv. Tegn ind på tegningen: Hvordan tror du, det ser ud, når sugerøret er nede i vandet i 2) og 3)? B Prøv så. Tegn, hvad du ser. Resultat: Prøv at flytte sugerøret længere væk fra dig i glasset. Hvad ser du? 1 2 3 Sæt dine fingre om bag glasset. Kig på dem gennem glasset. Hvad ser du? Tegn, hvordan det så ud, da sugerøret kom ned i vandet. 13
To spejle kopiark 2.3 Materialer: to lommespejle farver kvadreret papir evt. et fyrfadslys evt. en vinkelmåler A Stil de to spejle på højkant på papiret. Hold på dem, så de danner en vinkel på 90 grader. Tegn en farvet plet midt mellem dem. Kig ind i spejlene. Hvor mange pletter ser du? Du kan også tegne en tallerken med kniv og gaffel. Hvor mange sidder til bords? Eller måske kan du sætte et tændt fyrfadslys mellem spejlene og se, hvor mange flammer, der kommer. B Drej nu spejlene, så de er tættere på hinanden eller længere fra hinanden. Prøv f.eks. 45 grader. Forudsig først, hvor mange pletter, du så kan se. Prøv derefter. Stil spejlene vinkelret på hinanden. C Tegn nogle flere farvede pletter mellem spejlene. Prøv at ændre vinkelen, så der kommer et kønt billede. D (ekstra) Materialer: to lange spejle, f.eks. 4 gange 15 cm et stykke karton på 3 gange 15 cm tape Tegningen viser noget, man kalder et åbent kalejdoskop. Byg ét ved hjælp af spejlene, kartonstykket og noget tape. Sæt kalejdoskopet helt hen til øjet. Kig gennem kalejdoskopet på ting omkring dig. 14
Skærm med spalte kopiark 2.4 Materialer: en saks en lommelygte evt. karton Klip figuren nederst på siden ud, eller lav én af karton. Det er endnu bedre. Bøj den, som tegningen viser. Så har I en skærm med en smal spalte i. Stil skærmen på et stykke papir på bordet. Prøv at lyse på den med en lommelygte, som næste tegning viser. Noget af lyset skal gå gennem spalten, så I kan se en smal stribe af lys på papiret. Lommelygten skal ikke være for tæt på spalten. Prøv med 20-30 cm. Nu kan I bruge skærm og lygte til kopiark 2.5 og 2.6. Figur til at klippe ud: 15
Lysstriber 1 kopiark 2.5 Materialer: en skærm med spalte fra kopiark 2.4 to lommespejle en lommelygte A Læg kopiarket på bordet. Stil skærmen med spalten ved A. Hold lygten 20-30 cm fra skærmen. Lys gennem spalten. Stil et spejl lodret på papiret, så lyset følger pilene på den punkterede vej. Kig ind i spejlet for at se billedet af strålen. Tegn en linje med blyant langs bagsiden af spejlet. Så kan man bagefter se, hvordan I stillede det. A B Stil nu skærmen ved B, og prøv det samme igen. Kig også igen i spejlet. Husk at tegne langs bagsiden af det. B C Stil til sidst skærmen ved C, og brug to spejle. Tegn bag dem begge. Kig ind i det sidste spejl for at se billedet af strålen. C 16
Lysstriber 2 kopiark 2.6 Materialer: to lommespejle en skærm med spalte fra kopiark 2.4 en lineal en lommelygte A Læg kopiarket på bordet. Stil spejlet ved spejl 1. Lys gennem spalten. Strålen skal gå i den retning, pilen viser. Spejl 1 Brug en blyant og sæt et par mærker, som viser, hvordan strålen fortsætter. Til sidst kan I tage spejlet væk. Så kan I bruge linealen og tegne en streg, som viser lysstrålens vej. B Gør nu det samme ved spejl 2 og spejl 3. Spejl 2 Spejl 3 C Gør til sidst det samme ved spejl 4 og spejl 5. Spejl 5 Spejl 4 17
Skyggestriber kopiark 2.7 Materialer: to lommespejle en tandstikker eller tændstik en lommelygte A Læg kopiarket på bordet. Stil tandstikkeren lodret på pletten ved A. Lys, så der kommer en smal skygge af tandstikkeren. Brug et spejl, så skyggen følger stregen med pilene. Kig ind i spejlet for at se billedet af skyggen. Tegn en streg langs bagsiden af spejlet. A B Prøv nu det samme ved B. B C Prøv til sidst det samme ved C. C 18
