Studieordning for Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Erhvervsakademi Lillebælt Aug. 2012
Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og mål... 4 2. Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere... 4 3. Uddannelsens struktur... 5 4. Uddannelsens indhold... 6 5. Uddannelsen på skole... 7 5.1 Periodeoversigt... 7 5.2 Semesteroversigt... 7 5.3 Prøver og prøveformer... 7 5.4 Studieaktivitet/mødepligt... 8 5.5 Evaluering af uddannelseselementer.... 8 5.6 Taksonomi... 8 5.7 Beskrivelse af uddannelseselementer... 9 Fællesdel... 9 PB 1.1 Specialfaglig matematik og fysisk kemi... 9 PB 1.2 Virksomhedsforhold - organisation, ledelse og samarbejde... 10 PB 1.3 Produktions- og kvalitetsstyring... 11 PB 1.4 Kommunikation, formidling og videnskabsteori.... 12 PB 1.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning... 14 PB 1.6 Statistisk forsøgsplanlægning... 15 Speciale i laboratorieteknologi... 17 PB 2.1 Organisk og uorganisk kemi... 17 PB 2.2 Kemisk analyseteknik... 18 PB 2.4 Cellebiologi... 21 PB 2.5 Bioproduktion... 22 PB 2.6 Analyse af biomolekyler... 23 Speciale i fødevareteknologi... 25 PB 3.1 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling... 25 PB 3.2 Fødevareteknologi 1... 26 PB 3.3 Fødevareteknologi 2... 27 PB 3.4 Fødevaremikrobiologi... 28 PB 3.6 Innovation Fra ide til produkt... 31 Speciale i procesteknologi... 33 PB 4.1 Arbejdsmiljø og risikostyring... 33 PB 4.2 Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold... 34 PB 4.3 Ressourcestyring... 35 PB 4.4 Design af pilotanlæg... 36 PB 4.5 Bygning af pilotanlæg... 37 PB 4.6 Indkøring af pilotanlæg... 38 6. Uddannelsen i virksomhed... 41 6.1 Formål... 41 6.2 Indhold... 41 6.3 Mål for virksomhedspraktik... 41 6.4 Evaluering... 41 7 Bachelorprojekt... 42 7.1 Formål... 42 7.3 Mål for bachelorprojekt... 42 7.4 Evaluering... 42 8. Prøver og eksamen... 43 Side 2 a 44
8.1 Interne prøver.... 43 8.2 Eksterne prøver... 43 9. Dispensation... 43 10. Klageadgang... 43 11. Sygdom ved prøver... 43 12. Merit... 44 13. Åben uddannelse... 44 14. Henvisninger til gældende retsregler... 44 Side 3 a 44
1. Uddannelsens formål og mål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den færdiguddannede professionsbachelor til selvstændigt, professionelt og etisk at kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder indenfor de laboratorie-, fødevare- og procestekniske områder, såvel nationalt som internationalt og i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling. Uddannelsen skal derudover kvalificere professionsbacheloren til at kunne fortsætte i videreuddannelse. Målet er, at den færdiguddannede professionsbachelor kan: Kombinere viden om teoretisk faglige, arbejdsmiljømæssige og organisatoriske forhold med analytiske og praktiske færdigheder.. Foretage systematiske overvejelser i forbindelse med planlægning, udvikling, udførelse, dokumentation og kvalitetssikring. Reflektere systematisk og selvstændigt varetage opgaver indenfor professionsområdet. Omsætte og kritisk anvende og implementere tekniske forskningsresultater og teknisk viden til praktisk anvendelse. Kritisk identificere og tilegne sig ny viden indenfor professionsområdet. Indgå i samarbejds- og projektstyringsfunktioner på tværs i organisationen. 2. Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere Der kræves som udgangspunkt en afsluttet laborant- eller procesteknologuddannelse for at blive optaget på professionsbacheloruddannelsen. Prioriteringen blandt ansøgere: Karakterer i relevante fag Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Udenlandsk adgangsgivende eksamen. På baggrund af en realkompetencevurdering vil der endvidere være mulighed for at søge om optagelse for eksempelvis jordbrugsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed samt studerende der har færdiggjort dele af en relevant lang videregående uddannelse. Ansøgere, hvis ansøgning ikke er modtaget rettidigt, vil blive optaget i det omfang, der er plads, og i den rækkefølge de modtages. Side 4 a 44
