AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN. Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm

Transkript

1 AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm

2 AUTISMEFORÆLDRE Jeg møder flere og flere forældre, der er blevet slået helt ud af kurs som pludselig føler sig rådvilde, kede af det og bekymrede for deres børn, fordi de ikke ved, hvad en autismediagnose betyder for deres barns fremtid og deres families fremtid. Barry M.Prizant

3 HVAD ER AUTISME OG HVAD ER AUTISME IKKE?? 1. Autisme er IKKE en sygdom. Det er en anderledes måde at være menneske på. 2. Børn med autisme er ikke syge; de gennemgår udviklingsmæssige faser, sådan som vi alle gør. 3. For at hjælpe dem er det ikke nødvendigt at ændre dem eller rette op på dem. 4. Det, vi skal arbejde på, er at forstå dem, og derefter ændre på, hvad vi selv gør. Barry M. Prizant

4 DYSREGULERING EN ANDEN MÅDE AT SE AUTISME PÅ Når vi er emotionelt velregulerede, er vi mest modtagelige for indlæring og samvær med andre. Vi stræber alle efter at fungere bedst muligt i vores hverdag ved at være opmærksomme, fokuserede og aktive. Mennesker med autisme, er først og fremmest på grund af deres underliggende neurologi (den måde, hjernes programmering arbejder på), usædvanligt sårbare over for hverdagens emotionelle og fysiologiske udfordringer. Derfor oplever de flere fornemmelser af ubehag, angst og forvirring end andre. De har desuden vanskeligere ved at lære, hvordan man håndtere disse følelser og udfordringer. Barry M. Prizant

5 COPINGSTRATEGIER OG REGULERING Det er ironisk: De fleste af de adfærdsmønstre, man normalt betegner autistisk adfærd, er slet ikke dysfunktioner. Det er metoder eller strategier, som personen benytter for at føle sig bedre emotionelt reguleret. De er med andre ord i mange tilfælde styrker. Barry M. Ptizant

6 BIAS Vi har alle bias i den ene eller den anden retning. Udfordringen for mange mennesker med autisme er, at de enten er for lav-bias eller for høj-bias, dvs. de har en tendens til enten at være under-aroused (for lav) eller over-aroused (for høj).

7 AT BO SAMMEN Forældre Søskende Når man bor sammen med en person med autisme, er det vigtigt, at være opmærksom på vedkommendes arousal bias, der kommer til udtryk gennem en række sensoriske kanaler; gennem berørings-, høre-, syns- og lugtesansen.

8 THEORY OG MIND OG RELATIONER Evnen til at forstå, at man selv har forskellige tanker, intentioner og følelser og at de adskiller sig fra ens egne. Begrebet dækker også over den psykologiske proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver. Fra spæd til voksenalder udvikler denne evne sig i socialt samspil med omgivelserne. Det tidligste tidspunkt, hvor mentaliseringsevnen mener at kunne registrere, når barnet tiltrækker sig den voksnes opmærksomhed ved brug af blik, lyd og udpegning. Dette ønske om at dele opmærksomhed eller interesse kræver nemlig en forestilling hos barnet om, at mor og far ønsker at dele barnets interesse altså en forestilling om omsorgspersoners tanker og følelser. Teorien blev første gang fremført i relation til autisme i 1985 af blandt andre udviklingspsykolog Uta Frith og professor i psykopatologi Simon Baron-Cohen. Lennart Petersen et al.

9 FORÆLDRE ÅRSAG OG ANSVAR Køleskabsmødre Neurobiologi Er man som forældre frikendt, når det ligger i generne?

10 EN FORÆLDERS BETRAGTNINGER Jeg blev så lammet og apatisk, fordi jeg ikke fik de forventede reaktioner fra ham, og derfor gik jeg selv ind i en osteklokke. Eller måske gik jeg i virkeligheden helt sundt ind i relationen på de præmisser han udstak. Måske havde jeg en sund sansning af mit barn og hans grænser for, hvad han kunne magte af kontakt og kommunikation. Måske gik jeg i virkeligheden for meget ind i min søns autisme? Måske søgte jeg ubevidst den symbiose, som ellers var så svær at få fornemmelsen af og forbindelsen til? Og det er jo i og for sig en sund reaktion i forsøget på at møde ham. Birgitte Mølgaard

11 HVOFOR DIAGNOSER? Reliable og teorineutrale diagnosekriterier Formålet med at bruge en diagnosemanual er at skabe en standard på tværs af lande. Manualer revideres jævnligt. Nogle psykiske forstyrrelser forsvinder, mens andre kommer til.

12 NYE KRITERIER Vi har ikke længere mange forskellige betegnelser for grundtilstanden autisme!!!!!!! Vi har kun én betegnelse; autismespektrumforstyrrelse Vi skal se på støttebehov

13 ET NYT SYN PÅ AUTISME

14 MERE LITTERATUR

15 PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN TLF MAIL: