Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2006

Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2006 Notat 1 2007 Tove Hels Annette Meng Nils Troland Poul Lyk Sørensen

Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2006 Notat 1 2007 Af Tove Hels Annette Meng Nils Troland Poul Lyk Sørensen Tryk: Danmarks TransportForskning Oplag: 150 Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Udgivet af: Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé Bygning 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rekvireres hos: www.dtf.dk ISSN: 1601-0841 ISBN: 978-87-7327-153-7 ISSN: 1601-9466 ISBN: 978-87-7327-154-4

Forord Dette notat beskriver resultaterne af en landsdækkende optælling af selebrug, lygteføring og hjelmbrug. Tællingerne er udført i samtlige landets 54 politikredse i perioden 21. august til 1. september 2006, og følgende er registreret: Lygteføring på dansk indregistrerede personbiler Selebrug hos førere og forsædepassagerer Lygteføring på tohjulede motordrevne køretøjer Antal personer og hjelmbrug på de tohjulede motordrevne køretøjer. Data er yderligere blevet analyseret i forhold til de 12 nye politikredse, som er blevet aktuelle 1. januar 2007. Endelig er resultaterne blevet sammenlignet med resultaterne fra 2005. Tællingen er udført på opdrag af Rigspolitiets Færdselsafdeling. Registreringerne er udført af administrativt personale i kommuner og amter, studentermedhjælpere og pensionister. Danmarks TransportForskning har rekrutteret og vejledt tællerne, analyseret data og skrevet nærværende rapport. Kgs. Lyngby, marts 2007 Søren Rude Forskningschef Niels Buus Kristensen Direktør

Indhold 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 3 3 Metode... 5 3.1 Registreringer... 5 3.2 Udpegning af observationspositioner... 5 3.3 Målingens omfang... 6 3.4 Observatørkorps... 6 3.5 Observationsmetode... 7 3.6 Orientering af politikredse og observatører... 7 3.7 Analyser... 8 4 Resultater... 10 4.1 Overordnede resultater lygteføring, selebrug, hjelmbrug... 10 4.2 Lygteføring, personbiler... 11 4.3 Selebrug... 13 4.4 Lygteføring, tohjulede motordrevne køretøjer... 16 4.5 Hjelmbrug... 18 4.6 De nye politikredse... 19 4.6.1 Lygteføring, personbiler... 19 4.6.2 Selebrug... 20 4.6.3 Lygteføring, tohjulede motordrevne køretøjer... 22 4.6.4 Hjelmbrug... 22 4.7 By og land... 23 5 Diskussion... 24 5.1 Kommentarer til registreringerne... 24 5.2 Lygteføring... 25 5.3 Sele- og hjelmbrug... 25 5.4 De nye politikredse... 26 5.5 Konklusion... 27 6 Referencer... 28 Appendiks 1... 30 Appendiks 2... 32 Appendiks 3... 34

Appendiks 4... 36 Appendiks 5... 38 Appendiks 6... 40 Appendiks 7... 42 Appendiks 8... 44 Appendiks 9... 46 Appendiks 10... 48 Appendiks 11... 50 Appendiks 12... 52 Appendiks 13... 54 Appendiks 14... 56 Appendiks 15... 57 Appendiks 16... 58 Appendiks 17... 59 Appendiks 18... 60 Appendiks 19... 61

1 Sammenfatning Danmarks TransportForskning har på opdrag af Rigspolitiets Færdselsafdeling i lighed med 2005 gennemført registreringer af korrekt lygteføring på personbiler og tohjulede motordrevne køretøjer (det vil sige motorcykler, store og små knallerter), selebrug hos førere af personbiler og forsædepassagerer og hjelmbrug hos personer på tohjulede motordrevne køretøjer. Registreringerne har været landsdækkende og har fundet sted i samtlige 54 politikredse (efter 1. januar 2007: 12 politikredse). Der er blevet registreret en time på hver af to typer vejstrækninger: Gade/vej i større bysamfund (hastighedsgrænse 50-60 km/t) Gade/vej på landevej (hastighedsgrænse 70-80 km/t) Desuden er der blevet registreret en time inden for to forskellige tidsintervaller på hver vejstrækning: I myldretiden (kl. 7.30-9.00) og uden for myldretiden (kl. 10.00-14.00). Alle registreringer har i lighed med undersøgelsen i 2005 fundet sted i uge 34 og 35, det vil sige i perioden 21. august til 1. september 2006. Der blev i undersøgelsen registreret i alt 40.594 personbiler og 829 tohjulede motordrevne køretøjer. Gennemsnitlig selebrug for førere af personbil var 93,3 % - en signifikant stigning på 1,8 procentpoints i forhold til 2005. Gennemsnitlig selebrug for forsædepassagerer var 92,2 % - en usignifikant stigning på 1,5 procentpoints i forhold til 2005. Gennemsnitlig korrekt lygteføring for alle registrerede personbiler var 96,8 % - en signifikant stigning på 1,1 procentpoints i forhold til 2005. Gennemsnitlig korrekt lygteføring for tohjulede motordrevne køretøjer var 94,5 % - en betydelig, men statistisk usignifikant stigning på 6,4 procentpoints i forhold til 2005. Gennemsnitlig hjelmbrug for personer på tohjulede motordrevne køretøjer var 97,0 % - en usignifikant stigning på 1,3 procentpoints i forhold til 2005. Der er i undersøgelsen ikke skelnet mellem førere og passagerer på tohjulede motordrevne køretøjer. 1

Der er generelt en højere regelefterlevelse på veje med høj tilladt hastighed end veje med lav tilladt hastighed. Således var der signifikant flere personbilførere og forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen på veje med høj tilladt hastighed typisk landeveje end på veje med lav tilladt hastighed typisk bygader. Dette svarer til resultaterne for 2005. Lygteføring for personbiler var signifikant højere i Storkøbenhavn end i de tre største byer i provinsen og i den øvrige provins. Samme mønster var gældende for førerselebrug og forsædepassagerselebrug; her var forskellen blot ikke signifikant, men en kraftig tendens. På alle målte områder er der tale om en gennemsnitlig øget regelefterlevelse i forhold til 2005. Dermed føjer 2006-undersøgelsen sig ind i en længere række af registreringer, der viser øget regelefterlevelse gennem årene. Dette kan skyldes øget kontrolindsats fra politiets side plus den øgede fokus der er på trafiksikkerhed, både i medierne og i forbindelse med fx klippekortets indførelse. 2

