Aalborg Kommune Fenris Allé HÅNDBOG FOR DRIFT AF LAR-ANLÆG
Aalborg Kommune Fenris Allé HÅNDBOG FOR DRIFT AF LAR-ANLÆG Rekvirent Rådgiver Grundejerforeningen Fenris Allé Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer 1331600025 Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring Sara Bugge Louise Nørgaard Sara Bugge Revisionsnr. 00 Godkendt af Per Ørskov Udgivet 30-06-2016
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 6 2. DRIFT AF LAR-ANLÆG... 7 2.1. Fenris Allé... 7 2.2. Drikkevandsinteresser... 8 2.3. Gødning... 8 2.4. Sne- og glatførebekæmpelse... 8 3. ARBEJDSREDSKABER TIL DAGLIG DRIFT AF LAR-ANLÆG... 9 4. REGNVANDSBASSIN (VÅDOMRÅDE)... 10 4.1. Funktion... 10 4.2. Udtryk... 10 4.3. Anbefalet pleje... 10 4.4. Etableringspleje... 10 4.5. Supplerende pleje... 10 5. TRUG... 11 5.1. Funktion... 11 5.2. Udtryk... 11 5.3. Anbefalet pleje... 11 5.4. Etableringspleje... 11 5.5. Supplerende pleje... 11 6. UNDERFØRING... 12 6.1. Funktion... 12 6.2. Udtryk... 12 6.3. Anbefalet pleje... 12 6.4. Etableringspleje... 12 6.5. Supplerende pleje... 12 7. OVERLØBSBRØND MED SANDFANGSBRØND... 13
7.1. Funktion... 13 7.2. Udtryk... 13 7.3. Anbefalet pleje... 13 7.4. Etableringspleje... 13 7.5. Supplerende pleje... 13
BILAGSFORTEGNELSE 1. Filtermuld Anbefaling 2. Filtermuld Vejledning i udskiftning af filtermuld 3. Skylleskader Beskrivelse af opretning af skylleskader 4. Sne- og glatførebekæmpelse
Aalborg Kommune - Fenris Allé 1. INDLEDNING Lokal Afledning af Regnvand, LAR, er en stadig mere udbredt metode til at håndtere overfladevand fra bygning, pladser og veje. Vandet holdes på terræn og nedsiver. Ved etablering af LAR afkobles regnvandet helt eller delvis fra offentlig kloak. Når regnvandet håndteres på overfalden opstår muligheder for at tilføre udearealerne mere liv, biodiversitet og frodighed. Udearealerne bliver mere dynamiske og årets gang kan følges i de naturprægede elementer, som grøfter og naturgræs. Der opstår nye muligheder for brug arealerne til leg, oplevelser og ophold. Efter etablering af LAR-anlæggene, vil vandets gang i jorden etableres i de først kommende år, hvilket bl.a. hjælpes på vej af ormegange og rødder. Efter 2-3 år er anlæggenes funktion optimal. Vedligeholdelse og drift af LAR-anlæggene er alt afgørende for, at disse fremadrettet fungerer efter hensigten og bortleder/nedsiver/forsinker den mængde vand, de er dimensioneret til. Denne håndbog vedrører drift af LAR-anlæg og skal ses som supplement til eksisterende driftsplan for områdets udearealer. Vedligeholdelse af LAR-elementer skal sikre at anlæggene altid fungerer optimalt. Såfremt anlæggene ikke vedligeholdes, vil regnvandet ikke kunne bortledes efter hensigten og der opstår risiko for oversvømmelser ved dagligdags regn. Driften skal altid udføres med hensyntagen til miljøet. Der må ikke benyttes pesticider eller andre kemikalier som skader eller belaster miljøet. Al drift og vedligehold skal ske i overensstemmelse med Aalborg Kommunes forskrifter medmindre andet er nævnt. 6 / 13
Aalborg Kommune - Fenris Allé 2. DRIFT AF LAR-ANLÆG Denne håndbog er opdelt efter de forskellige typer af LAR-elementer, der indgår i det samlede LAR-anlæg. Indledningsvis beskrives elementets funktion, hvor det overordnede formål kort gennemgås. Elementets udtryk beskriver det æstetiske udtryk for hvordan anlægget fremstår og skal opleves af beboere, besøgende osv. I driften er det godt at have anlæggets udtryk for øje, da pleje skal sikre at udtrykket opretholdes. Beskrivelse af driftsopgaverne er den anbefalede pleje. Driften skal sikre at regnvandet uhindret kan ledes til anlægget samt at overløbet altid er funktionelt. I de første år efter etableringen vil der for nogle elementers vedkommende være behov for ekstra plejeindsats, for at sikre optimal og hurtig etablering og opretholdelse af udtryk. Disse behov vil fremgår under etableringsplejen. Supplerende pleje beskriver driftsopgaver som ikke udføres med fast interval over året, men efter behov. Ikke alle elementer har anført speciel etableringspleje eller supplerende pleje. Såfremt der opstår et behov som er generelt for elementet, bør dette tilføjes i dokumentet. 2.1. Fenris Allé Håndteringen af regnvandet i Fenris Allé foregår på terræn i grønne trug til et regnvandsbassin (vådområde), hvor der er overløb til 3 området vest for Fenris Allé. Da der er drikkevandsinteresser i området, anlægges regnvandsbassinerne med en membran i bunden, der føres op af siderne til en kote, der beregningsmæssigt svarer til en 10 års hændelse (T=10). Der vil i bassinerne foregå en naturlig rensning (bundfældning) af det tilledte vand fra vejtrug, hvilket minimerer udledning af forureningskomponenter til 3 området. Den østlige del af Fenris Allé (etape 1) har to udledningspunkter, hvor den nordlige del af området udleder regnvand via et dræn direkte til det regnvandsbassinet mens det sydligste af område udleder via et vejtrug for sammen med vejvand fra etape 2 ledes til bassin. Regnvandet fra den vestlige del (etape 2) ledes via vejtrug og grønne trug til regnvandsbassinerne. De grønne trug føres flere steder under stamvejen ved rørlagte underføringer. Som i bassinerne i vådområdet, anlægges der en membran i bunden af trugene, der føres op af siderne til en kote, der beregningsmæssigt svarer til en 10 års hændelse 7 / 13
Aalborg Kommune - Fenris Allé (T=10). Desuden etableres et Ø113 dræn i bunden af trugene (over bentonit membranen), for at reducere risikoen for meget våde trug. Drænledningerne kobles i bunden af bassinerne og videre til udløbet til 3 området. Nærværende dokument bør efter endt projektering af etape 2 rettes til for at sikre at driften er tilpasset de endelige løsninger. 2.2. Drikkevandsinteresser Fenris Allé er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, hvorfor nedsivning ikke må forekomme. 2.3. Gødning Gødskning af de grønne anlæg bør udføres med hensyntagen til miljøet, LAR-elementets overløb og beplantning. Planters vækst fremmes ved at tilføre gødning i rette doseringer. Dette gælder for alle planter både græs, stauder, buske og træer. Beplantningen bør dog tilføres gødning i mindre mængde end for øvrige beplantninger, grundet øget risiko for udvaskning af næringsstoffer. Fosforholdig gødning skal som udgangspunkt undgås, da fosfor kun i minimalt omfang tilbageholdes i anlægget eller optages i planterne, hvorfor der er stor risiko for udvaskning af fosfor og derved uhensigtsmæssigt belastning af miljøet. Gødning kan f.eks. tilføres i form af NK-gødning, indeholdende kvælstof, N, og kalium, K. 2.4. Sne- og glatførebekæmpelse Glatførebekæmpelse udføres med grus, skærver eller alternativer tø-midler. Salt må ikke benyttes med mindre der i LAR-anlægget differentieres mellem sommer og vinterløsning, hvilket kun er aktuelt på offentlige arealer som f.eks. veje. Læs mere i bilag Sne- og glatførebekæmpelse. 8 / 13
Aalborg Kommune - Fenris Allé 3. ARBEJDSREDSKABER TIL DAGLIG DRIFT AF LAR-ANLÆG Håndbog for Drift af LAR-anlæg er anbefalinger for drift og vedligehold af LAR-anlæg, for at sikre den funktion de er dimensioneret til. De enkelte anlægs udtryk og funktion kort beskrives samt plejeindsatser opstillet i liste form. Årshjul for drift af LAR-anlæg er en skematisk oversigt over standard plejeindsatser fordelt over kalenderåret i uger og måneder. Denne er tiltænkt som hurtig oversigt over plejeindsatser. Oversigtskort over fokus punkt viser LAR-elementernes kobling og nedsivning. Indløb, udløb og overløb er markeret, da pleje af disse kræver ekstra opmærksomhed for friholdelse af blade, affald mv. Tilsynsnotat er til brug til egenkontrol. De bruges til registrering af udfordringer og fokusområder i forbindelse med drift af LAR-anlægget og de enkelte LAR-elementer. Det anbefales at hver den områdeansvarlige har tilsynsnotat med ved tilsyn. Her registrerer den ansvarlige eventuelle problemstillinger ved LAR-anlæg samt arbejdsindsats til afhjælpning af problemerne. Dato anføres for forventet afhjælpning af problemet samt dato for opfølgning på LARelementets funktion fortsat opretholdes. Personen, som er ansvarlig for afhjælpning af problemet, noteres. Tilsynsnotaterne udfyldes med den ansvarliges navn og dato for tilsynet og sikrer at arbejdet udføres. Bilag indeholder fakta-ark samt uddybende beskrivelser af supplerende pleje. 9 / 13
Aalborg Kommune - Fenris Allé 4. REGNVANDSBASSIN (VÅDOMRÅDE) 4.1. Funktion Bassinet har græsflader på brinker og et permanent vandspejl, da det anlægges med en membran, der sikrer at regnvandet ikke nedsiver. Bassinet skal kunne opsamle og tilbageholde regnvand. Membranen anlægges op ad siderne til en kote, der beregningsmæssigt svarer til en 10 års hændelse (T=10). Der vil i bassinerne foregå en naturlig rensning af det tilledte vand fra vejtrug. 4.2. Udtryk Bassinet er frit tilgængelig, brinker og bund skal holdes i oprindeligt niveau og hældning for at sikre adgang/flugtvej og derved minimere risiko for ulykker. Bassinet kan tilplantes med stauder og buske og der kan lægges løg øverst på skråningerne. Plejen skal sikre at regnvand uhindret kan ledes til bassinet og nedsive via brinkerne. 4.3. Anbefalet pleje Græs holdes som naturgræs, der klippes græs 2 gange pr. sæson. Afklip fjernes efter behov for at undgå tilstopning ved udløb og overløb Ukrudtsbekæmpelse udføres ved håndlugning eller rodstikning Opretning af skylleskader inkl. udlægning af muld efter behov samt græssåning udføres 2 gange årligt i april og oktober. Se evt. Bilag Skylleskader Tilløb, afløb og overløb skal friholdes for grene, afklip, affald mv. 1 gang pr. måned Opsamling og bortkørsel af blade, udføres efter behov - minimum 2 gang pr år i forbindelse med løvfald Ekstra opmærksomhed på friholdelse af indløb, udløb og overløb ved løvfald Tilsyn for funktion i forskellige vejrtyper, udføres i regnvejr og tø-perioder Opsamling af større affald som cykler, indkøbsvogn mv. fjernes efter behov Løbende observationer i forhold til funktion og udtrykt noteres i tilsynsnotat og meldes til driftsansvarlig 4.4. Etableringspleje Ekstra fokus på friholdelse af tilløb, afløb og overløb for nedskyllet muld og vegetation 4.5. Supplerende pleje Grødeskæring Oprensning Ved tilplantning tilrettes plejen til de udførte ændringer således at LAR anlæggets funktion opretholdes 10 / 13
Aalborg Kommune - Fenris Allé 5. TRUG 5.1. Funktion Ved at anlægge et grønt trug eller et vejtrug, styres vandafstrømningen fra et punkt til et andet. Da der ønskes ingen nedsivning af hverdagsregnen, anlægges en vandtæt bentonit membran under 20 cm muldopbygning i de grønne trug. Membranen suppleres med en ø113 mm PVC drænledning med minimum 5 fald til sikring af afvanding. Bentonit membranen etableres op ad trugets sider til et niveau svarende til en regnhændelse med gentagelsesperiode på T=10. Vandet ledes i åben rende på terræn, hvilket som sidegevinst til rendens funktion også synliggøre håndteringen af regnvand lokalt. 5.2. Udtryk Trugene etableres i et blødt profil, så trugene indgår i området uden at ligne et teknisk anlæg. Plejen skal sikre at den oprindelige profil holdes og renden kan håndtere den ønskede mængde vand. Trugene kan vedligeholdes med en havetraktor. Endvidere skal plejen sikre at ind- og udløb altid er funktionelt. 5.3. Anbefalet pleje Græs, brugsplæne: græsklip udføres 24-26 gang pr. sæson Ukrudtsbekæmpelse udføres ved håndlugning eller rodstikning Trimning af kanter, udføres 8 gange pr sæson Tilsyn for skylleskader. Udføres 2 gange årlig. Se evt. Bilag Skylleskader Indløb, udløb og overløb skal friholdes for vegetation, grene, afklip, affald mv. efter regnskyl, dog minimum 1 gang pr måned Opsamling og bortkørsel af blade, udføres efter behov. Dog minimum 2 gang pr år i forbindelse med løvfald Ekstra opmærksomhed på friholdelse af indløb, udløb og overløb ved løvfald Besigtigelse af rende for behov for oprensning og regulering af rendens profil Tilsyn for funktion i forskellige vejrtyper, udføres i regnvejr og tø-perioder Løbende observationer i forhold til funktion og udtryk noteres i tilsynsnotat og meldes til driftsansvarlig 5.4. Etableringspleje Løbende opretning af skylleskader inkl. udsåning af græsfrø. Se bilag Skylleskader Ekstra fokus på friholdelse af indløb, udløb og overløb for nedskyllet muld og vegetation. Se evt. bilag Skylleskader 5.5. Supplerende pleje Oprensning af rende og regulering af rendens profil - udføres efter behov Spuling af dræn efter behov (bør udføres af fagfolk) 11 / 13
Aalborg Kommune - Fenris Allé 6. UNDERFØRING 6.1. Funktion En rende der passerer en vej eller sti ved at føres under (underføring) og anlægges oftest som et rør. Den primære funktion for en underføring er, at lede vand fra den ene side (indløb) til den anden side (udløb). Plejen skal sikre at rør samt ind- og udløb altid er funktionelt. 6.2. Udtryk Ved en underføring er kun indløb og udløb synlig. Vedligeholdelsen skal sikre at renden kan håndterer den ønskede mængde vand samt at ind- og udløb altid er funktionelt. 6.3. Anbefalet pleje Tilsyn for blade, affald mv, udføres minimum 1 gang pr måned - fejes efter behov Tilsyn for optimal funktion af ind- og udløb, udføres minimum 1 gang pr måned - oprensning udføres efter behov Tilsyn for funktion i forskellige vejrtyper, udføres i regnvejr og tø-perioder. Løbende observationer i forhold til funktion og udtryk noteres i tilsynsnotat og meldes til driftsansvarlig Ekstra opmærksomhed på friholdelse af indløb, udløb og overløb ved løvfald Oprensning/spuling af rør - udføres minimum 3 gange årligt 6.4. Etableringspleje Ekstra fokus på friholdelse af indløb og udløb. Se evt. bilag Skylleskader 6.5. Supplerende pleje Pt. Ingen anbefalinger til supplerende plejeopgaver 12 / 13
Aalborg Kommune - Fenris Allé 7. OVERLØBSBRØND MED SANDFANGSBRØND 7.1. Funktion Overløbsbrønden sikrer at vandet ledes videre. Sandfangsbrønden vil opsamle sand, blade, affald og grove partikler fra regnvandet. Det er valgt at beskrive overløbsbrønd og sandfangsbrønd som separat element, for derved at skærpe fokus på drift og vedligeholdelse. 7.2. Udtryk Brønden dækkes af en kuppelrist, der er synlig fra terræn. Vedligeholdelsen skal sikre at brønden altid fungerer optimal og opretholder den ønskede kapacitet. 7.3. Anbefalet pleje Tilsyn af riste ved indløb, udføres efter behov minimum 12 gange årligt - oprensning omkring indløbet udføres efter behov Inspektion / tilsyn af sandfangsbrønd Oprensning eller sugning af brønde efter behov - dog minimum 2 gange årligt 7.4. Etableringspleje Pt. Ingen anbefalinger til etableringspleje 7.5. Supplerende pleje TV-inspektion i tilfælde af brønde ikke er funktionel, hvor almindelig oprensning ikke afhjælper problemet 13 / 13
ELEMENT Lavning i græs ANBEFALET PLEJE (supplerende pleje fremgår af elementbeskrivelsen) Mdr Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Uge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 INTERVAL (x): e er behov Græsklip (a lip må ikke forekomme i klumper) minimum 20 gange i sæson (x) x (x) x (x) x (x) x (x) x x x x x x x x x x x x x x (x) x (x) x (x) x (x) Ukrudtsbekæmpelse (rods kning) minimum 2 gange årligt x x Trimning af kanter minimum 10 gange i sæson (x) x x x x x x x x (x) (x) Tilsyn og opretning af skylleskader samt e ersåning minimum 2 gange årligt x x Tilløb, a øb og overløb friholdes for grene, a lip, blade, a ald mv minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Løvsamling - vig gt ved løvfald minimum 3 gange årligt (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) x x x (x) Kantskæring e er behov (x) (x) (x) Gødskning/kalkning e er behov (x) (x) Topdressing (udbedring af ujævheder) e er behov (x) Ver kalskæring (mosbekæmpelse) e er behov (x) (x) Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Afstrømning på vej (V-pro l) Fejning minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Ind- og udløb friholdes for grene, a lip, blade, a ald mv minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Løvsamling - vig gt ved løvfald minimum 3 gange årligt (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) x x x (x) Tilsyn for funk on løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Grøn rende (brugsplæne) Græsklip (a lip må ikke forekomme i klumper) minimum 20 gange i sæson (x) x (x) x (x) x (x) x (x) x x x x x x x x x x x x x x (x) x (x) x (x) x (x) Ukrudtsbekæmpelse (rods kning) minimum 2 gange årligt x x Trimning af kanter minimum 10 gange i sæson (x) x x x x x x x x (x) (x) Tilsyn og opretning af skylleskader samt e ersåning minimum 2 gange årligt x x Tilløb, a øb og overløb friholdes for grene, a lip, blade, a ald mv minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Løvsamling - vig gt ved løvfald minimum 3 gange årligt (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) x x x (x) Kantskæring e er behov (x) (x) (x) Gødskning/kalkning e er behov (x) (x) Topdressing (udbedring af ujævheder) e er behov (x) Ver kalskæring (mosbekæmpelse) e er behov (x) (x) Besig gelse for opretning af rendens pro l minimum 1 gange årligt x Tilsyn for funk on i forskellige regntyper løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Grøn rende (naturgræs) Græsklip inkl opsamling af a lip minimum 3 gange årligt x x x Ukrudtsbekæmpelse (rods kning) minimum 2 gange årligt x x Tilsyn og opretning af skylleskader samt e ersåning minimum 2 gange årligt x x Tilløb, a øb og overløb friholdes for grene, a lip, blade, a ald mv minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Besig gelse for opretning af rendens pro l minimum 1 gang årligt x Løvsamling - vig gt ved løvfald minimum 3 gange årligt (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) x x x (x) Kantskæring e er behov (x) (x) (x) Gødskning/kalkning e er behov (x) (x) Topdressing (udbedring af ujævheder) e er behov (x) Tilsyn for funk on i forskellige regntyper løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Stenforet rende Fejning af rende minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Tilløb, a øb og overløb friholdes for grene, a lip, blade, a ald mv minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Ukrudtsbekæmpelse (rods kning) minimum 2 gange årligt x x Løvsamling - vig gt ved løvfald minimum 3 gange årligt (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) x x x (x) Trimning langs kanter ved græs minimum 8 gange årligt x x x x x x x x Tilsyn for funk on løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Besig gelse for opretning af rendens pro l samt opretning af kanter minimum 1 gang årligt x Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Regnvandsbassin (nedsivningsareal) Græsklip på brinker inkl opsamling af a lip minimum 2 gange årligt x x Trimning af græs i bund minimum 2 gange årligt x x Ukrudtsbekæmpelse v. opgravning minimum 2 gange årligt x x Tilsyn og opretning af skylleskader minimum 2 gange årligt x x Tilløb, a øb og overløb friholdes for grene, a lip, blade, a ald mv minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Løvsamling - vig gt ved løvfald minimum 3 gange årligt (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) x x x (x) Gødskning/kalkning e er behov (x) (x) E ersåning e er behov (x) Topdressing (udbedring af ujævheder) e er behov (x) Opsamling af større a ald løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Par kelfang (forbassin) Græsklip på brinker inkl opsamling af a lip minimum 2 gange årligt x x Ukrudtsbekæmpelse v. opgravning minimum 2 gange årligt x x Tilsyn og opretning af skylleskader samt e ersåning minimum 2 gange årligt x x Tilløb, a øb og overløb friholdes for grene, a lip, blade, a ald mv minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Oprensning af bundfældet materiale minimum 2 gange årligt x x Løvsamling - vig gt ved løvfald minimum 3 gange årligt (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) x x x (x) Grødeskæring e er behov (x) (x) (x) Opsamling af større a ald løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Under- og overføring Tilsyn og fejning af riste på liniedræn minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Græsklip ved underføring af grønne render minimum 20 gange i sæson (x) x (x) x (x) x (x) x (x) x x x x x x x x x x x x x x (x) x (x) x (x) x (x) Tilløb, a øb og overløb friholdes for grene, a lip, blade, a ald mv minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Tilsyn for funk on løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Løvsamling - vig gt ved løvfald minimum 3 gange årligt (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) (x) x x x (x) Oprensning/spulig minimum 3 gange årligt x x x x Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Faskine Tilløb og overløb friholdes for grene, a lip, blade, a ald mv minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Rense tagrender (grundejers ansvar) minimum 1 gang årligt x Tilsyn af sandfangsbrønd, nødoverløb mv. minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Oprensning af sandfangsbrønd minimum 2 gange årligt x x Spule faskine e er behov x x Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Overløbsbrønd fra faskine med sandfangsbrønd Tilsyn og rensning af riste ved lløb minimum 12 gange årligt x x x x x x x x x x x x Inspek on / lsyn af brønd e er behov (x) Oprensning / sugning af brønd minimum 2 gange årligt x x Observa oner noteres i lsynsnotat og meldes l dri sansvarlig løbende x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x
FILTERMULD - ANBEFALING Filtermuld bruges til at øge vækstbetingelserne i vegetationen og til at tilbageholde og nedbryde miljøfremmede stoffer fra vejvand. Filtermuld har en effektiv evne til at tilbageholde stoffer, som ellers ville udgøre en potentiel risiko for grundvandet ved nedsivning. Filtermuld Filtermuld skal bestå af en blanding af uforurenet muld og sand i forholdet 1:1. Mulden og sandet skal blandes godt for at få en homogen blanding. Det er vigtigt, at mulden ikke er for fugtig for at undgå kompaktion. aget af ltermulden skal være mindst 30 cm tykt og være dækket med planter for at bevare nedsivningsevnen og fremme nedbrydningen af de miljøfremmede stoffer. edsivningsevnen i ltermulden skal svare til k = 1* 10-5 m/sek. Ekstra tilføring af gødning er ikke nødvendigt de første 1-3 år. Krav til indhold Blandingen skal være homogen Mulden skal være dokumenteret som rent muld Sandkornstørrelse: 0,002-2 mm ph værdi: 6,5-8 Lerindhold: 5-10 vægt % Humusindhold: 1-3 vægt % Evt. kan blandingen tilføres 3 kg kalk pr m 3 ltermuld kalktype bryo okalk str. 1-3 mm for at forbedre tilbageholdelsen af tungmetaller. Produkter RGS90 vækstblanding 4 eller et tilsvarende produkt, som opfylder ovenstående vilkår, kan anvendes som ltermuld.