Byg et periskop kopiark 2.8 Materialer: to tomme mælkekartoner to lommespejle en hobbykniv eller en saks en vinkelmåler Skær toppen af mælkekartonerne. Skær et hul nederst i siden på dem. Skær også to slidser til spejlene. Slidserne skal være på skrå i 45 grader, som tegningen viser. Pas på, at slidserne ikke bliver for brede. De skal klemme lidt om spejlene. Ellers falder spejlene for let ud. Sæt de to mælkekartoner oven på hinanden. Kig ind på det nederste spejl. Hvadkanduse? Hvordan ser det ud, hvis du stadigvæk holder mælkekartonerne lodret, men drejer den øverste en kvart eller en halv omgang i forhold til den nederste? Kig gennem periskopet på forskellige måder. 19
Hulkamera kopiark 2.9 Materialer: to stykker sort karton, ca. 35 gange 50 cm tape et stykke alufolie, ca. 15 gange 15 cm et stykke madpapir en nål evt. et håndklæde eller en trøje Man kan godt få et skarpt billede uden en linse. Bare man har et lille hul, lysstrålerne kan gå igennem. Billedet bliver bare ikke særlig lyst. Byg et hulkamera. Det består af to rør, der er lavet af sort karton. Det ene rør skal passe ind i det andet. Hulkamera Enden af det største rør skal være lukket med et stykke alufolie. I midten af foliet skal prikkes et lille hul. Enden af det mindste rør skal være lukket med et stykke madpapir. Hold hulkameraet mod øjet og se hen mod et vindue eller en lampe. Kan du se noget på madpapiret? Øjet skal have tid til at vænne sig til mørket, så der er brug for lidt tålmodighed. Måske skal du også skærme af mod lys, som rammer øjet uden om hulkameraet. Det kalder man falsk lys. Måske skal du tage en trøje eller et håndklæde over hovedet, så du undgår falsk lys. 20
Et gitter-apparat kopiark 2.10 Materialer: et paprør sort tape en saks et optisk gitter i ramme Klip to stykker sort tape af. De skal være 4-5cmlængere, end røret er bredt. Hvis I ikke har sort tape, kan I måske prøve med stykker af en kraftig, sort affaldssæk. Sæt dem over den ene ende af røret, så det bliver lukket, undtagen i en smal spalte i midten. Tegningen viser, hvordan det skal se ud. Sæt nu gitteret lige foran den anden ende af røret, og sæt øjet helt tæt hen til. Spalten skal være lodret. Kig gennem røret hen mod en lampe eller ud ad vinduet. I må ikke se mod Solen selv. Det kan ødelægge synet. Prøv at dreje gitteret, til du kan se en bred streg af farver i røret. Brug apparatet til at se på forskellige ting: Et lysstofrør. En elektrisk pære. Himlen udenfor. En farvet lampe eller en lille el-pære med farvet folie omkring. En solstribe eller en sol-refleks i et blankt stålrør. Prøv, om I kan tegne noget af det, I ser. 21
Lav en regnbue kopiark 2.11 Materialer: en vandforstøver eller en haveslange, som er sat til en vandhane Se på en regnbue, I selv laver! Det skal være klart solskin, og I skal stå med ryggen til Solen. En af jer skal lave fine vanddråber et par meter foran jeres øjne. Prøv med lidt forskellige afstande. 22
I mørke er alle katte grå kopiark 2.12 Materialer: et stearinlys i stage tændstikker en brochure med farveprøver fra farvehandleren eller en bog med farvede billeder I denne opgave er det nok bedst at arbejde i grupper på 3-4 personer. Find et lokale, som kan mørkelægges helt fuldstændigt. Stil stearinlyset på et bord, og tænd det. Gå så langt væk fra lyset som muligt. Så langt, at I ikke kan skelne farver i farve-brochuren. Gå langsomt nærmere. Hvornår kan I se tydelig forskel på farverne? Hvorfor siger ordsproget mon: I mørke er alle katte grå? I kan også sætte jer rigtig langt fra lyset og prøve at farve en tegning med blå himmel, grønt græs, rød postkasse osv. Eller I kan farvelægge de 6 felter her med spektrets farver i rigtig rækkefølge: Rød, orange, gul, grøn, blå og violet. 23
