Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423
Indhold Forord hvorfor sundhedsfremme? 5 Hvad forstår vi ved sundhed? 8 Hvad fremmer sundhed? 10 Fremmer arbejde sundhed? 12 Hvilke andre forhold påvirker vores sundhed? 14 Hvad fremmer sygdom? 16 Hvem ved noget om sundhed? 18 Sundhedsfremme hvordan? 20 Gode råd, når I går i gang med arbejdet 25 Arbejdsmilj og sundhedsfremme Udgivet af: LO, august 2001 ISBN-nr: 87-7735-533-4 Varenr: 4423 Illustrationer: Lars Vegas Nielsen Produktion: Trykkeriet Arme og Ben, Glostrup Oplag:: 20.000 Papir: Scandia 2000, 200g./100g. Layout: LOÕs grafiske v¾rksted Sat med: Officina Sans og New Century Schoolbook 10/13 Udarbejdet i samarbejde med forbundene efter opl¾g fra erhvervspsokolog Kitty Dencker Litteratur og bilag 26 2 3
FORORD: Hvorfor sundhedsfremme?» Problemet er, at man aldrig kan gøre noget godt nok. Nu vil jeg tage mig sammen til at cykle. Kroppen kan godt lide det, og jeg får det bedre. Nu må jeg også tage mig sammen til at være en god mor, og nu må jeg også holde op med spise, så jeg ikke bliver så tyk. Jeg er træt af, at jeg ikke får gjort alting, som jeg burde. Måske er det i virkeligheden det, de andre synes, jeg burde gøre, der irriterer. Det er sundhedsfremmende at få tid til at gøre sit arbejde ordentligt, så man er tilfreds med sin egen indsats. Det giver både mening og sammenhæng.«loõs medlemsforbund vil med denne debatpjece s¾tte sammenh¾ngen mellem arbejdsmilj og sundhedsfremme til debat. Sundhedskampagner fra Sundhedsministeriet og andre har en tendens til at v¾re meget individorienterede. Arbejdspladsen og arbejdsmilj et er stort set ikke n¾vnt i kampagnerne. Tv¾rtimod bliver det den enkeltes opgave og ansvar at ¾ndre livsstil, hvilket vi mener er en umulig opgave, hvis arbejdspladsen og arbejdsmilj et ikke inddrages. Vi gœr ind i debatten om sundhedsfremme, fordi vi har en interesse i at komme den sociale ulighed i sundhed til livs. Det kommer vi ikke med individorienterede sundhedskampagner alene. Hvorfor er sundhedskampagner sœ individorienterede? Hvorfor mœlrettes de ikke mod udvalgte grupper? Hvorfor inddrager kampagnerne ikke den viden, vi har om arbejdet og arbejdsmilj ets betydning for livsstilen. Vi tror pœ, at arbejdslivet og de vilkœr og rammer, som arbejdet s¾tter, har afg rende indflydelse pœ, hvordan man i det hele taget lever sit liv. Eksempelvis pœpeger en Gallup-unders gelse, som LO fik foretaget i 1999, at navnlig stress og h jt arbejdstempo er de st rste problemer for godt 1/4 af de adspurgte LOmedlemmer. Et dœrligt psykisk og fysisk arbejdsmilj fremmer sygdom. Is¾r 4 5
de ufagl¾rtes job er pr¾get af ensidigt gentaget arbejde, smœ udviklingsmuligheder, h je belastninger af kroppen, dœrligt indeklima og jobusikkerhed. 1 Vi ved, at konflikter og samarbejdsproblemer pœ arbejdspladsen giver et dœrligt psykisk arbejdsmilj og medf rer stress og mistrivsel. Den sociale ulighed viser sig ved, at det hovedsageligt er de ufagl¾rte og fagl¾rte arbejdere, der har den ringeste livskvalitet. Det er dem, der d r i en for tidlig alder, det er dem, der bliver syge i en for tidlig alder og kommer pœ hospitalerne. Det er ogsœ gruppen med den dœrligste uddannelse, der har den mest usunde livsstil. Vi mener, at der er en sammenh¾ng imellem, hvad det er for et arbejde folk har, og hvordan man lever sit liv. I denne debatpjece vil vi fors ge at vende tingene lidt pœ hovedet og stille sp rgsmœlet om, hvad det er, der fremmer sundheden. Man kunne pœ arbejdspladserne stille sp rgsmœlet: ÒHvad g r I pœ jeres arbejdspladser for at fremme medarbejdernes trivsel?