Tillæg nr. 8 til Regionplan 2001-2013 November 2004 Råstofplanlægning
Regionplanlægningen i Storstrøms Amt om fatter pr. 1. november 2004. Foruden det foreliggende tillæg: Debatoplæg Regionplan 2001-2013, januar 2000. Regionplan 2001-2013, godkendt december 2001. Forslag til tillæg nr. 1 med VVM - redegørelse - Råstofindvinding af sand, sten og grus - Mogenstrup Ås - Fladså Kommune, juni 2002. Supplement, august 2002. Tillæg nr. 2 - Sanering og udskiftning af vindmøller i Storstrøms Amt, januar 2003. Godkendt april 2003. Tillæg nr. 3 med VVM - redegørelse - Placeringsmulighed for et fjernvarmeværk i Nakskov baseret på farligt affald som brændsel, april 2002. Godkendt september 2002. Tillæg nr. 4 med VVM - redegørelse - Anlæg til rensning af spildevandet fra Nakskov Sukkerfabrik, april 2002. Godkendt september 2002. Tillæg nr. 5 med VVM - redegørelse - Udvidelse af svinebesætningen på Valmosegård - Næstved Kommune, september 2000. Godkendt august 2002. Tillæg nr. 6 med VVM - redegørelse - Indvinding af Kridt ved Stevns - Stevns Kommune, oktober 2002. Godkendt marts 2003. Tillæg nr. 7 med VVM - redegørelse - Råstofindvinding af kalk - Faxe Kalkbrud - Fakse Kommune, oktober 2002. Godkendt april 2003. Regionplantillægget er udgivet af: Storstrøms Amt, Amtsrådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 84 48 00 ISBN: 87-89754-94-8 Tryk: Storstrøms Amts trykkeri Tillæg nr. 9 med VVM-redegørelse - Råstofindvinding af sand, grus og sten ved Nørre Vedby i Nørre Alslev Kommune, april 2004. Godkendt oktober 2004. Forslag til tillæg nr. 10 med VVM - redegørelse - Udvidelse af slagtesvineproduktion på Langagervej - Møn Kommune, oktober 2004. Forslag til tillæg nr. 11-13 Nye byvækstarealer, marts 2004. Forslag til tillæg nr. 12 med VVM-redegørelse - Udvidelse af slagtesvineproduktion på Fredsholm Gods - Rudbjerg Kommune, april 2004 Kort: Foto: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1037 DDO, Copyright COWI A/S. Ortofoto optaget juli 2002. Klagevejledning Regionplantillægget kan påklages til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. for såvidt angår retlige forhold inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelsen.
Tillæg nr. 8 til Regionplan 2001-2013 Råstofplanlægning sand, grus og sten Storstrøms Amt, november 2004
Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Borgerinddragelse 3 Ændringer siden sidste råstofplan 4 Ændringer på grundlag af offentlighedsfasen 4 Opbygning af tillægget 5 Redegørelse 6 Indvinding og forbrug 6 Opgørelse af ressourcerne udlagt i regionplantillægget 8 Definitioner af arealudlæg 9 Målsætning 9 Retningslinjer 9 Råstofindvinding 9 Retningslinjer fra andre kapitler i Regionplan 2001-2013 10 Lovgrundlag 11 Hensyn til andre interesser 12 Vådgravning 12 Grundvandsbeskyttelse 13 Gravning under grundvandsspejl vandindvinding 13 Grundvandspotentiale 13 Samspil mellem grundvand, søer og vandløb 14 Støj og støv 15 Nedknusning 15 Vejadgang 16 Tilførsel af jord til råstofgrave 16 Kulturhistoriske interesser 17 Naturinteresser 17 Landskabelige interesser 18 Geologiske interesser 19 Efterbehandling 20 Behandling af en ansøgning 20 Sikkerhedsstillelse 21 Følgegrupper 21 Lokaliteter 22 Lolland 23 Nykøbing F Kommune, Toreby 24 Nysted Kommune Kettinge 27 Nysted Kommune St. Musse 30 Ravnsborg Kommune Birket 33 Rudbjerg Kommune Hobyskov 37 Falster 40 Nykøbing Kommune Systofte 41 Nr. Alslev kommune, Nr. Vedby 44 Stubbekøbing Kommune Maglebrænde 47 Møn 50 Møn Kommune Busemarke/Ny Borre 51 Sydsjælland 54 Fakse Kommune Kikkenborg 55 Fladså kommune Egemose/Mogenstrup 58 Fladså Kommune Myrup/Lov/Uglehøj 62 Præstø Kommune Bårse/Risby 65 Rønnede Kommune Vester Egede 71 Vordingborg kommune Stuby/Næs/Vordingborg 74 2
1. Introduktion 1.1 Baggrund En åben grusgrav på landjorden har en række mærkbare konsekvenser for hele lokalområdet. Det er amterne, som regulerer indvindingen på land, og Storstrøms Amt har skønnet, det er væsentligt at præsentere en detaljeret redegørelse om råstofplanlægningen. Der har været stor efterspørgsel efter nye råstofområder på Sydsjælland, og amtet har derfor i 2002 udført en større undersøgelse efter sand, grus og sten på Sydsjælland, som resulterede i en øget lokal viden om de øverste jordlag. Der har været mange ønsker om, at man hurtigst muligt kunne inddrage resultaterne fra denne undersøgelse i planlægningen. Af hensyn til forsyningssikkerheden har amtet derfor valgt at lave et tillæg til regionplan 2001-2013, som belyser den samlede planlægning for råstoffer. På grundlag af undersøgelsen blev de mulige nye råstofområder vurderet og behovet for råstoffer vægtet i forhold til hensynet til borgere, natur og landskab. Dette medførte ikke bare, at nye potentielle råstofarealer igen blev fravalgt, men også at tidligere udlagte områder blev erstattet med nye. De resterende lokaliteter blev besigtiget og på grundlag af en samlet vurdering blev valget af arealer justeret. I løbet af vinteren 2003-04 har der været en offentlig høring med mulighed for at komme med bemærkninger, tanker og ideer. De mange indlæg i debatten er blevet inddraget dels i vurderingen af de valgte arealer, dels i en revision af målsætning og retningslinjer for området. Endelig har de indsendte ideer og opfordringer haft indflydelse på hvilke emner der bliver beskrevet i dette tillæg, og på hvor detaljeret de valgte områder bliver beskrevet. Det er vores håb med dette tillæg at give virksomheder og borgere i amtet et mere detaljeret indblik i råstofplanlægningen end det er muligt gennem den samlede regionplan. Indvinding af råstoffer på havet bliver reguleret af Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen har sammen med Storstrøms Amt planer om et pilotprojekt, som skal se på muligheden for et koordineret samarbejde vedrørende undersøgelse af forekomsterne på land og til havs og den efterfølgende indvinding. Da arbejdet endnu ikke er indledt, kan amtet ikke tage højde for de ændringer, en sådan undersøgelse kan medføre. 1.2 Borgerinddragelse Efteråret 2003 blev debatoplægget sendt ud og samtidig tilgængeligt på amtets hjemmeside sammen med kortgrundlag og rapporten fra råstofkortlægningen. I løbet af januar-februar 2004 indkom mange indlæg og bemærkninger. Sammen med de mange tanker og ideer, som var kommet frem på de offentlige møder dannede de grundlag for et forslag, hvor amtet havde afvejet ønsker, forslag og indsigelser mod gældende lovgivning, retningslinjer og praksis. Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan 2001-2013 Råstofplanlægning blev sendt i offentlig høring i 8 uger. Forslaget, 31 indlæg, og en indstilling fra Udvalget for Teknik og Miljø er baggrunden for den nuværende udgave af Tillæg til Regionplan 2001-2013 Råstofplanlægning. Der har især været en del debat i forbindelse med arealerne ved Bårse, hvor der er uenighed om, hvilke områder der er behov for at inddrage til en evt. råstofindvinding. En supplerende høring i lokalområdet, som udelukkende vil berøre de udlagte arealer i Præstø Kommune, Bårse/Risby, medførte yderligere indsigelser. Det endeligt vedtagne tillæg er udtryk for det kompromis, der kunne opnås enighed om i amtsrådet. 3