2 Indledning Der er gennem årene foretaget mange lovmæssige tiltag for at øge trafiksikkerheden. For eksempel har det siden 1976 været lovpligtigt at benytte sikkerhedssele for førere og forsædepassagerer i person- og varebiler, og siden 1990 har det været lovpligtigt, at alle motordrevne køretøjer anvender kørelys i dagtimerne. I 2006 blev målinger gennemført for at kunne vurdere effekten af de enkelte politikredses indsats for at maksimere regelefterlevelsen på områderne selebrug for førere og forsædepassagerer i personbil, hjelmbrug for tohjulede motordrevne køretøjer og lygteføring for personbiler og tohjulede motordrevne køretøjer. Nærværende rapport beskriver disse målinger. Hjelmbrug for motorcyklister og knallertkørere blev lovpligtigt i 1977, og samme år blev det lovpligtigt at køre med nær- eller fjernlys på motorcykler i dagtimerne. Elvik og Vaa (2004) konkluderer på baggrund af en grundig gennemgang af den internationale litteratur, at tvunget kørelys på biler medfører en nedgang i de fleste typer uheld med 10-15 %. Elvik og Vaa nævner en procentsats for at køre med lys i dagtimerne på 85-90 i de lande, hvor det er lovpligtigt. Elvik og Vaa vurderer effekten af lovpligtigt kørelys på tohjulede motorkøretøjer til at være en nedgang i uheld på 3 %. Brugen af sikkerhedssele påvirker ikke antallet af uheld, men påvirker uheldets alvorlighedsgrad i form af personskader. Elvik og Vaa angiver på baggrund af en gennemgang af den internationale litteratur på området, at antal personskader gennemsnitligt falder med 25-50 % for føreren af bilen ved brug af sikkerhedssele i forhold til ingen brug af sikkerhedssele. De alvorlige skader falder mest i antal. For forsædepassagerer er det tilsvarende fald lidt mindre, nemlig 20-45 %. Brugen af styrthjelm på tohjulede motorkøretøjer reducerer antallet af hovedskader for føreren med omkring 45 % (Elvik og Vaa 2004). Set i lyset af ovenstående er der ingen tvivl om, at det af trafiksikkerhedsmæssige årsager er en rigtig god idé at arbejde på at få korrekt lygteføring, sele- og hjelmbrug så tæt på 100 % som overhovedet muligt. 3

Som led i opfølgningen på Flerårsaftalen mellem politiet på den ene side og regeringen og Dansk Folkeparti på den anden for 2004-2006 (en del af Finansloven for 2004) har Rigspolitiet udarbejdet et evalueringssystem, Politiets Resultat Evaluerings System (PRES), til brug for evaluering af indsats og resultater i den enkelte politikreds. Endvidere er der opstillet et antal kriterier for vurdering af effekt af indsatser for centrale dele af politiets virksomhed. På færdselssikkerhedsområdet skal der således foretages målinger af trafikantadfærden på særlige områder samt foretages målinger af politikredsenes indsats over for trafikfarlige færdselslovovertrædelser. En arbejdsgruppe nedsat af Rigspolitiet med repræsentanter for Politimesterforeningen og Københavns Politi tog i denne forbindelse kontakt med Danmarks TransportForskning (DTF). Dette med henblik på, at DTF kunne medvirke til at få gennemført målinger af trafikanternes anvendelse af sikkerhedssele og hjelm samt lygteføring i samtlige politikredse. Dette udmundede i rapporten Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005. Af denne rapport fremgår det, at gennemsnitlig selebrug for førere af personbiler var på 91,5 % og 90,7 % for forsædepassagerer. Gennemsnitlig korrekt lygteføring var på 95,7 % for personbiler og 88,1 % for tohjulede motordrevne køretøjer. Endelig var den gennemsnitlige hjelmbrug for personer på tohjulede motordrevne køretøjer på 95,8 %. 4

3 Metode Så vidt muligt foregik dataindsamlingen som i 2005. Hensigten med dette var, at resultaterne fra 2005 og 2006 skulle være så sammenlignelige som muligt. Der var dog enkelte opstramninger af proceduren inspireret af sidste års erfaringer for at minimere antallet af tvivlstilfælde i observationerne (jf. afsnit 5.1). 3.1 Registreringer Ved målingen blev følgende registreret: Lygteføring på dansk indregistrerede personbiler, stationcars og 4- hjulstrækkere med hvide nummerplader Selebrug hos førere og forsædepassagerer i ovennævnte personbiler (børn såvel som voksne) Lygteføring på tohjulede motordrevne køretøjer (motorcykler samt små og store knallerter) Antal personer på ovennævnte tohjulede motordrevne køretøjer Antal hjelme i brug på personer på ovennævnte tohjulede motordrevne køretøjer. Undtaget fra registrering var hyrevogne, udrykningskøretøjer, last- og varebiler med gule nummerplader, biler med udenlandske nummerplader samt cyklister. 3.2 Udpegning af observationspositioner Samtlige observationspositioner var de samme som i 2005. Disse var primært blevet udpeget af det lokale politi og visse steder i samarbejde med det lokale færdselssikkerhedsudvalg og amtets/kommunens vejmyndigheder. Følgelig var der igen i år to observationspositioner i hver politikreds: Gade/vej i større bysamfund (50-60 km/t) Gade/vej på landevej (70-80 km/t) Da observationspositionerne blev udpeget, blev der lagt vægt på, at trafikken på de udvalgte positioner skulle passere med så tilpas lav hastighed, at observatøren kunne foretage de ønskede observationer med tilstrækkelig nøjagtighed. Af denne årsag blev observationspositionerne både i byområder og på landeveje ofte placeret på steder, hvor trafikanterne på 5

