Nr. 4 December 2010 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk Rør skal være tørre I Uggelhuse ved Randers Fjord har Jens Ole Johansen travlt med at effektivisere og forbedre høst og rensning af danske rør Af Jørgen Kaarup Han bor under stråtag og har udsigt til rørskoven langs fjorden. Hans far tjente lidt ekstra ved at høste rør med segl ved Randers Fjord. Så måske er det ikke så underligt, at Jens Ole Johansen blev rørhandler, da han lagde sit arbejdsliv om. I dag lever han og sønnen Anders af at høste og sælge danske tagrør.»jeg havde tilbragt for mange timer med at rejse på det job, jeg havde«, siger Jens Ole Johansen. Så da»kromanden i Uggelhuse«, Poul Sørensen, efter et liv som rørhøster og - handler ville holde, slog Jens Ole til. Det er nu 11 år siden, og han har ikke fortrudt.»jeg er glad for natur, og jeg var sikker på, at jeg ville kunne effektivisere og forbedre høsten af rør«. På kontoret med udsigt til Uggelhuse Havn og tagrørene langs fjorden vidner flere ting om en mand, der sætter pris på de danske vådområder, også som jæger. Jens Ole Johansen er smed og har det meste af sit liv arbejdet med effektivisering og automatisering af arbejdsgange, bl.a. hos Volvo. Da han samtidig er en Ole Opfinder-type gik der ikke lang tid, før han kastede sig ud at udvikle en maskine, der renser og bundter rørene fuldautomatisk. Og det lykkedes.
Jens Ole Johansen er glad for at være rørhøster og -handler og ser mange muligheder i branchen. En revolution»den er vi stolte af. Det er en revolution. Det har taget lang tid først at udvikle den og dernæst køre den ind, så den fungerer optimalt. Det er lykkedes, og den erstatter fire en halv mand«, siger en synligt stolt Jens Ole Johansen. Rørrenser-maskinen er bygget på en vogn og køres rundt til høststederne, som er Randers Fjord, Brabrand sø og flere søer i Viborgområdet. På sigt er det planen at lave flere maskiner til salg, og der har allerede været interesserede købere for at kigge på prototypen. Men foreløbig er der fokus på at lave gode rør.»danske rør har hos nogle haft et dårligt ry, og det er vi i fuld gang med at rette op på. Heldigvis har vi nu nogle gode ambassadører blandt tækkemændene, som roser vores rør. Vi lytter til både ris og ros og retter produktionen til efter branchens behov. Vi vil være i dialog med kunderne, som så til gengæld ved, hvad de får hos os«, siger Jens Ole Johansen. Han sælger kun direkte til tækkemænd og har droppet de mellemhandlere, hans forgænger havde en del af. For, som han siger, det er alligevel slutbrugerne, der bestemmer, hvilken vare, de vil have. Rørhøsteren fragtes på en pram til høstområderne i Randers Fjord alle fotos er fra sidste år, fordi sneen har forsinket dette års høst. manden, der stadig kalder sig selv nybegynder efter 11 år i branchen. Jens Ole Johansen driver sin virksomhed sammen med sønnen Anders. I perioder har de et par mand ansat, når rørene f.eks. skal renses på høststedet. Derude koster det også mandetimer at stakke om og lave afdækning af stakkene for at holde dem tørre. Han tror ikke på en certificering af rør.»hvem skulle lave den standard og de krav? Tækkemænd er forskellige og har vidt forskellige ønsker, så jeg tror ikke, de kan blive enige om, hvad den optimale kvalitet er. Men hvis der opnås enighed om det, kan vi også leve op til en sådan certificering«. Rullerne fra Uggelhuse er mærkede med høststed og sorteret i to længder: Fra 1,40 1,70 meter og fra 1,70 til cirka 2,40 meter. Desuden sorteres de groveste rør for sig, så der egentlig er tre sorteringer. Seigaerne står stille I den store hal, der er bygget til værksted og lager, står de to Seiga høstmaskiner stille. Den tidlige sne har udsat årets høst. Men egentlig er det held i uheld, forklarer Jens Ole. For nu er der tid til næste udviklingsprojekt: Der mangler en transportør på maskinen, så en mand og mange vrid i ryggen kan spares, når negene skal op. Den skal han nok få fikset, Uggelhuses Hr. Tagrør. Det er nemlig hverken gode idéer eller visioner, han mangler: Værkstedet skal isoleres, for fremtiden byder højst sandsynligt på at bygge flere rensemaskiner til salg. Og da der er masser af lagerkapacitet, er import af rør også blandt perspektiverne i den lille familievirksomhed.»vi har kontakter i både Polen og Letland, som er interesserede i samarbejde, og for os handler det om at udnytte rensemaskinen optimalt. Så når vi får tid og kan finde fornuftige rør i den rigtige kvalitet, så er vi klar til at udvide«, siger Jens Ole Johansen og tilføjer:»med tiden er det heller ikke uinteressant at kunne levere andet end tækkerør, for der er bestemt penge at tjene på grej til tækkemændene«. Rør skal være tørre»danske rør er hverken bedre eller dårligere end andre rør, alle rør skal bare behandles ordentligt. Det helt fundamentale er, at de skal være tørre: Når de høstes, mens de opbevares i stakke før rensning og under lagring«, siger Den automatiske rørrenser transporteres rundt til høststederne og sparer fire en halv mands arbejde. 2
