Ændringsforslag bortset fra kap 4.

Ændringsforslag bortset fra kap 4. Bemærk: Tekst med rød, er den tekst som vi foreslår udgår. Tekst i blåt er den nye tekst. Tekst i sort er uændret og tjener til at lokalisere den passage, som foreslås rettet. Bemærk også at først vises den oprindelige tekst, med rød markering og derefter kommer den nye tekst, med blå markering, således at det er nemt at identificere de passager som der rettes i. Stillere Følgende forslag er stillet af Rolf Jackson, Bodil Sørensen, Ross Jackson (bortset fra 3.2.2.), Jacob Gram Gren (bortset fra kap 7). Ændringsforslagene kan tages til afstemning punktvis. Forslag til redaktionsprocessen For at sikre en konsistent sproglig fremstilling i programmet foreslås det at redaktionen efterfølgende i samråd med forslagsstillerne kan polere sproget for at sikre konsistens og tydelighed. Evt. ændringer i forhold til det vedtagne forudsætter naturligvis forslagsstillernes accept. Det sprogligt redigerede programudkast kan så vedtages endeligt på årsmødet på Bornholm. 2.1.4. Politisk ombudsmandsråd Alternativet vil oprette et ombudsmandsråd, som skal fungere som Alternativets politiske vagthund. Ombudsmandsrådet vil bestå af 3-4 offentlige debattører med en mediemæssig, politisk eller retorisk baggrund. Ombudsmandsrådet skal være eksterne anmeldere af Alternativet. Det er dem, som skal holde Alternativet op på, at vi gør, som vi siger - og siger, hvad vi gør. Ombudsmandsrådet vil en gang om året offentliggøre en vurdering af Alternativets evne til at leve op til egne værdier og give konstruktive forslag til, hvordan vi kan blive bedre. [Ændres til] Alternativet vil oprette et ombudsmandsråd, som skal fungere som Alternativets politiske vagthund. Ombudsmandsrådet skal være anmeldere af Alternativet. Deres opgave skal være at holde Alternativet op på, at vi gør, som vi siger - og siger, hvad vi gør. Ombudsmandsrådet vil få deres egen sektion på websitet hvor de løbende kan dele deres tanker og en gang om året offentliggøre en vurdering af Alternativets evne til at leve op til egne værdier og give konstruktive forslag til, hvordan vi kan blive bedre. Alternativet ønsker at dette råd skal kunne give nogle nye perspektiver på samfundsdebatten, og ønsker at sammensætte det på en måde så man opnår dette. For at sikre den faglige bredde i rådet, vil der blive prioriteret kandidater som ud over en evne til helhedstænkning også bidrager med en faglig kompetence inden for områder, som vurderes særlig vigtige for helheden. 1

Idet rådets formål er ideologisk og fagligt, skal det sammensættes bredt. Ombudsmandsrådet vil bestå af syv medlemmer, hvoraf de tre har særlig erfaring inden for bæredygtighedsområderne: økonomi, socialområdet/psykologi og miljø/økologi. Der bør desuden vælges medlemmer med særlig viden inden for områder der supplerer dette: videnskab/forskning, kunst, social aktivisme og idehistorie/filosofi. Ideelt set er rådet sammensat af folk der er, eller har været, udøvende inden for deres felt, for at sikre en balance mellem teori og praktisk erfaring. Rådet vælges i udgangspunktet på årsmødet efter indstilling fra medlemmerne. Forslaget, som det står, er utydeligt. Det er ikke specificeret hvordan rådet vælges og det savner en forankring i partiets interne proces. Det vil desuden være gavnligt at sikre en faglig bredde i rådet. Der skal nok være mange med en almindelig politisk skoling som vil kritisere Alternativet. Det, som vil være interessant, er et råd med et internt spændingsfelt mellem forskellige legitime perspektiver og fra dette forum at komme med indspark, der løfter niveauet for debatten. 3.4.1. FORSLAG Spis grønt Et menneske har ikke brug for mere protein end det, der findes i 300 gram kød om ugen. Som det ser ud lige nu, forbruger vi i gennemsnit ca. 240 gram kød om dagen. Hvis vi bringer det samlede kødforbrug ned til et niveau, der svarer til 100 gram kød om dagen per person, ville det have en lang række fordele. En sådan omstilling vil frisætte store arealer i det danske landskab, som vil kunne bruges på sammenhængende naturlandskaber eller planteproduktion, som er langt mindre [...] [Rettes til] Et menneske har ikke brug for mere protein end det, der findes i 300 gram kød om ugen. Som det ser ud lige nu, forbruger vi i gennemsnit ca. 240 gram kød om dagen. En reduktion i kødforbruget vil have en lang række fordele både sundhedsmæssigt og økologisk. En sådan omstilling vil desuden frisætte store arealer i det danske landskab, som vil kunne bruges på sammenhængende naturlandskaber eller planteproduktion, som er langt mindre [...] Forslaget om specifikke grænser for kødspisning er blevet dårligt modtaget og virker også formynderisk. 3.2.2. FORSLAG Miljøring [Slettes] Hos Alternativet vil vi arbejde for implementeringen af roadpricing, som i første omgang skal indføres som en miljøring omkring de største byer. Teknologien eksisterer, og der er gode eksempler på effektiviteten fra London. Miljøbelastningen ved bilisme i byområderne skal gøres synligt gennem partikelniveaumålinger og en tilhørende lovgivning, der skal håndhæves gennem strategisk roadpricing. 2

På sigt skal konceptet rulles ud i hele landet som ressourcebeskatning gennem lovgivning i forhold til CO2 udslip pr. fartøj eller i forhold til landareal. Nyt forslag (som erstatning for 3.2.2. eller som selvstændigt forslag) 3.2.2. Vedvarende energi i transportsektoren I et fossilfrit samfund vil elbiler naturligt udgøre en væsentlig del af bilparken. Teknologien udvikler sig hurtigt, og hvis industrien ser at el-biler er en offentlig prioritet vil de i højere grad turde investere i at udvikle de nødvendige løsninger. Alternativet ønsker derfor at lave tiltag, som giver befolkningen et kraftigt incitament til at investere i el-biler. Blandt tiltag som overvejes er: Gratis parkering for el-biler i byerne, flere ladestationer for el-biler i byerne, lavere afgifter på plug-in hybrid biler, måleren løber tilbage ordninger for borgere det både anskaffer solceller og el-biler og offentlige investeringer i infrastruktur, som underbygger omlægningen til el i transportsektoren. Alternativet vil desuden arbejde for, at der laves lokale eksperimenter med en mere ambitiøs omlægning, for at få erfaringer med de udfordringer vi som samfund vil møde, når vi for alvor skal reducere brugen af fossile brændstoffer. Endelig ønsker Alternativet at prioritere forsknings- og udviklingsmidler til mere visionære og ressourceeffektive løsninger til individuel transport baseret på vedvarende energi. Dette kunne omfatte letbaner, som gør det muligt for el-biler at køre på særlige skinnesystemer, når man skal køre langt, så man sparer energi og samtidig kan oplade sit køretøj undervejs. Miljøring og roadpricing er bureaukratiske, rummer et overvågningsproblem og løser ikke for alvor vores bæredygtighedsproblemer. Det vil formentlig være mere effektivt at gå efter de langsigtede løsninger i stedet for at bruge store midler på overgangsløsninger. Overvågningsproblemet i roadpricing modellen vil desuden koste Alternativet mange liberale stemmer. 3.2.3. FORSLAG Biobrændsel i godstransport Den tunge godstransport står for en væsentlig udledning af CO2 gennem dieseldrift. Dette skal mindskes markant ved omlægning af drivmidlet. Det oplagte alternativ er biogas. En overgang til biogas i stor skala forudsætter et affaldssorteringssystem, som bygger på en effektiv frasortering af det grønne organiske materiale, som under kontrollerede og centraliserede forhold skal bioforgasses sammen med gyllen fra landbruget. Gyllen skal udelukkende benyttes i en overgangsfase i takt med omlægningen væk fra kødproduktion. [SLETTES] 5.1.1. FORSLAG Reform af finans og banksektoren Alternativet begår gerne medlidenhedsdrab på spekulationskapitalen, fordi den er hindring for sund produktion ved at give valutauro og finanskriser. [Slettes] Finanskrisen viste, hvordan den finansielle sektor kunne tvinge hele den globale økonomi i knæ. 3