grund af eksempelvis rundkørsel, lysregulering, indsnævring eller hajtænder blev tvunget ned i hastighed. I enkelte politikredse var det ikke muligt at udpege observationspositioner med de ønskede hastighedsbegrænsninger. Dette drejer sig om observationsposter på veje med høj hastighed i politikredsene København, Frederiksberg og Gentofte. I disse politikredse findes ikke veje med hastighedsbegrænsninger på 70-80 km/t. Observatørerne blev forsynet med de skitser, der blev udarbejdet i 2005 over alle observationspositioner med angivelse af positionsnummer, politikreds, amt, vejtype, tidsintervaller for observationerne samt hvilken trafikstrøm, der skulle registreres (trafik i én eller flere retninger, svingende trafik og så videre). Endvidere var det angivet, hvor observatøren skulle tage opstilling og foretage sine observationer. Beskrivelserne af observationsposterne er vedlagt som appendiks 19. Ovennævnte procedure skulle medvirke til at sikre, at resultaterne blev så konsistente med resultaterne fra 2005 som muligt. 3.3 Målingens omfang I 2006 blev der i hver politikreds foretaget observationer i to en-times perioder på hver strækning, altså en strækning med en hastighedsbegrænsning på 70-80 km/t og en strækning med en hastighedsbegrænsning på 50-60 km/t. Den ene af disse perioder blev placeret i myldretiden, det vil sige tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 9.00, den anden time blev placeret uden for myldretiden, det vil sige i tidsrummet fra kl. 10.00 til kl. 14.00. Det samlede antal observationstimer var således 4 timer pr. politikreds x 54 politikredse = 216 timer. Målingerne blev udført på hverdage (mandag fredag) i uge 34 og 35 (21. august til 1. september 2006). Observationerne viser således trafikantadfærden på hverdage i morgenmyldretiden og i normal hverdagstrafik uden for myldretiden. 3.4 Observatørkorps 164 observationstimer er udført af studentermedhjælpere og pensionister, mens 52 observationstimer er udført af administrativt personale i amter og kommuner. En stor del af observatørerne havde deltaget i undersøgelsen i 2005, men der var også nye observatører. Studentermedhjælpere og pensionister blev primært rekrutteret med assistance fra vejafdelingerne i amter og kommuner og lokale politikredse. Endvidere deltog en af DTF s egne studentermedhjælpere. Følgende amter og kommuner har deltaget med administrativt personale: 6

Fyns Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt samt Vejle Kommune. 3.5 Observationsmetode Observationerne blev som nævnt udført på steder, hvor trafikken passerede med tilpas lav hastighed, hvorfor observationspositionerne både i byområder og på landeveje ofte blev placeret ved rundkørsler, lysreguleringer, indsnævringer eller hajtænder. I appendiks 19 er en oversigt over samtlige observationsposters placering. Observatørerne fik tilsendt kortskitser over de positioner, hvor de skulle foretage observationer, med nøje angivelse af, hvor han/hun skulle tage opstilling, samt inden for hvilke tidsintervaller observationerne skulle foretages. Observatørerne blev stillet frit med hensyn til, på hvilke hverdage inden for den to ugers periode, de ville foretage observationerne. Endvidere fik observatørerne tilsendt udførlig vejledning samt et antal registreringsskemaer til brug for manuel registrering. Alle observatører har foretaget optællingen manuelt; ingen af observatørerne har benyttet tællepult. Alle variable blev registreret samtidigt. Observatørerne har ikke nødvendigvis observeret 100 % af de forbipasserende køretøjer. I vejledningen blev det pointeret, at korrekte observationer var vigtigere end flest mulige observationer. I år blev der yderligere lagt vægt på, at tvivlstilfælde ikke skulle registreres, men blot springes over. 3.6 Orientering af politikredse og observatører I lighed med 2005 modtog hver enkelt politikreds før observationsperiodens start kopier af de to kortskitser over politikredsens lokale observationspositioner, vejledning, registreringsskema samt navn, adresse og telefonnummer på den person, der skulle foretage observationerne. 7

3.7 Analyser Materialet er analyseret med udgangspunkt i den enkelte politikreds som analyseenhed. Dette betyder, at det er muligt at genkende hver enkelt politikreds og dens tal for lygteføring, sele- og hjelmbrug. Andelen af lygteføring, sele- og hjelmbrug er fundet ved simpel procentberegning: Antal registreringer med korrekt lygteføring/selebrug/hjelmbrug ud af samtlige registrerede med hver enkelt politikreds som analyseenhed. Gennemsnit og 95 %-konfidensgrænse for lygteføring, sele- og hjelmbrug er fundet for hele landet og markeret i diagram- og tabelform sammen med resultatet for hver enkelt politikreds. Det er undersøgt med variansanalyse, om der er signifikant forskel på graden af lygteføring, sele- og hjelmbrug i og uden for myldretiden og på strækninger med høj og lav tilladt hastighed. Desuden er materialet analyseret for by/land-tendenser: Det er analyseret, om der er signifikant forskel på graden af lygteføring, sele- og hjelmbrug mellem Storkøbenhavn, de tre største provinsbyer under et (Århus, Odense og Ålborg) og resten af provinsen. Analyserne er lavet som samlede variansanalyser; det vil sige, at der er analyseret for betydningen af tidspunkt, vejstrækning og geografi på en gang. Det betyder igen, at når man ser på betydningen af én variabel, for eksempel tidspunkt, er der korrigeret for den eventuelle betydning af de to andre variable. De enkelte variable er arc-sinustransformerede i alle gennemregninger for at tage højde for, at der er tale om andele (procentdele) og ikke absolutte tal. I analyserne er angivet antal observationer, der for personbiler summerer op til 210, for tohjulede motordrevne køretøjer til 180 i resultatafsnittet angivet som N=210, henholdsvis N=180. Som udgangspunkt var der en observation for hver politikreds (54 stk.) for hvert tidspunkt (2 stk.) for hver vejtype (2 stk.), i alt 2x2x54=216. Imidlertid mangler der observationer på den hurtige vejstrækning i politikredsene 1, 2 og 3. Disse mangler på begge tidspunkter (både i myldretiden og uden for), altså mangler der seks i alt. I alt skal seks observationer trækkes fra de mulige 216, og sådan fremkommer de 210. Når det gælder de tohjulede motordrevne køretøjer, mangler både disse seks observationer plus en del andre, fordi antallet af tohjulede motordrevne køretøjer har været nul i den pågældende observationsperiode. I analyserne af variationer mellem årene 2005 og 2006 er der dobbelt så mange observationer, fordi resultaterne fra 2005 også er inkluderet. I analyserne af forskelle i Storkøbenhavn, de tre store provinsbyer og resten af provinsen er inddelingen en anden. Her vurderes de tre regioner for 8

sig, og derfor var der som udgangspunkt en observation for hver region (3 stk.) for hvert tidspunkt (2 stk.) for hver vejtype (2 stk.), i alt 3x2x2=12. I analyserne af forskelle i de nye politikredse var der som udgangspunkt en observation for hver kreds (12 stk.) for hvert tidspunkt (2 stk.) for hver vejtype (2 stk.), i alt 12x2x2=48 observationer. Når nogle af analyserne har lavere N, er det fordi der mangler observationer i en eller flere af kategorierne. 9