3. Uddannelsens struktur Varighed: Professionsbacheloruddannelsen er normeret til 1½ år, svarende til 90 ECTS-point. (Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point)). Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Uddannelsen består af en fællesdel (30 ECTS), en specialedel (30 ECTS) samt et praktikophold (15 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 ECTS). Fællesdelen er opdelt i 6 uddannelseselementer: Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) Specialedelen består af: Laboratorieteknologi (30 ECTS) eller Fødevareteknologi (30 ECTS) eller Procesteknologi (30 ECTS) Specialet indenfor Laboratorieteknologi er inddelt i 6 uddannelseselementer Organisk og uorganisk kemi (5 ECTS) Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Tema i kemisk analyseteknik(5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Specialet indenfor Fødevareteknologi er inddelt i 6 uddannelseselementer: Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Innovation fra idé til produkt (5 ECTS) Specialet indenfor Procesteknologi er inddelt i 6 uddannelseselementer: Drift- og vedligeholdelse: Arbejdsmiljø og risikovurdering (5 ECTS) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Ressourcestyring (5 ECTS) Produktionsforberedende aktiviteter: Design af pilotanlæg (5 ECTS) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Side 5 a 44
De første 2 semestre er hver af 20 ugers varighed og tilrettelægges som undervisning ved akkrediteret uddannelsesinstitution. 3. semester tilrettelægges som virksomhedsuddannelse og bachelorprojekt og har en varighed på 6 måneder.?? 1. og 2. semester Undervisning ved uddannelsesinstitution 3. semester Virksomhedsforløb Fællesdel 30 ECTS Specialedel 30 ECTS Praktikophold 15 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS I---------------------------------------------------1år---------------------------------1½ år 4. Uddannelsens indhold I punkt 5.7 er vedlagt beskrivelser af de enkelte uddannelseselementer med beskrivelse af uddannelseselementernes formål, læringsmål, og en uddybende beskrivelse af modulets indhold samt hvordan uddannelseselementet forventes tilrettelagt. Nedenstående kan ses en opsummering af disse beskrivelser. Fællesdel: Målet er at den studerende opnår grundlæggende teoretiske og metodiske kompetencer indenfor centrale dele af uddannelsens fagområder. I området indgår emnerne matematik, fysisk kemi, forsøgsplanlægning, videnskabsteori, virksomhedsforhold, samt kommunikation og formidling. Specialedel Laboratorieteknologi Målet er at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre: Kan beskrive, analysere og vurdere problemstillinger i det kemiteknologiske og det bioteknologiske laboratorium. Kan koordinere og lede opgaver og projekter i forbindelse med laboratorieteknisk analysearbejde. Fødevareteknologi Målet er at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre: Kan identificere, og vurdere problemstillinger indenfor fødevareproduktion, fødevarekvalitet og produktudvikling. Kan koordinere og lede opgaver og projekter i forbindelse med fødevareproduktion og produktudvikling. Procesteknologi Målet er at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre: Kan varetage funktioner i driften af en virksomheds produktion Kan beskrive, analysere og vurdere tekniske problemstillinger i forbindelse med proces- og produktudvikling. Kan koordinere og lede opgaver i projekter i forbindelse med proces- og produktudvikling. Side 6 a 44
Bachelorprojekt Målet er at den studerende opnår kompetence til selvstændigt at kunne analysere, gennemføre og lede projekter indenfor det valgte specialeområde. Samt at den studerende kan formidle faglige praksisnære problemstillinger på en systematisk måde. Virksomhedsophold At den studerende under virksomhedspraktikopholdet får skabt sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikrer praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. 5. Uddannelsen på skole 5.1 Periodeoversigt Hvert semester består af 6 uddannelseselementer af hver 5 ECTS point. 1 ECTS point svarer generelt til 10 lektioners undervisning og 16 timers selv studie for den studerende. 5.2 Semesteroversigt 1. Semester Fælles del 2. Semester Speciale del 3. Semester Praktik og projekt Fysisk kemi og matematik Virksomhedsforhold Forsøgsplanlægning Statistisk forsøgsplanlægning Produktions- og kvalitetsstyring Kommunikation, formidling og videnskabsteori Laboratorieteknologi Fødevareteknologi Procesteknologi Kemiteknologi: Organisk og uorganisk kemi Kemisk Analyseteknik Tema i kemisk analyseteknik Bioteknologi: Cellebiologi Analyse af biomolekyler Bioproduktion Virksomhedsophold Bachelorprojekt Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling Fødevareteknologi 1 Fødevareteknologi 2 Fødevaremikrobiologi Fødevaresikkerhed og lovgivning Innovation fra idé til produkt Arbejdsmiljø og