Mærsk-millioner til stråtage i marsken Nye stråtage skyder op på Ballum-egnen til gavn for den lokale tækkemand, som glæder sig over, at bygningskulturen bevares Tekst og foto Jørgen Kaarup Han er en lun sønderjyde, Erik Heebøll. Det er ikke mange miner, der fortrækkes, når den fyres af men humoren er der, når hans karriereskift f.eks. forklares på den her måde:»jeg havde ikke råd til at fortsætte som lærer og så blev jeg tækkemand«. Det er ganske vist, at tilfredsheden med arbejdet er vokset, efter at han som så mange andre kom ind i tækkefaget fra sidelinjen. Erik var folkeskolelærer, var flyttet til Ballum og havde købt en stor, flot marskgård. Taget var pilråddent, renten 21 procent, lønnen beskeden, men virkelysten stor. Erik Heebøll satte sig for selv at tække gården om. Han købte en selvbinder, høstede selv rørene, fik lært at tække og så fik marskgården nyt tag fra A til Z. Her holder Ballum Tækkeforretning stadig til og taget ser godt ud, også nu 26 år efter.»der var nogle, der syntes, at det var pænt tækket, så de spurgte, om jeg ikke ville tække hos dem. Det ene tag fulgte efter det andet, og efterhånden tækkede jeg i al min fritid ved siden af lærerjobbet. Efterhånden tjente jeg mere som tækkemand end som lærer, så jeg vinkede farvel til børnene efter 21 år og blev tækkemand på fuld tid«. 12 ansatte i foråret Det er snart 20 år siden nu, og Erik Heebøll er blevet 65 år gammel. Der er godt gang i firmaet, som er større eller mindre, Erik Heegaard var lærer og blev tækkemand, da taget på hans marskgård skulle skiftes han tækkede med rør, han selv havde høstet. Det her hus er blandt dem, der fik skiftet eternittaget ud med det oprindelige stråtag på grund af bevillingen fra A.P. Møllers Fond. afhængig af ordrebogen. I foråret havde han 12 ansatte, da Eccos kursuscenter Bjerremark skulle tækkes om: 1.680 kvadratmeter i én ordre. Nu er der 5 tilbage, alle tyskere. Vi er få kilometer fra den grænse, der nu er nedlagt, og Erik Heebølls erfaring er, at tyske ansatte er mere arbejdsomme og pligtopfyldende end danske lønnen er den samme. Ballum Tækkeforretning ligger lige midt i det område, som er blevet Danmarks største fondsstøttede projekt med fokus på at bevare lokal bygningskultur i et landområde omfattende mange huse og gårde. I alt 78 bygninger kan opnå støtte. 20 millioner kroner bevilgede A.P. Møllers fond til at renovere de mange huse og gårde her i Danmarks sydvestlige hjørne i den marsk, som har givet navn til Mærsk. Da ejerne selv betaler en del af pengene, bruges der mellem i alt mellem 30 og 40 millioner kr. på at renovere. Cirka 1/3 af pengene går til stråtage, skønner Tønder Kommunes mand på sagen, Peter Hee. 3
En glad tækkemand»det har da været godt for forretningen«, siger den lokale tækkemand. Erik Heebølls firma har tækket ni af de 12 15 huse, der har fået tilskud til stråtag. Hver gang har han været i konkurrence med andre, når der skulle vælges tækkemand til jobbet, for den lokale fond, der administrerer millionerne, rutter ikke med pengene.»jeg bryder mig altså ikke om konkurrence«, siger Erik Heebøll, igen med et underfundigt grin, der afslører tilfredshed med, at han i de fleste tilfælde har været konkurrencedygtig på prisen. For ham er den store fordel, at han kan tække i nabolaget, og det kan afspejles i prisen. Vi må ud at se på husene og tagene. Men først et foto af mester selv, skønt Erik ikke er meget for det. Og selvfølgelig skal det være på taget, for mester tækker på lige fod med svendene. Mærsk er her fra Vi skal rundt i to af de i alt ni landsbyer, der ender på Ballum. Det er nemlig kun Vesterendeog Østerende-Ballum, der er omfattet af fondsbevillingen på 20 millioner kr. Mærsk Mc- 4 Kinnney Møllers oldemor er nemlig født her Kiersten Pedersdatter Mærsk. Det er fra hende, Mærsk-navnet stammer. Der er ikke langt imellem de huse, hvis nye tage springer i øjnene. Fondsmidlerne er nemlig øremærket til udvendig renovering, dvs. tag, vinduer, døre og murværk. Omkring halvdelen af pengene, altså 10 millioner kr., er disponeret nu. Dermed er der givet tilsagn til 39 af de 78 bygninger, der er omfattet af den bevarende lokalplan. Ikke alle huse får nyt stråtag, De 20 millioner kr. fra A.P. Møllers Fond er øremærket til udvendig renovering som tag, vinduer, døre og murværk. Omkring 1/3 af pengene bliver brugt til stråtage, og ejerne betaler en del af udgiften. De fleste renoveringsprojekter i de to Ballum er bliver udført af lokale håndværkere. for nogle er fra begyndelsen af 1900-tallet og blev opført med eternit- eller tegltag.»dengang var området tysk, og det medførte en anden byggeskik«, siger Tønder Kommunes Peter Hee.»De fleste af de omfattede huse får stråtag, fordi de har haft det før, og alt i alt er projektet en succes, som sikrer og forbedrer en vigtig kulturarv«, siger Peter Hee.»Og så glæder det os, at det giver inspiration til andre det er noget, der snakkes om«. Halm i træskoene At snakken har gået kan tækkemanden tale med om:»vil I så også gå rundt med halm i træskoene«, lød en spydig bemærkning. Ballum-projektet blev sammenlignet med et frilandsmuseum, for der er en række restriktioner i lokalplanen, som ikke alle er lige begejstrede for. Tækkemand Erik Heebøll ser flere fordele end ulemper. Ikke kun fordi han som håndværker har fået mere lokalt arbejde.»det her gavner jo hele egnen, for husene er specielle og værd at bevare. Og der er næppe mange, der tjener penge på det, for husene er utrolig billige derfor kan man ofte ikke få pengene hjem igen ved salg, hvis der bruges flere hundredetusinde kr. på at renovere«, siger Erik Heebøll.