4 Resultater 4.1 Overordnede resultater lygteføring, selebrug, hjelmbrug Der blev i alt observeret 40.594 personbiler. Ligesom i 2005 fordelte antallet sig således, at der blev registeret flere personbiler i myldretiden og på veje med lav tilladt hastighed (50-60 km/t) i forhold til uden for myldretiden og på veje med høj tilladt hastighed (70-80 km/t), nemlig 23.626 i myldretiden mod 16.968 uden for myldretiden og 21.141 på veje med lav tilladt hastighed mod 19.453 på veje med høj tilladt hastighed (70-80 km/t). Af samtlige personbiler havde 96,8 % korrekt lygteføring; dette er 1,1 procentpoints flere end sidste år. Der blev i alt registreret 40.570 førere af personbil, af disse havde 93,3 % sikkerhedsselen fastspændt, igen en stigning i forhold til sidste års 91,5 %. Af de 8.680 forsædepassagerer, der blev registeret, havde 92,2 % sikkerhedsselen fastspændt; dette er igen mere end 90,7 % i 2005, men stigningen er usignifikant. Stigningen fra 2005 til 2006 i andelen, der kørte med korrekt lygteføring, er signifikant (N=419, P<0,002). Stigningen fra 2005 til 2006 i andelen af personbilførere, der kørte med sikkerhedsselen fastspændt, var også signifikant (N=419, P<0,002). Der blev i år registeret 829 tohjulede motordrevne køretøjer, som fordelte sig således, at 482 blev registeret i myldretiden og 347 uden for myldretiden. 506 blev registeret på veje med lav tilladt hastighed (50-60 km/t), og 323 på veje med høj tilladt hastighed (70-80 km/t). Altså blev der igen i år registeret flere tohjulede motordrevne køretøjer i myldretiden og på veje med lav tilladt hastighed i forhold til uden for myldretiden og på veje med høj tilladt hastighed. 78 af de 829 tohjulede motordrevne køretøjer havde passagerer med, og der blev i alt registreret 907 personer. Af disse havde 97,0 % hjelm på, hvilket repræsenterer en usignifikant stigning i forhold til 95,7 % i 2005 (N=365, P<0,12). Der er ikke skelnet mellem førerens og eventuelle passagerers hjelmbrug. Af de 829 tohjulede motordrevne køretøjer havde 94,5 % korrekt lygteføring, hvilket er betydelig flere end sidste års 88,1 %, men ikke en signifikant stigning (N=366, P<0,25). 10

4.2 Lygteføring, personbiler Andelen af personbiler med korrekt lygteføring varierede fra 92,9 % i Silkeborg politikreds til 100 % i Gråsten politikreds. Der var ikke nogen af politikredsene, der skilte sig bemærkelsesværdigt ud. Gennemsnittet for alle politikredsene var 96,8 %, med et 95 %-konfidensinterval på 1,0 % (figur 1 og appendiks 1). Ved sammenligning af veje med høj tilladt hastighed og veje med lav tilladt hastighed var der ikke nogen signifikant forskel på den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring (N=210, P=0,98). Det samme gælder ved sammenligning af den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring i og uden for myldretiden (N=210, P=0,95) (figur 2, appendiks 4 og 5). Når man sammenligner den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring i henholdsvis Storkøbenhavn, de tre største provinsbyer og resten af provinsen, kan man se, at den er størst i Storkøbenhavn (97,9 %), derefter resten af provinsen (96,5 %) og mindst i de tre største provinsbyer, Århus, Ålborg og Odense, (95,3 %). Dette viste sig at være en signifikant forskel (N=12, P=0,003). Dette er anderledes end sidste år, hvor den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring var mindst i Storkøbenhavn (93,2 %) og størst i de tre største provinsbyer (96,9 %). 11

Andelen af personbiler med korrekt lygteføring Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 Figur 1: Frekvensdiagram over andelen af personbiler, der kørte med korrekt lygteføring, i de forskellige politikredse. Numrene står for følgende politikredse: 1: København, 2: Frederiksberg, 3: Gentofte, 4: Lyngby, 5: Gladsaxe, 6: Hvidovre, 7: Glostrup, 8: Tårnby, 9: Helsingør, 10: Hillerød, 11: Frederikssund, 12: Roskilde, 13: Køge, 14: Holbæk, 15: Kalundborg, 16: Ringsted, 17: Slagelse, 18 Næstved, 19: Vordingborg, 20: Nykøbing F., 21: Nakskov, 22: Bornholm, 23: Odense, 24: Svendborg, 25: Nyborg, 26: Assens, 27: Middelfart, 28: Sønderborg, 29: Gråsten, 30: Tønder, 31: Haderslev, 32: Ribe, 33: Esbjerg, 34: Varde, 35: Fredericia, 36: Kolding, 37: Vejle, 38: Horsens, 39: Herning, 40: Ringkøbing, 41: Holstebro, 42: Århus, 43: Odder, 44: Silkeborg, 45: Randers, 46: Grenå, 47: Viborg, 48: Skive, 49: Thisted, 50: Løgstør, 51: Aalborg, 52: Hobro, 53: Frederikshavn, 54: Hjørring. 12

Korrekt lygteføring på personbiler - i og uden for mydretiden Korrekt lygteføring på personbiler - hurtig og langsom vej I myldretid Uden for myldretid Hurtig vej Langsom vej 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 a) b) Figur 2: Den procentvise andel af personbiler, der havde korrekt lygteføring, i samtlige politikredse. a) myldretid og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, 70-80 km/t) og veje med lav tilladt hastighed (langsom, 50-60 km/t). Nummerering af politikredse som i figur 1. 4.3 Selebrug Andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, varierede fra 86,0 % i Sønderborg politikreds til 99,3 % i Hvidovre politikreds. Derudover er der en usædvanlig lav måling i Assens politikreds på 71,6 %, men denne må betragtes som en outlier. Andelen af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen i personbiler, varierede fra 75,0 % i Helsingør politikreds til 100 % i Ribe politikreds. Gennemsnittet for alle politikredsene var på 93,3 % (95 %-konfidensinterval på 2,0 %) og 92,2 % (95%- konfidensinterval på 2,7 %) for henholdsvis førere og forsædepassagerer i personbiler (figur 3 og 4, appendiks 2). Ved sammenligning af veje med høj tilladt hastighed og veje med lav tilladt hastighed kan man se, at der gennemsnitligt var flere personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, på veje med høj tilladt hastighed (94,3 %) end lav tilladt hastighed (92,6 %). Dette viste sig at være en signifikant forskel (N=210, P<0,0002). Der var ikke nogen signifikant forskel mellem andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, i myldretiden og uden for myldretiden (N=210, p=0,55). Disse resultater afspejler sidste års resultater (figur 5 og appendiks 6 og 7). Den gennemsnitlige andel af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, på veje med høj tilladt hastighed og lav tilladt hastighed, viste sig at være signifikant forskellig (N=209, P=0,02). Den gennemsnitlige 13