risikovurdering Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold Ressourcestyring Design af pilotanlæg Bygning af pilotanlæg Indkøring af pilotanlæg 5.3 Prøver og prøveformer Der er to prøver som er fastlagt for uddannelsen. Praktikprøven: her afleveres en praktikrapport som evalueres internt bestået/ikke bestået. Bachelorprojektet: Her afleveres en projektrapport som evalueres ved en mundtlig eksamen med ekstern censur efter 7 trins skalaen. Begge eksaminer skal bestås. Udover disse fastlagte prøver vil der under uddannelsen være evaluering af fagmoduler via prøver eller via andre bundne forudsætninger så som fremmøde, fremlæggelse af cases, rapport fremlæggelse osv. Evaluering kan ske via intern eller ekstern censor. Hvordan et fagmodul evalueres oplyses af underviseren. (se også 5.5) Side 7 a 44
5.4 Studieaktivitet/mødepligt Skolen forventer at den studerende er studieaktiv og tager ansvar for egen læring. Derudover forventer skolen, at den studerende deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Bemærk at flere fag kræver mindst 80% fremmøde for beståelse. Hvis den studerende er syg mere end nogle få dage i et uddannelseselement, skal den studerende kontakte læreren med henblik på at finde en løsning. Længevarende sygdom kan medføre at studieenheden ikke kan godkendes. Ved misligholdelse af indgåede aftaler og fortsat manglende studieaktivitet vil den studerende skriftlig få besked om, at han/hun er udmeldt fra uddannelsen. 5.5 Evaluering af uddannelseselementer. Alle uddannelseselementer godkendes individuelt. Det fremgår af studieenhedsbeskrivelserne, hvilke kriterier der ligger til grund for godkendelse. Bedømmelse foretages af underviseren. En godkendt studieenhed kan ikke tages om. Hvis en studieenhed ikke godkendes, skal den normalt tages om. 5.6 Taksonomi I den nye kvalifikationsramme formuleres målene som det læringsudbytte færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier som skaber en større spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet: Viden Færdigheder Kompetencer Valget af denne tredeling er primært inspireret af EU-referencerammen for kvalifikationer og livslang læring, Bologna-rammen med de såkaldte Dublin-deskriptorer og den irske kvalifikationsramme. Til beskrivelserne af uddannelsesniveauer og gradstyper er de tre kategorier yderligere opdelt og udspecificeret for i højere grad at give mulighed for at konkretisere de generelle mål og læringsniveauet. Skema 5.1: Kvalifikationsniveauer Professionsbachelorniveau Viden Færdigheder Personer der opnår grader på dette niveau: Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og Side 8 a 44
Kompetencer ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 5.7 Beskrivelse af uddannelseselementer På de følgende sider findes beskrivelser af de enkelte uddannelseselementer. Fællesdel PB 1.1 Specialfaglig matematik og fysisk kemi 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At udbygge den studerendes teoretiske viden og forståelse for matematik, således at den studerende bliver i stand til at løse problemer i specialefaglige sammenhænge med matematik som værktøj. At give den studerende viden og forståelse for anvendelse af fysisk kemi i specialefaglige sammenhænge. Matematik Har overblik over grundlæggende matematiske begreber og teorier. Har overblik over grundlæggende begreber inden for databehandling. Kan beskrive simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik. Har viden om regnearks opbygning og muligheder. Kan opstille simple problemstillinger indenfor naturvidenskab vha. matematik. Kan opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller. Kan opstille og anvende regnearksskabeloner til løsning af matematiske problemstillinger. Fysisk kemi Har viden om og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse. Kan anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur. Kan anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforeskrifter. Kan benytte relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data. Side 9 a 44
Kan kommunikere fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen. Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk. Differential- og integralregning. Anvendelse af regneark. Fysisk kemi Aktivitet som begreb. Elektrokemi. Reaktionskinetik. Termodynamiske ligevægte. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af fagets teori, samt selvstændig opgaveløsning. Matematisk formelsamling suppleret med noter. Niels Thorup: Elementær fysisk kemi, Polyteknisk forlag. Endelig lærebog meddeles ved start af fag. Skriftlig eksamen. Selvstændige opgaver godkendt. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag. PB 1.2 Virksomhedsforhold - organisation, ledelse og samarbejde 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At den studerende erhverver sig viden om og forståelse for beslutningsprocesser og samarbejdsstrukturer i en virksomhed, således at den studerende efter endt uddannelse kan indgå i samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Har viden om teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer. Har viden om samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund. Kan forstå af de grundlæggende elementer i organisationskommunikation. Viden om ledelsesopgaver. Kan formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde. Kan håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser. Kan vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser. Kan vurdere og handle i forhold til de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation. Side 10 a 44
Grundlæggende teori inden for: Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold og sikkerhedsorganisation. Grupper og uformel struktur. Organisationskultur. Beslutningsprocesser. Forandringsprocesser. Individet i organisationen. Kommunikation i organisationer. Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Projektstyring/ -ledelse. Ledelsesopgaver Faget tænkes tilrettelagt, således at der indledes med en foredragsrække omkring fagområdets teori. Foredragsrækken afsluttes med en mindre opgave, hvor de studerende anvender den præsenterede teori indenfor et selvvalgt og specialerelevant emne (toning af kursus). I relation til elementet medarbejdertrivsel kan der suppleres med rollespil, transaktionsanalyse, Belbins rolletest samt andre værktøjer, der i praksis kan illustrere samspillet mellem individer i organisationen. Haslebo, G. Relationer i organisationer Dansk Psykologisk forlag (2004) ISBN: 978-87-7706-351-0 Heltbech, H & Jacobsen, J: Ledelse og samarbejde Nordisk forlag A/S (2001) ISBN: 87-00-31878-7 Hansen, K & Heide, A: Virksomheds organisation Nordisk forlag A/S (2003) ISBN: 87-00-31834-5 Endelig lærebog meddeles ved start af fag Skriftlig opgave (evt. udfærdiget i grupper). De øvrige studerende på holdet er opponenter og giver en evaluering (evt. i kombination med et grupperollespil). På baggrund heraf vurdere underviser om faget er bestået / ikke bestået eller giver en individuel karakter i sammenhæng med den skriftlige opgave. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.3 Produktions- og kvalitetsstyring 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At den studerende erhverver sig viden om og færdigheder i at anvende de grundlæggende koncepter og værktøjer indenfor produktivitetsstyring og kvalitetssikring som styringsaktivitet i produktion. Har viden om delelementer i processen ved implementering af Side 11 a 44
kvalitetsstyringssystemer. Har viden om styringssystemer i produktionen. Forstår og kan diskutere grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og til de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion. Kan i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring Kan beskrive, vurdere og analysere anvendelse af eksisterende kvalitetssikringssystem som styringsaktivitet i produktion. Kan anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær planlægning af produktstyring. Faget omfatter: Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering. Faget tænkes tilrettelagt, således at der indledes med en foredragsrække, hvor teori omkring styringssystemer samt en række forskellige systemstyringskoncepter og kvalitetsstyring med relation til produktion gennemgås. For udvalgte koncepter arbejdes videre med tilhørende værktøjer. Foredragsrækken tænkes afsluttet med en selvstændig caseopgave, hvor erhvervet viden om produktionsstyring demonstreres. Der kan evt. suppleres med foredragsrække med eksempler på anvendelse af produktions og kvalitetsstyring fra det virkelige liv Holck, T. & Jensen, L (2007). Logistik i virksomheden. Bichenno, J. (2004). Den nye LEAN værktøjskasse. Vaag, M. (2001). TPM som omkostningsreducerende værktøj. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %), har deltaget aktivt i undervisningen samt har fået godkendt case-opgave. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.4 Kommunikation, formidling og videnskabsteori. 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At den studerende erhverver sig viden om og færdigheder i at formidle og kommunikere på et kvalificeret fagligt niveau til mennesker med forskellig uddannelsesmæssig, faglig, kulturel og sproglig baggrund. Endvidere har viden om videnskabsteoretiske Side 12 a 44