1.3 Ændringer siden sidste råstofplan Råstoftillægget er overvejende opbygget som tidligere med en indledende redegørelse for behov og forbrug efterfulgt af en lokalitetsbeskrivelse. En væsentlig forskel fra tidligere er, at dette tillæg udelukkende omhandler råstofferne sand, grus og sten. Kalk, kridt og ler er behandlet i den samlede regionplan og derudover i forbindelse med tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 om Indvinding af Kridt ved Stevns og tillæg nr. 7 til Regionplan 2001-2013 om Indvinding af Kalk i Fakse Kalkbrud. Der bliver gjort rede for nogle af de hensyn til andre interesser, som bliver vurderet for hver enkelt ansøgning og endelig er et detaljeret afsnit om råstofkortlægningen udgået. Beskrivelserne af graveområderne er blevet egnsopdelt, rettet på flere punkter og mere udførlige. Der er sket justeringer af afgrænsningerne af nogle graveområder, nye er kommet til og enkelte er taget ud. På Lolland er arealer ved Kettinge blevet justeret og det sydlige areal er udvidet. Ved Store Musse er der kommet nye områder til. Ved Hobyskov er et område efterbehandlet og to nye arealer medtaget. På Falster er graveområdet ved Nr. Vedby blevet justeret således at et stykke er taget ud og et andet har ændret status. På Møn har et område ændret status. På Sydsjælland er Kikkenborg og Vester Egede nye, Egemosen er udvidet, og ved Mogenstrup er et område taget ud samtidig med at det gamle graveområde ved Stenskoven er geninddraget. Uglehøj har ændret status og en mindre restgravning ved Lov er inddraget. Ved Bårse er delarealer udgået og erstattet af andre mindre områder foruden et nyt areal ved Risby. Arealet ved Lille Skovhuse er helt udtaget, da undersøgelserne har vist, at ressourcen har et begrænset omfang. 1.4 Ændringer på grundlag af offentlighedsfasen Der er foretaget en række mindre ændringer grundet nye faktuelle oplysninger, ligesom der er sket enkelte sproglige rettelser og præciseringer. Som et eksempel på denne type justeringer beskriver tillægget nu også, at Systofte Bygade, Systofte i Nykøbing Kommune bliver anvendt til specialtransporter, hvorfor skråningerne op til vejen skal afgraves, så de er absolut stabile. 1.4.1 Ændringer af retningslinierne Nr. 2 er ændret til "Indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden væsentligt." Den øvrige tekst er lovtekst og fremgår desuden af redegørelsen. Nr. 8 er ændret således at den ikke mere siger, at Nedknusningsanlæg kan ikke etableres inden for en afstand af 1 km fra bymæssig bebyggelse da det er vigtigt at kunne foretage et egentligt skøn for hver enkelt ansøgning. I den forbindelse skal det understreges, at Miljøministeriets vejledning fastsætter, at der skal være mere end 500 meter mellem et sådant anlæg og nærmeste boligområde. Retningslinie nr. 13 er udgået og i stedet medtaget som en faktaboks, da den er lovtekst. Afsnit 2.7.6 er nyt og handler om nedknusning i graveområderne. De efterfølgende afsnit i kap. 2 er dermed rykket et nummer. 1.4.2 Andre ændringer 4
Arealet ved Toreby er blevet undersøgt. Da det har vist sig, at der ikke findes råstoffer af betydning (formodentligt kun 200.000-250.000 m 3 ) foreslås det udtaget i den kommende revision af regionplanen. Undersøgelsen resulterer desuden i en reduktion af den anslåede samlede ressource i kap. 2.2, hvor der af forsigtighedshensyn er fratrukket 2 mio. m 3 fra såvel maks- som minimumværdien. Det ændrer dog ikke den samlede vurdering af et tilstrækkeligt udlæg for den kommende planperiode. På grund af en beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø om at anbefale amtsrådet at bibeholde de dele af matr.nr. 1a og 5a Hastrup by, Beldringe, som der er ansøgninger på som udlagte råstofområder, er disse arealer i denne udgave opretholdt som graveområder. 1.5 Opbygning af tillægget Tillægget er opbygget med en indledende gennemgang af tidligere produktion og anvendelse sat i relation til det forventede behov. Samtidig er der en opgørelse over den skønnede råstofressource, som er udlagt. Derefter følger en kort beskrivelse af lovgrundlag, definitioner og af nogle af de problemstillinger, amtet behandler, når vi modtager en ansøgning om at grave efter sand, grus og sten. Afsnittet om beskrivelsen af, hvad der kræves af en ansøgning, amtets behandling af denne, vilkår for en tilladelse og klageadgang er flyttet, så det nu afslutter redegørelsen. Endelig følger en detaljeret lokalitetsbeskrivelse. 5
2 Redegørelse 2.1 Indvinding og forbrug I Storstrøms Amt er der en begrænset ressource af sand, grus og sten, hvilket medfører der er behov for at importere materialer fra andre amter og fra havet, sømaterialer. 2.1.1 Produktion og behov Størstedelen af de materialer, der anvendes i bygge- og anlægssektoren indvindes i råstofgrave på landjorden. I 2000 lavede amtet en undersøgelse som viste, at amtets råstofgrave leverede knap 463.000 m 3 sand, grus og sten, hvilket svarer til 49% af den mængde, der var behov for. Den resterende del blev importeret. Storstrøms Amt har i mange år været et af de amter, der importerer relativt flest materialer for at dække behovet. Produktion i Storstrøms Amt Indberettet i m3 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Produktion på landjorden De indberettede mængder fra grusgravene i Storstrøms Amt fra perioden 1996-2003 viser at produktionen ligger på ca. 0.5 mio. m 3 årligt. Indvindingen har gennem de seneste mange år ligget stabilt på knap 500.000 m 3. Produktionen af råvarerne følger de meget store anlægsarbejder, og en etablering af en ny vejføring mellem Næstved og Rønnede vil kunne mærkes markant. Der skal i givet fald udpeges supplerende råstofarealer, som kan sikre forsyningen. Kortlægningen af råstof i 2002 og supplerende undersøgelser har vist, det kan være muligt at pege på arealer i umiddelbar nærhed af den påtænkte vejføring. Hvis det bliver vedtaget at anlægge en forbindelse til Femern, er amtet derimod ikke i stand til at dække behovet for råstoffer. Det ville i givet fald dræne alle amtets kendte ressourcer. Et så stort anlægsarbejde skal derfor forsynes fra andre kilder. Hvis man ser på den mængde råstoffer, som bliver indvundet langs amtets kyster, bliver der her produceret flere materialer, end der bliver landet i amtets havne. 6