Læs farvet skrift kopiark 2.13 Materialer: oliekridt eller tusser i forskellige farver hvidt papir rød, grøn og blå gennemsigtig plastfolie A Skriv et ord eller to med rødt på hvidt papir. Se på det gennem rødt plastfolie. Skriv dernæst et ord med grønt. Se også på dét gennem det røde plast. Hvad er forskellen? B Skriv noget med rødt på hvidt papir. Skriv noget helt andet hen over det med grønt. Prøv at læse det ved at kigge gennem plastfolier i forskellige farver. Hvilken farve er bedst? Hvorfor mon? (ekstra) C Lav to ens, farvede tegninger. Brug klare farver. Dæk den ene med et stykke rødt plastfolie og den anden med et stykke blåt. Måske skal I bruge to eller tre lag folie for at dække godt. Vis tegningerne for andre i klassen. Kan de regne ud, hvordan farverne på tegningen ser ud, hvis plastfoliet fjernes? Hvordan er farverne i virkeligheden bag folierne? 24
Farv med madfarver kopiark 2.14 A Materialer: to gryder, ca. 2 liter to kogeplader to kogeposer med ris frugtfarve kartofler eller kartoffelmos-pulver Kog to portioner ris. Kom lidt frugtfarve i den ene portion kogevand. I kan også prøve at farve kartoffelmos med forskellige farver. Tag bind for øjnene og smag på maden. Kan I smage forskel på farvet og ufarvet ris? B Materialer: en gryde, ca. 2 liter en kogeplade nogle ufarvede pølser en portion flydende pølsefarve en pølsetang el. lign. Hæld en liter vand i gryden. Tilsæt pølsefarven. Varm vandet op, til det koger. Sluk så for det, og tag gryden af. Læg pølserne i, og lad dem blive i det varmevandi5-10minutter.menpaspå: Hvis vandet koger, mens pølserne er i, revner de. Tag pølserne op og skyl den overflødige farve af. Så er pølserne færdige. Smag på dem. 25
Farvede briller kopiark 2.15 Materialer: et stykke A4-papir 4 køkkenelastikker en saks en hæftemaskine farvet plastfolie evt. en lineal Del papiret i to. Du skal kun bruge det ene stykke. Fold papirstykket, så den ene halvdel er lidt bredere end den anden. Find afstanden mellem dine øjne, og klip ud til øjne og næse. Sæt elastikker på med hæfteklammer, og sæt også en hæfteklamme over udklippet til næsen. Sæt plaststykkerne i brillerne som brilleglas. Måske skal du have to eller tre lag, for at farven bliver kraftig nok. 26
kopiark 2.16 Billede med lyse og mørke felter Prøv at lave et billede, som kun består af lyse og mørke felter, f. eks. et ansigt helt tæt på. På den måde kan du efterligne det billede, et flueøje ser. 27
Hvordan er vejret? kopiark 3.1 Nogle vejr-symboler: Skyfrit Ingen skyer på himlen Letskyet Under halvdelen af himlen er dækket af skyer Skyet Over halvdelen af himlen er dækket af skyer Overskyet Himlen er helt dækket af skyer byger regn sne tåge torden Skriv og tegn om vejret hver dag i nogle dage: Dato Kl. Sol/skyer Nedbør Vind Temperatur C C C C C 28
Vejrmålinger kopiark 3.2 Vejret i dag: Sol og skyer Udfyld cirklen: skyfrit 1 skyet 4 1 skyet 2 3 skyet 4 overskyet Vind Nord-vest Nord Nord-øst Vindmåleren viste: Vindretning: Vest Øst Syd-vest Syd Syd-øst Døgnets temperaturer Højeste temperatur C. Laveste sidste nat: C. Temperaturen nu kl. er C. Lufttryk faldende Barometeret viser hpa. Det er: uændret stigende Nedbør regn Siden i går er der kommet: mm. Det er kommet som: sne hagl Andet om vejret: 29