andel af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, var højst på veje med høj hastighed 93,9 % mod 91,4 % på veje med lav tilladt hastighed. Der var ikke nogen signifikant forskel på den gennemsnitlige andel af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, i og uden for myldretiden (N=209, P=0,81) (figur 6 og appendiks 8 og 9). Den gennemsnitlige andel af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, var størst i Storkøbenhavn (95,2 %), efterfulgt af de tre største provinsbyer (94,3 %) og derefter resten af provinsen (92,6 %). Dette viste sig at ligge lige på grænsen til at være en signifikant forskel (N=12, p=0,06). Dette er den samme tendens, som fremgik af sidste års resultater; dog var der i år en større andel af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, i alle tre områder. Dette svarer til undersøgelsens overordnede resultat, som er øget selebrug. For forsædepassagerer i personbiler var den gennemsnitlige andel, som havde spændt sikkerhedsselen, størst i Storkøbenhavn (92,8 %) efterfulgt af provinsen med 91,0 % og sidst de tre største provinsbyer meget tæt på med 90,9 %. Dette viste sig ikke at være en signifikant forskel (N=12, P=0,07). Sidste år viste resultaterne et andet billede med de tre store provinsbyer i spidsen, derefter København og sidst provinsen. Der var dog også dengang tale om en usignifikant tendens. Selebrug blandt bilførere Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 Figur 3: Frekvensdiagram over andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen i samtlige politikredse. Kredsenes numre er som på figur 1. 14

Selebrug blandt forsædepassagerer Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 Figur 4: Frekvensdiagram over andelen af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, i personbiler i samtlige politikredse. Kredsenes numre er som på figur 1. Selebrug blandt personbilførere - i og uden for myldretiden Selebrug blandt personbilførere - hurtig og langsom vej I myldretid Uden for myldretid Hurtig vej Langsom vej 100% 90% 80% 70% 60% 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 a) b) Figur 5: Den procentvise andel af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, i samtlige politikredse. a) i og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, 70-80 km/t) og lav tilladt hastighed (langsom, 50-60 km/t). enes numre som på figur 1. 15

Selebrug blandt forsædepassagerer - i og uden for myldretiden Selebrug blandt forsædepassagerer - hurtig og langsom vej I myldretid Uden for myldretid Hurtig vej Langsom vej 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 a) b) Figur 6: Den procentvise andel af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, i samtlige politikredse. a) i og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, 70-80 km/t) og veje med lav tilladt hastighed (langsom, 50-60 km/t). enes numre som på figur 1. 4.4 Lygteføring, tohjulede motordrevne køretøjer Andelen af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, varierede fra 62,5 % i Thisted politikreds til 100 % i adskillige politikredse. Her er det vigtigt at notere, at der var betydelig færre observationer af tohjulede motordrevne køretøjer end personbiler, og dette giver større udsving på procenttallene. I 21 af de 54 politikredse var der kun ti eller færre observationer, i otte af disse 21 kredse var der fem eller færre observationer. Gennemsnittet for alle politikredsene var 94,5 % korrekt lygteføring med en 95 %-konfidensgrænse på 4,9 % (figur 7 og appendiks 3). Der var ikke signifikant forskel mellem den gennemsnitlige andel af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, på veje med høj og lav tilladt hastighed (N=180, P=0,24). Der var heller ikke signifikant forskel mellem den gennemsnitlige andel af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, i og uden for myldretiden (N=180, P=0,21) (figur 8 og appendiks 10 og 11). Ved sammenligning af den gennemsnitlige andel af tohjulede motordrevne køretøjer med korrekt lygteføring var der ingen signifikant forskel mellem Storkøbenhavn, de tre største provinsbyer og resten af provinsen (N=12, P=0,31) (se tabel 1 s. 23 for oversigt over procent korrekt lygteføring). 16

Andelen af tohjulede motorkøretøjer med korrekt lygteføring Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 Figur 7: Frekvensdiagram over andelen af tohjulede motordrevne køretøjer, der kørte med korrekt lygteføring, i de forskellige politikredse. Kredsenes numre er som på figur 1. I Tårnby politikreds (nr. 8) blev der ikke observeret nogen tohjulede motordrevne køretøjer. 100% Korrekt lygteføring på tohjulede motorkøretøjer - i og uden for myldretiden I myldretid Uden for myldretid 100% Korrekt lygteføring på tohjulede motorkøretøjer - hurtig og langsom vej Hurtig vej Langsom vej 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 a) b) Figur 8: Den procentvise andel af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, i samtlige politikredse. a) i og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, 70-80 km/t) og veje med lav tilladt hastighed (langsom, 50-60 km/t). Kredsenes numre er som på figur 1. 17

4.5 Hjelmbrug Andelen af førere og passagerer, som brugte hjelm, varierede fra 48,7 % i Horsens politikreds til 100 % i adskillige politikredse. Igen er det vigtigt at være opmærksom på, at der i mange tilfælde var tale om meget få observationer af tohjulede motordrevne køretøjer i de enkelte politikredse. Gennemsnittet for alle politikredsene var 97,0 %, som havde hjelm på (figur 9 og appendiks 3). 95 %-konfidensintervallet var på 4,05 %. Der var ikke signifikant forskel på andelen af hjelmbrugere på veje med lav tilladt hastighed og veje med høj tilladt hastighed (N=180, P=0,10). Til gengæld var der signifikant forskel på den gennemsnitlige andel af hjelmbrugere i og uden for myldretiden (N=180, P=0,01). Der var en større andel af personer, som brugte hjelm i myldretiden (99,1 %) end uden for myldretiden (96,8 %). Dette er den samme tendens som i 2005. Der var en større andel af personer, som brugte hjelm i 2006 i begge kategorier (figur 10, appendiks 12 og 13). Der var ikke nogen signifikant forskel i hjelmbrug mellem Storkøbenhavn, de tre største provinsbyer og resten af provinsen (N=12, P=0,14, tabel 1). Hjelmbrug hos førere og passagerer på tohjulede motorkørertøjer Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 Figur 9: Frekvensdiagram over andelen af førere og passagerer, som brugte hjelm, på tohjulede motordrevne køretøjer i samtlige politikredse. Kredsenes numre er som på figur 1. I Tårnby politikreds (nr. 8) blev der ikke observeret nogen tohjulede motordrevne køretøjer. 18