Produktion fra 1998-2002 1000000 mægde i m 3 800000 600000 400000 200000 0 1998 1999 2000 2001 2002 Indvundet på land Landet i amtets havne Samlet råstofmængde fra grusgrave og landet i amtets havne. Den regionale fordeling af produktionen er meget varieret. Der er store lokale variationer inden for amtets grænser, som både har årsag i hvor materialerne faktisk findes, og hvor der er et behov for råstoffer. Anlægsarbejder i de sjællandske kommuner er større end i de lollandske kommuner og kræver dermed flere materialer. Det er også på Sjælland, at importen af bakkegrus fra naboamterne er størst. På Lolland og Falster importerer man hovedsageligt sømaterialer. Det samlede billede antyder, at der bliver eksporteret sømaterialer og importeret bakkematerialer. Indberettet i m3 1000000 900000 800000 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 1998 1999 2000 2001 2002 Landet i amtet Indvundet langs kysterne Forskellen mellem antal m 3 landet i amtets havne contra antal m 3 sømateriale: summen af antal m 3 optaget i Østersøen omkring Møn + Østersøen vest for Gedser + Smålandsfarvandet. 2.1.2.Kvalitet Kravene til sand, grus og sten varierer i forhold til hvad det skal bruges til. Der er forskel på den kvalitet, der kan bruges til vejbyggeri og de forskellige bygningsformål. Materialerne bliver almindeligvis sorteret og vasket. I mange grusgrave sker der også en opblanding med indkøbte materialer for at forbedre det endelige produkt. Der kan være tale om tilførte sømaterialer eller nedknust sten og beton. 7
Produkterne anvendes som tilslagsmaterialer til beton og asfalt, som stabilgrus, bundgrus og fyld ved anlægsarbejder. Stabilgrus og grus til mørtel og beton skal opfylde særlige krav til sammensætningen af sand og grus, mens kravene til fyldgrus og fyldsand ofte er uspecificeret. Anvendelsen af materialerne er stort set uændret gennem de sidste år. Der er en svag tendens til at råstofgravene fabrikerer flere kvalitetsmaterialer og færre fyldmaterialer end tidligere. 2.2 Opgørelse over ressourcerne udlagt i regionplantillægget I 1997 skønnede man på grundlag af oplysninger fra indvindere, at amtet samlet havde en restressource på ca. 9 mio. m 3. Denne ressource var meget ujævnt fordelt og indvinderne påpegede samtidig, at de udlagte områder var næsten udtømte. I 2001 skønnede man på grundlag af amtets daværende geologiske kendskab, at der var en samlet restressource på ca. 23 mio. m 3, hvilket betød en teoretisk restlevetid på 40 år. Denne ressource var ligeledes ujævnt fordelt over amtet med et overskud i forhold til behovet på Lolland og et underskud på Sydsjælland. Det blev skønnet at der var 13 mio. m 3 på Lolland- Falster og 10 mio. m 3 på Sydsjælland Det blev understreget, at det var et meget løst, men samtidig et forsigtigt skøn. Der var ikke foretaget nogen afvejning af interessekonflikter i denne forbindelse, men det blev understreget, at der trods de store mængder var knaphed på grovere materialer, hvilket hurtigt kunne medføre en mangelsituation for stabilgrus i den nordlige del af amtet. Denne mangelsituation er tilsyneladende blevet imødekommet af producenternes evne til at opblande de mere finkornede fraktioner med tilkøbte materialer. Det nuværende skøn er baseret på råstofkortlægningen fra 2002 og den efterfølgende afvejning af interesser. I de områder, som er udlagt, er der samlet en forekomst på 16-25 mio. m 3 fordelt med 8-12 mio. m 3 på Lolland-Falster og 8-13 mio. m 3 på Sydsjælland. Det indikerer, at der er en tilstrækkelig restressource til at opretholde den eksisterende produktion i mindst den kommende planperiode og sandsynligvis også den efterfølgende uanset materialesammensætningen. Samlet er der materialer til 35-50 år, men igen er der en skæv fordeling i forhold til behov for kvaliteter og forekomsternes placering hvor behovet er mindre. En udpegning af et råstofområder kan imidlertid ikke garantere, at den skønnede mængde materialer kan graves/bliver gravet. Toreby på Lolland har været udlagt i flere planperioder og ifølge tidligere undersøgelser er der en god, stor og samlet forekomst. Nord for arealet ved den daværende Iglekærgård mellem landevejen og jernbanen har der været gravet betydelige mængder grus. Der er nu fiskesø. Der har imidlertid aldrig været en ansøgning på det udlagte areal. Derfor er det planlagt, at den formodede forekomst bliver undersøgt og revurderet i løbet af den kommende periode. Trods amtets kortlægning og efterfølgende afvejning af interessekonflikter kan man ikke på forhånd sige, hvilke problemer der kan opstå og om en forekomst bliver udnyttet. Samtidig er det vigtigt at huske, at man ikke præcist kan sige, hvor meget og hvilken kvalitet der er på et område, før det er endeligt udgravet. Mange forundersøgelser giver større viden men er dyre. Det er til enhver tid kun muligt at give et skøn på det grundlag, der er til rådighed. Samfundets behov og muligheden for at skaffe alternative og/eller billigere produkter er med til at regulere, hvor og hvor meget der bliver gravet inden for amtets geografiske afgrænsning og hvor langt materialerne bliver transporteret. 8
2.3 Definition af arealudlæg Der er forskellige bindinger på et område, som er reserveret til indvinding af råstoffer. 2.3.1 Gravetilladelser giver ejeren af et område ret til at indvinde råstofferne på vilkår, som bliver fastsat af amtet. Alle arealer med eksisterende gravetilladelser er indeholdt i amtets graveområder. 2.3.2 Graveområder er arealer, hvor der er en stor sandsynlighed for, at en forekomst kan udnyttes. Der kan blive stillet krav om yderligere dokumentation af forekomstens kvalitet og udbredelse. Amtet vil som hovedregel give tilladelse på et sådant område, da der forud er foretaget en afvejning af interesser som eksempelvis beskyttelse af grundvand, natur- og fredningsinteresser. En tilladelse i et graveområde vil afhænge af det endelige projekt. 2.3.3 Interesseområder er arealer, hvor der er sandsynlighed for en forekomst, som kan udnyttes. Kendte interesser er vurderet, men eventuelle konflikter er ikke altid afklaret. Desuden kan kendskabet til udbredelse og kvalitet være mangelfuld, hvorfor der ofte vil blive stillet krav om en yderligere dokumentation. Amtet kan give tilladelse til at indvinde råstoffer i et interesseområde når eventuelle konflikter er afvejet og forekomsten er tilstrækkeligt belyst. 