Ankommer meget dårligt og overflødigt. 3.4.6. FORSLAG Global ressourceskat [Nyt forslag] En miljømæssigt korrekt pris på råvarer er forudsætningen for at markedsmekanismerne fungerer korrekt og ressourcerne anvendes økonomisk meningsfuldt. Effektive skridt i retning af global økonomisk bæredygtighed forudsætter derfor en korrekt prissætning af ressourcer og råvarer. En global skat på ressourcer, som presser råvarepriserne op i et leje, der svarer til prisen for at producere/genanvende råvaren, med bæredygtige metoder, vil skabe en mere hensigtsmæssig allokering af kostbare ressourcer. Det vil desuden gøre det økonomisk rentabelt at genanvende mange materialer, som i dag afbrændes eller deponeres. Samlet set vil det være et utroligt effektivt værktøj til at fremme en global bæredygtig økonomi. I erkendelse af at det internationale samfund på nuværende tidspunkt mangler de fornødne politiske strukturer til at gennemføre en sådan ordning, vil Alternativet arbejde for at der skabes den fornødne viden om hvordan sådanne indgreb kan lade sig gøre på længere sigt og undersøge konsekvenserne af forskellige scenarier. Provenuet fra en sådan skat kunne muligvis gå til verdenssamfundet og bruges til at fremme bæredygtig omstilling og global retfærdighed. Men den optimale anvendelse af provenuet vil være en naturlig del af det udredningsarbejde, der nødvendigvis må gå forud for en så omfattende global kursændring. En global ressourceskat skat vil gøre genanvendelse af en lang række ressourcer økonomisk rentabel og sikre en prissætning på råvarer der svarer til deres reelle værdi for menneskeheden set i et længere tidsperspektiv. I dag er mange råvarer alt for lavt prissat, hvilket er stærkt medvirkende til den ubæredygtige adfærd. Naturen betragtes i dag reelt som en gratis ressource hvilket er en kortsigtet og økonomisk fejlagtig betragtning. Dette forslag alene ville, hvis implementeret intelligent, bringe verdenssamfundet et stort skidt i retning af en reel bæredygtig udvikling. 5.2. MÆRKESAG Øget offentlig investering i Bæredygtighed For Alternativet kan stat og kommune sagtens være en entreprenant spiller i samfundet. Mange store private succeser såsom internettet, Google og andre var i sin tid kun mulige, fordi staten investerede i den nødvendige forskning og teknologi. Generelt er der megen fornuft i, at det offentlige aktivt går ind og understøtter med forskning og ny teknologi, når det kommer til investeringer i grøn omstilling. [Ændres til] 4

For Alternativet kan stat og kommune sagtens være en entreprenant spiller i samfundet. Internettet var f.eks. i sin tid kun mulig, fordi staten investerede i den nødvendige forskning og teknologi. Generelt er der megen fornuft i, at det offentlige aktivt går ind og understøtter med forskning og ny teknologi, når det kommer til investeringer i grøn omstilling. Ikke korrekt og meningsforstyrrende i sin oprindelige udformning. 