Byg en vejrstation kopiark 3.3 Materialer: stykker af krydsfiner eller træ lister evt. trælim hvid maling en pensel en hammer en sav et svingbor en skruetrækker en syl en vinkelmåler en lineal søm skruer hængsler evt. håndtag, låsebeslag og lås Lav en vejrstation, hvor I kan have jeres måleinstrumenter. tag 1 stk 50 35cm bagstykke 1 stk 40 30 cm låge 1 stk 40 35 cm bund 1 stk 40 25 cm sider 2 stk 25 35 cm hhv.30cm bageste lister 2 stk 31 2,5 2,5 cm forreste lister 2 stk 35 2,5 2,5 cm Sav sider, bund og tag til. Bor dernæst huller i de fire stykker, der skal være sider og låge. Skær hjørnelisterne til. Sæt håndtag og evt. låsebeslag på lågen. Saml kassen, og sæt lågen på med hængsler. Til sidst males kassen hvid. I kan også selv opfinde en vejrstation! Den skal være hvid, og der skal være gennemtræk for luften. Hjørnelisterne skal helst skæres lidt skråt af. 30
Lav en regnmåler kopiark 3.4 Materialer: et smalt glas, f.eks. olivenglas eller måleglas en bred tragt en trælineal evt. farvet karton papir Lav en regnmåler af glasset og tragten. Brug trælinealen eller en kartonstrimmel til at måle vandstanden med. Find et sted at stille jeres regnmåler. Afprøv den i en periode. Får I samme resultater som de andre hold i klassen? Kan I forklare resultaterne? I kan også prøve at finde på en regnmåler selv: Kan toppen af en dunk eller en eddikeflaske bruges som tragt? Er det bedre at bruge et bredt end et smalt glas? Prøv jer frem! Regnmåleren må ikke stå for lang tid, før man aflæser den. Ellers kan noget af vandet nå at fordampe igen. OPFINDER-ARK 31
Tæl de lyse timer kopiark 3.5 Materialer: en krydsfinerplade på 15 x 20 x 1,2 cm tre stykker træ på 2x3cmogmed længde hhv. 35 cm, 17 cm og 4 cm en aluminiumplade 10 x 30 x 0,05 cm et svingbor en hammer en skruetrækker evt. en sav 4 skruer eller søm på 2 cm en skrue med vingemøtrik på 5 cm en lille stift (et vinkelsøm) et stykke kobbertråd eller ståltråd papirclips rødt papir en rund kolbe på 1/2 liter lidt modellervoks vand Saml soltimetælleren efter tegningen. Aluminiumpladen krummes, så den får en radius på ca. 7,5 cm. Lav en skabelon af pap til hjælp. 7,5 cm Sæt metaltråd om kolben, og hæng den op i stativet. Hæng aluminiumpladen op på en lille stift. Stiften skal slås i lige ud for kolbens tykkeste sted. Sæt et stykke mørkerødt papir fast på aluminiumpladen med papirclips. Fyld vand i kolben, og hæng den på plads. Sæt lidt modellervoks bag ved pladen, så den peger lige mod Solen. Afprøv den færdige soltimetæller. Stil den på et vandret sted. Kan I forklare, hvordan den virker? 32
Lav et luft-termometer kopiark 3.6 Materialer: en kolbe på 1/2 liter 2-3 meter gennemsigtig plastslange med indvendig diameter 5 mm lidtfarvetvand en skål med varmt vand en prop en slangesamler Man kan varme kolben med hænderne. Stik slangen lidt ned i det farvede vand, og sæt fingeren for. Så kan der komme en vandprop med længde 4-5cmislangen. Saml så kolbe, prop, slangesamler og slange, som tegningen viser. Prøv at varme kolben med dine hænder. Hvad sker der med vandproppen? For hver grad, luften i kolben bliver varmere, flytter vandproppen sig 8 cm. Hvor langt fik I proppen til at flytte sig? cm. Hvor meget steg luftens temperatur så? C. Prøv at sætte kolben ned i en skål med varmt vand. Hvad sker der nu? 33
Lav en fugtighedsmåler kopiark 3.7 Materialer: et kort stykke bræt et stykke hvidt papir lim en strimmel karton, som er ca. 2 cm bredt et stift hår fra en kost Rul strimmelen tæt omkring en blyant Tegn en skala på papiret, og lim det på brættet. Lim et lille vinkelstykke karton på enden af strimlen. Lim håret fra kosten midt på kartonrullen. Lim kartonstykket på papiret. Nu er fugtighedsmåleren færdig. Prøv den forskellige steder. Den skal stå hvert sted 10-15minutter. Prøv den f.eks. i badeværelset, når nogen tager bad. Prøv den i vindueskarmen i solskin, over en radiator og nogle andre steder. Hvordan står viseren, når det er tørt? Når det er fugtigt? Skriv tørt og fugtigt i hver ende af skalaen. 34