5
Kvalitet, uddannelse og samarbejde Af formand Morten B. Petersen Det sner udenfor mit vindue, i snart en måned har sne og frost generet vores arbejde på tagene. Alle har travlt med at nå at afslutte igangværende projekter så julefreden kan indfinde sig. Inden længe tager vi hul på et helt nyt år. 2010 har været et år der startede med halvtomme ordrebøger for mange, men det er min fornemmelse, at det er blevet bedre rigtig mange steder. I JTL har vi, med ansættelsen af Jørgen Kaarup, søsat et projekt som vi ønsker skal blive til gavn og glæde for alle tækkemænd og hele tækkebranchen. Som formand har jeg desværre modtaget et stigende antal henvendelser om problemer med forholdsvis nye stråtage. Et nyere problem er tage der giver en ubehagelig muggen lugt inde i beboelsen. Problemet skyldes en kombination af mange faktorer f.eks. ufuldstændig eller manglende dampspærre, dårligt ventilerede tage osv. Dette problem er højt prioriteret i vores arbejdsopgaver for det kommende år. Stråtag er ikke længere et»fattigmandstag«, i dag er det et eksklusivt tag, og vores kunder er kvalitetsbevidste og veluddannede. Derfor stiller de større krav til den kvalitet vi leverer. Det giver i nogle tilfælde problemer i dialogen med tækkemanden, fordi kunderne indhenter informationer mange steder fra og derfor ikke længere stoler blindt på sin tækkemand. Det stiller krav til os om, at vi bliver i stand til at forholde os til kvalitetsbevidste og kritiske kunder vi skal blive bedre til at kommunikere med vores kunder. Derfor ligger der også en opgave i at informere vores kunder bedre også den opgave vil bestyrelsen prioritere i det kommende år. Stråtaget er et unikt tag, det har store æstetiske kvaliteter, der fortjener langt større udbredelse i det moderne byggeri end tilfældet er i dag. JTL ønsker at samle hele den danske tækkebranche bag en målrettet markedsføring af stråtag. For at kunne det skal vi have samlet branchen om opgaven. Vi skal have styr på kvaliteten af det arbejde der udføres af laugenes medlemmer, men også have alle de uorganiserede i tale. Enhver tækkemand der leverer et produkt der ikke er i orden, kan skabe et imageproblem for hele branchen. Derfor skal vi have fokus på kvalitet og uddannelse af alle tækkemænd. I første omgang vil det være naturligt for JTL at søge samarbejde med Dansk Tækkemandslaug (DTL) om arbejdet med at opbygge det projekt der har arbejdstitlen»tækkekontoret«. Samarbejde bliver derfor et af nøgleordene for JTL i det kommende år. Kvalitet betaler sig altid, og det er det branchen skal overleve på. Kunder der vælger det billigste tilbud får tit en skuffelse. På et tag på 100 kvm bliver en merpris på 50 kr pr. kvm. til sølle 5000 kr. for hele projektet, husk derfor at tage jer betalt for den kvalitet i leverer. Der er gode muligheder for at blive opdateret fagligt i starten af det nye år. JTL afholder temadag om rygninger lørdag den 15. januar (se annoncen i bladet), og DTL holder Tækkeseminar på Hadsten den 7. og 8. januar (se Tækkemanden nr. 4, 2010). Alle tækkemænd er velkomne til begge arrangementer og jeg håber at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at få en god og inspirerende oplevelse sammen med kolleger. Internationalt vil jeg henlede opmærksomheden på hollændernes bindedag»grandiooze Rietdekdagen der afholdes 28. & 29. januar i Holland. Med turen til England i marts kom det internationalt samarbejde godt fra start i 2010. Sammen med englændere, tyskere, hollændere og svenskere havde vi nogle inspirerende dage. Senere på året kom Joe Wykes fra National Society of Master Thatchers på studierejse til Danmark. Joe havde modtaget et stipendium til at kigge på rådne tage i Europa, og det bliver spændende at læse hans rapport. Fremover vil Jørgen Kaarup varetage vores internationale kontakter, og jeg har store forventninger til dette arbejde. På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne ønske Godt Nytår til hele tækkebranchen. Venlig hilsen Morten B. Petersen Generalforsamling Jydsk Tækkemandslaug holder generalforsamling den 26. februar 2011 kl 13.00 på Gammel Rye Kro. Under generalforsamlingen serveres der kaffe og laugkage. Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning. 4. Fremlæggelse af revideret regnskab for JTL. 5. Indkomne forslag. 6. Fastsættelse af kontingent for 2011. 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer, Kjeld Jensen og Sebastian van der Meer er på valg, begge modtager genvalg. Valg af 2 suppleanter. Valg af revisorer. Valg af formand for bedømmelsesudvalget. 8. Eventuelt Bestyrelsen arbejder på at skaffe en foredragsholder til at foredrage om emnet»hvorledes opnår vi det bedste samarbejde med vores kunder«. 6
Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands Telefon : 0031-182 - 37 22 72 Telefax : 0031-182 - 37 47 20 E-mail : info@prosman.com Internet: www.prosman.com Dependance Germany: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Gauben Postfach 3079 NL - 2800 CD Gouda - Holland Telefon : 0031-182 - 37 22 72 Telefax : 0031-182 - 37 47 20 E-mail : info@prosman.com Internet: www.prosman.com Niederlassung Deutschland: Am Alten Werk 56 D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg) As from February 2008 weekly arrival of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark! New Reed! Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Von Februar 2008 wöchentliche Ankunft von Container mit China Reet in Hamburg für evt. Weiterlieferung nach Dänemark! Neues Reet! Direktlieferung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. Med venlige hilsner, Fam. Prosman 7