hovedretninger og arbejdsmetoder samt informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale. Har viden om centrale videnskabsteoretiske begreber. Forstår grundlæggende elementer i forskningsmetodik. Har viden om teori, metoder og praksis indenfor kommunikation. Kan formidle faglig viden forståeligt. Udvikler færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation. Udvikler evnen til teknisk skrivning og oversættelse, med særlig vægt på videnskabelige artikler, instruktioner, tekniske manualer og manualbeskrivelser. Kan foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale. Kan opponere/give kritik af andres arbejde. Kan identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. Udvikler kommunikative kompetencer i kommunikation vertikalt såvel som horisontalt. Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller (intro-niveau). Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig. Formidling af faglig viden på forskellige niveauer. Teknisk engelsk. Videnskabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmeskift. Naturvidenskabelig metode, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. Viden og informationssøgning; Indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik. Faget tænkes tilrettelagt, således at der indledes med en foredragsrække indenfor videnskabsteori, naturvidenskabelig metode og kommunikation. De studerende introduceres til viden søgning og arbejder herefter selvstændigt med dette emne omkring praktiske opgaver. Kritisk læsning af videnskabelige artikler kombineres med gruppearbejde og efterfølgende fremlæggelse samt diskussion i plenum. Der suppleres sideløbende med opgaveløsning i tale- og skriveværksteder, hvor mundtlige og skriftlige kommunikationsevner opøves i mindre opgaver. Faget tænkes afsluttet med en selvstændig case-opgave, hvor kommunikative færdigheder demonstreres. Just, S.N., Jensen, E.H. og Merkelsen, H. (2007). Organisation og omverden Grundbog i organisationskommunikation. Becker Jensen, L. (2001). Den sproglige dåseåbner: om at formidle faglig viden forståeligt. McMillan, S. (2002). Kommunikationsteknik S. Klausen, Hvad er videnskabsteori, L&R Uddannelse. Side 13 a 44
Udleverede artikler og materialer. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %) og som har gennemført et gruppearbejde og fremlagt dette med tilfredsstillende resultat. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At uddanne den studerende til at kunne stå for planlægning af analyse- og forsøgsarbejde. Får genopfrisket viden om normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable. Har overblik over indgående delelementer i usikkerhedsberegning. Har overblik over indgående delementer i en god forsøgsplan. Kan opstille hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normalfordelte variable. Kan opstille usikkerhedsbudget for måleresultater. Kan indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplan i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde. Selvstændigt kan stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker. Selvstændigt kan opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde. Grundlæggende statistik på normalfordelte variable: Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultatvurdering. Forstyrrende parametre. Randomisering af forsøg. Usikkerhedsberegning. Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden. Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, oprydning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater. Projektstyring. Gantt-kort. Opfølgning. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem Side 14 a 44