Hjelmbrug hos førere og passagerer på tohjulede motorkørertøjer - i og uden for myldretiden Hjelmbrug hos førere og passagerer på tohjulede motorkørertøjer - hurtig og langsom vej I myldretid Uden for myldretid Hurtig vej Langsom vej 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 0% 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 a) b) Figur 10: Den procentvise andel af førere og passagerer, som brugte hjelm, på tohjulede motordrevne køretøjer. a) i og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, 70-80 km/t) og veje med lav tilladt hastighed (langsom, 50-60 km/t). Kredsenes numre er som på figur 1. 4.6 De nye politikredse De nuværende 54 politikredse blev pr. 1. januar 2007 slået sammen, så de udgør 12 politikredse i stedet. Derfor vil lygteføring, selebrug og hjelmbrug i det følgende blive gennemgået i forhold til de nye politikredse. 4.6.1 Lygteføring, personbiler Andelen af personbiler med korrekt lygteføring varierede i de nye politikredse fra 95,1 % i Østjyllands til 98,8 % i Syd- og Sønderjyllands. Dette var en signifikant forskel (N=48, P<0,0001) (figur 11 og appendiks 14). Gennemsnittet var 96,71 % med en 95 %- konfidensgrænse på 1,43 %. 19

Andelen af personbiler med korrekt lygteføring Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Figur 11: Frekvensdiagram over andelen af personbiler, der havde korrekt lygteføring, i de nye politikredse. Numrene står for følgende politikredse: 1: Nordjyllands, 2: Østjyllands, 3: Midt- og Vestjyllands, 4: Sydøstjyllands, 5: Syd- og Sønderjyllands, 6: Fyns, 7: Sydsjællands og Lolland Falsters, 8: Midt- og Vestsjællands, 9: Nordsjællands, 10: Københavns Vestegns, 11: Københavns, 12: Bornholms. 4.6.2 Selebrug Andelen af førere af personbiler, som brugte sikkerhedssele, varierede fra 89,8 % i Fyns til 95,4 % i Københavns med et gennemsnit på 93,41 % og et 95 %-konfidensinterval på 1,89 %. For forsædepassagerer i personbiler varierede brugen af sikkerhedssele fra 80,9 % i Nordsjællands til 94,2 % i Sydøstjyllands. Gennemsnittet var 90,91 % med et 95 %-konfidensinterval på 4,07 %. Forskellene var signifikante både for førere (N=48, P=0,003) og forsædepassagerer (N=48, P=0,03) af personbiler (figur 12 og 13 og appendiks 14). 20

Selebrug blandt bilførere Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Figur 12: Frekvensdiagram over andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, i de nye politikredse. Kredsenes numre er som på figur 11. Selebrug blandt forsædepassagerer Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Figur 13: Frekvensdiagram over andelen af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, i de nye politikredse. Kredsenes numre er som på figur 11. 21

4.6.3 Lygteføring, tohjulede motordrevne køretøjer Andelen af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, varierede fra 83,3 % i Sydsjællands- og Lolland-Falsters e til 100 % i Bornholms politikreds med et gennemsnit på 93,1 % og et 95 %- konfidensinterval på 6,46 % (figur 14 og appendiks 15). Også her var der tale om en signifikant forskel (N=45, P=0,003). Da de nye politikredse er sat sammen af flere af de nuværende, betyder det, at der er i denne undersøgelse er registreret flere observationer i hver af de nye politikredse i forhold til de oprindelige. Der var derfor ikke nogen af de nye politikredse, der havde færre end ti observationer; faktisk var der kun fire politikredse, der havde færre end 45 observationer. Andelen af tohjulede motorkøretøjer med korrekt lygteføring Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Figur 14: Frekvensdiagram over andelen af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, i de nye politikredse. Kredsenes numre er som på figur 11. 4.6.4 Hjelmbrug Andelen af førere og passagerer, som brugte hjelm, varierede fra 61,4 % i Sydøstjyllands til 100 % i Midt- og Vestsjællands, Københavns og Bornholms e, igen en signifikant forskel (N=45, P<0,0001) (figur 15 og appendiks 15). Gennemsnittet for hjelmbrug over samtlige nye politikredse var 94,9 % med et 95 %-konfidensinterval på 9,65 %. 22

Hjelmbrug hos førere og passagerer på tohjulede motorkørertøjer Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Figur 15: Frekvensdiagram over andelen af førere og passagerer, som brugte hjelm, på tohjulede motordrevne køretøjer i de nye politikredse. Kredsenes numre er som på figur 11. 4.7 By og land Det blev undersøgt, om der var forskel på de målte variable i byen og på landet. By og land blev defineret som København som by, de tre store provinsbyer Århus, Ålborg og Odense som en mellemkategori og resten af provinsen som land. Resultatet kan ses i tabel 1. Variable København Århus, Ålborg og Odense Provinsen Signifikant forskel på 95 % niveau? Lygteføring personbil 97,9 % 95,3 % 96,5 % Ja Førerselebrug 95,2 % 94,3 % 92,6 % (Ja) Forsædepassagerselebrug 92,8 % 90,9 % 91,0 % Nej Lygteføring på tohjulet 92,1 % 95,7 % 90,5 % Nej motordrevet køretøj Hjelmbrug 95,1 % 94,6 % 87,4 % Nej Tabel 1: Procent korrekt anvendelse af lygteføring, sele og hjelm. For førerselebrug er signifikansen i parentes, fordi den ligger lige på grænsen. 23

5 Diskussion 5.1 Kommentarer til registreringerne Langt de fleste af observatørerne havde også deltaget i 2005- undersøgelsen. Det betyder, at observatørerne var mere erfarne med registrering i forhold til 2005. Yderligere blev der i år lagt væk på, at observatørerne ikke skulle registrere observationer, som de var usikre på. For at forøge nøjagtigheden af registreringerne blev der lavet en korrektion af registreringsskemaet til tohjulede motordrevne køretøjer. Sidste år skulle der ikke krydses af, hvis der ikke var nogen hjelme i brug. Dette skabte lidt forvirring, hvorfor der i år også var en rubrik til afkrydsning ved ingen hjelme i brug. På grund af ovenstående er der grund til at tro, at registreringerne er mindst lige så grundige og præcise som i 2005. Ligesom sidste år blev der registreret betydelig flere personbiler (40.594) end tohjulede motordrevne køretøjer (829). For tohjulede motordrevne køretøjer var der adskillige politikredse med under ti registreringer, hvor der for personbiler ikke var nogen politikredse, der havde under 169 registreringer. Det betyder, at resultaterne for personbiler er mere pålidelige end for de tohjulede motordrevne køretøjer. Dette gælder især, når data deles op i underkategorier som eksempelvis i myldretid/uden for myldretid, hvor det i en del af analyserne ses, at antallet af observationer er mindre end det kunne være, fordi der mangler data i nogle af kategorierne. På grund af det lavere antal observationer er der større variation i resultaterne mellem politikredsene for tohjulede motordrevne køretøjer end for personbiler, og dette aflæses blandt andet i bredere konfidensintervaller for førstnævnte. Da observationsposterne i denne undersøgelse var de samme som sidste år, var der igen i år tre politikredse (København, Frederiksberg og Gentofte), hvor der ikke var observationer fra veje med høj tilladt hastighed. 24