Træning på stråtaget Af Ruud Conijn For nylig så jeg et hollandsk avisklip om hollandske brandmænd på et stråtag. De holdt øvelse i at nedtage stråtag, et initiativ hvor alle parter scorede gevinst: Tækkemanden fik en hjælpende hånd, brandmændene lærte om stråtagets opbygning, så de kan nedtage det mest effektivt i tilfald af en brand - og kunderne kan sove trygt, vel vidende at der er ansvarsbevidste mennesker, der tager hånd om deres investering. Tækkemanden:»Jeg ville vise dem, at når stråene tages ned på en bestemt måde, så kan branden slukkes hurtigere.«det er hans håb, at brandskader dermed kan reduceres. Og alle involverede fik samtidig en hyggelig sludder og en anderledes arbejdsdag. Kobberuld mod mos - virker det? Tekst og foto Helle Rossen, kemiingeniør og tækkemand Der har de seneste år været øget interesse for at fjerne mos på stråtagene, og enkelte tækkefirmaer har nu mosfjernelse som en fast del af deres ydelser. Mosset fjernes enten med en rive og/eller ved sprøjtning med desinfektionsmidler i benzalkonium-familien. Der dukker også stadig historier op om forsøg med sprøjtning med jernvitriol det virker jo på græsplænen - som dog hurtigt er opgivet på grund af misfarvning af murværk og gårdplads. Siden kobberulden kom til Danmark for få år tilbage, er mange tækkemænd begyndt at forebygge i stedet for at fjerne. Antallet af mønninger med kobbernet og kobberuld stiger støt, og De kommende laboranter Ann-Louise Smedegaard Dabelsteen og Linda Yim Ting Lam. tækkemændene sælger dem til kunderne som et langtidsholdbart alternativ ud fra formodning om at»det virker«. Men gør det nu også? På tegltage viser kobber sig at hæmme mos, lav og alger i en vis grad. Men om det også gælder for stråtage? Et projekt i dygtige hænder I juni 2010 opstillede jeg en forsøgsplan, og det lykkedes at engagere Professionshøjskolen Metropol (tidligere Laborantskolen i København) i projektet. Skolen havde netop et hold elever som manglede idéer til deres afsluttende opgave. Projektet kom til at hedde så meget som» Forsøg til bestemmelse af udvaskning af kobber fra kobberuld til stråtag«. Heldigvis kunne titlen ikke skræmme holdets dygtigste makkerpar Ann-Louise og Linda, som kastede sig flittigt over opgaven. De præsterede to flotte og gennemarbejdede rapporter - på et niveau langt over hvad jeg havde forventet - begge på knap 80 sider, inklusiv bilag. Deres ligeså overbevisende fremlæggelse for censor og efterfølgende eksamination, gav dem hver et velfortjent 12 tal. Makkerparret slap let igennem nåleøjet til en praktikplads i forskningen hos henholdsvis GEUS og Prøveudtagning. Tagrørene klippes af i et 40x40 cm felt i ca. 2 cm dybde og opsamles. Novozymes A/S, hvor de nu hver især fortsætter nu deres karriere. Stort tillykke! Projektet havde til hovedformål at bestemme om der kunne måles kobber på to stråtage med kobbernet/-uld af forskellig alder. Desuden skulle kobberuldens fibre måles i mikroskop til beregning af overfladearealet. Projektet indeholdt mange øvrige formål af uddannelsesmæssig karakter, som dog er udeladt i denne artikel. I samarbejde med Carlo F. Christensen A/S lykkedes det at finde to stråtage, hvor der har ligget kobbernet/-uld på i henholdsvis et halvt år og fire år. Der blev udtaget prøver tre steder på hvert tag i en lodret profil. 8
Kobber helt ned til tagskægget Forsøgets målinger viser, at der kan genfindes udvasket kobber på begge tage, fra tagryg til tagskæg. Koncentrationen er størst, på taget hvor kobberulden har ligget i fire år (tabel 1). Det har ikke været indenfor forsøgets rammer at bestemme om de udvaskede kobbermængder er tilstrækkelige til at forhindre vækst, men målingerne skal ses som et forsøg på at sandsynliggøre det. 69 milligram midt på taget efter fire år, på et areal der svarer til en kvadratmeter (groft regnet), er alligevel en pæn mængde. Mit bud er, at det kommer til at virke hæmmende på væksten, i stil med de frie zoner vi ser under diverse imprægnerede brædder. Taget hvor ulden nu har ligget i fire år, er 22 år gammelt og væksten er standset/stærkt begrænset på alle tagets flader. Anne-Louise og Lindas opmåling af kobberuldens fibre i mikroskop gav mulighed for at beregne overfladearealet. Som det ses i tabel 2, har kobberuld et overfladeareal som er 56 gange større end en tilsvarende plade, og 37 gange mere end en plade bukket i zigzag (over og underside medregnet), når produkterne sammenlignes pr. kilo. Ved oplægning af kobberuld får man således»mest overflade for pengene«. Men det skal monteres rigtigt! Få mest ud af kobberulden I mosbekæmpelsens begyndelse, blev forsøgt med oplægning af bølgede plader (eksempelsvis det tyske Aktiv First-system) som, afhængig af udformningen, har flere gange mere overfladeareal end tilsvarende lige plader. Idéen var god nok, men det har vist sig, at mønningsmaterialet lægger sig i pladernes folder og bremser regnvandet, hvorfor udvaskningen af kobber forringes væsentligt. For at få størst gavn af kobberulden, er det vigtigt at ulden lægges så fladt som muligt i mønningens underkant fastholdes af et fastsiddende kobbernet tildækkes mindst muligt af mønningsmaterialet. Forbruget af kobberuld er cirka ét kilo pr. otte meter netkant. På under et år skifter