ó I LO har vi en strategi om det udviklende arbejde. Har man indflydelse pœ sit arbejde, giver det mening, det man laver, er det sp¾ndende og alsidigt, er virksomheden rummelig, g r man noget for at fastholde de medarbejdere, der trods alt bliver syge? Ja, sœ er det en arbejdsplads, hvor man trives, og hvor der er rart at v¾re, og her vil sygdom heller ikke v¾re sœ udbredt. I flere af Arbejdsmilj instituttets unders gelser er det netop vist, at hvor der er gode arbejdsforhold med medarbejdertrivsel, er der ogsœ meget mere sundhed pœ arbejdspladsen. Vi vil give vores bud pœ, hvordan en ¾ndring af arbejdsmilj et og livsstilen i en sammenh¾ng kan blive et bidrag til at l fte regeringens folkesundhedsprogram, som l ber indtil Œr 2008. Det er n dvendigt at integrere arbejdsmilj og ¾ndring af livsstil, hvis man skal lave kampagner pœ arbejdspladserne. Forud for denne pjece er gœet debatter i LOÕs baggrundsgruppe for sundhedsfremme, blandt andet pœ en sundhedskonference i november 2000, hvor gruppen gav sine bud pœ, hvad der fremmer sundhed, og hvad der fremmer sygdom. Gruppens overvejelser er indarbejdet i pjecen. 2 Citaterne i pjecen er fra omtalte konference. Marie-Louise Knuppert, LO DEBATSPØRGSMÅL: Er alt frit valg og eget ansvar? Note: 1 Fra Arbejdsmilj instituttets pjece: Social ulighed i sundhed, 2000, side 3. 2 Medlemmerne af gruppen findes i bilag 1. 6 7
Hvad forstår vi ved sundhed? En definition af sundhed, der alene forstœr sundhed som frav¾r af sygdom, siger ikke sœ meget om, hvad der skaber sundhed. Vi arbejder med et sundhedsbegreb, hvor mœlet er at skabe trivsel, livsgl¾de og arbejdsgl¾de. Arbejdspladserne skal udvikles, sœ alle kan v¾re et helt liv pœ arbejdsmarkedet og fœ tilpas udfordring bœde fagligt og personligt. Det har vi arbejdet med de sidste 12 Œr i fagbev¾gelsen og udarbejdet flere v¾rkt jer til at nœ det udviklende arbejde. FŒr den enkelte et godt arbejdsliv, bliver der ogsœ overskud til at ¾ndre en usund livsstil. Sundhedsfremme pœ arbejdspladsen mœ omfatte den samlede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. For at gennemf re sundhedsfremme pœ arbejdspladsen skal den enkelte have mulighed for indflydelse pœ eget arbejde. Vi ved en del om, hvad der skaber sundhed, og endnu mere om, hvad der skaber sygdom.» Måske skulle vi stoppe op og reflektere lidt over vores liv. Vi jager rundt til alt muligt - spændende ting - jager rundt efter oplevelser, og har så travlt med arbejdet og alt muligt, så vi glemmer at være nærværende.«debatspørgsmål: At fremme sundhed eller undgå sygdom - er det den samme opgave eller to forskellige opgaver? Hvad betyder perspektivet/hvor man lægger fokus? Hvis vi opererer med en definition af sundhed, der alene forstår sundhed som fravær af sygdom, er det et meget snævert begreb, der slet ikke favner bredt nok hverken i indhold eller visioner. Det hedder sig, at røg, kost, motion osv. er danskernes store problemer i forhold til sundheden. Det svære, men nødvendige spørgsmål er: Hvorfor er de blevet det? Og hvad er de symptomer på? Et liv i overskud? Et liv i underskud? 8 9
Hvad fremmer sundhed? Et samfund med sœ megen materiel velf¾rd som det danske har vel alle foruds¾tninger for ogsœ at skabe sundhed? Materiel velf¾rd ser imidlertid ikke ud til i sig selv at fremme sundhed. Tv¾rtimod pœvirkes danske arbejdstagere af stress pœ grund af for stort arbejdspres og for h je krav om pr¾station og effektivitet. Mistrivslen kommer ogsœ til udtryk i et stigende antal depressioner. Mange oplever mobning og chikane, som der er et stigende antal tilf¾lde af pœ arbejdspladserne. Vi vil give nogle bud pœ, hvad der fremmer sundhed. Vi pœstœr ikke, at vi dermed har givet et udt mmende svar. Vores mœl er snarere