5.2 Lygteføring Den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring var 96,8 %. Spredningen på resultaterne var lille, og langt de fleste af politikredsene havde en høj gennemsnitlig andel af korrekt lygteføring for personbiler. Andelen af personbiler med korrekt lygteføring er steget siden 2005 og ligger højt. Højere end Elvik og Vaas (2004) estimat for andelen af personbiler med korrekt lygteføring i Norden på 85-90 %. Der kunne se ud til at være tale om en reel tendens til en stigning i andelen af personbiler med korrekt lygteføring. Der var ikke signifikant forskel i andelen af personbiler, der havde korrekt lygteføring, på veje med høj tilladt hastighed og veje med lav tilladt hastighed. Det samme gælder ved sammenligning af lygteføring i og uden for myldretiden. Ved sammenligning mellem København, de tre største provinsbyer (Århus, Ålborg og Odense) og resten af provinsen kan man se, at andelen af personbiler, der havde korrekt lygteføring, var størst i København (97,9 %) og mindst i de tre største provinsbyer (95,3 %). Denne tendens er anderledes end i 2005, hvor de tre største provinsbyer havde den højeste andel korrekt lygteføring, nemlig 96,9 %. Den gennemsnitlige andel af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, var 94,5 % - altså noget lavere end personbiler. For tohjulede motordrevne køretøjer var der en væsentlig større spredning i resultaterne, nemlig fra 62,5 % i Thisted til 100 % i adskillige politikredse. Dette kan i høj grad forklares ved de relativt færre observationer for tohjulede motordrevne køretøjer end personbiler. Sammenlignet med 2005 har der været en betydelig stigning i andelen af tohjulede motordrevne køretøjer med korrekt lygteføring på 6,04 procentpoints. Elvik og Vaa (2004) estimerer andelen af tohjulede motordrevne køretøjer med korrekt lygteføring til at være 90-100 %, og årets tal ligger inden for dette estimat. 5.3 Sele- og hjelmbrug Andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, var 93,2 %. Andelen af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, var lidt lavere, nemlig 92,2 %. Denne forskel afspejler resultaterne fra 2005, og begge tal er steget i forhold til 2005. Tallene for selebrug er meget høje. I en parallel undersøgelse (Behrensdorff 2006), finder forfatteren en førerseleprocent på 91,0. Undersøgelserne er sammenlignelige, begge er landsdækkende; Behrensdorff har færre observationer end denne undersøgelse, 25

men absolut nok til at undersøgelsen er troværdig. Ser man på resultaterne fra Behrensdorffs (2001, 2003, 2005, 2006) undersøgelser, viser de ligeledes en stigning i selebrug blandt førere af personbiler gennem årene: 81 % i 2001, 84 % i 2003, 87 % i 2005 og endelig 91 % i 2006. Der var både hos førerne og forsædepassagererne signifikant flere, som havde spændt sikkerhedsselen, på veje med høj tilladt hastighed (typisk på landet) end på veje med lav tilladt hastighed (typisk i byen). Dette er et kendt fænomen, som også er set i andre undersøgelser også internationalt (Behrensdorff 2001, 2003, 2006, Elvik og Vaa 2004). Dette kan skyldes, at risikoen for uheld vurderes som større på landeveje end i byen, plus at ture i byen er kortere, og at en del bruger det som undskyldning for ikke at have sikkerhedssele på. Der var en tendens til større grad af selebrug i Storkøbenhavn i forhold til de tre store provinsbyer og provinsen i øvrigt; denne tendens var signifikant for personbilførerne. Denne tendens svarer til 2005-undersøgelsens resultat. Andelen af personer på tohjulede motordrevne køretøjer, som havde hjelm på, var 97,0 %. Andelen er steget i forhold til 2005, hvor 95,8 % af personerne på de tohjulede motordrevne køretøjer havde hjelm på. Der var signifikant flere, som brugte hjelm i myldretiden end uden for myldretiden. Man kunne tænke sig, at det er forskellige mennesker, der kører på tohjulede motordrevne køretøjer på arbejde og i fritiden, og at det måske er derfor, forskellen opstår. Det vil dog kræve yderligere undersøgelser at belyse dette. 5.4 De nye politikredse Spredningen i resultaterne mellem politikredsene blev betydelig mindre, når de 54 politikredse blev slået sammen til 12. Dette gælder især resultaterne for de tohjulede motordrevne køretøjer, da der er færre observationer i disse kategorier. For eksempel er der for lygteføring på tohjulede motorkøretøjer en spredning fra 62,5 % til 100 % i de 54 politikredse, mens der for de nye 12 politikredse er en spredning fra 83,3 % til 100 %. Gennemsnittene for de forskellige resultater i de nye politikredse ligger naturligt nok meget tæt på gennemsnittene for de gamle politikredse. Ideelt set burde gennemsnittene være ens, da de bygger på nøjagtig samme talmateriale. Imidlertid opstår der mindre afrundingsunøjagtigheder, og derfor får man ved en anderledes gruppering et lidt andet resultat. 26

5.5 Konklusion På alle målte områder er der tale om en gennemsnitlig øget regelefterlevelse i 2006 forhold til 2005. Dermed føjer 2006-undersøgelsen sig ind i en længere række af registreringer, der viser øget regelefterlevelse gennem årene. Dette kan skyldes øget kontrolindsats fra politiets side plus den øgede fokus der er på trafiksikkerhed, både i medierne og i forbindelse med fx klippekortets indførelse. Årsagerne til den øgede regelefterlevelse er dog ikke undersøgt systematisk. 27

6 Referencer Behrensdorff, I. 2001. Brug af sikkerhedssele i person- og varebil. Danmarks TransportForskning Rapport nr. 1, 2001. 41 pp. Behrensdorff, I. 2003. Brug af sikkerhedssele i person- og varebil i 2003. Danmarks TransportForskning Notat nr. 3, 2003. 64 pp. Behrensdorff, I. 2005. Brug af sikkerhedssele en tælling i person og varebil i 2005. Rådet for Større Færdselssikkerhed. 59 pp. Behrensdorff, I. 2006. Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer i 2006. Rådet for Større Færdselssikkerhed. 55 pp. Elvik, R. og Vaa, T. 2004. The handbook of road safety measures. Elsevier Ltd. 1078 pp. Hels, T., Sørensen, P., L. og Troland, N. 2005. Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005. Danmarks TransportForskning. Notat nr. 5, 2005. 22 pp. 28