ulden farve til Sted Kobberuld 6 måneder Kobberuld 4 år Ca. 15 cm. under mønningens kant 533 1863 Midt på taget 17 69 Ca. 40 cm over tagskæggets kant 6 33 Tabel 1:Gennemsnitligt indhold af kobber i tagets overflade i milligram pr. kg tagrør. Gennemsnit af tre målinger. Kobberprodukt Overfladeareal pr. kilo Overflade i forhold materiale [m2/kg] til kobberuld Plade 1 m2, 1,5 mm tyk 0,0747 56 gange Plade 1 m2, 1, 0 mm tyk, bukket i 4mm zig-zag 0,112 37 Stang ø=6 mm 0,0747 56 Hønsenet ø=1,0 mm 0,448 11 Kobberuld ø=107,8 m 4,16 1 Tabel 2: Kobberprodukters overfladeareal pr. kilo. Metallernes spændingsrække Bringes to metaller sammen, vil det der står til venstre tæres først. Man siger også at metallet til højre er beskyttet af det andet eksempelvis beskytter zinkstænger i vandvarmere varmelegemet (jern) og holder det fri for kalk (calcium). Kobberuld lægges i kobbernet. mørkbrun/sort og forsvinder i ét med rygningen. Kobber og jern sammen? Da kobber er ædlere end jern, vil kobberet tære (ruste) jernet. Kobberuld afgiver forholdsvis store mængder kobber, hvorfor et almindeligt galvaniseret net af jern med zink, forventes at gennemtære og forsvinde med rekordfart. Også stormstangen vil ruste hurtigere end sædvanligt, og selvom det ikke er muligt nøjagtigt at beregne levetiden, vil det formentlig tage en»nogle år«før den er gennemtæret. Nettet kan fastgøres til en 6 mm kobberstang, men det kan også skrues fast med rustfri tråd. Kobber er en hel del dyrere end jern/galvaniseret jern, men levetiden er også væsentlig længere. Der forventes en gennemsnitlig levetid på 25 år for kobbernettet, og kobberstængerne vil kunne genanvendes ved omtækning, da levetiden skønnes til mindst det dobbelte. Bemærk at kobber vil angribe alle mindre ædle metaller, som måtte befinde sig under det på taget, eksempelvis inddækninger af zink eller bly. Referencer 1. Kulturarvstyrelsens hjemmeside om inddækninger: kulturarv.dk/information-om-bygningsbevaring/tage/inddaekninger-i-tegltage/. 9
Fra tække- til tængemand En redningsplan for Læsøs tangtage er ved at tage form, og Henning Johansen er godt i gang med at uddanne sig selv til tængemand Af Jørgen Kaarup Ålegræs af den rette kvalitet er guld værd på Læsø, og derfor er et helt nyt fænomen opstået: Læsø Tangbank. Bankens egenkapital er 100 tons ålegræs fra Bogø og Møn. Værdi: 1,7 millioner kr. Imponerende at stå her i tangbanken, en stor hal på Østergaard, godt fyldt op med ålegræs i rundballer»det er let nok at lave en vasker, når man ved hvordan det skal gøres«, siger Henning Johansen, tækkemanden fra Læsø, som har arbejdet med at genopfinde det håndværk, som næsten var gået i glemmebogen tængning. Henning ved lige, hvor han skal finde egnet løs tang i tangbanken, så han kan demonstrere en af hemmelighederne bag tængning: At vride en vasker. Det er en tyk pølse af ålegræs, tyndest i den ende, der skal bindes til lægten. KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dk En vasker er 5 6 meter lang, sammenhængende og stærk. Bag Læsø Tangbank står ud over tækkemand Henning Johansen, som har købt alt tangen og fået den fragtet til Læsø Realdania, Læsø Kommune og private sponsorer. For der skal rigtig meget tang til, når der skal bruges mere end 30 tons til 200 kvadratmeter tag. Kulturel verdensarv Formålet med tangbanken er at sikre, at der er ålegræs nok til de mange tanghuse og gårde, som de kommende ti år forhåbentlig får nyt tangtag. Dermed reddes en kulturel verdensarv, for Læsøtraditionen er enestående på verdensplan. Og det er i sidste øjeblik, de tilbageværende godt 20 tangtage bliver fornyet, for de synger på absolut sidste vers.»det her tag har helt sikkert ligget i mindst 250 år«. Begejstring og respekt stråler ud fra den tækkemand, der har sat sig for at redde denne unikke kulturarv. Selv Læsøbo, tidligere landmand, udlært tækkemand ved Ove Glerup og gennem de seneste fem år en af de to ildsjæle bag at genoplive tængetraditionen. Et dyrt tag Vi står ved et af de huse med det karakteristiske metertykke tag. Henning klapper det frosne tangtag og igen får fortællelysten fuld skrue: Om baggrunden for, at mange af husene har pigenavne: Kalines hus, Hedwigs hus, Andrines hus. Alle enker, som sad alene tilbage. Om tiden, da alle mænd var på havet, og det derfor var kvindearbejde at tænge. Og om håbet for, at der kan opnås fondsstøtte til projekt»red tangtagene«, for det koster mange penge. 10
Henning Johansen har nu 100 tons ålegræs på lager i den hal, der har fået navnet Læsø Tangbank. Foto: Morten Pihler. Prisen for en kvadratmeter er omkring 4.500 kr. Efter en tur rundt til de huse, der først står for at få nyt tangtag, er der gang i regnemaskinen i køkkenet hjemme på Storhavegård. Tangen koster mere end halvdelen, men så er prisen inklusiv tængning af en skotrende og mønning med græstørv.»jo, det er da mange penge, helt sikkert«, siger Henning Johansen.»Til gengæld ligger tangtaget mindst 200 år, i nogle tilfælde op imod 300 år med kun få udgifter til ny mønning og lidt efterfyldning med tang«. Helt nyt hus på vej Der er meget stor interesse for planen om at lave nye tangtage. Ejendomsselskabet Realea, der ejes af Realdania, har købt Kalines Hus og forventer, at det skal tænges i 2011. Kulturarvsstyrelsen har købt et meget forfaldent, men fredet hus og vil også have nyt tangtag på det. Det var egentlig kun en skotrende, der skulle tænges på Hedwigs hus, men det gav mening