2.4 Målsætning Amtets administration af råstofressourcerne skal sikre: at udnyttelsen af råstoffer sker ud fra en samlet vurdering, så samfunds-, natur-, og miljømæssige hensyn tilgodeses, herunder hensynet til de geologiske interesseområder, at erhvervslivets behov for råstoffer, både hvad angår mængde og kvalitet, imødekommes at udnyttelsen af råstofferne og anvendelsen af graveområderne, herunder andre aktiviteter, skal ske under hensyntagen til naboerne, at renere teknologi og energihensyn i udnyttelsen af råstofressourcerne fremmes, at eventuelle værdifulde råstoffer påvises, og viden om disse materialer formidles. 2.5 Retningslinjer 2.5.1 Råstof 1. Råstofindvinding skal som hovedregel ske inden for de udlagte graveområder. 2. Indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden væsentligt. 3. Der kan gives tilladelse til råstofindvinding inden for de udlagte råstofinteresseområder, hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige regionplanmæssige interesser og hvis der er en dokumenteret forekomst. 4. Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte råstofinteresseområder og graveområder, når samfundsmæssige interesser taler for det, indvindingen har et begrænset omfang og andre arealinteresser ikke taler imod. Det kan også ske for at fremme en ønsket efterbehandling på et ellers afsluttet areal. 5. Når en råstofgrav er åbnet, bør forekomsten i det pågældende areal udnyttes fuldt ud med mindre hensyn til andre interesser taler afgørende imod det. 6. Regionplanens udlagte graveområder må ikke overgå til anden arealanvendelse, medmindre de pågældende forekomster er udnyttede, eller det påvises ved kvalitetsundersøgelser, at forekomsterne på grund af materialernes karakter er uden interesse for erhvervsmæssig udnyttelse. 7. Arealer med forekomster af samfundsmæssig betydning må ikke unødigt beslaglægges til andre formål, som kan hindre en senere udnyttelse af forekomsterne. Dette gælder såvel 9
udlagte som ikke udlagte arealer. Amtsrådet kan forlange, at råstofferne skal udnyttes på sådanne arealer inden de skal overgå til andre formål. 8. Nedknusning af genbrugsmaterialer og anlæg til stenknusning kan i visse tilfælde etableres i forbindelse med en råstofgrav. Afstandskrav til nærmeste bolig skal vurderes for hvert enkelt tilfælde og der skal stilles støjvilkår for den maksimale støjpåvirkning med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger. 9. Tilladelse til råstofindvinding vil bl.a. forudsætte, at det kan dokumenteres, at forekomsten, der ønskes udnyttet, har en sådan udbredelse i horisontal og vertikal retning, at indvindingsmængden står i rimeligt forhold til det ansøgte. 10. Tilladelse til råstofindvinding vil bl.a. forudsætte, at kvaliteten af forekomsten dokumenteres. 11. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening skal færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensiv skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvand, skal der efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. Efterbehandlingen skal samtidig søge at fremme en større artsrigdom. 12. Ved gravning i biologiske spredningskorridorer skal der efterbehandles til naturformål. Ved efterbehandling skal alle økologiske forbindelser søges genskabt, og naturområder genskabes i samme omfang som de bortgravede. I Regionplan 2001-2013 siger retningslinie 7, at Bygningsaffald, asfalt og andre egnede materialer skal så vidt muligt genbruges som erstatning for naturlige råstoffer. Dette vilkår bliver i Regionplan 2005-2017 placeret under kapitlet om genanvendelse af jord og restprodukter. 2.5.2 Retningslinjer fra andre kapitler i Regionplan 2001-2013, som regulerer råstofindvinding Kap. 2.2.1 Byvækst, retningslinie 10: Der skal ved placering af byvæksten tages hensyn til jordbrug, vandindvindings- og råstofinteresser samt til muligheden for forebyggelse af forurening og støj. Kap. 2.2.2 Arealer til erhvervsformål, herunder arealer til særligt forurenende virksomheder, retningslinie 3: Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering og udvidelse af virksomheder, der er tilknyttet råstofudnyttelse, landbrug og fiskeri, og som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne i byerne. Kap. 3 Trafik og tekniske anlæg, retningslinie 5: Findes der råstofforekomster i reservationsområder, bør disse efter nærmere forhandling med amtsrådet som råstofmyndighed overvejes udnyttet inden eller i forbindelse med etablering af anlæg. Kap. 3.12.1 Naturgasforsyning, retningslinie 7: I reservationszonen fra Næstved-Rønnede landevejen og mod syd vil amtsrådet som råstofmyndighed være sindet at give tilladelse til udnyttelse af råstoffer inden ledningen etableres, for så vidt vægtige landskabshensyn eller andre specielle forhold ikke taler imod det. Hvor naturgasledningen følger den planlagte motorvej, skal al råstofindvinding samordnes med motorvejsarbejdets udførelse. Anlægsmyndighederne må tilstræbe, at udnyttelige grus- og sandforekomster ikke båndlægges af de tekniske anlæg, men anvendes i det omfang, amtsrådet kan give indvindingstilladelse. 10
Kap. 4.2.1. Regionale Naturområder, retningslinie 9: Kun råstofindvinding, der efter en uddybende undersøgelse viser sig at være af afgørende samfundsmæssig betydning, kan finde sted og kun hvis området efterbehandles, så områdets landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier samt muligheden for friluftsliv tilgodeses. Kap. 4.2.2 Internationale naturbeskyttelsesområder, retningslinie 4: I de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke udlægges nye områder til råstofindvinding på land. Kap. 4.2.3 Særlige regionale naturbeskyttelsesområder, vilkår 1: Der må ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus. Kan anlægget eller aktiviteten ikke etableres i fuldt omfang uden nogen form for gene for området, skal der henvises til områder uden særlige beskyttelseshensyn. Kap. 4.6 Større uforstyrrede landskaber, retningslinie 2: Etablering af større tekniske anlæg må ikke finde sted. Samfundsnødvendige anlæg kan undtagelsesvis tillades, hvis de ikke med rimelighed kan henvises til en placering uden for områderne og da kun under skyldig hensyntagen til de landskabelige interesser. Kap. 4.9 Grundvandsbeskyttelse og vandindvinding, retningslinie 1: Anvendelsen af vandressourcen skal ske efter en samlet afvejning af de mange interesser, der er tilknyttet grundvand og overfladevand efter en prioritering. 