Appendikser Appendiks 1... 30 Appendiks 2... 32 Appendiks 3... 34 Appendiks 4... 36 Appendiks 5... 38 Appendiks 6... 40 Appendiks 7... 42 Appendiks 8... 44 Appendiks 9... 46 Appendiks 10... 48 Appendiks 11... 50 Appendiks 12... 52 Appendiks 13... 54 Appendiks 14... 56 Appendiks 15... 57 Appendiks 16... 58 Appendiks 17... 59 Appendiks 18... 60 Appendiks 19... 61 29

Appendiks 1 Oversigt over andelen af personbiler med korrekt lygteføring i samtlige politikredse sammenlignet med tallene fra 2005. Tabellen danner baggrund for figur 1. Biler lygteføring Korrekt lygteføring (%) I forhold til 2005 (+/-) 1 København 96,22 5,35 2 Frederiksberg 97,54 8,32 3 Gentofte 97,03 1,45 4 Lyngby 96,87 2,42 5 Gladsaxe 98,01 4,06 6 Hvidovre 97,75 2,04 7 Glostrup 97,49 5,41 8 Tårnby 99,78 5,96 9 Helsingør 92,96-4,28 10 Hillerød 97,87 2,22 11 Frederikssund 95,90 5,96 12 Roskilde 96,88 7,21 13 Køge 95,17 2,90 14 Holbæk 96,30-0,86 15 Kalundborg 97,32 0,36 16 Ringsted 96,56-0,72 17 Slagelse 97,82 0,56 18 Næstved 94,42-3,39 19 Vordingborg 95,81-0,02 20 Nykøbing F. 95,30-0,45 21 Nakskov 93,49-3,16 22 Bornholm 95,77-1,48 23 Odense 94,75 0,62 24 Svendborg 97,03-0,99 25 Nyborg 97,76 2,79 26 Assens 98,21 1,91 27 Middelfart 95,88-1,50 28 Sønderborg 97,37-1,55 29 Gråsten 100,00 2,99 30 Tønder 97,28-0,37 31 Haderslev 99,70 2,04 32 Ribe 98,00 1,38 33 Esbjerg 98,81 0,39 30

34 Varde 96,95-1,19 35 Fredericia 94,70-4,01 36 Kolding 98,04-0,93 37 Vejle 94,74 3,41 38 Horsens 96,84-0,43 39 Herning 97,16 0,63 40 Ringkøbing 96,37-0,41 41 Holstebro 97,14 1,28 42 Århus 93,85-1,80 43 Odder 96,16-2,52 44 Silkeborg 92,90-4,37 45 Randers 96,13-1,89 46 Grenå 94,08-3,93 47 Viborg 95,07-1,05 48 Skive 96,09 1,32 49 Thisted 95,26 0,75 50 Løgstør 97,77 7,30 51 Aalborg 96,66-1,28 52 Hobro 97,46 1,72 53 Frederikshavn 98,65 5,39 54 Hjørring 94,06-0,85 Landsgennemsnit 96,79 1,10 31

Appendiks 2 Oversigt over selebrug for førere og forsædepassagerer af personbiler i samtlige politikredse inklusiv sammenligning med tallene fra 2005. Tabellen danner baggrund for figur 3 og 4. Biler - førersele og passagersele Selebrug, fører (%) I forhold til 2005 (+/-) Selebrug, passager (%) I forhold til 2005 (+/-) 1 København 96,25 0,89 93,58 2,51 2 Frederiksberg 91,08-1,68 90,14-4,90 3 Gentofte 97,49 4,25 95,92 7,33 4 Lyngby 95,18 0,48 88,24 2,88 5 Gladsaxe 97,07 2,45 99,13 9,06 6 Hvidovre 99,34 5,23 95,54 1,90 7 Glostrup 89,60-4,09 89,54-4,28 8 Tårnby 97,81 4,30 92,04-0,96 9 Helsingør 86,60-0,66 75,00-3,06 10 Hillerød 95,43 10,00 79,28 5,26 11 Frederikssund 93,36 2,82 78,18 3,15 12 Roskilde 96,72 3,21 96,47 2,05 13 Køge 95,79 3,91 95,75 6,74 14 Holbæk 95,38-0,41 89,80-5,90 15 Kalundborg 93,51 3,03 94,05-0,76 16 Ringsted 92,98 3,49 96,15 1,45 17 Slagelse 93,54 1,31 94,35-0,72 18 Næstved 89,64 5,50 90,57 2,10 19 Vordingborg 86,28-1,19 89,95-2,67 20 Nykøbing F. 88,13-2,43 93,30-0,99 21 Nakskov 91,17-1,03 87,50-7,39 22 Bornholm 94,61 0,47 87,31-4,65 23 Odense 94,11 5,89 94,25 1,30 24 Svendborg 92,94-1,19 89,09-6,07 25 Nyborg 93,72 2,90 95,19-1,70 26 Assens 71,64-13,77 89,21-3,18 27 Middelfart 93,54-1,03 95,60-1,35 28 Sønderborg 85,95-3,14 86,36-2,63 29 Gråsten 96,55 3,96 92,71 1,51 30 Tønder 93,42-5,50 91,03-8,55 31 Haderslev 95,46 4,72 89,55 2,19 32 Ribe 92,62-3,57 100,00 1,54 33 Esbjerg 96,84-0,10 96,28 0,05 32

34 Varde 92,68-0,39 91,89-4,47 35 Fredericia 89,85-1,83 89,54-7,17 36 Kolding 93,46 1,28 96,07 8,13 37 Vejle 95,21 1,30 93,65 3,78 38 Horsens 92,07 3,72 94,94 7,66 39 Herning 94,44 2,27 94,07 3,23 40 Ringkøbing 96,10 5,58 94,55 1,34 41 Holstebro 96,45 1,19 96,00 2,78 42 Århus 94,49-1,27 85,55-0,43 43 Odder 94,04 10,19 95,75 26,13 44 Silkeborg 87,79-6,47 78,91-11,41 45 Randers 93,17 1,48 86,50 2,00 46 Grenå 90,53-0,79 96,00 1,73 47 Viborg 91,86 1,26 85,57-7,69 48 Skive 95,54 2,90 96,05 3,04 49 Thisted 92,43 3,69 92,55 7,00 50 Løgstør 92,86 2,94 92,19-1,87 51 Aalborg 94,32 3,52 94,22-1,07 52 Hobro 94,19 0,80 95,62 1,86 53 Frederikshavn 86,88-4,69 85,00-11,19 54 Hjørring 91,06 2,87 92,44 10,70 Landsgennemsnit 93,30 1,80 92,20 1,50 33