at gå videre, så også gavlen fik nyt tangtag. Foto: Morten Pihler. Realea har endog planer om at bygge et helt nyt fritidshus med tangtag, fordi tang er et meget velisolerende materiale, så i en tid med fokus på klimaet er det interessant at få nye erfaringer med tang til både tag og isolering. Frilandsmuseet under Nationalmuseet, Kulturarvsstyrelsen, Realea, Læsø Kommune, Læsø Museum og flere fonde har holdt møder med de to projektmagere, Henning tækkemand og»poul salt«poul Christensen, manden der fik Læsø Saltsyderi op at stå og skaffede mange penge til det projekt, som har givet Læsø meget omtale og mange nye turister. Tangtagene er lige så væsentlig en del af Læsø egenart som saltsyderiet. Alle er enige om, at det er nu, der skal ydes en stor indsats ellers vil verdenskulturarven forsvinde. Der skal laves bevarende lokalplan for de godt 20 ejendomme, som endnu kan nå at videreføre tangtaget og håbet er derefter, at der kan opnås fondsstøtte til prisforskellen imellem et stråtag og et tangtag så husejeren betaler, hvad der svarer til et stråtag. For tækkemanden på Læsø begyndte det hele for fem år siden. Han fik lyst til at eksperimentere med tang, fik sin bror til at hente 700 kilo ålegræs på Møn og køre det til Læsø på trailer. Det blev til et lille hus til Hennings får med tangtag. Ny gavl på Hedvigs hus Næste projekt var at tænge Peter Posts fårehus, 25 kvadratmeter tangtag, som Realdania gav 400.000 kr. til. Efterhånden som erfaringen er kommet, har Henning Johansen repareret og lappet på flere tage, og her i efteråret skulle Hedwigs hus så have skiftet en skotrende. Inden han så sig om havde det grebet om sig, så det blev også til en helt ny gavl. Når taget lægges er 150 190 centimeter tykt. Når det efter et Der skal 160 kilo ålegræs til hver kvadratmeter tag alene tangen koster 2.720 kr. pr. kvadratmeter. Foto: Morten Pihler. par år er faldet sammen er det 90 120 centimeter. De lange»pølser«, vaskerne, bindes på de nederste tre lægter, lag på lag, så de danner en tyk vold. Resten af tangen lægges løst op og trampes sammen på taget vaskervolden holder tangen på plads. Rygningstørvenes funktion er først og fremmest at presse tangen sammen - tangtaget er helt fra starten tæt. Stadig nyt at lære»der er stadig ting at lære, så jeg studerer grundigt tagkonstruktionerne, når jeg lægger nyt på«, siger Henning Johansen. Han mener, at de ældste tagkonstruktioner er 400 år gamle!!!»jeg har set træværk fra den tid, da der var fyrreskove på Læsø, og det var før vi begyndte at syde salt herovre. Og så er vi tilbage omkring 1600«, siger den snart udlærte tængemand. Læs mere: www.tangtag.dk Andrines hus er fredet og købt af Kulturarvsstyrelsen. Det står foran en omfattende restaurering, inden der skal lægges nyt tag på. 11
Jydsk Tækkemandslaug Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. Formand: Morten Brixtofte Petersen Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø Tlf. 61 74 54 42 E-mail: post@naturtag.dk Sådan ser et tangtag med et par hundrede år på bagen ud om sommeren. JTL afholder en TEMADAG OM RYGNINGER lørdag den 15. januar 2011 kl. 10.30-16.00 I dag laver de fleste af os tækkemænd rygninger af halm eller lyng. Det giver et ret monotont billede, og det er tvivlsomt hvorvidt, i hver fald lyng er sundt for stråtaget. I tidens løb har der været mange forskellige rygnings typer i brug. Nogle kunne stadigvæk være et godt alternativ, til den sædvanlige lyngrygning, som muligvis bidrager til mosvækst på taget. De er bare ved med at forsvinde. Temadagen har til formål at behandle nogle af de traditionelle og samtidig nogle nyere rygningstyper bla. for at holde en diversitet i landskabet. Af de traditionelle vil vi blandt andet behandle den Lollandske spidsrygning, græstørv og ålegræsrygning, af de nyere, typer af kobberrygning bl. a. med ovenlys og den Hollandske teglrygning. Der gennemgåes både monteringen, levetiden og pris. Vi ønsker at holde temadagen i stil med de gamle bindedage, hvor de interesserede kan bidrage med egne erfaringer og færdigheder. Temadagen afholdes hos Kim Andersen, Haugevej 28, 7400 Herning Pris for deltagelsen: Dkr. 300,00 for JTL-medlemmer Dkr. 600,00 for ikke-medlemmer. Prisen indeholder rundstykker ved ankomst, kaffe og en øl. Tilmelding senest mandag, 3. januar 2011 på mail@tag-ruud.dk eller tlf. 21 42 22 20 Kasserer: Jan Ek Ørby Hovedgade 19 8305 Samsø Tlf. 86 59 02 37 E-mail: janeek@post.tele.dk Sekretær: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk Tlf. 25 27 36 33 E-mail: taekker@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Kjeld Jensen Vengevej 1 8660 Skanderborg Tlf. 86 94 41 61 E-mail: kjeldbj@ofir.dk Bestyrelsesmedlem: Ruud Conijn Hemmedvej 26 8585 Glæsborg Tlf. 86 38 66 01 E-mail: mail@tag-ruud.dk Bestyrelsesmedlem: Tonny Bogut Tudsdamvej 16 8350 Hundslund Tlf. 86 55 18 94 E-mail: tonnybogut@hotmail.com Tæk Post udkommer mindst 2 gange årligt. Oplag 300 stk. Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd. 12