at l¾gge op til en debat om, hvordan sundhed kan fremmes. Vi mener, at sundhed er afh¾ngig af, om vi har muligheder for kontakt med andre mennesker og dermed muligheder for at v¾re en del af et socialt netv¾rk. At have et arbejde h rer ogsœ til her. Vi eksisterer ikke alene som enkeltindivider, men ogsœ i forhold til et f¾llesskab. Og det g¾lder, uanset om vi er med i f¾llesskabet eller er udenfor f¾llesskabet. Vi er n dt til at forholde os til de andre og f¾llesskabet hele tiden. Arbejdsl shed viser sig f.eks. at v¾re den sociale tilstand, der er mest sundhedsskadelig for den enkelte. Arbejdsl se m¾nd er dem, der d r tidligst nœr man ser pœ gennemsnittet af leveœr. Netop at v¾re revet l s fra f¾llesskabet og den sammenh¾ng, man dermed bliver en del af er meget sundhedsskadeligt. Vi mener ogsœ, at sundhed er afh¾ngig af egenkontrol Ð reel indflydelse pœ eget liv og egne valg. Kommer man psykisk ud af balance, mister man egenkontrollen og i sv¾re tilf¾lde sit selvv¾rd. Depressioner har som f¾lles udtryk tabet af egenkontrol. Samtidig skaber det stigende tempo Ð hurtigheden Ð i samfundslivet og pœ arbejdspladserne meget lidt rum for at ÓfŒ sig selv (og sj¾len) medó.» Hele den materielle velstand gør også, at folk arbejder ekstremt meget. Der er mange, der har dobbeltarbejde. Nogen har meget overarbejde for at tjene flere penge, så man kan købe endnu flere ting. Det ville fremme sundheden, hvis vi lagde vores liv noget om og satte kravene til os selv ned. De er ekstremt høje.«debatspørgsmål: Stiller vi som individer for høje krav til tilværelsen, og bliver syge i vores bestræbelser på at leve op til det hele? Eller er der forhold på samfundsplan, som forhindrer os i at tilrettelægge vores tilværelse ud fra, hvad vi trives med? 10 11
Fremmer arbejde sundhed? Et godt arbejde indeholder ansvar, fordi krav om ansvar giver den enkelte betydning som en vigtig del af helheden Ansvaret stiller bœde krav om og giver mulighed for udvikling sœvel fagligt som personligt. For at kunne pœtage sig ansvar, skal den enkelte have indflydelse pœ sit eget arbejde. Indflydelse er en v¾sentlig faktor i forhold til at fremme trivslen og s¾nke stress-niveauet. Dette skal ikke forveksles med arbejdsgiveransvar om, at arbejdet skal organiseres, sœ det fremmer de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er vigtigt, at der indgœs en dialog pœ arbejdspladsen, sœ arbejdet udvikles og sundheden fremmes. Opbakning fra ledelse og kollegaer kan mindske belastningerne ved et stort ansvar, og er en foruds¾tning for et udviklende arbejde, hvor udvikling og l¾ring blandt andet sker ved, at man begœr fejl Ð og l¾rer af dem. Hvis der er for meget kontrol, er der ingen der l¾rer noget Ð mest fordi alle har travlt med at undgœ at begœ fejl. Historisk set har mange arbejdspladser v¾ret pr¾get af monotont og ensidigt arbejde med ringe indflydelse. T¾nk pœ systuer, slagterier, fiskeindustrien, reng ring, m.v. PŒ disse arbejdspladser kan det v¾re smœt med mulighederne for personlig og faglig udvikling, med mindre man arbejder aktivt for at bryde det ensidige arbejde og skabe job med variation. Vi ved at et aktivt udviklende arbejde betyder, at man er mere aktiv i sin fritid. Det vil sige, at privatliv/fritid og arbejde h¾nger sammen. Der mœ derfor stilles krav om, at den enkelte kan bruge flere sider af sig selv i arbejdet. Og dermed mœ der ogsœ stilles krav om at afskaffe eller kraftigt begr¾nse det ensidige arbejde.» Det er vigtigt med opbakning fra ledelsen og respekt fra ledelsen, og det er også vigtigt med opbakning og respekt fra kollegaerne. Det er vigtigt at have et arbejde, hvor man selv har ansvar. Arbejdsgiverne behøver ikke at kontrollere én hele tiden. Hvis man er ked af at gå på arbejde om morgenen, og det bliver ved i længere tid, så bliver man syg. Derfor er det gode arbejde centralt for at man kan få et godt liv, og dermed også få en god livskvalitet i hele sit liv.«12 13
Hvilke andre forhold påvirker vores sundhed? Sundhed h¾nger sammen med et godt psykisk og fysisk arbejdsmilj. Men det h¾nger ogsœ sammen med mange forhold udenfor personen selv, altsœ forhold den enkelte ikke har nogen indflydelse pœ. Det kan v¾re et godt ydre milj. Det kan v¾re sunde boliger bygget i sunde materialer, sœ man undgœr indeklimaproblemer. Men ogsœ boliger beliggende i omrœder, hvor man undgœr eller minimerer negative pœvirkninger som voldsom trafikst j, st v, r g, lugtgener, m.m. Sundhed h¾nger naturligt nok ogsœ sammen med vores produktion af f devarer, og vores madkultur i det hele taget. Her t¾nkes sœvel pœ evnen og viljen til at bruge penge til ordentlig mad, som den reelle mulighed for at kunne v¾lge sunde f devarer. Mad betragtes ikke l¾ngere som noget n dvendigt, som ovenik bet kan nydes - tv¾rtimod skal der k bes ÒafladÓ hver gang, man tillader sig at spise noget, der Òer for fedtó. Samtidig har vi et stort antal tilf¾lde af spiseforstyrrelser, is¾r hos unge kvinder, men det optr¾der i stigende omfang ogsœ hos unge m¾nd. Som vi har set det pœ mange andre arbejdspladser har ogsœ landbruget og f devareproduktionen v¾ret pr¾get af intensiv produktion. Tim Lang, en af verdens f rende f devarepolitiske eksperter udtaler: ÓMen nu betaler vi for den billige mad. Vi betaler for de helbredsm¾ssige konsekvenser, den kologiske skade og den kulturelle forstyrrelseó. 3 En del af den pris vi betaler er Œbenbart ogsœ, at mad i sig selv kan blive en udl ser for dœrlig samvittighed, i stedet for at blive et naturligt samlingspunkt for f¾llesskab og f¾lles nydelse. Sundhed h¾nger ogsœ sammen med den enkeltes psykologiske og sociale udrustning til at m de verden, med den enkeltes oplevelse af selvv¾rd som det vigtigste. Uanset hvem vi er, betyder det noget, at det psykologiske fundament er i orden, og at vi er blevet bekr¾ftet gennem barndom og ungdom, sœ vi t r stœ ved os selv. PŒ den mœde l¾rer den enkelte at lytte til og stole pœ egne signaler og fornemmelser, og herudfra finde sin egen balance, blandt andet med hensyn til at registrere og acceptere egne behov og fors ge at fœ dem tilgodeset. En livslang proces, hvor vi hver is¾r b r v¾re opm¾rksomme pœ, hvordan vi ser vores egne muligheder for at hœndtere tilv¾relsen. Det betyder for eksempel meget for sundheden, at man ikke ser sig selv som offer Ð men som akt r. Note: 3 Citeret fra Information, 22.01.2001, side 6.» Vores arbejdsmarked er vanvittigt indrettet. Nogle knokler fuldstændigt uhørt på arbejdspladserne, mens dem, der ude af arbejde og gerne vil ind og have arbejde, går til grunde. Deres selvværd falder, og det er meget svært at få dem ind på arbejdsmarkedet. Der mangler i den grad tolerance. Hvis vi kunne bruge hinandens styrker og holde op med at være så effektive, bruge mere tid på at udføre vores arbejde, så vil det fremme sundheden.«debatspørgsmål: Hvad sker der, når indtagelse af noget så livsvigtigt som mad, betragtes med skepsis og skyldfølelse i stedet for med lyst? Hvad sker der, når fokus er forbud - og ikke livsglæde og livsudfoldelse? 14 15