En flaskehave 1 kopiark 3.8 Materialer: en vinballon af glas med tætsluttende låg eller prop lecakugler eller kattegrus knust trækul gamle aviser pottemuld små planter 3 blomsterpinde (60-70 cm) med en plastgaffel, en plastske og en krog af ståltråd bundet fast i den ene ende en blomsterpind med en træklods eller prop med hul på kopiark 3.9 A Lav hjælperedskaberne som vist på tegningen. blomsterpinde plastbestik kraftig ståltråd ståltråd prop eller træklods B Dæk bordet af med aviser, og stil vin-ballonen på dem. Lav en lang tragt af avispapir. Fyld forsigtigt lecakugler eller kattegrus, knust trækul og let fugtig pottemuld ned i vinballonen. Se på tegningen nederst på kopiark 3.9, hvor meget der skal i. Fortsæt på kopiark 3.9. 35
En flaskehave 2 kopiark 3.9 Fortsæt nu arbejdet med at lave en flaskehave: C Tal sammen om, hvordan planterne skal stå i flaskehaven. Det er bedst, hvis den højeste plante står i midten. D Brug hjælperedskaberne til at plante med. Lav huller i pottemulden, sænk planterne ned i vinballonen, og klem dem fast. Start ude i siderne. Plant den midterste plante til sidst. E Luk vinballonen. Stil den et lyst sted uden direkte sol. Kommer der meget vand på indersiden, kan I tage proppen af et par dage. 7-8 cm pottemuld 2 cm trækul 3 cm lecakugler eller kattegrus 36
Stikordsblad dyr kopiark 3.10 Hvilket dyr skal jeg vælge? Hvad er det for en slags dyr? Hvor i verden lever det? Hvordan ser der ud på de steder, hvor dyret lever? Jeg vil lave en tegning med flotte farver! Jager det på en særlig måde? Hvad æder dyret? Er der noget særligt, som det er let at kende dyret på? Har dyret nogle fjender? Hvordan med parring og unger? Hvordan ser dyret ud? Hvor stort er det? Hvordan bliver ungerne passet? Er der andre vigtige oplysninger om dyret? 37
Stikordsblad planter kopiark 3.11 Hvilken plante skal jeg vælge? Jeg vil prøve at tegne planten! Hvor i verden vokser den? Hvordan kan den klare sig dér? Hvordan ser planten ud? Hvad med roden? Hvordan ser frugt og frø ud? Er der noget, som gør det let at genkende planten? Kan dyr eller mennesker udnytte planten? Hvordan er dens blade og blomster? Er der andre vigtige oplysninger om den? 38
kopiark 4.1 Lange og korte skygger (til kopiering på karton) A B A B C C 39
kopiark 4.2 Delene til et stjerneur (til kopiering på karton) indskæring klokken er Nordstjernen 40
Stjernebilleder 1 kopiark 4.3 Sommertrekanten med Svanen Svanen Cassiopeja Orion Kvadratet i Pegasus Løven 41
Stjernebilleder 2 kopiark 4.4 Lillebjørn med Nordstjernen Perseus Nordstjernen Cefeus Kusken Dragen med Lillebjørn 42
kopiark 4.5 Den nordlige stjernehimmel 1 svage stjerner klare stjerner Kusken Stjernen Capella Perseus Nordstjernen Lille Bjørn Stjernen Algol Cassiopeja drejeretning Cepheus 43
kopiark 4.6 Den nordlige stjernehimmel 2 svage stjerner klare stjerner Skivens rand Karlsvognen Nordstjernen Dragen drejeretning Lille Bjørn Cepheus 44
En stjernedåse kopiark 4.7 Materialer: en bred, rund dåse (malerdåse eller evt. kagedåse), hvor bunden er fjernet et stykke sort papir, som er bredere end dåsens bund en blyant en saks en nål til at prikke huller med en elastik a) Læg dåsen på papiret. Tegn en cirkel langs dåsens rand. b) Klip papiret af 2 cm længere ude. c) Klip en cirkel med Nordhimlens stjerner ud, og læg den på det sorte papir, så Nordstjernen er lige i centrum. Brug en nål, og prik et hul i papiret for hver stjerne. d) Klip slidser i kanten af det sorte papir, så det yderste af papiret kan bøjes og sættes om kanten af dåsen. e) Hold papiret fast med en elastik eller med tape. f) Hold dåsen op mod lyset, og drej den langsomt mod uret. Kan du se stjernehimlen dreje om Nordstjernen? 45