Argentina-Uruguay -»Stråtag og saftige bøffer«dato: 12. februar 2011-25. februar 2011 Kort over rejseruten: 14 dages studietur, væk fra den danske vinter, ned til varmen i det lille sydamerikanske land Uruguay. Til Jysk Tækkelaugs generalforsamling viste jeg billeder af stråtage i Uruguay, og fortalte om selve landet. Ved den anledning blev det besluttet at arrangere en rejse til Uruguay for alle interesserede danske tækkemænd. Turen starter og slutter i Buenos Aires, hvor vi vil få mulighed for at opleve tango og opsnuse gode argentinske bøffer. Overnatning er på hotel, nogle nætter i hytte og nogle i sommerhus. Rejseleder er undertegnede, Hans Ole Rünitz-Jørgensen, som kender sydamerikansk kultur og i mange år har organiseret rejser i Sydamerika. Med færge over Rio Plata Sølvfloden til den gamle portugisiske koloniby Colonia. Uruguays hovedstad, Montevideo. Spise på det lokale marked og besøge byen. Et par dage sammen med en lokal tækkemand omkring byen Maldonado. Wilfredo vil vise os nogle af stråtækte huse i området, og fortælle os historien om tækning i Uruguay. Dage ved stranden i den lille by Aguas Dulces. Her indlogerer vi os i sommerhuse, og har også mulighed for at studere de lokale fiskerhuse med vægge og tag af strå. Udflugt til Cabo Polonio, et lille, øde fiskerleje hvortil man kun kommer med firehjulstrækker gennem klitterne. I Uruguay rejser vi med egen bus, og har derfor mulighed for at improvisere og studere hvad vi møder på vores vej. Dag 1. Med fly fra Danmark til Buenos Aires. Dag 2. BUENOS AIRES. Ankomst til Argentinas hovedstad. Vi bor på et centralt hotel og har Casa Pueblo - Uruguay. mulighed for at udforske byen til fods. Vi skal naturligvis en tur forbi»la Boca«det italienske havnekvarter, som altid har tiltrukket nyankomne søfolk. Buenos Aires har op gennem 1800 tallet og indtil midten af forrige århundrede været døren til et nyt liv på et nyt kontinent. Mange immigranter er kommet fra eks. Italien, Spanien og England, men også en del danskere drog til Argentina for at prøve lykken. Befolkningen i Argentina nutildags er en herlig smeltedigel af alle disse kulturer. I bydelen San Telmo findes sågar en dansk sømandskirke, hvor danske sømænd stadig aflægger besøg når turen går forbi Buenos Aires. I havnekvarteret Puerto Madero ser man stadig de store lagerbygninger og havnemolerne, hvor de store Atlant-krydsere lagde til kaj. Her findes nu en blanding af historie og eksempler på moderne arkitektur og byliv, og her er restauranter i verdensklasse. Der er utallige muligheder for udflugter, og vi kan efter ønske lave fælles ture, eks. til Evitas gravsted på kirkegården Cementario de Recoleta i bydelen Recoleta. Her ligger hun sammen med andre medlemmer af Peron-familien. Dag 3. MED FÆRGE TIL URUGUAY. Mellem Uruguay og Argentina løber floden Rio Plata. I dag tager vi et spring tilbage i tiden, og sejler fra de høje huse med blanke glasfacader i Buenos Aires, til den gamle portugisiske handelsstation, Colonia i Uruguay. Her kan vi snuse rundt i de gamle gader, og nyde vor første dag i Uruguay. Overnatning på hotel i byen. Dag 4. MONTEVIDEO. Gennem de rullende grønne bakker kører vi til Montevideo, hvor vi skal spise på det lokale marked»mercado del Puerto«, og kigge nærmere på Montevideos historiske gamle bydel, med pladser og gode caféer. Overnatning på centralt hotel. Dag 5. TÆT PÅ STRÅTAGE. Vi bevæger os længere østpå langs kysten, og kommer til Maldonado, hvor vi de næste par dage skal se på stråtage. Den lokale tækkemand, Wilfredo, vil tage os rundt i området og vise eksempler på tækkede huse, nye og 13
ældre. Wilfredo har været 30 år i branchen, og er én af de mest erfarne tækkemænd i Uruguay. Vi bor i hytter på en rolig campingplads, hvorfra man kan gå ned til Atlanterhavets dejlige vand og få sig en dukkert. Dag 6. TÆKKEDAG OG UD- FLUGT TIL»CASA PUEB- LO«. Igen på tur med Wilfredo. Vi vil se at fantasien nogle steder får frit spil med stråtagene, men at teknikken ikke har fulgt samme udvikling som i eks. Danmark. Vi kan tage omkring havnen i den fashionable ferieby Punta del Este, og spise lækker mad på én af de gode fiskerestauranter. I dag skal vi også opleve Casa Pueblo, som er et fantastisk hus, skabt af den nu 86 årige kunstner Carlos Páez Vilaró. Huset er en oase, og man bliver dybt inspireret af et besøg på det tilhørende museum. Abstrakte billeder og jernfigurer fortsætter fra museet og ind i det hvidvaskede hotel, som ligger i forlængelse heraf. Ni etager ligger som reder i Punta Ballena, der stort set var ubeboet, da Páez Vilaró byggede Casapueblo Tækkelærling Jeg har fået en henvendelse fra en ung mand på 17 år der ønsker læreplads som tækkemand. Han afslutter grundforløbet omkring årsskiftet og bor på Sjælland, men vil gerne flytte efter lærepladsen. Det er muligt at indgå delaftaler om læretiden, ligesom man kan deles med en anden mester om læreaftalen. Lige nu er der en statslig præmie på op imod 70.000 kr. til virksomheder der gennemfører et helt læreforløb. Interesserede kan henvende sig til mig på post@naturtag.dk Morten version ét i 1958, som var en træhytte bygget af skibsplanker. De blev senere erstattet af cementmure, der blev forbundet langs klipperne, og efter årtiers arbejde blev Páez Vilarós livsprojekt åbnet som hotel. Med spir, runde buer og snoede gange overførte han sin kamp mod de lige linjer fra lærredet, og hans multifunktionelle bygning er i dag anerkendt som»en levende skulptur«, hvor egnens fugle bygger reder i facadens talrige fordybninger. Overnatning igen i hytte som natten før. Dag 7. UDSIGT OVER AT- LANTERHAVET. Oven på et par dage med stråtag, drager vi længere op ad kysten, og finder den lille by Aguas Dulces. Her indlogerer vi os i sommerhuse, som ligger næsten helt nede på stranden. Byen er ganske overskuelig, og men den fine sandstrand synes næsten