Hvad fremmer sygdom? Et dœrligt psykisk og fysisk arbejdsmilj fremmer sygdom. For h jt tempo, uklare krav i arbejdet og stor arbejdsm¾ngde giver stress. Alenearbejde kan medf re angst. I disse Œr ser vi en tendens til, at de monotone og ensformige arbejdspladser omdannes til arbejdspladser med mere ansvar for den enkelte og arbejdsgruppen, men uden at indflydelsen f lger med, idet arbejdstempoet skrues op, sœledes at der bliver dœrlige muligheder for faglig stolthed og fordybelse. Desv¾rre er nogen serviceerhverv ogsœ i gang med at organisere arbejdet, sœ det bliver meget ensidigt, f.eks. call-centre, IT-arbejdspladser og stork kkener. Generelt ved vi, at konflikter og samarbejdsproblemer pœ arbejdspladsen giver et dœrligt psykisk arbejdsmilj og medf rer stress og mistrivsel. Bliver de psykiske belastninger ved i l¾ngere tid, kan det ende i depression. Hvis kravene i arbejdet ikke stemmer overens med den enkeltes ressourcer, mœ kravene s¾ttes ned eller den enkelte person mœ opkvalificeres. M nsteret pœ arbejdsmarkedet er, at man arbejder hœrdt og l¾nge, og begge k n g r det. Kunne man her dele arbejdet med dem, som ikke er pœ arbejdsmarkedet og som har sv¾rt ved at pr¾stere 100 pct., sœ kunne man nedbringe det h je arbejdstempo og stressniveauet.» På mange arbejdspladser er der en negativ kultur. Alt er noget møg. Det er sådan en slags brokkekultur. Hvis man kan bryde den og få vendt tingene til en fælles positiv, aktiv handling på arbejdspladsen, så vil det fremme sundheden.«16 17
Hvem ved noget om sundhed? Kroppen er i de senere Œr blevet det ydre billede pœ selvkontrol, viljestyrke og karakterstyrke. Det mest perfekte efterstr¾bes, og livsfilosofien om at l¾re at leve med den krop man har, er n¾rmest blevet en gammeldags indstilling, for nœr man nu kan g re noget ved den, hvorfor sœ ikke g re det? Visionen om et bedre liv er blevet reduceret til et projekt om den perfekte krop. I debatten om sundhedspolitik mister budskaberne ofte sammenh¾ngen mellem krop og sj¾l, og mellem individets samspil med sine omgivelser. Og sk nt vi politisk nsker os lighed ogsœ i sundhed, sœ gœr det den modsatte vej. Ulighederne stiger, og sundhedsv¾senet er under skarp beskydning i disse Œr. Det er i den forbindelse interessant, at menneskers egen vurdering af deres helbred kan give en ganske god forudsigelse af senere d d, sygdom og funktionsneds¾ttelse samt udst dning fra arbejdsmarkedet. 5 Alligevel tager l¾gevidenskaben ofte monopol pœ at vide, hvad der er godt og sundt for befolkningen og for den enkelte. PŒ den mœde ignorerer man den store viden, der ligger i befolkningen om, hvad der giver velv¾re og trivsel. Og sk nt der tales meget om helhedssyn pœ mennesket indenfor sundhedsv¾senet, sœ fœr befolkningen gennem medierne ofte resultaterne af forskning og viden om faktorer af betydning for sundhed og sygdom pr¾senteret som l srevne faktorer, der ikke rigtig kommer til at h¾nge sammen med det liv, de lever. Forskere, l¾ger og sundhedspolitikere l¾gger i disse Œr mere og mere ansvaret over pœ den enkelte for, om vedkommende bliver syg. Systemet kan i den forstand virke formynderisk overfor borgerne. Budskabet kommer ud som l ftede pegefingre: Du mœ ikke dit og du mœ ikke dat! Hvis du g r det og bliver syg, sœ er du selv ude om deté Her er det ÒRasmus modsató-effekten s¾tter ind. ÒDe skal ikke bestemme, hvad jeg skal g reó. Vi er klar over, at forskning i enkeltfaktorer er en n dvendig del af vores videnindsamling, men det er ikke tilstr¾kkeligt til at sikre sundhed. I en offensiv sundhedsstrategi kr¾ves sammenk¾dning af alle faktorer Ð herunder arbejdslivet. Arbejdsmedicin er en relativt ny disciplin, og viden om sammenh¾ngene mellem arbejde og sundhed/- sygdom er stadig ikke et felt med h j status indenfor sundhedsv¾senet. Og det er mœske en af grundene til at sammenh¾ngen mellem livsstil, trivsel og arbejdsmilj ikke bliver klar. Note: 4 For yderligere debat om dette, se Birgit Petersson: Jagten pœ det sunde liv. 5 Social ulighed i sundhed, 2000, side 6.» Der fokuseres meget på kroppene. Folk bliver mere egocentrerede. man dyrker sport, men ikke i grupper mere. Man dyrker det for sig selv. Folk er blevet mere ensomme. Hvordan kan det være, at der er så stort fokus på kroppen?«debatspørgsmål: Giver kontrol med kroppen mere sundhed? Der forskes i sygdom af enhver art. Hvorfor forskes der ikke tilsvarende i, hvad der skaber sundhed? 4 18 19