En kasse til stjernebilleder kopiark 4.8 Materialer: en skotøjsæske med låg eller en papkasse en hobbykniv karton tegninger af stjernebilleder en nål Skær et stort, firkantet hul i den ene ende af æsken. Lav en kighul midt i den anden ende. Lav nogle kort af karton. De skal kunne sættes ned i æskens ene ende, så de lige passer. Tegn et stjernebillede på hvert kort, og prik huller til stjernerne. Lad en af dine kammerater kigge ind gennem kighullet og prøve at genkende stjernebilledet. Kan hun se, det er stjernebilledet Kusken? 46
Stjernerne flytter sig kopiark 4.9 Materialer: en rundbundet kolbe en korkring vand en prop med spatel, blomsterpind eller glasrør i en sprittusse Kolben skal drejes dén vej, pilen viser. Hæld vand i kolben, så den er lige halvt fuld. Stil den i korkringen, og sæt proppen med spatelen i. Kolben skal stå skråt, som tegningen viser. Du er nu et lillebitte menneske, som står midt inde på vandoverfladen. Den forestiller den flade jordoverflade omkring dig. Over dig kan du se indersiden af kolben. Den forestiller stjernehimlen. Sæt to krydser på kolben, som tegningen viser. Det er stjerner. Drej kolben, så spatelen hele tiden peger opad i samme retning. Spidsen af spatelen er Nordstjernen. Når du drejer kolben, står Nordstjernen stille. Den ene af de andre stjerner bevæger sig i en lille cirkel om den. Det er ligesom stjernerne på himlen mod nord, f.eks. Karlsvognen. Den anden stjerne står op og går ned. Det er ligesom de stjerner, man kan se på himlen mod syd, f.eks Orion. Når stjernen er under vandoverfladen, er den gået ned. Prøv at sætte flere stjerner på. Står de op og går ned, når stjernehimlen drejer sig, eller går de aldrig ned? 47
kopiark 4.10 Lille C (til kopiering på karton) 48
Planeter til Solsystemet kopiark 4.11.. Merkur Venus Jorden Månen 2 m 90 cm 0,25 mm 5 m 40 cm 0,60 mm 7 m 50 cm 0,65 mm Mars Jupiter Saturn 11 m 50 cm 0,35 mm 39 meter 7,1 mm 72 meter 6,0 mm Pluto betragtes ikke mere som en planet. Uranus Neptun Pluto 144 meter 2,5 mm 225 meter 2,4 mm 295 meter 0,1 mm 49
Et solur kopiark 4.12 Opfind et solur. Det kan være ét, som kan hænge på en mur. Det kan være ét, som bruger skyggen fra en flagstang, en blyant eller en pæl. sugerør Det kan være ét, hvor I bruger et lommespejl. Det kan f.eks. ligge i vindueskarmen, så solstrålerne rammer det og giver en lysplet på væggen. papplade Hold øje med jeres ur. Går det rigtigt et par dage efter? Et par uger efter? Et par måneder efter? Hold pappladen lodret. Den skal holdes i retning af Solen, så solstrålerne lige strejfer den. Kan skyggen af sugerøret bruges som solur? OPFINDER-ARK 50
Hønen og ægget kopiark 5.1 Materialer: friske hønseæg tallerkener en spids kniv eller pincet en lup evt. pipette-flaske med tynd saltsyre Æggeblommen dannes i æggestokken. Herfra sendes den ned i æggelederen, hvor der dannes hvide omkring blommen. To æggehvide-strenge sørger for at holde blommen på plads midt i ægget. Prøv forsigtigt at slå et æg ud på en tallerken. Find blomme og hvide. Finde også de to snoede æggehvidestrenge. Blomme og hvide fortsætter ned gennem æggelederen. Her dannes der først en skal-hinde. Den kan I let få at se. æggestok æggeleder kloak Skallen er opbygget sådan, at ægget kan ånde. Prøv at se på skallen i lup, eller prøv at holde et stykke op mod lyset. Hvad kan I se? I kan løsne den fra skallen med en spids knivellerenpincet.nåriharløsnetden, kan I prøve at hive let i den. Hvordan føles det? Til sidst dannes der en skal af kalk og andre mineraler omkring ægget. I kan bruge en dråbe saltsyre til at vise, at skallen indeholder kalk. Når hønen lægger det færdige æg, har det været næsten 24 timer undervejs. En god høne lægger omkring 300 æg om året. 51