undervisningsbaseret gennemgang af teori og gruppevis case/opgaveløsning indenfor selvvalgt specialeområde. Under casearbejde fungerer underviser som konsulent. De forskellige løsninger præsenteres for de øvrige studerende, til fælles berigelse. Blom-Hanssen, J. (2002) Statistik for praktikere (kapitel 7), Opgavekompendium Kompendium i forsøgsplanlægning. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %), har deltaget aktivt i undervisningen, Case/opgaveløsninger samt fremlæggelser. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.6 Statistisk forsøgsplanlægning 5 ECTS-point. Obligatorisk. Bestået PB1.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning. At uddanne den studerende til at kunne stå for statistisk planlægning af analyse- og forsøgsarbejde. Har bred viden om anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af specialeområderne. Har viden om kemometri som værktøj til dataanalyse. Har viden om og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde indenfor eget specialeområde. Har viden om og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning: Opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater. Medvirke ved indkøb og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger. Medvirke ved tolkning af forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel. Selvstændigt kan stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker. Selvstændigt kan opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af specialerne ud fra given problemformulering. Selvstændigt kan præsentere forsøg, resultater og vurderinger. Anvendt statistik indenfor specialerne: Statistisk Proces Control (SPC). Én-, to- og flersidet variansanalyse. Blokforsøg. Reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg). Lineær regressionsanalyse. Tests i binomialfordeling (sensorisk analyse. Side 15 a 44
Tests i poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal). Ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning. Som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: Opstilling af hypotese. Valg af forsøgsstruktur. Dimensionering. Metode til resultatbearbejdning. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af teori og gruppevis case/opgaveløsning indenfor selvvalgt specialeområde. Under casearbejde fungerer underviser som konsulent. De forskellige løsninger præsenteres for de øvrige studerende, til fælles berigelse.forventet tidsforbrug: 50 timers undervisning og 80 timers Blom-Hanssen, J. (2002) Statistik for praktikere evt. suppleret med materiale udarbejdet af M. Oddershede Larsen (http://www.larsen-net.dk/) Opgavekompendium. Kompendium i forsøgsplanlægning. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %). Har deltaget aktivt i undervisningen. Case/opgaveløsninger samt fremlæggelser. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag Side 16 a 44
Speciale i laboratorieteknologi PB 2.1 Organisk og uorganisk kemi 5 ECTS-point specialedel i Laboratorieteknologi. Specialedel laboratorieteknologi. Ingen. At den studerende kan opnå en større forståelse for udvalgte kemiske reaktioner og deres reaktionsmekanismer. At den studerende behersker udvalgte enhedsoperationer i forbindelse med synteser. At den studerende opnår større forståelse for uorganiske reaktioner og ligevægtsbetragtninger. Organisk kemi. Kan forklare og forudsige udvalgte kemiske reaktioner. Har viden om industriel fremstilling af organiske produkter. Kan identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper. Selvstændigt kan udføre eksperimentel syntesekemi og beherske de anvendte enhedsoperationer og karakterisering. Kan forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin. Relatere teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer til praktisk udførsel af organisk syntese. Uorganisk kemi. Viden om kemien for de vigtigste grundstoffer i deres mest almindelige oxidationstrin. Viden om udvalgte industrielle uorganiske kemiske processer. Kan identificere og redegøre for forskellige uorganiske reaktioner. Relatere teoretisk viden om uorganiske reaktioner til praktisk udførsel. Organisk kemi: Udvalgt gennemgang af den organiske kemis funktionelle grupper samt forudsige deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser. Foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin. Forståelse for begreberne carbocationer og carbanioner. Forståelse for reaktionstyperne addition, elimination, substitution Side 17 a 44