5.3. MÆRKESAG Virksomheder og borgere skal arbejde for en bæredygtig omstilling Konsekvensen er, at de rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Alternativet vil omlægge skatten, så arbejde beskattes mindre, mens kapital såsom formue, boliger og arv beskattes højere og mere progressivt. [Ændres til] Konsekvensen er, at de rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Alternativet vil omlægge skatten, så arbejde beskattes mindre, mens kapital såsom formue og arv beskattes højere og mere progressivt, og dette på sigt kan erstatte den nuværende ejendomsskat. Disse ændringer forudsætter dog større international finansiel gennemsigtighed og et samarbejde på EU plan for at give mening. 5.5. MÆRKESAG Danmark som foregangsland for bæredygtig økonomisk politik Det vil Alternativet arbejde intensivt for at ændre. Alternativet vil desuden arbejde for, at der globalt set er høje sociale og miljømæssige standarder og for, at multinationale virksomheder tager ansvar for de samfund, de er en del af. Multinationale virksomheder skal ligesom andre virksomheder sikre ordentlige arbejdsvilkår, tage miljømæssige hensyn og betale skat. Dette skal sikres gennem international lovgivning og samarbejdsaftaler. [Rettes til] Det vil Alternativet arbejde intensivt for at ændre. Alternativet vil desuden arbejde for, at der globalt set er høje sociale og miljømæssige standarder og for, at multinationale virksomheder tager ansvar for de samfund, de er en del af. Multinationale virksomheder skal ligesom andre virksomheder sikre ordentlige arbejdsvilkår, tage miljømæssige hensyn og betale skat. Dette skal sikres gennem international lovgivning og samarbejdsaftaler, der sikrer finansiel gennemsigtighed, et opgør med skattely og en ordning, der sikrer, at multinationale virksomheder betaler forholdsmæssig skat af deres samlede overskud i forhold til deres omsætning i de respektive lande. Thomas Pikettys meget omtalte bog (og sund fornuft) gør det klart at finansiel gennemsigtighed er forudsætningen for global retfærdighed. Hvis vi ikke ved hvem som ejer hvad, og hvem som tjener hvor meget, er global retfærdighed umulig. Og uden retfærdighed får vi en situation, hvor stater underbyder hinanden i et kapløb mod bunden. 5

7. KUNST & KULTUR Ikke mindst drømmer vi om, at et samfunds rigdom ikke defineres af materiel og økonomisk vækst, men i langt højere grad af kulturel, intellektuel og personlig vækst. Det er ikke mindst gennem kulturen og kunsten, at vi kan få modet og inspirationen til [Rettes til] Ikke mindst drømmer vi om, at et samfunds rigdom ikke defineres af materiel og økonomisk vækst, men i langt højere grad af kulturel, intellektuel og åndelig vækst. Det er ikke mindst gennem kulturen og kunsten, at vi kan få modet og inspirationen til Den krise vi står overfor er i sin kerne en eksistentiel, psykologisk, teknologisk, økologisk og åndelig krise. Det åndelige aspekt vedrører selve vores definition af hvem vi er som mennesker. Det kan synes som en bagatel, men i forskellen på kulturel, intellektuel og personlig vækst, og så åndelig vækst ligger en lille, men vigtig skelnen. Jeg vil derfor mene at det ville være på sin plads i det kunstneriske afsnit at give en stemme til dette aspekt, som minimum ved at inkludere det i rækken af forskellige former for vækst. Det er i øvrigt værd at bemærke, at man fra det offentlige risikerer at blive udsat for diskrimination, hvis man bekender sig til et spirituelt/åndeligt verdensbillede. Rolf Jackson har bl.a. oplevet hvordan undervisningsministeriet har afvist at gøre brug af en erfaren og velrennomeret psykolog til deres interne kursusformål, med mindre han fjernede sit navn fra andre (helt urelaterede) aktiviteter hvor begrebet spiritualitet blev brugt. n var at: undervisningsministeriet kan ikke bruge psykologer der er associeret med den slags mennesker. Denne form for diskrimination er naturligvis helt uacceptabel i et demokratisk samfund, og det er derfor vigtigt at man også i den samfundsmæssige retorik gør gældende at åndelige betragtninger er legitime så længe de er saglige. 6