FILTERMULD - UDSKIFTNING Filtermuld Filtermulden evne til at tilbageholde og nedbryde miljøfremmede stoffer fra vejvand aftager med tiden. Filtermulden forventes at have en levetid på 20-30 år afhængig af lokale forhold og regnvandets mængde af partikler og miljøfremmede stoffer. Filtermuldens evne til at tilbageholde miljøfremmede stoffer vurderes ved jordprøver. Jordprøver analyseres for tungmetaller og miljøfremmede stoffer jf vilkår i nedsivningstilladelsen for arealer. Grænseværdier for prøver samt udførelses interval fremgår ligeledes af nedsivningstilladelsen. Som udgangspunkt anbefales prøvetagning udført én gang om året efter 10. drifts år. Regnbed i vej, Tilplantes efterfølgende med stauder Regnbed på parkeringsplads med træer og naturgræs Beplantningens kvalitet vurderes i forhold til muligheden for at genbrugs beplantningen. Filtermulden klasse seres ved jordprøver inden arbejdets opstart. Beplantningen afgraves, såfremt den genbruges, sættes denne i indslag ellers bortkøres den til godkendt deponering. Filtermulden opgraves (min. 30 cm dybde), bortkøres og deponeres i henhold til klasse sering af jorden og gældende krav. Eventuelle faskine under ltermulden tilses denne. Filterdugen udskiftes med tilsvarende lterdug og sedimenter i faskinen oprenses. Levering og udlægning af ltermuld, min. 30 cm lagtykkelse. Retablering af vækstlag ved græssåning, genplantning fra indslag eller med tilkøbte planter jf oprindelig planteplan. RGS90 vækstblanding 4 eller et tilsvarende produkt, som opfylder ovenstående vilkår, kan anvendes som ltermuld. Regnbed med naturgræs ved vej
Skylleskader Skylleskader opstår som følge af store vandmængder strømmer til på over laden, enten i forbindelse med kraftig regn eller ved indløb til. Risiko for skylleskader Ved etablering af udlægges mulden efter foreskrevet kotering. Siderne er opbygget således at mulden ikke skyller ned i bedet, dog er vækstlaget, dvs. planternes rødder, afgørende for at mulden og derved bedets skrånende sider fastholdes. Vækstlaget kan består i græs, urter, stauder, buske og træer. Skylleskader opstår som følge af store vandmængder strømmer til, enten i for bindelse med kraftig regn eller ved indløb til bedet. Risikoen for skylleskader er størst i forbindelse med kraftig regn og omk ing indløb til. Vurdering af skylleskader Omfanget af skylleskader varierer og derved varierer indsatsen for opretning ligeledes. Inden opretningen i værksættes, vurderes om fanget af hver skade vurderes enkelvis, herunder også vurdering af risiko for at skaden opstod igen: Er der overhængende risiko for kraftig regn i nær fremtid? Er stedet ekstra udsat, f. ved rørender i indløb? Er der øget risiko for skylleskader pga. stejl hældning på bedets sider? Har planternes svært ved at etablere sig og danne stabilt rodnet?