Sundhedsfremme hvordan? Viden i sig selv skaber ikke trivsel og folkesundhed. Vi er enige i, at viden er n dvendig, for at den enkelte ogsœ herudfra kan tr¾ffe sine valg. Det er naturligvis altid vigtigt, hvordan den viden, der findes, kommer ud til den enkelte og bliver anvendt. Sundhedsfremmende initiativer b r efter vores opfattelse omfatte en vifte af virkemidler. Her spiller arbejdspladsen en vigtig rolle, og ikke mindst arbejdspladskulturen. Her skal sikres en kobling mellem arbejdsmilj og livsstil, hvis det virkelig skal give et l ft. Den viden, der findes, kan formidles sœvel mundtligt som skriftligt. Den mundtlige formidling kan f.eks. ske ved fyraftensm der. Den skriftlige kan ske i fagbladene, men mœlrettet mod lige pr¾cis modtagergruppen. Udover viden skal de metoder anvendes, som pœ den konkrete arbejdsplads kan s¾tte adf¾rds¾ndringer i gang. 6 Eksempler pœ sundhedsfremmende tiltag er et udviklende arbejde, kollegiale relationer, ledelsespraksis, familie-, uddannelses- og seniorpolitik, forbedret arbejdsevne og arbejdsgl¾de, det rummelige arbejdsmarked og stressforvaltning. 7 Det vigtige her er processen: at medarbejderne inddrages, og at resultaterne ikke bare stœr pœ et stykke papir, men handles og leves i arbejdspladsens hverdag. Og det er altafg rende, at rygeafv¾nning, sund kost osv. er frivillige tilbud. Et godt afs¾t for at starte en indsats pœ arbejdspladsen er at folk selv definerer, hvad de vil ¾ndre i arbejdsmilj et og hvad de vil ¾ndre i deres livsvaner. Det er de aktivt handlende, der kan forandre noget. Se eksempel pœ ÒGode rœdó bag i pjecen. Vi mener, at sundhedsfremme skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte mener er fremmende, og pœ arbejdspladsen mœ man skabe enighed om, hvilke aktiviteter, der skal s¾ttes i gang. Hverdagslivets erfaringer skal tages alvorligt i stedet for, at udgangspunktet er en ekspert-tankegang, hvor dem der har viden (teknisk, medicinsk, konomisk), ogsœ er dem, der kender l sningerne. Det kunne v¾re, at de i h jere grad skulle stille deres viden til rœdighed, og sœ indgœ i en ligev¾rdig dialog med dem, som skal finde frem til og efterf lgende leve med l sningerne. Note: 6 Styr pœ det psykiske arbejdsmilj. 7 Sundhedsfremme pœ arbejdspladsen 1998, side 25.» Det værste er de der pegefingre. Jeg tror, man skal finde ud af at leve sit liv konstruktivt og gøre noget, og så leve efter ens indre. Hvad siger din krop? Hvad har du egentlig lyst til? Og så have glæde af det, i stedet for at gå rundt og have dårlig samvittighed.«debatspørgsmål: Hvilken rolle kan arbejdspladsen spille for at fremme folkesundheden? Hvilke initiativer kan man tage på arbejdspladsen? 20 21