Hvor kommer ægget fra 1 kopiark 5.2 Hvad ser man, hvis man skærer en høne op? spiserør kro luftrør hjerte kirtelmave lever galdeblære kråse tarme blindtarm blindtarm æggestok æggeleder kloak æg 52
Hvor kommer ægget fra 2 kopiark 5.3 Materialer: en gryde med kogende vand afdækning til bordene forklæder fjerkræsakse dissektionssakse eller skalpeller køkkenrulle eller klude affaldsposer sugerør en høne, som ikke er renset Skær en høne op, og se, hvad der er indeni. Start med at skolde hønen i kogende vand. Så er den nem at plukke. Læg den på ryggen. Brug fjerkræsaksen, og klip den op fra ende til hals. Klip brystbenet over, og bøj ribbenene til side. Fjern det gule fedtvæv, og se på indvoldene. Brug billedet på kopiark 5.2 som hjælp. Find først hønens fordøjelseskanal. Følg fødens vej fra spiserøret til kloakken. Sådan kalder man endetarmsåbningen. Åbn kråsen hvad indeholder den? Klip hjerte, lever, milt og galdeblære fri. Klip dernæst tarmene løs, og løft dem ud på bordet. Find æggeleder og kloak. Er der et æg med skal på? Sæt et sugerør ned i luftrøret. Prøv at puste de lyserøde lunger op. Find nyrerne. De ligger som mørke klumper nederst ud mod rygraden. Find gumpen. Her sidder en talgkirtel. Hønen plejer sine fjer med fedt fra denne kirtel. Prøv at klemme på den. Hvad ser I? Vask sakse og skalpeller godt af efter brug. 53
Loddediplom kopiark 6.1 Loddediplom Hermed attesteres, at har gennemført et kursus i lodning med tilfredsstillende resultat., den underskrift 54
Apparat med to transistorer kopiark 6.2 Materialer: et transistor-apparat en elektronik-modstand en transistor to messingsøm en loddekolbe loddetin en fladtang et prøveapparat tre prøveledninger Slå de to søm i transistor-apparatets plade, som tegningen viser. Lodderefterentransistorogenmodstand mere på apparatet. Tegningen viser, hvordan det skal se ud. Forbind apparatet med et prøveapparat. Sæt også de tre ekstra ledninger på. Det er vigtigt, at forbindelserne er præcis som på tegningen. Apparat med to transistorer og to modstande. Nu er apparatet færdigt. Gå tilbage til opgaven i Arbejdsbogen. Der er er sat en prøveledning mellem to af sømmene. De to andre, ekstra prøveledninger har frie krokodillenæb. 55
To transistor-apparater kopiark 6.3 Materialer: to transistor-apparater et prøveapparat fire prøveledninger Sæt to transistor-apparater sammen til ét apparat ved hjælp af to prøveledninger. Tegningen viser, hvordan I skal gøre. To transistor-apparater sat sammen til ét apparat. Forbind herefter apparatet med et prøveapparat. Sæt til sidst to ekstra prøveledninger på. Det er vigtigt, at forbindelserne er præcis som på tegningen. To af prøveledningerne har frie krokodillenæb. Nu er apparatet færdigt. Gå tilbage til opgaven i Arbejdsbogen. 56