og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Gennemgang af enhedsoperationer i et syntese laboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Uorganisk kemi: Udvalgte kemiske reaktioner. Syre-base kemi. Reaktionshastighed og ligevægte. Faget kan tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af fagets teori samt selvstændig opgaveløsning samt case-studier. Bruice: Organic Chemistry 5. Edition. Pearson International Edition. Hart, Craine, Hart: Organic Chemistry a short course 11. Edition. Robinson, Odom, Hvitzdaw: General Chemistry 10. Edition. Seager, Slabaugh: Chemistry for Today 4. Edition. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende som har deltaget aktivt i undervisningen samt har fået godkendt de relevante opgaver og cases. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 2.2 Kemisk analyseteknik 5 ECTS-point. Specialedel laboratorieteknologi. Ingen. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan kontrollere, optimere og udvikle analysemetoder. At den studerende bliver i stand til at foretage et velbegrundet valg blandt de behandlede metoder til en given opgave. At den studerende bliver i stand til kritisk at vurdere opnåede resultater i forbindelse med instrumentelt analytisk arbejde. Har teoretisk viden om og forståelse for principper, opbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. Kan forstå den almindelige terminologi inden for de omhandlede metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur. Mundtligt og skriftligt på en klar og terminologisk korrekt måde kan formidle data. Kan udføre kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med de omhandlede metoder. Kan vurdere og begrunde pålideligheden af data. Side 18 a 44
Kan vurdere og begrunde valg af metode. Skal kunne relatere viden om de behandlede metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område. Skal kunne tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner. Kan identificere eget læringsbehov og udvíkle egen viden inden for området. Separationsmetoder: Væskechromatografi. Normal fase, Omvendt fase, Ion, Størrelse. Gaschromatografi. Kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri. Fluorometri. Massespektrometri. Elektron Ionisation (EI). Elektrospray Ionisation (ESI). Atmospheric Pressure Chemical Ionization (APCI). Atmospheric Pressure Photo Ionization (APPI). Atomabsorptionsspektrofotometri. Grafitovn-AAS (GFAAS). Inductively Coupled Plasma (ICP). Infrarød spektrofotometri (IR). Nuclear Magnetic Resonance Spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder (kalibreringskurve, intern standard, standardaddition, responsfaktor). Parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling. Optimering af chromatografiske separationer ved ændring af: ph, temperatur, flowhastighed, kolonnemateriale polaritet af eluent, koncentration og art af modion. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af fagets teori, samt selvstændig opgaveløsning. Daniel C. Harris: Quantitative Chemical Analyses 7th ed. 2007 W.H. Freeman and Company, New York og noter. Endelig lærebog meddeles ved start af fag 1. Skriftlig eksamen. 2. Godkendelse af selvstændigt udarbejdet opgaver. Side 19 a 44
Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 2.3 Tema i kemisk analyseteknik 5 ECTS-point. Specialedel laboratorieteknologi. Fagene organisk/uorganisk kemi og kemisk analyseteknik er bestået. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan beskrive en problemstilling. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan afvikle en problemstilling i et laboratorium. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan analysere og vurdere opnåede resultater. Har viden og forståelse for forsøgsplanlægning. Har viden og forståelse for opstilling af hypoteser. Har viden og forståelse for dimensionering af forsøg. Har viden og forståelse for tolkning af resultater. Kan indsamle nødvendig viden til opstilling af en forsøgsplan. Kan selvstændigt, eller i samarbejde med andre, stå for den praktiske planlægning af og udførelse af laboratoriearbejdet. Kan opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra opnåede resultater. Kan forstå og vurdere forsøgsresultater. Skal kunne tolke forsøgsresultater og drage relevante konklusioner. Skal kunne relatere, viden fra forsøgsresultater, til lignende forsøg. Faget kan f.eks. indeholde et eller flere af følgende forslag: En validering/verificering af en analyseforskrift. Udarbejdelse af en analysemetode. Organisk eller uorganisk syntese. Kvantificering/kvalificering ved hjælp teknikker fra faget analyseteknik. Faget tænkes tilrettelagt med: 1/5 til planlægning af et laboratorieforsøg. 3/5 i laboratoriearbejde. 1/5 udarbejdelse af en rapport over forsøget. Relevante forskrifter. Endelig undervisningsmateriale meddeles ved start af fag Rapporten over laboratoriearbejdet skal godkendes. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag Side 20 a 44