Hvad fremmer sundhed? NedenstŒende liste og listen pœ side 24 er fremkommet som svar pœ sp rgsmœlene: ÒHvad fremmer sundhedó og ÒHvad fremmer sygdomó Sp rgsmœlene blev diskuteret pœ konferencen om sundhedsfremme. Indflydelse på eget arbejde. At have indflydelse pœ eget arbejde er en anerkendt faktor i forhold til trivsel pœ arbejdspladsen. Indflydelse er ogsœ en stressreducerende faktor, specielt i ansvarsbetonet arbejde. Man har ansvar i sit arbejde. At have ansvar er trivselsskabende, fordi det giver faglig og personlig betydning. Opbakning fra ledelsen og kollegerne. Muligheden for st tte og opbakning skal ses i sammenh¾ng med ansvar og indflydelse. Social placering. Denne faktor h¾nger sammen med diskussioner om, hvorvidt man frisk og frejdigt fort¾ller, at Òjeg er reng - ringsassistentó - og hvad, der sker, nœr man g r det. Flere har oplevet, at sœ er man ikke sœ interessant en samtalepartner. Plads til forskelligheder. Her er tankerne, at bliver der plads til forskelligheder, falder kravet om at skulle v¾re noget andet, end det man er, og det vil v¾re en lettelse. Tid og plads til faglig stolthed/fordybelse. Debatten gœr pœ, at fœ tid til at g re sit arbejde ordentligt, sœ man er tilfreds med egen indsats. Godt indre/ydre miljø. Det handler om gode arbejdsforhold, men ogsœ om de fremtidige muligheder. Og om det ydre milj pœ alle planer - lokalt som globalt. Dele arbejdet. Det danske m nster pœ arbejdsmarkedet er, at man arbejder hœrdt og l¾nge, og begge k n g r det. Kunne man her dele arbejdet med dem, som ikke er pœ arbejdsmarkedet og som mœske har sv¾rt ved at komme det, sœ kunne man nedbringe stress-niveauet og det h je arbejdstempo. Aktivt udviklende arbejde medfører aktiv fritid. At privatliv/fritid og arbejde h¾nger sammen er der i debatten ingen tvivl om. kravene i privatlivet om den perfekte for¾lder, kravene i arbejdslivet om effektivitet m.m. Finde egen balance. At man l¾rer at lytte til og stole pœ egne signaler og fornemmelser, og herudfra finder sin balance, blandt andet med hensyn til at registrere og acceptere egne behov og fors ge at fœ dem tilgodeset. God madkultur - børn og kost. Her t¾nkes sœvel pœ penge til ordentlig mad, som muligheden for at kunne k be sunde f devarer. Og specielt i forhold til b rnene er der nske om bœde at kunne give dem sund mad, men ogsœ bibringe dem en god madkultur. Bl.a. sœdan, at mœltider er noget, vi samles om - ogsœ pœ arbejdet, i skolen og hjemme. Positivt livssyn. Det ville v¾re godt, at man hver is¾r blev opm¾rksom pœ, hvordan man ser pœ egne muligheder for at hœndtere tilv¾relsen. Bl.a. betyder det meget for sundheden, at man ikke ser sig selv som offer - men som akt r. Selvværd, selvglæde. Uanset hvem man er, betyder det noget, at det psykologiske fundament er i orden, og man er blevet bekr¾ftet gennem barndom og ungdom, sœ man t r stœ ved sig selv. Sund bolig. Boliger uden indeklimaproblemer og andre pœvirkninger som trafikst j, st v, r g m.m. Livsstil. Det er vigtigt at r re sig, is¾r hvis ens arbejde er stillesiddende. Og det fremmer sundheden ikke at ryge og drikke for meget. Have et godt liv og arbejde, en god familie og gode venner. Et godt liv indeb¾rer kontakt med andre mennesker og et socialt netv¾rk, ogsœ i form af at have et arbejde. Skrue ned for kravene til det perfekte liv. Ambitionerne om at leve op til alle kravene til Òdet perfekte livó, sœvel sundhedsm¾ssigt som konomisk og materielt, 22 23
Hvad fremmer sygdom? Gode råd, når I går i gang med arbejdet Dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan stamme fra sœvel kollegaer og ledelsen, som fra arbejdets tilrettel¾ggelse Krav om præstation og effektivitet. Det gœr for st¾rkt, og der er ikke ressourcer til at l se opgaverne. F.eks. i jobs, hvor det er vigtigt at give omsorg, men hvor der ikke er tid til det. Stress udspringer af for stort arbejdspres. Man mister overblikket, kontrollen og styringen. Man fœr stress af alt det, man ikke nœr. Kravet om at gøre alle tilpas. Her kan der spille noget k nsspecifikt ind, sœledes at det er et fremtr¾dende problem pœ kvindearbejdspladser Ð og mœske is¾r hvor det handler om arbejde med mennesker. Forventning og status. NŒr