Temperaturføler kopiark 6.4 Materialer: et prøveapparat et apparat med to transistorer fra kopiark 6.2 eller 6.3 to prøveledninger en drejemodstand en temperaturføler sprit På temperaturføleren er der to tynde ledninger. Clips de to løse prøveledninger fra apparatet forsigtigt om hver sin tynde ledning. Sæt to ekstra prøveledninger på drejemodstanden. Den ene på midterbenet, den anden på det ene yderben. Forbind så, som tegningen viser. Her clipses temperaturføleren på Her clipses drejemodstanden på Stil drejemodstanden, så pæren lige akkurat ikke lyser. Hold nu spidsen af temperaturføleren mellem to fingre, så den bliver varmere. Hvad sker der så? Jeres apparat kan bruges til at slå alarm, når der bliver for varmt i et rum. Det kan vise, om der er varmest ved loftet eller ved gulvet. Eller om der er varmest i vindueskarmen eller midt i rummet i samme højde. Hvad sker der, hvis I bytter om på føleren og modstanden? - Hvad sker der, hvis I så også kommer lidt sprit på spidsen af føleren og vifter med den i luften? Find selv på mere. Fortæl de andre, hvad I fandt ud af. 57
Lysmodstand i rør kopiark 6.5 Materialer: et alarm-apparat med en lysmodstand og en drejemodstand som i sidste del af opgave 5 i Arbejdsbogen et stykke sort A4-karton tape en smal prop Rul kartonet sammen til et rør, som passer til proppen. Røret skal være lidt bredere end lysmodstanden. Sæt tape om. Sæt modstanden ind i røret. Den del, som er følsom for lys, skal vende fremad, ned mod den anden ende af røret. Sæt proppen ind i røret bag ved modstanden. Så kommer der ikke lys ind bagfra. Sørg for, at modstandens ben eller de to krokodillenæb ikke rører hinanden. Prøv nu at pege mod noget lyst og noget mørkt med røret. Prøv også at sprede fingrene og føre dem forbi røret. Kan du bruge det til at tælle, hvor mange fingre, du har? Kunne man lave noget, som kunne bruges til at tælle, hvor mange mennesker eller biler, der kommer forbi et sted? Kan I opfinde et apparat, der giver alarm, når lysstrålen fra en lommelygte bliver stoppet? F.eks. fordi en person går forbi og krydser strålen. 58
Vores by 1 kopiark 7.1 Du bliver syg. Hvem snakker du med, og hvad gør du? Hvor får bilerne i jeres by benzin på? Hvad gør I af spildevandet fra husene? Vælg, hvor I bor i byen. Fortæl, hvordan det er at gå i skole om morgenen. Hvordan er jeres skolevej? Er den sikker og god? Kan den gøres bedre? Hvad sker der så for andre? Din onkel og tante kommer og besøger jer, men de har ingen bil. Hvordan kommer de til byen? Hvor kan man hæve penge? Der skal bygges et stort indkøbscenter uden for byen. Hvad siger slagteren, fiskehandleren og grønthandleren til det? De har allesammen butikker på hovedgaden. Er det dem, der skal bestemme? Hvem får lettere ved at købe ind? Hvad siger dé? Hvem får sværere ved at købe ind? Hvad siger dé? 5 Din fætter og hans kæreste vil giftes og flytte til en stor lejlighed. Hvem skal de snakke med? Hvor går de hen? Er der nogen steder i byen, hvor mennesker bor lige ved siden af noget, som støjer eller lugter? Hvad siger de til det? 59
Vores by 2 kopiark 7.2 Hvor er børnene i byen henne om dagen? Hvordan får husene elektricitet og vand? Hvad laver I i jeres fritid? Hvad laver jeres fædre og mødre i deres fritid? 1 Du har skrevet fødselsdagskort til din mormor. Hvordan får du det sendt? Er der busser og taxier i byen? Hvor i byen er trafikken tættest? Er der nogle steder, hvor der let bliver trafikpropper? Kan der gøres noget ved det? Din bedstemor går dårligt. Hun er glad for, at der skal bygges beskyttede boliger til ældre og handicappede mennesker i byen. Din far siger, at det er bedst, at de bliver bygget ude ved markerne og den friske luft. Din mor siger, at det er bedst inde midt i byen. Der er mere at se på. Hvad siger du? Hvilke butikker kommer du mest i? Ligger de de rigtige steder? Der er lavet en konkurrence om, hvordan nogle nye boligblokke i byen skal se ud. Giv et forslag til det. Du kan tegne eller bygge modeller, beskrive osv. 60