1. prioritet:...drikkevand 2. prioritet: opretholdelse af vandføringen i vandløbene 3. prioritet: Indvinding til vandforbrugende industri, vandingsformål, grundvandssænkning ved råstofgravning m.v. prioriteres efter samfundsmæssig helhedsvurdering. Kap. 5.1.1 Vandløb, retningslinie 6: Grundvandsindvinding må ikke være til hinder for opfyldelse af målsætningen for vandløb med skærpet og generel målsætning. Kap. 5.1.1 Vandløb, retningslinie 7: Indvinding af overfladevand må generelt ikke være årsag til at vandløbene ikke kan opfylde deres målsætning. Kap 5.4 Beskyttelse mod støj, retningslinie 1: Arealanvendelsen i landzonen skal fastlægges på en sådan måde, at gener fra støj forebygges bedst muligt. Forebyggelsen af støjgener omhandler støj fra veje, jernbaner, flyvepladser, skydebaner, forsvarets arealer, motorsportsbaner og andre støjkilder såsom vindmøller og industrivirksomheder. Disse retningslinjer eller deres nummerering kan blive ændret i Regionplan 2005-2017. Samtidigt bliver de suppleret med retningslinjer, som skal søge at bevare de geologiske værdier. 2.6 Lovgrundlag Råstofindvinding på landjorden reguleres ud over råstofloven af en række andre love, der giver amtsrådet og forskellige myndigheder mulighed for at regulere eller helt hindre en indvinding eller gennem særlige vilkår at begrænse eventuelle skadevirkninger, hvis der er tale om særlige 11
hensyn på et areal. En ansøgning efter råstofloven gælder samtidig som ansøgning efter andre love, når der i henhold til disse love kræves tilladelse til selve den påtænkte indvinding. Afgørelser bliver truffet med hjemmel i råstoflovens 7, stk. 1 i Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997 om råstoffer som ændret ved lov nr. 370 af 2. juni 1999, lov nr. 447 af 31. maj 2000 og lov nr. 1055 af 17. december 2002. Ansøgningerne er underlagt Planloven, hvorefter alle råstofansøgninger skal screenes for VVM-pligt, jf. Lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000. Tilladelser, som berører landbrugsarealer, gælder også som tilladelse i medfør af landbrugslovens 7 a, stk. 4, jf. Lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999. Der skal søges dispensation efter Skovlovens 10, hvis der er fredsskov på arealerne, jf. Lovbekendtgørelse nr. 383 af 7. juni 1989. Hvis der på råstofområdet findes natur- og eller kulturminder omfattet af 3, 4, 8, 12, 15, 16 og 18 i Naturbeskyttelsesloven skal der ligeledes søges om dispensation, jf. Lovbekendtgørelse nr. 85 af 4. februar 2002. Dispensation fra en fredning, jf. kap. 6 i Lovbekendtgørelse nr. 85 af 4. februar 2002. Vandforsyningslovens 26, stk. 1.Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 Lov om offentlige veje 34, 35og 101, stk. 2. Lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999. Privatvejlovens 35 og 49, stk. 4., jf. Lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999 Lov om Jernbanevirksomhed (efterfølges af lov om Banedanmark), jf. Lovbekendtgørelse nr. 310 af 28. april 2003. Ved ansøgning om indvinding i de kystnære zoner skal der tillige ske forelæggelse af ansøgningen for Kystinspektoratet, jf. lovens 7, stk. 1, 2. pkt. og administrationscirkulæret. Der henvises i øvrigt til 52 i Jordforureningsloven. Tilførsel af jord udefra til brug for efterbehandling og efterfølgende arealanvendelse kræver, at der er meddelt dispensation, jf. Lov nr. 370 af 2. juni 1999. Opmærksomheden henledes på 71 i Jordforureningsloven: Såfremt der under byggeog jordarbejder på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde, jf. Lov nr. 370 af 2. juni 1999. Opmærksomheden henledes på museumslovens 25-27, om forundersøgelser og anmeldepligt af fund af jordfaste fortidsminder til det lokale arkæologiske museum, jf. Lov nr. 473 af 7. juni 2001. En tilladelse efter råstofloven fortrænger ikke private rettigheder, som f.eks. udlagte private veje, ledningsservitutter og mastedeklarationer. 2.7 Hensyn til andre interesser 2.7.1 Vådgravning Råstofgravning finder sted i åbne brud over eller under grundvandsspejlet. Når det er nødvendigt at grave under grundvand, kan årsagen være at grundvandet er meget tæt ved terræn eller at råstoffet befinder sig i stor dybde. Gravning under grundvandsspejlet betegnes vådgravning. Vandspejlet i gravesøen er identisk med grundvandsspejlet. 12
Det er vigtigt at få belyst sammenhængen mellem råstofgravning under grundvandsspejlet og den efterfølgende påvirkning af grundvandsstrømmene, da 1. der indvindes grundvand til drikkevand 2. der sker tilstrømning af grundvand til vandløb og søer. De naturgivne betingelser for at indvinde grundvand til drikkevand afhænger af, hvordan lagene ligger nede i jorden. I Storstrøms Amt indvinder vandværkerne grundvand fra dybe lag, det primære grundvandsmagasin. Det er hovedsagelig kalk- og kridtlag, men enkelte steder også sandlag. Vandværkerne indvinder derfor ikke grundvand fra de øvre og forholdsvis små grundvandsmagasiner, de sekundære magasiner, hvor man graver råstoffer. I amtets råstofgrave bliver der ikke gravet fra drikkevandsmagasiner, men nogle af de sekundære magasiner har kontakt med de primære magasiner. Hvis man påvirker de sekundære negativt kan det på sigt påvirke det primære magasin. 2.7.2 Grundvandsbeskyttelse Mellem den højtliggende råstofforekomst og det dybere liggende primære magasin er der ofte et beskyttende lag af ler. Ler er i stand til at tilbageholde og nedbryde stoffer, der transporteres med vandet fra jordoverfladen og ned mod det primære magasin. Lerlagstykkelsen er meget varierende, fra 0 til 100 m. Der er dog meget sjældent, at der ikke er et beskyttende lerlag. Et højtliggende lag af sand og grus uden et lerdække yder i sig selv ingen eller kun ringe beskyttelse mod nedsivning af stoffer. Derfor vil grusgravning generelt have en meget lille påvirkning af det primære grundvandsmagasin hvad angår beskyttelse mod nedsivning, da man fjerner et lag, som ikke beskytter grundvandet nævneværdigt. Kendskab til tykkelsen af det beskyttende lerlag samt drikkevandsinteresserne i et område vil altid indgå i vurderingen af, om en råstofgravning kan få indflydelse på indvinding af grundvand til drikkevand. 2.7.3 Gravning under grundvandsspejl - vandindvinding Ved gravning under grundvandsspejlet vil der sammen med råstoffet blive fjernet en mængde grundvand svarende til porevolumen i råstofforekomsten. Det betyder, at rumfanget af den mængde der forsvinder, er lig med det rumfang, der oprindeligt var mellem sandkornene. Det meste af vandet vil dog løbe tilbage til gravesøen, så snart det er gravet op. Den mængde sand og grus, der graves under grundvandsspejl, kan sidestilles med en vandindvinding af samme størrelsesorden (minus den mængde vand der dræner til gravesøen umiddelbart efter opgravning). Det skyldes, at selve fjernelsen af råstoffet medfører et tomrum i gravesøen, som efterfølgende fyldes med grundvand der strømmer til graveområdet. Der vil derfor under selve gravearbejdet ske en sænkning af grundvandsspejlet i det sekundære magasin omkring råstofgraven. Desuden vil der lokalt ske ændringer i den retning grundvandet strømmer i det sekundære magasin fordi vandet nu strømmer mod gravesøen. Efter gravearbejdets ophør vil disse forhold dog stabilisere sig og har derfor ingen eller kun meget ringe indflydelse på grundvandet i det primære grundvandsmagasin og dermed vandforsyningen. 13