de forventninger, der stilles til Žn, ikke stemmer overens med de forventninger, man har til sig selv og sin egen arbejdsindsats. At stå alene med ansvaret. F.eks. nœr der ikke er nogen at dele sine overvejelser og sin viden med som leder eller tillidsrepr¾sentant/- sikkerhedsrepr¾sentant, hvor man kan stœ alene med mange sager. Livststilsfaktor. Rygning, alkohol, overv¾gt. At medarbejdere og ledelse i f¾llesskab afklarer hensigt og mœl. Skal ogsœ forankres i de formelle organer:sio/su/medarbejderindflydelsesudvalg. Afklaring af interesser og behov og nsker. UndgŒ skjulte dagsordener. Bygge pœ frivillighed, motivation og enighed. En indsats for sundhedsfremme skal integreres i arbejdsmilj arbejdet og i personalepolitikken. Sikre de n dvendige ressourcer i form af penge, personale, tid. Ledelsesm¾ssigt engagement og klarhed omkring ansvar og kompetence. Husk mellemlederne. Alle skal kende hensigt og mœl. OgsŒ informere undervejs, sœ engagementet fastholdes. Tage stilling til, om man vil have hj¾lp udefra, f.eks. fra BST. Skrive samarbejdsaftale med klare mœl og pr¾misser. Et bredt udbud af tilbud Ð bœde oplysning, tr¾ning og arbejdsmilj ¾ndringer. Skabe netv¾rk med nabovirksomheder, i branchen osv. Brug ildsj¾lene. UndgŒ l ftede pegefingre og fanatisme. V¾r opm¾rksom pœ balancen mellem individets ansvar og arbejdspladsens ansvar. 24 25
Litteratur og bilag Litteratur Arbejdsmilj instituttet 1997: Danske l nmodtageres arbejdsmilj og helbred 1990-95. Arbejdsmilj instituttet 1998: Sundhedsfremme pœ arbejdspladsen 1998. Erfaringer og muligheder. Dencker, Kitty & Richter, Susanne: Styr pœ det psykiske arbejdsmilj. Metodebog for sikkerhedsgrupper og andre, der arbejder med psykisk arbejdsmilj. Dansk SygeplejerŒd, 1999. DIKE: Sociale forskelle i d deligheden i Danmark. 1994. Birgit Petersson: Jagten pœ det sunde liv. Om m¾nd, kvinder, sundhed og sygdom. L&R Fakta 2000. NŒr mennesker trives. LO, 1996 Arbejdets milj - et job for sikkerhedsrepr¾sentanten. LO, 1998 Bilag 1. Deltagere i konferencen for sundhedsfremme den 10. november 2000 pœ H jstrupgœrd. FOA: HKKF: KAD: NNF: RBF: SiD: TIB: SL: Lone Tvilsted Lisbeth Bastholm Charlotte Bredahl Kim Pagels Birgitte Lauersen Hanne Pedersen Lis Bech Daniel Svendsen Karin-Margrethe Lund Majbritt Damborg Jensen Henrik Hansen Vagn Schmidt Hans Dankert Svend Aage V. Olesen Stephan Petersen Solveig Jakobsen Bilag 2 Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser, der bygger på spørgeskemaer, hvor folk selv vurderer deres helbred, er den bedste indikator for fremtidig sygdom, fravær, førtidspension og død. Figur 1 og 2 viser oplevelsen af eget helbred i 1990 og igen i 1995. De samme ca. 5.000 tilfældigt udvalgte danske lønmodtagere er blevet spurgt i 1990 og 1995. Her er socialgruppe 1 taget som sammenligningsgruppe og er sat til 1 i figurerne. Tallene i på andre socialgrupper viser i figur 1, hvor mange gange hyppigere helbredet vurderes som dårligt, og i figur 2, hvor mange gange hyppigere helbredet er forringet fra 1990-1995. Udviklingen på de fem år viser, at fra socialklasse 1 til socialklasse 5 er der en stigende andel, der har fået forringet deres helbred. Figurerne viser altså, at den bestående sociale ulighed i helbred er vokset i perioden. Bilag 3 Forklaring på forringelse af selvvurderet helbred efter fem år. Figur 3 viser, at omtrent en sjettedel af den sociale forskel i forringelse af det selvvurderede helbred kan forklares af rygning og overvægt. Figur 4 viser, at omtrent halvdelen af den sociale forskel i forringelse af det selvvurderede helbred kan forklares af arbejdsmiljøet. LO: Lone Jacobsen Kitty Dencker, erhvervspsykolog. 26 27