Opretning af skylleskader Mindre skylleskader Opretning af mindre skylleskader udføres ved: Tilbagerivning af nedskyllet muld, samt evt levering af suppelrende muld Mulden komprimeres ved håndkraft Retablering af vækstlag ved såning af græs-frø eller genplantning planter Større skylleskader Opretning af større skylleskader udføres ved opbygning af skærvebund i området omkring indløbet. Arealets omfang afgøres af skylleska dernes karakter og omfang. Jo større skader, jo større areal. Opretningen af større skylleskader udføres ved: Vækstlag Græsfrø, og andre frø, kan have svært ved at nå at spire og etablerer sig i områder med risiko for skylleskader. Alternativt til såning (både traditionel såning og sprøjtesåning) kan være udlægning af rullegræs Afgravning af nedskyllet muld Afgravning af muld i området omkring rørenden ved indløbet i 20 cm dybde Arealet afgøres af skadernes omfang, dog min. 60 x 60 cm. Levering og udlægning af skærver i størrelse: 32-45 mm Skærver komprimeres Skærverne kan evt. fyldes med muld og tilsås med græs eller rullegræs. Materialer Skærver: størrelse 32-45 mm Muld: tilsvarende type som resten af eks. iltermuld eller harpetmuld Rullegræs standar eller sportsplæne
SNE OG GLATFØREBEKÆMPELSE Funktion Sne- og glatførebekæmpelse udføres på befæstede arealer, som skal være farbar i vinterhalvåret. Arealer, hvor der udføres sne- og glatførebekæmpelse, og tilstands- og udførelseskrav fastholdes som udgangspunkt som inden etablering af LAR-anlæg. Plejen skal sikre at vej og belægninger er farbare i vinterhalvåret jf. GAA tilstandsog udførelseskrav. Anbefalet pleje Glatførebekæmpelse udføres med alternative tø-midler til salt ved befæstede, hvor overflade vandet ledes til LAR-anlæg Snerydning udføres må ikke beskadigede belægningen Snerydning på løsebelægning samt naturstensbelægninger udføres med skrabeblad hævet over belægning Supplerende pleje Retablering af belægninger efter afsluttet vintersæson (evt. skaders omfang og belægningens type afgøre arbejdets karakter og omfang) Udførelser Sne- og glatførebekæmpelse af boligforeningernes arealer (parkeringsarealer, stier og pladser) udføres af repræsentant fra boligforeningen. Dog varetages sne- og glatførebekæmpelsen på enkelte stier af ejer/lejer Sne- og glatførebekæmpelse af offentlige vej udføres af kommunens driftsafdeling Baggrundsviden om tø-midler i forbindelse med LAR Det er ikke muligt at nedsive vejvand fra veje, der bliver glatførebekæmpet med vejsalt, NaCl. Klorid fra vejsalt udgør et problem ved nedsivning, og kan medfører en potentiel kloridbelastning af det underliggende grundvandsmagasin. Klorid bliver ikke tilbageholdt eller nedbrudt i hverken den umættede eller mættede zone. Derudover kan klorid resultere i følgende forhold: Ændring af jordstrukturen hvor porestørrelsen mindskes og dermed en reduceret nedsivningshastighed Større nedvaskning af metaller pga. af ionbytning og kompleksbinding i jorden Potentiel større nedvaskning af kolloider med metaller og organiske stoffer vedhæftet pga. øget ionstyrke i vandet
Der er forskellige alternative tø-midler, der kan benyttes til glatførebekæmpelse bl.a.: CMA eller kaliumformiat. Fordelene ved de alternative tø-midler er bl.a.: Kloridbelastningen af grundvandet reduceres til et minimum Træer, buske og anden beplantning skånes i forhold til klorid Jord i regnbede bevarer deres permeabilitet i forhold til anvendelse af almindelig salt Korrosion er meget reduceret sammenholdt med alm. saltning. Dette gælder både på beton/asfaltbelægninger såvel som metaller (armering, aluminiumsfacader etc.) Partikelindholdet i luften nær vejene reduceres, da midlerne binder partikler langt bedre end salt Ulempe: Prisen er højere end traditionel vejsalt Nedbrydelsen af CMA kræver omdannelse af ilt, hvilket ikke er ønskeligt i recipienter, søer eller vandløb. Dette er dog ikke tilfælde gennem organisk materiale (jord og vækstlag), hvor naturligt forekommende bakterier nedbryder CMA inden det når til recipienter, søer eller vandløb. Anbefalet tø-midler CMA: Calcium agnesium cetat består af kalk, magnesium og eddikesyre CMA sælges under navne som Ice&Dust-Away, Ice-Away mfl. Nordisk Aluminat er producent Kaliumformiat: sælges under navnet Viaform af Norcical. Addcon er producent 2/2
Tilsynsnotat Dato: / - 20 LAR anlæg, Udført af: Lo ation: Registrering af problem Afhjælpning / udbedring af registreret problem Udbedring dato Opfølgning dato Ansvarlig Tilsyn af de enkelte LAR-elementer funktion udføres løbende. Såfremt, der observeres problemer, registreres dette samt en beskrivelse af afhjælpning/udbedring af problemet, herunder dato for udbedring og opfølgning. Tilsynsnotater bør opbevares samlet på kontoret.