2.7.4 Grundvandspotentiale Grundvand strømmer fra højt mod lavt tryk. For at vurdere grundvandets strømningsretning skal man kende grundvandets trykniveau, grundvandspotentialet. Grundvandsspejlet i det sekundære grundvandsmagasin i råstofforekomsten findes som regel nogle meter nede i selve råstofforekomsten. Hele råstofforekomsten er meget sjældent helt vandfyldt, svarende til at der kan graves tørt de øverste meter. Man taler om, at der er et frit grundvandsmagasin, hvor trykket svarer til atmosfærens tryk. Grundvandspotentialet svarer til koten for vandspejlet i gravesøen. Hvor der ikke tidligere er gravet under grundvandsspejlet, kan der være et ringe kendskab til grundvandspotentialet i det sekundære grundvandsmagasin. Derimod er der et relativt godt kendskab til grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin, og dermed også til strømningsretningen i dette magasin. I det primære grundvandsmagasin er vand ofte under tryk og grundvandspotentialet er højere end selve koten til overgrænsen af grundvandsmagasinet. Man taler om et spændt magasin. Som før nævnt strømmer grundvand fra højt mod lavt tyk. Det er derfor nyttigt at kende til grundvandspotentialerne for hhv. det primære og sekundære grundvandsmagasin. Når trykket er højst i det primære magasin, vil der ikke kunne ske en nedadrettet transport af grundvand fra det sekundære til det primære magasin. Det primære grundvandsmagasin er derfor godt beskyttet i sådanne områder. 2.7.5 Samspil mellem grundvand, søer og vandløb Såfremt et graveområde ligger tæt ved vandløb og søer skal påvirkningen under gravearbejdet vurderes. Som før nævnt skyldes det, at noget af det grundvand der strømmer til gravesøen under gravearbejdet ellers ville være strømmet til de nærliggende søer og vandløb. I sådanne situationer vil indvindingens påvirkning blive sammenholdt med f.eks. minimumsvandføringen for vandløbet. I den sammenhæng kan grundvandspotentialet også give informationer om, hvorvidt vandløb tilføres grundvand fra det primære grundvandsmagasin. Er dette tilfældet, vil indvinding af vand fra sekundære grundvandsmagasiner have en mindre betydning. Grusgravning må ikke påvirke vandløb med skærpet eller generel målsætning mærkbart. Man kan minimere en mulig påvirkning fra grusgravning ved at stille vilkår om, at der kun må graves i vinterhalvåret. For hver enkelt ansøgning bliver der lavet en vurdering, som forholder sig til det konkrete projekt. Det skal understreges, at Storstrøms Amt ikke giver tilladelse til at bortpumpe vand for at kunne grave sand og grus tørt. Disse tilladelser bliver i dag kun givet i forbindelse med indvinding af ler, kalk og kridt. Det skyldes, at en sænkning af grundvandet kan have vidtrækkende konsekvenser, da det, ud over at påvirke oplandets hydrologi, kan udløse pyrit- og okkerproblemer. Samtidig findes der adskillige alternative måder at indvinde grus på under vandspejlet. De er dog mere omkostningsbelastede end en tørgravning, og det er svært at se hvordan forekomsten fordeler sig under vandspejlet. Visse produktionsformer i en grusgrav kræver at sandet bliver vasket. Det sker ved at man trækker vand fra en gravesø og leder det til vaskebåndet. Når sandet og gruset er skyllet, løber 14
vandet til et skyllebassin, hvor der er svag eller ingen strømning. Her skal det opslæmmede og finkornede materiale bundfælde sig. Vandet cirkulerer dermed inde på selve graveområdet. Det er almindeligvis ikke tilladt at bortlede vandet fra et graveområde, skønt nogle af de ældre graveområder har kontakt til vandløb via dræn. I Storstrøms Amt findes en enkelt mindre grusgrav på Møn med tilladelse til at bortlede vand efter bundfældning. Hvis vand med suspenderet eller fint partikulært stof bliver ført til et vandløb kan det medføre negative konsekvenser for vandløbet. 2.7.6 Støj og støv Støj er uønsket lyd. Det samme lydniveau kan af den ene opleves som et acceptabelt udtryk for en arbejdsindsats og af den anden som generende støj. Støj er den miljøfaktor, som påvirker flest mennesker, og som er anledning til den største offentlige opmærksomhed. Udendørs støj er normalt ikke så kraftig, at den frembringer høreskader. Støjen kan imidlertid være generende, hvilket kan medføre stress, besvær med søvn eller hvile og andre ulemper. Støj kan under nogle omstændigheder virke generende selv ved et meget svagt niveau. Forskellige former for støj har ikke samme genevirkning, og det er desuden individuelt hvor meget støj, der skal til, før man føler sig generet. Oplevelsen af støj som en gene er ikke alene afhængig af støjens styrke, men en lang række både objektive og subjektive faktorer har også indflydelse på støjopfattelsen. Blandt de objektive faktorer kan nævnes støjens karakter og dens variation med tiden. De subjektive faktorer har især tilknytning til den enkelte persons holdning til støjkilden, muligheden for kontrol over støjkilden, og personens evne til problemhåndtering. For en række støjtyper er der udgivet vejledninger eller anvisninger, som blandt andet indeholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de pågældende former for støj. De vejledende støjgrænser er beregnet på at sikre, at størstedelen af en befolkningsgruppe ikke vil føle sig stærkt generet af den pågældende støjtype ved et niveau svagere end grænseværdien. Grænseværdierne er vejledende og amtet kan lempe eller skærpe i konkrete tilfælde, hvis særlige forhold taler for det. Når amtet giver en gravetilladelse bliver der stillet støjvilkår, som følger Miljøstyrelsens vejledning. I den forbindelse bliver der ofte stillet vilkår om at etablere støjvolde. Hvis aktiviteten i grusgraven generer naboerne eller hvis amtet skønner at støjvilkår er overtrådt, kan man en gang årligt kræve støjmålinger eller støjberegninger, hvor virksomheden skal dokumentere, at den overholder de stillede krav. Støv kan give problemer for naboer og/eller forbipasserende trafik, specielt i tørre perioder. Da de øverste jordlag er bortgravet, kan grundvandet være mere sårbart. Det er derfor ikke tilladt at anvende kemisk støvbekæmpelse. Det efterlader indvinderen to muligheder, som bliver fastlagt i vilkårene. Hvis der opstår generende støvgener må arbejdet enten indstilles eller også skal der sprinkles med vand, indtil støvet lægger sig. 2.7.7 Nedknusning Der har fra flere sider været udtrykt ønske om, at man via planlægningen kan strække de kendte råstofforekomster med genbrugsmaterialer, som bliver nedknust. Materialerne kan derefter 15