uendelig i begge retninger, hvor bølgerne skyller ind fra Atlanterhavet. Overnatning i sommerhus. Dag 8. AGUAS DULCES SLAP AF SOM DE LOKALE GØR DET. Måske er det i dag vi skal forsøge os med nationaldrikken»maté«. Maté en er en te som drikkes til alle tider, og alle steder i Uruguay. Oprindeligt var det Guaraní indianerne som introducerede Maté for de jseuitiske missionærer, som hurtigt blev glade for den bitre og forfriskende te. Der er mange ritualer omkring maté, som ud over at være god at drikke, også er et socialt redskab. Man deler altid sin maté med andre, og kan således stå og sludre, mens man suger maté en op igennem stål-sugerøret fra sin kop, der typisk er lavet af udhulet græskar. Har man lyst, kan man i Aguas Dulces købe friske rejer, som vi kan tilberede til frokost. Man kan bruge dagen efter egne ønsker, evt. gå rundt i området og studere nogle af de stråtækte fiskerhytter som stadig består. Overnatning i sommerhus. Rejserute. Dag 9. CABO POLONIO, HVOR TIDEN STÅR STILLE. Ved en lille samling klipper på den barske kyst, ligger den lille by, Cabo Polonio. Man kan komme dertil på to måder gå 18 km langs stranden, eller hoppe ombord i en special-bygget 4-hjulstrækker, som kan køre én igennem klitterne ud til dette paradis. Et fyrtårn er centrum i denne lille koloni, hvor surfere og andet afslappet folkefærd ynder at holde ud, mens de nyder stilheden og fraværet biler og asfalterede veje. Søløverne ligger på klipperne og varmer sig i solen, og ser ud til at være lige så afslappede som menneskene, der også nødigt vil forlade stedet igen. Vi overnatter på små hoteller i byen, og lader roen falde over os til lyden af bølger. Dag 10. CABO POLONIO / EVT. BESØG PÅ RANCH. Dagen er ikke programlagt, da vi evt. kan besøge en ranch, og opleve livet på landet. Vælger vi at gøre det, er der mulighed for at snuse til livet som livet som gaucho. En gaucho er den sydamerikanske udgave af en cowboy, som hylder det frie liv med sin matédrik og sin hest under åben himmel. Evt. besøg på ranch er ikke inkluderet i prisen. Alternativt, tager vi en nat mere i Cabo Polonio. Dag 11. TILBAGE TIL NUTI- DEN. Det er på tide atter at sætte kurs mod Buenos Aires. Vi kører til Montevideo, og sejler med færge tilbage til storbyen. 14
Det gamle San Telmo kvarter i Buenos Aires. Dag 12. BUENOS AIRES. Tiden er til at gå rundt og opleve Buenos Aires, finde de gode bøffer og ikke mindst opspore klubben hvor vi skal se tango om aftenen. Som afslutning på vores tur, går vi ud og spiser en saftig bøf med dertil hørende tango. Hotel centralt i byen. Dag 13. AFGANG MOD DAN- MARK Dag 14. Ankomst til Danmark. Klima: Dagtemperaturer fra 22-35 C. Nat 15-20 C. Varmen i Buenos Aires kan føles ret voldsom, da luftfugtigheden er høj. I Uruguay er vi mere i noget der minder om dansk sommervejr. Medbring gode solbriller. Valuta: Møntfoden i Argentina hedder Argentinske Pesos. I Uruguay er det Uruguyanske pesos. Medbring kontante USdollars, som kan veksles langt de fleste steder. Visakort kan bruges, men størst sikkerhed opnås med kontante US-dollars. Drikkepenge: Det er skik at give min. 10% i drikkepenge på restauranter og barer. I øvrigt må der påregnes lidt drikkepenge til f.eks. buschauffør. Vaccinationer: Kontakt din egen læge, for at være sikker på din vaccinations status. Adgang til el: Spændingen i både Argentina og Uruguay er 220 V, og man kan derfor oplade batterier til digitalkamera mm. på hotelværelser. Mobiltelefon: Der er mobildækning på hele turen. Det kører på GSM 850/1900 båndet, så din mobiltelefon skal have denne båndbredde for at fungere på turen. Litteratur: Argentina»En dansk guide«. Af Hans Erik Rasmussen. Udgivet i 2010, og meget god. Visa og Pas: Danskere opnår tre måneders ophold ved indrejse til Argentina og Uruguay. Visa er gratis og fås i lufthavnen eller grænsestationen ved indrejse til landet. Vær sikker på at dit pas er gyldigt, og at der er minimum ½ år til udløbsdato. Deltagerprisen inkluderer: Fly Danmark Buenos Aires t/r. Al transport i bus og færge, samt transport til/fra lufthavn, færge. Alle overnatninger på hotel, i hytter og sommerhus. Dansk rejseleder. Morgenmad alle dage. Tur og fortællinger med Uruguyansk tækkemand. Entré til Casa Pueblo på dag 6. Prisen er baseret på dobbeltværelser. Ønskes enkeltværelse kan dette arrangeres mod merpris. Henvendelse herom minimum 2 måneder inden afrejse. Hvad der ikke er inkluderet: Personlige lommepenge, herunder udgifter til drikkevarer Frokost- aftensmåltider (Beregn ca. DKK. 60-110,- pr. måltid). Vi vil som regel gå ud og spise samlet, på de dage hvor det er praktisk. Drikkepenge til hotelpersonale og hjælpere. Evt. afbestillingsforsikring. Rejseforsikring. Evt. tilkøb af bagageforsikring og feriegaranti. Entré til ikke planlagte museer og lignende. Evt. udflugt til ranch på dag 9. Evt. besøg på vingård. Prisen vil være ca. DKK 15.490,-/person. Tilmelding og yderligere information til: hojorgensen@gmail.- com eller på 29 88 65 78. Prisen er baseret på minimum 15 deltagere. Jeg gør opmærksom på at turen gennemføres i privat regi, og at den lave pris skyldes at det er en tur udelukkende organiseret på favorable vilkår for Jysk Tækkelaug. Der kan forekomme en lille ændring i prisen, da lokale forhold i regionen kan gøre at f.eks. prisen på brændstof stiger eller falder. God rejse!! Med venlig hilsen Hans Ole Rünitz-Jørgensen Boes Skanderborg 15
Levende byggeri i Uruguay.