anvendes direkte eller de kan opblandes med sand, grus og sten. På denne måde kan samfundet strække ressourcerne og samtidig mindske behovet for deponering af nedbrydningsmaterialer. Ideen er god, når vi ser på råstoføkonomien. Nedknusning har nogle sideeffekter i form af en betydelig støv- og støjbelastning. Når man knuserbeton og mursten kommer der samtidig meget finkornet støv, som lægger sig på afgrøder og andre planter. Samtidig er der knyttet et betydeligt støjbidrag til processen hvorfor Miljøstyrelsens vejledning siger, at der skal være mere end 500meter mellem et nedknusningsanlæg og nærmeste boligområde. 2.7.8 Vejadgang Ud over selve driften i graveområdet foregår der trafik i et vist omfang til og fra et graveområde. Når råstofferne bliver solgt, sker det ved at lastbiler kører ned i graven, bliver læsset og kører derfra igen. Denne trafik øger støj- og støvbelastningen samtidig med at den belaster det tilstødende vejnet på flere måder. Der er ofte krav om asfaltering af udkørslen fra en grusgrav for at dæmpe støvgener og nedsætte risikoen for at materialer bliver ført med ud på landevejen. Trafikken i selve graveområdet kan reguleres igennem gravetilladelsen, men så snart lastbilerne har forladt området er de udelukkende underlagt den almindelige lovgivning som vedrører vejmyndighederne og politiet. Det er kun i meget begrænset omfang muligt helt lokalt at fastlægge tvangsruter. Det er derfor vigtigt, at den vejadgang, som bliver fastlagt i råstoftilladelsens vilkår, bliver overholdt, da det ofte er den eneste mulighed for at regulere trafikken til og fra en grusgrav og dermed varetage trafiksikkerheden. Langs landevejen er der fastsat bestemmelser om adgangsforholdene til ejendommene. Bestemmelserne er tinglyst på ejendommene og betyder at der ikke uden vejbestyrelsens godkendelse må anlægges nye overkørsler eller overgange fra den pågældende vejstrækning til de berørte ejendomme der ikke uden vejbestyrelsens godkendelse må anlægges nye sidevejstilslutninger, hverken private fællesveje eller offentlige veje udvidet eller ændret anvendelse af overkørsler til ejendomme, der har adgang fra den pågældende vejstrækning, ikke må ske uden vejbestyrelsens godkendelse 2.7.9 Tilførsel af jord, genbrugsasfalt o.l. til råstofgrave Før 1997 kunne man aflevere ren overskudsjord til efterbehandling af grusgravene, men det er ikke længere tilladt. Mange grusforekomster findes nær ved eller under grundvandsspejlet. Når de øverste beskyttende lag er bortgravet, er grundvandet blevet mere sårbart. For at sikre den bedst mulige beskyttelse heraf er det blevet forbudt at tilføre jord til grusgravene. Enkelte gange bliver der givet dispensation, hvis en tilførsel af ren jord kan ske uden risiko for en forurening af drikkevandet og det ikke modvirker formålet med efterbehandlingen. En dispensation indebærer en del restriktioner og krav om kontrol af de tilførte materialer. I mange grusgrave blander man genbrugsmaterialer som f.eks. knust beton og genbrugsasfalt for derefter at sælge blandingsprodukterne. I den forbindelse er det ikke tilladt uden en godkendelse 16
at opbevare bunker af nedknust asfalt. Man må dog godt anvende genbrugsasfalt til at etablere til- og frakørselsveje til graveområderne. Det er derimod ikke hensigtsmæssigt at anvende genbrugsasfalt på transportveje i bunden af et graveområde. Asfalt, specielt ældre asfalttyper, indeholder mange forurenende stoffer. Man graver ofte nær eller under grundvandsspejl, og da grundvandsspejlet har en naturlig årstidsvariation på godt en meter, kan transportveje komme til at stå under vand i lange perioder. De forurenende stoffer fra asfalten kan derved forurene grundvandet. Af samme grund er det heller ikke forsvarligt at asfaltere transportveje i bunden af et graveområde. 2.7.10 Kulturhistoriske interesser En stor del af amtets råstoffer er hidtil blevet indvundet fra åse og andre bakker opbygget af smeltevand. Disse landskabselementer her i fortiden været anvendt til bopladser og/eller gravpladser. De jordfaste fortidsminder er beskyttet af museumsloven, og skal udgraves og registreres før en råstofindvinding må foregå. Det er en forudsætning for de lovpligtige arkæologiske undersøgelser, at de forhistoriske spor bliver observeret i tide, dvs. helst før grusgravningen begynder. De gravemaskiner, man anvender i dag, er store og effektive. De kulturhistoriske lag forsvinder hurtigt uden mulighed for efterkontrol, når man først har indledt råstofgravningen. Den samme problematik gælder for spor efter det forhistoriske dyre- og planteliv, hvor der i Storstrøms Amt især er tale om fund fra istiden og umiddelbart derefter. Fraregner man istidens fund er det kun de allerøverste jordlag, som har arkæologisk interesse. Disse lag forsvinder som det første. De forhistoriske spor har begrænset fysisk omfang og kan være vanskelige at se fra gravemaskinen. Det er således karakteriserende, at langt størsteparten af de registrerede fund i forbindelse med råstofgravning er gjort før 2. verdenskrig, da en stor del af indvindingen foregik med håndkraft og lettere maskiner. Museerne anbefaler som regel, at en indvinder lader udføre en forundersøgelse efter 25 og 26 i museumsloven. Dette anbefaler amtet også, men der er ikke lovhjemmel til at kræve det. Hvis forundersøgelsen - betalt af indvinder - viser, at der ikke er fortidsminder, kan arealet frigives til råstofindvinding. Skulle der efterfølgende mod forventning alligevel konstateres fund, skal arbejdet igen indstilles indtil der er foretaget en registrering af Kulturarvstyrelsen, oftest repræsenteret af det lokale museum, som det er fastlagt i 27 i museumsloven. Viser forundersøgelsen, at der er fortidsminder, kan virksomheden justere sin graveplan i forhold dertil. Mens han graver på en anden del af matriklen, kan museet foretage sine undersøgelser. Såfremt indvinder vælger at afstå fra en frivillig arkæologisk forundersøgelse, og man efterfølgende finder fortidsminder, skal arbejdet standses i den periode museet foretager sin undersøgelse. Denne undersøgelse skal betales af indvinder. Såfremt der findes fortidsminder, danekræ el. l. under udgravningen skal disse anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Disse forhold er fastlagt i 28 og 29 i museumsloven. 17
2.7.11 Naturinteresser Råstofindvinding på landjorden vil i de fleste tilfælde dreje sig om bortgravning af grus i en eller anden fraktion. Det er arealer af ringe dyrkningsmæssig bonitet, som i de fleste tilfælde gennem århundreder har været udnyttet som afgræssede, lysåbne arealer såkaldte overdrev. Indtil intensivering af landbrugsdriften slog igennem i løbet af 1800-tallet, og alle marginale jorder blev opdyrket, var overdrevene en fremtrædende del af det østdanske landskab - måske bedst kendt som guldalderlandskabet. Overdrevene er karakteriseret ved meget stor artsrigdom. Et væld af såkaldte nøjsomhedsarter, planter med forskellige tilpasninger til vanskelige vækstvilkår med meget få næringsstoffer, har givet livsgrundlag for igen et væld af specialiserede planteædende og rovlevende insekter og andre smådyr, fugle og større dyr. Udover opdyrkning har gødskning af græsgangene ødelagt mange overdrev. Ved tilførsel af næringsstoffer vil de mange, specialiserede arter gradvis blive udkonkurreret af færre hurtigtvoksende arter. Meget kort fortalt er overdrevene blevet en særdeles sjælden naturtype i Storstrøms Amt. Der er i 2004 blot 1.255 ha registreret som beskyttet overdrev i henhold til naturbeskyttelsesloven, mindre end 0,4 % af amtets areal. Hovedparten af dette areal er imidlertid tidligere dyrkningsjord (fx på militære øvelsesarealer), der først langsomt vil blive fattigere på næring og nærme sig en naturkvalitet som de oprindelige overdrev. I fugtige lavninger kan man i disse områder finde en anden sjælden og truet naturtype, nemlig ekstremrigkær, der er karakteriseret ved et næringsfattigt, men kalkholdigt miljø. De bedste af de resterende overdrevsarealer i amtet er beskyttet af tinglyste fredninger, der forhindrer grusgravning. Men for flere mindre overdrevsarealer vil der være en potentiel konflikt i forhold til råstofindvinding. Overdrev og rigkær er omfattet af en beskyttelse i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, som i de fleste tilfælde vil kunne forhindre råstofmæssig udnyttelse. Derudover kan der i tunneldale findes 3 beskyttede vandløb og søer. Beskyttelsen kan dog tilsidesættes, hvis det sker ud fra tungtvejende samfundsmæssige hensyn. Nogle potentielle råstofområder findes i internationale naturbeskyttelsesområder (EFhabitatområder, henholdsvis EF-fuglebeskyttelsesområder). Her vil råstofindvinding som udgangspunkt ikke kunne lade sig gøre. Hvor grusgravning foregår på hidtil opdyrket jord, vil der ved en minimal efterbehandling kunne skabes et nyt levested for nøjsomhedsarter. Der vil opstå en overdrevslignende natur med indslag af kær og søer, der i løbet af få år vil fremtræde som 3 beskyttet natur (se videre herom i afsnittet Efterbehandling ). Hvilken grad af naturkvalitet, der udvikles, afhænger bl.a. af afstanden til anden natur. Under alle omstændigheder vil efterbehandling af råstofgrave til naturformål være med til at fremme spredningsmulighederne for planter og dyr i landskabet. 2.7.12 Landskabelige interesser Råstofferne sand, grus og sten findes ofte i de landskabsformer, som er skabt under den sidste istid. Mange af disse landskaber er både landskabeligt og geologisk bevaringsværdige. Åsene ved Stuby, Mogenstrup, Bårse og på Falster er alle blevet udnyttet intensivt over en meget lang årrække. Alle bærer kraftigt præg af menneskets aktivitet og er flere steder helt eller delvist 18
bortgravet. Dele af Mogenstrup Ås er blevet fredet for at sikre eftertiden dette smukke og geologisk set meget vigtige landskabselement. Flere af de få åsrester, der er tilbage på landsplan, ligger i Storstrøms Amt og de bør sikres for eftertiden. Bakkerne i området ved Myrup er allerede intensivt udnyttede, og det er tvivlsomt om de i fremtiden kan levere råstoffer i betydeligt omfang. Geologisk set er bakkerne med til at beskrive, hvordan afsmeltningen af den sidste is forløb på Sydsjælland, hvorfor landskabet er udpeget som Regionalt Geologisk Interesseområde. Når dertil lægges, at en bortgravning af de resterende forekomster vil fratage området sit landskabelige særpræg, betyder det, at en råstofefterforskning fremover bør henlægges til andre dele af amtet. Der findes kun få kendte overfladenære smeltevandssletter i amtet. På Lolland bidrager en ældre smeltevandsslette ved Musse og Kettinge til råstofforsyningen. Der er ingen aktuel viden om skjulte smeltevandssletter, dækket af moræneaflejringer. 2.7.13 Geologiske interesser Landskaber med varierende geologiske formationer har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange geologiske landskabsdannelser er samtidig meget iøjnefaldende og har stor æstetisk, landskabelig værdi. Presset på de geologiske interesseområdet er stadigt stigende i forbindelse med byudvikling, etablering af større vejanlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring mv. Kystsikring bør f.eks. undgås, hvor et Nationalt Geologisk Interesseområde består af et kystprofil. De geologiske interesser er på linie med andre landskabsinteresser sårbare over for råstofindvinding, opførelse af bygninger, vindmøller, master, skovrejsning osv. Nogle anlægstyper er i dag så store, at de påvirker landskabet markant og de kan virke dominerende på stor afstand. På samme måde som Storstrøms Amt søger at sikre adgangen til kystområder, de regionale naturområder og kulturværdier skal adgangen til de geologiske værdier sikres. Tilgængeligheden og udbyttet kan være medvirkende til at øge den rekreative værdi, der også er i de geologiske interesseområder. I den kommende Regionplan 2005-2017 bliver der udpeget en række geologiske interesseområder. En række lokaliteter i Storstrøms Amt har særlig stor værdi for forståelsen af hele Danmarks geologi og disse er indeholdt i den statslige udpegning fra 1984: National Geologiske Interesseområder, NGI. Nogle af områderne er unikke på verdensplan og har international betydning, blandt andet Stevns Klint og Møns Klint. Lokaliteter, der er vigtige for beskrivelsen af landskabets dannelse i Storstrøms Amt, og som ikke er omfattet af den statslige udpegning, er udpeget til Regional Geologiske Interesseområder, RGI. Det vil være muligt at finde tilsvarende geologiske informationer andre steder i Danmark, hvorfor områderne ikke er enestående på samme måde som NGI. Ikke des mindre har RGI stor geologisk værdi, da de er med til at øge forståelsen for det landskab, som danner de fysiske rammer for Storstrøms Amt. Albuen på Vestlolland og Nyord ved Møn er eksempler på RGI. Lokal Geologiske Interesseområder, LGI fortæller en geologisk historie og er med til at øge muligheden for at opleve og forstå de geologiske processer, som tidligere har udspillet sig og som stadig foregår i dag. Mange LGI -områder er kun sparsomt 19